TOFTEVANGSKOLENS INDSATSOMRÅDER 2010/2011

Transkript

1 TOFTEVANGSKOLENS INDSATSOMRÅDER 2010/2011 Toftevangskolen 2.b Fokus på det faglige- og visuelle læringsmiljø

2 Indhold A: Ledelse og kvalitetsudvikling... 3 A1: Etablering og udvikling af ledelsens arbejdsopgaver og organisation... 3 A2: Trivselsmåling... 5 A3: Den effektive organisation... 6 A4: Formidling og drøftelse af Den gode skole... 9 B: Det professionelle miljø B1: Etablering af skolens faglige miljøer på Toftevangskolen B2: Læsning på mellemtrin og udskoling B3: Klima- og miljøpolitik B4: 10.klasse Den lærende skole C: Pædagogiske aktiviteter C1: Implementering af det fysiske læringsmiljø C2: Mere bevægelse blandt børn og unge/sundhed C3: Undervisningsdifferentiering C4: Indskoling C5: SFK C6: SFO/SFK Bilag 1 - Trivselsundersøgelse Bilag 2 - Digital Kommunikation Bilag 3 - Sent ankomne tosprogede elever Side 2 af 36

3 A: Ledelse og kvalitetsudvikling A1: Etablering og udvikling af ledelsens arbejdsopgaver og organisation Status Toftevangsskolen fik i skoleåret ny skoleleder og ny pædagogogisk leder. Ledelsesteamet består som tidligere af 5 personer, men er reorganiseret i forhold til roller og ansvarsfordeling. Ledelsen ser i dag ud som følger: Side 3 af 36

4 I sammenligning med tidligere organisering har der været fokus på at styrke den pædagogiske leders rolle i forhold til det pædagogiske arbejde i tættere samarbejde med det pædagogiske personale og derfor omplacere nogle af de administrative og organisatoriske opgaver, som tidligere lå hos den pædagogiske leder. Disse opgaver varetages fremover af den administrative leder og af skoleleder. Eks. kan nævnes administration af lærernes tjenestetid samt souscheffunktionen. Skoleleder og afd. leder af 10. klasse har i det forløbne skoleår afsluttet 3. modul Ledelse og medarbejde i diplomuddannelsen i ledelse. I december 2010 går skolens SFO-leder på pension, hvorfor der skal ansættes nok et nyt medlem af ledelsen. I forbindelse med denne ansættelse vil vi overveje, hvilke evt. justeringer i forhold til indholds- og funktionsbeskrivelse, der skal foretages i forhold til varetagelse af denne opgave. Mål Overordnet skal vi i det kommende skoleår have fokus på at få etableret os som en velfungerende ledelsesgruppe, der lever op til de krav, der stilles til en god skoleledelse anno Det vil vi gøre gennem en systematisk gennemgang af ledelsens arbejdsområder og -processer. De konkrete mål i forhold til ledelsen som team er: Udarbejde beskrivelse af ledelsensteamets kendetegn Udarbejde funktionsbeskrivelser for det enkelte ledelsesmedlem Udarbejdelse af ledelsens årshjul Skoleleder, adm. leder, pæd. leder og afd. leder for 10. klasse gennemfører diplommodulet Det personlige lederskab Skoleleder og adm. leder gennemfører modulerne i budget/regnskab og forvaltning på den Kommunale Højskole i Grenå Gennemførelse af en selvevaluering i maj 2011 Yderligere er det ledelsens mål At Toftevangskolen systematisk udarbejder nøgletal som dokumention for skolens drift At ledelsen udarbejder en systematik for anvendelse og opfølgning på resultater af de nationale og kommunale test At der udarbejdes en økonomisk planlægning i henhold til årets indsatsområder At skolens hjemmeside og personaleintra løbende (min. en gang pr. måned) opdateres og revideres At kalenderen på personaleintra til enhver tid er opdateret i forhold til skolens opgaver Side 4 af 36

5 Tiltag Evaluering Der udarbejdes i august 2010 en mødeplan for skoleårets ledelsesmøder, hvor fokus på ovennævnte mål vil fremgå af dagorden De enkelte medlemmer er tilmeldt de nævnte uddannelsesforløb Stillingsopslag for ny SFO-leder udarbejdes i august 2010 I september 2010 udarbejdes økonomiberegning for årets indsatsområder og fremlægges efterfølgende på Skolebestyrelsesmøde Administrativ leder udarbejder en plan for en systematisk struktur for opsamling og anvendelse af nøgletal Administrativ leder, pædagogisk leder og skoleleder udarbejder i oktober 2010 en plan for systematisk opfølgning og anvendelse af diverse test. Der afsættes på første ledelsesmøde i hver måned tid til input til hjemmeside og personaleintra. Administrativ leder foretager efterfølgende det praktiske arbejde. Ledelsens arbejde evalueres løbende og resultaterne nedskrives. Yderligere evalueres i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplan og indsatsområder samt skoleredegørelsen til kvalitetsrapporten. I maj 2011 foretager ledelsen en selvevaluering over det forgangne skoleår og resultatet fremlægges efterfølgende på Pæd. råd og i Skolebestyrelsen. Udviklingsplan for Udover de nævnte områder vil arbejdet med udarbejdelse af ny fireårig udviklingsplan komme til at fylde meget i ledelsens arbejde. Skoleområdet lægger op til første igangsættende møde i december A2: Trivselsmåling Status Toftevangskolen har i efteråret 2009 gennemført Ruderdal Kommunes trivselsundersøgelse for alle medarbejdere. Skolens medarbejdere har som del af Rudersdal Kommune også deltaget i undersøgelsen KL-Partnerskab om Folkeskolen med fokus på ledelse, evalueringskultur og inklusion. Toftevangskolens MED-udvalg har udarbejdet handleplaner som opfølgning på begge undersøgelser (Bilag 1). Tiltag På årets MED-møder indgår handleplaner som fast punkt på dagsorden, så de foreskrevne tiltag bliver iværksat. Side 5 af 36

6 Evaluering MED-udvalget har yderligere fokus på løbende at drøfte skolens generelle trivsel samt på betydningen og plan for udvikling af de faglige miljøer på skolen. På første MED-møde 18. august 2010 udarbejdes evalueringsplan for opfølgninger i henhold til de udarbejdede handleplaner. A3: Den effektive organisation Status Toftevangskolen har omkring skolens organisation en ledelse og struktur som beskrevet under punkt A.1. De fleste medarbejdere er kun tilknyttet en afdeling, men en del er yderligere faglærere i en anden afdeling. Denne mulighed oplever medarbejderne som bidragende til stor arbejdstilfredsstillende og skolen generelt oplever det muligt at kunne udarbejde en fagfordeling, så det med få undtagelser er linjefagsuddannede lærere, der underviser i de enkelte fag. Som kommunikationsværktøj har skolen siden skoleåret 2005 haft stærkt fokus på den digitale kommunikation og kan i dag konstatere, at hovedparten af informationen mellem medarbejderne indbyrdes, mellem skole og hjem og mellem lærer elev omkring skriftlige opgaver foregår digitalt. (jf. Bilag 2 vedrørende brug af forældreintra). Den daglige ledelse i forhold til medarbejderne varetages i henhold til de beskrevne funktionsområder. Personaleledelse/udviklingssamtaler Side 6 af 36

7 Mødestruktur Skolen har en mødestruktur, som er opdelt i mange forskellige mødefora, der medfører, at en stor del af personalet indtænkes i mange forskellige mødesammenhænge. Tendensen er et stigende antal såvel eksterne som interne møder, hvorfor vi finder det nødvendigt at lave en omhyggelig gennemgang af vores mødestruktur med henblik på at kunne nedsætte mødeaktiviteten for den enkelte medarbejder og for at frigøre tid og overskud til arbejdet med etablering af de faglige miljøer. Overordnet har vi på skolen i dag følgende mødefora: Side 7 af 36

8 Skolen har etableret et samarbejde med en konsulent fra UCC, som skal indgå i et projektforløb med skolens personale omkring skolens mødekultur. Mål - At optimere og effektivisere mødeprocesser på skolen. Tegn - At få en mødestruktur, så alle til enhver tid føler det hensigtsmæssigt og givende at deltage i et givent møde - At alle møderne har en form og struktur, som er tydelig i forhold til mål og indhold. - At antallet af møder er nedsat for den enkelte medarbejder. Tiltag - D. 13. august 2010 afholdes første igangsættende møde med konsulent fra UCC - Der udarbejdes efter første møde med konsulent en indsats- og handleplan for projektet - Der afsættes i skoleåret 2010/11 udviklingstid til at kunne sætte fokus på skolens mødekultur Side 8 af 36

9 Evaluering Der gennemføres i april en spørgeundersøgelse blandt alle medarbejdere omkring projektets forløb og resultat. Undersøgelsens resultat fremlægges i maj på pæd. råd og i Skolebestyrelsen A4: Formidling og drøftelse af Den gode skole Status Heftet Den gode Skole er sendt til skolen og Skolebestyrelsen i slutningen af juni 2010 og uddeles til skolens personale ved første møde i det nye skoleår d. 11. august Mål At Den Gode Skole bliver et kendt, accepteret og anvendt redskab i skolens udvikling. Tiltag Den gode skole udleveres på møde i august På pæd. råd i september gennemgåes den overordnede tankegang bag Den gode skole og der lægges op til en debat om, hvilke områder det kunne være interessant at sætte fokus på i første omgang. Ledelsen vil sikre, at relevante områder til enhver tid inddrages i skolens udviklingsarbejde Ledelsen udarbejder i september 2010 en plan for, hvordan der skal arbejdes med Den gode skole Side 9 af 36

10 B: Det professionelle miljø Side 10 af 36

11 B1: Etablering af skolens faglige miljøer på Toftevangskolen Status Skolens vigtigste formål er at eleverne lærer noget, derfor skal det faglige miljø sikres. Toftevangskolen arbejder ud fra ovenstående model, hvor både lærere, undervisningsvejledere og ledelsen er med til at sikre udviklingen og forankringen af de faglige miljøer på skolen. Ved skolens faglige miljøer forstås et miljø inden for hvert fagområde, der er præget af en kultur, hvor lærere indgår i et tæt fagligt samarbejde med deres kolleger. Lærerne arbejder systematisk med udviklingen af deres fag og er bevidste om fagets placering i en større sammenhæng. Det faglige miljø er præget af en kultur, hvor lærere opsøger, anvender og formidler ny viden om deres fag i den daglige undervisning. En anden vigtig del af det faglige miljø er at indgå i udviklende og udfordrende teams på tværs af klasser, fag og afdelinger. Samlet skal det faglige arbejde være kendetegnende ved professionalitet og fastsættelse af mål. Målfastsættelse og løbende evaluering kan hjælpe med at vurdere det faglige arbejde og give viden og inspiration til metoder, der giver de enkelte elever og klasser størst muligt udbytte. Målene for undervisningen fastsættes i samarbejde mellem lærere og ledelse, som også diskuterer beskrivelserne i kommunens kvalitetskrav i Den gode skole. Mål Vores mål er, at 1. skabe en fælles vision på skolen om, hvilke mål og værdier, der skal være kendetegnende for kulturen omkring de faglige miljøer på skolen 2. afklare undervisningsvejledernes rolle 3. afdække de enkelte fagområder i forhold til de kommunale handleplaner 4. den enkelte lærer ser værdien af at indgå i et team, der anvender en professionel dialog 5. skabe synlige konkrete resultater. Side 11 af 36

12 Undervisningsvejledere (PD eksamen), hvad skal de kunne? påtage sig ansvaret for opbygningen af de faglige læringsmiljøer igangsætte, kvalificere og fastholde didaktiske drøftelser give den enkelte lærer direkte sparring eller supervision i forhold til lærerens egen undervisningspraksis være garant for faglig/didaktisk oprustning, være fagligt fyrtårn og rådgive og vejlede kolleger om det fagfaglige være primus motor i at etablere en vi-følelse i fagmiljøet være faglig inspirationskilde, skabe positiv energi om faget sørge for jævnlig optankning i form af kurser give eksempler på gode, eksemplariske undervisningsforløb, good/best practise - forløb vejlede kolleger i og rådgive dem om undervisningsdifferentiering, læringspraksis og evaluering sikre den meningsfyldte tilgang til undervisningen ved at indholdet er godt og brugbart understøtte udviklingsforsøg i faget være omdrejningspunkt for faggruppens arbejde og udvikling drøfte udviklingstiltag med ledelsen indgå i samarbejde med SPC og det fælleskommunale netværk om læringsmidler og faglige miljøer Fagteamets rolle, hvad skal det kunne? afklaring af fagets kerneområder og struktur (indsigt i fagets indhold, progression, mål og metoder) styrkelse af det faglige miljø og fagenes profil på skolen udvikling af metoder og organisering til afdækning af elevernes udbytte af undervisningen udvikling af det fysiske læringsrum til understøttelse af elevernes læring afdækning af fagets tværfaglige dimension, hvor skabes der synergi via samarbejdet med andre fag udvikling af læremidler afdækning af faggruppens kompetencer med henblik på fortsat kompetenceudvikling udnyttelse og udvikling af hinandens styrkeområder i undervisningen faglig/didaktisk planlægning af undervisningen valg af evalueringsmetode undervisningsdifferentiering give mulighed for inspiration, videndeling og sparring i forbindelse med årsplaner og drøftelse af større materiale indkøb Hvordan arbejder fagteamet? tager sit udgangspunkt i læring arbejder med, at læringen får optimale vilkår ved at sikre en tiltagende fælles holdning til faget holder sig à jour med viden og udvikling inden for faget udarbejder og udvikler redskaber til undervisningsdifferentiering og evaluering udvikler tværfaglige forløb /forløb på tværs af årgangene arbejder med at udmønte trin- og slutmål til læringsmål samarbejder om materialeindkøb Side 12 af 36

13 Styrker alle fagteam arbejder tæt sammen med Skolens Pædagogiske Center (SPC) alle fagteam arbejder systematisk med Fælles Mål i årsplanen det egentlige fagsamarbejde foregår på årgangen, hvor der for langt de fleste årgange og fag er et tæt samarbejde, og hvor man altid er fælles om udarbejdelse af årsplan to lærere har undervisningsvejlederuddannelsen i engelsk og matematik fire lærere er under uddannelse til undervisningsvejledere i fagene dansk, naturfag, undervisningsdifferentiering og idræt to lærere er uformelle vejledere /fagudvalgskoordinatorer i musik og billedkunst og sikrer det fagprofessionelle miljø på skolen lærerne ved, hvad det vil sige at arbejde i teams og anerkender værdien af det der er en vilje til samarbejde Udviklingspotentiale Tiltag at uddanne undervisningsvejledere i flere fagområder at få en fælles teamforståelse for hvad et fagteam er at opnå klarhed om den fælles opgave at sikre målfastsættelse for det enkelte fagområde at få et fælles billede af, hvordan man indgår i et fagligt samarbejde på tværs af årgange at inddrage den internationale dimension i undervisningen Det faglige miljø: For at styrke det faglige miljø etableres en udviklingsgruppe bestående af: to undervisningsvejledere for engelsk og matematik fire lærere, der er under uddannelse som undervisningsvejledere i fagene dansk, naturfag, undervisningsdifferentiering og idræt skolens pædagogiske center (SPC) skolens pædagogiske leder Praksislæring: For at styrke praksislæring er der i år fokus på aktionslæring. Aktionslæringens faser blev introduceret 5. august 2010 ved et fælles skolestart-input for at give lærerne en mere metodisk tilgang til egen erfaringsopsamling. En af metoderne til praksislæring er aktionslæring, der handler om at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet er, at teamet er sammen om at udforske undervisningen med henblik på at blive klogere på, hvordan undervisningen udspiller sig, og hvordan den kan udvikles og forbedres. Side 13 af 36

14 Aktionslæringens faser 1. Formulering af problemstilling 2. Valg af aktioner 3. Gennemførelse og observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale 5. Bearbejdning af erfaringer Undervisningsvejlederne inddrager aktionslæring som et supplement til deres vejledningsopgave, hvor de bidrager med forslag til aktioner inden for deres fagområde til de enkelte teams. Undervisningsvejlederne kan udpeges til at facilitere den didaktiske samtale, der finder sted efter hvert aktionsforløb. Undervisningsvejlederne står til rådighed mellem 3-4 timer om ugen blandt andet til dette arbejde. Tidsplan Alle lærere opfordres til i løbet af skoleåret at udarbejde et aktionsforløb som en del af deres timer, som kan fremlægges ved MUS-samtalen. Den 25. august 2010 afholdes et heldagsmøde med udviklingsgruppen for det faglige miljø samt skoleleder med det formål at nå frem til en fælles forståelse af Skoleområdets tanker om de faglige miljøer samt en fælles afklaring af undervisningsvejlederens rolle og en fælles vision for de faglige miljøer på Toftevangskolen. Der er planlagt en fælles arbejdsdag den 8. oktober 2010 for det faglige- og visuelle miljø for hele skolen. Dagen ledes af undervisningsvejlederene og skolens pædagogiske ledelse vil være til stede hele dagen til at vejlede og coache grupperne. Formålet med arbejdet er at: skabe konsensus omkring forventningerne til hinanden i fagteamet udarbejde en målfastsættelse for skoleåret samt udarbejde en konkret handleplan arbejde konkret med de visuelle miljøer Ultimo oktober 2010 samles undervisningsvejledere med ledelsen for at finpudse de enkelte fags visioner og deres roller. Efterfølgende fremlægges resultatet i november på pæd. råd og for skolebestyrelsen samt publiceres på personaleintra. Frem til 1. november 2010 afholdes FUS-samtaler (fagteamudviklingssamtaler) vedrørende målfastsættelse og handleplaner for fagene. I foråret 2011 afholdes et temamøde om det faglige miljø og i maj afholdes FUS-samtaler, hvor mål og konkrete initiativer evalueres. Side 14 af 36

15 Succeskriterier At det ved udgangen af 2010 kan iagttages at: faglærerne deltager aktivt i møderne for fagteamets arbejde der er skabt tydelige resultater i form af konkrete tiltag indenfor hver fagområde med undervisningsvejleder den enkelte lærer udtrykker og synliggør ved MUS-samtalen i foråret 2011, at det at deltage i fagteam er en væsentlig del af deres professionelle faglige udvikling. Pædagogisk leder har yderligere fokus på at arbejde med de faggrupper, som ikke har en undervisningsvejleder. I maj 2011 fremlægges årets arbejde for pæd. råd og for skolebestyrelsen samt publiceres på personaleintra. B2: Læsning på mellemtrin og udskoling Status Toftevangskolen har i de i maj 2010 gennemførte læseundersøgelser fået særdeles flotte læseresultater for indskolingen. Med 100% sikre læsere i 1. klasse og 92% sikre læsere i 2. klasse. Også i 3. klasse er læseresultaterne pæne med 90% sikre læsere. I 4. klasse må vi imidlertid konstatere, at vi ligger under kommunenormen på 85% med et resultat på 79% sikre læsere. På 6. klassetrin lå klasserne pænt over det kommunale gennemsnit og med stor fremgang i forhold til tidligere årgange. Prøverne her lå på for Gedden med 76% sikre læsere, for Nødhjælp med 50% sikre og for Nybyggerne med 57% sikre læsere. Ved afgangsprøven i maj 2010 var skolens gennemsnitskarakter i læsning 7,11. Det kan altså konstateres, at den målrettede læseundervisning i indskolingen har virket og at også fokus på mellemtrinnet har givet fremskridt, men vi skal dog have særlig fokus på kommende 5. årgang. I udskolingen vil vi have særlig fokus på at iværksætte initiativer, der kan medvirke til at læseresultaterne fastholdes. Efter hver læsetest afholdes møde med såvel læsevejleder som specialundervisningskoordinator for i samarbejde med lærerne at samle op på og evt. udarbejde handlingsplan på klassens resultat. Side 15 af 36

16 Skolen har en RR-lærer (10 timer) og tildeler yderligere 5 timer pr. 1. klasse til en lærer med særligere kompetencer indenfor den første læsning. Pr. oktober 2010 ansættes kommunens læsekonsulent, som også er RR-lærer, således at der for skoleåret vil være afsat 15 timer til RR-undervisning. Alle lærere i indskoling og på mellemtrinnet har gennemført eller gennemfører i Skoleåret 2010/11 LUSkurset. LUS er med skoleåret 2009/10 implementeret som et fast evalueringsredskab i indskoling og på mellemtrinnet. Skolen har udarbejdet en Handleplan for læsning. I denne handleplan er der særlig fokus på indskoling og mellemtrin. Tiltag Evaluering 7. årgang indgår i et pilotprojekt med læsevejleder med særlig fokus på læsning i fagene Pædagogisk leder og læsevejleder udarbejder et forslag til, hvordan der kan arbejdes med udarbejdelse af en plan for læsning i alle fag i udskolingen. Læsevejleder udarbejder i samarbejde med de implicerede parter en evaluering af arbejdet i henhold til den udarbejdede Handleplan for læsning og udarbejder evt. ændringsforslag På pæd. råd i maj 2010 blev det besluttet, at alle tre afdelingen afsætter en måned i skoleåret , hvor der sættes særlig fokus på læsning i fagene i form af læsebånd eller lignende. Læsevejleder samarbejder med afdelingerne omkring de enkelte forløb. På grundlag af en analyse af læseresultaterne i foråret 2011 evalueres indsatsen på mellemtrinnet og i udskolingen Alle afdelinger udarbejder en skriftlig evaluering i forhold til mål og handleplan for læsning i fagene i afdelingen Læsevejleder fremlægger en samlet evaluering af årets læseindsats på pæd. råd og i Skolebestyrelsen i juni 2011 B3: Klima- og miljøpolitik Status Rudersdal Kommunalbestyrelse har i 2009 vedtaget, at kommunens samlede udgifter til energi skal reduceres med 20 % inden udgangen af år Rudersdal kommune vil opbygge en klima- og energiportal, hvor blandt andet lærerne kan hente inspiration til energibesparende foranstaltninger/undervisningsforløb. Toftevangskolen har ikke en fælles energipolitik. Energiforbruget følges dog meget nøje af vores tekniske servicemedarbejdere og der foreligger et stort statistisk talmateriale, der afspejler skolens energiforbrug gennem de sidste mange år. Mål Side 16 af 36

17 At bevidstgøre eleverne om brugen af vand, varme og el. At synliggøre skolens energiforbrug overfor skolens elever og andre brugere. Tiltag Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af adm. leder, teknisk serviceleder, 3 lærere og elever fra elevrådet Arbejdsgruppen udarbejder forslag Klima- og energipolitik på Toftevangskolen. Forslaget skal indeholde ideer til energibesparende foranstaltninger der kan implementeres i undervisningen, blandt andet i naturfagene. Sætte fokus på at synliggøre skolens energiforbrug. Evaluering Arbejdsgruppen fremlægger en forslag til Klima- og energipolitik på Toftevangskolen på pæd. råd i marts 2010 B4: 10.klasse Den lærende skole 10. klasse indgår som et af 4 pilotprojekter i Rudersdal Kommune omkring Den lærende skole, hvor det overordnede mål er at opsamle erfaringer med udviklingen af en lærende skole, der kan danne grundlag for en mere fleksibel og målorienteret tilrettelæggelse af skolens og undervisningens organisering. På 10. klasse har vi valgt at sætte fokus på at tage udgangspunkt i at starte skoleåret med en afdækning af elevernes kompetencer og lade denne danne grundlag for planlægning og tilrettelæggelse af skoleåret. Side 17 af 36

18 Projektbeskrivelse 1. Målgruppe Elever på 10. klasseskolen Elever fra Mo-plusklassen Denne elevgruppe har et stort såvel fagligt som socialt spænd. Fra elever, der satser på gymnasium eller HF til elever, der som succeskriterium har at bestå blot nogle af fagene til 10.klasseprøven og som er helt uafklarede omkring deres videre uddannelsesforløb. 2. Projektets baggrund 10. klasse-skolen har eksisteret siden 1999 og er i en løbende udvikling, men har som udgangspunkt været organisatorisk bygget op omkring tre stamklasser.skolen er en del af Toftevangskolen, men er fysisk placeret på Mantziusgaarden. 2 lærere samt afdelingsleder har været med fra skolens start og igennem de sidste par år er der kommet flere nye lærere med, således at 10. klasse i dag har 10 lærere, hvoraf størstedelen også har timer på Toftevangskolen. 10. klasseskolen skal fra skoleåret 2010/11 tillige varetage undervisningen af elever fra Mo-plusklassen. Dette er en ny udfordring for hele lærergruppen og skal fortsat integreres i arbejdet med igangværende projekt. Hensigten er, at eleverne fra Mo-plus kan integreres i en stor del af den almindelige undervisning Formål med 10. klasse Formål med 10. klasse: Eleverne bliver afklaret med hensyn til fremtidig uddannelse Eleverne udvikler sig fagligt, socialt og personligt Eleverne får afsluttet deres skoleforløb med Folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse Projektets formål Projektet tager udgangspunkt i at starte ethvert 10. klasse skoleår med en afdækning af elevernes kompetencer og lade denne afdækning danne grundlag for planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Afdækningen skal kunne afspejles i årsplanen. Det primære mål for 10. klasse skal være, at der i så stor udstrækning som muligt tages udgangspunkt i den enkelte elev og give allermest udvikling for eleven. Projektet har tre faser: Side 18 af 36

19 1. afdækningsfasen 2. planlægning og organisering af undervisningen med udgangspunkt i afdækningen 3. undervisningsforløbet 3. Projektets succeskriterier der udvikles og anvendes en model for afdækning af elevernes kompetencer og forudsætninger elevernes kompetencer og forudsætninger danner grundlag for planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen i henhold til Fælles Mål undervisningen planlægges fleksibelt og med udgangspunkt i holddannelser såvel lærermidler som lokaler tænkes ind i planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen elever fra Mo-plus er integreret i undervisningen 4. Formål med introforløb den sociale dimension afdækning af elevernes faglige kompetencer afdækning af elevernes sociale kompetencer afdækning af særlige forhold, der har betydning for elevernes læring Projektets aktiviteter, metode og organisering Introforløbet indeholder 3 indgange til afdækning I Samtaler før skolestart II introuge på naturskolen III 14 dages workshopbaseret undervisning Fase 1. Afdækning 1. Faglige kompetencer engelsk matematik dansk læsning og skrivning fysik tysk 2. Læringskompetencer fremherskende læringsstil musisk/kreative Side 19 af 36

20 3. Sociale kompetencer motivation lyst mod relationer 4. Individuelle mål sociale mål faglige mål uddannelsesmål Hvilke redskaber/aktiviteter/kendt viden skal anvendes? (udfyldes ved planlægningsmøde d. 23. juni) Fase 2. Målfastsættelse for elevgruppen/den enkelte elev Videre planlægning og udarbejdelse af årsplan Fase 3. Introforløbet skal munde ud i 1. udkast til elevplan med målfastsættelse for den enkelte elev i kombinationen med elevens uddannelsesplan samt en organisatorisk deling af eleverne i den første periode Efter introforløbets afslutning indlægges en arbejdsdag til lærerne med henblik på udarbejdelse af den dynamiske årsplan mål/indholdsplaner/organisering. Denne årsplan tager udgangspunkt i den afdækning af elevernes kompetencer, som sker i introforløbet. Undervisningens forløb 5. Forankring efter projektperiodens udløb Med projektets udløb vil der være udarbejdet mål og ramme samt indholdsplan for 10. klasse skoleår. Årets arbejde med projektet fremlægges på pæd. råd i april 2011 samt for Skolebestyrelsen i maj Det forventes her, at der er udarbejdet mål og ramme for 10. klasseskolen omkring indhold, organisering og planlægning. Side 20 af 36

21 6. Evaluering afdækning/introforløb afspejles i årsplan og elevplan elevplanerne er dynamiske og er justeret i løbet af skoleåret alle elever er ved skoleårets afslutning afklaret i forhold til videre uddannelsesforløb eleverne har forbedret deres faglige niveau i forhold til afdækningsfasen eleverne har oplevet 10. klasse skoleår som personligt og socialt udviklende eleverne har afslutning 10.klasse med FSA eller FS Kommunikation Eleverne orienteres om formål og mål for planlægning af skoleåret. Lærere og leder sørger for løbende orientering om nye tiltag (mundtligt, på intra og på infotavle på lærerværelset) Skoleområdet indgår i projektet med konsulentbistand. Fremlæggelse på pæd. råd april 2011 og Skolebestyrelse maj 2011 Som det fremgår af projektbeskrivelsen skal 10. klasse fra skoleåret tillige varetage undervisningen af de sent ankomne tosprogede elever (Jf. bilag 3) C: Pædagogiske aktiviteter C1: Implementering af det fysiske læringsmiljø Status Toftevangskolen udarbejdede i skoleåret 2008/09 Strategiplan for det fysiske miljø. Strategiplanen indebar: at SFO og børnehaveklasserne fik lokalefællesskab 1. klasserne blev i deres lokale også i 2. klasse etablering af et ekstra fællesrum i forbindelse med klasserne indretning af skolens 2 fælleslokaler i tilknytning til klasse og klasse at der blev afsat midler til indretning af området udenfor SPC at der blev etableret et matematiklokale at der blev etableret et sproglokale Arbejdet omkring indretning af fælleslokalerne, sproglokalet, matematiklokalet og området ved SPC er ikke tilendebragt. Side 21 af 36

22 Mål de 2 fælleslokalers indretning samt indretning af området ved SPC tilendebringes. de 2 nye faglokaler etableres så de kan indgå i den daglige undervisning fra januar at de fysiske rammer indtænkes i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen. Tiltag Evaluering Der nedsættes to arbejdsgrupper til at varetage indretningen af de to nye faglokaler. To lærere tildeles tid til indretning/vedligeholdelse af fælleslokalerne omkring klasse og klasse. Indretning og anvendelse af det fysiske læringsmiljø tages løbende op på afdelings- og fagteammøder. Resultaterne af årets arbejde med det fysiske læringsmiljø fremlægges på pædagogisk rådsmøde og for skolebestyrelsen i marts, hvor eventuelle nye tiltag overvejes til skoleåret 2011/12. C2: Mere bevægelse blandt børn og unge/sundhed Status Skoleområdet udarbejdede i sommeren 2008 projektet Mere bevægelse blandt børn og unge. Toftevangskolen har i skoleåret 2009/10 haft en arbejdsgruppe, der skulle sikre at skolen var en del af dette projekt. Skolen har i den forbindelse gennemført følgende: testning af elever i 8. klasse motorisk screening af børnehaveklassebørn udviklet samarbejdet mellem SFO og foreningslivet SFO har deltaget i et kursusforløb omhandlende Forskellige lege i skolegården Arbejdsgruppen har yderligere haft møde med kommunens fritidskonsulent. Mål at øge elevernes mulighed for mere bevægelse i dagligdagen at holde fokus specielt på de børn der normalt ikke bevæger sig meget Side 22 af 36

23 Tiltag Udviklingsgruppe for 2009/2010 fortsætter arbejdet Udviklingsgruppen udarbejder ideer til udendørs aktiviteter, hvor den nye skolegård inddrages Der etableres frivillig idræt for de store klasser efter skoletid Udviklingsgruppen udarbejder forslag til forskellige undervisningsforløb, der tilgodeser målet Udviklingsgruppen udarbejder forslag til fysiske tests i idrætsundervisningen I samarbejde med 1. klasseslærerne arbejdes der med indsatsen læs og løb I udskolingen tilbydes valgfaget Mad og motion SFO har fortsat fokus på inddragelse af eksterne foreninger hvor fysisk aktivitet er i højsædet. Evaluering Arbejdsgruppen evaluerer løbende ovenstående tiltag, og fremlægger på pæd. rådsmøde i april resultaterne af årets arbejde samt forslag til fremtidige aktiviteter. C3: Undervisningsdifferentiering Mål Alle lærere arbejder med undervisningsdifferentiering og tilrettelægger undervisningen på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. At uddanne en undervisningsvejleder i undervisningsdifferentiering En undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Uanset om det drejer sig om undervisning i klasser, modtagelsesklasser eller hold, om supplerende undervisning eller om undervisning af tosprogede elever i klassen, vil spredningen i elevernes sproglige, faglige og kulturelle forudsætninger være stor. Dette må der tages højde for i alle fag. Tiltag Et temamøde om undervisningsdifferentiering med Jeanet Reid/ Cooperative learning.dk Indsatsen for undervisningsdifferentiering evalueres ved MUS- og TUS-samtaler. Et undervisningsforløb kan fx deles op i følgende faser: Fælles introduktion og præsentation Fælles idéudvikling og indkredsning af temaet Individuel og/eller gruppevis målsætning Side 23 af 36

24 Individuel eller gruppevis fordybelse Fælles fremlæggelse Individuel og fælles evaluering Afhængig af de fastsatte mål, elevernes varierede behov, undervisningsaktiviteten og materialerne kan undervisningen tilrettelægges med inspiration fra nedenstående spørgsmål. Refleksionsspørgsmål for arbejdet med undervisningsdifferentiering Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejde i klassen? Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til individuelt arbejde? Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til pararbejde? Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til gruppearbejde? Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning til egentlige samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse og eget fortsatte arbejde med indholdet? Hvilke dele af et undervisningsforløb giver især mulighed for at fremme elevernes sociale forståelse og adfærd? Hvilke opgaver og arbejdssituationer bidrager til den enkelte elevs alsidige udvikling? Hvordan kan eleverne som klasse, gruppe eller hver for sig deltage i planlægning og evaluering? Hvilke arbejdssituationer er især fremmende for tilegnelsen/udviklingen hos elever, der har svært ved at arbejde med undervisningsindholdet? Hvilke arbejdssituationer er især fremmende for tilegnelsen/udviklingen hos elever, der har let ved at arbejde med undervisningsindholdet? Lærerens hjælp til grupper og enkeltelever? Kammerathjælp? Hvordan kan det, eleverne har lært, bruges i forhold til hele klassen? Cooperative Learning på vej som en undervisningsdifferentierings-metode på TVS - blandt flere mulige metoder Cooperative Learning bygger på viden om motivation og læring og skaber et anderledes og højaktivt univers, hvor både lærere og elever trives. Cooperative Learning kan bruges i alle slags undervisning, i alle fag og på alle klassetrin. Cooperative Learning er en anderledes måde at tilrettelægge læreprocesser på, hvor elevernes glæde ved at kommunikere og lyst til at lære slippes løs. Cooperative Learning-strukturer sikrer: at eleverne hjælper hinanden at alle elever tager ansvar for arbejdet at alle elever deltager aktivt hele tiden og har det sjovt, mens de lærer I Cooperative Learning foregår læring det meste af tiden i 4-mands-grupper, men det er også den eneste lighed med traditionelt gruppearbejde. Cooperative Learning har indbygget undervisningsdifferentiering, og eleverne udfordres og udfolder sig langt mere, end de gør i traditionel undervisning. De forklarer, præsenterer, stiller spørgsmål, giver feedback, opsummerer, tænker, brainstormer osv. Side 24 af 36

25 Hvad er fordelene ved at bruge Cooperative Learning? Resultaterne af forskning i Cooperative Learning viser bl.a. at, eleverne opnår et højere fagligt niveau. Det gælder både de dygtige og de svage elever eleverne udvikler deres sprog, til stor fordel for tosprogede elever eleverne bliver mere tolerante, mere sociale, mere ansvarlige eleverne udvikler lederegenskaber, bliver mere kreative og gladere for at gå i skole. Vi laver teater 4.b Side 25 af 36

26 C4: Indskoling Status Indskolingen rummer klasse. For hele indskolingen gælder det, at der pr. 1. september 2009 er tildelt tid til SFO-pædagoger i skoletiden i klasse, gennemsnitlig 3 timer/uge. Lærere og pædagoger planlægger fleksibel brug af ressourcerne. Pt. bruges de fælles timer på teaterprojekter, f-uger, ture ud ad huset, klassens tid samt i den daglige undervisning. Der er etableret en fast overlevering mellem skole- og SFO-tid (alle børn er ude i gården fra med opsyn fra SFO) SFO-tid starter Udveksling af information Børnehaveklasse-/ SFO-personale Børnehaveklassepersonale gør lokaler klar til aflevering SFO-personale gør lokalerne klar til eftermiddagens aktiviteter Der er etableret lokalefællesskab mellem børnehaveklasse og SFO-Myreturen. Samarbejdet baseres på: Der udarbejdes en fælles pædagogisk årsplan for klassen Det vigtigste mødepunkt mellem børnehaveklasse- og SFO-personale er en fælles dialog om, hvordan børnenes behov tilgodeses Børnehaveklassepersonalet har både ansvaret for børnenes trivsel og undervisning i skoletiden Pædagogen har ansvaret for børnenes trivsel i SFO-tiden Børnehaveklasse- og SFO-personale er organiseret i team omkring såvel årgang som den enkelte klasse. Der udarbejdes hvert år i forbindelse med udarbejdelse af årsplanen en mødeplan for samarbejdet Børnehaveklasse og SFO personale samarbejder om klassens sociale liv Skole/hjem samarbejde: - den omvendte samtale - forældremøder - skole/hjemsamtaler - samtaler med forældrene om eftermiddagen Læsevejlederen har to lektioner i bh.klassen fra jul til sommer med fokus på sproglig opmærksomhed. Børnehaveklasselærer, ledere, pædagoger, talepædagog, sundhedsplejersken, psykolog og kommende lærere holder statusmøde inden skolestart i 1. klasse. Mål Det overordnede mål for 2010/11 er at fortsætte arbejdet med at udarbejde en handleplan med mål og indholdsbeskrivelser for den samlede indskoling Side 26 af 36

27 Tiltag At fortsætte arbejdet i arbejdsgruppen med en lærer og pædagog fra hver årgang samt SFO- leder og pæd. leder. Mål, succeskriterier, milepæle, evaluering for indsatsområdet i Der arbejdes ud fra følgende eksempel, som udfyldes i løbet af skoleåret: Mål Succeskriterium Milepæle Evaluering To fælles temadage om Planlægning Fælles relevante emner, fx året for hele personalegruppen i pigegruppen indskolingen de svære samtaler Udarbejdelse af fælles pjece om indskoling og SFO Samarbejde om forældreinformation på intra med henblik på faste rammer for Pædagoger og lærere samarbejder om relevante afsnit i årsplanen både faglige og især de sociale mål Evalueringsdage: Elevsamtaler hvor både lærere og pædagoger deltager og hvor denne evaluering bruges ved skolehjemsamtaler og elevplan samarbejdet Fast rullende mødemodul en gang om måneden, mellem klassepædagoger og lærere Fx. Første mandag i måneden mødes 1 a. og b s lærere og klassepædagoger. Fælles dag til 1. Mødes samme dag, fx forældremøde både SFO og skole Myretuen Skolen Fleksibel brug af skolens faglokaler billedkunst, musik, hjemkundskab og håndarbejde SFO-tid. Side 27 af 36

28 C5: SFK 1.årig indsatsområde for SFK Den Gule Drage, Toftevangskolen. Status/sammenhæng I Toftevangskolens indsatsområder 2009/10 er der for SFK opstillet følgende mål: Der er indgået og afholdt minimum tre samarbejdsaftaler med foreningslivet Mindst to aftaler er med mindre kendte foreninger Mindst 50 % af børnene har deltaget i et af projekterne At samarbejdet med foreningslivet bliver konsolideret, således at det bliver en naturlig del af SFK Den Gule Drage Færdiggørelse af indholdsbeskrivelse SFK Den Gule Drage har afholdt fire projekter med foreningslivet. For kommende skoleår er der indgået yderligere aftaler med Billedskolen og Vedbæk Bordtennisklub. Det er for SFK Den Gule Drage mindre kendte foreninger. Antallet af klasses børn indmeldt på SFK Den Gule Drage har i skoleåret 09/10 været mellem Der har i alt deltaget 47 børn i de fire projekter. Samarbejdet med foreningslivet er blevet konsolideret, men er ikke blevet en naturlig del af Den Gule Drage. Vi vil have særligt fokus på, at foreningslivets tilbud indeholder områder, som SFO Den Gule Drage ikke selv er i stand til at tilbyde. Mål Tiltag Tegn Evaluering Mål og indholdsbeskrivelse debatteres og handleplaner for de enkelte områder færdiggøres Foreningssamarbejdet udbygges De afholdte projekter afspejler Mål og indholdsbeskrivelse At motivere og engagere de børn der ikke er en del af foreningslivet Afholdelse af pædagogisk dag for alle medarbejdere i SFK Indgå samarbejdsaftale med foreningslivet. At der er rift om deltagelse i projekterne Minimum 50 % af klasses børnene deltager i et projekt SFK Den Gule Drage evaluerer efter hvert projekt og laver en samlet evaluering ved skoleårets afslutning De gennemførte projekter præsenteres på pædagogisk rådsmøde i marts 2011 Side 28 af 36

29 C6: SFO/SFK I december 2010 går skolens SFO-leder på pension, hvorfor der skal ansættes et nyt medlem af ledelsen. I forbindelse med denne ansættelse vil vi overveje, hvilke evt. justeringer i forhold til indholds- og funktionsbeskrivelse, der skal foretages i forhold til varetagelse af denne opgave. SFO-leder vil efterfølgende i samarbejde med skolens ledelse opstille visioner og mål for nye indsatsområder for SFO/SFK på Toftevangskolen. ædagogisk udviklingsprojekt: 2. klassernes projekt legehus 2010 Skolep Side 29 af 36

30 Bilag 1 - Trivselsundersøgelse 2009 Marts Rudersdal Kommunes trivselsundersøgelse december 2009 Toftevangskolen Trivselsundersøgelsen er gennemført i december medarbejdere har deltaget i undersøgelsen ud af ca. 70 mulige. Resultatet er i god overensstemmelse med den APV, der blev foretaget i jan. feb. 2009, til hvilken, der er udarbejdet en handleplan (sept. 2009) og hvor initiativer er sat i gang i indeværende skoleår. Vi har på MED-møde d. 12. marts bearbejdet Trivselsundersøgelsen og i første omgang lavet et kort overblik over, hvilke områder vi skal ind og kigge nærmere på. Emner/status Bemærkninger Indsats/handleplan Kat. 1 Job og organisering Sp. 4: Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører 74 % svarer positivt. Ledelsen er opmærksom på at øge fokus på tilbagemelding til medarbejderne og har bl.a. valgt omkring den pædagogiske ledelse, at der skal være øget deltagelse i undervisningen. Yderligere skal undervisningsvejlederne inddrages. SFO-ledelsen har tillige øget fokus på området Kat. 2 Indflydelse Sp. 1: Har du muligheder for at påvirke placering af dine arbejdstider MED mener ikke at det er noget man kan måle på og vurdere om det er positivt eller negativt Sp.3: Får du informationer 66 % svarer positivt Skolens ny skoleledelse lægger som et af sine fokusområder særlig vægt på høj informationsgrad omkring skolens virke. Via personaleintra og Side 30 af 36

31 via megen mundtlighed Kat. 4 Samarbejde Alle spørgsmål besvares med en positiv tilbagemelding på mellem 81 og 88% Trods den positive tilbagemelding vil MED tage punktet op på MED-møde i sept. 2010, da det vurderes som særdeles vigtige områder for trivsel på arbejdspladsen Kat. 5 Sp. 1: Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse 67% svarer positivt Man har i Rudersdal valgt at planlægge med en række obligatoriske kurser for medarbejderne, hvilket kan være en af begrundelserne for svarenes udfald. Det behøver ikke være negativt. På Med-møde i nov tages kompetenceudviklingen op. Kat. 9: Tilfredshed Sp.3: Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 74% svarer positivt Der er igangsat arbejde med støjproblemer på lærerværelset, hvor der også kommer nye møbler i april Spørgsmålet vil tillige indgå i MUS-samtalerne i skoleåret 2010/11 Sp.4: Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 74% svarer positivt Spørgsmålet vil indgå i MUSsamtalerne i skoleåret 2010/11 Side 31 af 36

32 Bilag 2 - Digital Kommunikation Brug af forældreintra 2009/10 Side 32 af 36

33 Bilag 3 - Sent ankomne tosprogede elever Mål og ramme for Mo-plus i Rudersdal Kommune Ifølge bekendtgørelse nr. 31 skal kommunen tilbyde dansk som andetsprog til sent ankomne tosprogede elever Inden de tosprogede elever kan begynde i Mo-plus, skal der træffes beslutning om, i henhold til 2, hvorvidt eleven skal henvises til basisundervisning eller supplerende støtte i dansk som andetsprog. Som grundlag for beslutningen bruger kommunen screeningsmaterialet Vis, hvad du kan. Sprogscreeningen foretages enten af klasselæreren i modtagelsesklasse III eller ved visitationen, hvis eleven er nyankommet til Danmark. Henvisningen godkendes af kommunens to-sprogskonsulent. Undervisning i dansk som andetsprog skal i den udvidede modtagelsesklasse varetages af en lærer, der gennem særlig uddannelse er kvalificeret til opgaven. Ifølge 5 kan kommunen oprette særlige klasser for elever, der er flyttet til Danmark efter de er fyldt 14 år. I stk. 2 står der endvidere, at undervisningen omfatter undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolens almindelige fag for klassetrin, som er tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger og behov. Der tilstræbes, at eleverne i videst muligt omfang aflægger folkeskolens afgangsprøve. I tidsrummet, hvor eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog, gives der, 4, stk. 2, mulighed for, at eleverne har en del af timerne i en almindelig klasse. Bestemmelsen i bekendtgørelsens 4. stk 6. vedrørende ophør af undervisning i modtagelsesklassen efter to år gælder ikke for de udvidede modtagelsesklasser. I faghæfte 19 Dansk som andetsprog fremgår formål for faget: Formål for faget Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Side 33 af 36

34 Stk.2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Sent ankomne tosprogede elever i Rudersdal Kommune. Vurderes en sent ankommen tosproget elev gennem screeningen eller ved visitation at skulle modtage basisundervisning i dansk som andetsprog visiteres barnet til Mo-plus klassen på 10. Klasseskolen. Eleven indskrives i den udvidede modtagelsesklasse (Mo-plus), hvor der ydes basisundervisning i dansk som andetsprog. Eleven samlæses sideløbende med 10. klasse i de fag og aktiviteter, som eleven kan magte. Samlæsningsordningen vil løbende udvides i takt med elevens faglige udvikling. Mo-plus klassens fysiske placering på 10. Klasseskolen giver de unge tosprogede mulighed for at indgå i et ungt miljø og være sammen med jævnaldrende, og de får derved indblik i danske unges levevilkår. Der vil blive gennemført en række integrationsfremmende aktiviteter sammen med eleverne i 10. klasse, såsom at deltage i ekskursioner, studietur, ungdomsskoletilbud og fritidsaktiviteter. Sprogligt vil de unge tosprogede få mulighed for at afprøve og udvikle deres dansksproglige kompetencer i et ægte sprogmiljø, mens de stadig får basisundervisning i dansk som andetsprog. Plus-klassens elever vil, med modifikationer, følge 10. klasses overordnede årsplan og have orientering og vejledning om uddannelse, deltage i brobygning herunder praktik og projektarbejde i samme tidsrum som eleverne i 10. klasse. Eleven kan gå til folkeskolens afgangsprøve, når det vurderes, at den enkelte elev sproglig og personlig er klar. Eleven kan gå i Mo-plus indtil eleven er 18 år +., derefter vil Beskæftigelsen blive inddraget. Klassen vil løbende have optagelse, men må ikke overstige 12 elever. Længden af undervisningsperioden vil variere efter den enkeltes behov, men forsøgt tilpasset således, at den passer med ansøgningsfrister på de forskellige ungdoms- og erhvervsuddannnelser. I Rudersdal er det politisk bestemt, at tosprogsområdet skal benytte Elevjournalen for tosprogede elever til løbende at dokumentere og evaluere den tosprogede elevs udvikling. Mål At sikre de unge sent ankomne tosprogede elever gennem differentierede undervisningsplaner og samlæsning i fag, hvor de er på niveau, bliver i stand til at tage en 10. klasse afgangsprøve og på sigt en ungdomsuddannelse. At de tosprogede elever, gennem samværet med de øvrige elever i 10. klasse, får udviklet deres sociale kompetencer og får indblik i danske unges leveforhold og vilkår. At de sent ankomne tosprogede elever får mulighed for at afprøve og udvikle deres dansk sproglige kompetencer i et ægte sprogmiljø. Side 34 af 36

35 Den ansvarlige klasselærer udarbejder og evaluerer løbende mål og handleplan, som indgår i kommunens elektroniske elevjournal for tosprogede elever. Ud over de ovennævnte mål formulerer klasselæreren i samarbejde med lærerne i 10. klasse generelle mål for eleverne og for klassen. Desuden henvises til målene i Undervisningsministeriets faghæfte 19 Fælles Mål for dansk som andetsprog. Rammer Sent ankomne tosprogede elever (15 18 år) med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog visiteres til og indskrives i Mo-plus klassen på Rudersdals 10. Klasseskole. Eleverne kan også være unge tosprogede som har haft skolegang i Danmark og er på et fagligt niveau, der svarer til 4 7. klasse i folkeskolen. Der vil højst være 12 unge i Mo-plus, og klassen vil have løbende optagelse. Undervisningsperioden vil variere efter den enkeltes behov, men forsøgt tilpasset, så den passer med diverse ansøgningsfrister på ungdoms- og erhvervsuddannelser. Beskæftigelsen vil blive inddraget, hvis den unge når at blive 18 år, mens han/hun er Mo-plus elev. Timetallet vil svare til timetallet i 10. klasse. Det vil sige 26 timer, hvoraf de 20 timer vil være basisundervisning. De sent ankomne unge tosprogede indgår i 10. klassens undervisning i fagene i det omfang de kan. Af samme grund vil alle 10. klassehold have samme fag på samme tidspunkt. Undervisningen vil være tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger, og der arbejdes med emner, som relaterer til uddannelse og erhvervslivet. Mo-plus klassen følger overordnet 10. klassens årsplan. Det vil sige have orientering og vejledning om uddannelse, deltage i brobygning, herunder praktik og projektarbejde i samme tidsrum som eleverne i 10. klasse. At de sent ankomne deltager i en række integrationsfremmende aktiviteter sammen med eleverne i 10. klasse, såsom ekskursioner, studietur, temaaftner, ungdomsskoletilbud og relevante fritidsaktiviteter. Eleverne med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog undervises i eget lokale på Dragen specielt indrettet til at fremme undervisningen i dansk som andetsprog, og i lokaler som deles med 10. klasse. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af 1 lærer med særlige kompetencer inden for faget dansk som andetsprog. Ligeledes vil de relevante faglærere være tilknyttet afhængig af, hvilke fag Mo-plus eleven deltager i. Lærerne i Mo-plus klassen indgår i fagteam med lærerne fra 10. klasse. En UU-sjælsø vejleder vil blive tilknyttet Mo-plus klassen. Venlig hilsen Side 35 af 36