Projekt SESAMA Teknologi til Selv- og Sam- Aktivitet for multihandicappede, udviklingshæmmede voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt SESAMA Teknologi til Selv- og Sam- Aktivitet for multihandicappede, udviklingshæmmede voksne"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE - Kort resume af projekt og resultatet - Effektmålingen - Måleresultaterne i 0punktsmålingen - Måleresultaterne i effektmålingen - Bearbejdning af måleresultaterne - Udregning af effekten - Evaluering og refleksioner - Det justerede forventede potentiale

2 KORT RESUME AF PROJEKT OG RESULTATET Projekt SESAMA er gennemført i og forankret i bo-tilbudet Nexøhuset og Bornholms Regionskommune. Projektet har valgt at forankre projektet i bo-institutionen Nexøhuset hvor der bor 14 voksne som er stærkt multihandicappede og udviklingshæmmede og arbejder ca. 20 medarbejdere. Relevante institutioner i regionskommunen har deltaget med henblik på senere udbredelse til bredere målgrupper. De deltagende projektmedarbejdere er leder Jeanette Bech og medarbejdere i Nexøhuset, såvel som en række andre institutioner i Bornholms Regionskommune, med Social- og Sundhedsområdechef Vibeke Juel Blem som projektholder, og AKP Design som projektudviklere. Der har været en ekspertfølgegruppe såvel som en interessentfølgegruppe, som har deltaget i workshops undervejs. Projektet ønskede at demonstrere, om det var muligt at opnå forbedringer og evt. ressourceoptimeringer, gennem at anvende forskellige teknologiske løsninger til selv- og sam-aktivitet. og skabe øget aktivitet på institutioner og botilbud, hvor udviklingshæmmede, multihandicappede beboere er afhængige af assistance til at udføre aktiviteter. Nexøhusets beboere har behov for assistance til at udføre alle typer af aktiviteter herunder motionere, udføre hobby- og fritidsaktiviteter eller deltage i socialt samvær. Beboerne har afprøvet teknologiske løsninger tilpasset efter deres funktionsevner. Der er udført afprøvninger i flere omgange og tilpasset individuelt til forskellige brugere, herunder flg grupper: Hånd- og arm-handicappede, Blinde- og svagtseende, Kørestolsbrugere, Udviklingshæmmede med fuld mobilitet. De aktiviteter projektet har afprøvet er foregået indendørs og er meget forskelligartede. Nogle har pædagogisk forankring fx. spil til træning/læring og IKTmens andre har mere fritids- eller hobbyagtig karakter fx lyd- og musikinstrumenter, sangleg, spil og socialt samvær, og andre igen er af mere sansestimulerende karakter fx Snoezelaktiviteter såsom lys- og lyd projektioner.med udgangspunkt i brugernes individuelle funktionsevner har været fokuseret på at afprøve løsninger til simpel interaktion ved hjælp af forskellige typer af interface. Der er afprøvet teknologier i forhold til de individuelle brugere indenfor tre typer af systemer/teknologiske løsninger: Lyd og billede iscenesættelse af rum med visuelle forandringer. Elektroniske aktiviteter der kan styres med simple el-kontakter som giver brugere med selv meget ringe hånd/armfunktion mulighed for at selv eller sammen med hinanden/pårørende at aktivere fx med simple puslespil, musik, lyd, vind, taktile aktiviteter. Computerbaserede pusle- og vendespil til touchskærme. Aktiviteterne er så vidt muligt mobile og uafhængige af sted i huset. De er mulige at udføre når som helst på dagen, idet de er mindre krævende at igangsætte, og de foregår som aktiviteter man selv udfører eller aktiviteter man udfører sammen med andre beboere eller pårørende. Nærværende evalueringsrapport behandler projektets effektmåling udført i samråd med HMI og ABTFonden, og beskriver projektets erfaringer og refleksioner. Side 2 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

3 EFFEKTMÅLINGEN Effektmålingen foregik i aktivitetscentertiden kl hverdage og efter præcis samme metode som nulpunktsmålingen, for at de to kunne være sammenlignelige. Dvs. alle effekter der måtte være af de teknologiske aktiviteter i huset udenfor dette tidsrum er ikke regnet med, men fremstår som positive side-effekter. Effekt-målingen foregik over 10 dage fordelt over følgende dage: Dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge Uge Uge Til målingen blev der benyttet to registreringsskemaer: 1) Et 0-punkts skema, hvorpå beboernes aktivitet tid i AC perioden registreredes (se eksempel her): Dato AKTIVITET beskrivelse I alt BEBOER I alt minutter minutter Aktivitetstid i minutter 9/ / / ) En Personale log (bilag 02), hvorpå personales brugte arbejdskraft registreredes (se eksempel her): PERSONALE-LOG dato: 9. november 2010 målte periode : AC tid NAVN Ra NAVN Kn NAVN Ae NAVN NAVN NAVN I AC I AC I AC I AC I AC I AC Gik fra Gik fra Gik fra Gik fra Gik fra Gik fra 10 min 5 min 8 min 24 min Antal minutter Antal minutter Antal minutter Antal minutter Antal minutter Antal minutter Der blev benyttet et clip-board for hver beboer med et 0-punktskema og en fastmonteret timer/æggeur. Når beboeren gik i gang med en aktivitet blev timeren startet. Når aktiviteten sluttede, blev timeren slukket. Hver periode med aktivitet blev noteret på skemaet med beskrivelse af aktiviteten. Personalet noterede på skemaet personale log hvornår og hvor længe de var i gang med AC aktiviteter selvom dette foregik uden for AC, nemlig i beboernes respektive lejligheder. Personalets brugte arbejdskraft (minutter) blev sammentalt og registreret i skemaet nedenfor: Afsat tid i AC der er skemalagt AC-tid (Aktivitets Center tid) fra 9.00 til hver hverdag, hvilket svarer til 180 minutter Reel AC-tid i minutter hvor mange minutter var der reelt aktiviteter i perioden Personalekræfter i minutter hvor mange minutter har personalet sammenlagt brugt i tiden. Personale i AC tiden hvilket personale var involveret i AC aktiviteterne Side 3 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

4 MÅLERESULTATERNE I 0PUNKTSMÅLINGEN: PERSONALE NUL-PUNKTSMÅLING: REEL AC tid Personalekræfter i Dato Afsat personale tid til AC i minutter minutter Personale i AC tiden BEBOER NUL-PUNKTSMÅLING: Dato Beboer aktiveret i minutter AS AA EE HG KE LE LY LI MO NI NR TA TM TE Sum Side 4 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

5 MÅLERESULTATERNE I EFFEKTMÅLINGEN: PERSONALE EFFEKTMÅLING: Dato Afsat personale tid til AC REEL AC tid i minutter Personalekræfter i minutter BEBOER EFFEKTMÅLING : Personale i AC tiden Dato Beboer aktiveret i minutter AS AA EE HG KE LE LY LI MO NI NR TA TM TE Sum Side 5 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

6 BEARBEJDNING AF MÅLERESULTATERNE: Efter effekt-målingen blev hver enkelt beboers aktiviteter indskrevet i daglige tidslinjer (se eksempel her nedenfor). Beboer: AA Musik Hos TM Kontaktstyret PC på værelse AC tid Side 6 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

7 Disse giver et visuelt overblik over, hvornår og hvor længe beboeren er i aktivitet. På tidslinjerne er også noteret, hvilken type aktivitet beboerne har været engageret i det målte tidsrum. Det bør bemærkes at alle typer af aktivitet er inkluderet i både 0punkts- og effektmålingen. Effekt-målingen er kun foretaget i den afsatte AC-tid - markeret med gråt på tidslinien. De aktiviteter der efter implementeringen af teknologiske aktiviteter foregår udover AC tidspunktet dvs. morgen før 9, eftermiddag efter 12 og aften - er ikke målt. De fremstår som positive sideeffekter men er væsentlige at bemærke, da det ved stikprøver er observeret, at der både morgen, eftermiddag og aften er selv- og sam-aktivitet baseret på de nye de teknologiske aktiviteter, fx musik og tv. En grundlæggende forskel i forhold til 0punktsmålingen er, at aktiviteterne er flyttet ud af det fælles AC rum. Det betyder at der er flere beboere der udfører selv-aktiviteter i deres respektive private rum samtidig, og at personalet således flytter sig fra rum til rum. Det er således spørgsmålet, hvorvidt aktiviteter bliver noget andet nu, end det var ved 0punktsmålingen, hvor tiden var dedikeret til at gå i AC. Af personale log kan man ikke direkte udlede hvor megen tid personalet bruger på at bevæge sig mellem de forskellige beboeres lejligheder/rum og fra aktivitet til aktivitet. Men det tyder på at et lige så stort tidsforbrug, som ved 0punktsmålingen, bliver brugt på plejeaktivitet (fx massage, fysioterapi) og ude af huset aktiviteter (fx gå tur, køre tur). Det er heller ikke muligt at udlede, hvor megen tid personalet bruger på at sætte de forskellige teknologier i gang, eller på evt. tekniske uheld/opstartsproblemer. UDREGNING AF EFFEKTEN Den afsatte tid til AC tid til aktiviteter er 3 timer i både 0punktsmåling og effektmåling. Forskellen i de to målinger ligger i den reelle aktivitetstid. I 0punktsmålingen er der reel aktivitet fra minutter. I effektmålingen er der reel aktivitet 150 minutter alle dage, på nær 1. dag hvor den er 180 minutter. Projektet har beregnet at effekten er nul, dvs. man bruger samme arbejdskræfter efter teknologien er implementeret. I det efterfølgende afsnit redegøres for, de overvejelser dette har ført til. FØR (baseret på 0punktsmålingen): 6097 minutter / 54 personaler = 112,9 > 1 personale bruger gennemsnitlig 112,9 minutter pr dag på aktivitet / 14/ 10 = 73,4 > 1 beboer får i gennemsnit 73,4 minutter aktivitet pr dag. KONKLUSION: Der skulle i gennemsnit 112,9 / 73,4 = 1,54 personale minutter til at give ét beboeraktivitetsminut. Der blev førmålt at 54 personaler sammenlagt brugte 6097 minutter i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 personale gennemsnitligt bruger 112,9 minutter pr. dag på aktivitet med beboere FØR. Der blev førmålt minutters aktivitet for de 14 beboere i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 beboer i gennemsnit udfører aktivitet 73,4 minutter pr. dag FØR. EFTER (baseret på effektmålingen): 7445 minutter / 57 personaler = 130,6 > 1 personale bruger gennemsnitlig ca. 130,6 minutter pr dag på aktivitet / 14 / 10 = 82,9 > 1 beboer får i gennemsnit 82,9 minutter aktivitet pr dag. KONKLUSION: Der skal i gennemsnit 130,6 / 82,9 = 1,57 personale minutter til at give ét beboeraktivitetsminut. Der blev eftermålt at 57 personaler sammenlagt brugte 7445 minutter i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 personale gennemsnitligt bruger 130,6 minutter pr. dag på aktivitet med beboere EFTER. Der blev eftermålt minutters aktivitet for de 14 beboere i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 beboer i gennemsnit udfører aktivitet 82,9 minutter pr. dag EFTER. Side 7 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

8 EVALUERING OG REFLEKSIONER Måleresultatet giver en nul effekt for målgruppen, hvilket har givet anledning til en række spændende overvejelser. Er teknologiske aktiviteter spildt på denne målgruppe? Hvis personale (pædagog) bruger samme aktivitetstid og de teknologiske løsninger giver en aktivitetsmulighed på lige fod med fx tumlemadras, massage, cykeltur er teknologiske løsninger så uden betydning? Konklusionen er, at de teknologiske aktiviteter gør en forskel, men at de i højere grad giver kvalitetsforbedringer. Der bliver flere valgmuligheder og det opleves som en forbedring både for beboernes livskvalitet, for personalets tilfredshed og kvaliteten på arbejdspladsen. Hypotesen er samtidig, at det ikke er de teknologiske aktiviteter, der er årsag til det øgede ressourceforbrug, men personalets øgede fokus på de teknologiske aktiviteter, som gør at flere arbejdskræfter bliver brugt på aktiviteter inklusiv teknologiske aktiviteter hos beboeren. Og væsentligst af alt: Med anden og yngre (teknologivant) målgruppe kunne resultatet have været et andet! Udover effektmålingen, har projektet gennemført en spørgeundersøgelse iblandt personale, og beboeres pårørende/kontaktpersoner. Desuden har projektet ført en LogBog som beskriver de evalueringer der er foregået løbende som en del af projektets iterationer, og som har ført til til- og fravalg. Erfaringsopsamling vedr. forventede udfordringer En forventet udfordring/risiko har været det lave gennemsnit af teknologisk brugerniveau hos medarbejdere (og pårørende). Projektet var inden opstart klar over, at personalet gennemsnitligt var på et meget lavt brugerniveau vedr. teknologi og IT både i deres privatliv, men især i deres daglige arbejde. Og at de pårørende var ældre mennesker, som ikke anvender IT i deres dagligdag eller til samvær med beboerne. Metode: Projektledelsen har imødekommet dette overfor medarbejderne gennem to initiativer: For det første er to medarbejdere udpeget til det tillidsfulde hverv som ambassadører for de teknologiske aktiviteter, og har deltaget i IKT-kursus hos kommunikationscentret i Rønne, som en af de første aktiviteter i projektet. De to ambassadører har dels fungeret som eksperter, der kunne hjælpe de andre medarbejdere, men de har også fungeret som kontaktpunkt overfor leverandører og har således været et afgørende bindeled der kunne sikre implementeringen af de nye teknologiske aktiviteter i dagligdagen, og løse opståede tekniske problemer. Desuden har de to ambassadører været nøgleansvarlige for at formidle og evaluere undervejs i projektets iterationer, i tæt samarbejde med projektledelsen. For det andet har projektet for hver aktivitet løbende udarbejdet/opdateret en meget udførlig guide der beskriver hvordan man tilslutter, opstarter og træner aktiviteten, samt hvor man kan søge support i tilfælde af tekniske uheld eller opstartsvanskeligheder. Erfaring: Projektet oplever således metoden med ambassadører og GUIDES (vedlægges som bilag) har været velegnet til gennemførelse af projektet! Guides er senere blevet udviklet som det værktøj der skal bruges til at formidle for andre, hvordan man kan komme i gang og hvilke aktiviteter der egner sig bedst, til hvilke brugertyper. Side 8 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

9 Men der har været behov for endnu flere medarbejdertimer til uddannelse, screening, træning, implementering, evaluering af aktiviteterne end forventet. Og det har taget lang tid for personalet at opnå rutine i teknologierne, dvs. opstarte beboere og bruge aktiviteterne som en naturlig del af dagligdagen. Imidlertid er der opnået en positiv sideeffekt da personalet tilsyneladende er mindre forskrækkede nu og fx er blevet bedre til at logge på på arbejdspladsen, hvilket ikke var tilfældet inden projektet startede. Dette har desværre ikke gjort sig gældende vedr. de ældre pårørende, som det kun i få tilfælde har givet mening at involvere i de teknologiske aktiviteter. Det er muligt dette vil være anderledes i fremtiden, når personalet bliver stadigt mere rutineret i at bruge teknologierne som en naturlig del af hverdagen, og finde ind til den enkelte beboers udviklingsmuligheder og potentiale i takt med at beboerne i højere grad tilegner sig kompetencer og færdigheder omkring interface til aktiviteterne. En anden forventet udfordring/risiko har været at finde ressourcer til at lære nyt og implementere nye teknologier i en i forvejen travl arbejdsdag. Projektet var inden opstart klar over, at ressourcerne til aktivitet var meget knappe og at det var vigtigt at der blev formidlet og fokuseret på to perspektiver; både kvalitetsforbedring og arbejdskraftoptimering. Metode: Projektet er gennemført efter en faseplan med iterationer, hvor kun få nye teknologier/aktiviteter blev igangsat ad gangen. Desuden er holdt en række erfa- og formidlingsworkshops hvor medarbejdere har kunnet udveksle erfaringer om konkrete aktiviteter og brugere. Erfaring: Projektledelsen har oplevet god forankring og stort engagement iblandt alle projektdeltagere, uanset de har været helt eller delvist, direkte eller indirekte involveret i screeninger, afprøvninger, implementeringer, evalueringer og erfaudvekslinger. Nexøhuset har oplevet stor interesse og deltagelse fra de øvrige institutioner i Bornholms Regionskommune (BRK), med henblik på erfaringsudveksling og udbredelse til andre målgrupper, fx børn og unge. Erfaringsopsamling vedr. overraskelser Beboermålgruppens alder har haft overraskende indflydelse på evnen til at tage selv-aktivitet til sig Beboerne tilhører en aldersgruppe der ikke er vokset op med teknologi, og har haft vanskelligere ved at tage aktiviteterne til sig end forventet. Det har krævet flere medarbejderressourcer at få beboerne til at tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for at beherske de teknologiske interfaces, og det har været nødvendigt i højere grad at personalet er til stede for at "prompte" og motivere, undervejs og til stadighed. Refleksion over beboermålgruppen Den største positive overraskelse har været med bevægelses interface (fx Soundbeam) hvor flere af de svagtseende og meget immobile beboere har opdaget at de kan skabe lyd og musik ved at bevæge sig ganske lidt i kørestolen. Der er således for visse brugergrupper åbnet op for kontakt / kommunikation. Side 9 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

10 Men for andre har det været vanskeligt at tilegne sig kompetencen at trykke på en knap. Måske fordi nogle af beboerne forbinder knapper med noget de ikke skal/må røre ved, fordi knapper fx har været på tv-, radio- eller måleapparater, som de som udviklingshæmmede ikke har haft kompetencer til at betjene, og som således er noget som betjenes af enten pårørende eller personale. Hvis samme aldersgruppe havde anvendt teknologi hele deres liv siden de var børn, så ville resultatet formentlig have været et helt andet. Det kan således forventes at de teknologiske aktiviteter ville kunne have et arbejdskraftbesparende potentiale med andre målgrupper fx børn i en specialbørnehave eller unge mennesker, som er vokset op med at betjene teknologiske interfaces med knapper. Flere af aktiviteterne kræver at brugerne kan kommunikere, som kræver personale/pædagogs prompt. Det ville være interessant at lave endnu flere teknologiske aktiviteter, hvor det ikke handler om kommunikation. De beboere, som indledningsvist var mest interesserede i de nye aktiviteter og som også er de mest kommunikerende brugere var desværre dem som hurtigst mistede interessen for de teknologiske aktiviteter. Teknologiernes lydeffekter har haft overraskende påvirkning på brugssituationen De teknologiske aktiviteter tager brug af alle sanser inklusiv lyd. Hvis beboernes interesse for aktiviteten skulle fastholdes, var det nødvendigt at benytte de lyde der var knyttet også til fx puslespil på PC. Når fx to aktiviteter skulle foregå i samme rum, for at 1 personale kunne aktivere 2-4 beboere, så virkede disse lyde distraherende for andre beboere og deres aktiviteter, og påvirkede således træningen/udbyttet. Derfor blev de teknologiske aktiviteter flyttet ud i beboernes rum/lejligheder og det er således kun de mobile beboere, som kan bevæge sig ind til andre beboere, hvis der skal opstå samaktivitet. Ligesom personalet skal flytte sig meget mere fra rum/lejlighed til rum/lejlighed. Refleksion over lyde og rum Aktiviteternes lyde påvirker således idealet om at 1 personale skulle kunne aktivere 2-4 beboere samtidig, fordi personalet kun skal igangsætte og prompte, og ikke behøver være tilstede hele tiden ved den enkelte beboer. Det har således været godt, og vil fremadrettet fortsat være godt, at arbejde med fleksible/mobile stationer, der kan flyttes og opstilles rundt om i huset, hvor der er behov for det: f.eks. på gangene, på værelserne eller i forskellige fællesrum. Det må forventes aktiviteter alene af den grund bliver lettere at igangsætte og prompte på tidspunkter spredt ud over hele dagen. Ved den nylige ombygning af Nexøhuset er opstået en række hyggelige kroge og hjørner i fællesarealerne, som måske kan fremme muligheden for at flere beboere kan være i gang med aktiviteter for sig selv eller sammen med andre beboere uden at forlade fællesskabet og uden at lydene høres af andre end de deltagende beboer(e). Når det nye Nexøhuset tages i brug i løbet af 2011 vil det måske kunne betyde, at projektets ideal om at nedbringe beboernes ventetid/uønskede alene tid kan blive realiseret, og 1 personale kan aktivere 2-4 beboere samtidig i de nye typer af fællesrum. Side 10 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

11 De indkøbte teknologier har været overraskende umodne Det har været en overraskelse at opdage, at de mange modne teknologier, som har været på markedet i op til 20 år (spil og software) ikke fungerer optimalt. Aktiviteter er gået i stå pga. teknologien / software eller hardware / er gået ned. Det har betydet længere screening/frasortering førend implementering, hvilket har haft betydning for hvor mange aktiviteter projektet har kunnet nå at implementere og senere effektmåle på. Men det har også været mere tidskrævende i driften (efter implementeringen) både at installere/starte op og bruge i dagligdagen med beboerne. Refleksion over de umodne teknologiske aktiviteter Teknologiernes manglende driftssikkerhed har ført til frustrationer og forsinkelse, som har stjålet minutter fra den reelle aktivitetstid. Dårlige oplevelser med software og spil etc. fremmer ikke de urutinerede brugeres lyst og gå-på-mod i forhold til at gå ombord i nye teknologiske aktiviteter. I forbindelse med udvælgelse og screening har det således været heldigt at teknologierne har været billigere at købe ind, end forventet, så projektet indledningsvist har kunnet evaluere og udvælge det mest optimale, til implementering. Men det bør tages til efterretning blandt udviklere og leverandører, at det niveau man bevæger sig på vedr. brugervenlighed og plug-and-play er for ringe. Og det er en vigtig erfaring, at teknologiernes driftsikkerhed påvirker projektets tidsplan! Det har været overraskende tidskrævende at foretage it- og teknologiindkøb... Ved enkelte leverancer har der været meget lange leveringstider fra leverandørens side. Men det har især påvirket indkøbsfasen tidsmæssigt at regionskommunens indkøbsaftaler og procedurer har gjort det nødvendigt at koordinere både med leverandørerne og kommunens it-afdeling inden indkøb kunne gennemføres. På samme måde har kommunens it sikkerhedsforhold påvirket indkøbsfasen og hindret visse muligheder for let tilgængelig on-line support og opdateringer af software, samt score systemer der følger udviklingen i fx spil og træning. En sidste faktor, som har forlænget indkøbsfasen, er at projektet har været påpasseligt med at købe kostbare teknologier ind, førend det var screenet med beboere og vurderet til at give udbytte. Refleksion over indkøbsproces I visse tilfælde er teknologierne ikke købt ind dér hvor det synes mest fordelagtigt for projektet. Formentlig pga. manglende indsigt og forståelse for projektets art og størrelse fra indkøbs- og it-afdeling. Det er derfor en væsentlig erfaring, at man trods projektets demonstrations-status i et specifikt test-lab-miljø skal involvere ansvarlige vedr. indkøbsaftaler og it-sikkerhed på højeste niveau, allerede på ansøgningstidspunktet, for at undgå misforståelser og hindringer opstår fra kommunens andre afdelinger undervejs i projektet og forsinker tidsplanen. Nogle af aktiviteterne har således ikke været implementeret særligt længe, inden effekten skulle måles, og det har selvfølgelig påvirket effektmålingen, når beboerne ikke var trænet særligt længe i aktiviteten, og personalet ikke havde opnået særlig megen rutine endnu. Side 11 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

12 Refleksion over økonomien Det var imod forventning muligt at nå langt med ikke-kostbare teknologiske løsninger. Projektet var inden opstart klar over, at teknologi var kostbart, og har af den grund tilstræbt at projektet har været drevet af idéer og viden fra projektet design-kompetencer, IKT ekspertise såvel som leverandørernes velvillige rådgivning. Der blev tidligt i projektet udarbejdet et idékatalog med stationer og aktiviteter, bygget op så man med færrest muligt stationer kunne få flest muligt variable og brugertilpassede aktiviteter. Projektet har samlet idéerne i et skema, der beskriver hvor mange ressourcer både i timer og kroner der skal investeres i de forskellige platforme, stationer og aktiviteter. Dette skema vedlægges som bilag ETABLERINGSOMKOSTNINGER. Om positive side-effekter Der er gennem stik-prøve observationer foretaget af AKPDesign nogle dage i oktober og november 2011 registreret både selv- og sam-aktiviteter udenfor AC tiden Dvs. i tidsrummet om morgenen inden 9, om dagen efter 12 inklusiv om aftenen indtil sengetid ca At aktiviteterne er flyttet ud i beboernes private rum/lejligheder, har betydet at de mobile beboere, som enten kan gå selv eller kan køre kørestolen, besøger hinanden. Det kan fx være for at se TV, spille MP3 musik eller lave puslespil på storskærm, som styres af den ene beboer med en 0-1 kontakt. Eller det kan være for at lave lydkompositioner sammen ved den bevægelsesstyrede Soundbeam. Mp3 foregår ligeledes i fællesrum hvor en gruppe på 3-4 beboere underholdes af at fx 1 beboer styrer MP3 afspilleren med den pågældende beboers favoritmusik. I nogle tilfælde aktiverer beboerne sig selv. I andre tilfælde aktiverer mobile beboere andre. Og i helt tredje tilfælde er det personalet, som igangsætter og prompter aktiviteterne. Men det forekommer meget naturligt at igangsætte sam-aktivitet såsom TV eller MP3 musik i fælles-spisestuen inden middagsmaden og afslappende selvaktivitet fx dias show, TV eller MP3 musik i beboers eget privat-rum efter middagsmaden inden sovetid. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke at de teknologiske aktiviteter giver en forbedring, og at det opleves, at beboerne har bedre muligheder for aktivitet og bedre valgmuligheder, med kortere eller samme ventetid. Som det fremgår af spørgeundersøgelse (se bilag sammenfatning) så oplever pårørende og beboeres kontaktpersoner de nye aktiviteter, baseret på teknologiske løsninger, positivt. Det opleves både som en forbedring af aktivitetsmulighederne (flere og bedre aktiviteter). Tilfredsheden med dagligdagen er højere eller det samme og beboeren er mere stimuleret end før. Personalet oplever de nye aktiviteter, baseret på teknologiske løsninger, som en forbedring af arbejdspladsen. Det opleves både som en forbedring af den faglige kvalitet og bedre muligheder for beboerne med samme eller kortere ventetid. Tilfredsheden med arbejdet, samarbejdet med kolleger og effektiviteten er det samme som før, men samlet set giver de nye aktivitetstilbud en forbedret arbejdsplads. Side 12 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

13 DET JUSTEREDE FORVENTEDE POTENTIALE I 0punktsmålingen blev det kortlagt at aktiviteter såsom boblebad, massagestol, udflugt eller at sidde ude på terrassen, optog størstedelen af AC tiden. Det var primært sansestimulerende aktiviteter, hvor personalet hjælper beboeren ind i aktiviteten, men hvor beboeren ikke er aktivt involveret i aktiviteten. Aktiviteter, hvor beboeren selv var mere deltagende, fx puslebrikker eller musikinstrumenter, var typisk af ganske kort varighed et par minutter, da disse aktiviteter krævede, at personalet både sætter beboeren i gang og løbende holder beboeren i gang, hvis ikke beboeren skulle miste interessen. Efter at de nye teknologiske aktiviteter er blevet en del af aktivitetsvalget, så har personalet flere muligheder for at tilbyde aktiviteter til beboernes individuelle ønsker og behov. De mest mobile af beboerne kan i et vist omfang selv opsøge og igangsætte en aktivitet. De beboere, som stadig er afhængige af, at personalet igangsætter og prompter, har nu i højere grad valgmulighed ikke mindst for at slukke for fx musik eller tv (som de ikke kunne tidligere). Andre beboere er i stand til at få udfyldt, hvad der tidligere kunne opleves som ventetid, med sansestimulerende billeder eller musik i længere tidsrum uden støtte/ prompt. Det må forventes, at et demonstrationsprojekt med en yngre målgruppe (børn eller unge), ville give et anderledes resultatet, med en større effekt og et forventet større arbejdskraftbesparende potentiale. For den aktuelle målgruppe af voksne multihandicappede udviklingshæmmede er forbedringen kvalitetsmæssig og ikke arbejdskraftbesparende pga. målgruppens alder og evne til læring på dette alderstrin. Med denne målgruppe bliver teknologiske aktiviteter på lige fod med alle mulige andre aktiviteter. Men gik man ud og afprøvede samme teknologiske aktiviteter på en børn eller ungegruppe så ville det have betydning også senere i deres liv at de kan selv-aktivere sig. Så vil der både være kvalitative gevinster og selv-aktivitet med forventet arbejdskraftbesparende effekt. Det må også forventes, at mere aktivitet ville kunne opnås, hvis teknologierne vare mere driftssikre og når personalet og evt. pårørende bliver mere rutinerede brugere af de teknologiske løsninger. Endelig må det forventes at den kommunikation, der er åbnet op for hos flere beboere, med fortsat udvikling og træning på sigt kan give mulighed for mere selvkontrol hos den enkelte beboer. Side 13 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

14 BILAGSOVERSIGT EN DEL AF PROJEKTETS BILAG BEHANDLES FORTROLIGT AF HENSYN TIL PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER OG FOREFINDES KUN SOM INTERNT PROJEKT DOKUMENT I NEXØHUSET. OPLEVELSE AF TILFREDSHEDSHED (FORTROLIGT INTERNT PROJEKT DOKUMENT) LOGBOG GUIDES ETABLERINGS OMKOSTNINGER Side 14 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Til Direktørforum Indstilling med business case om personlige forebyggelsesplaner, peer to-peer support grupper og kommunikationsteknologi til borgere med sindslidelse, der ønsker at leve et mere selvstændigt

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland.

Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Besøget forgik i to dage på to skoler primo december 2010. Deltagere var fra Vordingborg: Jesper Kjærulf (forvaltningen), Henrik

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Ib Rønn Konsulentvirksomhed for Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. september 2013 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Microsoft Partner Awards W O R L D W I D E 2009 AWARD WINNER Mamut Partnerprogram Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Enestående forretningsmuligheder som Mamut Partner I

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen

Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen Blot 2½ time i luften og du er sikker på godt golfvejr og en udviklende golfoplevelse. Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen Vore workshops har kun et formål: at give dig

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Værestedet Den Blå Cafe Socialpsykiatrisk Center Nord Norgesgade nr. 15-17 7430 Ikast

Værestedet Den Blå Cafe Socialpsykiatrisk Center Nord Norgesgade nr. 15-17 7430 Ikast Værestedet Den Blå Cafe Socialpsykiatrisk Center Nord Norgesgade nr. 15-17 7430 Ikast 20 Indholdsfortegnelse Intro til aktiviter... 3 Madgruppe... 4 Sang og musik... 5 Nada... 6 PC-Kursus... 8 Maleværksted...

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere