KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 9 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 13 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 18 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Dansk matematik 20 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 22 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Præsentation og skolebeskrivelse Korsholm Skole er en lille skole med elever fra 0 til 6. klasse beliggende midt i de sammenhængende byer Foldby, Korsholm og Norring. Skolens elevtal er stabilt og ligger på ca. 150 elever. Korsholm Skole er "fødeskole" til Præstemarkskolen, og der foregår et tæt og pædagogisk samarbejde skolerne imellem. Specielt fra 4. til 6. klasse. Skolens rammer er relativ gode, idet skolen blev delvis hovedrenoveret i Siden da er der yderligere sket diverse forbedringer. "6. klasse huset" er sat i stand, således at undervisningslokalet nu fremstår lyst og venligt. Der er lavet nyt køkken og nye toiletter. Skolens øvrige toiletter er også blevet renoveret inden for de sidste år. Den meget nedslidte pavillon, som bruges til undervisning for 4. og 5. klasse, er i 2012 blevet renoveret så den opfylder de gængse krav til et rimeligt arbejdsmiljø for personale og elever. Dog vurderes det, at pavillonen stadig er en midlertidig løsning som undervisningslokale, og at den inden for en kort årrække bør erstattes af en permanent bygning med en bedre og med en mere tidssvarende indretning. Skolens billedkunstlokale, sløjdlokale og skolekøkken er i 2012 blevet renoveret, og bruges nu ikke kun i den fagspecifikke undervisning, men bruges generelt til værkstedsundervisning i alle fag samt af SFO om eftermiddagen. Udvendig er skolens sternbrædder udskiftet og erstattet af vedligeholdelsesfri eternitplader. Ydermurene er fuget om i Skolens udearealer er generelt gode med relativ nye legeredskaber, nyanlagt mooncarbane og kælkebakke samt diverse skaterarealer. Hverdagen på Korsholm Skole er præget af tæt kontakt børn og voksne imellem. Forhold som engagement, fællesskab, trivsel, anderkendende pædagogisk tilgang er solidt forankret i skolens værdigrundlag, som er formuleret og formidlet gennem en lille video som ligger på skolens hjemmeside. Skoleåret har være et forberedelsesår i forhold til den nye folkeskolereform. Delelementer fra reformen er forsøgt afprøvet med succes. Nævnes kan tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, forlænget skoledag hvor aktiviteter i SFO er blevet mere målretter, motion og bevægelse har være i fokus, og der har været lektioner med understøttende aktiviteter samt lektiecafe varetaget af pædagoger og lærere i fællesskab. Pædagogisk har man arbejdet med at gøre undervisningen målstyret og mere individuel funderet. Yderligere beskrivelse af skolens arbejde med implementering af reformen som pt. er vedtaget, og igennem det sidste halve år har været en del af skolens virkelighed, vil blive beskrevet i den kommende kvalitetsrapport for

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nedenstående helhedsvurdering er opbygget som en SWOT analyse med udgangspunkt i styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger (trusler) Resultater - styrker. Skolens samlede resultater er fine sammenlignet med landsgennemsnittet. Skolens samlede resultater er acceptable / tilfredsstillende i forhold til det kommunale gennemsnit I forhold til elever med dårlige resultater ligger Korsholm Skole ikke under landsgennemsnittet. Det faglige niveau er gennem de sidste år blevet styrket og resultaterne forbedret. Resultater - svagheder Skolen har procentvis flere elever med dårlige resultater end gennemsnittet for skolerne i Favrskov. Der er forholdsvis stor forskel på klassernes resultater svingende fra 67% af eleverne, der opnår gode resultater til 85% af eleverne. Resultater - muligheder Øget fokus på de klasser som ikke opnår, at 80% af eleverne får gode resultater Øget supervision og vejledning til lærerne. Uddannelse af vejledere og andre ressourcepersoner. udvidet fagligt samarbejde og sparring med lærere fra andre skoler. Resultater - begrænsninger. Skolens størrelse og heraf følgende normering / økonomisk formåen giver skolen vanskelighed ved at få nok specialuddannede ressourcepersoner til at varetage vejledning og supervision af det almindelige undervisningspersonale. Ledelse - Styrker. Højt informationsniveau mellem personale og ledelse. Ledelsen følger undervisningen relativt tæt i alle klasser. Regelmæssige drøftelser mellem leder og lærer vedr. skolens faglige mål. Regelmæssige drøftelser vedr. læringsmål for klassen og for enkelte elever. Regelmæssig evaluering af klasse- og skoleaktiviteter. systematiserede GRUS, TUS og MUS samtaler med fokus på trivsel og resultater. Ledelse - Svagheder. Ledelsen foretager ikke systematisk observation af undevisningen i de enkelte klasser Ledelsen foretager ikke systematisk didaktisk supervision af lærere. Ledelsen udøver ikke systematiserede coachsamtaler af personalet. Ledelse - muligheder. Ledelsen bør i højere grad prioriterer systematisk supervision, vejledning og coach af personalet. Ledelse - begrænsninger. Manglende tid og for få ressourcer til ledelse. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer - styrker. 4

5 Skolen er meget rummelig og inkluderende og lever op til sit værdigrundlag. Faktuelt er der kun en elev fra skoledristriktet som modtager ekstern specialepædagogisk undervisning. Skolens personale arbejder tæt sammen i forhold til elever med særlige behov. Skolens personale arbejder målrettet og engageret. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer - svagheder. Manglende specialviden om børn med specifikke vanskeligheder. Mangel på ressourcepersoner med specialkendskab til børn med særlige behov. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer - muligheder. Efteruddannelse så personalet får flere kompetencer i forhold til at arbejde med børn med særlige udfordringer. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer - begrænsninger. Skolens størrelse og økonomi forhindrer, at det ressourcemæssigt er muligt at uddanne tilstrækkeligt med personer med specialviden og specialpædagogiske kompetencer. Digitale læringsformer/it i undervisningen mv. - styrker. Digitale læringsmidler bruges i alle klasser og i alle fag. Der er blandt skolens personale et højt niveau i forhold til videndeling. Personalet har stor fælles forståelse og stort engagement i forhold til arbejdet med digitale læringsmidler Digitale læringsformer/it i undervisningen mv. - svagheder. Skolens dygtige og dynamiske IT vejleder er ikke længere ansat på skolen, så skolen har været uden IT vejleder i en længere periode. En del af personalet føler sig ikke godt nok rustet til arbejdet med IT Digitale læringsformer/it i undervisningen mv. - muligheder. Uddannelse af IT-vejleder. Er begyndt. Øget kompetenceudvikling af personalet. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og 5

6 fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld 6

7 kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 7

8 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8

9 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Korsholm Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2011/12 Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til skolens ambition om, at alle klasser bør have mindst 80 % af eleverne, som opnår resultaterne godt, meget godt eller fremragende er det ikke tilfredsstillende, at 2 klasser ikke opnår dette resultat i henholdsvis dansk og matematik. Den falige udviklingen i disse klasser bør følges nøje. Når det er sagt, er det tilfredstillende, at skolens resultater igennem de sidst år er forbedret markant, hvilket må tilskrives en mere målrettet faglig undervisning samt et større fagligt fokus på den enkelte elev. Skolen har siden 2011 haft en formuleret handlingsplan i forhold til at højne det faglige niveau af elevernes danskkundskaber - specielt i forhold til læsning. Ved konkret og generelt at sammenligne skolens resultater med gennemsnitsresultaterne for Danmark og for Favrskov Kommune kan man konstatere, at Korsholm Skole ligger væsentligt højere end landsgennemsnittet både i dansk og matematik og en anelse ( ca. 1-1,5% ) under gennemsnittet i Favrskov Kommune i forhold til elever med gode resultater, hvilket generelt er tilfredsstillende. Desværre viser en detailanalyse og en sammenligning også, at skolen har procentvis flere elever med dårlige reultater end gennemsnitligt for Favrskov Kommune. Selv om det kun drejer sig om ganske få elever, bør det have ledelsens og medarbejdernes bevågenhed og være et fokuspunkt for kommende skoleår Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Korsholm Skole 9

10 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 7,6 9,2 20,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-50,0-2,4-0,3 2,8 2,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Korsholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,8-6,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 7,3 27,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) En vurdring og en sammenligning af udvikling fra år til år inden for læsning og regning er vanskelig at verificere og handle på, da grundlaget for sammenligning bygger på ganske få elevers færdigheder. Kun 2 gange ca. 20 elever og kun 2 klasser sammenlignes Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Korsholm Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja 10

11 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Også her bygger vurderingen på en antagelse, men alligevel vil det være troværdigt at konstatere, at der er tale om en positiv tendens Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Korsholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-17,4-0,4-0,3-2,1 3,3 3,9 1,4 3,8 0, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Korsholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 8,3 11,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,5 0,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Korsholm Skole 11

12 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Et uklart resultat, men som tidligere beskrevet er andelen af børn med lav score ikke tilfredsstillende, specielt når man analyserer de faktuelle testresultater Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Korsholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-0,6-0,2-1,1 2,2 2,8 1,8 0,2 16, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Korsholm Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,6-22,5-0,2 11,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning på Korsholm Skole : 84,4 %. Korsholm Skole ligger lidt under de kommunale gennemsnit, men det er forventeligt i forhold til skolens størrelse og antallet af lærere på skolen. En del lærere er ligeledes uddannet i en tid, hvor man kun kunne få 2 linjefag. Kompetencedækning opdelt på fag, Korsholm Skole dansk 100% engelsk 60% historie 90% Kristendom 0% matematik 100% natur/teknik 50% idræt 83% musik 73% billedkunst 78% håndarbejde 100% sløjd 100% madkundskab 100% Kommentarer: Bortset fra i fagene engelsk og natur/teknik er kompetencedækningen inden for de store fag tilfredsstillende. Der bør arbejdes hurtigt og målrettet mod, at lærere der underviser i de store fag kompetenceudvikles. Sideordnet bør skolen have opmærksomhed på skolens manglende kompetencedækning ved eventuelle nyansættelser. En forøget kompetencedækning inden for de små fag vil give Korsholm Skole store udfordringer pga. størrelse. Både financielt og pga. skolens pioritering af et "få-lærersystem" i indskolingen. Kompetencedækning opdelt på klassetrin, Korsholm Skole kl 91,3% 2. kl. 87,5% 3. kl 92,3% 4. kl. 73% 5. kl 81,5% 6.kl. 80,8% Kompetencedækningen på klasserne fordeler sig nogenlunde jævnt bortset fra i 4.kl., som ligger noget under de øvrige klasser. Årsagen er, at denne klasse både i engelsk og natur & teknik undervises af lærerer, som ikke besidder de formelle kompetencer. Det skal dog nævnes, at underviserne i klassen er meget erfarne og har undervist i fagene i en længere årrække. 13

14 14

15 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Korsholm Skole Ledelse 3,6 3,6 IT/digitale læringsformer 3,4 3,5 Inklusion 3,2 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 I forhold til ledelse og brug af IT/digitale læringsformer ligger Korsholm Skole gennemsnitligt i forhold til øvrige skoler i Favrskov kommune, hvilket generelt er tilfredsstillende. Korsholm Skole ligger under det kommunale gennemsnit i forhold til inklusion, hvilket giver anledning til en nøjere analyse. Især på baggrund af, at skolen har en selvopfattelse af at være en meget inkluderende institution. Denne opfattelse bygger bl.a. på, at skolen faktuelt kun har en elev fra skoledistriktet, som pt. er visiteret til vidtgående specialundervisning ( specialklasse ). 15

16 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Korsholm Skole 3,6 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,5 3,8 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,5 3,6 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,6 3,9 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Ledelsen er generelt velorienteret mht. den daglige undervisning. Gennem formaliserede og uformelle team og medarbejder samtaler drøftes undrvisningens mål og indhold samt øvrige forhold, der relaterer sig til undervisningen jævnligt. Formaliseret og struktureret afholdes der teamsamtaler og medarbejdersamtaler. Ledelsen er ofte til sted i undervisningen, men ikke på en systematisk måde, hvilket vi ønsker at udvikle. Vi ønsker at ledelsen i højere grad end nu bliver sparringspartner, coach og vejleder for lærer og pædagoger i forhold til didaktiske og relationelle forhold. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger, skole- og SFO leder, der skal udvikle metode og systematik for ledelsens vejledning og sparring. Vi har ligeledes fokus på det udviklingspotentiale, der ligger i en systematiseret kollegaobservation og vejledning. 16

17 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Korsholm Skole IT/digitale læringsformer, samlet 3,4 3,5 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,8 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,2 3,4 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,2 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen ligger generelt lidt under kommunegennemsnittet, hvilket ikke er tilfredsstillende. En årsag kan være, at skolen i det sidste 1½ år har været uden PIT vejleder. En ny vejleder er ved at blive uddannet. Personalet er generelt positive over for brug af digitale lærermidler og bruger dem ofte og gerne. Mange ønsker dog øget mulighed for kompetenceudvikling i forhold til brug af IT, medie og digitale læringsmidler. Skolens indsatsområde har i efteråret været implementering af Google docs og Meebook. Google doc er blevet en naturlig del og Meebook er på vej. Der arbejdes derudover med andre platforme for vidensdeling. 17

18 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Korsholm Skole Inklusion, samlet 3,2 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 2,8 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Som nævnt giver den relativ lave scoring anledning til et øget fokus og konkret analyse. Ledelsen bør sikre, at alle personaler har et grundigt kendskab til skolens handlingsplan vedr. inklusion. Derudover bør ledelsen arbejde for, at medarbejderne får øget kompetence i forhold til at arbejde med børn med særlige behov. Gerne i form af efteruddannelse. Efteruddannelse er ligeledes et stort personaleønske. I forhold til adgang til ressorcepersoner f. eks. AKT vejleder har skolen et strukturelt handicap, idet skolens størrelse sætter begrænsning for antallet af vejledere / konsulenter. Et øget samarbejde med naboskolerne kunne være en løsning. 18

19 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Dansk Sammenhæng/status: Der er et særligt fokus på faget dansk idet skole endnu ikke har nået den kommunale målsætning for alle klasser i læsning. Vurderet ud fra resultatet af de nationale test. Mål: At alle elever bliver så dygtige, som de kan. At andelen af de allerdygtigste elever skal stige. At andelen af elever med dårlige resultater reduceres. Konkret ved fortsat at højne elevernes læsekompetencer ved styrkelse af læseundervisningen i alle fag på alle årgange, så særligt elevernes læseforståelse og læsehastighed øges, både i den daglige undervisning og i elevernes testresultater. Tiltag: Læsevejlederen foretager fortsat sprog-screening i børnehaveklassen to gange i løbet af skoleåret. Læsevejlederen gennmfører DVO-test i slutningen af 2.klasse og igen i slutningen af 3.klasse. Der iværksættes VAKS-kursus for de elever der har dyslektiske vanskeligheder Der iværksættes kursus for de indskolingselever, der vurderes at være i risikozonen Læseaftener afholdes fortsat for forældre til børn i 0. og 5.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. I forbindelse med læseaftener for forældre udleveres en folder/en side på forældreintra med lidt teori, gode råd, tips og idéer til støtte af børnenes læseudvikling. Herunder læseudviklingens forskellige faser, forældrenes rolle i lektielæsningen, kort beskrivelse af LUS og gode højtlæsningsbøger Eleverne på mellemtrinnet undervises fremover i brugen af læseforståelsesstrategier, som en del af 4. og 5. klasses læseundervisning.(jf skolens handlingsplan for læsning) LUS anvendes fortsat på alle årgange. Læsevejlederen afholder klasselæsekonferencer med klasselærerne og ledelse, hvor klassens læse- og staveresultater drøftes, og hvor særlige elevers læseudvikling drøftes og evalueres med henblik på den videre støtte. Læsevejlederen vejleder kolleger f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsforløb, vejledning om konkrete elever, henvisning til litteratur samt ved udarbejdelse af henvisninger til PPR. Skolens handlingsplan for læsning revideres og der udarbejdes et afsnit om IT-kompenserende læremidler Tegn: At eleverne bliver dygtigere i faget målt gennem skolens tetsprogram (OS 120, SL40, læs) og de nationale test. At lærerne ud fra en faglig og pædagogisk vurdering finder at den enkelte elev arbejder så målrettet som muligt, og får optimalt udbytte af undervisningen. At lærerne ud fra en faglig vurdering finder at resultaterne for den enkelte elev løbende forbedres. Evaluering: 19

20 Læsetest tages i foråret Klasse. Resultaterne vurderes, og der drøftes mulige tiltag i forbindelse med kommende skoleårs læseundervisning. vurdering af den obligatoriske sprogscreening som er gennemført i børnehaveklassen. LUS anvendes som vurdering af, om eleverne har nået de bindende mål for læsning på det pågældende klassetrin, samt som dokumentation for skolens læseindsats. Anvendes desuden i nogen grad i elevplanerne. Vurdering af DVO-test (dysleksi-afgrænsning) som er foretaget på 2.klassetrin.. konkret evaluering af forældreopbakning ved afholdelse af læseaftener. vurdering af om der er skabt et nuanceret fælles sprog om læsning blandt elever og lærere. Vurdering af om skolens handlingsplan for læsning anvendes i udarbejdelsen af det kommende skoleårs årsplaner i de forskellige klasseteams 7.2 matematik Sammenhæng/status: Der er et særligt fokus på faget matematik idet skole endnu ikke har nået den kommunale målsætning for alle klasser i faget. Vurderet ud fra resultatet af de nationale test. Mål: At alle elever bliver så dygtige, som de kan. At andelen af de allerdygtigste elever skal stige. At andelen af elever med dårlige resultater reduceres. At øge alle elevers udbytte af undervisningen mest muligt. Tiltag: Indskoling (0.-3. kl) Større opmærksomhed på læring og leg med tal i 0. klasse. Tidligere indsats ift afklaring af dybere tal- eller antalsmæssige vanskeligheder. Forældre inddrages i specifik træning af områder, hvor der er konkrete ting, der kan øves. Deles via intranet og gennem lærerne Styrket intern, løbende evaluering med prøver og udarbejdelse af evalueringsark (skema) og tilhørende prøver, der følger ffm. Fokus på matematik i nogle af lektiecafétimerne, arbejde med mål, udfordringer. Tydeligere mål for ugens arbejde.. Flere konkrete materialer til at lære det grundlæggende. Løbende samtaler om mål i klassen, og med den enkelte elev. Mellemtrin (4.-6. kl) Mere fokus på faglig læsning i fagudvalget og i undervisningen. At oversætte tekster til matematik, og matematik til tekster. Fokus er regnehistorier og notatark. Specialundervisning og faglig fordybelse i lektiecafétimerne.. Styrket intern, løbende evaluering med prøver og udarbejdelse af evalueringsark (skema) og tilhørende prøver, der følger ffm. Opfølgning. Vi vil løbende arbejde med handleplanen i fagudvalget, og justere og tilpasse vores tiltag efter erfaringer Tegn: 20

21 At eleverne bliver dygtigere i faget målt gennem skolens testprogram (MG 4,5,6) og de nationale test. At lærerne ud fra en faglig og pædagogisk vurdering finder at den enkelte elev arbejder så målrettet som muligt, og får optimalt udbytte af undervisningen. At lærerne ud fra en faglig vurdering finder at resultaterne for den enkelte elev løbende forbedres. Evaluering: Gennem test og faglig vurdering. 21

22 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen ved Korsholm Skole har drøftet kvalitetsrapporten og taget den til efterretning. Vi har følgende kommentarer til den: Vi finder det vanskeligt at aflæse og ikke mindst forholde os til graferne , , , , og De fremstår uoverskuelige. Derudover mener vi, at det statiske grundlag for aflæsning af skolens resultater bygger på et spinkelt grundlag, idetdet det er typisk elever i 3 forskellige klasser som sammenlignes, og som danner grundlag for afkodning af skolens faglige udvikling i dansk og matematik. Skolen bruger, ud over de nationale test, en del andre test fx. OS 120, SL 40, læs 5, MG 4,5,6. Disse vil give efter vores mening et mere retvisende billede af den faglige udvikling på skolen generelt, for den enkelte klasse og ikke mindst for den enkelte elev. Skolebestyrelsen er ligeledes betænkelig ved, at sammenligningen vedr. status på kommunale mål og indsatområderne bygger på ledelsens selvevalueringer. Der kan være store individuelle forskelle på hvordan forskellige ledere oplever status på indsatsområderne. Vi accepterer fudt ud at selvevaluering kan være et godt redskab som et ledelsesredskab, men ikke som et sammenligningsredskab. 22

23 Korsholm Skole Favrskov Kommune 1