Nye veje. Læs om Lean. Vi går kvalitetsvejen Sprit giver raske kolleger. Pause med psykiatriske patienter Ro og overblik i en travl hverdag.

Transkript

1 Nye veje Esset Særnummer Februar 2011 Læs om Lean side 6-11 Vi går kvalitetsvejen Sprit giver raske kolleger Pause med psykiatriske patienter Ro og overblik i en travl hverdag

2 NYE VEJE Temanummer om nogle af de retninger, som Region Sjælland udvikler sig i. 3 NYE VEJE OG GAMLE DYDER 4 KORT NYT 6 RO OG OVERBLIK I EN TRAVL HVERDAG LÆS I DETTE NUMMER 10 JEG KAN LOVE DIG DET IKKE ER NEMT 12 REGION SJÆLLAND OG JORDEN RUNDT MED TELEMEDICIN 14 SKELBAKKEN: SPRIT GIVER RASKE KOLLEGER 20 PAUSE MED PSYKIATRISKE PATIENTER 22 FRA MUND TIL JOURNAL PÅ ET SPLITSEKUND 23 KOMPETENCEPARAT I LEDERUDDANNELSE: VIDEN DER DUR 18 KORT NYT 23 PATIENTER SKAL UDDANNES 24 VI GÅR KVALITETS- VEJEN!!! Esset Region Sjællands medarbejderblad 2 Udgiver Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø Telefon Redaktion Lene Stærbo, redaktør lstr@regionsjaelland.dk Vibeke Lyngse, ansvarshavende vl@regionsjaelland.dk Layout Karin Skovrød, grafisk designer ksa@regionsjaelland.dk Forsidefotograf Gert Ellegaard Oplag eksemplarer Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Nordisk miljømærkning:

3 Nye veje og gamle dyder Når en organisation skal udvikle sig, skal der tænkes nyt. Alle må sammen gå nye veje for at forbedre ydelserne og fastholde kvaliteten. Særligt i en tid med begrænsede ressourcer er der behov for at tænke kreativt og lade sig inspirere. Man behøver ikke selv opfinde alle dybe tallerkener. Det er fint at stable de bedste af de dybe tallerkener, som andre har opfundet. Det gælder hele den store omorganisering af alle akutmodtagelser, som vi er i gang med, hvor vi har hentet forstærkning fra Harvard Universitet. Forskerne herfra kan inspirere og hjælpe os til at se i nye retninger og lære af deres sikkert dyrekøbte - erfaringer. Innovationscentret, som vi åbner i foråret på Næstved Sygehus, er et andet eksempel på en ny metode, hvor vi vil indsamle ideer, søge at udnytte den viden, som medarbejdere og patienter ligger inde med og sætte dem i system. I det hele taget er det vigtigt at have fokus på nye arbejdsformer og nye teknologier. Nye teknologier kan være redskaber, der hjælper os i dagligdagen. Som hele sundheds it-området, hvor vi samarbejder med de øvrige regioner på en lang række felter og lader os inspirere af hinanden. Nye veje er spændende og interessante. Men rigtig gode bliver de nye veje kun, hvis man bevarer de gamle dyder og ikke mister jordforbindelsen. At kunne lytte og høre, hvad brugerne mener, er grundlaget for holdbar udvikling. At bruge den sunde fornuft er heller ikke gået af mode. Vi skal være nysgerrige, lytte, se os omkring og tænke os om. Måske er der mange flere dybe tallerkener, som kan passe præcis her i vores butik. På direktionens vegne Jens Andersen Administrerende direktør 3

4 KORT NYT Psykiatrien i Vordingborg har afsluttet et stort renoveringsprojekt nye enestuer står nu klar. Foto: Colourbox Nyrenoveret svømmehal Børnene på Synscenter Refsnæs kan snart igen boltre sig i vandet. Takket være en donation fra Velux-fondene er svømmehallen blevet renoveret og moderniseret. Der er bygget en ny trappe, så gangbesværede selv kan gå i vandet. Og der er indrettet personhejse, så de brugere, der ikke kan gå selv, har mulighed for at blive løftet ned i vandet. Terapibadet, der har en dybde på en meter og altid er 37 grader varmt, er også nyistandsat. Nyt center skal samle de gode ideer Region Sjælland er på vej til at få et center for innovation i sundhedsvæsenet. Centret, som Regionsrådet bevilgede penge til i december 2010, skal arbejde for at indsamle, evaluere og fremme alle de innovative idéer, der kommer fra medarbejdere, patienter og pårørende. Det nye center skal rådgive om, hvordan idéerne kan finansieres eller udvikles i samarbejde med for eksempel private virksomheder. Center for innovation i sundhedsvæsenet skal have hjemme på Næstved Sygehus og vil høre til under sygehusledelsen i Sygehus Syd. Ambitionen er, at de nye ideer i sundhedsvæsenet skal skabe vækst og udvikling i hele regionen Man tager: Et gigantisk bor og nogle gamle flasker Når det gælder bekæmpelse af jordforurening er det ofte nødvendigt at gå nye veje og opfinde nye metoder. I en forureningssag i Ruds Vedby ved Sorø, konstaterede man forurening syv meter nede i undergrunden under et tidligere renseri. Og da der ikke var plads til at få en gravemaskine ind på ejendommen, blev arbejdet ordnet med hjælp fra et kæmpebor på en meter i diameter. I huset blev der lagt nyt gulv med en plastkonstruktion, som er lavet af gamle plastflasker. Plastmaterialet sikrer indeklimaet mod forurening, og en forsegling i bunden af borehullet sikrer, at forureningen i grundvandet ikke spreder sig mere.» Alt behøver ikke være den gamle sang. Vi må gerne gøre noget nyt for at gøre det endnu bedre. Finde nye sammenhænge vi kan indgå i. Lære af andre kulturer. Steen Bach Nielsen, nytårstalen 2011 Foto: Colourbox 4 Foto: Mikkel Bache

5 Her kan du lede Region Sjælland har fået en portal for ledere. Find den på intra.regionsjaelland.dk intra.re KORT NYT Ny sygehusstruktur i regionen Hvordan skal sygehusvæsenet i Region Sjælland organiseres og ledes? Det har Regionsrådet bedt administrationen udarbejde rammer for. Til at forestå det arbejde er der nedsat to styregrupper, som begge har koncerndirektør Per Bennetsen som formand. Den ene styregruppe skal via en række delprojekter komme med ideer, analyser, modeller og anbefalinger til rammerne om fremtidens sygehusvæsen. Den anden styregruppe skal se nøjere på organisation og ledelse. Og deres udspil skal være klar inden sommeren Foto: Mikkel Bache Kirurgi i Køge: En vision der giver resultat I Dagens Medicin er Kirurgisk Afdeling på Køge Sygehus blevet kåret som Danmarks bedste inden for kirurgisk gastroenterologi. Tidligere på året fik Kirurgisk Afdeling i Roskilde og Køge tildelt uddannelsesprisen fra Yngre Danske Kirurger. Afdelingsledelsen betegner udmærkelsen som resultatet af en langsigtet strategi. - I hele afdelingen har vi haft fokus på en langsigtet vision om at skabe en international universitetsafdeling, som ledergruppen, MEDudvalg og medarbejdere har bakket op om, siger ledende overlæge Karsten Bech. Nye måder at behandle forhøjet blodtryk på Vi fyrer ikke mere for gråspurvene Er det noget, du gerne vil vide mere om? Så se invitationen fra hypertensionsklinikken på Holbæk Sygehus på hjemmesiden regionsjaelland.dk/blodtryk Når røgen fra Nykøbing Falster Sygehus steg til vejrs, var den tidligere 250 grader varm. Nu har sygehuset fået installeret en røggaskøler Foto: Colourbox som betyder, at røgen kun er 150 grader varm. Det gavner varmeregningen, som i de kommende år får en besparelse på kroner om året. Varmen fra røgen bliver nu i stedet brugt til at opvarme vand. 5

6 6

7 Ro og overblik i en travl hverdag Dialyseafsnittet i Holbæk har fået mere travlt, færre hænder og mere ro. Det lyder modstridende, men forklaringen er redskaber til at skabe overblik og ro efter Lean metoden Tekst: Annette Westphal Thuesen Foto: Jan Djenner >>> 7

8 Ro og overblik i en travl hverdag "En roligere hverdag er titlen på det projekt, Dialyseafsnittet arbejder med. I begyndelsen blev projektet mødt med skepsis og frygt for, at det handlede om fyringer og besparelser. Men det kan lade sig gøre at hente tid ved at se på procedurer, arbejdsopgaver og muligheder, forklarer afdelingssygeplejerske Stella Dresler. Vi har haft tiltagende travlt, samtidig med pladsmangel og færre hænder, så der var behov for nytænkning. Stella Dresler har 25 års erfaring som afdelingssygeplejerske, og i mange år har personalet sukket efter at få mere plads. Nu sker det. Lige nu er der stilladser omkring bygningen på Gl. Ringstedvej i Holbæk, og når renoveringen er færdig, bliver der plads til at behandle tolv patienter ekstra med dialyse. Faste tider Projektet blev indledt med en analyse i Der blev set på procedurer og arbejdsgange, orden og oprydning og kommunikation og stemning. Specialeansvarlig overlæge Niels Løkkegaard pointerer, at Lean handler om at se positivt på mulighederne. Vi tænker hele tiden på, hvordan vi kan optimere og rationalisere, samtidig med at vi har fokus på at udvikle dialyseafsnittet, siger han. Projektet har både medført små ændringer, som orden i skabene og større ændringer for både personale og patienter. Når personalet møder, holder de en kort rapport, så de hurtigt kan komme i gang med arbejdet. I løbet af en dag kommer der omkring to hold patienter med hver 25 personer, som skal i behandling med dialyse. Tidligere vidste personalet ikke præcist, hvornår patienterne kom, men nu er det sat i system med rullende mødetider, så patienterne er sat til i faste intervaller. Det har mindsket ventetiden, og det har givet Befordringsservice mere styr på, Patienten Benn Larsen har været patient på dialyseafdelingen i Holbæk gennem 21 år. Han kommer fire gange om ugen i tre timer ad gangen. Det er blevet en bedre stemning, fortæller Benn Larsen, som er glad for den nye ordning, hvor patienterne er blevet inddelt i grupper med hver sin farve: Røde, gule og grønne. Selv er Benn Larsen rød, og det betyder at han er en af dem, der skal først til på eftermiddagsholdet. Det er dejligt, at man nu bedre kan regne med, hvornår man kommer i dialyse og derfor ikke behøver vente, siger Benn Larsen, der nærmest betragter afdelingens personale som sin familie. hvornår patienterne skal hentes igen. Patienterne er tilfredse, vurderer Stella Dresler: I begyndelsen var der nogle patienter, der hellere ville til om formiddagen end om eftermiddagen, men det er faldet til ro nu. Patienterne kommer hurtigere til, og der er færre utilfredse patienter. Det har også givet sygeplejerskerne mere ro, for det er stressende, hvis man hele tiden skal høre patienterne sige: Er det snart min tur? Problemer må ikke hobe sig op Tidligere var det sådan, at der i tillæg til stuegang skulle tages stilling til mange spørgsmål. Men nu Redskaber, der giver ro Faste stuer til patienter Fast plads til krydsplan Kort morgenrapport Tavle og tavlemøder Glidende hverdag (mindre udsving i travlhed) Styr på skuffer, skabe og vogne Rullende mødetider for patienter 8

9 er arbejdet organiseret sådan, at spørgsmål løses løbende. Vi har justeret på rollefordelingen, så sygeplejerskerne kan tage stilling til nogle spørgsmål efter bestemte retningslinjer. Det har betydet, at bunken med problemer er væk. Det er der orden på, fastslår Stella Dresler. En god proces Personalet er fra begyndelsen af projektet blevet hørt og haft mulighed for at byde ind med ideer. Nu er tavlemøder blevet et fast punkt på ugeplanen. Alle kan sætte en seddel på tavlen, hvis man vil gøre opmærksom på noget, eller er utilfreds med noget. Tidligere var der meget brok. Men i stedet for at gå og skumle, kan man sige det på et tavlemøde, hvis der er noget, vi skal diskutere. Det er legalt at sige det højt, og vi kan jo ikke altid være enige, konstaterer Stella Dresler. I det hele taget er Stella Dresler positivt overrasket over, at selv små ændringer, kan give en mere rolig hverdag. Vi har haft mange diskussioner undervejs, men det er gået smertefrit. Selv om vi synes, vi er skåret ind til benet, ville det ikke være gået, hvis ikke vi havde fået redskaber til en bedre organisering. Niels Løkkegaard: Der har været sat tid af til brainstorm, når vi skulle optimere processen, og det har givet nye ideer, som vi har udviklet i fællesskab. Blandt de redskaber, personalet har fået, er et skema til at registrere, hvor mange patienter, der bliver behandlet, og hvor mange medarbejdere, der har været på arbejde. Tallene bekræfter ofte personalets følelse af, at der er travlt. Med udbygningen har afsnitsledelsen fået lov at ansætte tre nye sygeplejersker, men seks medarbejdere er rejst i efteråret, så samlet set bliver der færre hænder. Alligevel fastholder Stella Dresler, at»en roligere hverdag«har givet resultat: Generelt oplever jeg, at personalet og patienterne har fået mere ro. En spørgeskemaundersøgelse blandt personalet viste generel tilfredshed blandt personalet, selv om der også er nogle, som synes, det var bedre i gamle dage. Projektet har medført en positiv stemning selv om vi stadig har hektiske dage, hvor vi løber rundt, og telefonerne ringer hele tiden. Vi har fået nogle fixpunkter at forholde os til, og det giver ro. >>> Lean handler om at se positivt på mulighederne Specialeansvarlig overlæge Niels Løkkegaard 9

10 Alle forandringsprocesser er smertefulde. Det gælder også de Lean-projekter, som for tiden kører mange steder i hele regionen, og som ikke alle er kommet helt let fra start Lean: Jeg kan love dig det ikke Som om man bare lige tager et nyt værktøj, introducerer stående tavlemøder og fine plancher med krydser og forskellige farver og så kører alting meget lettere og bedre. Men så let går det ikke med forandringer, heller ikke når værktøjet hedder Lean, erkender regionens Lean-ekspert, Mahad Huniche. Det er smertefuldt at ændre sin praksis. Man skal gå fra at udføre arbejdet på den måde, som man synes er mest fornuftig, til at træde et skridt tilbage, og se på det man gør med kritiske briller, og samtidig analysere det spild og de uhensigtsmæssigheder, der faktisk er. Ting tager tid Det er særlig svært at lave forandringer, når man har så travlt, som vi har, og hvor alt det daglige drift skal passes samtidig med, at vi skal bruge tid på arbejdet med at indføre Lean-tankegangen. Derfor har det vist sig, at projekterne næsten alle kommer til at tage længere tid end der var planlagt. Sådan er det, slår Mahad Huniche fast. Han er chef for regionens produktionsenhed (under Kvalitet og Udvikling), som driver en lang række Lean-projekter på sygehusene. En del af Lean-projekterne er store tværgående projekter på sygehusenes centrale operationsafsnit, og her er opgaven at optimere det samlede patientforløb. Det kræver, at de enkelte afdelinger spiller endnu bedre sammen. Men det er særligt vanskeligt at lave projekter, som går på tværs, fordi vi er opbygget med selvstændige afdelinger, med egne ledelser, egne budgetter og egne driftsaftaler, fortæller Mahad Huniche, som oplever, at mange af de store tværgående projekter har brug for ekstra tid. Det tager lang tid før samarbejdspartnerne helt får formuleret, hvordan tingene mest optimalt skal disponeres. Og man skal huske, at det er et ret stort analyseapparat, der ligger til grund for arbejdet. Vi skal først have dokumenteret, hvad det er vi gør og hvordan vi gør det, før det giver mening at diskutere, hvordan vi forbedrer tingene. Succes giver tid Det, der bestemmer om et projekt bliver succesfuldt, er i høj grad den tid, der bliver afsat til det, mener Mahad Huniche og tilføjer: Det tager tid at få skabt tid. Det handler om at frigøre tid til at arbejde med de processer, som på længere sigt betyder, at man får mere tid. Et andet succesparameter er at sikre, at projekterne er veldefinerede og veldosserede. Vi skal altid huske at fejre, at vi er kommet i hus med ét projekt, før vi sætter et nyt projekt i gang. Der er helt naturlige grænser for, hvor mange bolde, man kan holde i luften samtidig. Hvor møder I kritik af Lean? Det gør vi mest på workshops, hvor nogle hårdnakket påstår, at Lean blev skabt for at producere Krav til ledelsen Lean stiller store krav til ledelsen. I øjeblikket er målet for ledelsen, at de først og fremmest skal være gode til drift. Men når det gælder forandringsledelse, er det andre kvalifikationer der skal til nemlig evnen til at forbedre, udvikle og dele viden på tværs. Lean-værktøjet er ikke bedre end de organisationer, det møder. Det er den enkelte afdeling, der skal sikre sig, at de får mest muligt ud af det. Selvfølgelig med opbakning og assistance fra Leankonsulenterne, understreger Mahad Huniche. 10

11 er nemt møtrikker og maskiner, og derfor ikke kan bruges, når det gælder mennesker, siger Mahad Huniche. Han tilføjer, at Leanprocesser naturligvis skal gennemføres i respekt for medarbejdernes faglighed. Den måde, Region Sjælland har valgt at arbejde med Lean på, er at lytte til medarbejderne og lade dem komme med de projekter og områder, hvor de selv mener, der kan være forbedringspotentiale. I det hele taget skal man ikke tænke Lean som et projekt, mener han. Det er ikke en konsulent-drik, man bare lige tager og så er alt anderledes. Lean handler om et kontinuerligt, løbende forbedringsarbejde. Det skal være en integreret del af driften at man arbejder struktureret med at få nye ideer, prioritere sin indsats og i det hele taget finder metoder til at prioritere og hjemtage gevinsten. Netop når det gælder om at hjemtage gevinsten, at fejre succes'erne, skal vi finde en meningsfuld måde at gøre det på. Det handler meget om kommunikation. Om at blive bedre til at fortælle på tværs om det, der rent faktisk lykkes. Som historien om dialyseafdelingen på Holbæk, hvor både personale og patienter har fået det bedre takket være medarbejdernes og ledelsens systematiske arbejde med Lean. Tekst: Lene Stærbo Foto: Gert Ellegard 11

12 Samarbejde med Mongoliet Roskilde Sygehus samarbejder med National Dermatology Centre i Mongoliet og Colentina Hospital i Rumænien. Det er udviklingsprojekter, som kan tjene til model for teledermatologisk samarbejde mellem speciallæger i hele verden. Mobil overvågning I nogle tilfælde kan en patient med forstyrrelser i hjerterytmen blive fulgt af elektronisk udstyr, der er koblet til en mobiltelefon. Behandling af hudsygdomme Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus samarbejder telemedicinsk med Landssygehuset i Thorshavn om at diagnosticere og behandle patienter med hudsygdomme på Færøerne. Region Sjælland og jorden rundt med telemedicin På tværs af lange afstande og trafikkøer kan elektronisk udstyr skabe genvej til kontakt mellem læger og patienter eller fra læge til andre behandlere. Esset har plukket en række eksempler på telemedicinske løsninger Fra ambulancen til Gentofte Region Sjællands ambulancer har overvågningsudstyr, som gør det muligt for paramedicineren at måle hjertets elektriske aktivitet (EKG) og sende målingen direkte til hjertecentret på Gentofte Sygehus. 12 Tekst: Annette Westphal Thuesen og Maj-Britt Aslund Foto: Mikkel Bache, Thomas Hergaard, Colourbox, Istock og privatfoto Videokonferencer Videokonferencer bruges i stigende omfang, når ledere og ansatte mødes uden at skulle køre langt. Det foregår blandt andet i psykiatrien og internt mellem sygehusledelserne.

13 Læger opdager blodpropper hjemmefra Lægerne på Billeddiagnostisk Afdeling i Roskilde kan hjemmefra diagnosticere patienter med blodprop i hjernen ved hjælp af røntgenbilleder. EKG optager Hvis en patient er indlagt på en anden afdeling eller er hjemme, kan hjertelægerne holde øje med patientens hjerterytme via en lille Holteroptager, patienten har på sig. Efter et par døgn kan hjertelægerne aflæse resultatet via et digitalt hukommelseskort i optageren. Hjerteafdelingen Lægerne på Roskilde Sygehus, Kardiologisk Afdeling, er en gang om dagen i kontakt med kollegerne på Rigshospitalet til videokonference. Lægerne kan for eksempel drøfte, om der skal udføres en bypassoperation eller en ballonudvidelse på en patient. Video udstyret findes også i hjertelaboratoriet, så lægerne på Rigshospitalet kan se med fra selve operationslejet, hvis der er brug for sparring. Fjernkontrol af pacemaker Udvalgte patienter, der har fået indopereret en pacemaker, kan have en mobil sender derhjemme. Lægerne på Roskilde Sygehus kan holde øje med signaler fra senderen og se, om der sker ændringer i funktionen ud over det normale. Radiologer på nattevagt i privaten På Radiologisk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus har radiologerne mulighed for at være på vagt hjemme. Med trådløs opkobling til afdelingens CT-scanner kan radiologerne vurdere billeder fra CT-scanninger med fuldt ud samme nøjagtighed som var de til stede på sygehuset. Samarbejde om kræft To gange om ugen mødes kræfteksperter fra Næstved Sygehus og Rigshospitalet i et virtuelt møderum. Ved videokonferencen tilrettelægger læger og dosimetrister, som har særlig viden om stråledoser og strålevinkel, behandlingsforløb for nye patienter i Stråleterapien på Næstved Sygehus. Her gennemgås scanningsbilleder og behandlingsplan for hver enkelt patient som sidste kvalitetstjek inden patienten begynder strålebehandlingen. Konferencedeltagerne kan se hinanden via en stor TV-skærm med tilhørende videokonferenceudstyr, og på et smartboard vises scanningsbilleder, lægens indtegninger og dosimetristernes dosisfordeling. Behandlingsplanen er nu klar til godkendelse eller tilretning.

14 »Det er medarbejdernes fortjeneste, at vi er lykkedes i kampen mod smitten«14

15 Sprit giver raske kolleger Sygefraværet på Skelbakken faldt på to år fra 16,7 til 8,2 procent. Den vigtigste årsag til at dobbelt så mange medarbejdere nu møder på arbejde: Håndvask og hygiejnepolitik Man ser det som det første, når man træder ind på den sociale institution Skelbakken i Karlslunde. Spritdispenseren. Der hænger én magen til i det næste rum, man træder ind i. Spritten er på beboernes værelser, på badeværelser og på alle gange. Der er også forklaringer på, hvordan man vasker hænder. Hvor lang tid det skal tage, hvor meget man skal huske negle og området mellem fingrene. Renligheden er i højsædet. Medarbejdernes pris På forstander Birthe Hansens kontor står en fint indrammet hygiejnepris. Det er medarbejdernes pris. Det er deres fortjeneste, at vi er lykkedes i kampen mod smitten, fortæller hun. Selv bærer hun ingen smykker og ærmerne er korte. Sådan er vores hygiejnepolitik, og det bliver overholdt af alle, fortæller Birthe Hansen, som er meget glad for den afsmittende effekt hygiejnen har haft på sygefraværet på Skelbakken. Nu har vi halvt så meget fravær som vi havde, da jeg kom hertil. Og det betyder rigtig meget både for budgetterne, men også for kontinuiteten i hverdagen. Vi har sjældent personale, som er forkølede eller har maveonde, fastslår hun. Rent og urent Opskriften har været utrolig enkel. Alle har lært at vaske hænder på den rigtige måde og at spritte hænderne af bagefter. Altid at være opmærksom på, om de befinder sig et rent eller et urent sted. Og spritte hænderne, når de flytter sig fra ét område til ét andet. Medarbejderne skifter til arbejdstøj, når de er på arbejde. Alle åbne hylder er erstattet af skabe. Ting pakkes ned i kasser. Og rengøringspersonalet har fået nye instrukser, så de for eksempel aldrig bruger samme gulvklud i flere rum. Vi er hele tiden bevidste om, at vi ikke må flytte rundt på smittekilder, fortæller forstanderen, som synes hendes medarbejdere har tacklet situationen rigtig flot. For en»gammel rotte«som mig, der har været med fra åndssvageforsorgens dage, hvor de tre R`er; Ro, Renlighed og Regelmæssighed styrede alting, er det lykkedes at indføre stramme regler uden at det er gået ud over det pædagogiske niveau og børnenes rettigheder. Hygiejneindsatsen har virket, og det har været løsningen her på Skelbakken, hvor vi havde et stort problem med multiresistente bakterier blandt beboerne. Men takket være hjælp fra blandt andet hygiejnesygeplejerskerne i MRSA-enheden og fra et meget engageret personale her på stedet, fungerer det nu rigtig godt. Vi hjælper hinanden med at huske og har to særlige hygiejneambassadører, som også gør deres for at bekæmpe alle tendenser til slendrian på hygiejneområdet. Tekst: Lene Stærbo Foto: Jan Djenner 15

16 Tekst: Lene Stærbo Foto: Gert Ellegaard Nogle uddannelser giver formelle kompetencer og»bonus-point«til videre uddannelse. Andre giver effekt, fordi de let kan omsættes til handling i hverdagen. Region Sjælland er på vej med en diplomlederuddannelse, der kombinerer de to ting Region Sjællands Diplomlederuddannelse: Før, under og efter 40% 40% 20% Effekt af læringen opnår man bedst, når den foregår efter formlen 16

17 Mange kender sikkert den oplevelse, at man har været på et kursus, som egentlig var ganske godt men det var svært at omsætte tingene i praksis. Eller at man har lært en masse, som man bruger i hverdagen men kan ikke rigtig dokumentere det formelt. Men det behøver ikke at være enten-eller, og derfor er Region Sjælland ved at udvikle en lederuddannelse der er både-og. Den formelle del af uddannelsen er bygget op over modulerne i Diplomuddannelse i ledelse, som bliver rettet mod regionens behov og aktuelle situation. Diplom-modulerne sikrer også, at deltagerne får bevis for deres kompetenceudvikling, når prøver og eksaminer bestås. Her ud over består uddannelsen af aktiviteter, der ligger ud over modulerne og som stiller skarpt på, hvad der skal udvikles, og hvordan det konkret skal bruges i lederjobbet. HR-konsulent Jacob Mazanti fra regionens Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling (CUK) forklarer: 40 procent af kræfterne skal bruges før kurset til at planlægge, hvad der er brug for at lære, og hvordan det lærte skal anvendes i fremtiden. Det er en proces, der involverer både deltageren og hendes chef. 20 procent af kræfterne skal bruges under kurset til at tilegne sig den ny viden. Og de sidste 40 procent af kræfterne skal bruges efter kurset til at implementere og anvende færdighederne«. Forskning indenfor effektfuld uddannelse støtter denne opskrift på læring, der flytter noget i praksis. Og netop den model er grundlaget for en aftale om lederuddannelser, som regionen indgår med University College Sjælland (UCSJ). Skræddersyet merit Chefkonsulent Rikke Kragh Iversen fra CUK peger på, at der er mange fordele ved samarbejdet mellem Region Sjælland og UCSJ. Aftalen betyder nemlig, at lederen får et meritgivende uddannelsesforløb, som samtidig rettes mod de behov for udvikling, den enkelte leder har brug for i sit arbejde. Helt konkret sker det ved, at lederens chef får et større ansvar i forløbet, end man ofte har. Chefen skal indgå i en dialog om, hvad lederen har brug for at løfte i sine daglige kompetencer og hvilke områder, der særligt skal arbejdes med. Undervisningen understøtter udvalgte handlingsmål i referenceramme for ledelse, og disse mål danner udgangspunkt for dialogen. Det er også chefen, der tager stilling til hvordan udviklingen skal vise sig i løsningen af lederopgaverne noget som leder og chef aftaler inden kurset starter. Personlighedstest Deltagerne på uddannelsen får også mulighed for at udfylde en personlighedstest, som kan give dem et godt billede af deres ledelsesmæssige profil og ressourcer. Dét billede bidrager yderligere til at fokusere på relevante udviklingsområder og er en del af springbrættet til lederudviklingen. Når man bruger tid på forhånd til at klargøre, hvad det er, man skal lære, bliver resultatet af uddannelsen langt mere anvendeligt og til gavn for alle parter, siger Rikke Kragh Iversen. Region Sjællands Diplomlederuddannelse udvikles her i begyndelsen af 2011 og fra marts bliver det muligt at tilmelde sig de første dele af uddannelsen. Da kendes også en præcise pris for uddannelsen, så hold øje med intranettet eller kontakt CUK. Kursusdelen gennemføres på Region Sjællandhold med deltagere fra hele regionen. Det giver også deltagerne mulighed for at opbygge kontakter og netværk til lederkolleger i andre af regionens enheder. Kurserne tilrettelægges som dagkurser og de første moduler forløber fra august til december. CUK er forkortelsen for Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling som er en del af Koncern HR. CUK udbyder ud over lederudvikling også en række sundhedsfaglige kurser og generelle uddannelser. Vidste du, at alle ledere i det offentlige, der har borgerkontakt, ifølge trepartsaftalen har ret til en formel lederuddannelse? 17

18 Nøglepersoner til børn KORT NYT Psykiatrisk Uddannelsesenhed uddanner voksne, som tidligt kan spotte de børn, der har behov for særlig omsorg og omtanke på grund af deres mor eller fars psykiske lidelse.! Bedre hånd om kræftpatienter Fra årsskiftet er der indført en tættere dialog mellem de praktiserende læger og speciallæger på sygehusene. En ny ordning betyder, at praktiserende læger nu har mulighed for at henvise patienter direkte til hurtig CT-skanning, hvis der er mistanke om alvorlig sygdom, som kunne være kræft. Indenfor de seneste år har Region Sjælland indført 30 pakkeforløb for kræftpatienter med konkrete kræftsygdomme. Nu giver man også et tilbud til de patienter, der lider af kræft, men hvor man ikke ved, hvilket organ kræften stammer fra. Disse patienter kan se frem til en hurtig udredning på de lungemedicinske afsnit på henholdsvis Næstved og Roskilde sygehuse og dermed komme til hurtig behandling. Hvor er trappen? Hvorfor er trappen altid gemt væk, mens fødderne automatisk fører os direkte til rulletrappen eller elevatoren? Professor dr.med. Torben Jørgensen, Forskningscentret for Forebyggelse og Sundhed, var med til at præsentere Region Sjællands Sundhedsprofil og fokuserede i sit oplæg på at gøre de sunde valg til de nemme valg. De store sundhedskampagner rammer langtfra alle, og derfor er det nødvendigt at finde nye veje til sundhed og bedre helbred. Læs om borgernes vaner og helbred på Blåstempling af de første sygehuse I december blev de første fire sygehuse i Danmark akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Det var tre private hospitaler og Sygehus Sønderjylland, som havde mangler i 22 standarder. Deraf blev fire vurderet som delvist opfyldt, mens de sidste 18 ikke var opfyldt. Det betød, at sygehuset fik stemplet Akkrediteret med bemærkninger. Om et halvt år får Sygehus Sønderjylland besøg igen, og på det besøg er der kun fokus på de standarder, der ikke var opfyldt. Læs mere om resultaterne på Region Sjællands sygehuse får besøg af de eksterne surveyere i uge 25 og 26 og psykiatrien i uge 35. Nyt akuttilbud Den 12. januar 2011 åbnede formand for Psykiatri- og Socialudvalget Kirsten Devantier officielt Psykiatrisk Akutmodtagelse i Slagelse Vi er til for dig på tur... Kantinerne rundt omkring i hele regionen har haft besøg af "Vi er til for dig-kampagnen". Det er blevet til mange gode snakke og uddeling af en masse materiale. Nyt netværk med fokus på patienter Patienternes stemme skal høres. Det er formålet med en ny, tværfaglig interessegruppe, kaldet IPLS. Der er tale om et landsdækkende netværk, som i bestyrelsen blandt andre har Lene Lavard, der er ledende overlæge på Børneafdelingen i Roskilde. 18

19 Læsernes mening Gabrielle Vinding vandt en kogebog med inspiration fra Dragsholm Slot, da hun sammen med 426 andre deltog i en læserundersøgelse af Esset. I næste nummer af Esset vender vi tilbage med resultaterne. KORT NYT Dagtilbud i stedet for nattevagt På Bakkegården, som er en sikret institution for unge kriminelle, ønsker man at styrke og forbedre undervisningstilbud og aktivitetstilbuddene om dagen. Regionsrådet har godkendt, at man for at finansiere disse tiltag omlægger den hidtidige nattevagtsordning. Nyt tilbud til spiseforstyrrede Platangårdens Ungdomscenter vil fra sommeren 2011 indrette en særlig afdeling for unge i alderen fra 15 til 25 år med spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og overspisning. Det er et socialpsykiatrisk tilbud, hvor de unge enten vil være henvist efter behandling i behandlingspsykiatrien, eller de vil blive henvist som et forebyggende tiltag for at undgå indlæggelse. Det nye tilbud skal omfatte fem døgnpladser, seks dagpladser og ni ambulante pladser. Lægesekretærer videreuddanner sig 20 lægesekretærer fra Holbæk, Køge og Roskilde sygehuse har gennemført basisdelen af Sundhedskommunomuddannelsen. Ved at videreuddanne sig får lægesekretærerne større indblik i sygehusenes struktur, økonomi og inspiration til blandt andet at forenkle arbejdsgange. Region Sjælland har bevilget 3-partsmidler til at efteruddanne lægesekretærerne. Det har gjort det muligt at give lægesekretærerne fri til at efteruddanne sig en dag om ugen. Regionen har igen bevilget midler i 2011, så der nu planlægges 2 specialefag. Nyt loftslys på operationsstuen Særlige operationsstuer og endoskopistuer på Køge Sygehus har fået nye lamper, som kan trylle med farverne. Det kommer både patienter og personale til gavn, for samtidig med, at stuen har en rar belysning, får kirurgen præcis det grønne lys, som er det optimale til at skelne detaljer og se kontraster på skærmbilleder. 19

20 Esset har spurgt medarbejderne.? Pause med psykiatriske patienter I vinderforslaget til det nye psykiatribyggeri i Slagelse arbejdes der med at nedlægge personalestuerne og i stedet lade medarbejderne holde pauser sammen med patienterne i deres opholdsstuer. Forslaget er inspireret af plejehjemsleder Thyra Frank. Synes du, det er noget, man kunne overveje på din arbejdsplads? Jeg synes, det er en rigtig god tanke, vi sagtens kan lade os inspirere af. Vi bør helt klart have som mål at tilbringe mest mulig tid sammen med patienterne. Men jeg mener ikke, ideen lader sig blindt kopiere til psykiatrien. Der er nogle afgørende forskelle på at arbejde på et plejehjem og i behandlingspsykiatrien. Jeg kunne godt forestille mig ideen realiseret på nogle typer afsnit, men især på højtskærmede og akutte afsnit, kan personalet virkelig have brug for at kunne trække sig i pauserne for at tanke op og for måske at vende nogle problemstillinger om patienter med kollegerne. Mia Hesselberg Nielsen, afdelingssygeplejerske på Psykiatrisk Akutmodtagelse, Psykiatrien Slagelse Jens Lysgaard Jørgensen, afdelingssygeplejerske på afsnit A4, Psykiatrien Roskilde Jeg ser positivt på ideen om, at personalet holder pauser sammen med patienter. Et langt stykke hen ad vejen, gør vi det allerede med vores miljøterapeutiske tiltag omkring fælles middagsmad og eftermiddagskaffe. Jeg tænker også, at vi i fremtiden i højere grad skal indrette os, så eventuelle personalefaciliteter åbner sig mere mod patienterne. Selv om det er en helt anden sektor, er jeg inspireret af den midtjyske virksomhed Unimerco, hvor man med stor succes har åbnet kontorlandskabet op og skabt fysisk synlighed og tilgængelighed mellem produktionen og administrationen. Tekst: Thomas Larsen Foto: Jan Djenner 20