Nr. 1 Februar Stregkoder er til for at bruges. Se side 3. Fumleri frabedes. Se side 6. Elektronisk dataudveksling. Se side 8

Transkript

1 Nr. 1 Februar 2003 Stregkoder er til for at bruges Se side 3 Fumleri frabedes Se side 6 Elektronisk dataudveksling Se side 8

2 Problemer med ikke-scanbare stregkoder kan minimeres John Olsen Foto: Anne Bang Fejl i EAN-mærkningen forårsager mange problemer for varehåndteringen i de automatiserede distributionsled. Det var temaet i november-nummeret af På Stregen, hvor vi bragte et interview med indkøbsdirektør Mogens Jensen, dansk supermarked indkøb i/s. I dette nummer følger vi op på emnet for at få en pejling på, hvordan forholdene er i distributionskædens yderste led ved detailhandelens udgangskasser. Som det fremgår af interviewet med købmand Eggert Christiansen, Aktiv Super i Ullerslev, findes der desværre en lang række eksempler på varer, som ikke kan scannes. Det skyldes enten, at stregkoden er placeret uhensigtsmæssigt, eller at der er tale om dårlig trykkvalitet. For detailhandlen er problemerne forsinkende og arbejdskrævende, for kunderne udgør de et irritationsmoment. Hvordan man skal komme ikke-scanbare stregkoder til livs, er et spørgsmål, som har været diskuteret med jævne mellemrum. I bl.a. COOP Danmark og hos Dansk Supermarked tager man problemerne op direkte med leverandørerne af de fejlmærkede varer, da indkøberen er ansvarlig for, at varerne lever op til kundens krav og specifikationer. Erfaringerne viser, at en leverandørvirksomhed ikke mange gange skal have et vareparti retur eller anmodes om at påsætte nye EAN-mærker på varerne, før mærkningen kommer på plads. Alle EAN-medlemmer har et eksemplar af EAN Håndbog Her står der, hvordan virksomheden skal forholde sig ved trykning af stregkoder. En vejledning i, hvordan stregkoderne skal placeres, kan rekvireres hos EAN-Danmark eller downloades fra vores hjemmeside. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at følge de vedtagne standarder og anbefalinger. En væsentlig forudsætning for at sætte en stopper for fejlmærkninger er desuden, at butikkernes udgangskasser registrerer de varer, som volder problemer ved scanningen, samt at butikken videresender informationerne til grossisten eller kædens indkøbskontor, så spørgsmålet kan rejses over for leverandøren. 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Tekst: Karin Elrød. Forsidebillede: Chili Foto & Arkiv. EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration John Olsen jo@ean.dk Økonomi/Sekretær Pernille Alstrup pal@ean.dk Sekretær Else Jacobsen eja@ean.dk Udviklingschef Per Kiilsholm pki@ean.dk Teknisk Direktør Erland Nielsen en@ean.dk EDI/EAN Jane Wulff jw@ean.dk EAN/EDI Erik Søgaard Hansen esh@ean.dk EAN-datakommunikation Arne Jensen aj@ean.dk Teknik Tony Borring tb@ean.dk EDI-konsulent Ib Hansen ih@ean.dk På Stregen udkommer 4 gange årligt. EAN-Danmark bestyrelse Adm. direktør Svend Helmer (formand) De Danske Spritfabrikker Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-direktør Søren Skovgaard COOP Danmark A/S IT-direktør Jens Træde Brødrene Dahl A/S Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup Nomeco A/S Direktør E. Wester Sørensen, Mette Munk A/S DI DH&S COOP HTS DSK DLF FDG

3 Stregkoder er opfundet for at bruges Stregkoder, der ikke kan læses af kasseterminalens scannere, hører til de små irritationer i hverdagen, som købmand Eggert Christiansen gerne var foruden. Han efterlyser en central instans, der samler klagerne og presser industrien til at gøre noget ved sagen Af Karin Elrød Fotos: Niels Nyholm - Vi har ikke mere travlt, end at der er tid til at cirkulere, så vi undgår ensformigt arbejde og arbejdsskader af at sidde fast ved kassen, fastslår købmand Eggert Christiansen tilfreds. For selv om butiksarealet er stort, og sortimentet runder de varenumre, har han og hustruen Ingrid ikke lagt deres supermarked an på at skulle tonse store mængder af varer gennem lange rækker af kasseterminaler. Rytmen i Aktiv Super i Ullerslev på Fyn afspejler nøje kundernes levevis og indkøbsmønster her i området, der tæller omkring indbyggere i selve landsbyen og omtrent det dobbelte i kommunen af samme navn. I hverdagen har vi vel omkring 100 forskellige varer ad gangen, som volder besvær ved scanningen, understreger Eggert Christensen Travlhed viger Eggert Christiansen ellers ikke tilbage for. Ud over at passe sin forretning har han hænderne fulde som repræsentant i De Samvirkende Købmænds hovedbestyrelse og forretningsudvalg, medlem af grossistvirksomheden Edekas bestyrelse samt af Aktiv Supers kædeudvalg. Derudover spiller han i øvrigt badminton to gange om ugen i byen, der har et særdeles veludviklet idrætsliv. Måske er det netop på grund af det høje aktivitetsniveau, at Eggert Christiansen ærgrer sig, når han og hans personale skal bruge unødige kræfter på at få noget til at fungere, som burde køre af sig selv. Fx stregkoder, der er anbragt uhensigtsmæssigt eller af anden grund ikke kan læses af laserscanneren ved supermarkedets tre kasser. - Vi indførte scanning i butikken omkring 1990 til trods for nogen skepsis blandt personalet over for, om ekspeditionen nu også ville være hurtigere. Dengang var hverken scannere eller printere så avancerede som i dag, men vi havde ingen særlige begyndervanskeligheder. Til gengæld registrerede vi meget hurtigt en betydelig tidsmæssig gevinst i ekspeditionen, fortæller Eggert Christiansen, som inden længe reducerede butikkens tre kasser til to. Samtidig kom der dog en tredje kasse til i en ny, separat kioskafdeling. Lærer 13 cifre udenad Stregkoderne er opfundet for at skulle bruges, fremhæver Eggert Christiansen. Derfor er det irriterende, når systemet ikke kan fungere efter hensigten. I hverdagen har vi vel omkring 100 forskellige varer ad gangen, som volder besvær, fordi stregkoden er anbragt upraktisk eller af en eller anden grund ikke kan scannes. Det er ikke nødvendigvis de samme varer uge efter uge, for der kommer hele tiden andre og nye til; men en del af dem kender vi så godt 3

4 Købmand Eggert Christiansen har ikke besvær med at finde eksempler på stregkoder, der ikke kan scannes. 4 ved kassen, fordi vi altid skal indtaste dem manuelt, at vi automatisk lærer hele stregkodenummeret udenad. Ved en emballagekonference i Odense har Eggert Christiansen tidligere demonstreret problemets omfang med to kasser forskellige varer, medbragt til lejligheden. Under en rundtur gennem rækkerne af Aktiv Supers hylder volder det ham da heller ingen vanskeligheder at udpege stribevis af varer med stregkoder, som typisk vil volde problemer ved kassen. Stregkoder på afveje Ved brødhylden slår købmanden opgivende ud med hænderne. En stor brødfabrikant har netop skiftet emballage og i modsætning til konkurrenten, hvis emballage udmærker sig ved at have stregkoderne anbragt ensartet og tydeligt på pakningens underside, er stregkoden placeret ugennemtænkt forskellige steder på produkterne. I flere tilfælde skal den sågar graves frem under en svejsning. Samme problem støder vi ind i på ispindepapiret, hvor stregkoden i nogle tilfælde er helt skjult under en fold, så kassepersonalet nærmest må pakke produktet ud for at kunne scanne. Også mange af emballagerne på slikhylden har denne fejl, hvis da ikke stregkoden fortaber sig rundt om et hjørne eller bag krøllet plastfolie. I kiosken kan formiddagsaviserne enes om at have stregkoden anbragt nederst på bagsiden. I samme format finder vi Tipsbladet med stregkoden foran til venstre og Den Blå Avis med sin foran til højre. Fyns Stiftstidende og Jyllands- Posten har også deres stregkoder anbragt foran i højre side. Ugebladene er et kapitel for sig. Her sidder dog de fleste stregkoder foran, enten til højre eller venstre. Billed-Bladet udmærker sig ved at have streger både for og bag. Men så er der indlæggene af alskens ting og sager, der forhindrer kassepersonalet i at falde i søvn ved båndet. Ofte skal hele indholdet flyttes for at finde frem til stregkoden. Nogle små plasticflasker runder så meget, at de skal presses lidt flade, for at kunne scannes. Her skulle man have anbragt stregkoden lodret i stedet for vandret. Dobbeltkonfekt Tungen skal også holdes lige i munden, når en vare pludselig er forsynet med hele to forskellige stregkoder. Fx chokoladeæsken, der er mærket med en UPC-kode på den ene side og en EAN-13-kode på den anden. Dobbelt- eller trepack promotionemballager med mængderabat er mægtig fremmende for afsætningen, men gevinsten risikerer at gå fløjten, når scanneren registrerer prisen på den enkelte vare i stedet for den nye kampagnepris, fordi producenten har glemt at tildække den gamle stregkode. Kassepersonalet får ufrivillig vægttræning af skuldre, nakke, arme og ryg mange gange om dagen. Tunge løft af uhåndterlige varer bliver ikke bliver lettere af at skulle gentages, fordi stregkoden er uhensigtsmæssigt placeret. En

5 Godt købmandsskab i blodet Eggert Christiansen er tredje generation af købmænd i Ullerslev. Hans morfar og mormor, Mie og Erik Nielsen startede i 1929 en købmandsforretning, som senere blev overtaget af Eggert Christiansens far. Han stiftede sideløbende med denne butik Fyns første storkøb, Merko, i De første bogstaver i kædenavnet kommer fra initialerne i Mie og Erik det sidste ko står for kompagni, dvs. den øvrige familie. I 1987 videreførte Eggert Christiansen forretningen i Ullerslev, som i dag er vokset ud af Merkokonceptet og i stedet medlem af Aktiv Super-kæden. En brødproducent har placeret stregkoden upraktisk under en svejsning i emballagen. omfangsrig pose med dyrefoder skal løftes op på båndet og vendes på hovedet for at kunne registreres af den røde laserstråle ved kassen. Her ville det være praktisk, om varen var forsynet med aftagelige klistermærker, så de mange kilo ikke skulle op på båndet, mener købmanden. Til gengæld har nogle ølproducenter heldigvis lært, at det nu engang er praktisk med en stregkode på begge sider af en six-pack der er ingen risiko for dobbeltscanning af varen, for kassen har jo nu engang kun en scanner, påpeger Eggert Christiansen, mens han iler videre blandt hylderne. Glitter giver flimmer Nogle små plasticflasker runder så meget, at de skal presses lidt flade, for at kunne scannes. Her skulle man have anbragt stregkoden lodret i stedet for vandret. Se også her, de runde dåser med tomatpure er altid svære at scanne. Men det skyldes ikke faconen, for et andet mærke i tilsvarende emballage kører fint igennem. Nej, det er de blanke, røde mellemrum mellem de sorte streger, der forhindrer stregkodelæseren i at skelne koden fra omgivelserne. Til en pris af 2,95 er fortjenesten i kroner og øre ikke stor, så der er grænser for, hvor længe personalet skal sidde og nulre med den slags varer, understreger købmanden. Blandt mælkeprodukterne er det en grå, glitrende farve, der skaber usikre vilkår for Mini-Meal ets vej gennem kassen. Mens vi er ved kølemontren, er der igen lejlighed til at undres over, hvordan én og samme producent kan anbringe stregkoden vidt forskellige steder på surmælksprodukter, når de i øvrigt tappes på ganske ens 1/2liter kartoner. Aktiv Super Aktiv Super tæller 34 selvstændige købmænd, der markedsfører og profilerer dit lokale supermarked. Leverandør er dagligvaregrossisten EDEKA i samarbejde med verdens 7. største dagligvareleverandør EDEKA ZEN- TRALE AG. Aktiv Super arbejder bl.a. målrettet med slagter- og delikatesseafdeling, ligesom frugt og grønt er fokusområde. Ingrid og Eggert Christiansen beskæftiger sammenlagt små 20 medarbejdere i deres supermarked, som har åbent seks dage om ugen, mandag til fredag kl og lørdag kl Eggert Christiansen tilskriver forretningens succes det nedarvede gode købmandsskab i forening med erfaringer tilført udefra gennem blandt andet en 10-årig bankkarriere med poster inden for personale og organisation suppleret med HH og HD. Ingrid og Eggert Christiansen driver deres Aktiv Super som tredje generation af købmænd. Rekorden i uhensigtsmæssighed tager en stor, cirkelrund kagebund, hvor stregkoden er placeret nydeligt, men voldsomt upraktisk, nøjagtig lige i midten, så man kunne føle sig fristet til at knække kagen over på midten for at kunne scanne. Eggert Christiansen demonstrerer dog rutineret, hvordan problemet lader sig løse ved at vippe scannerens position. Klageorgan I køledisken med slagtervarer ligger pakker på rad og række. Alle varer er forsynet med hvid etiket og Aktiv Aktiv Super i Ullerslev har et bredt udvalg af dagligvarer plus det ekstra 5 sortiment af ting og sager, der skal til for at holde på landsbyens kunder.

6 Det er lige før, at ispinden skal pakkes ud, før scanningen kan gennemføres. Stregkoden på slikkepinde-pinden er tydelig og læsbar for scanneren. 6 Supers blå logo sirligt anbragt ovenpå, i nederste højre hjørne. Det er forretningens eget slagterpersonale, der er ansvarlig for at emballere fersk kød og friske pålægsvarer, så oplysningerne fremstår tydeligt. Afdelingen udsteder selv det 13-cifrede EAN-varenummer på labelen, og kan det ikke læses, lyder der venlige, men også kontante tilbagemeldinger fra utilfredse kolleger ved kassen. - Indadtil er det let at få rettet fejlene, men når det gælder stregkoder, der kommer udefra, stiller sagen sig anderledes, erkender Egger Christiansen, mens han drejer en pakke italiensk pasta mellem hænderne. Drejer det sig om importvarer som denne, er det uden for vores rækkevidde at gøre noget. Vi skulle selvfølgelig gå tilbage til grossisterne og melde om problemerne, men det har de fleste nok for travlt til i hverdagen. Hvor skal vi også rette vores klage i virksomheden? Repræsentanten, der besøger butikken, eller den medarbejder, der håndterer varebestillingerne, har reelt ikke noget med sagen at gøre. Skal kagen knækkes over på midten for at kunne scannes? - Jeg kunne ønske mig et centralt organ, som kunne samle information om de varer, der er problemer med og gå videre med dem til industrien. De fleste varer har en bred berøringsflade, der rækker ud over en enkelt grossistvirksomhed. EAN-Danmark, som i forvejen styrer stregkodesystemet, ville være en oplagt mulighed. For at systemet ikke skulle blive for tungt og kræve for mange medarbejdere til at tale med alle de butikker, der melder tilbage om problemer, kunne man tænke sig, at der blev nedsat et udvalg af 2-5 repræsentanter fra hver kæde, som foretog indberetningerne. Scanning skaber sikkerhed Mangler andre varer stregkoder, sætter personalet selv nogle på. Det gælder fx typisk jule- og nytårstingene og en del af de mindre konfekturevarer som slikkepinde o.a. - I vores butik har vi en høj procentdel af scannede varer, hvor andre måske i højere grad anvender diverse-knappen. Men scanningen er vores sikkerhed for, at der er styr på de enkelte varer og på salget. Kun frugt og grønt har ingen stregkoder, for prisen varierer meget fra dag til dag. Alt har imidlertid et varenummer, som fremgår af en mappe ved kassen, der desuden indeholder numrene på de varer, der typisk volder problemer. Edb en regulerer automatisk rabatten. Det største problem er her, hvis man ikke ved, hvordan et savojkål eller en kålrabi ser ud, men det kan stregkodesystemet jo ikke klandres for, smiler Eggert Christiansen med et venligt hip til pigerne, der hjælper efter skoletid. Økonomisk styring Stregkoderne er også en forudsætning for den økonomiske styring af Aktiv Super i Ullerslev. Ved at holde øje med varenumrene kan vi se, hvad der er solgt af hver enkelt vare og føre regnskab for samtlige varegrupper, forklarer Eggert Christiansen. Når jeg skal bestille fx fastelavnsboller, ser jeg på, hvad vi solgte de foregående år og hvornår varerne var udsolgt. Mange varer er meget sæsonbetingede, så en

7 Fumleri frabedes automatisk genbestilling ville give et alt for stort lager. Jeg er tilfreds med at have fire flasker Atamon på hylden i januar, mens der i august er behov for flere kartoner. At det er vigtigt at have styr på varesalget, fik forretningen at sande, da man sidste år greb en medarbejder i at have stjålet tobaksvarer og andre ting for omkring kroner. Efter at bruttoavancen på tobak i en periode havde været vigende, blev den i næste periode negativ og Eggert Christiansens alarmberedskab vakt. Grossistlisterne blev sammenlignet med listerne over solgte tobaksvarer opgivet i EAN-varenumre, og hver aften blev tobakslageret fysisk optalt. Medarbejderen blev senere pågrebet og bortvist. Misbrug af stregkoderne har manomvendt også oplevet i Ullerslev. En kunde indkasserede i automaten dåsepant for tyske øldåser, påklæbet kopier af danske stregkoder. De falske dåser blev om aftenen opdaget af Eggert Christiansen, og et par dage senere havde købmanden held til at af-sløre svindleren, da han forsøgte at gentage succesen. Winnie Nielsen er førstedame i Aktiv Super med ansvar for frugt og grønt samt chokolade og kager. Til maj har hun været fire år hos købmandsparret Ingrid og Eggert Christiansen, hvor hun er faldet godt til efter læretiden i Bilka. En del af arbejdstiden tilbringer Winnie med at løse problemer med stregkoder, der ikke kan læses og hun lægger ikke skjul på sin ærgrelse over, at tingene ikke fungerer efter hensigten - Det er vist gratis, bemærker kunderne typisk, når en stregkode ikke kan scannes. Eller de fortæller, hvad varen koster. Men vi skal jo bruge stregkoderne, for det er ikke nok at kende prisen. Vi skal også huske varegruppen. Det kan kunderne med lidt god vilje godt forstå. Men det er irriterende, at vi skal fumle. Man kan også taste forkert og skulle starte helt forfra. Det er træls både for kassemedarbejderen og kunden, at ekspeditionen forsinkes, men det gælder om at bevare roen, så kunden ikke oplever det ubehageligt eller kommer til at føle sig skyldig i, at køen bliver længere, understreger Winnie. - Det kan ske i vores slagterafdeling, at varerne bliver prismærket uhensigtsmæssigt, hvis der kommer en ny medarbejder. Så går vi til dem. Fx lavede de en stor pizza, hvor etiketten ganske vist sad pænt synligt for kunderne men lige i midten, så den var umulig at scanne. Det beklagede vi os over, og så drillede de os ved næste gang at sætte prismærket helt ude i kanten med stregkoden opad. Men de er blevet rigtig gode til at rette fejlene, smiler Winnie. Huskenumre - I bladremappen ved kassen har vi huskenumre på frugt og grønt i alfabetisk rækkefølge men man skal selvfølgelig vide, hvordan en avocado ser ud, fortsætter Winnie, som ofte selv benytter numrene. En agurk fx hedder 331 og blomster begynder med 400. Er prisen 19,95, hedder nummeret 419, koster de 24,95 er det nummer 424, osv. Huskenumre bruges også flittigt i kassen, når der er tale om uhandy varer, såsom hele kasser med sodavand eller poser med fem kilo kartofler. - Dem, der placerer stregkoder på emballagen, har aldrig selv siddet ved en kasse, mener Winnie, der peger på, at kasseterminalens funktion rækker ud over dens praktiske anvendelse. Kassen har stor betydning, for den er det sidste indtryk, kunderne får, inden de forlader butikken. Er der ikke styr på kassen, må de spørge sig selv om, hvad der så ellers ikke er styr på i butikken, fremhæver Winnie. For Winnie Nielsen og hendes kolleger har det stor betydning i dagligdagen, om varerne på alle måder er lette at håndtere ved kasseterminalen. 7

8 8 Fortsat fremgang i den elektroniske udveksling af data mellem virkomheder Af Niels Christian Juul (RUC), Kim Viborg Andersen (HHK) og Sara Korzen-Bohr (HHK). Danske virksomheder bruger EDI som aldrig før. Udviklingscenter for E-business (UCEb) har i efteråret taget pulsen på brugen af EDI i bred forstand blandt danske virksomheder. I samarbejde med EAN-Danmark og Teknologisk Institut har Roskilde Universitetscenter og Handelshøjskolen i København spurgt nuværende og potentielle LE@N kunder om brug af it i forretningsgange specielt mellem virksomhederne. Undersøgelsen i efteråret er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i foråret (omtalt i På Stregen nr. 3, august ). Forståelse for it Undersøgelsen fastslår, at it i dag er et integreret værktøj i virksomhedernes dagligdag. 2 ud af 3 virksomheder opfatter it som et kommunikationsværktøj (Figur 1). Samtidig tegner der sig også en udvikling i opfattelsen af it og EDI fra primært tekniske løsninger til primært kommunikationsløsninger. I dag har 85% af virksomhederne et administrativt it system (fra Concorde/Light til SAP/R3). I var tallet kun 73%, så paratheden til at bruge it er vokset kraftigt over bare halvandet år Procent 55% 57% 45% 41% 53% 68% 4% 0% En teknisk løsning Et forretningskoncept Procent Et kommunikationsværktøj Et midlertidigt fænomen Figur 1. Virksomhedens generelle opfattelse af it-løsninger ( og ) Kun 10% bruger ikke elektronisk udveksling Langt de fleste virksomheder benytter sig af en eller anden form for elektronisk udveksling af data med samhandelspartnere eller andre. Topscorer for digital udveksling blandt de spurgte virksomheder er den finansielle sektor (næsten halvdelen), stærkt fulgt af mellemhandlere, det offentlige og detailhandel (se Figur 2). Kun 10% bruger slet ikke elektronisk udveksling. En nærmere analyse af samhandelspartnere viser at en fjerdedel af de digitale partnere ligger i samme branche som virksomheden. Det er den største andel for næsten alle brancher. Kun den finansielle og den offentlige sektor skiller sig ud her hvilket jo er naturligt nok, da de leverer service til de øvrige brancher. Selv transport-virksomheder har egen branche som den hyppigste digitale partner (25% af transportvirksomhederne udveksler data digitalt med andre transportvirksomheder) % 20% 6% 6% 41% 48% 6% 27% 49% 44% Landbrug fiskeri og råstofudvikling Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Udbytte af EDI m.v. Både i og undersøgelsen har vi forsøgt at identificere virksomhedernes fordel ved brug af e-handel, EDIlight og EDI. Vi bad virksomhederne om at vurdere udbyttet. For hver påstand har vi beregnet en opinionsbalance for henholdsvis forventninger og udbytte. Hver respondent er blevet bedt om udtrykke graden af enighed i udsagnet. Værdien 7 udtrykker her helt enig, mens værdien 1 udtrykker helt uenig. Opinionsbalancen udtrykker således gennemsnittet for værdierne. Der er ikke her beregnet spredningsmål m.v. En høj værdi (5-7) udtrykker en gennemsnitlig høj grad af enighed for den pågældende påstand. En lav værdi (1-3) udtrykker en gennemsnitlig lav grad af enighed med den pågældende påstand. I er enigheden mellem de tre kategorier meget stor, alle grupper er enige om, at de vigtigste egenskaber ved de tre typer elektronisk dataudveksling er forbedringen af service og lettere rutiner. Forskellen er ligesom i, at e- handel åbner for nye muligheder at drive forretning på. Her har mange nok lagt vægt på at virksomhedens introduktion af internet-handel har åbnet nye forretningsmuligheder (denne gruppe finder vi typisk i e-handelskategorien). Men opinionsbalancen viser det ikke så tydeligt i som i. Det er i (i forhold til ) endnu tydeligere, at mærkbare besparelser også er en følge af EDI og EDI-light. Detailhandel Engros, handel og import Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finanseringsvirksomhed m.v. forretningsservice Offentlige o gpersonlige tjenesteydelser Figur 2. Virksomhedernes digitale partnere fordelt på brancher

9 Det har givet mærkbare besparelser Det har medført bedre service overfor kunder og leverandører Det har lettet rutiner Det har givet mulighed for mere variation i det daglige arbejde Virksomheden har fået flere nye kunder Virksomheden har fået en bedre position i forhold til konkurrenterne Samhandelspartnere er blevet knyttet tættere til virksomheden Det har åbnet muligheder for nye måder at drive forretning på Virksomheden har fået et mere innovativt image Det har gjort det lettere at integrere data i virksomheden År e-handel 3,7 4,4 5,4 5,7 4,9 5,5 3,8 3,8 3,2 3,5 4,5 4,3 4,2 4,7 5 4,8 4,9 4,4 4,8 EDI-light 3,8 4,1 4,4 5, ,5 2,6 3,1 3,7 3,4 3,6 2,7 4 3,4 3,6 4,1 EDI 4,1 4,3 5,6 5,7 5,3 3 3,7 2,9 4,4 4,3 4,7 4,4 3,3 4,2 3,8 4,2 4,6 Figur 3 Udbytte af e-handel, EDI-light og EDI for henholdsvis og (opinionsbalance). (De fremhævede tal med fed skift er de mest betydende i hver kategori, mens de kursiverede fremhæver de mindst betydende. angiver manglende oplysninger.) Ingen af teknologierne fremhæves for variation i arbejdet eller tilgang af nye kunder hverken i eller. EDI-light falder desuden uheldigt ud (i forhold til de øvrige) på vurderingen af om positionen i forhold til konkurrenterne forbedres og samhandelspartnerne knyttes tættere til virksomheden. Motiver for e-handel og EDI er anderledes end for EDI-light Vi har endvidere analyseret, hvorfor virksomhederne bruger e-handel, EDI-light og EDI. Her er en sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og brugen af e-handel og EDI. Uanset om vi måler virksomhedens størrelse på antallet af transaktioner, antallet af varer, antallet af kunder eller antallet af leverandører, så er der en positiv korrelation med, at virksomheden er gået i gang med at e-handle og/eller bruge EDI. Den negative korrelation mellem store virksomheder og brug af EDI-light passer tilsyneladende godt med at målgruppen for LE@N og tilsvarende EDIlight løsninger er mindre virksomheder. I andre undersøgelser har vi fundet, at virksomhedens placering i værdikæden har betydning for adoptionen af EDI. Det viser sig imidlertid i denne undersøgelse, at det er uden betydning for anvendelsen af EDI om virksomheden er producent eller mellemhandler. Det samme gør sig gældende for om virksomheden e-handler generelt eller tager EDIlight løsninger i brug. Vi har endvidere fundet en stærk sammenhæng mellem virksomheder, der e-handler generelt, og indikatorer på virksomhedernes parathed. Det gælder uanset, om vi måler virksomhedernes parathed ved kendskab til EDI-light løsninger, deltagelse i informationsmøder eller brug af administrativt it-system. Dette gælder til en vis grad også for virksomheder, der bruger EDI, mens det ikke gælder for virksomheder, der anvender EDI-light løsningen. Undersøgelsen viser endvidere, at virksomheder der allerede har et administrativt it-system er mere tilbøjelige til ikke at vælge EDI-light. LE@N Over halvdelen af samtlige respondenter har kendskab til letvægts EDI-løsninger som LE@N. Selv i gruppen, der hverken har været til informationsmøder eller har tilmeldt sig LE@N, viste undersøgelsen at løsningerne kendes af over halvdelen af brugerne. I dag hviler ansvaret for markedsføringen af LE@N i høj grad på de store virksomheders kampagne over for deres samhandelspartnere. Selv blandt de samhandelspartnere, som de store ikke bruger EDI med, er kendskabet til LE@N stort; men der er stadig behov for information, når 43% af samtlige respondenter stiller sig ukendte overfor LE@N. Undersøgelsens baggrund Spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for resultaterne i denne artikel, er udført i regi af Udviklingscenter for e-business, der har fået økonomisk støtte fra den daværende Erhvervsfremmestyrelse. Undersøgelsen er gennemført af forskere ved Datalogisk Afdeling ved Roskilde Universitetscenter (RUC) samt Institut for Informatik ved Handelshøjskolen i København (HHK) i samarbejde med EAN- Danmark og Teknologisk Institut, Emballage og Transport. Undersøgelsen er gennemført i efteråret. En tilsvarende undersøgelse blev udført i første halvdel af år. Spørgeskemaerne er udsendt til tre grupper. For det første de medlemmer af EAN som har tegnet abonnement på LE@N. Den anden gruppe består af virksomheder, som har vist interesse for LE@N systemet uden at tegne abonnement. Den tredje gruppe består af samhandelspartnere, som i dag ikke bruger EDI med mindst en af de store kæder i 9

10 Tabel 1. Undersøgelsens population ( tal i parentes) Figur 4. Virksomhedstyper Antal udsendte Antal besvaret Besvarelses procent LE@N-abonnenter Udvist interesse for LE@N Andre I alt 184 (96) 101 (104) 2563 (2202) 2848 (2402) 55 (28) 20 (31) 318 (356) 396 (415) 30% (29%) 20% (30%) 12% (16%) 14% (17%) % 21% 0% 2% 4% 57% 0% 3% 1% 1% Landbrug fiskeri og råstofudvikling Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel Engros, handel og import Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finanseringsvirksomhed m.v. forretningsservice Offentlige o gpersonlige tjenesteydelser dansk detailhandel. Vi udsendte i alt spørgeskemaer, hvoraf 393 kom tilbage i besvaret og læsbar stand (Tabel 1). Godt 30% af kendte LE@N brugere og en tilsvarende andel af interesserede EDI-light brugere besvarede undersøgelsen. Svarprocenten hos gruppen af øvrige virksomheder, som betegner en bredere gruppe af potentielle e-handelsbrugere, er betydeligt lavere. Materiale omkring denne og andre undersøgelser af EDI stilles gratis til rådighed på internettet. Forskerne bag undersøgelsen har oprettet en samling på hvor man kan læse mere. Lektor Niels Christian Juul træffes via til ncjuul@ruc.dk, evt. tlf og lektor Kim Viborg Andersen træffes via til andersen@cbs.dk, evt. tlf % af virksomhederne er karakteriseret som mellemhandlere (engros, handel og import). 41% af virksomhederne er primært produktionsvirksomheder. Heraf er 21% industri og 12% landbrug, gartneri og fiskeri. De sidste virksomheder er detail- og transportvirksomheder m.v. Byggeri, offentlige virksomheder, finansiering, hotel samt energi tæller stort set ikke i billedet (Figur 4). Nysgerrig? Selvom ord som e-handel og EDI ikke længere er så nye og mange opfatter dem som modeord fra sidste århundrede, så er der stadig realiteter bag. Danske virksomheder e-handler og/eller bruger EDI som aldrig før, men det er ikke længere en nyhed, at de gør det. Som afslutning på tre års samarbejde mellem virksomheder, Teknologisk Institut og forskerne på Handelshøjskolen og RUC afholder UCEb en formidlingskonference den 10. marts 2003 på Teknologisk Institut i Taastrup. Under overskriften Den nye IT-æra: optimering og integration af e-business gives dels en status på udviklingen de sidste tre år og nogle bud på hvordan, vi kommer videre. Yderligere oplysninger 10

11 Betaling af årsafgifter Kursus i EAN-systemet Vi henleder opmærksomheden på, at betalingsfristen for årsafgiften, som dækker 2003, var den 15. februar Langt hovedparten af vore medlemmer har overholdt denne frist, og vi skal anmode om, at alle snarest får bragt betalingen i orden. Da erfaringerne har vist at vi hvert år ved udsendelse af fakturaer på årsafgift modtager en række henvendelser fra medlemmerne om, hvad årsafgiften dækker, har vi valgt nedenfor at redegøre for dette, set ud fra den enkelte medlemsvirksomheds synsvinkel: Generelt: 1. Opnå rettighed til anvendelse af henholdsvis EANvarenummer og EAN-lokationsnummer 2. Sikring af global entydighed gennem et internationalt, unikt nummersystem 3. Koordinering med andre lande gennem arbejdet i EAN-International 4. På Stregen 5. Telefonisk vejledning omkring teknik og anvendelse 6. Brugerindflydelse ved deltagelse i arbejdsgrupper og ad hoc udvalg EAN-Danmark tilbyder kurser i EAN systemet. Kurset retter sig fortrinsvis til nye brugere af EAN systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til EAN, herunder hvem er EAN-Danmark og hvilke værktøjer kan vi tilbyde Gennemgang af EAN-13, EAN-14, EAN-128 Gennemgang af principperne i EDI Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden Kurserne afholdes 4 gange om året de næste to kursusdatoer er: Onsdag den 9. april Onsdag den 3. sep. klokken klokken hos EAN-Danmark hos EAN-Danmark Hammershusgade 17 Hammershusgade København Ø 2100 København Ø Pris: kr moms. Kursustilmelding på tlf. nr eller pal@ean.dk. Datafangst: 1. Udarbejdning af mærkningsstandarder 2. Udvikling af anvendelsesvejledninger f.eks. mærkning af forsendelsesenheder 3. Vedligeholdelse og opdatering af EAN-håndbogen Datakommunikation: 1. Udvikling af anvendelsesvejledninger f.eks. sælger ordrer 2. Vedligeholdelse og opdatering af EANCOM manua ler for C-nummerhavere 3. (Hancommentaren) til indehavere af B- og C-numre 11

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Stregkoders placering på salgsenheden Det er til irritation for detailhandlen og kunderne, når stregkoder ikke kan scannes ved udgangskasserne, eller ekspedienten skal lede efter, hvor stregkoden er placeret på produktet. Skal stregkoden bruges optimalt til at lette ekspeditionen, er det vigtigt, at den er scanbar, og at den er placeret hensigtsmæssigt for kasseekspeditionen. Nedenfor bringes et udpluk fra den internationale EAN-standard (General Specification ), der omhandler placering af stregkoder på salgsenheder: Der må ikke være to forskellige stregkodesymboler på en vare eksempelvis et EAN-varenummer og et UPC-varenummer. Der må ikke være to synlige stregkoder med forskellige EAN-varenumre på en vare, f.eks en synlig stregkode på en flaske og en synlig stregkode på topkartonen, som holder seks flasker sammen. Store og tunge varer, som for eksempel sække med dyrefoder, er svære for både kunden og ekspedienten at håndtere ved udgangskassen. Derfor anbefales det at påsætte to stregkodesymboler en øverst på forsiden og en nederst på bagsiden af sækken. En speciel dobbelt label kan også benyttes. Labelen har to stregkoder, hvoraf den ene kan afrives og gives til ekspedienten, som derved undgår at løfte varen op på transportbåndet. For dåser og andre varer med runde overflader og lille radius anbefales det, at stregkoden printes på højkant, også kaldet stigeretningen. Generelt skal labelen placeres synligt og logisk ud fra et håndteringsmæssigt synspunkt, sådan at ekspedienten ikke skal vende og dreje varen for at finde stregkoden. Labelen skal som hovedregel placeres nederst i højre hjørne på bagsiden af varen (bagsiden er forskellig fra bunden). Stregkodesymbolet skal placeres mellem 8mm og 102mm fra kanten af varen. Klip fra... Børsen informatik fortæller, at Gillette vil købe 500 millioner RFID tags (radio frekvens identifikation), som skal sættes på deres barbermaskiner og barberblade. I udvalgte butikker skal disse produkter placeres på smarte hylder, som konstant kan registrere beholdningen via RFID tags og fortælle personalet, hvornår hylderne skal fylde op. Desuden skal RFID tags også aflæses ved udgangskasserne. Billetmaskinen.dk bruger unikke stregkoder på alle deres billetter. Billetterne scannes ved indgangen til arrangementet, og derved sikres, at der kun kan opnås adgang til arrangementet én gang per billet.