Arbejdsmarkedsreformer kan sikre velfærden

Transkript

1 Arbejdsmarkedsreformer kan sikre velfærden 1

2 2

3 3 Forord Den offentlige økonomi er præget af milliardstore underskud. Underskuddet skyldes i høj grad den aktuelle økonomiske krise, men dækker også over en strukturel ubalance i samfundet: Vi bliver færre til at forsørge flere. Den demografiske udvikling bærer en del af skylden. Antallet af ældre stiger, mens antallet i den erhvervsaktive alder falder. Men ubalancen er også et resultat af, at stadig flere personer i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet og i stedet modtager overførselsindkomster. Tilbagetrækningsreformen og reduktionerne i efterlønnen giver et stort bidrag til forbedring af samfundsøkonomien. Men det er langt fra nok. Hvis ikke der gennemføres nye reformer, kan vi se frem til massive underskud på de offentlige finanser, så langt øjet rækker. Og det betyder i sidste ende omfattende besparelser på velfærden. Udfordringen er derfor klar: Hvis vi skal opretholde et rimeligt velfærdsniveau i Danmark, er der behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Og det er nødvendigt at rette fokus mod indkomstoverførslerne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge osv. Alternativet til reformer er massive nedskæringer i velfærdssamfundet. KL opfordrer med dette oplæg til, at Folketingets partier gennemfører de nødvendige arbejdsmarkedsreformer helst med et bredt flertal. København, februar 2011 Jan Trøjborg formand Kristian Wendelboe adm. direktør

4 4

5 Indholdsfortegnelse Side 01 Øget arbejdsudbud via reformer af overførselsindkomster 06 Hvad er udfordringen? 06 Hvad er løsningen? Alle der kan, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet 08 Tab af arbejdsevne er ikke nødvendigvis permanent 08 Diagnoser må ikke diktere Krav til de ledige og incitamenter til at arbejde 10 Tidlig indsats imod ungdomsarbejdsløshed nødvendig 10 Incitamenter til at være i arbejde bør styrkes Hurtigere gennem uddannelserne Bedre udnyttelse af arbejdsstyrken 14 Lav ugentlig arbejdstid i Danmark 14 Konkurrenceevnen skal forbedres Produktiviteten skal øges 16 Ny teknologi og nye arbejdsformer skal udnyttes 16 Arbejdsmarkedet skal opkvalificeres Udenlandsk arbejdskraft skal bruges klogt Noter 19

6 6 01 Øget arbejdsudbud via reformer af overførselsindkomster Den økonomiske krise kradser. Alene i 2012 forventes der et underskud på de offentlige finanser på 100 mia. kr. Det er en uholdbar situation, og den står derfor på smalhals i hele den offentlige sektor i disse år. Det har borgerne allerede mærket. Kommunerne har de seneste år gennemført betydelige servicereduktioner og effektiviseringer af velfærden. En ting er imidlertid den aktuelle ubalance i kølvandet på den økonomiske krise. Noget andet er, at der selv med en bedre konjunkturudvikling i de kommende år stadig er udsigt til offentlige budgetunderskud, så langt øjet rækker, jf. figur 1. Pct. af BNP Den offentlige økonomi er med andre ord i strukturel ubalance. Forklaringen er simpel: Den demografiske udvikling indebærer, at antallet af ældre stiger, mens antallet af erhvervsaktive falder. Og det vil fortsætte sådan i mange år frem. Samtidig foregår der en yderst problematisk udvikling, hvor stadigt flere borgere i den erhvervsaktive alder placeres uden for arbejdsmarkedet på overførselsindkomster. Hvis ikke der sker grundlæggende reformer af indkomstoverførslerne, vil det betyde, at der bliver færre penge at levere service for. Derfor er alternativet til reformer af overførselsindkomster markante nedskæringer i velfærden. Hvad er udfordringen? Frem mod 2040 vil antallet af borgere udenfor den erhvervsaktive alder stige med over , mens Figur 1 Strukturel saldo på de offentlige finanser (inkl. tilbagetrækningsreformen). Kilde: Finansministeriet antallet på arbejdsmarkedet samtidig falder med omkring Det betyder kort sagt, at der i 2040 vil være færre hænder til dels at opretholde produktionen og derved skatteindtægterne i samfundet, dels at udføre og betale for de ekstra ydelser, som fx det stigende antal ældre vil medføre, jf. figur 2. Ud over at der kommer til at mangle personer i den erhvervsaktive alder er der også en strukturel udfordring på overførselsområdet. En stadig større andel af personer i den erhvervsaktive alder står nemlig udenfor arbejdsmarkedet. Personer på overførselsindkomster omfatter grundlæggende to grupper. Den ene gruppe er arbejdsmarkedsparate ledige på dagpenge og kontanthjælp. Den anden gruppe består af personer, som er udenfor det almindelige arbejdsmarked og på fx førtidspension, efterløn eller i fleksjob. Figur 3 illustrerer udviklingen i den samlede andel af personer på overførselsindkomst, samt hvor stor en andel af denne gruppe som er ledige, og derved står til rådighed for arbejdsmarkedet. Som figuren viser, er afstanden mellem den samlede andel personer på overførsler (orange kurve) og andelen af ledige (blå kurve) blevet større over tid. Hvad er løsningen? Udfordringen er til at få øje på for den offentlige sektor i Danmark. Der er udsigt til underskud, så langt øjet

7 7 index, 2011 = 100 rækker. Og pengene skal jo passe i den sidste ende. Det har gældskrisen mindet os alle om. Hvis ikke der bliver taget fat om denne udfordring i tide, vil det medføre markante forringelser af velfærdssamfundet. Både den tidligere og den nuværende regering har allerede vist vilje til at gennemføre reformer. I Figur 2 Udviklingen i folketallet i forskellige aldersgrupper, 2011=indeks 100. Kilde: Danmarks Statistik årige 2006 stod et bredt flertal i Folketinget bag det såkaldte Velfærdsforlig, som bl.a. indebar en gradvis højere aldersgrænse for at kunne modtage efterløn og folkepension. I 2010 blev genopretningsplanen vedtaget, som bl.a. indebar en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år. Og vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen har både forhøjet Figur 3 Overførselsindkomster til de årige. Kilde: Danmarks Statistik årige årige 80+ årige Overførselspct. efterlønsalderen og forkortet efterlønsperioden. Det har mærkbart forbedret de offentlige finanser. Men som det fremgår tydeligt af figur 1, er alle disse reformtiltag ikke tilstrækkelige til at opnå strukturel balance. På trods af reformtiltagene, stiger underskuddet på de offentlige finanser gradvist efter 2020 til over 1 pct. af BNP. Det betyder altså, at Folketinget skal finde nye reformer, der i størrelsesorden svarer til tilbagetrækningsreformen. Og reformer tager tid at indfase. Derfor skal beslutningerne træffes nu. Derfor er det nødvendigt, at Folketinget gennemfører nye, markante reformer af overførselsindkomster såsom førtidspension, kontanthjælp, fleksjob og sygedagpenge. Hvis ikke der i tide bliver taget fat om denne udfordring, vil der komme til at mangle hænder på arbejdsmarkedet, og kommunerne vil være tvunget til løbende at skære dybere og dybere i den offentlige service. Hvis beskæftigelsen øges, så fuldtidspersoner flytter fra overførselsindkomst til beskæftigelse, betyder det en forbedring af de offentlige finanser med ca. tre mia. kr. Hvis tre mia. kr. i stedet skal findes gennem besparelser, betyder det fx løn til ca færre lærere i folkeskolen eller ca færre pædagoger i daginstitutionerne Ledighedspct Regeringen har i sit regeringsgrundlag lagt op til, at arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med personer frem mod Det er en målsætning, som KL støtter og kommunerne gerne vil bistå regeringen med at indfri. I det følgende er angivet nogle af de forskellige overvejelser, som KL mener, bør indgå i reformtiltag, der øger arbejdsudbuddet.

8 8 02 Alle der kan, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet Antallet af personer som står på kanten af - eller helt uden for - arbejdsmarkedet er som nævnt stigende. I dag er knap personer i den erhvervsaktive alder på en eller anden form for overførselsindkomst. jf. Tabel 1 Størstedelen af denne gruppe er modtagere af fx førtidspension, sygedagpenge og fleksjob, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er der behov for at gøre noget ved. Det store antal personer, som står uden for arbejdsmarkedet er en afgørende udfordring i forhold til at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i fremtiden. Samtidig er fx det stigende antal tilkendelser af førtidspension Tabel 1 Personer på overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder. Kilde: Jobindsats. Periode: 2011 (rullende år) problematisk. Det sender et forkert signal ikke mindst til unge mennesker at give en varig offentlig forsørgelse, så der ikke vil være brug for deres arbejdskraft i fremtiden. Førtidspension må ikke blive en permanent ydelse for personer, som reelt kan eller vil få mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet senere i livet. Derfor skal tildeling af førtidspension være den absolut sidste udvej, når alle andre alternativer har været afprøvet. I alt modtager næsten en kvart million danskere førtidspension. Alene i 2010 fandt der nye tilkendelser sted. Særligt er der sket en stigning i antallet af nytilkendelser for unge op til 30 år, jf. figur 4. Antal fuldtidspersoner A-dagpenge Kontant- og starthjælp heraf arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere heraf ikke-arbejdsmarkedsparate Sygedagpenge Ledighedsydelse og fleksjob Førtidspension Efterløn I alt Regeringen har annonceret, at den bl.a. vil reformere førtidspensionsog kontanthjælpssystemet, ligesom den vil se fleksjobordningen efter i sømmene. KL vil opfordre regeringen til, at der ikke bliver tale om mindre justeringer i de nuværende ordninger, men at der derimod bliver tale om grundlæggende ændringer, så bl.a. antallet af førtidspensionister reduceres. Det er nødvendigt at flere bidrager på arbejdsmarkedet for at skabe et ordentligt fundament for fremtidens velfærd. I det følgende peger KL på nogle af de overvejelser, som bør indgå i de annoncerede reformtiltag. Tab af arbejdsevne er ikke nødvendigvis permanent Et tab af arbejdsevne betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan arbejde igen. Tværtimod viser undersøgelser, at nogle grupper af personer på varige ydelser som førtidspension og fleksjob oplever en forbedret arbejdsevne efter nogle år. Et tab af arbejdsevne behøver altså ikke være permanent, og det bør ydelserne heller ikke være særligt ikke når det gælder unge mennesker. Det er derfor helt afgørende, at vi løbende følger op på den enkelte overførselsmodtagers behov og løbende sikrer en tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det er helt afgørende, at man ikke tildeler varige ydelser som fx førtidspensioner til personer, som på et senere tidspunkt kan indgå på arbejdsmarkedet igen. Diagnoser må ikke diktere Samtidig kan det også konstateres,

9 9 Figur 4 Udviklingen i nytilkendelser af førtidspension, 1998=indeks 100. Kilde: Ankestyrelsen I alt år år år år år år at antallet af psykiske diagnoser er steget kraftigt indenfor de sidste 10 år. Det er næppe udtryk for, at vi bliver mere syge, men derimod at vi i højere grad diagnosticerer psykiske lidelser. Erfaringerne fra praksis viser, at diagnoserne i sig selv kan øge presset for ydelser som fx førtidspension. Andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse er steget fra 29 pct. i år 2000 til 51 pct. i For unge i alderen 20 til 30 år er det 82 pct. af nytilkendelserne, som skyldes psykiske lidelser. Kilde: Ankestyrelsen Der er behov for at diskutere konsekvenserne af denne udvikling. En diagnose kan være et godt redskab til at afdække en borgers behov, men en diagnose må ikke være ensbetydende med, at der er noget galt med en borger, og at borgeren KL vil opfordre til, at regeringen i sine bebudede reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp fokuserer på, at: Alle der kan, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet overførsler må aldrig blive borgerløn. Tab af arbejdsevne ikke nødvendigvis er permanent, og at især unge mennesker ikke i en tidlig alder bør udelukkes fra arbejdsmarkedet. derfor automatisk har krav på en bestemt ydelse. Det skal fortsat være op til en konkret vurdering af borgerens behov. En førtidspensionering bør være absolut sidste udvej. Personer i fx fleksjob skal have tilskyndelse til at arbejde mere, når arbejdsevnen forbedres. Der skal gøres op med tanken om, at nogle diagnoser automatisk medfører bestemte ydelser.

10 10 03 Krav til de ledige og incitamenter til at arbejde Der er også behov for at sætte ind over for gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige, som i dag er på dagpenge og kontanthjælp. De ledige skal både have hjælp og mødes af krav for at finde et job. Ret og pligt skal derfor gå hånd i hånd. Det er helt afgørende, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke rimeligt, hvis personer med fuld arbejdsevne er for kræsne til nogle typer af jobs. Alle må være klar til at yde. Det er de fleste bestemt også, men analyser har vist, at der er mindre grupper af arbejdsmarkedsparate ledige, som reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Borgere med fuld arbejdsevne, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Tidlig indsats imod ungdomsarbejdsløshed nødvendig Der er særligt behov for en aktiv indsats overfor de unge, som i dag er arbejdsløse. Det bør have højeste prioritet at hjælpe denne gruppe ud på eller tilbage på arbejdsmarkedet. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at under halvdelen af de arbejdsmarkedsparate unge, som modtog langvarig kontanthjælp i 1994, er i beskæftigelse i dag. Hovedparten af de unge er enten ledige eller helt udenfor arbejdsmarkedet. Det er et stort problem for de unge og det er dyrt for samfundet, hvis unge mennesker parkeres på offentlig forsørgelse og aldrig kommer ordentligt ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at der sikres særligt fokus på en tidlig indsats over for de unge ledige. Incitamenter til at være i arbejde bør styrkes Det skal samtidig kunne betale sig at arbejde. Lønmodtagere skal belønnes for deres indsats, og alle bør have et økonomisk incitament til at komme i arbejde. Det er vigtigt i forhold til den enkelte ledige. Men der Danmarks Statistik laver hvert år en Arbejdskraftundersøgelse. Seneste undersøgelse viser, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere efter deres egen opfattelse ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden Værst ser det ud med de kvindelige kontanthjælpsmodtagere, er også et vigtigt signal til resten af samfundet for at sikre den fortsatte opbakning til velfærdsstaten. Det kan heldigvis betale sig for de fleste at arbejde. Men det ændrer ikke ved, at der i nogle brancher ikke findes tilstrækkelig stor økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Det er særligt et problem i lyset af, at mange kontanthjælpsmodtagere efter eget udsagn vil have mindst kr. i gevinst for at sige ja til hvor 46 pct. ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig viser en ny analyse fra DA, at hver tredje arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager efter eget udsagn vil have en løn, der giver mindst kr. mere om måneden efter skat end det kontanthjælp giver, hvis de skal sige ja til et job.

11 11 et arbejde, jf. boksen til venstre. En måde at øge arbejdsudbuddet på er derfor at øge forskellen mellem at være i lønnet arbejde og være afhængig af indkomstoverførsler. I dag reguleres overførselsindkomsterne hvert år med satsreguleringsprocenten, der er bundet op på lønudviklingen på DA-området. Lønudviklingen er typisk højere end inflationen, og på den måde får modtagere af overførselsindkomst årligt forbedret deres købekraft som følge af, at de der er på arbejdsmarkedet har sikret sig en lønfremgang. Hvis overførselsindkomsterne i højere grad afspejlede den almindelige prisudvikling i samfundet (inflationen), ville modtagere af overførselsindkomster få sikret en uændret købekraft, samtidig med at det økonomiske incitament til at komme i arbejde, gradvist ville blive forstærket. KL vil opfordre til, at: Der er i de kommende reformer lægges vægt på at styrke de økonomiske incitamenter til at søge arbejde. Der igangsættes en undersøgelse af, hvordan mobiliteten kan øges for de ledige både geografisk og i forhold til brancheskift. Der skabes fælles fodslag mellem jobcentre og a-kasser om at stille krav om rådighed til de ledige.

12 12 04 Hurtigere gennem uddannelserne I Danmark har vi en relativ høj alder, når vi er færdige med vores uddannelse, og det går ud over den tid, vi er på arbejdsmarkedet. Hvis de unge fulgte den direkte vej fra 9. klasse gennem uddannelsessystemet, ville de i gennemsnit komme fire år tidligere ud på arbejdsmarkedet. Det ville betyde en forøgelse af arbejdsstyrken på omkring fuldtidspersoner. De danske unge er generelt ældre, når de starter på en videregående uddannelse end i andre lande. Samtidig skifter en del af de studerende retning undervejs i studieforløbet. Det er medvirkende til, at gennemsnitsalderen blandt de studerende på videregående uddannelser i Danmark er blandt de højeste i verden, jf. figur 5. Det er uholdbart og koster Danmark mange tabte arbejdstimer sammenlignet med de øvrige lande. For at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet kan det være nødvendigt at reformere SU-systemet, der i international sammenhæng er meget generøst. I vores nabolande Norge og Sverige ydes SU en fx som et lån på overbygningen. Det øger de studerendes incitament til at gøre studierne færdige så hurtigt som muligt. SU-systemet bør generelt understøtte, at de studerende har incitament til hurtigere at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse. Samtidig kan det være nødvendigt at gennemføre uddannelsesreformer. I den forbindelse kan det fx overvejes, om de måneder lange sommerpauser, som de studerende på de videregående uddannelser oplever, kan udnyttes bedre. I nogle lande har man i stedet indført tre semestre på et år. KL vil opfordre til, at: Der gennemføres reformer af uddannelsessystemet, der kan få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Der gennemføres initiativer, der giver de studerende større incitament til hurtigt at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse. Figur 5 Medianalder ved start på videregående uddannelser, Kilde: OECD, Education at a Glance OECD indicators. 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 20,5 20,0 19,5 19,0 18,5 Sverige Danmark Schweiz Finland Tyskland Norge New Zealand Tjekkiet OECD gns. Holland Italien UK Irland Spanien Sydkorea Belgien Japan

13 13

14 14 05 Bedre udnyttelse af arbejdsstyrken Regeringen har i sit regeringsgrundlag lagt op til trepartsforhandlinger med lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Formålet er at øge arbejdsudbuddet svarende til ca personer frem mod KL vil opfordre til, at der med trepartsforhandlingerne indledes et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter om både at øge arbejdsudbuddet og fleksibiliteten med henblik på at gøre danske arbejdspladser mere konkurrencedygtige Lav ugentlig arbejdstid i Danmark Hvis man skal øge arbejdsudbuddet kan det blive nødvendigt at se på den ugentlige arbejdstid. Den er meget lav i international sammenhæng, som det fremgår af figur 6. Tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at der i løbet af de sidste ti år er sket et fald fra 35,7 til 34,8 timer i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i Danmark. En mulighed er, at der indgås aftale om en længere normal arbejdsuge end de 37 timer, der i øjeblikket er standard på arbejdsmarkedsområdet. En mindre indgribende model kunne være, at den enkelte ansatte sammen med arbejdsgiveren får bedre muligheder for at aftale en højere ugentlig arbejdstid. På det seneste har der i medierne også været omtalt muligheder for at se på den betalte frokostpause i den offentlige sektor. En anden mulighed er at få flere deltidsansatte over på fuld tid. Især i det offentlige er der mange deltidsbeskæftigede. Og ifølge personaleorganisationerne ønsker en del af disse at få flere timer. Det er et potentiale, der bør udnyttes både ved at gøre arbejdstidsreglerne mere fleksible og ved at gøre op med deltidskulturen inden for visse faggrupper. Man kan også se på de frihedsrettigheder, som gælder på det danske arbejdsmarked i forhold til fx ferielængde og antallet af søgnehelligdage. I international målestok er der yderst gunstige vilkår på det danske arbejdsmarked, og det har stor betydning for Figur 6 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i udvalgte OECD-lande, Kilde: OECD, Average usual weekly hours worked on the main job Holland Danmark Norge Irland Schweiz Tyskland Australien UK Sverige Belgien Luxemborg Finland Frankrig OECD gns. Spanien Portugal Polen Tjekkiet Korea Tyrkiet

15 15 Figur 7 Udviklingen i enhedslønomkostninger (konkurrenceevne) sammenlignet med udlandet, Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår = Konkurrenceevnen skal forbedres Det Økonomiske Råd vurderede i dets rapport om dansk økonomi fra efteråret 2011, at de danske lønninger fra generelt er steget hurtigere end lønningerne i udlandet. Eftersom den højere lønudvikling ikke har afspejlet sig i en højere produktivitetsvækst, har resultatet været en kraftig forværring af den danske konkurrenceevne på ca. 20 pct. i perioden. jf. Figur 7. Den moderate udvikling i de danske lønninger de senere år og forventningen om begrænsede lønstigninger i de kommende år vurderes at indebære en lille forbedring af lønkonkurrenceevnen. Men rådet konkluderer, at danske virksomheder og lønmodtagere står over for en længere periode med pres på produktivitetsudviklingen og lave lønstigninger, hvis den danske konkurrenceevne skal genvindes. Danske enhedslønomkostninger relativt til udenlandske arbejdsudbuddet. For hver ekstra feriedag anslås det, at arbejdsudbuddet reduceres med ca personer. Ferieloven garanterer fem ugers ferie, og hertil kommer, at langt de fleste overenskomstmæssigt er sikret fem feriefridage. Det giver samlet set seks ugers ferie og fri på søgnehelligdage. Hertil kommer, at en stor del har ret til omsorgsdage, når de bliver forældre. Endelig kan en udvidet anvendelse af delpension og beskæftigelse af pensionister også øge arbejdsudbuddet. Flere pensionskasser arbejder på nuværende tidspunkt på at tilbyde delpension i arbejdsmarkedspensionen med henblik på, at de ansatte kan trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. KL vil opfordre til, at: Trepartsforhandlingerne anvendes til at øge både arbejdsudbud og fleksibilitet på det danske arbejdsmarked med henblik på at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Der herudover gennemføres initiativer, der kan øge konkurrenceevnen. Der i de kommende år udvises løntilbageholdenhed.

16 16 06 Produktiviteten skal øges Et væsentligt element i forhold til at forbedre den danske konkurrenceevne er at sikre en højere produktivitetsudvikling. En højere produktivitet giver en bedre udnyttelse af arbejdsstyrken. Figur 8 viser produktivitetsudviklingen i en række EU-lande i perioden Her indtager Danmark en placering blandt landene med de laveste vækstrater, og langt under den produktivitetsvækst, som fx Sverige kan fremvise. Den lave produktivitetsvækst koster dyrt. Beregninger viser, at det vil koste en gennemsnitlig dansk husstand kr. årligt fra 2020, hvis produktivitetsvæksten frem til 2020 fx bliver én og ikke tre procent årligt, som nogle andre lande formentlig vil præstere. Ny teknologi og nye arbejdsformer skal udnyttes Produktiviteten skal øges både i den private og i den offentlige sektor. Det kræver, at der investeres i nye teknologiske hjælpemidler. I den offentlige sektor er det fx robotstøvsugere, automatiserede lifte, digital borgerservice osv. Det frigør både personale og økonomi og de digitale hjælpemidler efterspørges i befolkningen. En ana- Figur 8 Produktivitetsudviklingen i udvalgte EU-lande i perioden Kilde: DI: Højtuddannede udlændige øger produktiviteten og væksten i Danmark, 2011 Estland Slovakiet Slovenien Irland Sverige Grækenland Finland Østrig Holland Portugal Tyskland Eurozone Frankrig Danmark Belgien Luxemborg Italien

17 17 lyse har bl.a. vist, at 81 pct. af de ældre foretrækker et automatisk toilet frem for en hjemmehjælper eller assistance fra et familiemedlem, når de ikke længere kan klare toiletbesøgene selv. Det potentiale vil KL og kommunerne gerne gå sammen med staten om at udnytte. Det kan bl.a. ske ved at gøre det nemmere for kommunerne at få adgang til startkapital til investeringer i projekter, der kan tjene sig ind i løbet af ganske få år som følge af højere produktivitet. Samtidig bør der såvel i den private og offentlige sektor sættes yderligere fokus på at effektivisere arbejdsopgaverne og arbejdsrutinerne. Hvis den teknologiske udvikling og de digitale muligheder skal udnyttes fuldt ud, skal vi fordomsfrit og i fællesskab gentænke måden, vi arbejder på. Arbejdsmarkedet skal opkvalificeres Efteruddannelse er samtidig væsentligt, hvis det danske arbejdsmarked skal være på forkant med de kvalifikationer, som er nødvendige for at klare sig i den internationale konkurrence. Og det gælder både efteruddannelse af personer, som er i arbejde, samt opkvalificering af personer, der har svært ved at finde et arbejde. de delsektorer på arbejdsmarkedet, hvor der i dag er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er derfor behov for at få opkvalificeret arbejdsstyrken. De ledige skal målrettet opkvalificeres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, og erhvervslivet skal forpligtes til at sætte fokus på efteruddannelse. KL vil opfordre til, at: Der igangsættes initiativer, som kan øge produktiviteten med henblik på at få mest mulig kvalitet for pengene. Der både i den private og offentlige sektor ses på muligheder for at effektivisere arbejdstiden med henblik på at få mest mulig kvalitet. Der skal foretages en vurdering af, hvordan brugen af velfærdsteknologi kan øge produktiviteten. Vi må dog ikke tro, at et generelt fokus på uddannelse af sig selv fører til en mere produktiv arbejdsstyrke. Der er behov for at målrette uddannelsesindsatsen, så vi kan få kvalificeret arbejdskraft i

18 18 07 Udenlandsk arbejdskraft skal bruges klogt Udenlandsk arbejdskraft kan også bidrage til at øge det samlede arbejdsudbud. I takt med globaliseringen er det blevet stadigt mere almindeligt at krydse landegrænser undervejs i karriereforløb, og det er i den forbindelse afgørende, at Danmark udgør et attraktivt arbejdsmarked, der kan tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Det er imidlertid afgørende, at den udenlandske arbejdskraft bruges klogt og tiltrækkes til de dele af arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft. KL vil opfordre til, at: Anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft tænkes ind som en del af løsningen til at øge arbejdsudbuddet på de dele af arbejdsmarkedet, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft. Kommunerne som bindeled mellem virksomhed og arbejdskraft får de nødvendige muligheder for at skabe ordentlige rammevilkår, fx ved at kunne oprette internationale linjer i folkeskolen. Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, især fra Østeuropa, var med til at sikre et tilstrækkeligt antal hænder i bygge- og anlægssektoren under højkonjunkturen i 00 erne. Mange virksomheder er fortsat dybt afhængige af rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Det forudsætter bl.a., at visumreglerne og mulighederne for at opnå opholds- og arbejdstilladelser er smidige og understøttende for erhvervslivets rekrutteringsmuligheder. Men det forudsætter også, at Danmark kan opfylde det behov, som udenlandske familier har, fx i forhold til at kunne tilbyde internationale skoler til børnene.

19 19 08 Noter Side 6 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011 DREAM, 2011 Side 8 Lokal integration af førtidspensionister SFI, 2011 Side 9 Vækstfaktorer SFI, 2011 Side 10 Kontanthjælpsmodtagere vil have en mærkbar gevinst for at tage et arbejde Agenda nr. 1, 19. januar 2012 Side 10 Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 28. januar 2012 Side 11 I den nuværende model tilbageholdes op til 0,3 pct. af den årlige regulering af lønningerne til den såkaldte satspulje, der anvendes til politiske tiltag på social-, sundhedsog arbejdsmarkedsområdet. Side 12 Højere og Hurtigere. Vækstforum, 2010 Side 16 Dansk produktivitet er gået i koma Momentum, februar 2010 Side 16 Danskerne siger ja tak til teknologi i plejesektoren Momentum, september 2011

20 20 Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2012 Pjecen kan downloades på KL Weidekampsgade Københavns S Telefon