Digital Socialisering

Transkript

1 Digital Socialisering - Digital Socialization Torben Christensen PE41174 Anders Rønne Nikolajsen Pe40296 Vejleder Lene Krogstrup Jakobsen University College Syddanmark

2 Resumé I vores moderne tid, er det blevet en kultur at de fleste mennesker render rundt med en smartphone eller er den glade ejer af en computer, tablet/ipad eller andet elektronisk udstyr. Dette gælder også børn og unge. Den øgede opmærksomhed omkring brugen af digitale og sociale medier, spreder sig ud i institutionerne i nutidens samfund. Dette kan give anledning til bekymring omkring hvorvidt børnene mister vigtige elementer i deres (sociale) udvikling. I denne opgave vil der blive analyseret på børn og unges forbrug af digitale medier, samt på hvilke positive og negative konsekvenser denne digitale udvikling har på børnenes kompetenceudvikling. Man kan sætte spørgsmålstegn ved institutionernes og pædagogernes rolle i forbindelse med denne udvikling. Hvordan skal vi som pædagoger forholde sig til disse medier og hvordan kan vi bruge dem som værktøj i vores pædagogiske arbejde. 1

3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning med problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Begrebsafklaring... 5 Socialisering... 5 Digitalisering... 6 Digitale medier... 6 Sociale medier... 6 Kompetencer og læreprocesser Videnskabsteoretiske overvejelser Opgavens opbygning - det teoretiske grundlag... 7 Kulturen og samfundet omkring moderne digitale medier Digitale mediers påvirkning af børn og unges socialisering og udvikling Pædagogens arbejdsopgaver i forbindelse med børn og unges brug af digitale medier Opgavens empiriske grundlag Kulturen og samfundet omkring moderne digitale medier Samfundets brug af digitale medier Institutionernes brug af digitale medier Forskningsresultater omkring børn og unges brug af digitale medier Unges stigende brug af mobiltelefoner og nettjenester Tiden foran skærmen Kontakt via tekst Hvilke etiske problemstillinger kan digitale medier medføre Mediepolitik i Esbjerg kommune Mediepolitik i Kjellerupskolens sfo Digitale mediers smittende effekt på institutionerne Digitale mediers påvirkning af børn og unges socialisering og udvikling Hvordan påvirker børn og unges forbrug af digitale medier, deres sociale udvikling Socialisering gennem medierne Kontakt gennem medier vs. fysisk kontakt Angsten for at gå glip af noget (FOMO) Hvilke fordele og ulemper medfører digitale medier i forhold til børn og unges kompetencer og læreprocesser Et klik udvider dine muligheder Mulighederne ved de digitale medier Socialisering sammen eller hver for sig

4 5.0 Pædagogens arbejdsopgaver i forbindelse med børn og unges brug af digitale medier Pædagog i (daginstitutioner - sfo/skole - klub) Pædagogens rolle i vuggestue/børnehave: Pædagogens rolle i skole/sfo Pædagogens rolle i fritidsklub Hvilke redskaber og metoder kan pædagogen bruge for, at opnå en optimal socialiseringsproces hos børn og unge i forhold til arbejdet med digitale medier Didaktiske overvejelser i arbejdet med digitale medier i institutionerne Computer: Sociale medier: Ipad/tablet & kameraer: Youtube: Hvordan kan pædagogen arbejde med børn og unges aktivitets og bevægelses niveau ved hjælp af viden om digitale medier Bevægelse i hverdagen/skolen Konklusion Litteraturliste Bøger: Tidsskrifter: Hjemmesider/links: Rapporter: Andet: Bilag

5 1.0 Indledning med problemstilling Der er vel ikke nogle af os, som kan sige sig helt fri for at bruge digitale medier i et eller andet omfang. I den moderne tid vi lever i, har næsten alle enten skrevet en sms, en mail eller en chatbesked. Og de fleste folk har enten Facebook, Twitter, Instagram eller lignende. Dette gælder voksne, men så sandelig også børnene i vores samfund. Alle er vi kommet under den voksende indflydelse fra digitale medier. Men hvor stor er denne digitale indflydelse af samfundet egentlig? Igennem vores arbejde som pædagoger i institutioner såsom klubber og sfo'er, oplever vi dagligt børn som sidder med hovedet begravet i deres mobiltelefoner, Ipad s eller computere, i stedet for at lege med hinanden. Dette kan give anledning til bekymring omkring hvorvidt børnene mister vigtige elementer i deres udvikling, når de lukker af for omverdenen og gemmer sig i den digitale verden. For spørgsmålet kan også være om de overhovedet gemmer sig eller om de faktisk bliver socialiseret endnu mere igennem denne digitale verden. Socialiseringen sker nemlig i dag også gennem digitaliseringen. Børns trang til mobil, computerspil og tv m.m. kan virke overdrevet i forhold til for bare 10 år siden. Specielt de meget populære sociale medier kan give anledning til bekymring, men er denne bekymring nu også så reel? Statens institut for sundhed, har udarbejdet Skolebørnsundersøgelsen som viser nogle meget interessante tal omkring mængden af børn og unges brug af sociale medier. Disse tal kan stilles op imod de mange forskellige teorier omkring, digitale mediers påvirkning af de unges udvikling og kompetencer. Man kan diskutere hvorvidt de unge opnår lige så mange kompetencer med digitale medier, som hvis de havde sociale fritidsaktiviteter. Eller kan pædagogen vha. aktiviteter kompensere for den manglende lyst til at interagere med hinanden? Har de sociale medier for stor en indvirken i børn og unges dagligdag I vores opgave vil vi se nærmere på, hvorvidt det er kulturen/normen i institutionerne at læreprocesserne sker via digitalisering blandt børn og unge, og i hvilken grad det gavner dem ude i samfundet. Derudover vil vi se på hvilke redskaber, værktøjer samt arbejdsmetoder og didaktiske modeller institutionerne kan bruge for at hjælpe børn og unge i hverdagen, med henblik på deres socialisering, via digitale konsoller på sociale medier. 4

6 Mange spørgsmål kommer på tale når man hører om børn og unges brug af digitale medier. Disse overvejelser omkring nutidens digitale børn og unge og deres sociale udvikling bringer os frem til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvilken rolle spiller digitale medier hos børn og unge i dag og hvordan kan pædagogen gennem viden om moderne digitale medier og disses betydning arbejde med børn og unges socialisering? 2.0 Metode I vores metodeafsnit har vi beskrevet hvordan opgaven er afgrænset i forhold til målgruppe og formål samt hvordan opgavens hovedbegreber skal forstås. Derefter vil vi præsentere de videnskabsteoretiske overvejelser der ligger bag udarbejdelsen. Ydermere vil vi præsentere både opgavens opbygning med udgangspunkt i det teoretiske grundlag samt det empiriske grundlag. 2.1 Afgrænsning Vi har valgt, at vi i vores opgave vil afgrænse os til at skrive om børn og unge i sfo- og klub alderen. Dette har vi valgt at gøre på baggrund af vores arbejde i disse institutionstyper. Hvorved vi derfor finder det relevant at snakke om netop denne problemstilling i denne aldersgruppe. Derudover vil vi enkelte steder i opgaven relatere til børn i børnehavealderen, da vi perspektiver til, at mødet med de digitale medier ofte starter allerede i den alder. 2.2 Begrebsafklaring Socialisering - Gennem vores opgave henviser vi til socialisering, som noget der finder særligt sted i barndommen. Men som også fortsætter også ind i voksenlivet. Gennem socialiseringen udvikler barnet sig til en selvstændig person, der kender til det samfund og den kultur, som barnet er en del af. Socialisering er en proces, intet individ kan unddrage sig men det er ikke ligegyldigt, hvordan 5

7 socialiseringen forløber, fordi socialisering handler om de processer, hvorigennem mennesker bliver menneskelige 1. Digitalisering - Digitalisering betyder, at forskelligt medieindhold (tale, skrift, billeder, tal og lyd) får samme form (nuller og ettaller) 2. Så oprindeligt tager digitalisering udgangspunkt i det binære talsystem, som er tal fra 0-1. I vores opgave har vi valgt at henvise til digitalisering i det format, at digitalisering skal ses som en samfundsudvikling af teknologien, der har påvirket folks livsstil og arbejdsformer. En udvikling som er gældende for alle individer i det moderne danske samfund. Eksempelvis papirskemaer som bliver rykket til hjemmesider. Samt når en service, som man førhen har kunnet klare via et personlig fremmøde, bliver til noget, som man klarer over internettet 3. Digitale medier - Digitale medier er et teknisk system eller et redskab, der gør det muligt at kommunikere med hinanden. Gennem historien er kommunikationen foregået, ved at hvis der skulle leveres en besked, skulle det foregå mundtlig. Efterhånden er skriftsproget opstået, hvilket gjorde det muligt at levere beskeden i form af bøger og skriftruller. Men digitaliseringen har gjort det muligt, at kommunikere over hele kloden hurtigere end nogensinde før 4. Sociale medier - Skal i vores opgave forstås som et medie for social interaktion, altså et socialt sammenspil online. Det er kommunikation som går begge veje. Hvilket gøres ved brug af lette og stærke tilgængelige kommunikative teknikker. Man kan sige, at det er brugen af web baserede og mobile teknologier, der gør kommunikation til en interaktiv dialog. Dette betyder dermed, at sociale medier er kommunikation mellem medie og bruger. Kompetencer og læreprocesser - Kompetence stammer fra latin competere og betyder svare til, passe. Dvs. At man skal være kvalificeret eller egnet - omend det er socialt, sprogligt, matematisk osv. Kort sagt skal man have kundskaber og færdigheder 5. Læreprocesser - henvises der til den indirekte læring, som er et biprodukt af handlinger der har et andet sigte, da digitale medier ikke har til hovedformål at skabe læring 6. 1 Madsen 2005:109 2 Nyboe 2009:

8 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser Opgaven er baseret på empirisk og teoretisk materiale. Opgaven vil hovedsageligt bygge på det teoretiske materiale, men vil dog have en veksling mellem både det teoretiske og det empiriske. Vores tilgang til opgaven er hermeneutisk, da den hermeneutiske videnskabsteori ikke søger en forklaring, men blot en fortolkning af undersøgelsens problematikker. Viden er ikke endeligt, og så længe der opleves og erfares, vil viden kunne udvikle sig. Ydermere har vi valgt at skrive vores rapport ud fra et fænomenologisk synspunkt, da vi beskæftiger os med fænomener, frem for at beskrive objektive ting. Vi har analyseret på teori, som er kvalitative observationsstudier Opgavens opbygning - det teoretiske grundlag På baggrund af opgavens problemformulering, er opgaven opdelt i fire hovedafsnit, med dertilhørende underafsnit. De fire hovedafsnit er som følger: Kulturen og samfundet omkring moderne digitale medier, digitale mediers påvirkning af børn og unges socialisering, pædagogens arbejdsopgaver i forbindelse med børn og unges brug af digitale medier. Kulturen og samfundet omkring moderne digitale medier. Underafsnit 1. Samfundets brug af digitale medier. 2. Institutionernes brug af digitale medier. 3. Forskningsresultater omkring børn og unges brug af digitale medier. 4. Hvilke etiske problemstillinger kan digitale medier medføre. 7 Brinkkjær & Høyen 2011: _1/orgs/stud_fokus_esbjerg/VIDENSKABSTEORETISKE%20RETNINGER.pdf 7

9 Digitale mediers påvirkning af børn og unges socialisering og udvikling. Underafsnit 1. Hvordan påvirker børn og unges forbrug af digitale medier, deres sociale udvikling. 2. Angsten for at gå glip af noget (FOMO). 3. Hvilke fordele og ulemper medfører digitale medier i forhold til børn og unges kompetencer og læreprocesser. Pædagogens arbejdsopgaver i forbindelse med børn og unges brug af digitale medier. Underafsnit 1. Pædagog i (daginstitutioner - sfo/skole - klub). 2. Hvilke redskaber og metoder kan pædagogen bruge for at opnå en optimal socialiseringsproces hos børn og unge, i forhold til arbejdet med digitale medier. 3. Didaktiske overvejelser i arbejdet med digitale medier i institutioner. 4. Hvordan kan pædagogen arbejde med børn og unges aktivitets- og bevægelsesniveau ved hjælp af viden om digitale medier. 2.5 Opgavens empiriske grundlag Opgaven empiriske grundlag er bygget op omkring den vidensbaserede rapport, Skolebørnsundersøgelsen 2014, fra statens institut for folkesundhed. Undersøgelsen er udarbejdet gennem et repræsentativt udsnit af danske skolebørn i 5. Klasse, 7. Klasse og 9. Klasse, og udkommer hvert 4. År siden Undersøgelsen har til formål, at få nogle konkrete tal på de unges sundhed, trivsel og sundhedsadfærd 9. Foruden den vidensbaserede rapport, har vi lavet et kvalitativt interview med lederen i Klub Rørkjær. Vi valgte denne metode, fordi vi sad over for informanten, og kunne læse hans kropssprog ved svarene, samt var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål, til hans svar. Ved at lave et kvalitativt interview, sikrer man sig en tilfredsstillende validitet 10. Ud over et interview med lederen, lavede vi et mindre fokusgruppeinterview af 4 unge med en kvalitativ tilgang. Grunden til at den var et mindre fokusgruppeinterview, var fordi der kun var 4 børn i stedet for normal 8-12 deltagere. Derudover varede vores interview 23 minutter og 20 sekunder, hvor et normalt interview tager mellem 2-3 timer. Vi valgte denne form fordi, så vi 9 Skolebørnsundersøgelsen 2014:4 10 Larsen 2013:32 8

10 hurtigere kunne samle data omkring de unges brug af forskellige sociale og digitale medier. Dog var vi opmærksomme på, at der kunne opstå konflikter, hvis de unge ikke mente det samme. Derudover skulle processen styres med hård hånd, for at undgå stridigheder og at der blev holdt fokus 11. Derudover har vi i klubben opfordret at børnene installerer appen moment. Moment er en app der viser hvor lang tid personen sidder med sin mobil - altså timer og minutter. Med appen moment undersøger vi og der fremkommer samme tal som f.eks. Skolebørnsundersøgelsen. Dog med den viden om at resultatet evt. ikke ville være valid, fordi vi ikke med sikkerhed kan vide hvem og hvor mange, der har installeret appen moment. 3.0 Kulturen og samfundet omkring moderne digitale medier Den mediemæssige udvikling går lynhurtigt. Mængden af stimuli og mængden af muligheder er enorm. Med mobiltelefoner med sms, sociale medier, tv og internet, er man kun et klik væk fra alting. Det gælder samfundet som helhed, men det gælder i særlig grad hos børn og unge. I tidsskriftet KVAN, refererer de til disse børn som de digitale indfødte. Fordi de ikke har oplevet tiden før den digitale revolution. Og siger at børn og unge har et stort medieforbrug, og deres sociale tilværelse rammesættes af medierne 12. I de følgende afsnit vil vi undersøge, hvordan hele mediekulturen påvirker børn og unges opvækst og prøve at komme med nogle konkrete forskningsresultater, som kan give et mere præcist indblik i hvorvidt børn og unges medieforbrug er stort og hvorvidt medierne er med til at rammesætte børn og unges sociale tilværelse. Derudover vil vi se hvordan samfundets brug af digitale og sociale medier forholder sig samt kigge på hvordan disse medier fungerer ude i institutionerne. 11 Andersen 2002: KvaN :5 9

11 3.1 Samfundets brug af digitale medier. Mulighederne er mange, hvis man skal bruge digitale medier. Både personligt, men også institutionelt på et lokalt, nationalt og globaliseret plan. Teknologien er i konstant udvikling, og det giver både tilhængere, men også bekymringer blandt folk. Meget af dagligdagen foregår mange steder ved hjælp af digitale medier. Digitaliseringen har gjort det hurtigere og nemmere at udføre bestemte opgaver, ved hjælp af f.eks. computer i form af dokumentation, som er blevet nemmere end i tidligere, da det nu er muligt at rette med det samme, hvis man laver en fejl i et dokument. Det, at man overlader ting til digitale medier, gør at de menneskelige fejl begrænses. Herunder skitseres de hyppigst brugte digitale medier, blandt børn og unge: Computer Spillekonsol (Playstation/Wii/Xbox Smartphone m.m.) Tv Ipad/tablets Kamera Ved brug af digitale medier er det populært at bruge sociale medier. Sociale medier tillader at holde kontakt med andre, uden at personerne står overfor hinanden. Dog findes der flere sociale medier, som gør det muligt, at se hinanden imens der er kontakt. Grunden til at de er populære, kan være fordi man først og fremmest kan afvikle kontakten hurtigt og man kan bibeholde kontakten med venner og bekendte, på trods af afstand samt travlhed. Derudover kan man få kontakt med nye bekendtskaber fra hele kloden, hvilket bliver understøttet af flere børn i vores interview i Klub Rørkjær 13. Men også at der er en nyhedsfaktor i det. Det at de unge er med på trenden, og føler sig populær, spiller en væsentlig rolle. Herunder vil vi opremse, de hyppigst brugte sociale medier 13 Lydfil 3.50 min & 4.30 min (bilag) 10

12 Facebook Instagram Snapchat Twitter Ask.fm Skype Internettet Sms Apps Facetime Youtube Grunden til, at udviklingen går så stærkt både for digitale medier og sociale medier kan først og fremmest set fra udviklerens side, være at tjene penge. De skaber et produkt, der kan konkurrere med andre på markedet. Dette får de muligheder for, fordi produktudviklingen går så stærkt i samfundet. Hvilket til sidste ender med, at der er et marked til at sælge deres produkt. Det forholder sig lidt anderledes med måden hvorpå de sociale medier tjener penge. Dog tjener sociale medier penge på en anden måde end at sælge et håndholdt produkt, som f.eks. En computer eller smartphone. Tager vi udgangspunkt i Facebook, tjener de penge ved at dem som opretter en bruger, giver nogle informationer, såsom navn, alder og partnerstatus, samt hvilke fritidsinteresser du selv og ens venner har. Derved kan virksomhederne lave en ret præcis kampagne af annoncer som ville interessere den enkelte bruger. Dermed køber virksomheder sig ind på Facebook s annoncer på grund af, at det har interesse for brugeren, men også fordi de ved, at der er omkring brugere, hvilket gør at ordet kan spredes til venner og bekendte 14. I efterfølgende afsnit vil vi se på hvordan institutionerne bruger digitale og sociale medier i dagligdagen og hvilken mediepolitik der føres. 3.2 Institutionernes brug af digitale medier Flere institutioner bruger digitale medier som et værktøj i deres arbejde. Blandt andet til at dokumentere deres arbejde, f.eks. ved brug af Facebook. Vi har i løbet af praktikken, oplevet at institutionerne optager en film, eller har skrevet dagens aktiviteter ned og lagt dem på institutionens facebookside, både så børnenes familie og venner kan se det, men samtidig så man kan bruge dette som dokumentation fra institutionens side. Under en samtale med Gunnar Jensen Schou, der er pædagogisk konsulent for børn og kultur i klub sekretariatet i Esbjerg Kommune, spurgte vi om der var nogle regler eller retningslinjer for brugen

13 af digitale og sociale medier i klubområdet. Han nævnte, at Esbjerg Kommune har en overordnet mediepolitik, hvorefter det så er op til den enkelte klub, at udarbejde en politik, der passer til klubben. Mediekulturen i kommunens fritids- og ungdomsklubber vil være båret af de værdier, vi som klubsektor generelt afspejler. Nøgleord som åbenhed, dialog, respekt, engagement og socialt sammenhold, vil derfor være de bærende rammer, i (sam)arbejdet med klubbernes medlemmer, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at klubbens medlemmer ikke føler sig overvåget i deres mediebrug, men at mediekulturen i de enkelte klubber bliver båret af fælles holdninger og værdier 15. Dermed sagt er det op til den enkelte klub at afspejle de overordnede retningslinjer og tilpasse det til netop den enkelte klub, for optimal brug af digitale og sociale medier. Tager vi udgangspunkt i Klub Rørkjær, har de en mobilpolitik 16, men som udgangspunkt også den overordnede mediepolitik. Dog har de kun en mobil politik på deres hjemmeside, foruden bevægelsespolitik og kostpolitik. Grunden til dette er, at klubben har valgt at blive en sund klub. Under dette tiltag valgte de organisatorisk at fjerne alle de stationære computere, der var i institutionen. Hvilket de unge ikke synes om i starten, men i dag er der ingen problemer, for så bruger de unge deres smartphone eller egen computer. Derfor ser man også kun computere, hvis de skal bruge det i en aktivitet eller ved lektiehjælpen. Det primære digitale medie der bruges i klubben er en smartphone (Iphone 5s), der er klubbens ejendel, som de også har med på tur. Vi har i løbet af vores praktikker oplevet, at brugen af digitale-og sociale medier er en del af dagligdagen. F.eks. at bruge en smartphone til at tage billeder og skrive beskeder til at lægge på Facebook eller spille på en spillekonsol, sin tablet/ipad eller andet. I Klub Rørkjær, har de unge også mulighed for at melde sig ind i Klub Rørkjærs Facebook gruppe og dele billeder, historier og andet. På den måde kan de være sociale sammen, også selvom de ikke er i klubben, den pågældende dag. Derudover kan brugen af de digitale medier også bruges som det fælles tredje. Mere om dette i afsnittet pædagogens arbejdsopgaver i forbindelse med børn og unges brug af digitale medier _.pdf

14 Der er mange gisninger om hvor meget børn og unge så bruger disse sociale medier. Både i institutionerne men også hjemme. Man hører flere og flere folk sige, at de unge nu til dags ikke laver andet end at sidde på deres flade og kigge på en skærm. Dog er der lavet en meget omfattende undersøgelse, Skolebørnsundersøgelsen, som giver lidt indblik i hvorvidt denne hypotese holder stik. 3.3 Forskningsresultater omkring børn og unges brug af digitale medier. Der er lavet flere forskellige undersøgelser som omhandler børn og unges forbrug af digitale medier. Vi har valgt at kigge på resultaterne fra den nye udgave af Skolebørnsundersøgelsen som er en undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af skoleelever i og 9. Klasse. Her vil vi udpege nogle af de resultater, som vi finder relevante i forhold til at opnå en viden omkring børn og unges brug af digitale medier. Unges stigende brug af mobiltelefoner og nettjenester De første resultater, som springer i øjnene er tabel , der omhandler de unges kontakt med hinanden gennem digitale medier. Her ser man at 38% af de årige taler sammen dagligt via telefon eller nettjenester. Hos pigerne taler 28% af de 11-årige dagligt med vennerne via telefon eller over internettet, dette stiger så til 40% hos de 15-årige piger. Den samme stigning kan ses hos drengene, dog ikke så markant, her er der 42% af de 11-årige, som taler med vennerne over telefon eller over internettet. Dette stiger så til 47% hos de 15-årige. Når man så kigger videre i denne tabel, kan man se, at der hos de 15-årige drenge er 76% som har daglig kontakt med venner over telefon og medier, og hos pigerne er der 79%. Disse tal kan kobles sammen med tallene omkring hvor mange, der aldrig eller næsten aldrig er i kontakt med venner over telefon og medier, her er det nemlig kun 1% af både de 15-årige piger og de 15-årige drenge. Kigger man videre i Skolebørnsundersøgelsen er der andre tabeller, som kan drages ind i diskussionen om, hvor meget digitale medier fylder hos børn og unge nu til dags. 17 Skolebørnsundersøgelsen 2014:59 13

15 Tiden foran skærmen Når man snakker digitale medier, kan man heller ikke undgå at komme ind omkring børnenes tid foran skærmen, hvad enten det er derhjemme foran tv'et, eller om det er ved deres computer, hvor de sidder og ser film på Youtube eller andre sider på nettet. I figur 7.24 i Skolebørnsundersøgelsen 18, kan man se andelen af elever, som ser mindst 4 timers tv, video, Youtube, dvd og lignende på weekenddage. Her viser tallene stor forskel mellem de 11-årige drenge og piger. Her er det 28% af pigerne, som på weekenddage ser mindst 4 timers tv og lignende og 42% af drengene. Blandt de 13-årige er tallene for pigerne steget til 42%, alt imens drengene kun er steget til 46%. Faktum er, at hos både drenge og piger stiger andelen, som på weekenddage ser mindst 4 timers tv eller lignende fra de yngste til de ældste elever. Blandt de ældste ser næsten halvdelen af eleverne mindst 4 timers tv eller lignende på weekenddage. Dette viser, at der ikke er den store forskel mellem de ældste drenge og pigers forbrug. Disse tal er noget højere end hvis man kigger på tallene i figur omkring hvor mange, som ser mindst 4 timers tv, video, Youtube, dvd og lignende dagligt på hverdage. Blandt de 13- og 15-årige er det cirka hver fjerde dreng, der dagligt ser mere end 4 timers tv og lignende, mens det samme gælder for omtrent hver femte pige. Her kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor dette forholder sig således, at der bliver tilbragt mere tid foran skærmen i weekenderne. En af de helt store faktorer som spiller ind, kan selvfølgelig være at børnene i hverdagene er i skole mange timer om dagen og derfor ikke har så meget fritid, som de kan vælge at bruge på at sidde foran skærmen. I denne situation er det vigtigt, at man som pædagog og institution har et godt samarbejde med hjemmet. Der ligger et kæmpe ansvar hos forældre, om at sætte grænser for børn og unges skærmtid, samt vigtigheden af at man i hjemmet er opmærksom over for de farer som lurer på nettet, og derfor er med til at guide ens børn og unge gennem deres brug af digitale medier. Kontakt via tekst Et andet sted, hvor man også kan se en markant stigning er, når man kigger på hvor mange der har daglig kontakt med venner gennem tekstbeskeder (fx. Facebook eller chat) 20. Hos de 11-årige ser man at 19% af både pigerne og drengene har kontakt med vennerne over disse og at det så stiger til 18 Skolebørnsundersøgelsen 2014:71 19 Skolebørnsundersøgelsen 2914:71 20 Skolebørnsundersøgelsen 2914:59 14

16 henholdsvis 60% hos pigerne og 53% hos drengene når de kommer op i 15-års alderen. Man kan antage, at dette kan have noget at gøre med, hvorvidt der er sat grænser for børn i denne alders tilgængelighed til diverse chatsider, da der ofte kan være sat en aldersgrænse på disse sider. Spørgsmålet er så, om man skal være bekymret for hele denne udvikling omkring, hvor meget børn og unge bruger de digitale medier. Det at børn og unge snakker i telefon samtaler over internettet med hinanden og har kontakt med hinanden den vej igennem, kan der være både positive elementer i, men kan der også forekomme negative elementer via dette. Der kan være flere faktorer, som spiller ind i forhold til dette. Disse faktorer er noget af det, vi vil prøve at undersøge nærmere gennem denne opgave. 3.4 Hvilke etiske problemstillinger kan digitale medier medføre. Som tidligere nævnt i opgaven kan der forekomme visse etiske problemstillinger i forbindelse med børn og unges brug af digitale og sociale medier. Specielt kan der opstå problemer, når de unge befinder sig på nettet. Der er mange farer som ligger og lurer derude. En anden etisk problemstilling, som kan hives frem, når man snakker digitale medier, er om man overhovedet må sige til børn og unge, at de ikke må bruge deres mobil, tablet eller computere. Er der nogle love, som direkte forbyder dette, eller kan børn og unge faktisk hive mobilen frem og spille lige, når de har lyst. Her har vi i vores arbejde i institutioner oplevet, at børn og unge bliver fortalt at de skal pakke deres mobiltelefon væk eller at de sågar får deres mobiler konfiskeret. Er dette lovligt? Eller er der overhovedet en lov omkring sådanne problemstillinger. Derfor kan man diskutere om ikke det er vigtigt at have en overordnet mediepolitik, som kan gøre op med nogle af disse etiske dilemmaer, der kan opstå omkring brugen af de digitale medier. Som tidligere nævnt i opgaven er det op til de enkelte kommuner, at lave en mediepolitik som passer til hver institutionstype. I følgende afsnit vil vi anvende Esbjerg Kommune Fritids- & Ungdomsklubbernes mediepolitik 21 og Kjellerup skoles sfos mediepolitik 22 som eksempler i forbindelse med, hvordan der er lagt op til, at institutionerne skal håndtere disse etiske problemstillinger, der kan fremkomme _.pdf

17 Mediepolitik i Esbjerg kommune Klubberne ønsker, at relatere til flest mulige medier for at spejle dens mangfoldighed, som findes i de unges verden. Det indbefatter at, personalet i klubberne arbejder på, at de unge tilegnes en forståelse og stillingtagen til de etiske forhold, som er forbundet med brugen af bl.a. mobiltelefon, internet, film, magasiner og aviser m.fl. Her tænkes der eksempelvis på de risici, som disse medier kan indebære i form af mobning, social marginalisering, pædofili m.fl. Klubberne bør desuden aktivt gennem dialog og handling støtte og guide de unge i bestræbelserne på, at blive mere nuancerede og bevidste omkring deres brug af medier 23. Ovenstående er et af punkterne i Esbjerg Kommunes Fritids- og Ungdomsklubbernes mediepolitik. Den måde dette bliver skrevet på, kan tolkes som om, at man som institution ikke er pålagt pr. lov at lave et decideret regelsæt som passer til hvert enkelt medie, som man bruger og hvilke medier de unge må bruge og hvor lang tid de må bruge disse, men at man i stedet for som personale og ledelse skal appellere til, hvordan de unge skal håndtere disse medier, gennem dialog med de unge og handling. Det handler om, at guide de unge igennem disse etiske problemstillinger, der kan ligge i forbindelse med brug af digitale medier. Hvad enten det er problemer som mobning over nettet, farer på nettet, eller bare overforbrug af digitale medier. Spørgsmålet er så om denne måde, at håndtere disse problemer er tilpasset alle individer. Der kan være nogle børn og unge som har meget svært ved at sætte grænser for sig selv og vide hvornår faren lurer, også selv om de er blevet guidet. Kan det derfor være nødvendigt i nogle situationer, at lave et regelsæt som disse børn bedre kan forholde sig til, og på den måde sikre, at de ikke ender med at komme på afveje. Mediepolitik i Kjellerupskolens sfo Hvis man så kigger på Kjellerupskolens Sfo s mediepolitik, vil man kunne se, at der er lagt op til at man har lavet nogle meget konkrete regler omkring de unges brug af digitale medier. Disse regler er lavet ud fra et pædagogisk funderet grundlag. F.eks. Skriver de vores udgangspunkt er, at man max. må spille 15 min ad gangen. Dette for at fremme fællesskabet og at alle har en mulighed for at komme til 24. Her er der mere snak om, at man har lavet en regel for at imødekomme praktiske problemstillinger i og med at der ikke er en computer til alle børn, så man derfor må lave en regel der sikre at alle _.pdf

18 kommer til og få deres tur. Man kan sige, at denne regel dog alligevel er med til at forebygge eventuelle etiske problemstillinger der ville kunne fremkomme via kontroverser børnene imellem, omkring hvem der skulle have lov til at spille og hvornår. vi har valgt, at børnene i sfo en i samråd med en voksen kan vælge hvilken site, de gerne vil ind på 25 Vi har ingen regler for hvilke sider, der er tilladte, men er opmærksomme på, at de besøgte sites ikke skal indeholde voldelige scener, blod og andet ikke børnevenligt. Valget af site som besøges træffes ved en fælles beslutning mellem børnene og den voksne. Ønsker børnene senere at skifte site, skal det drøftes med en voksen igen. På denne måde sikrer vi en dialog med børnene om brugen af medierne og samtidig, at kun pædagogiske forsvarlige sider besøges. Der vil altid være voksne til stede i nærheden, der jævnligt vil føre tilsyn med, hvad der foregår 26. Når man læser dette, leder det tankerne hen imod at Kjellerupskoles sfo, har valgt at lave et mere konkret regelsæt for børnenes færden med digitale medier, end f.eks. Klubberne i Esbjerg Kommune. Dette er der nok flere grunde til. Blandt andet at man har at gøre med en yngre aldersgruppe i sfo erne, hvor børnene ikke er blevet nær så selvstændige individer som dem der går i klubberne og derfor kan have svært ved at sætte grænser for sig selv, samt at børnene i denne alder ikke altid er lige så kendte med disse medier som de unge i klubberne. Digitale mediers smittende effekt på institutionerne Brugen af de digitale og sociale medier kan altså, i et samfundsmæssigt perspektiv, ikke ses gennem fingre med. Denne industri er i en kæmpe udvikling og det ligner ikke en udvikling, som har tænkt sig at stoppe, men derimod er kommet for at blive. Samfundet bliver altså mere og mere digitaliseret og dermed også mere og mere afhængig at moderne teknologi samt viden om denne. Dette smitter selvfølgelig at på institutionerne og brugerne af institutionerne. Det afspejler sig særligt i den måde personalet i institutionerne evner at få brugt disse medier på, både som redskaber i deres pædagogiske arbejde, men også som en relation skaber mellem personalet og børnene i institutionerne. Altså handler det om at sætte sig ind i børnenes interesser og bruge denne som det fælles tredje. På den måde får man et indblik i, hvordan børnene bruger disse medier. Derudover

19 kan man hjælpe børnene med at guide dem igennem brugen af disse. Samtidig med dette er det vigtigt at tænke ind, at børnene efterhånden bruger rigtig meget af deres kommunikation gennem disse sociale medier. Dette understøttes af tallene omkring tabel 6.1i Skolebørnsundersøgelsen 27, der omhandler de unges kontakt med hinanden gennem digitale medier. Hvor der blandt andet viser at 76% af den 15-årige drenge og 79% af pigerne har daglig kontakt med hinanden via telefon eller nettjenester. Dermed kan der være mange muligheder i at få kommunikeret med børnene gennem disse medier. Med denne viden om hvilket omfang børn og unge bruger disse digitale og sociale medier. Kan man via sit pædagogiske arbejde hjælpe til med at fremme nogle meget centrale kompetencer i børns udvikling? Disse kompetencer vil vi kigge nærmere på i de næste afsnit. Med hele denne digitale udvikling kan der følge nogle problemstillinger, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved de positive og de negative elementer i børns digitalisering. Der kan være etiske problemstillinger i form af, hvordan børn og unge agere på nettet. Her ses det, at man som institution har et vis ansvar for at guide og vejlede de unge i deres færden på nettet. Det er dog ikke lovpligtigt at sætte rammer og regler op for børnenes brug af medier i institutionerne. Dette vælger flere institutioner dog at gøre ud fra en pædagogisk funderet vurdering. Et andet spørgsmål man kan stille angående børn og unges brug af digitale og sociale medier, er hvorvidt denne udvikling bremser andre kompetenceudviklinger hos dem. Kigger man på Skolebørnsundersøgelsen tabel (procent, som spiller elektroniske spil (computer, tablet, smartphone, Playstation og lignende) mindst 4 timer dagligt på weekenddage og tabel procent der spiller elektroniske spil (computer, tablet, smartphone, Playstation og lignende) mindst 4 timer på weekenddage, kan der lægges op til debat omkring hvor der bliver tilbragt for meget tid foran skærmen i weekenderne. Her kan man enten vælge at sige, at der bliver brugt mere tid foran skærmen i på weekenddage eller man kan vælge, at se det som at der bliver brugt færre timer foran skærmen på hverdage. Dette handler om hvilket blik man tager på dette, hvorvidt man ser muligheder i de digitale medier, eller begrænsninger. Dette bringer os videre til, at se på hvorvidt denne digitale udvikling påvirker sfo og klub børns socialisering. 27 Skolebørnsundersøgelsen 2014:59 28 Skolebørnsundersøgelsen 2014:72 29 Skolebørnsundersøgelsen 2014:75 18

20 4.0 Digitale mediers påvirkning af børn og unges socialisering og udvikling. Personlig udvikling er i sig selv noget alle mennesker oplever hele tiden ofte uden at være bevidste om det. Hvordan vi bør leve vores liv defineres af samfundets normaliserende institutioner. Personlig udvikling er ofte redskaber og kvalifikationer til, hvordan vi kan opfylde de krav og normer, som samfundet stiller, ofte ud fra sagnet om at jo bedre man tilpasser sig, jo mere succesfuld bliver man som menneske. Som pædagoger er man pålagt at udvikle børn og unge. Man skal sikre at der bliver lagt et grundlag for at børnene kan skabe og udvikle kompetencer gennem deres opvækst i institutionerne. Ifølge Bent Madsen, er ingen menneskelig udvikling mulig uden interaktion med andre mennesker. Han mener at mennesket er et socialt væsen i den forstand at dets bevidsthed og handlinger er sociale, fordi de altid forholder sig til andre mennesker 30. Hvordan ses hele denne digitale udvikling i forhold til børns socialisering og deres egen udvikling. Dette vil vi komme nærmere ind på i kommende afsnit. Som sagt er digitaliseringen en kæmpe del af børn og unges liv, de kan bruger flere timer om dagen på dem. Nogle børn og unge bruger endda så meget tid på digitale medier, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om de udvikler en slags afhængighed, som man kan diskutere om er positiv eller negativ i forhold til børn og unges socialisering. 4.1 Hvordan påvirker børn og unges forbrug af digitale medier, deres sociale udvikling. Bent Madsens teori er at alle mennesker er socialiseret 31. Socialisering giver forudsætning for en proces, som skal endnu ud i at man kan indgå i et kulturelt fællesskab. Denne proces formidles via socialiseringsfaktorer. Af disse faktorer må man sige at, hos skolebørn er familien, skolen, medierne, grupper af jævnaldrende de vigtigste. Denne socialiseringsproces skulle gerne indgå som et led i det at blive samfundsborger. For at være 30 Madsen 2005: Madsen 2005:109 19

21 deltager i dette sociale og kulturelle samfund i dag, må ens socialiseringsproces indeholde mere end blot at overtage gældende normer og værdier, som kan bringe mening, betydning og identitet ind i ens liv. Man må nu til dags også lære gennem socialisering at være medskaber af sine egne livsbetingelser og selv sætte sig mål for tilværelsen. Socialisering er altså ikke kun en proces hvor individet indføres i det fælles. Det er også en proces hvor man må udvikle identitet og udskille sig som person fra det fælles 32. Gennem en socialiseringsproces bliver mennesket socialiseret ind i samfundsmæssige fællesskaber, ved at tilegne sig dets dominerende normer, værdier, sædvaner og livsindstillinger. Individet gøres på den måde til et medlem af samfundet. Socialisering er samfundsmæssiggørelse. Problemet ligger så i, at hvis denne socialisering ikke finder sted hos barnet, ender vi med at have et barn hvis psykiske og fysiske egenskaber falder langt uden for, hvad man forstår som et normalt menneske i det gældende samfund Hvordan hænger denne socialisering så sammen med samfundets digitale udvikling? Og hvordan kan man sikre sig, at det er den rette socialisering, som finder sted, hvis et barn hovedsageligt får alle sine sociale kompetencer gennem de digitale/ sociale medier. Kan man derudover snakke om vigtigheden ved at undgå kontakt over de sociale medier til fordel for at have fysisk kontakt med vennerne. Eller kan man faktisk opnå flere af disse sociale kompetencer ved at have det sociale samvær over sociale medier. Socialisering gennem medierne Over de sociale medier kan man få præcist at vide, hvem man er ven med. Da man kan sende hinanden venneanmodninger. Her bliver der meget firkantet spurgt, vil du være min ven, ja eller nej. Meget direkte og ikke noget som ofte vil forekomme via den fysiske kontakt. Som der bliver skrevet i tidsskriftet kvan 35, så har vi at gøre med en gruppe, som er vokset op med muligheden for at kunne ansøge hinanden om venskab. Ordet venskab er blevet devalueret i børn og unges vokabular. Hvor man nu sammenligner ordet ven, med alle man kender over de sociale medier, frem for dem som hjælper dig og er loyal overfor dig. Den måde man før betegnede ordet ven. Det 32 Madsen, 2005: Madsen, 2005: Anders Rønne Nikolajsens pædagogik eksamen 35 KvaN 95, 2013:23 20

22 samme gør sig gældende når man giver hinanden kærlighed og ros. Dette kan ske over nettet ved at sende et hjerte, eller kommentere på hinandens opdateringer. Mange er tilbøjelig til at give denne ros over nettet, for at undgå den følelsesmæssige reaktion, det kan give at sige pæne ting om andre. Hvilket kan give anledning til vise nogle følelser, som man ikke helt har styr på, hvordan man kommer til at vise. Men hvis man aldrig prøver dette, lærer man måske aldrig at kontrollere ens følelser. Over nettet er der også mulighed for at bekræfte og blive bekræftet. Dette kan være en meget vigtig del af den socialiseringsproces, de unge er i gang med. For mange af tidens unge er det at blive accepteret livsvigtigt. Når der online bliver skrevet kærlige ting børn og unge imellem, kan det ses, som en måde at udtrykke sig autentisk på, en måde som ikke kan findes tilsvarende offline. Dette kan være med til at børn og unge skaber individualisering samt en følelse af selvtillid 36. Er denne trang til bekræftelse og styrkelse af selvværd, så ved at skabe en flok børn og unge som ikke kan leve uden, og dermed bliver mere og mere gjort til en form for narcissister? Eller skal man vælge at se det som en samfundsudvikling, som er ved at styrke en flok individer i deres socialisering og udvikling. Kontakt gennem medier vs. fysisk kontakt Børn og unge sender hinanden sms'er, taler sammen på Skype og chatter på Facebook. Og nogle forældre klager over, at de aldrig er sammen i virkeligheden. Men vi har helt misforstået de nye sociale fællesskaber. I virkeligheden er de unge altid sammen. Når de sidder alene på værelset, når de spiser, laver lektier og børster tænder, er de aldrig længere væk end et klik med musen eller et tryk på tastaturet. Børn og unge vil til hver en tid helst mødes ansigt til ansigt, men de sociale medier som fx. Facebook er det vigtigt supplement til det fysiske samvær. Det er en livline til vennerne, når man ellers sidder alene på værelset 37. Der vil dermed være lagt op til at disse digitale medier skal bruges som et supplement til den almindelige fysiske kontakt med andre individer. Men hvad sker der så, hvis kontakten over medierne helt overtager kontakten med andre gennem fysisk kontakt. Som der bliver nævnt i et 36 KvaN 95, 2013:24 37 KvaN 95, 2013:18 21

23 interview vi har lavet med fire klubbørn 38, så er der et barn som nævner at han hellere vil sidde selv derhjemme og spille på sin telefon, end at være ude og lege med vennerne. (Vi tager selvfølgelig forbehold for at dette er ét enkelt barns mening). Dog oplever vi gennem vores arbejde og daglige samtaler med flere unge at denne dreng ikke er ene om denne holdning. Man kan selvfølgelig også sige at dette er sundt nok, hvis et barn har brug for at være sig selv og sidde selv med sin telefon på sit værelse i nogle timer, eller for den sags skyld flere aftener i streg. Men hvordan vil dette barns sociale kompetencer udvikle sig hvis han eller hun stort set kun oplever en digital socialisering? Spørgsmålet er så om det forholder sig således at børn og unge delvist foretrækker en aften for sig selv med deres digitale platforme, frem for en aften med leg på gaden sammen med vennerne? Ifølge Skolebørnsundersøgelsens resultater kan man påpege, at der til dels ses denne prioritering, hos en stor del af børn i års alderen. Tallene i figur viser, at cirka hver tredje 11-årige er sammen med venner næsten hver dag efter skole, mens det kun gælder cirka hver sjette af de 15-årige. De åriges samvær med venner har ændret sig betydeligt de sidste 20 år, som de digitale platforme og sociale medier i stigende grad har givet nye muligheder for kontakt og deling af sociale begivenheder og viden. Tidligere var det sociale samvær efter skoletid og om aftenen en vigtig del af børne- og unge livet, fordi det særligt var her de unge lærte at mestre sociale kompetencer i omgivelser, hvor de kunne være alene uden voksne. Nu har børn og unge utallige veje til kontakt, og de udvikler og fastholder venskaber på nye platforme, som hele tiden ændres og udvikles, mens nye kommer til Lydfil min. (bilag) 39 Skolebørnsundersøgelsen, 2014:54 40 Skolebørnsundersøgelsen, 2014:

24 4.2 Angsten for at gå glip af noget (FOMO) To be in one location yet have an overwhelming feeling that something really great is happening elsewhere 41. At de digitale/sociale medier har en stor betydning hos børn og unge, kommer også til udtryk i forbindelse med diagnosticeringen af en nyopfundet angst man kan lide af ved navn FOMO, (F) Fear (O) Of (M) Missing (O) Out. FOMO er et socialpsykologisk problem, hvor vores nødvendige orientering mod vores venner bliver en besættelse, som vi ikke bare lige kan zappe væk fra eller gøre os fri af. For behovet for præstationer er hele tiden nærværende 42. Denne lidelse kan påsættes individer, som har et for stort og skadeligt behov for at vide alt det vennerne laver, alt hvad der er fedt at lave og fedt at vide, men som også lægger op til, at man vurderer om ens eget liv nu også er fedt nok. Det bliver et socialpsykologisk problem, hvor vores nødvendige orientering om hvad vores venner laver, bliver en besættelse, som vi ikke bare kan gøre os fri af. For behovet for præstationer er hele tiden stigende. Angsten kan ligge og ulme i rigtig mange unge menneske nu til dags, dette ser vi blandt andet i vores interview med unge i Klub Rørkjær, hvor der bliver sagt, at grunden til at de er på de sociale medier, er fordi at de ikke vil gå glip af noget 43. Når man kigger i det store perspektiv, kan man sige, at det meste udvikling her i verden har negative følger med sig. Sådan har det været lige siden industrialiseringen, hvor man jo også producerede våben, som folk brugte til at slå hinanden ihjel med. Nu er det således, at man ikke bliver slået ihjel ved at sidde på Facebook eller Instagram, i hvert fald ikke i samme omfang. Derfor kan man kigge en smule kynisk på denne problematik og sige at der altid vil være nogle, som ikke kan finde ud af at tilpasse sig udviklingen og som ikke kan håndtere denne udvikling. Men er det noget, som skal gå ud over alle andre og dermed bremse denne udvikling. Hoveddelen af jordens befolkning kan godt styre udviklingen. Når det så er sagt, så lever vi også i et samfund her i Danmark, hvor man tager hånd om de svageste og hjælper folk som har problemer. Her har vi blandt andet pædagoger til at hjælpe disse mennesker. Derfor kan man snakke om, at det er vigtigt Lydfil, 6.25 min. & 22 min. (bilag) 23

25 for pædagogerne at have viden om denne angst FOMO, så man kan vejlede og guide børn og unge som kan have denne angst eller være på vej til at udvikle denne. Der lægges altså op til en diskussion, om hvorvidt børn og unge får den bedste socialisering via leg og fysisk samvær eller via socialt samvær over digitale platforme. Eller om der er plads til begge dele i tidens børn og unges individ. Der er faktisk rigtigt mange af tidens børn og unge, som har plads til begge dele i deres liv. I denne diskussion kræver det, at man har viden og kendskab til socialiseringsprocesserne i forhold til disse måder at socialisere sig på. For at komme nærmere et svar på dette, kan man kigge på hvilke fordele og ulemper de digitale medier medfører i forhold til kompetencer og læringsprocesser hos børn og unge, da disse er centrale for socialisering i vores moderne samfund. Et samfund, som er ramt af en digital udvikling hvor hoveddelen kan følge med, men hvor vi også har nogle, som har rigtigt svært ved at følge med, og dermed oplever negative effekter ved denne udvikling. 4.3 Hvilke fordele og ulemper medfører digitale medier i forhold til børn og unges kompetencer og læreprocesser. Når vi taler om at opnå kompetencer og hvilke læringsprocesser der sker via digitale medier, mener vi at disse også opnås gennem andre aktiviteter. Kompetencer og læringsprocesserne er også nogle som skal/bør opnås for, at kunne gebærde sig i samfundet. Det handler om, at man som pædagog hjælper børn og unge med at udvikle de rette kompetencer, som de kan bruge i deres videre uddannelses-og beskæftigelsesliv. Pædagoger følger f.eks. Læreplaner og har 6 hovedområder der skal forsøges opnås (opdragelse, dannelse, læring, udvikling, omsorg, socialisering) 44. Hovedsageligt vil vi komme ind omkring socialisering, fordi vi taler om digitale medier i det sociale aspekt, der foregår i sociale sammenhænge - om man spiller sammen på en spillekonsol eller computer. Eller det er via en smartphone, hvor man kontakter venner over snapchat og Facebook. Ifølge Marie Bach Drivsholm og Jon Kristian Lange 45, er der både fordele og ulemper ved brugen af digitale og sociale medier. Foregår kommunikationen over digitale medier såsom Facebook, mistes kropssproget, fordi kommunikationen foregår via en skærm og ikke face to face. Albert 44 Slideshow, eksamen i pædagogik hold 405, forår 2015 slide 5, af Marianne B. Larsen. 45 KvaN 95, 2013:

26 Mehrabians forskningsresultater omkring verbal- og non verbal kommunikation udmunder i % reglen - se figur nedenfor % reglen betyder at 7% er rent verbal orienteret, 38% er vokal orienteret (stemmeleje, tonefald m.m.), mens 55% er non-verbalt, altså kropssprog. Opdelingen viser, hvad vi får ud af kommunikationen under en samtale mellem 2 personer, der står over for hinanden. Og hvis kommunikationen foregår som nævnt før over Facebook, bliver de 7% verbale ord til 100% 46. Dette kan skabe en misforståelse mellem personer, hvis ikke beskeden bliver skrevet fuldt ud forståeligt. Når kommunikationen foregår på denne måde, kan vi ikke tyde modpartens kropssprog eller om det er ment ironisk/sarkastisk og derfor er det op til ens egen forståelse af situationen at, afgøre om personen er ironisk, sur, glad osv. Et eksempel på en samtale over Facebook mellem to personer, der kunne misforstås: Person 1: Hej Person 2: Hej. Person 1: Kommer du forbi i aften? Person 2: Ja, det vil jeg gerne. Person 1: Super, så ses vi. Person 2: Ko Først og fremmest, ville person 2 skrive ok og ikke ko, men fordi det gik hurtigt da personen, skulle skrive, var personen ikke opmærksom på at det blev ko i stedet for ok. Havde de stået over for hinanden, ville denne situation aldrig opstå, fordi person 1 ville høre at person 2 siger ok og ikke ko. For det andet er svarene fra person 2 korte og uden særlige positive ord, som person 1 med f.eks. Super. For det tredje kan person 1 & person 2 ikke tyde hinandens non-verbale kropssprog eller det vokal orienterede og se eller høre om hinanden viser positiv fremtræden. Derfor bør kommunikation der bliver 100% verbal kommunikeres, så det ikke misforstås for at undgå konflikter. En fordel ved at det bliver 100% verbal kommunikation er, at de kan opbygge sig et veludviklet sprog ved at formulere sig på skrift, fordi de hele tiden kommunikerer med bogstaver. Jo mere man øver sig på noget, desto bedre ville man blive over tid. Derudover udvikler de også deres eget sprog. Der vil blive brugt forkortelser, slang og andre fremmedord. verbal og non-verbal kommunikation verbalt orienteret vokal orienteret ( stemmeleje, tonefald) non-verbalt 46 KvaN 95, 2013:41 25