Projekt SESAMA Teknologi til Selv- og Sam- Aktivitet for multihandicappede, udviklingshæmmede voksne

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE - Kort resume af projekt og resultatet - Effektmålingen - Måleresultaterne i 0punktsmålingen - Måleresultaterne i effektmålingen - Bearbejdning af måleresultaterne - Udregning af effekten - Evaluering og refleksioner - Det justerede forventede potentiale

2 KORT RESUME AF PROJEKT OG RESULTATET Projekt SESAMA er gennemført i og forankret i bo-tilbudet Nexøhuset og Bornholms Regionskommune. Projektet har valgt at forankre projektet i bo-institutionen Nexøhuset hvor der bor 14 voksne som er stærkt multihandicappede og udviklingshæmmede og arbejder ca. 20 medarbejdere. Relevante institutioner i regionskommunen har deltaget med henblik på senere udbredelse til bredere målgrupper. De deltagende projektmedarbejdere er leder Jeanette Bech og medarbejdere i Nexøhuset, såvel som en række andre institutioner i Bornholms Regionskommune, med Social- og Sundhedsområdechef Vibeke Juel Blem som projektholder, og AKP Design som projektudviklere. Der har været en ekspertfølgegruppe såvel som en interessentfølgegruppe, som har deltaget i workshops undervejs. Projektet ønskede at demonstrere, om det var muligt at opnå forbedringer og evt. ressourceoptimeringer, gennem at anvende forskellige teknologiske løsninger til selv- og sam-aktivitet. og skabe øget aktivitet på institutioner og botilbud, hvor udviklingshæmmede, multihandicappede beboere er afhængige af assistance til at udføre aktiviteter. Nexøhusets beboere har behov for assistance til at udføre alle typer af aktiviteter herunder motionere, udføre hobby- og fritidsaktiviteter eller deltage i socialt samvær. Beboerne har afprøvet teknologiske løsninger tilpasset efter deres funktionsevner. Der er udført afprøvninger i flere omgange og tilpasset individuelt til forskellige brugere, herunder flg grupper: Hånd- og arm-handicappede, Blinde- og svagtseende, Kørestolsbrugere, Udviklingshæmmede med fuld mobilitet. De aktiviteter projektet har afprøvet er foregået indendørs og er meget forskelligartede. Nogle har pædagogisk forankring fx. spil til træning/læring og IKTmens andre har mere fritids- eller hobbyagtig karakter fx lyd- og musikinstrumenter, sangleg, spil og socialt samvær, og andre igen er af mere sansestimulerende karakter fx Snoezelaktiviteter såsom lys- og lyd projektioner.med udgangspunkt i brugernes individuelle funktionsevner har været fokuseret på at afprøve løsninger til simpel interaktion ved hjælp af forskellige typer af interface. Der er afprøvet teknologier i forhold til de individuelle brugere indenfor tre typer af systemer/teknologiske løsninger: Lyd og billede iscenesættelse af rum med visuelle forandringer. Elektroniske aktiviteter der kan styres med simple el-kontakter som giver brugere med selv meget ringe hånd/armfunktion mulighed for at selv eller sammen med hinanden/pårørende at aktivere fx med simple puslespil, musik, lyd, vind, taktile aktiviteter. Computerbaserede pusle- og vendespil til touchskærme. Aktiviteterne er så vidt muligt mobile og uafhængige af sted i huset. De er mulige at udføre når som helst på dagen, idet de er mindre krævende at igangsætte, og de foregår som aktiviteter man selv udfører eller aktiviteter man udfører sammen med andre beboere eller pårørende. Nærværende evalueringsrapport behandler projektets effektmåling udført i samråd med HMI og ABTFonden, og beskriver projektets erfaringer og refleksioner. Side 2 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

3 EFFEKTMÅLINGEN Effektmålingen foregik i aktivitetscentertiden kl hverdage og efter præcis samme metode som nulpunktsmålingen, for at de to kunne være sammenlignelige. Dvs. alle effekter der måtte være af de teknologiske aktiviteter i huset udenfor dette tidsrum er ikke regnet med, men fremstår som positive side-effekter. Effekt-målingen foregik over 10 dage fordelt over følgende dage: Dag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge Uge Uge Til målingen blev der benyttet to registreringsskemaer: 1) Et 0-punkts skema, hvorpå beboernes aktivitet tid i AC perioden registreredes (se eksempel her): Dato AKTIVITET beskrivelse I alt BEBOER I alt minutter minutter Aktivitetstid i minutter 9/ / / ) En Personale log (bilag 02), hvorpå personales brugte arbejdskraft registreredes (se eksempel her): PERSONALE-LOG dato: 9. november 2010 målte periode : AC tid NAVN Ra NAVN Kn NAVN Ae NAVN NAVN NAVN I AC I AC I AC I AC I AC I AC Gik fra Gik fra Gik fra Gik fra Gik fra Gik fra 10 min 5 min 8 min 24 min Antal minutter Antal minutter Antal minutter Antal minutter Antal minutter Antal minutter Der blev benyttet et clip-board for hver beboer med et 0-punktskema og en fastmonteret timer/æggeur. Når beboeren gik i gang med en aktivitet blev timeren startet. Når aktiviteten sluttede, blev timeren slukket. Hver periode med aktivitet blev noteret på skemaet med beskrivelse af aktiviteten. Personalet noterede på skemaet personale log hvornår og hvor længe de var i gang med AC aktiviteter selvom dette foregik uden for AC, nemlig i beboernes respektive lejligheder. Personalets brugte arbejdskraft (minutter) blev sammentalt og registreret i skemaet nedenfor: Afsat tid i AC der er skemalagt AC-tid (Aktivitets Center tid) fra 9.00 til hver hverdag, hvilket svarer til 180 minutter Reel AC-tid i minutter hvor mange minutter var der reelt aktiviteter i perioden Personalekræfter i minutter hvor mange minutter har personalet sammenlagt brugt i tiden. Personale i AC tiden hvilket personale var involveret i AC aktiviteterne Side 3 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

4 MÅLERESULTATERNE I 0PUNKTSMÅLINGEN: PERSONALE NUL-PUNKTSMÅLING: REEL AC tid Personalekræfter i Dato Afsat personale tid til AC i minutter minutter Personale i AC tiden BEBOER NUL-PUNKTSMÅLING: Dato Beboer aktiveret i minutter AS AA EE HG KE LE LY LI MO NI NR TA TM TE Sum Side 4 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

5 MÅLERESULTATERNE I EFFEKTMÅLINGEN: PERSONALE EFFEKTMÅLING: Dato Afsat personale tid til AC REEL AC tid i minutter Personalekræfter i minutter BEBOER EFFEKTMÅLING : Personale i AC tiden Dato Beboer aktiveret i minutter AS AA EE HG KE LE LY LI MO NI NR TA TM TE Sum Side 5 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

6 BEARBEJDNING AF MÅLERESULTATERNE: Efter effekt-målingen blev hver enkelt beboers aktiviteter indskrevet i daglige tidslinjer (se eksempel her nedenfor). Beboer: AA Musik Hos TM Kontaktstyret PC på værelse AC tid Side 6 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

7 Disse giver et visuelt overblik over, hvornår og hvor længe beboeren er i aktivitet. På tidslinjerne er også noteret, hvilken type aktivitet beboerne har været engageret i det målte tidsrum. Det bør bemærkes at alle typer af aktivitet er inkluderet i både 0punkts- og effektmålingen. Effekt-målingen er kun foretaget i den afsatte AC-tid - markeret med gråt på tidslinien. De aktiviteter der efter implementeringen af teknologiske aktiviteter foregår udover AC tidspunktet dvs. morgen før 9, eftermiddag efter 12 og aften - er ikke målt. De fremstår som positive sideeffekter men er væsentlige at bemærke, da det ved stikprøver er observeret, at der både morgen, eftermiddag og aften er selv- og sam-aktivitet baseret på de nye de teknologiske aktiviteter, fx musik og tv. En grundlæggende forskel i forhold til 0punktsmålingen er, at aktiviteterne er flyttet ud af det fælles AC rum. Det betyder at der er flere beboere der udfører selv-aktiviteter i deres respektive private rum samtidig, og at personalet således flytter sig fra rum til rum. Det er således spørgsmålet, hvorvidt aktiviteter bliver noget andet nu, end det var ved 0punktsmålingen, hvor tiden var dedikeret til at gå i AC. Af personale log kan man ikke direkte udlede hvor megen tid personalet bruger på at bevæge sig mellem de forskellige beboeres lejligheder/rum og fra aktivitet til aktivitet. Men det tyder på at et lige så stort tidsforbrug, som ved 0punktsmålingen, bliver brugt på plejeaktivitet (fx massage, fysioterapi) og ude af huset aktiviteter (fx gå tur, køre tur). Det er heller ikke muligt at udlede, hvor megen tid personalet bruger på at sætte de forskellige teknologier i gang, eller på evt. tekniske uheld/opstartsproblemer. UDREGNING AF EFFEKTEN Den afsatte tid til AC tid til aktiviteter er 3 timer i både 0punktsmåling og effektmåling. Forskellen i de to målinger ligger i den reelle aktivitetstid. I 0punktsmålingen er der reel aktivitet fra minutter. I effektmålingen er der reel aktivitet 150 minutter alle dage, på nær 1. dag hvor den er 180 minutter. Projektet har beregnet at effekten er nul, dvs. man bruger samme arbejdskræfter efter teknologien er implementeret. I det efterfølgende afsnit redegøres for, de overvejelser dette har ført til. FØR (baseret på 0punktsmålingen): 6097 minutter / 54 personaler = 112,9 > 1 personale bruger gennemsnitlig 112,9 minutter pr dag på aktivitet / 14/ 10 = 73,4 > 1 beboer får i gennemsnit 73,4 minutter aktivitet pr dag. KONKLUSION: Der skulle i gennemsnit 112,9 / 73,4 = 1,54 personale minutter til at give ét beboeraktivitetsminut. Der blev førmålt at 54 personaler sammenlagt brugte 6097 minutter i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 personale gennemsnitligt bruger 112,9 minutter pr. dag på aktivitet med beboere FØR. Der blev førmålt minutters aktivitet for de 14 beboere i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 beboer i gennemsnit udfører aktivitet 73,4 minutter pr. dag FØR. EFTER (baseret på effektmålingen): 7445 minutter / 57 personaler = 130,6 > 1 personale bruger gennemsnitlig ca. 130,6 minutter pr dag på aktivitet / 14 / 10 = 82,9 > 1 beboer får i gennemsnit 82,9 minutter aktivitet pr dag. KONKLUSION: Der skal i gennemsnit 130,6 / 82,9 = 1,57 personale minutter til at give ét beboeraktivitetsminut. Der blev eftermålt at 57 personaler sammenlagt brugte 7445 minutter i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 personale gennemsnitligt bruger 130,6 minutter pr. dag på aktivitet med beboere EFTER. Der blev eftermålt minutters aktivitet for de 14 beboere i en periode på 10 dage. Det resulterer i at 1 beboer i gennemsnit udfører aktivitet 82,9 minutter pr. dag EFTER. Side 7 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

8 EVALUERING OG REFLEKSIONER Måleresultatet giver en nul effekt for målgruppen, hvilket har givet anledning til en række spændende overvejelser. Er teknologiske aktiviteter spildt på denne målgruppe? Hvis personale (pædagog) bruger samme aktivitetstid og de teknologiske løsninger giver en aktivitetsmulighed på lige fod med fx tumlemadras, massage, cykeltur er teknologiske løsninger så uden betydning? Konklusionen er, at de teknologiske aktiviteter gør en forskel, men at de i højere grad giver kvalitetsforbedringer. Der bliver flere valgmuligheder og det opleves som en forbedring både for beboernes livskvalitet, for personalets tilfredshed og kvaliteten på arbejdspladsen. Hypotesen er samtidig, at det ikke er de teknologiske aktiviteter, der er årsag til det øgede ressourceforbrug, men personalets øgede fokus på de teknologiske aktiviteter, som gør at flere arbejdskræfter bliver brugt på aktiviteter inklusiv teknologiske aktiviteter hos beboeren. Og væsentligst af alt: Med anden og yngre (teknologivant) målgruppe kunne resultatet have været et andet! Udover effektmålingen, har projektet gennemført en spørgeundersøgelse iblandt personale, og beboeres pårørende/kontaktpersoner. Desuden har projektet ført en LogBog som beskriver de evalueringer der er foregået løbende som en del af projektets iterationer, og som har ført til til- og fravalg. Erfaringsopsamling vedr. forventede udfordringer En forventet udfordring/risiko har været det lave gennemsnit af teknologisk brugerniveau hos medarbejdere (og pårørende). Projektet var inden opstart klar over, at personalet gennemsnitligt var på et meget lavt brugerniveau vedr. teknologi og IT både i deres privatliv, men især i deres daglige arbejde. Og at de pårørende var ældre mennesker, som ikke anvender IT i deres dagligdag eller til samvær med beboerne. Metode: Projektledelsen har imødekommet dette overfor medarbejderne gennem to initiativer: For det første er to medarbejdere udpeget til det tillidsfulde hverv som ambassadører for de teknologiske aktiviteter, og har deltaget i IKT-kursus hos kommunikationscentret i Rønne, som en af de første aktiviteter i projektet. De to ambassadører har dels fungeret som eksperter, der kunne hjælpe de andre medarbejdere, men de har også fungeret som kontaktpunkt overfor leverandører og har således været et afgørende bindeled der kunne sikre implementeringen af de nye teknologiske aktiviteter i dagligdagen, og løse opståede tekniske problemer. Desuden har de to ambassadører været nøgleansvarlige for at formidle og evaluere undervejs i projektets iterationer, i tæt samarbejde med projektledelsen. For det andet har projektet for hver aktivitet løbende udarbejdet/opdateret en meget udførlig guide der beskriver hvordan man tilslutter, opstarter og træner aktiviteten, samt hvor man kan søge support i tilfælde af tekniske uheld eller opstartsvanskeligheder. Erfaring: Projektet oplever således metoden med ambassadører og GUIDES (vedlægges som bilag) har været velegnet til gennemførelse af projektet! Guides er senere blevet udviklet som det værktøj der skal bruges til at formidle for andre, hvordan man kan komme i gang og hvilke aktiviteter der egner sig bedst, til hvilke brugertyper. Side 8 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

9 Men der har været behov for endnu flere medarbejdertimer til uddannelse, screening, træning, implementering, evaluering af aktiviteterne end forventet. Og det har taget lang tid for personalet at opnå rutine i teknologierne, dvs. opstarte beboere og bruge aktiviteterne som en naturlig del af dagligdagen. Imidlertid er der opnået en positiv sideeffekt da personalet tilsyneladende er mindre forskrækkede nu og fx er blevet bedre til at logge på på arbejdspladsen, hvilket ikke var tilfældet inden projektet startede. Dette har desværre ikke gjort sig gældende vedr. de ældre pårørende, som det kun i få tilfælde har givet mening at involvere i de teknologiske aktiviteter. Det er muligt dette vil være anderledes i fremtiden, når personalet bliver stadigt mere rutineret i at bruge teknologierne som en naturlig del af hverdagen, og finde ind til den enkelte beboers udviklingsmuligheder og potentiale i takt med at beboerne i højere grad tilegner sig kompetencer og færdigheder omkring interface til aktiviteterne. En anden forventet udfordring/risiko har været at finde ressourcer til at lære nyt og implementere nye teknologier i en i forvejen travl arbejdsdag. Projektet var inden opstart klar over, at ressourcerne til aktivitet var meget knappe og at det var vigtigt at der blev formidlet og fokuseret på to perspektiver; både kvalitetsforbedring og arbejdskraftoptimering. Metode: Projektet er gennemført efter en faseplan med iterationer, hvor kun få nye teknologier/aktiviteter blev igangsat ad gangen. Desuden er holdt en række erfa- og formidlingsworkshops hvor medarbejdere har kunnet udveksle erfaringer om konkrete aktiviteter og brugere. Erfaring: Projektledelsen har oplevet god forankring og stort engagement iblandt alle projektdeltagere, uanset de har været helt eller delvist, direkte eller indirekte involveret i screeninger, afprøvninger, implementeringer, evalueringer og erfaudvekslinger. Nexøhuset har oplevet stor interesse og deltagelse fra de øvrige institutioner i Bornholms Regionskommune (BRK), med henblik på erfaringsudveksling og udbredelse til andre målgrupper, fx børn og unge. Erfaringsopsamling vedr. overraskelser Beboermålgruppens alder har haft overraskende indflydelse på evnen til at tage selv-aktivitet til sig Beboerne tilhører en aldersgruppe der ikke er vokset op med teknologi, og har haft vanskelligere ved at tage aktiviteterne til sig end forventet. Det har krævet flere medarbejderressourcer at få beboerne til at tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for at beherske de teknologiske interfaces, og det har været nødvendigt i højere grad at personalet er til stede for at "prompte" og motivere, undervejs og til stadighed. Refleksion over beboermålgruppen Den største positive overraskelse har været med bevægelses interface (fx Soundbeam) hvor flere af de svagtseende og meget immobile beboere har opdaget at de kan skabe lyd og musik ved at bevæge sig ganske lidt i kørestolen. Der er således for visse brugergrupper åbnet op for kontakt / kommunikation. Side 9 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

10 Men for andre har det været vanskeligt at tilegne sig kompetencen at trykke på en knap. Måske fordi nogle af beboerne forbinder knapper med noget de ikke skal/må røre ved, fordi knapper fx har været på tv-, radio- eller måleapparater, som de som udviklingshæmmede ikke har haft kompetencer til at betjene, og som således er noget som betjenes af enten pårørende eller personale. Hvis samme aldersgruppe havde anvendt teknologi hele deres liv siden de var børn, så ville resultatet formentlig have været et helt andet. Det kan således forventes at de teknologiske aktiviteter ville kunne have et arbejdskraftbesparende potentiale med andre målgrupper fx børn i en specialbørnehave eller unge mennesker, som er vokset op med at betjene teknologiske interfaces med knapper. Flere af aktiviteterne kræver at brugerne kan kommunikere, som kræver personale/pædagogs prompt. Det ville være interessant at lave endnu flere teknologiske aktiviteter, hvor det ikke handler om kommunikation. De beboere, som indledningsvist var mest interesserede i de nye aktiviteter og som også er de mest kommunikerende brugere var desværre dem som hurtigst mistede interessen for de teknologiske aktiviteter. Teknologiernes lydeffekter har haft overraskende påvirkning på brugssituationen De teknologiske aktiviteter tager brug af alle sanser inklusiv lyd. Hvis beboernes interesse for aktiviteten skulle fastholdes, var det nødvendigt at benytte de lyde der var knyttet også til fx puslespil på PC. Når fx to aktiviteter skulle foregå i samme rum, for at 1 personale kunne aktivere 2-4 beboere, så virkede disse lyde distraherende for andre beboere og deres aktiviteter, og påvirkede således træningen/udbyttet. Derfor blev de teknologiske aktiviteter flyttet ud i beboernes rum/lejligheder og det er således kun de mobile beboere, som kan bevæge sig ind til andre beboere, hvis der skal opstå samaktivitet. Ligesom personalet skal flytte sig meget mere fra rum/lejlighed til rum/lejlighed. Refleksion over lyde og rum Aktiviteternes lyde påvirker således idealet om at 1 personale skulle kunne aktivere 2-4 beboere samtidig, fordi personalet kun skal igangsætte og prompte, og ikke behøver være tilstede hele tiden ved den enkelte beboer. Det har således været godt, og vil fremadrettet fortsat være godt, at arbejde med fleksible/mobile stationer, der kan flyttes og opstilles rundt om i huset, hvor der er behov for det: f.eks. på gangene, på værelserne eller i forskellige fællesrum. Det må forventes aktiviteter alene af den grund bliver lettere at igangsætte og prompte på tidspunkter spredt ud over hele dagen. Ved den nylige ombygning af Nexøhuset er opstået en række hyggelige kroge og hjørner i fællesarealerne, som måske kan fremme muligheden for at flere beboere kan være i gang med aktiviteter for sig selv eller sammen med andre beboere uden at forlade fællesskabet og uden at lydene høres af andre end de deltagende beboer(e). Når det nye Nexøhuset tages i brug i løbet af 2011 vil det måske kunne betyde, at projektets ideal om at nedbringe beboernes ventetid/uønskede alene tid kan blive realiseret, og 1 personale kan aktivere 2-4 beboere samtidig i de nye typer af fællesrum. Side 10 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

11 De indkøbte teknologier har været overraskende umodne Det har været en overraskelse at opdage, at de mange modne teknologier, som har været på markedet i op til 20 år (spil og software) ikke fungerer optimalt. Aktiviteter er gået i stå pga. teknologien / software eller hardware / er gået ned. Det har betydet længere screening/frasortering førend implementering, hvilket har haft betydning for hvor mange aktiviteter projektet har kunnet nå at implementere og senere effektmåle på. Men det har også været mere tidskrævende i driften (efter implementeringen) både at installere/starte op og bruge i dagligdagen med beboerne. Refleksion over de umodne teknologiske aktiviteter Teknologiernes manglende driftssikkerhed har ført til frustrationer og forsinkelse, som har stjålet minutter fra den reelle aktivitetstid. Dårlige oplevelser med software og spil etc. fremmer ikke de urutinerede brugeres lyst og gå-på-mod i forhold til at gå ombord i nye teknologiske aktiviteter. I forbindelse med udvælgelse og screening har det således været heldigt at teknologierne har været billigere at købe ind, end forventet, så projektet indledningsvist har kunnet evaluere og udvælge det mest optimale, til implementering. Men det bør tages til efterretning blandt udviklere og leverandører, at det niveau man bevæger sig på vedr. brugervenlighed og plug-and-play er for ringe. Og det er en vigtig erfaring, at teknologiernes driftsikkerhed påvirker projektets tidsplan! Det har været overraskende tidskrævende at foretage it- og teknologiindkøb... Ved enkelte leverancer har der været meget lange leveringstider fra leverandørens side. Men det har især påvirket indkøbsfasen tidsmæssigt at regionskommunens indkøbsaftaler og procedurer har gjort det nødvendigt at koordinere både med leverandørerne og kommunens it-afdeling inden indkøb kunne gennemføres. På samme måde har kommunens it sikkerhedsforhold påvirket indkøbsfasen og hindret visse muligheder for let tilgængelig on-line support og opdateringer af software, samt score systemer der følger udviklingen i fx spil og træning. En sidste faktor, som har forlænget indkøbsfasen, er at projektet har været påpasseligt med at købe kostbare teknologier ind, førend det var screenet med beboere og vurderet til at give udbytte. Refleksion over indkøbsproces I visse tilfælde er teknologierne ikke købt ind dér hvor det synes mest fordelagtigt for projektet. Formentlig pga. manglende indsigt og forståelse for projektets art og størrelse fra indkøbs- og it-afdeling. Det er derfor en væsentlig erfaring, at man trods projektets demonstrations-status i et specifikt test-lab-miljø skal involvere ansvarlige vedr. indkøbsaftaler og it-sikkerhed på højeste niveau, allerede på ansøgningstidspunktet, for at undgå misforståelser og hindringer opstår fra kommunens andre afdelinger undervejs i projektet og forsinker tidsplanen. Nogle af aktiviteterne har således ikke været implementeret særligt længe, inden effekten skulle måles, og det har selvfølgelig påvirket effektmålingen, når beboerne ikke var trænet særligt længe i aktiviteten, og personalet ikke havde opnået særlig megen rutine endnu. Side 11 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

12 Refleksion over økonomien Det var imod forventning muligt at nå langt med ikke-kostbare teknologiske løsninger. Projektet var inden opstart klar over, at teknologi var kostbart, og har af den grund tilstræbt at projektet har været drevet af idéer og viden fra projektet design-kompetencer, IKT ekspertise såvel som leverandørernes velvillige rådgivning. Der blev tidligt i projektet udarbejdet et idékatalog med stationer og aktiviteter, bygget op så man med færrest muligt stationer kunne få flest muligt variable og brugertilpassede aktiviteter. Projektet har samlet idéerne i et skema, der beskriver hvor mange ressourcer både i timer og kroner der skal investeres i de forskellige platforme, stationer og aktiviteter. Dette skema vedlægges som bilag ETABLERINGSOMKOSTNINGER. Om positive side-effekter Der er gennem stik-prøve observationer foretaget af AKPDesign nogle dage i oktober og november 2011 registreret både selv- og sam-aktiviteter udenfor AC tiden Dvs. i tidsrummet om morgenen inden 9, om dagen efter 12 inklusiv om aftenen indtil sengetid ca At aktiviteterne er flyttet ud i beboernes private rum/lejligheder, har betydet at de mobile beboere, som enten kan gå selv eller kan køre kørestolen, besøger hinanden. Det kan fx være for at se TV, spille MP3 musik eller lave puslespil på storskærm, som styres af den ene beboer med en 0-1 kontakt. Eller det kan være for at lave lydkompositioner sammen ved den bevægelsesstyrede Soundbeam. Mp3 foregår ligeledes i fællesrum hvor en gruppe på 3-4 beboere underholdes af at fx 1 beboer styrer MP3 afspilleren med den pågældende beboers favoritmusik. I nogle tilfælde aktiverer beboerne sig selv. I andre tilfælde aktiverer mobile beboere andre. Og i helt tredje tilfælde er det personalet, som igangsætter og prompter aktiviteterne. Men det forekommer meget naturligt at igangsætte sam-aktivitet såsom TV eller MP3 musik i fælles-spisestuen inden middagsmaden og afslappende selvaktivitet fx dias show, TV eller MP3 musik i beboers eget privat-rum efter middagsmaden inden sovetid. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke at de teknologiske aktiviteter giver en forbedring, og at det opleves, at beboerne har bedre muligheder for aktivitet og bedre valgmuligheder, med kortere eller samme ventetid. Som det fremgår af spørgeundersøgelse (se bilag sammenfatning) så oplever pårørende og beboeres kontaktpersoner de nye aktiviteter, baseret på teknologiske løsninger, positivt. Det opleves både som en forbedring af aktivitetsmulighederne (flere og bedre aktiviteter). Tilfredsheden med dagligdagen er højere eller det samme og beboeren er mere stimuleret end før. Personalet oplever de nye aktiviteter, baseret på teknologiske løsninger, som en forbedring af arbejdspladsen. Det opleves både som en forbedring af den faglige kvalitet og bedre muligheder for beboerne med samme eller kortere ventetid. Tilfredsheden med arbejdet, samarbejdet med kolleger og effektiviteten er det samme som før, men samlet set giver de nye aktivitetstilbud en forbedret arbejdsplads. Side 12 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

13 DET JUSTEREDE FORVENTEDE POTENTIALE I 0punktsmålingen blev det kortlagt at aktiviteter såsom boblebad, massagestol, udflugt eller at sidde ude på terrassen, optog størstedelen af AC tiden. Det var primært sansestimulerende aktiviteter, hvor personalet hjælper beboeren ind i aktiviteten, men hvor beboeren ikke er aktivt involveret i aktiviteten. Aktiviteter, hvor beboeren selv var mere deltagende, fx puslebrikker eller musikinstrumenter, var typisk af ganske kort varighed et par minutter, da disse aktiviteter krævede, at personalet både sætter beboeren i gang og løbende holder beboeren i gang, hvis ikke beboeren skulle miste interessen. Efter at de nye teknologiske aktiviteter er blevet en del af aktivitetsvalget, så har personalet flere muligheder for at tilbyde aktiviteter til beboernes individuelle ønsker og behov. De mest mobile af beboerne kan i et vist omfang selv opsøge og igangsætte en aktivitet. De beboere, som stadig er afhængige af, at personalet igangsætter og prompter, har nu i højere grad valgmulighed ikke mindst for at slukke for fx musik eller tv (som de ikke kunne tidligere). Andre beboere er i stand til at få udfyldt, hvad der tidligere kunne opleves som ventetid, med sansestimulerende billeder eller musik i længere tidsrum uden støtte/ prompt. Det må forventes, at et demonstrationsprojekt med en yngre målgruppe (børn eller unge), ville give et anderledes resultatet, med en større effekt og et forventet større arbejdskraftbesparende potentiale. For den aktuelle målgruppe af voksne multihandicappede udviklingshæmmede er forbedringen kvalitetsmæssig og ikke arbejdskraftbesparende pga. målgruppens alder og evne til læring på dette alderstrin. Med denne målgruppe bliver teknologiske aktiviteter på lige fod med alle mulige andre aktiviteter. Men gik man ud og afprøvede samme teknologiske aktiviteter på en børn eller ungegruppe så ville det have betydning også senere i deres liv at de kan selv-aktivere sig. Så vil der både være kvalitative gevinster og selv-aktivitet med forventet arbejdskraftbesparende effekt. Det må også forventes, at mere aktivitet ville kunne opnås, hvis teknologierne vare mere driftssikre og når personalet og evt. pårørende bliver mere rutinerede brugere af de teknologiske løsninger. Endelig må det forventes at den kommunikation, der er åbnet op for hos flere beboere, med fortsat udvikling og træning på sigt kan give mulighed for mere selvkontrol hos den enkelte beboer. Side 13 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen

14 BILAGSOVERSIGT EN DEL AF PROJEKTETS BILAG BEHANDLES FORTROLIGT AF HENSYN TIL PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER OG FOREFINDES KUN SOM INTERNT PROJEKT DOKUMENT I NEXØHUSET. OPLEVELSE AF TILFREDSHEDSHED (FORTROLIGT INTERNT PROJEKT DOKUMENT) LOGBOG GUIDES ETABLERINGS OMKOSTNINGER Side 14 af 14, 17. juni 2011, Annette Krath Poulsen