BILAG 1-12 TANDPLEJEN RAPPPORT UDFRA KOMMISOIRUM ANALYSE AF TANDKLINIKOMRÅDET ANALYSE FOR ANLÆGSPRIORITERING BUDGET 2009

Transkript

1 BILAG 1-12 TANDPLEJEN RAPPPORT UDFRA KOMMISOIRUM ANALYSE AF TANDKLINIKOMRÅDET ANALYSE FOR ANLÆGSPRIORITERING BUDGET 2009 GULDBORGSUND KOMMUNE MAJ 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1: Kommisorium analyse af tandklinikområdet... 3 Bilag 2: Opgaveglidning/fagligt miljø... 6 Bilag 3: Intervaller/Tandsundhed... 7 Bilag 4: Normeringsbetragtninger Bilag 5: Rekrutterings og Fastholdelsesudfordringer Bilag 6: Arbejdsplanlægning/arbejdsmiljø Bilag 7: Kørsel Bilag 8: Kørsel Bilag 9: Udgifter til at Flytte, inventar mm Bilag 10: Driftsøkonomi Bilag 11: Børnetandplejens Historik Bilag 12: Klimaskærme... 26

3 BILAG 1: KOMMISORIUM ANALYSE AF TANDKLINIKOMRÅDET Analyse for anlægsprioritering budget 2009 udarbejdet af direktionen august 2008 SIDE 3/26 Redigeret på direktionens møde den 2. marts Baggrund for projektet Tandplejen er i dag geografisk spredt på 8 matrikler med 9 enheder, hvoraf de fire er enmandsklinikker. Denne struktur lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samling af tandplejen i større enheder, hvor tandplejepersonalets forskellige faggrupper har mulighed for at arbejde i teams med opgaveglidning, faglig sparring og en bedre udnyttelse af de tildelte ressourcer. Rekruttering og fastholdelse af personalet er vanskeligt med den nuværende struktur, idet en nyuddannet tandlæge ikke må stå alene på en enmandsklinik, og der er begrænsede muligheder for faglig sparring. Spredningen giver også store vanskeligheder med hensyn til arbejdsplanlægning og betyder samtidig stor sårbarhed i forbindelse med sygdom mv. Samtidig er de fysiske rammevilkår meget forskellige på de 9 enheder og en generel nedslidning og manglende brandsikring betyder fremtidige bygningsmæssige investeringer uanset valg af model. I løbet af 2008 er der udarbejdet forslag til fremtidssikring af tandplejen, hvilket resulterede i at Social- og Sundhedsudvalget fremsatte forslag om etablering af ny tandklinik til 22 mio. kr. i budget Ved budgetvedtagelsen besluttede Guldborgsund Kommune at afsætte 0,5 mio kr. til en nærmere analyse af området. På dette grundlag gives det efterfølgende kommissorium. 2. Projektorganisation/deltagere Projektgruppe: Der nedsættes en projektgruppe med følgende sammensætning: Direktør for Sundhed (formand) Sundhedschef Overtandlæge Repræsentant for privat praksis Teamleder i Økonomi og Finans Teamleder i Ejendomsenhed

4 SIDE 4/26 Sekretariatet for projektgruppen forankres i formandens direktørområde. Der arbejdes med dagsordener og referatskrivning. Projektgruppen vælger selv sin referent. Det påhviler de involverede ledere, at sikre orientering og involvering af MEDorganisationen i forhold til projektgruppens arbejde. Styregruppe: Der nedsættes en styregruppe med følgende sammensætning: Ib Østergaard Rasmussen (formand) Alma Larsen Ole Jacobsen Bruno Andersen Hans Søie Projektgruppen refererer til styregruppen 3. Opgaven Projektgruppen har til opgave at gennemgå, revidere og ajourføre de 3 scenarier, der allerede er udarbejdet: 6. En central klinik for hele kommunen 7. En central klinik for hele kommunen med udvidet frit valgs ordning 8. En central klinik og satellitklinikker. Projektgruppen skal således sikre et realistisk projektforslag for en fremtidig Tandpleje i Guldborgsund Kommune og i sin gennemgang som minimum inddrage: Økonomiske konsekvenser på kort og længere sigt af modellerne både hvad angår anlæg og drift Personalets arbejdsmiljø, herunder sikring af faglige miljøer i forhold til rekruttering og fastholdelse Transportmæssige konsekvenser af de enkelte modeller med fokus på mindst mulige gener i forhold til elevernes undervisningstid. Tilrettelæggelse af arbejdsgange (opgaveglidning) Projektgruppen skal indhente ønsker og synspunkter fra interessenter på området. Projektgruppen fastlægger selv, hvorledes dette skal ske med hensyntagen til MED-udvalg, forældrebestyrelser m.v. Der kan i begrænset omfang være behov for at involvere ekstern bistand til supplerende analyser/ faglig ekspertise i henhold til udvikling i børnetal fordelt på distrikter, bygningsmæssige vurderinger, overvejelser om udbud m.v. Projektgruppen afslutter sit arbejde med at fremlægge et færdigt forslag med prioriterede modeller til behandling i 1. Styregruppen 2. Social- og Sundhedsudvalget 3. Høring i Børn- og Skoleudvalget

5 SIDE 5/26 4. Økonomiudvalget 5. Byrådet 4. Økonomi I det udarbejdede projektforslag skal de økonomiske konsekvenser på kort og længere sigt klart fremgå, herunder også muligheder for driftsmæssige besparelser på baggrund af optimerede arbejdsgange samt eventuelt afledte konsekvenser i forhold til børnenes undervisningstid, transportudgifter mv. 5.Tidsplan og den videre proces Projektgruppen skal færdiggøre sit arbejde så betids, at der kan ske oversendelse af projektet til økonomiudvalg senest med udgangen af maj måned Herefter overtages projektet af Udvalget for fast ejendom, der forestår alle opgaver og alt ansvar i forbindelse med projektering, udbud og byggeri/renovering. Ib Østergaard Rasmussen Administrerende Direktør

6 SIDE 6/26 BILAG 2: OPGAVEGLIDNING/FAGLIGT MILJØ Sundhedsstyrelsen beskriver i sin strukturrapport fra 2004:Tandplejens struktur og organisation hvordan opgaverne i den kommunale børne-ungdomstandpleje løses mest rationel ud fra LEON princippet (lavest-effektive-omkostningsniveau). Rent praktisk betyder det, at der arbejdes i større enheder af teams bestående af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, hvor der er muligheder for sparring og uddelegering af opgaver mellem de 3 faggrupper og udvikling af et fagligt miljø. Dette giver ud over den økonomiske gevinst også en faglig gevinst, idet der vil være en synergieffekt med højnelse af det faglige niveau. Opgaver der kan uddelegeres til tandplejerne: Undersøgelser Kontrol besøg af begyndende huller Røntgenoptagelser Modtagelse af mælketandstraumer(skader) Kontrolbesøg efter traumer (skade) på permanente (blivende) tænder Individuel forebyggelse i form af tandbørsteinstruktion, fluorbehandlinger, fissurforsegling Oplysninger om rygning, piercing, erosioner, kostvejledninger osv. Pædagogisk tilvænning af angste børn og unge Polering af fyldninger Tandrensninger (fjernelse af såvel hårde som bløde belægninger) Lægge visse bedøvelser, hvor tandlægen lige smutter ind og ekstraherer (fjerner) tanden) Individuel oplæring til opgaver som tandlægen tager ansvar for fx fjernelse af carieret væv, samt lægge små fyldninger Opgaver for specialtandlægen, så som at sætte brachet og bånd på tænderne, aftrykstagning til aftageligt apparatur, kontrolbesøg af aftageligt apparatur, fjernelse af fast apparatur. Opgager der kan uddelegeres til klinikassistenterne: Røntgenoptagelser Individuel forebyggelse i form af tandbørsteinstruktion, fluorbehandlinger, fissurforsegling, Oplysninger om rygning, piercing, erosioner, kostvejledning) Pædagogisk tilvænning af angste børn Afpudsning af bløde belægninger Screening af visse årgange, herunder 1. gangsbesøg af 3 årige. Tage aftryk af tænderne i aftryksske Udskiftning af elastikker og rejer (tandretning) Kontrol efter mælketandstraumer

7 SIDE 7/26 BILAG 3: INTERVALLER/TANDSUNDHED Sundhedsstyrelsens opgørelser omkring tandsundheden viser en løbende markant forbedring af tandsundheden på børn og unge i Danmark. Der er tale om en lav gennemsnitlig karieserfaring, en lille gennemsnitlig kariesincidens, en generel langsommere kariesprogressions- hastighed samt en faldende kariesprævalens. Den gode gennemsnitlige tandsundhed dækker imidlertid over nogle skævheder. Der er således stadig tale om en markant polarisering i tandsundheden, og en fortsat social ulighed i tandsundheden, ligesom der er geografiske forskelle. Generelt er de strategier der er anvendt i børne-ungdomstandplejen (normering, uddelegering, organisation, rammeundersøgelsesintervaller) løbende tilpasset den tandsundhedsmæssige udvikling. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at fastsættelse af rammeundersøgelses-intervallerne tager hensyn til de lokale sundhedsmæssige, geografiske og sociale forskelle samt til det forhold at kariesprogressionen i det primære tandsæt (mælketandsættet) er hurtigere end i det permanente (blivende) tandsæt. Fastsættelse af undersøgelsesintervaller i børne-ungdomstandplejen bør ske ud fra faglige kriterier og mest optimalt er en behovsorienteret fastsættelse for det enkelte barn. På den måde bliver hver enkelt barn, hver gang det er til undersøgelse vurderet, og der fremstilles en handlingsplan for det enkelte barn, hvor der tages stilling til, hvem skal se barnet næste gang tandlæge, tandplejer eller klinikassistent, altså om barnet skal behandles, have forebyggelse eller kontrol besøg. Der sættes et behov på, hvornår barnet/den unge skal ses igen, altså en samlet vurdering af barnets/den unges tandsundhed og behandlingsbehov. Guldborgsund Tandplejes rammeundersøgelses-interval på de nuværende 15. måneder er fastsat ud fra en faglig vurdering i forhold til en analyse af Tandplejens sundhedstal (SCOR tabeller/ Sundheds- styrelsens centrale odontologiske register) og en konstatering af at tandsundheden i Guldborgsund Kommune målt på DMF-S for de 7, 12 og 15 årige er dårligere end Landsgennemsnittet og Region sjælland. SCOR-resultaterne (Sundhedsstyrelsens centrale odontologiske register) for 2008 viser: Guldborgsund Kommunes 7,12 og 15 åriges tandsundhed er væsentlige dårligere målt med DMF-S (carierede-, mistede- og fyldte flader), og i sværhedszoner (cariesudbredelsen), sammenlignet med tal fra både Region Sjælland og hele landet. Disse analyser viser at behandlingsbehovet i Guldborgsund Kommunen er stort. En evt. forlængelse af intervallerne ud over de 15måneder vil på nuværende tidspunkt betyde at muligheden for at følge tandfrembrud og tidlig indsat overfor initiale cariesanggreb forringes, og at behandlingen i stedet for forebyggelse sandsynligvis vil betyde fyldningsterapi. Tandplejen vil hvert år analysere de årlige SCOR resultater og løbende evaluere på en rationel og optimal anvendelse af de tildelte ressourcer med det formål at vedligeholde og forbedre tandsundheden for de 0-17 årige børn og unge i Guldborgsund Kommune

8 DMF-S SIDE 8/26 DMFS = Carierede-, mistede-,fyldte flader Permanente tandsæt = Det blivende tandsæt Temporære tandsæt = Mælketandsættet GBS = Guldborgsund Kommune Region = Gennemsnit i Region Sjælland Land = Landsgennemsnit Zone 1 = Cariesfri Zone 2,3 og 4 beskriver behandlingsgraden af caries hos henholdsvis de 7, 12 og 15 årige, hvor zone 4 er svær behandlingskrævende caries. Zone 2,3 og 4 beskriver altså behandlingsbyrden Gennemsnitligt def-s i temporære tænder i Guldborgsund Kommune ,5 3 2,5 2 1,5 1 0, alder Guldborgs. Landet Region Sjælland

9 DMF-S SIDE 9/26 Gennemsnitligt DMF-S i permanente tænder i Guldborgsund Kommune ,5 2 1,5 1 0, alder Guldborgs. Landet Region Sjælland 100% Cariessværhedszoner i det temporære tandsæt i Guldborgsund Kommune % 80% 70% 60% 50% 40% z3+4 z2 z1 30% 20% 10% 0% 5-årige GBS 5-årige Region 5-årige Land 7-årige GBS 7-årige Region 7-årige Land 12-årige GBS 12-årige Region 12-årige Land

10 SIDE 10/26 100% Cariessværhedszoner i det permanente tandsæt i Guldborgsund Kommune % 80% 70% 60% 50% 40% z3+4 z2 z1 30% 20% 10% 0% 7-årige GBS 7-årige Region 7-årige Land 12-årige GBS 12-årige Region 12-årige Land 15-årige GBS 15-årige Region 15-årige Land DMFS = Carierede-, mistede-,fyldte flader Zone 1 = Cariesfri Zone 2,3 og 4 beskriver behandlingsgraden af caries hos henholdsvis de 7, 12 og 15 årige, hvor zone 4 er svær behandlingskrævende caries. Zone 2,3 og 4 beskriver altså behandlingsbyrden

11 SIDE 11/26 BILAG 4: NORMERINGSBETRAGTNINGER Tandplejens nuværende normering på: 7,3 tandlæger, 2,5 tandplejer og 15,3 klinikassistent udfører i dag børneungdomstandpleje på 6 klinikenheder og med Nystedbørnene udbudt. Den nuværende normering, med en samling af klinikkerne og optimale muligheder for uddelegering af opgaver til alle faggrupper, giver mulighed for at Tandplejen kan udfører tandpleje på alle børn og unge fra 0 til og med 17 år i Guldborgsund Kommune, også Nystedbørnene, aktuelt Men dette kræver, at der sker optimal uddelegering mellem alle faggrupper, og at såvel tandplejere og klinikassistenter udøver stolearbejde, samt en optimering af det forebyggende arbejde med udførsel af såvel individuel som generel forebyggelse. Tandplejen havde ved kommunesammenlægningen en normering på 9,0 tandlæge og 0,5 tandlægestilling vakant, men har løbende dels på grund af rekrutteringsvanskeligheder, men også bevidst omkonverteret tandlægestillinger til tandplejerstillinger for derigennem at tilpasse Tandplejens normering til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i deres strukturrapport, og udføre Tandpleje efter LEON princippet (Lavest Effektive Omkostnings-niveau) med størst mulig udnyttelse af de tildelte ressourcer. Den nuværende normering stemmer derfor aktuelt fint overens med den normering Sundhedsstyrelsen anbefaler til et børnetal på , idet sundhedsstyrelsen anbefalinger lyder på: 2000 børn o 1,0 tandlæge o 0,5 tandplejer o 2,5 klinikassistent Til sammenligning: børn Sundhedsstyrelsen ifølge strukturrapport Guldborgsund Tandpleje pr. 1/9.09 Tandlæger Tandplejere Klinikassistenter 6,25 3,13 16 (eksklusiv administration og tandregulering) 7,3 2,5 15,3 (eksklusiv administration og tandregulering) Normeringen af behandlerteamet er tilsammen 9,4, og den højere tandlægenormering passer fint med det faktum, at der pga. den dårligere tandsundhed Guldborgsund Kommune (bilag om Tandsundhed) er et højere og

12 SIDE 12/26 mere kompliceret behandlingsbehov end tandsundheds- tal (DMF-S tal) sammenlignet med Landsgennemsnittet og Region Sjælland. Normeringen for klinikassistenterne burde derimod være højere i Guldborgsund Tandpleje, idet der kun er 0,3 klinikassistent-normering til at løse de administrative opgaver, ud over den fuldtidsansatte administrative medarbejder i Tandplejen, som også fungere som økonomisk- administrativ medarbejder og sekretær for overtandlægen. Tandplejen har hidtil satset på individuel forebyggelse, når barnet/den unge sidder i tandlægestolen. Hvis Tandplejens tandlæger skal udøve tandpleje på alle børn og unge i Guldborgsund Tandplejen med den nuværende normering kræver det, for at vedligeholde og måske forbedre tandsundheden i Guldborgsund Kommune, at der bevidst satses på mere forebyggelse udført af tandplejere og klinikassistenter, både i form af individuel og generel forebyggelse. Som minimum bør der tilføres 1-2 fuldtidsklinikassistenter til normeringen på de 16,3 klinikassistentnormering, således at Tandplejen fortsat kan prioriterer forebyggelsen som normeringen i Sundhedsstyrelsens strukturrapport er tiltænkt. Da dele af børne-ungdomstandplejen i dag er udbudt til Rødby Tandlægehus vil centraliseringen af Tandplejen kunne give en mindre besparelse på budgettet. Dog skal der tages hensyn til, at der tilføres midler til Tandplejen i forbindelse med de ekstra materialeudgifter et større antal børn i behandling vil medføre.

13 SIDE 13/26 BILAG 5: REKRUTTERINGS OG FASTHOLDELSESUDFORDRINGER. Guldborgsund Tandpleje har som en del af en Kommune i yderkantsområdet længe som øvrige kommunale og privatpraktiserende tandlæger i disse områder været ramt af rekrutterings-vanskeligheder. Der er for øjeblikket generel mangel på såvel tandlæger som tandplejere, medens det stadig er muligt at rekrutterer klinikassistenter. Udfordringen består i at kunne tiltrække fortrinsvis nyuddannede tandlæger og tandplejere og fastholde eksisterende behandlere. De bedste muligheder for både at kunne rekruttere og fastholde personale skabes ved at kunne tilbyde et optimalt arbejdsmiljø, hvor der arbejdes i større teams med mulighed for udvikling af et fagligt miljø og med personalevenlige, moderne og miljøvenlige omgivelser. Konkurrencen fra privat praksis er på dette område absolut stor ud over den lønmæssige forskel. Konsekvensen i Guldborgsund Tandpleje har været udbud af først omsorgstandplejen pr. 1/6.08 og siden hen af dele af børne-ungdomstandpleje pr. 1/1.09. Tandplejens tandlægegruppe består i dag af 8 tandlæger, hvoraf de 2 tandlæger er over 65 år, 1 tandlæge er 63, 1 tandlæge over 50 og tre tandlæger er over 40 år, medens den sidst rekrutterede nyuddannede tandlæge er 36 år. Den ene tandlæge er en udenlandsk tandlæge, der skal arbejde som en nyuddannet tandlæge under supervision, indtil endelig autorisation er opnået. Tandplejergruppen består af en nyuddannet på 24 år og 4 øvrige, der aldersmæssigt ligger mellem 52 og 44 år. Behandlergruppen i Guldborgsund Tandpleje står, som det ses af ovenstående overfor et generationsskifte, og det er derfor nødvendigt at indtænke rekruttering og fastholdelses- muligheder ind i Fremtidssikringen af Tandplejen. Den største mulighed for rekruttering af såvel Tandlæger og Tandplejere er sandsynlig ved ansættelse af nyuddannede fagpersoner. Nyuddannede tandlæger såvel som tandplejere kræver sparring og må ikke stå alene på en klinik. Derfor stiller det krav både til Tandplejens struktur og normering, idet der skal være mulighed for at arbejde side om side og tid til sparring. En Tandpleje med en struktur, der giver optimale forhold for at udvikle et fagligt miljø, med sparring og uddelegering og arbejde i teams i større enheder, giver derfor de bedste muligheder for at rekrutter og fastholde personalet i alle 3 faggrupper.

14 SIDE 14/26 BILAG 6: ARBEJDSPLANLÆGNING/ARBEJDSMILJØ Fordelen ved en samling af de 6 enheder til én central klinik er primært at fremtidssikre Tandplejen, idet der derved opnås: 1. At sikre driften og den mest rationelle udnyttelse af Tandplejens tildelte ressourcer, idet der er mulighed for at arbejde i teams med uddelegering af opgaver mellem faggrupperne og på den måde arbejde efter LEON princippet (Lavest Effektive Omkostnings-niveau) som foreslået af Sundhedsstyrelsen i dennes strukturrapport. 2. En synergi-effekt med højnelse af det faglige niveau og opbygning af et fagligt miljø, hvor der mulighed for sparring og dermed større mulighed for rekruttering og fastholdelse af tandlæger og tandplejere. 3. At forbedre det psykiske arbejdsmiljø, idet personalerne ikke længere skal have 2-3 arbejdssteder om ugen, hvilket er med til at nedsætte sygefraværet og fastholde personalet En drift med mange små klinikker giver ikke mulighed for at arbejde rationelt i teams med uddelegering af opgaver og driften er mere sårbar ved sygdom og kursusvirksomhed, idet der ikke på samme måde, som på en stor klinik ved samarbejde er mulighed for at hjælpe hinanden og derved måske undgå at sende afbud til alle patienter. Derudover er det rent arbejdsplansmæssigt problematisk med en normering på 7,3 tandlæger og 2,5 tandplejer, at få placeret tandlæger og tandplejere på de i dag 6 klinikker, hvor nyuddannede ikke må stå alene på en klinik, men kræver sparring. Det betyder at de fleste ansatte i Tandplejen i dag har 2-3 arbejdssteder om ugen hvilket ikke motivere medarbejderne til at engagere sig på samme båd og påvirker det psykiske arbejdsmiljø i negativ retning. Dette ses også på det høje sygefravær i Tandplejen. Flere af Tandplejens klinikker lever i dag ikke op til kravene til en klinik. Sundskolens klinik er i areal alt for lille og de personalemæssige forhold absolut kritisable. Klinikken på Stubbekøbing Skole befinder sig i en kælder med ligeledes meget dårlige personalemæssige forholds. Nordbyskolens klinik er til trods for at det er den nyeste af Tandplejens klinikker alt for lille i areal. Klinikken på Rosenvænget 15 i Nykøbing Falster er beliggende i en ejendom, der kræver en gennemgående renovering såvel indvendig som udvendig, og ejendommen i Sakskøbing, hvor klinikken i Sakskøbing er beliggende kræver ligeledes en del forbedringer. Arbejdstilsynet har i dag mange krav til indretning af en tandklinik og det fysiske arbejdsmiljø for tandplejepersonale, som Tandplejens klinikker i dag vil få svært ved at leve op til. Imidlertid har Tandplejen investeret i 6 nye tandlægebehandlerstole samt meget nyt klinikudstyr, som vil kunne genanvendes i nye fysiske rammer. Tandreguleringsklinikken som er beliggende på 1. sal i Rosenvænget arbejder i dag under meget trange og absolut dårlige arbejdsmiljøforhold såvel fysiske som psykiske. Det er absolut nødvendigt at reguleringsklinikkens tandlægestolekapacitet forøges inden for en kort tidsramme, og at der etableres væsentlige bede arbejdsmiljøforhold på regulerings- klinikken, hvis

15 SIDE 15/26 personalet fortsat skal løfte den centrale tandreguleringsopgave for hele Guldborgsund Kommunes børne-ungdomstandpleje

16 SIDE 16/26 BILAG 7: KØRSEL 1 Betragtninger over transport af elever ved rammeundersøgelserne: Der er 19 kommunale skoler med tilsammen 348 klasser i Guldborgsund kommune. Nørre Vedby Skole 11 klasser 286 elever Nørre Alslev Skole Eskilstrup Skole Stubbekøbing skole Møllebakkeskolen Nordbyskolen Ejegodskolen Nørre Skole Østre Skole Lindeskovskolen Kroglevskolen Svaneskolen Sundskolen Toreby Skolen Sakskøbing skole Ellekildeskolen 28 klasser 450 elever Guldborgland Skole Brydebjergskolen Nysted Skole Oversigt over geografisk beliggenhed:

17 SIDE 17/26 Med den nuværende struktur i Tandplejen, hvor Svaneskolen og Nordbykolen er lukket, og hvor alle klasser fra offentlige skoler, der ikke har klinik på eller i gåafstand fra en af vore tandklinikken, tilbydes transport til rammeundersøgelserne hver 15. måned, er det udelukkende børn og unge fra følgende skoler, der transporteres: Med den nuværende struktur i Tandplejen: Klinikker Antal stole Skoler der transporteres 1. Sakskøbing 3 Guldborglandskolen 2. Nørre Alslev 3 Nørre Vedby Eskilstrup Møllebakkeskolen 3. Sundskolen 1 Toreby Skole 4. Lindeskovskolen 1 5. Centralklinikken 3 Nordbyskolen Ejegodskolen Krogløvskolen Svaneskolen 6. Stubbekøbing skole 7. Rødby Tandlægehus 7 kliniksteder 1 3 Brydebjergskolen Nystedskole 1. Nørre Vedby skole 2. Eskilstrup skole 3. Møllebakkeskolen 0-.7.klasse 4. Guldborglandskolen 5. Toreby skolen 6. Krogløvskolen 7. Ejegodskolen 8. Svaneskolen 9. Nordbyskolen 10. Brydebjergskolen 11. Nystedskole Ud af de 19 kommunale skoler er det 11 skoler, der i dag transporteres til rammeundersøgelserne hver 15. måned og altså 8 skoler der ikke transporteres: 1. Nørre Alslev skole 2. Stubbekøbing skole 3. Sakskøbing Skole 4. Ellekildeskolen 5. Sundskolen 6. Lindeskovskolen 7. Østre skole 8. Nørre skole

18 SIDE 18/26 Med en centralisering af vore klinikker vil den tid hver klasse skal tilbringe på tandklinikken være begrænset, idet der nu er flere behandlere samlet, således at flere behandlere kan arbejde med at undersøge hver enkelt klasse. På den måde vil klasse hurtigt kunne transporteres tilbage til skolen. 24 børn vil med fx 4 behandlere være undersøgt på 1 time. Rammeundersøgelses-intervalleren er fastsat til hver 15 måned. Det betyder, at hver enkelt barn skal bruge mindre end 1 time årligt på at frekventere tandklinikken ved rammeunder- undersøgelserne. Modsat klassetransport er en tilrettelæggelse af individuelle undersøgelser, hvor barnet/den unge frekventere klinikken individuelt eller sammen med eventuelle søskende. Tandplejen vil på den måde få mulighed for at inddrage forældre mere I den forebyggende indsat og forældrene få mulighed for at følge barnets/den unges tandforhold mere intensivt. Ulempen vil være flere børn på skiftende tider vil savnes I klasserne således at ny læring formentlig vil være sværere at tilrettelægge i klasserne.

19 SIDE 19/26 BILAG 8: KØRSEL 2 Beregninger på transportudgifter til de enkelte scenarier Oplæg scenarier: 1. Én central klinik for hele kommunen 2. En central klinik for hele kommunen med udvidet - fritvalgs-ordning 3. En central klinik og sattelitklinikker Scenarie 1: alle skoler og klasser transporteres. Scenarie 2. som 1 eller ingen transport (behovstandpleje uden klassekasseundersøgelser) Scenarie 3. a. én central klinik og bevarelse af Nørre Alslev klinikken, dvs. det er kun Nørre Alslev skole, der ikke er transportudgifter til. b. én central klinik og bevarelse af Sakskøbing klinikken og Nørre Alslev klinikken, dvs. Nørre Alslev Skole, Sakskøbing skole og Ellekildeskolen er der ikke transportudgifter til. Det anbefales at alle klassetrin fra offentlige skoler, hvor klinikkens beliggenhed ikke giver mulighed for at spadserer til klinikken, tilbydes transport. Oversigt over antal klasser og antal elever på de enkelte skoler: Der er 19 kommunale skoler med tilsammen 348 klasser. Nørre Vedby Skole 11 klasser 286 elever Nørre Alslev Skole Eskilstrup Skole Stubbekøbing skole Møllebakkeskolen Nordbyskolen Ejegodskolen Nørre Skole Østre Skole Lindeskovskolen Kroglevskolen Svaneskolen Sundskolen Toreby Skolen Sakskøbing skole Ellekildeskolen Guldborgland Skole Brydebjergskolen Nysted Skole Oversigt over geografisk beliggenhed:

20 SIDE 20/26 Transportudgifter til rammeundersøgelserne og orto-visitationer i 5. og 6. klasse til de enkelte scenarier: Transpotrudgifter til rammeundersøgelse og transport til orto-visitationer i 5. og 6. klasse 1. Scenarie: En central klinik 2. Scenarie: En central klinik med udvidet fritvalg 3. a Scenarie: Central klinik og sattelitklinikker: Nørre Alslev 3. b Scenarie: Central klinkik Og sattelitklinikker:nørre Alslev og Sakskøbing NB: det er hver 15. mdr.

21 SIDE 21/26 BILAG 9: UDGIFTER TIL AT FLYTTE, INVENTAR MM. Flytte og inventar analyse i forbindelse med centralisering af Tandplejen Udstyr nødvendig ønskelig indkøbes Estimeret udgift units Lysarmaturer til units Skabsindretning klinikker Rtg.apparater Skabsindretning sterilisationer (Hvis der indrettes røntgenrum på hver etage) 16 (Hvis der indrettes rtg. på hver klinik) 12 (Hvis placering på hver klinik og der indkøbes nye til plamegaunits og genanvendes til øvrige units) rum Dentalopvaskere DAC autoklaver Scannere Alle genanvendes Alle genanvendes Kompressorer Sugemotorer Etablering af central lattergas system x PC arbejdsstationer (hvis der skal arbejdes rationelt 2 pc arbejdspladser på hver klinik) Kaldeanlæg X x Flytning af units Gebyr for flytning af rtg.-apparater Flytning ortpmantomograf x a` x Flytteudgifter x Flytning gamle ortopantomografer og unit samt andet ikke brugbart udstyr (oprydning kældre osv) x Flytning units x Køkken og x

22 SIDE 22/26 indretning af Køkken / møderum Receptioner x Gardiner / rulle x Udgift til nyinvestering og flytning af eksisterende udstyr I alt inkl. 15% uforudsete

23 SIDE 23/26 BILAG 10: DRIFTSØKONOMI Driftsberegninger til styregruppens orientering. År Børnetal børn som gennemsnitligt frekventerer privattandlæge (3%) Normering TANDPLEJEN Tandlæger Tandplejere Klinikass. Sundhedsstyrelsens anbefaling, ved børnetal ,02 3,01 15,04 Sundhedsstyrelsens anbefaling, ved børnetal ,92 2,96 14,80 Normering pr. 1/9-09 Guldborgsund tandpleje - excl. Nystedbørn 7,30 2,50 15,30 Normering pr børn i 2011 ved central klinik: Sundhedsstyrelsen anb. Tandlæger 0,549 0,500 Tandplejere 0,182 0,250 Klinikass. 1,119 1,250 Normering TANDPLEJEN 2011 Incl. Nystedbørn Scenarie I Én central klinik Scenarie II Én central klinik og udvidet frit valg (skøn børn) excl.regulering Scenarie III Én central klinik og én sattelit. TANDLÆGER 6,50 5,80 6,50 Tandplejere 2,50 2,15 2,50 Klinikassistenter 15,00 13,25 16,00 Budgetvirkning prisniveau Besparelse ved hjemtagelse af Nystedbørnene Betaling til privattandlæger kr pr. barn, yderligere børn i 2011 (Totalt 15 % - skøn) Scenarie I og III: Besparelse på tandlægenorm. (7,3-6,5) 0,8 Gennemsnitsløn 0,437 mio. Scenarie II: Besparelse på 1,7 tandlæge (0,8+0,7) Scenarie I: Besparelse klinikass. 0,3 i Gennemsnitsløn 0,331 mio. Scenarie II: Besparelse på klinikass.(15,3-13,25) 2,05 st. Scenarie III: Udvidelse på 0, Scenarie II: Tandplejere besparelse (2,5-2,15) 0,35 st. Gennemsnitsløn 0,4 mio

24 SIDE ScenarieII: 24/26 Yderligere én adm. Medarb Transport for alle klasser Scenarie I og II: afsat Scenarie III: afsat Samlet besparelse i alt ved transport af alle klasser Yderligere besparelse ved individuel behandling og transport Afsættes til transport af behovsbørn Besparelse ved individuelle undersøgelser (ingen klassetransport) Der afsættes dog til transport Bygningsudgifterne dækker de klinikker som findes i dag. Det vurderes at de budgetterede udgifter hertil vil kunne dække bygningsudgifterne til én central klinik/ én klinik samt én sattelit. Budget og regnskab den 4. maj 2009 Kirsten Mikuta Frederiksen

25 SIDE 25/26 BILAG 11: BØRNETANDPLEJENS HISTORIK Tandplejens Lovgrundlag Tandplejen arbejder ud fra sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005 samt bekendtgørelsen om tandpleje nr. 727 af 15. juni Tandplejen yder vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge mellem 0-17 år, herunder tandregulering efter kriterier fastsat af Sundhedsstyrelsen. Den nuværende klinikstruktur blev etableret i 70èrne, hvor målgruppen udelukkende var skolebørn. Førskolebørnene kom gradvis med fra 1981, og de unge (16-17 årige) fra Tandplejesystemet i dag er præget af det tandsygdomsmønster, der var aktuelt i 70èrne, hvor skolebørnene havde mange huller og cariesprocessen forløb hurtig. Forebyggelsen foregik bredt med eksempelvis fluorskylninger af alle hver 14 dag. I dag udgør skolebørnene kun 49,4 % af målgruppen og mange skolebørn (i gennemsnit over 70 %) har ingen eller kun få huller. Cariesudviklingen går i dag langsomre for denne gruppe. Det betyder at undersøgelses- og behandlingsmønstret i dag er mere differentieret for skolebørnene, idet undersøgelsesintervallerne for de pæne børn kan være længere, hvorimod der skal være kortere for de mere udsatte børn og unge. Det vil være med til at skabe mere lighed i tandsundheden og bevirke at ressourcerne anvendes mest optimalt. Cariesmængden ligger i dag nu mest hos forskolebørnene. Behandlingen af denne gruppe er mere tidskrævende end af skolebørn. De skal tilvænnes til behandling, og det er oftest kun muligt at behandle ét hul ad gangen. Forældrene ledsager børnene til undersøgelse og behandling. Det ændrede sygdomsmønster har derfor mindsket behovet for en tæt relation til skolerne. Strukturen med mange klinikker på skolerne svarer ikke længere til opgaven. Der er ligeledes i årene udviklet mere ressourcekrævende og avanceret materialer og metoder, inkl. smertefri behandling, og sterilisation. Det kræver mere avanceret udstyr.

26 SIDE 26/26 BILAG 12: KLIMASKÆRME Ejendomsenheden har foretaget en kort gennemgang af ejendommen, Nørregade 21 B, Frivilligcenter for en vurdering af vedligeholdelsesstanden. Vinduerne: Alle vinduerne med undtagelse at nordfacaden er kittede vinduer med forsatsrammer. - Nordfacaden vinduerne er i aluminium og af nyere dato. - Sydfacaden - vinduerne (32.stk.) er kraftig nedslidt, og skal renoveres eller / udskiftning. - Vestgavl - vinduerne (2.stk.) er kraftig nedslidt, og skal renoveres eller / udskiftning. - Østgavl - vinduerne (14.stk) er kraftig nedslidt, og skal renoveres eller / udskiftning. - Kviste og vinduerne (2 x 6 stk.) er kraftig nedslidt, og skal renoveres eller / udskiftning. Tag: - Hele tagkonstruktionen skal udskiftes. Taget er utæt rigtig mange steder med løse og knækkede tagsten. - Generelt skal alle tagrenderne udskiftes. - Alle gesimserne skal eftergås, for betonreparationer og efterfølgende males. Ydervæggene: - Murværket er udført i rødt teglsten fremstår pænt og intakt. Diverse: - Tagetagen har stået tomt i en længere periode og skal total renoveres. Samtlige vægge, lofter døre, m.m. skal renoveres / erstattes med nye materialer. - Kloaksystemet er ligeledes rigtig dårlig, og er formentlig faldet sammen nogle steder. De nuværende lejer på 1 sal har store problemer med toiletterne som stopper flere gange om ugen. Ved en eventuel istandsættelse anbefales det at ejendommens oprindelige udseende respekteres. Lars Larsen / Jette La Fontaine PS. Et bedste skøn for udbedring af ovenstående udgør 3.0 mio. eks moms.