Ansøgningsskema. Tværgående projekter. Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet

Transkript

1 Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet Tværgående projekter 1 Grundlæggende Ved tværgående projekter forstås projekter i grundskolen, som giver nye ideer, anvisninger eller beskrivelser af, hvordan man kan implementere innovation, kreativitet og entreprenørskab i undervisningen på tværs af fagene. Målet er, at flere elever kommer i kontakt med innovation, kreativitet og entreprenørskab. Projektet skal kunne køre uden ekstratilførsel af midler efter projektperioden. Der kan maksimalt opnås projektstøtte på kr pr. projekt. 2 Data om ansøger Kontakt-information Ansøgerinstitutionens navn: Grejsdal Skole Adresse: Skrædderbakken 8 Postnr. og by: 7100 Vejle Telefon: www-adresse: Ejerforhold: (privat, kommunal, statslig eller andet) Projektansvarlig (Skoleleder el. lign.): Projektleder (Initiativtager): Kommunal Skoleleder Uffe Carlsen Uffe Carlsen uffca@vejle.dk Telefon / Mobil: Projektets adresse: Projektet gennemføres i samarbejde med: (Evt.) Andet relevant: Accepterer, at der foretages løbende og afsluttende evaluering? 3 Ansøgt beløb Skrædderbakken Vejle Erhvervsudvikling og Center for Undervisningsmidler Ja: Nej: Samlet budget for projektet DKK: Ansøgt tilskud DKK (fra Fonden for Entreprenørskab): Anden finansiering DKK (egenfinansiering samt fra andre finansielle partnere): Det samlede budget for projektet: DKK: ,- excl. Moms Ansøgte beløb, Fonden for Entreprenørskab : DKK: ,- excl. moms Egenfinansiering, samt anden finansiering, i alt: DKK: ,- excl. moms 1

2 4 Projektets titel Titel på projektet "Yes, det er mandag og jeg skal i skole" 5 Resumé af projektet Kort resumé (max. 10 linjer) Vi vil lave et projekt hvor vi gør op med den gamle mekaniske tænkning. En skole hvor ledelse, medarbejdere og elever mestrer at håndtere kompleksitet på hver deres niveau. For at nå målet vil vi inddrage entreprenørskab og innovative lærerprocesser. Vi vil benytte en model der hedder Bøvlets innovative potentiale, som er udviklet på Center for Undervisningsmidler i Vejle, se websiden for yderligere information. Vi vil danne grobund for elev- elev lærings fællesskaber også kaldet collaborative læringsfællesskaber. Grundforståelsen er, at det er nødvendigt at udvikle entreprenørielle, innovative og kreative kompetencer så svar på problemer ikke bliver svar på gårsdagens problemer, men på morgendagens. 6 Projektets formål Kort beskrivelse Projektets formål er, at uddanne elever der er klar og motiverede til videre uddannelse og at eleverne har mod og tro på at de har nogle kompetencer, som kan bidrage til noget der er nytænkende. Vi starter op med 4 og 5. klasse. Onsdagen er tilrettelagt med de kreative fag. Her skal eleverne stifte bekendskab med entreprenørskab og innovation i bred forstand. Gennem de stillede opgaver fra primært erhvervsliv, forældre med relevante resourcer, ledelse og andre interessenter, skal elever vha. modellen Bøvlets innovative potentiale have mulighed for, at udvikle deres entreprenørielle- samt innovative og kreative kompetencer.lærere skal møde elever i deres læringshøjde, så læringen bliver placeret i spændingsfeltet omkring elevens fremtid og ikke lærerens fortid. 7 Målgruppe Beskrivelse af målgruppen Målgruppen er skolens mellemtrin, dvs. primært 4. og 5. klasse (i alt 45 elever). Målgruppen oplever vi p.t. som værende motiverede og videbegærlige, men vi oplever dem ikke udtrykke: "Yes, vi skal i skole!" det kunne vi tænke os, så derfor er denne målgruppe valgt. 8 Tværfaglighed Redegør for de planlagte tværfaglige målsætninger i projektet Der skal arbejdes tema og projekt orienteret med opgaver stillet af erhverveslivet, forældre, skolebestyrelse og eksterne samarbejdspartnere. Denne gruppe vil primæt udgøre "dommerpanel" på de opgaver, som eleverne laver. Lærerteamet skal sikre, at målene for tværfaglige forløb dækker væsentlige områder for fagene på de pågældende klassetrin. Eleverne skal blive bevidste om adfærdsmønstre, der virker fremmende/hæmmende for egen læring. Lærerteamet får indblik i og dokumentation for de enkelte elevers/gruppers læring i forhold til de opstillede mål. Lærerteamet anvender den afsluttende evaluering til at udvikle og forbedre undervisningen. 2

3 9 Projektets målbare mål Konkrete mål Forventet elevdeltagelse i udviklingsperioden At eleverne får lov at anvende den viden de har så de oplever en succesoplevelse med deres læring, hvilket vil sætte gang i den gode læringsmotor. Vi forventer en målbar fremgang i projekternes udformning. Under projekter vil der evelaueres på den øgede nytænkning som vi forventer at se. At eleverne i højere grad end ved normal skolegang er aktører i deres egne projekter, og at læringsrummet vil bære præg af livlig debat og engagement. Vi forventer at se nye og kreative løsninger på problemstillinger og udfordringer i læringsrummet. 10 Projektbeskrivelse Konkrete aktiviteter Unikke/fornyende elementer Projektets udkomme For det første undervises eleverne i entreprenørskab og innovation. Vi vil sikre, at eleverne får kendskab til begreberne og får fornemmelse af begrebernes betydning for uddannelse og arbejde. Dernæst etableres en ide væg på skolen, hvor alle gode ideer, til "Yes, jeg skal i skole!" projektet skrives. Alle disse ideer medbringes på en opstarts-camp som skal afholdes for elever, ledelse og skolebestyrelse. Heraf laves en database med elevernes styrkekompetencer. Louise Bjerre fra Vejle Erhvervsudvikling og Charlotte Agerby fra Center for Undervisningsmidler kommer til et af de første bestyrelsesmøder og præsenterer projektet samme med skoleleder. Bestyrelsen er allerede med på ideerne og er blevet forelagt rammerne for projektet. Efter afholdelse og informationer iværksættes projektet i undervisningen i form af collaborative elevelev læringsfællesskaber, hvor eleverne lærer af hinanden i samvær med andre elever. De benytter gennem hele projektet modellen om Bøvlets innovative potentiale, hvor der løbende vil opstilles deadlines som rettesnor, så vi den måde rammesætter projektet. Se hemmeside hvor Bøvlets innovative potentiale er tilgængelig. 11 Tidsplan Tidsplan med milepæle August:Spørgeskemaundersøgelse der dels afdækker elevernes oplevelse af det at gå i skole samt deres kendskab til entreprenørskab og innovation. Primo September: Opstart med Camp Ultimo September: Opstart projekt December: Samme spørgeskema som i august Januar: Videndelen med skoleafdelingen Januar: Projektet evalueres Maj: Selve projektet slutter, med kører videre efter ferien August 2011: Hele skolen er deltagende i "Yes, Vi skal i skole!", og vi på Grejsdal skole vil være prototypen på den Skole-model, som Vejle kommune ser som "Fremtidens Skole". 3

4 12 Projektets effekter Umiddelbare effekter Langsigtede effekter Med projektet ønsker vi at opleve en øget grad af glæde, indre motivation, mere FLOW, fællesskab, sociale relationer hos eleverne, som har en afsmittende og berigende effekt på oplevelsen af at gå i skole. Ved dét at eleverne oplever en læring der lykkes forventer vi, at eleverne vil opleve "mening" med deres skolegang. At deres indsats i skolen bærer frugt, og at de i processen dermed øger deres faglighed og får en mere nuanceret handlekraft til opgaveløsninger og udfordringer. Af langsigtede effekter kan nævnes, at vi ønsker, at eleverne når de forlader folkeskolen, føler at de kan bidrage med noget, - at det de har lært kan anvendes og har værdi for dem, så de ønsker fortsat at udddane sig og derfor selvfølgelig tager en ungdomsuddannelse. At dét at gå i skole har været en konstruktiv og inspirerende start på et forhåbentligt langt og udbytterigt udannelses- og erhvervsliv, præget af kreative kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab. 4

5 13 Projektets forankring Forslag til forankring i undervisningen ud over udviklingsperioden Når udviklingsperioder slutter, implementeres prototypen og danner grundlag for det videre arbejde på skolen. Det bliver de involverede lærere fra dette projekt og ledelsen der bliver de ildsjæle, der skal sikrer udviklingen på hele skolen. 14 Formidling Formidlingsplan Målgruppe for formidling Beskrivelse af efterfølgende spredningsstrategi og forventet spredningseffekt Når projektet starter kontaktes pressen for at dække opstartsperioden. Der vil løbende lægges billeder og læringshistorier offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside. Skoleleder videndeler på et skoleledermøde om projeketet og der lægges op til, at Grejsdal skolen fra skoleåret skal være kommunes prototype-skole, der i høj grad bygger læring på de entreprenørielle og innovative kompetencer. 15 Kvalitetssikring Redegørelse for, hvordan projektet afprøves Redegørelse for, hvordan faglige / pædagogiske mål opnås Projektet afprøves i første omgang om onsdagen, hvor vi har skema lagt de kreative fag : billedkunst, håndarbejde og sløjd. Lærerteamet reflekterer over, hvordan mål og emne præsenteres på en inspirerende og motiverende måde for eleverne. Eleverne skal formulere/tegne arbejdsspørgsmål (elevernes mål) ud fra det fastsatte emne og mål. Eleverne skal under hele undervisningsforløbet have fokus på arbejdsspørgsmålene og arbejdsprocessen. Eleverne skal selv planlægge arbejdet, så de når det inden for den fastsatte tidsramme. Eleverne skal mundtligt ved det tværfaglige forløbs afslutning sætte ord på, hvad de har lært og oplevet, samt om målene for arbejdet er nået. Lærerlogbogen anvendes til løbende evaluering af enkelte børns arbejdsproces i det tværfaglige undervisningsforløb. Lærerteamet foretager en afsluttende skriftlig evaluering i forhold til de opstillede mål. Lærerteamet evaluerer det enkelte barn i forhold til de opstillede mål ved det tværfaglige forløbs afslutning. 16 Evaluering Hvordan forventes en løbende evaluering at foregå? Vi benytter en evalueringsmodel vi kalder stjerneplanlægning. Det er en kombination mellem kvalitetsstjernen og Smtte-modellen.Lærerteamet bag et tværfagligt undervisningsforløb evaluerer efter hvert forløb skriftligt i forhold til kvalitetskriterier. Alle tværfaglige perioder indeholder mål fra fagenes Fælles Mål for klassetrinnet, elementer fra projektarbejdsformen og mål fra klasseteamets målsætning for klassetrinnet. De tværfaglige undervisningsforløb tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering. Det fremgår af elevernes evaluering, hvorvidt egne mål er nået, og de begrunder deres svar. 5

6 Elevernes produktvalg afspejler arbejdsspørgsmålene og står klar ved tidsrammens udløb. Eleverne koncentrerer sig om opgaven og holder sig selv i arbejde. Målene for klassen og den enkelte elev viser en positiv udvikling. Lærerteamet anvender de indhøstede erfaringer fra evalueringen i planlægningen af et efterfølgende tværfagligt undervisningsforløb. 17 Projektets organisering Projektets organisering Samarbejdspartnere Projektet har en styregrupper betående af Skoleleder samt 3 medarbedere hvor skoleleder er den der har hovedansvaret. Det er også skoleleder der har tovholderfunktionen med skolebestyrelsen og de eksterne samarbejdspartnere primært Vejle erhversudviklig og center for undervisningsmidler.vejle erhvervs udviklings har en stor viden om innovation og entreprenørskab og center for undervisningsmidler har udviklet modellen vi benytter os af i når eleverne skal arbejde med innovation og entreprenørskab.. 18 Økonomi Specificeret budget (vedlægges ansøgning i separat dokument) Evt. øvrige finansielle partnere Se bilag 6