Godstransport og logistik. Udviklingstendenser og udfordringer Notat udarbejdet for Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godstransport og logistik. Udviklingstendenser og udfordringer Notat udarbejdet for Region Midtjylland"

Transkript

1

2 Godstransport og logistik Udviklingstendenser og udfordringer Notat udarbejdet for Region Midtjylland Institut for Transportstudier Juni

3

4 Indhold: 1. Forord Megatrends... 7 Globalisering og fortsat udvikling af frihandelsområderne... 7 Teknologisk udvikling... 8 Fokus på global konkurrence i vidensøkonomien... 8 Miljø får stigende strategisk betydning... 8 En øget del af verdens befolkning vil bo i de større bycentre... 8 Mere komplekse varestrømme... 8 Logistik får større strategisk betydning for virksomhedernes konkurrenceevne... 9 Logistik som regional konkurrenceparameter Global udvikling i godstransport og logistik Godstransportarbejdet i EU forventes at stige 50% frem til Danmarks internationale samhandel vokser hurtigere end den økonomiske vækst Udviklingen inden for vejtransport Godstransport med skib Global transport med container i vækst Eksempel: Hamborg Havn Godstransport med fly i vækst Godstransport med bane Konsolidering inden for transporterhvervet virksomhederne internationaliserer Øget pres på bycentrene Transport udgør en stadigt større andel af den globale CO 2 emission Region Midtjylland som godstransportregion De traditionelle erhverv udgør en relativ andel af den samlede beskæftigelse i regionen Transportkorridorer gennem regionen Havnesystemet i Region Midtjylland Århus er Danmarks største containerhavn Intermodal transport til og fra regionen knudepunkter i og uden for regionen Godstransport med fly Transporterhvervet i regionen koncentreres i centre og lang motorvejene Østjylland: Bybåndet fra Randers til Kolding Vigtige udfordringer for Region Midtjylland Transport og logistik som en vigtig rammefaktor Udvikling af de internationale transportkorridorer gennem regionen Sikring af mulighed for bil-bane transporter Udvikling af Århus Havn som et overregionalt HUB for global containertransport Udvikling af et effektivt havnesystem i regionen for de øvrige varegrupper over havnen Kilder

5 4

6 1. Forord Regeringen nedsatte i efteråret 2006 en infrastrukturkommission. Infrastrukturkommissionen skal analysere og vurdere de centrale udfordringer og udviklingsmuligheder for infrastrukturen og de statslige trafikinvesteringer frem til 2030 i lyset af de langsigtede forventninger til transportbehov og transportmønstre som følge af demografi, urbanisering og byudvikling, pendling, samhandel m.v. Samtidig skal Infrastrukturkommissionen kortlægge og vurdere de strategiske valg og prioriteringsmuligheder og komme med forslag, der kan styrke grundlaget for de statslige investeringsbeslutninger på transportområdet. Infrastrukturkommissionen afslutter sit arbejde i efteråret Infrastrukturkommissionen vil komme med en række anbefalinger. Det vil efterfølgende være op til politikerne, hvordan de vil anvende anbefalingerne. Kontaktudvalget i Midtjylland nedsatte i november 2006 en arbejdsgruppe til at forestå udarbejdelsen af et fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen. Institut for Transportstudier er anmodet om at udarbejde dette baggrundsnotat om udviklingstendenser og udfordringer inden for godstransport og logistik. Notatets kapitel 2 indeholder en beskrivelse af centrale megatrends, som især vurderes at have betydning for udvikling i logistik og organisering af vare- og godstransport. I kapitel 3 sammenfattes udviklingstendenserne inden for godstransport på europæisk plan og i Danmark. I kapitel 4 er der givet en kvalitativ beskrivelse af Region Midtjylland i forhold til godstransport og logistik. Endelig er der i kapitel 5 beskrevet vigtige udfordringer for Region Midtjylland med relation til godstransport og logistik. Lars Dagnæs Institut for Transportstudier Juni

7 6

8 2. Megatrends I dette kapitel er der med baggrund i international litteratur givet et bud på udviklingen inden for en række megatrends, som især må forventes at have indflydelse på den fremtidige udvikling af logistik og transport. Globalisering og fortsat udvikling af frihandelsområderne Der sker en fortsat globalisering af produktion og samhandel. En stigende andel af den globale samhandel foregår mellem verdensdelene. Inden for Europa sker der en fortsat udvikling af EU som frihandelsområde. Udviklingen må forventes at fortsættes i de kommende år. Der vil ske en økonomisk vækst i nye regioner, det vil især være i Asien (Kina og Indien). Inden for Europa må det forventes, at udviklingen af det indre marked vil føre til, at der vil ske en betydelig økonomisk udvikling i de østeuropæiske lande, som senest er blevet medlem af EU. Udviklingstendenserne understreges af, at hvor Asien i 2005 stod for knap 36 % af verdensøkonomien, forventes det, at denne andel i 2020 vil være vokset til godt 43 %. Se figur 1. Figur 1. Fordelingen af BNP på regioner i verden. Andel af den globale BNP i 2005, 2010 og 2020 i pct. 50,0 45, ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - US EU Asien Russia Latin America Middle East and North Africa Sub-Saharan Africa Other Note: EU forventes at have 28 medlemsstater i 2010 og 33 i 2030 Kilde: Economist Intelligence Unit 7

9 Teknologisk udvikling Den teknologiske udvikling må forventes at fortsætte. Antallet af nye teknologier vil fortsat stige, og den teknologiske levetid, dvs. tiden inden en ny teknologi vil erstatte produkter, vil blive stadigt kortere. Det må forventes, at stadigt flere produkter bliver udstyret med minicomputere, og at der vil ske en stadigt hurtigere udvikling af nye produkter baseret på udnyttelse af mulighederne i processorer i udstyr. Inden for produktion og logistik vil der være fokus på udvikling af integration i forsyningskæden og på at udnytte den teknologiske udvikling til bedre sporing og bedre planlægning af produktion og transport. Fokus på global konkurrence i vidensøkonomien Globaliseringen betyder, at konkurrencen om markederne i stadig større grad vil foregå globalt. Kun produkter og virksomheder, som er i stand til at levere et produkt, som er konkurrencedygtigt på det globale marked, vil kunne fastholde en vedvarende konkurrenceevne. Pris, kvalitet, produktets funktionalitet, nyhedsværdi og brand vil blive stadig vigtigere konkurrenceparametre. Først på markedet med nye produkter og nye teknologier bliver en stadig vigtigere konkurrencefaktor. Udviklingen må forventes at betyde, at produktlevetiden vil blive stadigt kortere, og at antallet af produktvarianter fortsat vil stige. Konkurrencepresset vil i stigende grad handle om at komme først til markedet med nye produkter, at være på det rigtige marked på det rigtige tidspunkt med det rigtige antal af de efterspurgte produkter. Brugerdreven innovation gennem hele forsyningskæden vil blive et vigtigt middel til at kunne realisere ovenstående. Miljø får stigende strategisk betydning Den aktuelle klimadebat samt behovet for at finde nye energiformer til erstatning for de fossile brændstoffer vil betyde, at miljø får en stadigt stigende strategisk betydning. Transportsektoren tegner sig for en stadig større del af det samlede energiforbrug, sektorens andel af forbruget af fossile brændstoffer er allerede i dag meget høj. Også denne andel må forventes at stige i de kommende år. En øget del af verdens befolkning vil bo i de større bycentre Befolkningen søger i stigende grad mod de større byer. Hvor der i 1950 på globalt plan var 2 byer med mere end 20 mio. indbyggere, var der i byer. Også i Danmark er der en tendens til, at befolkningsvæksten især sker omkring de større byer. I Jylland gælder dette udviklingen af et bybånd langs motorvejen i Østjylland. Det vil således være i de større sammenhængende bysamfund, at fremtidens forbrugere vil koncentrere sig. Koncentrationen af mennesker og aktiviteter vil betyde pres på infrastrukturen her. Behovet for at sikre transport af varer til og fra centrene vil stille krav til udviklingen af infrastrukturen og til transportsystemerne. Mere komplekse varestrømme Den globale udvikling med stadig kortere produktlevetid, mere fokus på hurtig og præcis levering af det rigtige produkt til den enkelte forbruger og øget global arbejdsdeling inden for forsyningskæden er alle forhold, som vil påvirke logistikopgaverne og transporterne. Udviklingen vil medføre, at varestrømmene vil blive stadigt mere komplekse. Den enkelte forsendelse vil blive mindre, og den potentielle kunde er at finde i et stadigt større og mere spredt geografisk område. 8

10 Logistik får større strategisk betydning for virksomhedernes konkurrenceevne Logistik får en stadigt vigtigere rolle i produktions- og handelsvirksomhedernes udvikling. Logistikbegrebet er under forandring: Fra i 70 erne at være fokuseret på styring af materialeflowet bliver logistik i stigende grad et middel til at styre og integrere værdikæden globalt. En international undersøgelse fra 2004 peger på, at især følgende tre forhold vil være i fokus i den fortsatte udvikling af virksomhedernes logistik: Andelen af varer og halvfabrikata, som indkøbes uden for Europa vil være stigende. Der vil være øget fokus på reduktion i antallet af fejlleverancer og øget anvendelse af overregionale distributionscentre (Stock Keeping Units, SKU er). Midlet er integration med underleverandører, global tilstedeværelse og udvikling af virksomhedens fleksibilitet. Til gengæld er det vurderingen fra den samme undersøgelse, at udviklingspotentialet i reduktion af leadtime (dvs. tid fra ordreafgivelse til modtagelse af varen) og nedbringelse i antal produktionsenheder vurderes at være ved at være udtømt. 1 Logistik som regional konkurrenceparameter Den stigende globalisering og udvikling af nye globale logistikkoncepter betyder, at logistik får stigende betydning som regional konkurrenceparameter. Ifølge den ovennævnte internationale undersøgelse fra 2004 er det samtidig forventningen, at de traditionelle logistikomkostninger (transport, lager og håndtering) fortsat vil falde. Det er imidlertid også vurderingen, at de Value Added Services vil stige i logistiksystemet. Det kan være slutmontage, landespecifik pakning, kundespecifik konfigurering af f.eks. mobiltelefoner og pc er. Der er forhold, som har betydning for logistik og transport som regional konkurrenceparameter: Først og fremmest er transport og logistik i sig selv en vigtig aktivitet. Etableringen af internationale produktions- og handelsvirksomheder vil betyde øget aktivitet i det regionale transporterhverv. For det andet er adgang til effektive internationale transportsystemer i stigende grad en vigtig parameter for etablering af nye produktionsfaciliteter. Sidst men ikke mindst må det i vores region forventes, at hvor produktion i stigende grad outsources globalt til områder med lavere lønomkostninger, vil etablering af distributionscentre være et vækstområde i regionen. Holland og Tyskland er to eksempler på regioner, hvor der satses massivt på tiltrækning af nye investeringer inden for logistik- og distributionscentre. I Tyskland er der etableret et nationalt initiativ, og i de fleste delstater arbejdes der på udvikling af regionale initiativer. For Region Midtjylland kan placeringen i forhold til det skandinaviske marked og Centraleuropa udgøre et udviklingspotentiale. Logistiksystemerne vil få stadigt større betydning for regionernes konkurrenceevne. Der må forventes at være vækst inden for særlige ydelser, som f.eks. kundespecifik pakning og slutkonfigurering af produkter. 1 Kilde: FLA/AT Kearny2004 9

11 10

12 3. Global udvikling i godstransport og logistik Godstransporterne er i vækst, der sker en internationalisering af transporterhvervet og af transportopgaverne. En række forhold har betydning for denne udvikling. Hvorledes kan det forventes, at transportsektoren vil udvikle sig i de kommende år? Dette vil i vidt omfang være konsekvenser af den fortsatte udvikling af den globale arbejdsdeling og af organisering af samfundet og af produktionen som beskrevet i det foregående kapitel. I det følgende beskrives udviklingen inden for godstransport. Indledningsvis gives et overblik over den samlede udvikling inden for EU og i Danmark. Efterfølgende beskrives udviklingen inden for de enkelte transportmidler bil, bane, fly og skib. EU blev fra maj 2004 udvidet med 10 nye medlemsstater, så fællesskabet herefter består af 25 medlemsstater. Det er i figurerne anført, om opgørelsen er baseret på alle 25 medlemsstater (EU 25), eller de 15 stater, som var medlem før 2004 (EU 15). Godstransportarbejdet i EU forventes at stige 50 % frem til 2020 Siden starten af 90 erne er godstransportarbejdet inden for EU vokset hurtigere end persontransportarbejdet (se figur 2). Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Ifølge en prognose fra EU Kommissionen med perspektivet rettet mod 2020 vil stigningen i godstransportarbejdet fortsat være større end væksten i persontransportarbejdet. Den mest sandsynlige udvikling er ifølge EU Kommissionen, at godstransportarbejdet frem til 2020 vil vokse med 50 %, medens persontransportarbejdet vil vokse med 35 %. Figur 2. Udviklingen i person- og godstransportarbejdet og bruttonationalproduktet i EU fra 1995 til 2005 (EU 25). Indeks 1995 = = Passengers (1) (pkm) Goods (2) (tkm) GDP (at constant 1995 prices) Kilde: EU Kommissionen 11

13 Figur 3 viser udviklingen i godstransportarbejdet fra 1995 til 2005 fordelt på transportmidler. Som det fremgår, er væksten især sket ved øget lastbiltransport og øget anvendelse af skib. Også denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Ifølge ovennævnte prognose fra EU forventes væksten i godstransportarbejdet at være: lastbil 55 %, skib 59 %, bane 13 % og transport ad kanaler 28 %. Personbiltrafikken forventes at vokse med 36 %. En væsentlig del af væksten forventes således i begge tilfælde at ske i vejbaseret transportarbejde. En udvikling der vil øge presset på infrastrukturen med stigende kapacitetsproblemer på en stadigt større del af vejnettet som konsekvens. Figur 3.Udviklingen i godstransportarbejdet i EU (EU 25) fra 1995 til Mia. tonkm. Road Sea Rail Inland Waterw ay Kilde: EU Kommissionen Godstransport med lastbil vil stige i de kommende år 12

14 Ovenstående beskrivelse har taget udgangspunkt i udviklingen i godstransport opgjort som tonkm, dvs. vægt gange kilometer. Tabel 1 viser EU's samhandel mellem EU's medlemsstater internt og med resten af verden opgjort både i vægt og værdi, når godset passerer EU's ydre grænser. Det er bemærkelsesværdigt, at luftfragt tegner sig for ¼ af EU s samhandel med den øvrige verden opgjort i værdi. Opgjort i vægt er det under 1 %. Andelen af godstransporter til og fra EU med fly er stigende. Tabel 1.Værdi og vægt af samhandelen inden for Europa (EU 25) og Europas samhandel med den resterende verden Mia. Euro og mio. tons. Extra EU-25 Eksport + Import Værdi (mia. EURO) Intra EU-25 Import Extra EU-25 Eksport + Import Vægt (mio. tons) Intra EU-25 Skib 1.013,7 45,1% 186,1 9,0% 1.515,4 69,8% 219,9 14,7% Vej 395,6 17,6% 853,1 41,1% 136,2 6,3% 419,9 28,1% Bane 34,5 1,5% 61,1 2,9% 95,6 4,4% 76,7 5,1% Indre Vandveje 9,1 0,4% 16,6 0,8% 22,2 1,0% 64,2 4,3% Pipeline 76,8 3,4% 36,5 1,8% 290,5 13,4% 119,3 8,0% Luftfragt 536,7 23,9% 37,3 1,8% 10,4 0,5% 0,6 0,0% Andet 180,0 8,0% 885,3 42,6% 100,7 4,6% 593,5 39,7% I alt 2.246,3 100,0% 2.076,0 100,0% 2.171,1 100,0% 1.494,1 100,0% Kilde: EU Kommissionen Import Luftfragt har en stigende strategisk betydning for EU's samhandel med den øvrige verden 13

15 Danmarks internationale samhandel vokser hurtigere end den økonomiske vækst Figur 4 viser udviklingen i værdien af Danmarks im- og eksport samt udviklingen i BNP. Som for hele EU er im- og eksporten steget hurtigere end bruttonationalproduktet. Figur 5 viser udviklingen i im- og eksporten fordelt på transportmidler fra 1995 til Som det fremgår, er væksten sket ved øget transport med lastbil. Andelen af udenlandske lastbiler er endvidere steget markant. Figur 4. Udviklingen i værdien af Danmarks im- og eksport samt BNP i løbende priser import eksport BNP Kilde: Danmarks Statistik Figur 5. Vægten af Danmarks im- og eksport 1995 og 2005 fordelt på transportmidler. Mio. tons. Fordelingen af Danmarks im- og eksport 2005 fordelt på transportmidler. Procent. Mio. tons 90,0 Fordeling på transportmidler 2005, pct. 80,0 70,0 Dansk Lastbil 18% 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Fly Skib Tog Udenlandsk lastbil *) Dansk Lastbil Skib 64% Tog 3% Udenlandsk lastbil *) 15% Kilde: Danmarks Statistik. Andelen af udenlandske lastbiler i 1995 er skønnet 14

16 Andelen af udenlandsk registrerede lastbiler på det danske vejnet er kraftigt stigende Danmarks TransportForskning udarbejdede i 2005 en prognose for udviklingen i godstransporterne i Danmark. Den samlede im- og eksport forventes de næste 20 år at blive fordoblet. Forventningen var her i overensstemmelse med prognosen fra EU Kommissionen, at det især vil være lastbiltrafikken, som vokser (figur 6). Ifølge prognosen fra Danmarks TransportForskning vil lastbiltrafikken især vokse på det overordnede vejnet. Der peges på, at væksten især forventes at ske på motorvejsstrækningen fra Århus til landgrænsen ved Frøslev i Sønderjylland og på motorringvejen omkring København. I Region Midtjylland vil udviklingen således særligt ske på den østjyske motorvej. Figur 6. Fordelingen af Danmarks im- og eksport 2005 og 2025 på transportmidler. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% Lastbil Skib Jernbane 40% 30% 20% 10% 0% Import Eksport Kilde: Danmarks TransportForskning 15

17 Udviklingen inden for vejtransport Lastbiltrafikken mellem Danmark og udlandet vokser kraftigt i disse år. Figur 9 viser udviklingen i lastbiltrafik til og fra Danmark fordelt på landgrænsen, færger og Øresundsbroen. Den samlede lastbiltrafik er fra 2. kvartal 2002 til 4. kvartal 2006, dvs. i en 4½ års periode vokset med 20 %. Væksten har været højest mellem Jylland og Norge, her er den samlede trafik vokset med godt 80 %. Figur 7. Udviklingen i den grænseoverskridende lastbiltrafik fra 2. kvartal 2002 til 4. kvartal Indeks: 2. kvartal 2002 = Norge - Jylland Sverige - jylland Sjælland - Sverige (færge) Øresundsbro Sjælland - Sverige i alt Sjælland - Tyskland Landgrænsen Alle snit Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal 06 Kilde: International Transport Danmark. Konjunkturindeks 16

18 I figur 8 er udviklingen i godstransportarbejdet med lastbil (national og international kørsel) fra 1995 til 2005 opgjort efter lastbilens indregistreringsland. Som det fremgår, har der været meget store forskelle fra land til land på, hvor stor væksten har været. Set for hele EU 25 er lastbiltrafikken vokset med 40 % i perioden. Godstransportarbejdet udført med dansk indregistrerede lastbiler har været stort set konstant i perioden. Dette skal ses i lyset af, at danske lastbilers markedsandel i international godstransport er faldet markant i perioden (se f.eks. figur 5 ovenfor). En stigende andel af godstransportarbejdet med lastbil inden for Europa er således udført af lastbiler indregistreret i Polen og Spanien. Medens der har været store variationer i væksten opgjort for både national og international kørsel, så har variationen været betydeligt mindre, når det gælder national kørsel. Danske lastbilers godstransportarbejde er i perioden steget med knap 20 % i gns. For hele EU er den nationale godstransport med lastbil steget med ca. 25 % (figur 9). Figur 8. Udviklingen i godstransportarbejdet med lastbil (national og international kørsel) efter lastbilens indregistreringsland. Indekseret udvikling = EU25 Denmark Germany Poland Czech Republic Spain Kilde: EU Kommissionen Figur 9. Udviklingen i godstransportarbejdet med lastbil (national og international kørsel) efter lastbilens indregistreringsland. Indekseret udvikling = EU15 DK DE FR SE FI Kilde: EU Kommissionen 17

19 Godstransport med skib Godstransport med nærskibsfart (short sea shipping) udgjorde i 2005 knap 40 pct. af godstransportarbejdet i EU, medens godstransportarbejdet med bil var knap 45 % (figur 10). Godstransportarbejdet med skib har fra 1995 til 2005 haft samme vækstrater som vejgodstransporten. Figur 10. Godstransportarbejdet i EU(25) 2005 fordelt på transportmidler. Pipe- lines Sea Inland Water- ways Air Rail Road Kilde: EU Kommissionen Fra 1995 til 2005 er godstransporten med skib via de europæiske havne vokset med 30 %. Billedet viser Bremen Havn, som i 2004 sammen med havnen i Bremerhaven havde en godsomsætning på i alt godt 50 mio. tons. 18

20 Figur 11 viser udviklingen i godstransport over de danske havne. Den samlede godstransport over de danske havne har fra 1995 til 2005 været stort set uændret. I samme periode er skibstransporten i hele EU steget med ca. 30 %. Udviklingen i Danmark skal ses i lyset af, at åbningen af de to faste forbindelser over hhv. Storebælt og Øresund har medført lukning af færgeruter, og at omlægningen af el-produktion fra kul til naturgas har reduceret Danmarks import af kul med skib. Figur 11. Udviklingen i godstransport over de danske havne Tus. tons. Med fragtskibe, fra og til udland i alt Med fragtskibe, udlosset gods fra indland i alt Med færger, fra og til udland Med færger, indenlansk gods Kilde: EU Kommissionen 19

21 Global transport med container i vækst Den globale containertransport vokser for tiden meget hurtigt. Som eksempel kan anføres, at i verdens 10 største containerhavne steg antal håndterede containere fra 2001 til 2005 med knap 70 % (figur 12). I Shanghai Havn (verdens tredjestørste containerhavn i 2005) blev omsætningen af containere i samme periode forøget med næsten 200 %. Den øgede globale samhandel vil betyde øget international godstransport med containerskibe og med fly. Der vil være fokus på effektivisering af disse transporter, skibene og flyene vil vokse i størrelse. De globale containerrederier anskaffer i disse år i betydeligt omfang nye større containerskibe, som kan medtage over TEU (20 fods containere). Udviklingen vil koncentrere de globale containerskibstransporter i de meget store containerhavne, som vil blive endnu større. Væksten vil betyde behov for udbygning af kapaciteten i disse havne gennem anlæg af nye havneafsnit eller etablering af helt nye containerhavne. Presset på baglandene i de store globale HUB vil stige, derfor vil en stigende del af den regionale transport mellem havnene og baglandet ske med bane eller med feederskibe. Figur 12. Containeromsætningen i verdens 10 største containerhavne Mio. TEU. Los Angeles Dubai Hamborg Rotterdam Kaohsiung (Taiwan) Pusan (Korea) Shenzen (China) Shanghai (China) Hongkong(China) Singapur Kilde: Hamborg Havn Eksempel: Hamborg Havn Udviklingen kan f.eks. beskrives ved Hamborg Havn. Her er der inden for de seneste år taget et helt nyt havneanlæg, Altenwerder, i brug. Anlægget er bl.a. karakteriseret ved, at håndteringen af containerne på havneanlægget sker fuldautomatisk. Væksten i containeromsætningen på Hamborg Havn har været større end væksten på Rotterdam Havn. Udviklingen skal ses i lyset af havnens placering i forhold til Østeuropa. Udviklingen i samhandelen med Østeuropa har været en vigtig årsag til væksten i Hamborg Havn. Hertil kommer udviklingen af et netværk af bane og feedersystemer til havnen. Containeromsætningen i havnen er fordelt på følgende måde: 10 % tømmes inden for havneområdet, f.eks. med henblik på distribution i regionen, 30 % transporteres inden for Hamborgs region, 30 % transporteres til og fra det baltiske område og Skandinavien. Heraf foregår 80 % af transporterne med feederskib og 30 % transporteres til og fra Centraleuropa. 70 % heraf transporteres med tog. 20

22 Hamborg Havn har taget et nyt havneafsnit i brug, Hamborg Altenverder. Figur 13. Containeromsætningen på Rotterdam, Hamborg, Bremerhaven, Göteborg, Århus og Helsingfors Tus. TEU Rotterdam Hamburg Bremen/B'h. Göteborg Helsinki Århus Kilde: Hamborg Havn 21

23 Figur 14. Udviklingen i containeromsætningen på Hamborg, Bremerhaven, Göteborg, Århus og Helsingfors Indekseret udvikling = Hamburg Bremen/B'h. Göteborg Århus Helsinki Kilde: Hamborg Havn Århus Havn er Danmarks største containerhavn. Siden 1995 er antallet af containere over havnen fordoblet 22

24 Godstransport med fly i vækst International godstransport med fly er i vækst. Som tidligere anført udgør flytransport ca. 25 pct. af EU's samhandel med resten af verden målt i værdi. Målt i vægt er andelen under 1 %. Flytransporten sker i vidt omfang til og fra de store lufthavne i Centraleuropa, det er f.eks. Schiphol i Amsterdam og Frankfurt Lufthavn. Som det fremgår af figur 15, sker væksten i disse lufthavne. Gods til og fra Danmark transporteres i betydeligt omfang med lastbil til og fra disse lufthavne. Figur 15. Godsomsætningen i Europas 10 største knudepunkter for luftfragt og Tus. tons. KØBENHAVNS / KASTRUP MADRID / BARAJAS MILANO / MALPENSA LUXEMBOURG KÖLN / BONN BRUSSEL / BRUSSELS PARIS / CHARLES DE GAULLE LONDON / HEATHROW AMSTERDAM / SCHIPHOL FRANKFURT / MAIN Kilde: EU Kommissionen 23

25 Godstransport med bane Udviklingen i banegodstransport har været meget forskellig fra land til land inden for EU. Dette er illustreret i figur 16. I Tyskland og Storbritannien er godstransport med bane vokset betydeligt. I Tyskland er godstransport med bane fra 1995 til 2005 vokset med 37 %. Udviklingen skal ses i lyset af en betydelig satsning på at understøtte udviklingen fra statslig side. Godstransport med bane i Danmark er fra 1995 til 2005 faldet med godt 20 % (Figur 17). Både im- og eksport og national godstransport med bane er faldet i perioden. Transittrafikken med bane gennem Danmark var i 2005 på samme niveau som i Det sidste er bemærkelsesværdigt i lyset af, at siden 1995 er transittransport via to færgeruter (Øresund og Femern Bælt) erstattet af transport over to broer (Øresund og Storebælt). Figur 16. Udviklingen i godstransport med bane i 8 europæiske lande. Mio. tonkm. Norge 2005 Storbritanien Italien Frankrig Sverige Østrig Tyskland Danmark 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 Kilde: EU Kommissionen Figur 17. Udviklingen i godstransport i Danmark med bane National transport Im- og eksport Transit I alt Kilde: Danmarks Statistik 24

26 Hvor den samlede udvikling i godstransport med bane inden for EU har været stagnerende, så er godstransport med kombineret bil-bane transport i regi af UIR selskaberne (de europæiske kombiselskaber) vokset med ca. 50 %, medens den samlede godstransport inden for EU i samme periode er vokset med godt 30 %. I figur 18 er udviklingen vist fordelt på swap bodies (containere og veksellad), semitrailere (uledsagede lastbiler) og rolling road (togforbindelser, hvor lastbil inkl. chauffør transporteres. Benyttes primært i Alperne). Transport af containere er vokset, meden de to andre transportformer er faldet. Udviklingen skal ses i lyset af, at tog i stigende grad er blevet benyttet i forbindelse med en række større containerhavne i Europa. Det gælder f.eks. Hamborg Havn og Gøteborg Havn. Figur 18. Udviklingen i godstransport med bane gennemført af de europæiske kombiselskaber i UIR. Mio. tonkm. 40,0 35,0 30,0 Semi-trailers Rolling road Sw ap bodies Total 25,0 20,0 15,0 10,0 5, Kilde: EU Kommissionen I Tyskland investeres der massivt i udbygning af terminaler til den kombinerede transport med bane. Terminalerne etableres med op til 85 % finansieringsstøtte fra den tyske stat og EU. Billedet viser en ny terminal i Travemünde Færgehavn 25

27 Konsolidering inden for transporterhvervet virksomhederne internationaliserer Der sker en konsolidering i transportbranchen. Virksomhederne vokser gennem organisatorisk vækst og ved fusioner og opkøb. De små og mellemstore transportvirksomheder må stadig vurderes at have en central betydning for erhvervets udvikling. Dels indeholder denne gruppe fortsat virksomheder med et vigtigt vækstpotentiale, og dels er samspillet mellem de større virksomheder og en stor underskov af underleverandører vitalt for den samlede effektivitet og fleksibilitet. Institut for Transportstudier gennemførte i forbindelse med en række projekter i 2006 interview med et antal danske transport- og logistikvirksomheder. Undersøgelserne viste, at de vækstorienterede transportvirksomheder er godt i gang med at imødekomme udfordringerne fra ændringerne i kundekravene. Mange virksomheder har i dag en strategi for internationalisering, der er fokus på udvikling af innovationssamarbejdet med kunderne, og it får en stadigt vigtigere rolle som middel til at planlægge og styre produktionen. Videre er det bemærkelsesværdigt, at der i vidt omfang også sker en internationalisering af virksomhedernes organisation. Følgende forhold har især betydning for dette: tilstedeværelse på de internationale markeder sammen med kunderne, sikring af bedre transportflow gennem adgang til internationale netværk og sidst men ikke mindst: mulighederne for tilpasning af den samlede produktion til internationale forskelle i omkostninger. De større bliver stadigt større: I tabel 2 er opgjort antal beskæftigede og omsætningen i Europas 10 største logistikvirksomheder. Der er til sammenligning knap ansatte inden for godstransport og logistik i Danmark. Samlet arbejder der skønsmæssigt ca. 4 mio. medarbejdere inden for godstransport og logistik i hele EU. De 10 store virksomheder, der er medtaget i tabellen, er alle internationale virksomheder med en international organisering. Dvs. de har afdelinger eller datterselskaber i hele verden, og de agerer på det internationale marked. Selvom enhederne således er store og i vækst, udgør de stadig en beskeden del af den samlede aktivitet i Europa. De har imidlertid stor indflydelse på udviklingen, fordi de handler meget strategisk. Tabel 2. Top 10 for logistikvirksomheder i Europa 2004 Rang Virksomhed Logistikomsætning i Europa/verden 2004 (mio. Euro ekskl. postvirksomhed) Medarbejdere 1 Deutsche Post (D) Maersk (DK) DHL Express (del af Deutsche Post) Deutsche Bahn (D) TNT (NL) Exel (GB) Schenker (del af Deutsche Bahn) Kühne + Nagel (CH) DHL Logistics (del af Deutsche Post) SNCF (F) CMA CGM (F) Panalpina Worldtransport (CH) Univar (NL) Sum (ekskl. delkoncernvirksomheder) Kilde: Top 100 der Logistik. 26

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Notat om trafikudvikling til URS.

Notat om trafikudvikling til URS. 6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

Data om international lastbiltrafik i Danmark

Data om international lastbiltrafik i Danmark Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen

Læs mere

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling Forfattere: Tommy Tvedergaard Madsen, Nordjyllands Amt. Projektleder for NTN projektet Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Baggrund Effektive

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/ Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus

Læs mere

Formålet er at belyse de mulige erhvervsmæssige konsekvenser af en fast forbindelse over Femer Bælt for Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter.

Formålet er at belyse de mulige erhvervsmæssige konsekvenser af en fast forbindelse over Femer Bælt for Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter. Konsekvenserne af en fast Femer Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland v/lars Dagnæs og Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier Formålet er at belyse de mulige

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport

Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Forfattere: Richard Kristensen, International Transport Danmark (ITD) Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier

Læs mere

Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende?

Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende? Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende? September 2008 1 UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Erhverv Kommuner Hans Kirk, Danfoss A/S, Formand Jørgen Popp Petersen, Det sønderjyske Landbrugsråd Hans

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Eksporten bor i Jylland

Eksporten bor i Jylland TEMA Eksporten bor i Jylland Jyllandskorridoren: De små og mellemstore virksomheders eksport JYLLANDSKORRIDORENS EKSPORT Eksporten bor i Jylland TEMA Jyllandskorridoren: De små og mellemstore virksomheders

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Institut for Transportstudier

Institut for Transportstudier Fysisk tælling af den internationale transittrafik gennem Danmark Forfatter Direktør Palle Egebjerg, Institut for Transportstudier Indhold 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Alle registreringer 4. Den

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN?

GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN? GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN? MULIGHEDER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED AT BRUGE STATISTIK Lars Dagnæs Institut for Transportstudier Hærvejen 11 C 6330 Padborg, Baggrund Uden måling er alt

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Øresund-Femern som grøn logistik korridor

Øresund-Femern som grøn logistik korridor Øresund-Femern som grøn logistik korridor Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland/IBU-Øresund Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010, Aalborg 1 IBU Øresund Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen

Læs mere

Hvad er Nordic Link?

Hvad er Nordic Link? Nordic Link 2 Hvad er Nordic Link? Kernen i Nordic Link er en transportkorridor gennem Jylland til og fra Sverige og Norge. Men Nordic Link er mere end bare det fysiske transportnetværk. Det er også et

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter?

- hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? Produktiviteten i det danske samfund skal øges REGERINGEN Februar 2010 - hvordan styrkes produktiviteten i de internationale godstransporter? /underdirektør Poul Bruun Produktiviteten i logistik og godstransport

Læs mere

Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn -

Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn - CBLog Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn - 1. Think-Tank - Tank 15.09.2009 Technologiezentrum Flensburg Støttet af I. Projektpartnere & personer: Wirtschaftsförderungs und Dr. Klaus Matthiesen

Læs mere

Dagsorden 24. juni 2013

Dagsorden 24. juni 2013 Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Trafikale tilgængelighedsanalyser. Jesper Nordskilde COWI A/S

Trafikale tilgængelighedsanalyser. Jesper Nordskilde COWI A/S MapInfo Konference 2007 - Syn for sagen... Kolding, 18. september Jesper Nordskilde COWI A/S 1 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse? Overblik over rejsemuligheder Rejsetid for forskellige transportmidler

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

International System Transport a-s

International System Transport a-s International System Transport a-s VORES HISTORIE 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1971 LEMAN USA stiftes 1973 Navneskifte til LEMAN, for som man siger: - det er nemmere med LEMAN

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere