It på folkeskoleområdet Helsingør kommune:

Transkript

1 It på folkeskoleområdet Helsingør kommune: 1. Der er opsat 512 interaktive tavler til dækning af samtlige klasse- og faglokaler samt div. personalerum 2. Alle lærere har fået egen Netbook stillet til rådighed 3. Eleverne i 0.kl.- 6.kl. har fået egen Netbook. 4. At alle skoler har fået etableret et lokalt trådløst netværk.

2 It på folkeskoleområdet Helsingør kommune: Dansk, matematik, sprog, naturfag og børnehaveklasse 35 timers efteruddannelsesforløb i samarbejde med Microsofts uddannelsesafdeling i skoleåret 2011/ timers efteruddannelsesforløb i skoleåret 2012/2013

3 Nordvestskolen: 550 elever 40 lærere 5 specialklasser Modtageklasse 30% tosprogede

4 Læringsrummet: - Klasseledelse - Faglig ledelse - Adfærdsledelse - Refleksion Læringsmål Faglige mål Evaluering Vurdering for læring Elevplan Læringsflow Didaktisk design Materiale understøttelse Device understøttelse

5 Princippene i VFL Elevers forudsætninger for at lære styrkes hvis de: Forstår hvad de skal lære og hvad der forventes af dem. (klare mål og kriterier) Får tilbagemeldinger som fortæller dem om kvaliteten på arbejdet eller præstationen. Får råd om hvordan de kan forbedre sig. Er involverede i eget læringsarbejde ved blandt andet at vurdere eget arbejde og udvikling.

6

7 Ændret elevrolle Ændret lærerrolle Ændret lederrolle

8 Organisation og information Der findes tre slags organisationer: De som får ting til at ske. De som ser sager ske. Og de som undrer sig over, hvad der skete. Hvis en organisation skal fungere, skal både medarbejdere og ledere have den information de har brug for, herunder information om hvordan andre oplever deres adfærd, holdninger og resultater.

9 De vigtigste faktorer er: Læreren udgør en forskel (Hattie 2009) Lærerens evne til at lede klasser Relation mellem elev og lærer Tilbagemelding til elevene Direkte instruktioner om arbejdsindsats, læringsmål og adfærd Brug af kognitive strategier som støttende dialog, opsummering, spørgsmål, og lignende Læreren har den mest betydningsfulde indflydelse på elevenes læring.

10 Årets gang på lærer/teamniveau Ledelsen drøfter med lærerne: mål for undervisningen de opgaver, teamet har ansvar for Teamet planlægger sit arbejde for skoleåret fx: undervisningens overordnede indhold undervisningens struktur overordnet indhold af opgaver tilknyttet undervisningen skole-hjemsamarbejde Ledelsen drøfter prioriteringen og fordelingen af opgaver i tilknytning til undervisningen individuelt og i teamet I samarbejde med ledelsen udarbejder teamet i løbet af skoleåret en mere detaljeret udmøntning af arbejdstiden i relation til målene for undervisningen. Ledelse og lærerteam drøfter mål og målopfyldelse i løbet af skoleåret med henblik på justeringer og prioriteringer.

11 Årsplanen Hvad skal eleverne lære Fokusmål Undervisningsplaner Konkrete uv.mål for forløbet Klassens mål Evaluering Årgangsteamsamtaler Ugeplaner Test Organisering Løbende evaluering Individuelle mål Elevsamtale Elevplan

12

13 Klasse Dato Leder Lærer Fag Lektion Start/slut 3.b 4.okt AP AD Eng Elev/elev relation 4 Lærer/Elev relation 4 Fysiske rammer/indeklima 3 Er der et klart fokus; herunder anvendelse af it? 3 Kan jeg med det jeg ser og hører få øje på mål, forventniner bag timen Hvor godt forstår eleverne de anvisninger de får 3 Hvad er niveauet for elevernes engagement 3 Hvad viser væggene i klassen, er der eksempler på elevernes produktioner, dokumentation af mål, evalueringer mv 3

14 Teamsamtale med ledelsen 1. Årgangsteammøde: Årsplaner som teamets strategiske ledelsesredskab: Hvordan har det været at arbejde med årsplansskabelonen? Hvilken betydning har årsplanlægningen for din undervisning? Hvilke refleksioner giver årsplanerne anledning til i det daglige arbejde? Hvordan kan det ses at målet vil blive nået? årsplanen som en sammenhængende evalueringspraksis Klasseledelse på NV: Hvilke udviklingsområder er valgt? Hvordan arbejder I med dette? Dokumentation / mapper - logbog

15 2. årgangsteammøde. Årsplaner som teamets strategiske ledelsesredskab: Hvordan kan vi se at målet er nået? Hvad lykkedes i forhold til din planlægning hvilke justeringer og tiltag har der været behov for undervejs? Hvordan vil du anvende denne viden i forhold til næste års planlægning? Klasseledelse på NV: Hvad har arbejdet med klasseledelse betydet for jer som lærere? Hvilke udfordringer er forbundet med klasseledelse? Hvilke fortsatte udviklingsmuligheder er der i arbejdet med klasseledelse? Hvilke opfølgningsinitiativer er vigtige i relation til at støtte jeres arbejde? Hvad skal der følges op på? Hvem har ansvaret for opfølgningen?; Hvornår skal opfølgningen ske? Dokumentation / mapper - logbog

16 Et eksempel:

17 Fag: Matematik Klassetrin: 3. klasse Elevforudsætninger: Kendskab til brug af Photostory 3, eleverne bruger jævnligt pc`ere i undervisningen og har almen kendskab til brug af digitalkamera. Tidsforbrug: 10 lektioner Tilgængelige ressourcer: PC`ere, med Photostory + netadgang, 6 digitalkamera, 12 headset,. Smartboard til fremvisning af færdige produkter. Beskrivelse af forløb Ved at integrerer multimodal medier i et konkret undervisningsforløb er det vigtig at overveje hvilke vidensmål eleverne skal opnå. Overvejelserne var følgende: I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? I hvilket omfang skal eleverne kunne anvende den viden i nye sammenhænge? Og i hvilket omfang skal de kunne forholde sig til den viden de har tilegnet sig? I matematikundervisningen er der en målsætning om at lave en huskebog der indeholder elevproduktioner som en formelsamling. I det konkrete forløb har klassen arbejdet med gangetabeller. Som et element i undervisningsforløbet skulle eleverne producere en film der viser den lille tabel. Eleverne har arbejdet 2 og 2 og udvalgt den tabel de vil fordyber sig i. Oplægget har været at de skulle lære en tabel samt lave en fremvisning den billede og lyd der viste deres kendskab til tabellen. Eleverne fik følgende tjekliste som udgangspunkt for arbejdet: Mellem 5 15 billeder Tydelig tale på alle billeder Tydelig tekst på alle billeder Musik med lavere lydstyrke end jeres indtaling Èt tydeligt emne ex 3-tabellen. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem de enkelte billeder og den valgte tabel Vær kreativ

18 Eleverne brugte to lektioner på at tage fotos og gik herefter i gang med at uploade billederne til computeren. Herefter brugte de programmet Photostory 3 til at lave deres gangefilm. Som baggrundsmusik udvalgte eleverne musiknumre fra Jamendo.com. Matematiklæreren samler elevproduktionerne i en klassemappe i OneNote. I forløbet har eleverne arbejdet med den samme aktivitet på hver deres faglige niveau. Fordi eleverne arbejder på forskellige niveauer, består en del af lærerens forberedelse i at sætte individuelle mål for eleverne. Fremadrettet vil arbejdet med de digitale huskebøger i matematik foregå, når klassen afslutter et fagligt forløb. Da får eleverne til opgave at sætte lyd og billede sammen til en huskebog over det de har lært. Hvis emnet fx er geometri, kan det være, at eleverne producerer et bidrag til klassens digitale portfolio, hvori de forklarer, hvordan areal og omkreds af en given figur udregnes.

19 Hvordan gjorde it en forskel? It gjorde den forskel at eleverne kunne visualisere deres arbejde med tabellerne kreativt. Elevernes arbejde med både tekst, lyd, billede og video gjorde eleverne mere aktive end traditionel matematikundervisning. I det konkrete eksempel er it med til at eleverne skaber deres egen struktur i opgaveløsningen. I og med at forløbet har indeholdt tekst, lyd, billede får eleverne undervejs i forløbet integreret den faglige viden til egne erfaringer. Formidlingen af det faglige indhold styrkes betragteligt i og med at der er anvendt forskellige medieudtryk It giver i dette forløb eleverne mulighed for at redigere i deres produkt (både på lyd- og billedsiden) indtil de er tilfredse med deres egen præsentation. At blive konfronteret med denne type dokumentation, for eget arbejde, senere vil være med til at tydeliggøre faglige fremskridt.

20 IT som en central del af undervisningen: Træning i informationssøgning, aktive samfundsborgere i et digitaliseret videnssamfund, et samfund i forandring. Eleverne lærer både at producere til sig selv og til andres brug, samt finde oplysninger i andres materiale. De trænes i at blive aktive deltagere, frem for blot modtagere. I dette forløb trænes eleverne i at blive selvstyrende og rammerne er fleksible. De styrkes i samarbejde og formålet bliver aktiv deltagelse til gavn for hele klassen. Basale færdigheder: kendskab til programmerne og produkterne, lære at betjene apparaterne. Kompetencer i at behandle indsamlet data, samarbejde, videndeling samt evnen at tilpasse sig nye udfordringer Når eleverne selv producere er de nød til at reflektere over det faglige indhold og tage stilling til præsentationsformen. I og med at produktet for forløbet var en huskebog har det givet eleverne mulighed for at kommunikere den viden de har tilegnet sig til andre. Og det har givet læreren mulighed for at evaluere om eleverne har tilegnet sig de opstillede mål. Produktet er derfor ikke et mål i sig selv, men en integreret del af skolens videns- og læringspraksis.

21 Henvisning til relevante faglige mål og især indhold i faghæfte 48 Produktion og formidling Eleverne opnår kompetencer i at kunne forholde sig bevidst og kritisk til produktets udformning og formål i forhold til at ramme målgruppe, klassen. Produktets præsentation i forhold til afsender og modtagerforhold. Samle tilgængelig viden og videregive den faglige viden i forskellige præsentationsformer. (billede, lyd og tale). Overveje sikkerhedsspørgsmål i forhold til f. eks personlige billeder og copyright. Eleverne trænes i at blive mere bevidste og kompetente vidensproducenter og vidensformidlere. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Eleverne opnår kompetencer i at anvende relevante IT-ressourcer og platforme, ved at være med til at opbygge en platform i fællesskab i klassen. I forhold til relevante faglige mål har et hovedsigte med forløbet været at eleverne har arbejdet med følgende matematiske kompetencer (jf. Fælles mål 2009): erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) Udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikationer

22 læreren eleven device undervisningen Når elev-færdigheder og lærerens didaktiske kompetencer indgår som gensidige afhængige forhold åbnes nye horisonter

23 Tre pointer: Ledelsesmæssigt fokus på it-anvendelse Kulturforandring på skolen Bak op om lærerne