Bilag 4. Interviewguide til fokusgruppe med donorer

Transkript

1 Bilag 4 Interviewguide til fokusgruppe med donorer Introduktion: Først vil vi gerne sige velkommen til jer alle sammen og tak, fordi I har lyst til at være med. Det er en kæmpe hjælp for os i forbindelse med vores bacheloropgave. Vores opgave handler om, at vi gerne vil undersøge hvad der kan få flere unge mennesker til at tage stilling til bloddonation derved melde sig som bloddonorer i Århus. Derfor har vi valgt at samle jer til en fokusgruppe, hvor vi er meget interesserede i at høre hvilke tanker og overvejelser i har i forbindelse med at være bloddonor og bloddonation. I en fokusgruppe er det meget vigtigt, at I som deltagere er ærlige og villige til at komme med jeres holdninger til de spørgsmål vi stiller og I må meget gerne kommentere og supplere de andre i gruppen, hvis i enten er enige eller uenige. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar her for os er det jeres forskellige holdninger og input som er vigtige. Fokusgruppen bliver lidt anderledes end et almindeligt interview, da det primært er meningen at det er jer som skal snakke eller diskutere med hinanden. Vi regner med at mødet kommer til at tage omkring min og bliver optaget på diktafon som kun bliver hørt af os og vores vejleder. Så lad os komme i gang! Basisinfo om hver enkelt respondent Navn Alder Beskæftigelse Blod donor i x antal år Hvis I skal sætte nogle stik ord på dét at være bloddonor hvad skulle det så være? Hvad er jeres primære grund til at være bloddonor? Hvad motiverede dig til at blive blod donor? o Kampagne? Personlige årsager? Følte du dig tilstrækkeligt informeret om hvad det at være bloddonor indebærer? o Opsøgte du selv information? Synes I, at der er nogen ulemper ved at være bloddonor? Hvad taler for at være at være bloddonor? Hvilke følelser vækker det i dig at være bloddonor? o Stolthed o Glæde Føler i jer som en del af et særligt fællesskab, eftersom i er bloddonorer? Hvilke konsekvenser føler I der er ved bloddonation? o Tidskrævende? o Nervøsitet? 7

2 o Ubehag? Har i erfaret, at der er usande myter i forbindelse med bloddonation? o (Fx det gør ondt tager lang tid ect.) Hvis I ikke var bloddonor på nuværende tidspunkt, hvad ville så kunne få jer til at blive det? o (sygdom i familien) o (Øget debat i medierne om emnet) o (Reklamer rundt omkring i Århus, der fanger og evt. provokerer mig) Er mange i din omgangskreds bloddonorer? Diskuterer i nogen gange emnet med venner eller bekendte? Fortæller I andre om I er donorer? Hvorfor? Kan I forstå at nogen mennesker ikke har lyst til at være bloddonor? o Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvordan ville I forsøge at overbevise en ikke-donor om at blive det? o Kom i fællesskab frem til den eller de tre bedste måder, hvorpå man kan overbevise en ikke-donor om at blive det? I vil få ca. 5 min til opgaven. Føler du dig godt behandlet som bloddonor ved Skejby Sygehus? Er du organdonor eller knoglemarvsdonor? Afslutning: Andre relevante kommentarer? 8

3 Bilag 5 Transskribering af Fokusgruppen med donorer Tidsinterval Deltagerne er i gang med at præsentere sig selv og fortæller om hver deres individuelle donor historie. Trine: Jeg hedder Trine og jeg er 23, øhm, og jeg har kun gjort det én gang, øhm, for et par år siden, øhm, og der fik jeg det lidt dårligt, jeg var sådan ved at besvime og så noget, så jeg har faktisk ikke gjort det siden, fordi jeg har været lidt bange, men øh jeg vil gerne. Jeg har bare ikke lige taget mig sammen. Tidsinterval Moderator (1): Øhm, jamen så lige for at sætte det i gang så, har I så nogle stikord om hvad det at være bloddonor, hvad det sådan, hvad det indebærer? Stilhed. Moderator (2): Hvad I sådan lige tænker på? Trine: Hjælpe andre. Pernille og Sune i kor: Ja! Jesper: Medmenneskeligt ansvar, synes jeg altså. Sune: Altså, jeg kan sige at én af grundene til jeg har gjort det, jeg tillader mig at sige så mange gange til trods for du (red. Kathrine) har gjort det en gang mere Kathrine: Det i orden Kathrine griner. Sune fortsætter: Det er konkurrence elementet. Det har det været lige fra start. Det var det, godt nok er jeg godt klar over at det måske går til et godt formål, men når jeg ligger derude, så føler jeg jo ik rigtig at jeg hjælper nogen. Reelt. Der er noget jeg tit sådan, også tænker over, at jeg føler jo ik at jeg hjælper nogen i det øjeblik jeg gør det. Jeg føler at jeg får det bedre med at give blod selv, men den eneste grund, eller drivfaktoren til jeg kommer hver tredje måned, det er konkurrencen som jeg har kørende med at nogle kammerater. Gruppen griner. Jesper: Det er ikke de der små pakker man får, når man er Sune: Det er ik chokoladen eller, eller, eller nålen eller. Nej, nej. 9

4 Kathrine: Jeg har sådan en flot øloplukker, jeg fik da jeg havde givet 25 gange Sune: Ja, det fik jeg også Kathrine: Jepjep, jepjep Jesper: Det er konkurrenceelementet, og så er du alligevel slået lige på stregen. Kathrine: Jaah. Sune: Jeg hørte hun var 32. Gruppen griner. Kathrine: Ej, jeg ved ik, jeg har det sådan lidt: hvorfor ik? Altså, men det nok fordi jeg ik er så bange for nåle og så noget, men hvorfor ik være bloddonor? Lidt det samme som med organdonation. Pernille: Ja. Kathrine: Jeg synes ikke det giver mening, ikke at være det. Ida: Nej, altså hvis man ik, altså hvis man Kathrine: Hvis man ik fejler noget og i øvrigt ik har noget problem med nåle. Jeg kan godt forstå dem der er helt panisk overfor nåle, at de ikke skal ligge og stikkes, men man behøver ikke ligge og glo på de stikker. Kig den anden vej. Jesper: Eller får det dårligt. Altså, min svigerfar var derude og de nåede heller ikke og få det de ville ha, og så blev han fuldstændig bleg i ansigtet og så sagde de: jamen, det er heller ik meningen. Kathrine: Nej, nej, og så stopper de jo. Fuldstændig prompte. Der er jo ikke noget. Jesper: Og så får man slet ikke lov at komme tilbage. Kathrine: Ja. Sune: Men hvor mange af jer føler rigtigt, at I faktisk hjælper nogen? Masja: Altså, jeg tænker også egoistisk. Altså, jeg synes det er sådan et skulderklap til mig selv når jeg har doneret. Så tænker jeg lige: så har du gjort noget godt i dag. Ida: Ja, for man ser jo ikke ligefrem at blodet bliver givet, til en eller anden, og så: tusind tak. Altså, det er rigtig nok, at man så bagefter tænker: jaah, det var alligevel, så har jeg gjort dagens gode gerning. 10

5 Trine: Altså, jeg arbejder på sygehuset og jeg har nogen gange været nede og hente de der blodposer-nogen der, så på den måde så ser jeg det jo sådan lidt. Jesper: Ja. Sune: Selvfølgelig. Pernille: Jeg tænker mere det der med, at hvis man selv fik brug for det en dag, hvordan, så skal man jo også kunne tage imod det med god samvittighed. Det var egentlig lidt derfor jeg kom til at tænke over det. Ikke fordi jeg fejler noget, men man ved jo aldrig hvad der kan ske. Kathrine: Jeg fik tre portioner blod, i forbindelse med jeg fødte, fordi jeg mistede så meget blod og min blodprocent var nede på 3,5 eller så noget, og den skal helst ligge over 7. Så det var rimlig øhh Og der kan man sige, der ligger man og tænker: okay, der er en eller anden der har spyttet det her blod ud. Altså, det er ret fedt. Der havde jeg været bloddonor i mange år, men, men, på den måde er det sådan meget konkret, når man selv prøver det. Og så lige nu arbejder jeg med patienter, der har blodkræft og sådan noget og de får rigtig meget blod. Så det er rigtig nødvendigt, at der er rigtig mange der giver blod for ellers så overlever de altså ikke. Så på den måde, der bliver det håndgribeligt, når man møder det, også som du siger (red. Trine), når du går rundt med de der poser blod ik, altså ja. Lene: Altså, man gør også en større forskel i og mod man gør det gratis og frivilligt. Det er også en motivationsfaktor for, eller som man siger, at så har man gjort lidt mere end dagens gode gerning en hvis du fik penge for det, så er det sådan lidt mere profit i stedet man bare går ud og gør det fordi man vil. Tidsinterval Deltagerne har fået spørgsmål fra moderator (1) om hvad de vurderer som ulemperne ved at være bloddonor. Herfra fortsætter diskussionen. Kathrine: Nej, man kan sige: det negative ved bloddonation er, at der er nogle hurtler i forhold til at komme i gang. For jeg mener, hvis det var ligeså nemt som og klø sig røven, så var der nok flere der var det. Men der nogen, der er ligesom nogen trin man skal over, og når man så er over dem, så kan man ikke for sin død se hvad problemet sgu være ved at være det. Men der ligesom så rn det der med at man skal ud og ha taget en blodprøve, ba-ba-dam, man skal finde ud om man kan ha det. Og finde ud af hvis man så ikke kan, om man kan igen, hvis man prøver og så det ene med det andet. Øhh, men når man først er i gang og det kører, så ja. Jesper: Ja, så indser man at det er sgu lige så let som at klø sig i røven. Sune: Jaja. Kathrine: Det er jo frygtelig nemt. Alt bliver jo gjort for en, man skal jo bare ligge sig på den der briks, så får man chokolade og alt muligt. Jesper: Ja, lige præcis, mand. 11

6 Kathrine: Super scope, altså. Gruppen griner. Jesper: Få en bajer eller et glas rødvin eller et eller andet. Sune: I Odense, der fik man altså chips, det kan jeg lige siges. Kathrine: Det kan være vi skal have det herude også. Gruppen griner Moderator (1): Øhm, jaah, hvis I så ik var bloddonorer på nuværende tidspunkt, har I så en idé om hvad der ville kunne få jer til at blive det? Om der ville, ville der være en eller anden speciel ting der skulle sætte det i gang, eller? Ida: Hvis nu man måske, ligesom du nævnte (red. Pernille), selv kom ud for en ulykke eller et eller andet og fik noget blod, tænker jeg. Så man måske lige kunne overveje det lidt. Kathrine: Eller hvis man arbejdede et sted hvor, man kan se folk får blod, hvor det hjælper dem. Det tror jeg også betyder noget. Ida: Ja. Sune: Nu kan man jo nok ik som øh, som øh, Skejby derude, de kan jo nok ik sætte alle i en situation hvor de pludselig oplever: hov. Altså udsætte dem for trafikuheld osv. og får brug for bloddonation. Der er da ikke nogen tvivl om, at hvis jeg havde været i et tilfælde netop som du er inde på, og jeg så nogen andre havde givet mig blod, så ville jeg da med det samme også bagefter øhh gå ud og hjælpe på samme måde. Men, altså hvis man skulle forestille sig hvis man ikke var det og hvad der så lige sgu til. Altså, jeg har tit tænkt over det her, som vi startede, med konkurrencerne. Om ikke de på en eller anden måde ku, altså, på en eller anden måde lave små konkurrencer altså, fordi når først du er i gang og det der med at komme ud. For mig der er det virkelig: jeg tæller mod de 100. Jeg skal nå de 100 inden at øhh og for hver eneste gang jeg er derude kommer jeg skridtet tættere på. Jesper: Mmm. Moderator (2): Så det handler måske også noget om, at der skal være et lidt mere øget fokus på det end der er nu eller hvordan? Sune: Jaaah, altså, det kan godt være det bare er mig der er total en nørd: som synes det er fedt at kæmpe efter og nå de 100 i konkurrencen med et par andre, men tænker da at hvis de forsøgte at lave lidt mere konkurrence omkring det, så, så man på en eller anden måde kunne følge med i hvor meget andre har nået og... Det kunne da være spændende og sjovt, altså. Kathrine: Nu må jeg sige, de går selvfølgelig efter at få unge donorer, vi må siges at være mest raske og det ene med det andet, men det er måske også noget med at tænke over hvordan man tilrettelægger de her kampagner. Man kunne jo netop godt gå ind i en klasse nede på 12

7 Handelshøjskolen, eller hvad ved jeg, et eller andet sted, og sige: hey, vi prøver lige at lave et halv års konkurrence, for lige så snart folk er kommet ind og i øvrigt har det godt med at blive tappet, så tror jeg folk bliver ved. Det er det der apparat der ligesom skal køres igennem og så er man i gang, altså. Pernille: Lige netop, det der du si r med at komme ned i en klasse på Handelshøjskolen, det skete for mig sidste semester, det var så bare med organdonation. Kathrine: Ja. Pernille: Det fik mig til at tage stilling, lige med der. Bare lige de 5 minutter de brugte på at fortælle lidt om det, det gjorde at jeg meldte mig ind den dag. Kathrine: Ja. Pernille: Og andet skal der ikke til. Jeg var bare ikke opmærksom på det, havde ikke tænkt over det jeg havde bare ik det havde bare ikke faldet mig ind bare lige at gøre noget ved det før den dag. Kathrine: Nej. Pernille: Så på den måde, synes jeg faktisk Jesper: Jeg synes også det man ser på gaden, altså en ting er dem der står for Greenpeace Amnesty eller et eller andet. Kathrine: Fuck, jeg er træt af dem Pernille: Ja. Jesper: De kan være så skide irriterende. De skal ha noget ud af en. Det ska de her også, men det er en helt, det er et helt andet synspunkt. Pernille: Ja. Jesper: Og jeg så mange, de stod nede fra, de stod midtpå banegården. Det er så også svært at komme udenom dem der, hvor at man øhh. Altså de stoppede mange, mange flere. Altså jeg ku for eksempel sige: jeg er donor og har været det i nogle år. Og så siger de: fandme godt at høre og videre med dig, for så kan vi ikke bruge dig. Altså, og de stoppede bare den ene efter den anden og folk de tager det til sig Pernille: Mmm. Jesper: Øhh, frem for det der: Vil du? Nej tak. Sune: Jamen, jeg tror netop som du er inde på de facer nede på gaden, der er ikke en modvillighed overfor folk Jesper: Nej 13

8 Sune: Det er som du, som vi alle sammen er inde på og som du har sagt nogle gange, det er det der, den der proces man skal lige over, lidt det første skridt. Men jeg synes da faktisk det ville være et genialt initiativ, og gå ud i klasser. Lad klassen konkurrere internt samtidig med at klassen også konkurrerer mod andre klasser. Altså, at man et eller andet sted i klassen finder den som det er der får givet mest blod. Problemet med det her, det er, at en konkurrence typisk ville skulle løbe over meget lang tid, altså fordi Kathrine: Et år Sune: Et år, det kan du kun nå at give fire gange og så er der jo typisk mere end en vinder i klassen, ik, men så var der så elementet i at klassen mod en anden klasse der er jo så måske 30 elever i en klasse Jesper: Lige præcis Sune: Og de kunne så måske nå at gi, ja maximalt 120 gange imod den anden klasse som er lidt dårligere og som når 110. Det synes jeg da kunne være meget sjovt, og noget som man holder hinanden ved. Kathrine: Så kan man begynde at diskutere etik og alt sådan noget i, at konkurrere om sådan noget her, men det er jo en helt anden diskussion, som vi ikke behøver ta her. Jesper: Jamen, jeg tror da et eller andet sted jeg ville sige: målet helliger midlet, altså. Kathrine: Jaja, men jeg er helt enig, men altså Jesper: Jaja Kathrine: Der vil bare være nogen der stiller sig op og siger: det kan man ikke. Jesper: Jaja, jamen jeg tror da vist de spurgte mig: vil du være sådan en ambassadør der lige brugte en dag på at tage rundt til, det ville så nok være gymnasieklasser eller handelsskoleklasser, så ville jeg sige: 100! Altså, helt sikkert, for som du siger, det er jo nok 5 minutter Pernille: Det tog ikke mere Jesper: Det kan være man lige skal fortælle en skræmmehistorie, med øh, den her vedkommende der forblødte Pernille: Jamen, jeg tror de fik seks meldt til bare den dag, og der skulle bare ingenting til jo. Det er virkelig fordi unge mennesker bare ik har tænkt over det og virkelig bar ik bruger tid på at overveje om, om det er noget man har lyst til at være med i. Jesper: Nej, altså det er jo også når du er i gymnasietid og man måske er ved at læse videre, ik.. Et eller andet sted, man tænker sgu hertil. Jesper peger på sin næse. 14

9 Jesper: Fordi man har bare så meget andet og tænker ik : nårh hold kæft mand, det vil ta, det jo, ja, maximalt 4 gange om året, ik. Sune: Jaja. Det er jo også det, for jeg tror, at alle, alle dem som er i min omgangskreds, de snakker om det at være donor, som være noget godt. De vil det alle sammen gerne Jesper: Mmm Sune De er bare ik kommet dertil hvor de så også gør det. Så det er jo ik fordi de ikke er oplyst om det. Det er bare fordi der mangler, der mangler, den der med at man faktisk skal tage stilling. Det er så let i dagens Danmark bare og Kathrine: Sige nej Sune: Skrive om det, og så lige sige: det overvejer jeg, når jeg kommer hjem. Og når man kommer hjem, så er man sgu ligeglad. Tidsinterval Deltagerne diskuterer hvorvidt bloddonation er noget de snakker med folk i deres omgangskreds om. Jesper har netop fortalt, at han ikke vil presse folk i sin omgangskreds til at blive bloddonorer, da det skal være deres eget valg. Sune: Jamen, sådan har jeg det faktisk ik. Jeg kan godt følge din, din argumentation, for at du ikke har lyst til at pådutte andre mennesker noget, men mit klare udgangspunkt i det her med at gi blod, det er at alle mennesker synes det er noget godt. Alle mennesker vil det, og derfor så tror jeg, at hvis du øh nævner det for folk, så vil de komme med et åbent sind og sige: Ja, fa en. Det ska jeg oss være. Jesper: Ja Sune: Og der kan man måske så forsøge og hjælpe dem til hvordan de så bli r det. Jeg ville ik ha det dårligt med at si det over for nogen, fordi jeg tror ik på der var nogen der ville si : det ska du ik blande dig i-agtigt, fordi folk de har det, de har det Jesper: Jamen, det kan godt være. Sune: De har en god følelse overfor det. Tidsinterval Deltagerne har fået spørgsmålet om hvorvidt de har forståelse for at nogle ikke er bloddonorer. Kathrine: Jeg vil sige, jeg kan godt respektere at der er nogen der ikke vil, men jeg har svært ved at forstå det. Sådan tror jeg, jeg vil formulere det. 15

10 Jesper: Ja Kathrine: Jeg har svært ved at forstå at nogen ikke vil det. Så kan der være ting der gør man ikke kan, det er en helt anden snak. Men at folk ikke vil, det forstår jeg ik, men jeg vil, jeg kan godt respektere eller acceptere det, men jeg synes ikke det er forståeligt. Sune: Men jeg vil da også, dem som det er der får det skidt, som du er inde på, selvfølgelig skal man ikke tvinges til noget som ikke er rart og det ska ik misforstås, det som jeg eventuelt sagde tidligere med at, nogen vil synes det der med at tage bussen. Jeg kender ikke nogen der bruger undskyldningen, at de skal til at tage bussen der ud, men jeg tror bare det faktum at man faktisk skal tage bussen derud, det gør, at der så er nogen, som ik kommer af sted alligevel. Ida: Jamen, det tror jeg oss. Sune: Men det er ikke deres undskyldning, men ellers så kan jeg ikke komme på nogen argumenter overhovedet ellers, udover det at man øh får det dårligt. Eller, eller at man er troende og ik har lyst til at afgive sit blod. Jesper: Ja Kathrine: Jaja, de vil jo heller ik ha det ka man si 16

11 Bilag 6 Interviewguide for fokusgruppen med ikke-donorer Introduktion: Først vil vi gerne sige velkommen til jer alle sammen og tak, fordi I har lyst til at være med. Det er en kæmpe hjælp for os i forbindelse med vores bacheloropgave. Vores opgave handler om, at vi gerne vil undersøge hvad der kan få flere unge mennesker til at tage stilling til bloddonation og samtidig melde sig som bloddonorer i Århus. Derfor har vi valgt at samle jer til en fokusgruppe, hvor vi er meget interesserede i at høre hvilke tanker og overvejelser i har i forbindelse med bloddonation. I en fokusgruppe er det meget vigtigt, at I som deltagere er ærlige og villige til at komme med jeres holdninger til de spørgsmål vi stiller og I må meget gerne kommentere og supplere de andre i gruppen, hvis i enten er enige eller uenige. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar her for os er det jeres forskellige holdninger og input som er vigtige. Vi vil også gerne understrege, at formålet ikke er at overtale eller overbevise jer om, at I skal blive bloddonorer, men derimod at se på, hvad der gør at i på nuværende tidspunkt ikke har meldt jer som bloddonorer alle grunde og svar er vigtige. Fokusgruppen bliver lidt anderledes end et almindeligt interview, da det primært er meningen at det er jer som skal snakke eller diskutere med hinanden. Vi regner med at mødet kommer til at tage omkring min. og bliver optaget på diktafon som kun bliver hørt af os og vores vejleder. Så lad os komme i gang! Basisinfo om hver enkelt respondent Navn Alder Beskæftigelse - Hvad forbinder du med det at være bloddonor? o Associationer, stikord o Hvad er dit syn på bloddonation? (God gerning vs. Ikke nødvendigt for mig) Har du nogensinde overvejet at blive bloddonor? o Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad kunne få dig til at overveje at blive det? Hvad er din primære grund til ikke at være bloddonor? o Tapning max 3-4 gange om året Føler du dig tilstrækkeligt informeret om hvad det indebærer at være bloddonor? o (set i forhold til at tilmelde sig eller ej) Er du klar over hvilke kriterier, man skal opfylde for at blive bloddonor? ( Myterne ) Synes du der er meget fokus på emnet i medier/reklamer? o Hvis ja, i hvilke medier? Hvor vil I være mest påvirkelige overfor reklamer/information om at blive donor? 17

12 Diskuterer du nogensinde emnet med dine venner/bekendte? Er der nogle i din familie eller omgangskreds som er bloddonorer? Hvis ja, påvirker deres fortællinger dit syn på bloddonation og det at være bloddonor? Hvordan? Er du organdonor? o Hvorfor? o Synes du der er mere fokus på organdonation (i forhold til eksempelvis bloddonation)? o Har den øgede fokus i medierne fået dig til at tage stilling? Afslutning: Andre relevante kommentarer? 18

13 Bilag 7 Transskribering af fokusgruppen med ikke-donorer Tidsinterval Moderator (1) spørger ind til hvilke associationer deltagerne får i forbindelse med bloddonation. Camilla: Jamen, det er sådan lidt og udvise noget overskud, synes jeg. Det der med at man tager hen, nu har jeg selvfølgelig ikke helt styr på det, men hver måned og får meldt sig til og ligesom holder det i gang selv. Det synes jeg da viser en eller anden, måske ikke helt entusiasme, men et overskud af en eller anden art til at ville gøre en forskel og hjælpe på en eller anden måde. Peter: Ja. Tidsinterval: Moderator (1) har spurgt ind til om deltagerne nogensinde har overvejet at blive bloddonor. Tina: Ja, men det er bare som om man får det ikke lige gjort. Jeg ved det ikke, altså, jeg har da tit tænkt over det, men altså man kommer ligesom ikke bare af sted, vel. Jeg ved det ikke lige. Og så ligger det også ude i Skejby. Er det ikke helt derud, man skal ud for det? Lars: Ja, det er nemlig det der er det største problem, synes jeg. At man skal lige have overskud til at sige: okay, jamen, så tager jeg lige en halv dag ud, en eller anden dag for at komme ud og få tappet en masse blod og så er det bare nemmere at sige: jamen, det gør andre. Selvom det ikke er skide sympatisk. Gruppen griner. Signe: Ja, man kan godt tænke tanken, men så at få det gjort er en helt anden sag. Lars: Lige præcis. Kasper: Hvis man skal tænke tanken, så er jeg altså bare bange for nåle, så jeg skal ikke Peter: Det er jeg nemlig også. Moderator (2): Er der flere af jer der har det på den måde? Signe: Lidt. Lars: Nej, jeg har det fint med nåle. Camilla: Nej, jeg ville heller ikke have noget problem med det. Tidsinterval

14 Moderator (1) har spurgt ind til ikke-donorernes primære grund for ikke at være bloddonor. Signe: Jamen, det er bare sådan man tænker: ååh, der er langt derud, man får det ikke gjort og man har ikke lige overskud, og det er måske heller ikke så behageligt. Det er sådan lidt mange små ting, der gør at man bare ikke lige ender med at få det gjort, måske. Selvom man måske gerne ville det. Lars: Mmm. Camilla: Ja, det tror jeg også. F.eks. nu har jeg så lige for nylig oplevet at få nyt sygesikringsbevis og der får man jo så det der kort med om man vil være organdonor. Og så er det jo bare lige til, at smide det i postkassen eller gå ind på internettet. Og den mangler måske lidt med det med blod, måske skal man så også gøre noget hver måned for det, men sådan lige og få det kastet i hovedet Signe: Og så udsætter man det lidt. Camilla: Ja, lige præcis, når man ikke bliver opsøgt og ikke skal tage stilling. Så lader jeg det ligge lidt. Moderator (1): Føler I som sådan I egentlig er tilstrækkelig informeret om hvad det indebærer at være bloddonor? Signe: Jeg ved faktisk ikke vildt meget om det. Jeg ved ikke hvor tit man skal derud og sådan, eller hvordan man sådan selv møder op derude. Det ved jeg faktisk ikke helt. Camilla: Nej, det gør jeg heller ikke. Tidsinterval Moderator (2) har spurgt ind til hvorvidt deltagerne ville overveje at melde sig, hvis de havde større viden om hvad det indebar. Lars: Det er bare stadigvæk det der med, at man skal tage så langt væk for at få gjort det her for at få tappet det her blod. Så hvis nu der var en eller anden form for ordning, hvor der var en der drønede rundt hver den første i måneden og tappede folk for blod, altså så ville jeg da ikke have noget som helst problem med at have sådan en lille hjemmesygeplejerske der kom. Gruppen griner. Lars: Men det er lidt den der med, at få nosset sig sammen til at tage derop når man kan lave så mange andre ting. Kasper: Er der ikke sådan nogle der busser der køre rundt i landet? Moderator (2): Jo, det er der nemlig nogle steder i landet. Lars: Blodbusser? Moderator (2): Ja. 20

15 Kasper: Der hvor de kører rundt på arbejder og sådan noget. Moderator (2): Ja. Kasper: Så der er vist mulighed for at få det. Moderator (2): Ja, man kan sige det var måske noget der kunne hjælpe? Lars: Ja helt sikkert. Er der det i Århus? Moderator (1): Altså, den kører primært i Viborg regionen, men den kan godt blive lånt til Århus nogle gange. Lars: Det ville jo være fint, set fra mit synspunkt. Det ville være min største hurtle der så røg der. Moderator (1): Så det er mere, at der skulle være nogle steder der er mere centralt placeret end Skejby eller? Signe: Og så bare at det er sådan lige foran én, sådan altså, let tilgængelig måske. Camilla: Men jo, synes jeg med informationen altså. Moderator (2): Det betyder noget? Camilla: Ja, for jeg ved heller ikke rigtig noget om det og derfor det stopper mig da også på et eller andet punkt, at jeg ikke sådan rigtig lige har styr på hvor meget man skal gøre for det og hvad det egentlig bliver brugt til måske og sådan nogle ting. Signe: På den anden side, så tror jeg også vi alle sammen kender nogle der er bloddonorer. Det er måske også meget let bare lige at spørge en til det eller gå ind på nettet. Jeg tror også det sådan er lidt manglende interesse på en eller anden måde. Tavshed blandt deltagerne, hvorefter Moderator(2) fører samtalen videre. Tidsinterval Tina: Jeg tror også det er den der information med, at man ikke ved om det tager en halv dag eller hvor meget man skal sætte af. Og så siger du (red. Kasper) din far, det er bare en time og så videre på arbejde igen. Altså, det er måske også det med, at jeg har en eller anden forestilling om, at man ligger på den der briks og så skal man bare blive liggende en halv dag og du får al det der sukker ind igen. Og så kan du rejse dig op og gå ellers så vælter du rundt og er svimmel. Man har ikke rigtig nogen ide om hvad det går ud på, synes jeg. Tidsinterval Moderator (1) spørger igen ind til deltagernes forhold til den tidsmæssige faktor, efter at have informeret dem om, at man maximalt må donorer blod 4 gange om året, hvilket tidligere ikke var 21

16 den opfattelse deltagerne havde. Deltagerne havde givet udtryk for, at det drejede sig om en gang om måneden. Lars: Jaah, men altså hvis det er en gang hver fjerde måned, altså der kunne jeg da godt lige finde en time, tror jeg (latter). Mere travlt har jeg altså heller ikke. I baggrunden kan man høre Tina sige ja og dermed være enig med Lars. Moderator (2): Så det skyldes også lidt uvidenhed? Tina: Ja. Lars: Det gør det jo åbenbart. Det må man jo sige. Tidsinterval Deltagerne har netop diskuteret deres forhold til organdonation kontra bloddonation, hvor det har vist sig at flere af deltagerne til gengæld allerede er tilmeldt som organdonorer. Moderator (1): Men er det fordi der har været mere fokus i medierne på det, jer der så har meldt jer som organdonorer? Kasper: Der har været meget mere fokus på det. Camilla: Ja, det synes jeg også. Kasper: Jeg ved ikke, jeg synes et eller andet sted så har jeg det bare oppe i mit hoved, at ligesom at det gavner mere, at der er mere brug for at folk ligesom donerer deres organer frem for blod. Det er der nok ikke, det aner jeg ikke om det er rigtigt, men ja Camilla: Den tro har jeg egentlig også haft, men det er nok igen mangel på information. Og så også fordi, så fik jeg det sygesikringskort og så blev det kastet lige i hovedet og det er jo nemt, det kræver ingenting. Og så fik jeg sat det der kryds, og så slut. Det er heller ikke så kompliceret, der er ikke så meget at sætte sig ind i. Så ved man bare de tager det, slut. Og der skal jo lige lidt mere information ud når folk skal Kasper: Der er også en helt klar holdning om... Nu min kæreste er også donor og vil ikke af med sit hjerte for eksempel og sine hornhinder. Det har hun en klar holdning om, hvorimod jeg måske er lidt mere ligeglad. De kan sgu da bare tage det. Jeg har ikke brug for det, når jeg alligevel ligger der. Så, det ved jeg ikke, med blod har jeg det bare ikke på samme måde, overhovedet. Det har jeg ikke. Lars: Det er måske også lidt bedre at forholde sig til, at der ligger sådan, altså ja, Albert ligger der og mangler en nyre eller et eller andet, og dør hvis ikke lige der er en nyre. Hvis man alligevel var i graven, så kunne man da godt ofre en enkelt eller et eller andet i den stil, ikke. Moderator (1): Så I tænker ikke, som det at give blod, at redde liv? 22

17 Peter: Jo, det gør jeg i hvert fald. Lars: Jo, men altså. Jeg har bare sådan en eller anden holdning, og den er sikkert forkert, det har alt andet været indtil videre, øhm Moderator (2): Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Gruppen griner. Lars: Jamen, altså om at der meget blod i forvejen og der er rigeligt der gør der. Så det er ikke så meget et behov, men det bliver sikkert ændret lige om lidt. Lars griner. Moderator (2): Så man kan sige, du tænker der ikke er samme behov for blod som der er for organer? Lars: Jaja, uden tvivl. Camilla: Ja, det gør jeg også. Kasper: Det er jo også det med information. Så må de komme med noget mere information om det. Ligesom komme ud og ramme folk lidt mere, ligesom organdonor. Jeg synes de har gjort meget mere for, at vise og fortælle: vi har sgu brug for nogen der donerer deres lunger, nyrer hvad fanden de ellers kan komme af med. Det synes jeg ikke rigtig der har været med blod. Det synes jeg ikke. Moderator (1): Så hvis de sådan trådte frem og sagde, at der faktisk var mangel på blod, ville det så gøre en ændring hos jer? Signe: Helt sikkert. Kasper: Det tror jeg. Jeg tror også jeg ville overvinde min frygt og så bare tage derud og så få det overstået. Fordi jeg har jo fået taget blodprøver før, og får dem jo også taget når det er jeg ligger der Gruppen griner. Kasper: Men jeg kigger lige den anden vej, og så, så er det bare sådan det er. Så tror jeg også jeg ville komme ud og få det gjort, hvis det var virkelig jeg fik af vide, der er brug for vi møder op derude. Signe: Ja. Lars: Og særligt når det kun er der hver fjerde måned, eller tredje fjerde måned, altså så, så kan man sgu godt lige Så er det lidt nemmere at overskue end hvis det var en gang hver måned, vil jeg sige. Væsentlig nemmere. Kasper: Det er jo små simple, hvad hedder det, informationer der skal ud til folk før man melder sig. 23

18 Lars: Helt sikkert. Kasper: Folk sidder her og siger det er tiden. Hvis de får af vide det er en halv time det handler om, så kan det godt være der er en større del der ligesom melder sig. Så det er jo små informationer. 24

19 Bilag 8 Interviewguide til interview med Poul Henning Olesen Indledning - Præsentation af projektet og os - Info om Poul Henning - Hvilke funktioner varetages? - Frivilligt? - Tid? Interessetimer? - Info om selve blodbanken? - Hvor mange involverede? - Økonomi i forhold til markedsføring? I fht. Legitimering 10 nye donorer skal der til hver dag. Det går lige pt.. Uddybelse af det? Hvor stort er problemet? Lokalt problem? Hvad gøres der i Århus for at skaffe det nødvendige antal donorer? Eksisterende hvervekampagner Hvordan fungerer disse? Hvilket materiale benyttes der? I hvilke medier? Målgruppen Hvem anses at være den mest attraktive målgruppe? Hvilken kategori har flest donorer? Er der en tendens til at man forbliver donor så længe man kan, når man først er blevet donor? Motivation Nogen fornemmelse af hvilke årsager der er skyld i tilmeldelsen som blod donor? Ex. Personlige årsager, en god sags tjeneste? Hvor mange gange om året skal man cirka tappes? Blod bussen Kører blod bussen i Århus? Hvorfor/ hvorfor ikke? Er der mulighed for at samarbejde med blodbanken i Viborg og derved udnytte hinandens ressourcer? Hvordan finansieres blod bussen? 25

20 Bilag 9 Transskribering af Interview med Poul Henning Olesen Tidsinterval Interviewer (1): Øhm ja, øhm vi godt starte med at vide lidt om dig. Hvordan er du kommet ind i det her? Poul Henning: Ja, men øh jeg startede jo som bloddonor da jeg var 18 år, og så er jeg blevet ved til jeg var 65 og øh, der var så en der spurgte om jeg ikke kunne gå ind i bestyrelsen for bloddonorerne i århus, og så sagde jeg: jo, det ku jeg godt. Og det gjorde jeg så, og så er jeg så blevet valgt som formand efterhånden. Interviewer (1): Ja Poul Henning: Brugt mine albuer til at komme ind, sååh Interviewer (1): Øhm, hvor meget, hvor meget tid bruger du på det? Poul Henning: Jeg bruger nok øhh, ja, en til to dage om ugen, sådan. Interviewer (1): Ja, ja.. Interviewer (2): Ja Interviewer (1): Ja, okay og det hele det er frivilligt, alle der er med i donorkorpset? Poul Henning: Ja, ja Interviewer (1): Okay Poul Henning: Og så hvis du spør om lønnen, så er det nul. Interviewer (1): Ja Interviewer (1): Øhm, hvor lang tid altså, nu snakkede du om blodbussen lige før Poul Henning; Ja Interviewer (1): Har I det her i Århus, for hvad vi kunne finde Poul Henning: Nej Interviewer (1): Så var den her ikke 26

21 Poul Henning: Nej, det er noget vi ønsker. Interviewer (1): Ja Poul Henning: I Århus, Odder er blevet nedlagt, Brædstrup er blevet nedlagt og vi ku oss godt tænke os at have sådan en til at køre rundt ude på større arbejdspladser og køre til Odder, køre til Brædstrup og der er også steder ude på Djursland, hvor det vil være godt hvis den vil komme, så vi gerne ha sådan en blodbus her i området. Interviewer (2): Ja ja, ja. Er det øh økonomisk grundet, at den ikke er her nu? Poul Henning: Ja Interviewer (1): Den koster 5,5 million, så vidt jeg ka huske Interviewer (1): Ja Poul Henning: Og de penge skal bevilliges af Region Midtjylland. Interviewer: Ja Poul Henning: Så dem går vi og fortæller at det er en god ide at få sådan en. Interviewer (1) Ja. Er der så nogen speciel grund til den er endt i Viborg egnen i stedet for her? Poul Henning: Jah, det må der være, altså, der er jo øh blevet nedlagt en del derover i Vestjylland også. Interviewer (1): Ja Poul Henning: Og så er bussen blevet nævnt som et alternativ, ikke også. Interviewer (1): Ja. Ville det være muligt måske at kunne have et samarbejde med blodbussen i Viborg, eller er det Poul Henning: Ja, ja. Interviewer (1): Ja Poul Henning: Det ku vi godt låne, nu lånte vi den eksempelvis to gange her til Steno der Interviewer (1): Ja Poul Henning: Men den er meget optaget Interviewer (1): Ja Interviewer (2): Ja, den er den kører alle dage 27

22 Poul Henning: Den kører alle dage. Det gør den. Interviewer (1): Okay Okay, øhm ja. Da vi skrev med dig over mail, hvor du skrev, at der var, i havde omkring, eller i havde brug for 10 nye donorer hver dag. Poul Henning: Ja. Altså når man er 67, i dag kan man blive ved til man er 67, så går man af Interviewer (1): Ja Poul Henning: Og øh hvis man bliver syg eller hvis man øh mister lysten til at være donor, jamen så forlader man korpset, ikke, så som erstatning for dem der går af skal vi bruge 10 nye hver dag. Interviewer (1): Er det noget i har problemer med at få, eller Poul Henning: Ja. De kommer ikke af sig selv. Interviewer (1): Nej Poul Henning: Altså, vi er gået tilbage. Hvis vi går 10 år tilbage, så havde vi donorer i Århus og i dag har vi Og øh, nu er det lige vendt, men ellers de sidste tre år er det gået længere og længere ned ad. Interviewer (1): Ja. Poul Henning: Og det kan vi jo ik li Interviewer (2): Nej, det er klart Tidsinterval Interviewer (1): Øhm, gør I noget sådan bestemt for at skaffe nye donorer? Poul Henning: Ja. Det arbejder vi målrettet på. Vi har en række hvervekampagner. Sidste år der havde vi 14 kampagner. Vi ta r eksempelvis ud på Universitetet, på Handelshøjskolen og andre uddannelsesinstitutioner. Tidsinterval Interviewer (1): Hvad for en slags materiale bruger i til sådan nogle kampagner? Er det Poul Henning: Vi bruger alle de der pjecer og så bruger vi jo mund til øre-metoden. Interviewer (1): Ja Interviewer (2): Ja, det er på den måde det foregår 28

23 Poul Henning: Ja Tidsinterval Interviewer (1): Så tænkte vi sådan lidt, indenfor målgruppen sådan, er der en bestemt slags målgruppe i aller helst vil ha fat i? Poul Henning: Ja. Ja, det er sådan nogle som jer. Interviewer (1): Ja Poul Henning: Det er de unge. Vi vil gerne ha de unge, for dem har vi længe, ikke. Interviewer (1): Ja Poul Henning: Så vi vil gerne have tilgang af unge mennesker hele tiden. Interviewer (1): Ja Tidsinterval Interviewer (1): Øhm, så hvis man er blevet donor, er det så en tendens at folk bliver ved med at være det så længe de kan, eller har i meget frafald? Poul Henning: Jo, jo vi har frafald, men ikke, ikke meget frafald. Der er mange der bli r ved hele livet igennem, ligeså længe de kan. Men der er jo også meget rejseaktivitet, så der er jo hele tiden nogen der har karantæne og hvis man nu har været i malaria områder, jamen så får man jo et halv års karantæne, ikke. Interviewer (1): Mmm. Poul Henning: Så der er hele tiden nogen vi ikke kan tappe. Interviewer (1): Ja Poul Henning: På grund af det ene eller det andet, ikke Interviewer (2): Jo, det er klart. Tidsinterval: Interviewer (1): Nu har vi tænkt på, at vi gerne, vil sådan hjælpe med at øge antallet af bloddonorer. Det er sådan lidt det der er formålet med vores opgave. Poul Henning: Ja, ja 29

24 Interviewer (1): Øhh, og at vi så ville prøve at lave en eller anden form for kampagne Poul Henning: Ja, en god ide Interviewer (1): Men øh, der tænkte vi på om I har, fordi det skal være så realistisk som muligt, nogle bestemte, hvad hedder så noget, økonomien, altså er der et bestemt antal penge I har sat af til noget eller hvordan Poul Henning: Til hvervekampagner? Interviewer (1): Ja, hvordan finansierer I det? Poul Henning: Det bliver finansieret på den måde, altså, vi får nogle penge for hver gang at der bliver tappet en portion blod, så får vi nogle penge, som skal bruges til hvervning af nye donorer. Og fastholdelse, det er sådan et dumt ord, men fastholdelse af, af de donorer der er her, ik? Interviewer (1): Ja Poul Henning: Og det gør vi jo på den måde, at når man er tappet 25, 50, 75, 100 gange osv. så får man en symbolsk gave. Det er dem i ser derhenne ved skabet, ikke Interviewer (1): Okay Poul Henning: Så inviterer vi donorerne ind til en reception, og øh holder en tale for dem og byder på noget underholdning, noget mad og så noget. Og så får de overrakt en gave der. Tidsinterval Og det er i hvert fald, synes vi, flotte forhold, ik? Interviewer (1): Jo Interviewer (2): Jo, helt sikkert Poul Henning: Vi går jo og praler af, det er den flotteste blodbank i Danmark Interviewer (2): Jamen, den er da også flot. Det ser i hvert fald nyt ud det hele Interviewer (1): Ja Poul Henning: Ja 30

25 Bilag 10 Mails fra Poul Henning Olesen MAIL 1: Kære Helle Jeg er formand for Bloddonorerne i Århus, og jeg vil gerne hjælpe jer med jeres projekt. Mit forslag er, at I forbereder jeres spørgsmål, og at vi derefter mødes i blodbanken tirsdag eller torsdag eftermiddag i uge 6. Giv mig lige besked om dag og tidspunkt. Med venlig hilsen Poul Henning Olesen Tlf MAIL 2: Hej Poul Henning Tak dit hurtige og positive svar. Vi er glade for, at du vil være behjælpelig. Vi er dog stadig i en opstartsfase, der betyder at før vi kan få godkendt vores projekt af vores vejleder skal vi have en klar legitimering af en problemstilling, som viser om der er grundlag for at udarbejde en opgave om emnet. Derfor er vi på nuværende tidspunkt blot interesseret i kort at vide hvorvidt der er problemer med at skaffe det nødvendige antal blod donorer i Århus området, for at vide om der reelt er et problem? Derefter vil vi naturligvis være meget interesserede i et møde med dig og høre mere om situationen. Vi håber du vil kunne give os et hurtigt svar på spørgsmålet og at vi derefter evt. kan snakkes nærmere ved afhængig af hvorvidt vi kan opnå en gyldig legitmering af vores problemstilling. På forhånd tak. Mvh Anne, Anne & Helle MAIL 3: Kære Helle I Århus skal vi have 10 nye donorer hver dag til at afløse, de der må holde pga. alder sygdom oa. Det er et problem, som vi forsøger at løse ved hvervekampagner, og så går det jo lige pt. Med venlig hilsen Poul Henning 31

26 Bilag 11 Facebook gruppen, Giv blod Giv liv Lokaliseret d.30/ Sofie Seier Maul Var nede og blive tappet i dag for 3. gang. Det hele gik super godt og fik igen den bedste fornemmelse bagefter. Det er så fedt at vide at jeg kan være med til at rede liv! ;D Glæder mig allerede til næste gang ;) Allan Løvkvist Så passerede jeg endnu en lille milepæl, i dag tappet for 60. gang siden jeg blev doner som 18 årig, dvs for 28 år siden...fedt at vide, at jeg har hjulpet andre igen i dag. 2. november 2009 kl. 23:30 Anmeld 32

27 Lukasz T. Jørgensen Hvis man vil ha, må man også Gi!! 29. oktober 2009 kl. 22:56 Vis Feedback (5)Skjul feedback (5) Anmeld 4 personer synes godt om dette. AnneDorthe Mathiesen Var til tapning for første gang i onsdags...undrer mig over at jeg ikke har meldt mig for længe siden...det føles godt at gøre noget der kan hjælpe andre. 14. februar 2009 kl. 20:37 Anmeld Gitte Sørensen jeg skal til 50 gangs jubilæum på randers sygehus, sådan noget gør mig stolt 23. marts kl. 12:53 Vis Feedback (2)Skjul feedback (2) Anmeld 2 personer synes godt om dette. Kristina Jørgensen Min morfar har lige fået Pelikanen og er meget stolt :D Jeg er også super stolt og meldte mig som donor på min 18 års fødselsdag. Desværre kan jeg ikke blive tappet da mine blodåre er så tynde at de klapper sammen plus at jeg bliver voldsomt syg og får smerte hver gang (de skal stikke ca 15 gange hver gang for at få no... Vis mere 6. marts kl. 11:15 Vis Feedback (1)Skjul feedback (1) Anmeld Josefine Kendy Jespersen Har givet blod for første gang i dag... det føles godt, at gøre noget for andre :) Jeg blev spurgt om jeg også ville donere knoglemarv... er der nogen her der har prøvet det? og gør det ondt? 22. februar kl. 19:11 Vis Feedback (4)Skjul feedback (4) Anmeld 33

28 Bilag 12 Facebook gruppen, Bloddonor Lokaliseret d.30/ Øssur Egholm Hey Allesammen! Vi gør en forskel, og det har vi det godt med, ikke også? Det er så dejlig en følelse at give en del af sig selv når man nu har et godt helbred. Jeg er også stolt over at min 18 årige søn, ganske frivilligt, også har meldt sig ind og er godkendt og skal give sin første portion blod i maj måned.;o) February 20, 2009 at 9:40pm Report Øssur Egholm Jeg er også bloddonor(+organdonor). Startede som 19 årig og har givet blod 45 gange (Født 1961).Jeg er glad for at gøre en forskel. Vi ved alle at det er meget vigtigt at det er på frivillig basis. Det kan komme dig selv og dine nærmeste til gode. Jeg tror ikke at det bliver et problem at skaffe nye donorer hvis der b...are laves mere opsøgende arbejde, evt ved at køre ud med en "blodbus" ud til virksomheder o.l. Mange af dem jeg spørger vil gerne melde sig, men får ikke taget sig sammen. Iingen pisk men masser af gulerødder.;o) Jeg ønsker alle de frivillige, fantastiske og fabelagtige bloddonorer(+organdonorer) en God jul og et godt nytår. See MoreDecember 3, 2008 at 10:48pm Report Annette Pedersen Jeg er også bloddoner, har jeg været i omkring 2 år.. Og har været organ doner i et års tid :) Er glad for jeg kan hjælpe andre :) February 8, 2009 at 9:53pm Report Martin Søes Johansen Har netop lige meldt mig som bloddoner, og for 1-2 måneder siden som organdoner. Kan godt lide at gøre en forskel :-) January 13, 2009 at 3:29pm Report 34

29 Bilag 13 Lokaliseret d.30/

30 Bilag 14 Lokaliseret d. 1/ Skejby mangler blod - alt for få vil stikkes 8. juli :14 Af Alice Krøger alkr@stiften.dk Bloddonorerne i Århus håber, at en tappebus vil få flere århusianere til at blive bloddonorer. I Midt- og Vestjylland har tappebussen siden 2007 sikret blod til patienterne på de midt- og vestjyske sygehuse. Foto: Jørn Deuleran Må du være donor? Du skal være rask, ikke bruge medicin, veje over 50 kilo og være mellem 17 og 67 år. En lang række sygdomme, brug af medicin og rejser kan betyde, at du ikke må tappes. Har man taget hovedpinepiller, må man først give blod et døgn senere. Det samme gælder, hvis man har været ved tandlæge. Tatovering eller piercing giver karantæne i et halvt år. Følgende udelukker for resten af livet: Sukkersyge, kræft, nyresygdomme, leddegigt, gulsot, hjerte/kredsløbssygdomme, visse allergier, for lavt eller for højt blodtryk, hiv/aids. Har man boet i England i et år eller mere i perioden , må man ikke være bloddonor på grund af den teoretiske risiko for kogalskab. Har man taget lykkepiller, er man i karantæne i tre måneder efter. Gravide må ikke tappes før tidligst seks måneder efter fødslen og først, når de er færdige med at amme. Akupunktur hos naturlæger, tandlæger eller akupunktører giver et halvt års karantæne. Resten af listen kan ses på bloddonor.dk. 36

31 Antallet af bloddonorer falder drastisk. Tusindvis af donorer dropper nålene, og der er ingen til at erstatte dem. Blodbankens medarbejdere har måttet kime donorkorpset ned for at få tilstrækkelig meget blod til sommerferien.»selv om vi bruger mindre blod end tidligere, bliver vi nødt til at sikre, at der er tilstrækkelig meget til at klare operationerne hen over sommeren,«forklarer overlæge dr. med. Niels Grunnet, Skejby Sygehus. Nogle af donorerne undrer sig over, at de oftere og oftere bliver kaldt til Skejby for at give blod.»det gør de, fordi der bliver færre og færre donorer. Vi skal faktisk havde ti nye hver dag for at holde trit med dem, der forsvinder,«siger Niels Grunnet. Han appellerer til, at langt flere århusianere melder sig som bloddonorer.»blod er et lægemiddel, som ikke kan fremstilles kunstigt. Har vi ikke tilstrækkelig meget blod og tilstrækkelig mange forskellige blodtyper kan vi ikke foretage de store operationer og gennemføre nye behandlinger,«siger Niels Grunnet. Flere i karantæne En af forklaringer på den store mangel på bloddonorer er, at væsentligt flere end tidligere kommer i karantæne. Medicin og en del sygdomme udelukker mange.»man må heller ikke være bloddonor, hvis man for eksempel har allergi, har været ude at rejse til bestemte områder, har tatoveringer eller lige har fået huller i ørerne. Sikkerheden er øget, og det betyder, at mange ikke længere er egnede,«siger Niels Grunnet, der jævnligt må skaffe blod fra Viborg, Holstebro eller Aalborg, fordi der ikke er blod nok på de østjyske sygehuse. Bloddonorerne kæmper Formanden for Bloddonorer i Århus, Poul Henning Olesen, kæmper en hård kamp for at skaffe nyt blod. Blandt andet møder foreningen op på uddannelsesinstitutioner og ved arrangementer. Ofte med beskedent resultat.»mange har nåleskræk, mange er syge, og nogle undskylder sig med, at der er meget langt ud til Skejby Sygehus.«Bloddonorkorpset i Århus omfattede for få år siden over donorer. I dag er tallet faldet til Poul Henning Jensen håber derfor, at det på et tidspunkt lykkes at skaffe en tappebus, der kan køre rundt til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 37

32 Tappebus henter blod I Viborg har regionshospitalet investeret seks millioner kroner i en tappebus, og den har været en succes.»vi har fået flere donorer, og dem, vi har, fortsætter i højere grad, fordi vi har gjort det nemmere at være bloddonor,«fortæller overlæge Kirsten Riisom. Tappebussen kører blandt andet ud til de store virksomheder, så folk kan blive tappet enten på vej til eller fra arbejde.»på den måde tager det kun et kvarter. Tidligere skulle folk afsætte et par timer til at komme på hospitalet. Vi er nødt til at øge servicen, hvis vi skal holde på donorerne,«siger Kirsten Riisom. 38

33 Bilag 15 Lokaliseret d.30/ Influenza Forfatter Henrik Friis Hvad er influenza? Influenza er en smitsom virusinfektion, som oftest kommer i vinterhalvåret - af og til i epidemier, hvor mange bliver syge. Hvis epidemien rammer over hele verden, tales om en pandemi. Hvem får sygdommen? Alle kan få influenza. Smitteveje Influenza smitter ved, at en person med influenza hoster eller nyser i nærheden af dig. En anden måde er, at du rører ved fx et bord, som den syge lige har hostet eller nyst hen over, og du bagefter gnider dig i øjnene eller piller næse. Influenza smitter let. Årsag Der findes flere typer af sæsoninfluenza, men influenza A-virus og influenza B-virus er dem, vi kender fra epidemierne i vinterhalvåret. De nye typer influenza-virus opstår ofte i Asien og bliver derfra hurtigt spredt til resten af verden. Influenza-virus betegnes, ud over A eller B, med et H (hæmaglutinin) og et tal samt N (neuraminidase) og et tal, fx influenza A, H1N1. Nye virus opstår, fx når en gris samtidig er smittet med grise-, fugle- og menneskeinfluenza. De forskellige influenza-virus, som er i grisens celler samtidig, kan udveksle egenskaber, så der opstår et nyt virus. Dette er tilfældet med den nye "svineinfluenza", som netop er et nyt virus, som hovedparten af verdens befolkning ikke har mødt endnu. Det ser dog ud til, at mange personer over 50 år har haft infektion/ med dette eller et lignende virus tidligere og dermed har nogen beskyttelse mod en ny infektion. Symptomer Symptomerne er: smerter i muskler og led hovedpine ondt i halsen hoste og snue kulderystelser feber. Den nye "svineinfluenza" H1N1 giver hos de fleste et relativt mildt forløb. Mulige undersøgelser Normalt foretager lægen ingen undersøgelse, men du kan få taget en slimprøve fra næsen eller svælget, som lægen sender til undersøgelse for at finde ud af, om du har type A- eller B-influenza. 39