Forslag til fremtidige anlægsprojekter på Teknik- og Miljøområdet

Transkript

1 Teknik og Miljø Sagsbehandler: Jens Heslop Sagsnr A Dato: Forslag til fremtidige anlægsprojekter på Teknik- og Miljøområdet I det nedenstående beskrives forslag til anlægsprojekter på Teknik- og Miljøområdet, der kan indgå i budgetdrøftelserne i forbindelse med budget Natur og landbrug skaber bosætning og beskæftigelse. Horsens Kommune er en kommune med meget store naturmæssige kvaliteter. Naturmæssige kvaliteter der tiltrækker turister og tilflyttere til både hav og fjord - og til skov og å. Horsens Kommune er samtidig en kommune med store landbrugsarealer og en omfattende landbrugsproduktion samt en fødevareindustri, der er meget vigtig for beskæftigelsen. Ønskes der en holdbar udvikling af kommunens landdistrikter, hvor hensynet til natur og miljø går hånd i hånd med landbrugets produktion og udviklingen af arbejdspladser, er der behov for at tænke nyt. Og tænke samlet. Der er brug for en samlet plan for udviklingen af landdistrikterne. En plan hvor naturen og miljøet styrkes gennem konkrete tiltag, der samtidig understøtter de rekreative formål som turister, tilflyttere og borger ønsker. En plan hvor der skabes rum for udviklingen af landbruget og beskæftigelsen i fødevareindustrien. Det foreslås derfor, at der i budgettet afsættes en anlægspulje på 3 mio. kr. årligt, der skal anvendes til konkrete naturprojekter, der vil styrke natur og miljø og samtidig skabe bedre adgang til naturen for borgerne. Midlerne kunne bl.a. anvendes til etablering af en bro over Nørrestrand, forbedre adgangen til naturen med stiprojekter, styrke vandmiljøet med anlæg af stenrev og ålegræs, friluftscenter ved Åbjergskoven o. lign. Der vil også være mulighed for at tænke sundhed og bevægelse ind i naturen og fx etablere naturtræningspladser. I budgettet afsættes der samtidig 1 mio. kr. årligt til udvikling af miljøtilsynet med landbrug og gennemføre forsøg med differentieret miljøregulering, hvor landbrugets mulighed for brug af gødning afhænger af jordtypen og ikke af en fastsat norm. Forventningen er, at det derved bliver muligt at øge husdyrsproduktionen uden at miljøpåvirkningen samtidig øges. En husdyrs- og afgrødeproduktion der er nødvendig for at holde arbejdspladserne i fødevareindustrien i Danmark. Forsøget afhænger dog af, at Horsens Kommune bliver omfattet af det pilotprojekt om differentieret miljøregulering, som der skal igangsættes. 1

2 Anlægsbudget (1000 kr.) Naturprojekter Afledt drift (1000 kr.) Afledt drift af projekter Miljøregulering Forskønnelse og bosætning i landdistrikterne Horsens Kommune er i disse år blandt landets hurtigste voksende kommuner. Megen af væksten er centreret omkring Horsens by, men landdistrikterne er også attraktive - ikke mindst på grund af adgangen til naturskønne omgivelser. Flere af landsbysamfundene i kommunen skæmmes dog af faldefærdige ubeboede boliger, der ikke virker befordrende for yderligere tilflytning. For at styrke udviklingen i landdistrikterne har Horsens Kommune derfor ansøgt om andel af de statslige midler, der bl.a. kan anvendes til opkøb, nedrivning eller istandsættelse af nedslidte ejendomme. Staten har bevilget kr. under forudsætning af, at Horsens Kommune bidrager med et tilsvarende beløb. Det foreslås derfor, at der på budget 2015 afsættes kr. og 1,5 mio. kr. årligt i årene frem. For at styrke fremkommeligheden i landdistrikterne - og derved muligheden for at bo i landdistrikterne og arbejde i byområderne - samt for at fremme trafiksikkerheden foreslås det desuden, at der afsættes en årlig pulje på 5 mio. kr. til sideudvidelse af de mange smalle sekundære veje, der er i kommunens landdistrikter. Vejene er ofte så smalle, at det ikke er muligt at to køretøjer passerer hinanden uden at de tvinges ud i rabatten. Kr. Nedrivning af boliger i landdistrikt. Fremkommelighed i landdistrikterne Støjhandlingsplan Horsens Kommune har i foråret 2014 fået udarbejdet en støjhandlingsplan for Horsens Kommune. Handlingsplanen viser, at trafikstøj er et væsentlig problem i Horsens Kommune, da cirka 6000 boliger i kommunen er mere støjbelastet end man vil tillade ved nybyggeri. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan også påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. 2

3 På den baggrund foreslås det, at der afsættes 1,5 mio. kr. udover de allerede afsatte 0,5 mio. kr. til støjdæmpende initiativer. Midlerne skal anvendes i støjpartnerskaber, hvor kommunen sammen med boligejerne og/eller boligforeningerne finansierer de nødvendige initiativer. Kr. Støjhandlingsplan Belægninger fortove og vejbelægninger I Horsens Kommune er der 5,7 mio. kvadratmeter vej der skal vedligeholdes og der kommer hvert år mere til. Samlet set er vejnettet i rimelig stand, men på kommunens lokalveje i landområderne er vejene i kritisk tilstand. Med det nuværende vedligeholdelsesniveau er man imidlertid ikke i stand til at opretholde vejenes nuværende stand, hvilket vil have negative konsekvenser for trafiksikkerheden og fremkommeligheden. Horsens Kommune er ikke den eneste kommune. En rapport fra Grontmji viser således, at der i landets kommuner er et samlet efterslæb på cirka 3,5 mia. kr. Bl.a. på den baggrund blev der i budgetforliget for 2014 afsat ekstra midler i 2016 og årene frem (15 mio. årligt) til en øget vejvedligeholdelse og der blev igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for at udføre vedligeholdelsen som OPP-projekter eller via partnering. Vurderingen er imidlertid, at de der er behov for flere midler, hvis vejens stand ikke skal blive yderligere forringet. Samtidig er der ca. 430 km fortove langs veje i Horsens. Med den nuværende indsats til renovering af fortovsbelægningerne vil det kun være muligt at udskifte belægningerne hver år Bedre forhold for de bløde trafikanter Horsens Kommune har gennem en årrække prioriteret udbygningen af cykelstier i kommunen for at forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, reducere bilmængden og fremme sundheden. På den baggrund er der årligt afsat 5,8 mio. kr., der sammen med statslig medfinansiering, anvendes til nye cykelstier og forbedring af cyklisternes forhold. Der er imidlertid stort pres på puljen og en gennemgang foretaget af ingeniørfirmaet Grontmji viser, at der stadig er mange projekter, der kunne være hensigtsmæssige at gennemføre. Samtidig oplever kommunen, at der ofte er behov for at etablere nye gang- og cykelstier i forbindelse med nye byggemodninger private som kommunale. 3

4 Værvej, etape 2 og 3. I forbindelse med budgetforliget for 2014 blev der afsat midler til første etape af en udvidelse og udretning/trafiksikring af Værvej. Der ønskes midler til gennemførslen af etape 2 og 3 så hele vejstrækningen bliver optimeret. Værvej, Etape 2 og Afledt drift (1000 kr.) Afledt drift Fremtidssikring af kommunens bygningsværdier Ejendomscentret overtog pr. 1. januar 2013 ansvaret for den kommunale bygningsmasse (skoler, daginstitutioner, lokalcentre, etc.) og dermed ansvaret for vedligeholdelsesstanden for cirka m2. Hensigten med overtagelsen var at sikre en mere effektiv bygningsvedligeholdelse bl.a. ved større udbud af renoveringsopgaver samt etableringen af et tværgående overblik af bygningernes stand så pengene bruges, hvor der er størst behov. Ejendomscentret administrer hvert år et driftsbudget på knap 50 mio. kr. Driftsbudgettet anvendes til at opretholde den nuværende bygningsstand, mens der på anlægsbudgettet er to puljer på i alt 4,5 mio. kr. til større renoveringsarbejder, hvor der eksempelvis udbedres bygningsskader, skiftes tag, fjernes skimmelsvamp og miljøgiften PCB etc. Ejendomscentret har som en del af sin opgaveløsning gennemført en kortlægning af bygningernes stand og det er konklusionen, at der indenfor den kommunale portefølje er et anseligt vedligeholdelse efterslæb og opgraderingsbehov - primært indenfor indeklima og tekniske område jf. oversigt nedenfor. Yderligere udfordringer må forventes at komme til løbende. 4

5 Overslag fordelt på år/1.000 Adresse Navn Beskrivelse Status* Tordenskjoldsgade 23 ASV Hovedbygning: Tagrenovering, tagvinduer, tagrender, brandkamme mv. Skolegade 11, Bræ Brædstrup Skole Tagrenovering, tagrender, efterisolering af tagrum Horsensvej 46, Ho Hovedgård Skole Energirenovering af facader på klassefløj - vinduer, facadeisolering mv Horsensvej 46, Ho Hovedgård Skole Tagrenovering af 2 klassefløje Horsensvej 46, Ho Hovedgård Skole Nedrivning af friluftsbassin og renovering af svømmesal ??? Nørrebakken 1 Langmarkskolen Tagrenoveringer, alle resterende fløje - fordelt over flere år Nørrebakken 1 Langmarkskolen Renovering af belægninger og trapper i alle skolegårde Nørrebakken 1 Langmarkskolen Renovering af murværk og vinduer i alle facader Bygaden 59 Stensballeskolen Energirenovering af facader på fagklassefløj - vinduer, 4/ facadeisolering mv. Østergade 9, Bræ Tinghuset Tag- og facaderenovering 4/ Fussingsvej 65 Vesthallen Tag og vinduesrenovering Søndre torstedvej 1 Torsted skolen Facaderenovering Søndre torstedvej 1 Torsted skolen Tagrenoveringer gl. gymnastiksal og aula Søndre torstedvej 1 Torsted skolen Belægninger i skolegård Højvang alle 20 Højvangskolen Renovering af varme og ventilationsanlæg(opført 1980) Grønhøjvej 1 Hattingskolen Renovering af varme og ventilationsanlæg i en klassefløj(opført 1975) Bygaden 59 Stensballeskolen Renovering og opgradering af ventilationsanlæg, varierende årgange Skolegade 2 Østbirk Østbirk skole Enovering af tekniskeinstallationer i fløj B SUM *Status 1. Nyetableret - ingen 4. Overvejende dårlig standard år vedligehold 2. God standard år 5. Uacceptabel -1 år 3. Middel tilstand år 6. Sikkerhed og lovkrav, akut udbedring 5