Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
|
|
- Henrik Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
2 Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål Øvelse: hvor står I i forhold til læringsmålene?
3 Program Dag 1 - Hvad er læringsdata, og hvorfor inddrage dem? - Et samlet evalueringssystem med elevernes læring i centrum. - Læringsmålsstyret undervisning. - Årsplanen. - Afrunding af dagen og input til i morgen. Dag 2 - Samarbejde om læringsdata i teamet.
4 Læringsmål for de to dage Du har viden om, hvordan forskellige typer læringsdata kan indgå i evaluering af elevers læring i undervisningsforløb. Du har viden om, hvordan du kan vurdere elevernes læring ved at bruge læringsdata og læringsmål. Du har færdigheder i at planlægge og gennemføre en evalueringsplan, der hænger sammen med årsplanen. Du/dit team har lavet en evalueringsplan for et eller flere undervisningsforløb i det kommende skoleår. Du/dit team har lavet et redskab til evaluering, som du/i kan bruge i et eller flere af dine undervisningsforløb.
5 Inspiration EVA-rapport fra 2014: Et bevidst blik på alle elevers læring systematisk brug af data til udviklingen af undervisningen.
6 Hvad er læringsdata? Data Data om elevers læring
7 Forskellige blik på elevers læring Hverdagsiagttagelser Læreren iagttager hele tiden, hvad der fungerer i undervisningen. Konstante tilpasninger af undervisningen. Man ville ikke kunne undervise uden disse iagttagelser. Systematisk indsamlede data Læren søger efter svar på specifikke spørgsmål. Systematik der sikrer, at ingen elever går under radaren. Refleksiv distance til egen praksis og mulighed for at få øje på noget nyt.
8 Hvorfor inddrage systematisk indsamlede læringsdata? Systematikken sikrer at ingen elever går under radaren. Godt grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis i en retning hvor alle elevers behov tydeligt ses og derfor bedre kan imødekommes. Refleksiv distance til egen praksis og dermed til udviklingen af undervisningen. Et nyt input til teamsamarbejdet. Faglige drøftelser om eleverne baserer sig på konkret og eksplicit viden om eleverne, som ofte vil have en form, hvor den kan deles. Brugbar viden til dialog med elever og forældre ( fx forældresamtaler og elevplan)
9 Summeøvelse Læs eller genlæs eksemplet fra rapporten Drøft med din sidemand: Hvad hæfter du dig ved i dette eksempel? Gør I noget lignende, eller kunne I forestille jer at gøre det?
10 Konkrete eksempler på læringsdata Observationsnoter om elevadfærd Karakterer Registreringer Resultater fra test Resultater fra spørgeskema Elevernes vurderinger Noter fra samtaler med eleverne Observationsnoter fra afleveringer
11 Læringsdata i evalueringer Læringsdata = den viden som indgår i evalueringen. Læringsmålene = de kriterier der lægges til grund i evalueringen. Vurderinger = lærerens/teamets vurdering af hvad de indsamlede læringsdata fortæller om læringsmålene.
12 Øvelse Gå sammen i grupper Diskuter hvilke erfaringer I har med at bruge forskellige former for læringsdata. Noter de forskellige former for læringsdata på post-it.
13 To overordnede typer af data Kvantitative data Kvalitative data Fx spørgeskema, optællinger, testresultater Fx interview, observationer, dokumenter og billeder Gode til at besvare. Hvor mange? Hvor ofte? Gode til at besvare. Hvorfor? Hvordan? Hvad?
14 Overordnede faser Fokusering og planlægning Indsamling af data Analyse og vurdering af data Anvendelse
15 Data om hvad Tegn på læring: indikerer elevens læring For eksempel Jeg vil lægge mærke til om -den enkelte elev bemærker genretræk ved arbejdet med andres digte. - Den enkelte elev bringer genretræk i spil, når vedkommende skriver selv, - Genrens terminologi bliver en del af elevens aktive ordforråd Tegn på deltagelse: Indikerer elevens læringsmuligheder For eksempel -Fravær -Opgaveaflevering
16 Et samlet evalueringssystem - med elevens læring i centrum Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
17 Rammerne for evaluering Kriterier/standarder Niveau Evalueringsværktøjer Fælles Mål Krav om løbende evaluering Indikatorer for kvalitetsrapporter Krav til kommuner om at specificere læringsmål og rammer Elev Nationalt og lokalt Skole Intern og ekstern Afsluttende prøver Nationale test Elevplaner Lærernes egne valg af værktøjer Kvalitetsrapporter Værktøjer til skolernes selvevaluering (centralt og i kommunerne) Indikatorer for kvalitetsrapporter Kommune Kvalitetsrapporter Nationale test og afsluttende prøver Internationale benchmarks National præstationsprofil i de nationale test Nationale måltal Nationalt Statusredegørelse Internationale evalueringer som PISA, TIMSS og PIRLS mv. Officielle evalueringer fra fx EVA Nationale test og afsluttende prøver
18 Rammerne for evaluering Kriterier/standarder Niveau Evalueringsværktøjer Fælles Mål Krav om løbende evaluering Indikatorer for kvalitetsrapporter Krav til kommuner om at specificere læringsmål og rammer Feedback Elev Resultater Nationalt og lokalt Skole Intern og ekstern Afsluttende prøver Nationale test Elevplaner Lærernes egne valg af værktøjer Kvalitetsrapporter Værktøjer til skolernes selvevaluering (centralt og i kommunerne) Indikatorer for kvalitetsrapporter Kommune Kvalitetsrapporter Nationale test og afsluttende prøver Internationale benchmarks National præstationsprofil i de nationale test Nationale måltal Nationalt Statusredegørelse Internationale evalueringer som PISA, TIMSS og PIRLS mv. Officielle evalueringer fra fx EVA Nationale test og afsluttende prøver
19 Reformen har tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
20 Måltal Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.
21 Rammerne for evaluering Kriterier/standarder Niveau Evalueringsværktøjer Fælles Mål Krav om løbende evaluering Årsplanen Indikatorer for kvalitetsrapporter Krav til kommuner om at specificere læringsmål og rammer Feedback Elev Resultater Nationalt og lokalt Skole Intern og ekstern Skolens evalueringsplan Afsluttende prøver Nationale test Elevplaner Lærernes egne valg af værktøjer Kvalitetsrapporter Værktøjer til skolernes selvevaluering (centralt og i kommunerne) Indikatorer for kvalitetsrapporter Kommune Kvalitetsrapporter Nationale test og afsluttende prøver Internationale benchmarks National præstationsprofil i de nationale test Nationale måltal Nationalt Statusredegørelse Internationale evalueringer som PISA, TIMSS og PIRLS mv. Officielle evalueringer fra fx EVA Nationale test og afsluttende prøver
22 Skolens evalueringsplan Formålet med evalueringsplanen er: at skabe overblik over skolens evalueringspraksis på klasse- og årgangsniveau og at opbygge en fælles evalueringsplan for skolen bestående af en samlet evalueringsplan for hver årgang.
23 Årsplanen som produktstrategi Man kan sammenligne en årsplan med en produktstrategi: Vi har en strategi (Nye forenklede Fælles Mål), et produkt (læring), nogle modtagere (elever, forældre, lærerteamet, ledelsen) og en afsender (læreren). Nu gælder det om at få produktet ud over rampen ud fra den strategi, der er lagt samt at blive vel modtaget af modtagerne. For at det kan lykkes, skal produktet have kvalitet, væsentlighed og aktualitet. Ligesom en årsplan.
24 1. forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Antal uger Kompetenceområde(r) og kompetencemål Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fokus emne, tema, genre Billedbogen som genre Realisme om fattigdom. Informerende tekster Digte Mad fra forskellige lande. Instruerende tekster Eventyr om intertekstualitet Computerspil Forfatterskabslæsning Ole Lund Kirkegaard Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Håndskrift og layout Færdighed: Viden: Eleven Eleven kan har viden om bruge enkle formateringsfunktioner funktioner i tekstbehandlin g Fremstilling(!) Færdighed: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Korrektur Færdighed: Eleven kan stave til almindelige ord Viden: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende tekster Viden: Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavem Omsatte læringsmål Dynamisk udfyldes løbende Evaluering fra forløb Dynamisk udfyldes løbende Læringsressourcer Kort, atlas Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/tablets Lokalebehov IT-lokale IT-lokale Skolekøkken
25 Fra Fælles Mål til læringsmål - med dansk som eksempel Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
26 Fra undervisningsmål til læringsmål Fra valg af aktiviteter og materialer til valg af læringsmål Fra fokus på fagligt indhold til fokus på elevernes læring og tilegnelse af kompetencer Fra fokus på individuel forberedelse til fokus på mere fælles forberedelse - styrke læringsmålstyret undervisning
27 Relationsmodellen
28 Måltragten Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for et undervisningsforløb *
29 Kompetencemål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb
30
31
32 Færdigheds- og vidensmål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb
33
34 Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål er mål for, hvilke færdigheder og hvilken viden eleven skal tilegne sig for at opnå en kompetence, og de er samtidig en hjælp til lærerens arbejde med progression. Færdigheds- og vidensmålene skal tydeliggøre færdigheder og viden, som kompetencen består af. sikre systematik mellem viden og kunnen. med konkretiseringsniveauet mindske lærerens oversættelsesopgave fra nationale standarder til konkrete læringsmål for den enkelte elev.
35 Læringsmål for et forløb Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb
36 Inddrag eleverne Når elever er med til at sætte mål, er det vigtigt, at de kender målene de forstår, hvad målene handler om de ved, hvad der forventes, at de skal gøre for at medvirke til, at målene kan blive indfriet de ved, hvordan de kan se, at de er på vej til at indfri de fastsatte mål de ved, hvordan de kan se, at de fastsatte mål er blevet nået.
37 Matrix Det Samfundsfaglige dansk og Pædagogiske 1 Fakultet og 2. klasse
38 Planlægningsskema for forløb kompetencemål: fremstilling Fag: Dansk Emne: Billedbogen som genre Varighed: 3 uger Klassetrin: 2. kl Læringsmål Færdighedss- vidensmål Håndskrift og layout: Færdighed: Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling Viden: Eleven har viden om formateringsfunktioner Fremstilling (!): Færdighed: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning. Viden: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende tekster Korrektur (!): Færdighed: Eleven kan stave til almindelige ord Viden: : Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåde Omsatte læringsmål - for forløb Jeg kan finde punktum, skrive store bogstaver, flytte rundt på ordene i tekstbehandlingen og lave flotte overskrifter Jeg kan begynde sætninger på forskellig måde og få tekst og billederne til at hænge sammen Jeg kan skrive en historie med tydelig handlingsbro. Jeg ved hvordan en billedbog er skruet sammen Jeg kan stave til: jeg, de, kunne, skulle, sagde, ville, mange og havde Undervisningsaktiviteter 1) Udgangspunkt i egne billedbøger. Indkredsning af genrens funktion gennem samtale, bogbytning og teaminterview. 2) Bearbejdning af billedbøgerne: Babyen der ikke ville ud af Kim Fupz Aakensson og Garmanns hemmelighed af Stian Hole. Fokus på struktur og billedbrug 3) Bearbejdning af kortere modeltekster med henblik på afdækning af sproglige træk. 4) Fællesskrivning på smartboard. Oplægget er begyndelsen på en historie med hovedperson og kontraster. Undervejs italesættes begyndelse midte og slutning. 5) Egen fremstilling af billedbogstekst eller billedbog 6) Tekster og bøger udstilles på biblioteket, og vi besøger et forlag Tegn på læring Niveau 1 Eleven skriver fortællende tekst på tastatur og tegner billede til. Niveau 2 Eleven skriver en fortællende tekst på tastatur med varieret sprogbrug og producerer vha. af denne en billedbog, hvor der er god vekselvirkning mellem tekst og billeder Niveau 3 Eleven skriver en fortællende tekst på tastatur i et varieret sprog og producerer en billedbog, hvor mange af de bearbejdede genretræk indgår og billederne fortæller noget, som ikke står i teksten Opmærksomhedspunkter(!) Fremstilling: Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i kendt teksttype Korrektur: Eleven kan stave til lydrette og almindelige ikke-lydrette ord
39 Planlægningsskema for lektioner Fag: Dansk Emne: Billedbogen som genre Klassetrin: 2. kl. Lektion Omsatte læringsmål Undervisningsaktiviteter - for lektioner Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Tegn på læring/ evaluering lektion Jeg kan fortælle om en billedbog, jeg ikke kendte på forhånd Jeg kan forklare, hvad en handlingsbro er Jeg ved, hvad en billedbog skal bruges til Dagens program gennemgås: Dagens mål Hvad ved I allerede? Samtale to og to om medbragte bøger. Hvornår og sammen med hvem har I brugt bogen? Bogbytte og læsestund Teaminterview fire og fire Evaluering Målene hænges op på væggen Videndeling Læreren styrer samtalen Evaluering Læreren tydeliggør, at det er omstændighederne omkring bogen som er i fokus Læreren sørger for bogbytte og ro omkring læsningen Læreren sætter makkerpar sammen i firemandsgrupper og viser hvordan man spørger Eleverne byder ind med alt hvad de ved om billedbøger. Her dukker handlingsbroen formodentlig op Eleverne fortæller hinanden om deres liv med bogen Eleverne læser Eleverne stiller hinanden spørgsmål om bøgernes indhold Eleverne skriver logbog Hvad skete i dag? Hvad handlede din makkers bog om (handlingsbro)? Hvorfor læser vi billedbøger? Niveau 1 Eleven kan gengive dagens hovedindhold Niveau 2 Eleven kan gengive dagens hovedindhold og genfortælle den bog, de har læst Niveau 3 Eleven kan gengive dagens hovedindhold, genfortælle den bog, de har læst og fortælle om billedbogens funktion Før logbogsskrivning evalueres på målene (hånden på hjerte og hjerne). Allerede her vil kunne observeres tegn på læring.
40 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
41 Opmærksomhedspunkter Dansk Matematik Børnehaveklasse
42 Øvelse Gå sammen i grupper Find jeres udkast til årsplan frem eller find skabelonen til årsplanen frem Find kompetenceområde(r) og færdigheds- og vidensmål for det første forløb i kommende skoleår Find dem frem i jeres læringsplatform/arbejdsredskab og fastgør dem til jeres årsplan Hvis I kan nå mere, fortsætter I til de næste forløb
43 Årsplanen Koblinger mellemlæringsmål, evaluering og læringsdata Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
44 Årsplanen skal Sikre at undervisningen kommer omkring de mål (kompetencemål og færdighes- og vidensmål), der skal sigtes mod på de gældende klassetrin. Sikre den løbende evaluering ved valg af evalueringsmetoder til de enkelte forløb. Tydeliggøre hvad eleverne skal lære og den faglige progression for lærerteam, ledelse, forældre og elever. Beskrive hovedtræk i undervisningens indhold. Give overblik over materialer, lokaler og særlige arrangementer i de forskellige forløb
45 1. forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Antal uger Kompetenceområde(r) og kompetencemål Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fokus emne, tema, genre Billedbogen som genre Realisme om fattigdom. Informerende tekster Digte Mad fra forskellige lande. Instruerende tekster Eventyr om intertekstualitet Computerspil Forfatterskabslæsning Ole Lund Kirkegaard Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Omsatte læringsmål Dynamisk udfyldes løbende Evaluering fra forløb Dynamisk udfyldes løbende Evaluering Håndskrift og layout Færdighed: Viden: Eleven Eleven kan har viden om bruge enkle formateringsfunktioner funktioner i tekstbehandlin g Fremstilling(!) Færdighed: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Korrektur Færdighed: Eleven kan stave til almindelige ord Viden: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende tekster Viden: Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavem Læringsressourcer Kort, atlas Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/tablets Lokalebehov IT-lokale IT-lokale Skolekøkken
46 Evaluering i årsplanen Centrale spørgsmål at stille sig selv: Hvilke spørgsmål skal evalueringen give jer svar på? Hvilke elevers udbytte vil I have viden om? Hvordan kan I få adgang til denne viden? (valg af metode til dataindsamling) Hvornår vil I indsamle data, så det passer bedst i forhold til undervisningen? I hvilken grad vil I inddrage eleverne, og hvordan vil I gøre det? Hvornår og hvordan vil I analysere og vurdere de indsamlede data? Hvordan forventer I at kunne bringe den ny erhvervede viden i spil i undervisningen?
47 Øvelse indtil kl Vælg et eller flere forløb i årsplanen, som I vil lave en evalueringsplan for. Brug spørgsmålene fra forrige side til at begynde at udforme evalueringsplanen. Husk de overordnede faser Fokusering og planlægning Indsamling af data Analyse og vurdering af data Anvendelse
48 Afslutning på dag 1 Afslut sætningen: Af alt det vi har drøftet i dag, er jeg lige nu mest optaget af Noget af det mest betydningsfulde ved dagen i dag har for mig været Det er især blevet klarere for mig
49
50 Fokus i dag Evaluering i årsplanen Samarbejde om evaluering
51 Erfaringer med evaluering Hvilke evalueringsværktøjer/ metoder I har erfaringer med?
52 En evalueringslogik Forskellige evalueringsværktøjer giver forskellig viden derfor godt med en fyldt værktøjskasse. Fokusering og planlægning Indsamling af data Analyse og vurdering af data Anvendelse
53 Videre arbejde Vælg et eller flere forløb i årsplanen, som I vil lave en evalueringsplan for. Brug dokumentet med arbejdsspørgsmål.
54 Frokost Kom tilbage kl
55 Samarbejde om læringsdata i teamet Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
56 Det funktionelle samarbejde er virkningsfuldt Ph.d. afhandling af Lise Tingleff (2012) Teamsamarbejde er virkningsfuldt når det handler om at bidrage til at kvalificere den pædagogiske praksis i forhold til: Lærernes handlinger i praksis Elevernes læring Teamet forholder sig primært til didaktiske og pædagogiske (faglige) analyser, refleksioner og diskussioner af: elevernes læring. undervisningens organisering og plan ift. elevernes læring. udvikling af undervisning og den pædagogiske praksis. overordnet set udvikling af egne didaktiske og pædagogiske kompetencer (lærerens læring).
57 Møder, fordi vi skal I kontrast står det såkaldte formelle samarbejde, som er et samarbejde der primært handler om: at planlægge hvad der skal ske, altså fremadrettede aktiviteter. at fylde skemaet ud, fordele aktiviteter og få dem til at fungere. Det handler i mindre grad om, hvorfor, dvs.: Analyser (forståelse) af elevers læringsproces. Begrundelser for de valgte aktiviteter (refleksioner og didaktiske overvejelser). Overvejelser over hvordan de forskellige aktiviteter kan og skal indgå i et forløb (ift. indhold, mål, progression, differentiering, evaluering etc.)
58 Teammøder
59 Fem simple anbefalinger Gør evaluering til et fast punkt på teammøder/fællesforberedelse. Tænk altid evaluering ind fra starten, når et læringsforløb planlægges. Del dine erfaringer med kollegerne, og vis hinanden hvad I gør. Sørg for at dokumentere evalueringen, så du/i kan bruge den på et senere tidspunkt. Husk at bruge evalueringerne til noget. Ellers er det ligegyldigt.
60 Øvelse Læs eksemplet og drøft med sidemanden Hvad hæfter I jer ved? Hvordan vil der være hensigtsmæssigt for jer at samarbejde om evaluering og læringsdata?
61 Videre arbejde Vælg et eller flere forløb i årsplanen, som I vil lave en evalueringsplan for. Brug dokumentet med arbejdsspørgsmål.
62 Læringsmål for de to dage Du har viden om, hvordan forskellige typer læringsdata kan indgå i evaluering af elevers læring i undervisningsforløb. Du har viden om, hvordan du kan vurdere elevernes læring ved at bruge læringsdata og læringsmål. Du har færdigheder i at planlægge og gennemføre en evalueringsplan, der hænger sammen med årsplanen. Du/dit team har lavet en evalueringsplan for et eller flere undervisningsforløb i det kommende skoleår. Du/dit team har lavet et redskab til evaluering, som du/i kan bruge i et eller flere af dine undervisningsforløb.
63 Afslutning Evt sparring med makkerteam eller fælles fremhævning af de vigtigste pointer Afslut sætningen: 1. Jeg er især stolt af at have bidraget med 2. Jeg vil allerede i morgen 3. Hvis Kristine og Margit skal undervise i dette forløb igen skal de
64 Tak for i dag - og god arbejdslyst!
65
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.
Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereÅrsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og
Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereStoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereFormidling der brænder igennem
Formidling der brænder igennem 3. møde, hvordan brænder man igennem med sit budskab? Gentofte Hovedbibliotek Den 7. juni 2012 Fokus for dagen Formidling af et budskab til en specifik målgruppe, varetagelse
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereMatematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016
Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereFablen Af Anders Korsgaard Pedersen
1/5 Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 3. - 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde med fabelgenren gennem fem udvalgte fabler af Æsop, H. C. Andersen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereSociale mål for 2. klasse
Sociale mål for 2. klasse 2015-16 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte
Læs mere