Min egen manual for Kontekstafklaring & Supervisionskontrakten

Transkript

1 Min egen manual for Kontekstafklaring & Supervisionskontrakten B ENEDICTE SCHILLING C A N D. P SYC H. S P ECIALIST O G SUPERVISOR I BØRNEFA MILIEPSY KO LO GI S U P E RVISOR, T R Æ N E R & UNDERV I S E R D I P L O M A I N S Y S T E M I C T H E R A P Y/ I N T E R V E N T I O N T O FA M I L I E S, M A N A G E M E N T & O R G A N I S AT I O N S

2 Velkommen til denne manual! Jeg har udformet denne kontrakt- og kontekstafklaringsmanual, som læseren kan benytte som et redskab i processen mod at kontekstafklare og som led i denne afklaring, forhandle og formulere sin egen supervisionskontrakt med de vægtninger, som den helt aktuelle og konkrete situation inviterer til. Det er hensigten, at din supervisionskontrakt skal være et nyttigt interventions- og arbejdsredskab for samspillet mellem supervisor og supervisand/supervisionsgrupper. Manualen er i særlig grad en hjælp for supervisor, fordi den giver en mængde information som supervisor kan anvende til at positionere sig nyttigt til supervisanden samt giver informationer om temaer hos supervisanden/i supervisionsgruppen, som supervisor løbende skal være opmærksom på i supervisionsforløbet. Manualen er bygget op således at den giver nogle hovedoverskrifter til punkter, der som minimum bør drøftes mundtligt ved indgåelse af enhver supervisionskontrakt, og som supervisor skal overveje sin position og sit virke i forhold til. Meningen er, at man vender tilbage til manualens temaer/spørgsmål løbende undervejs i supervisionsforløbet, således at dialog om og forhandling af punkterne kan være med til at skabe fundament for justeringer i supervisionskontrakten på de forskellige kontekstdimensioner, når der udtrykkes er et behov herfor af enten supervisor eller supervisanden COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 2

3 Jeg har i manualen foreslået en række spørgsmål, som man kan bruge eller allerhelst omformulere til sine egne som en hjælp til at få afklaret mere præcist, på hvilken måde supervisanden/supervisionsgruppen har behov for, at der arbejdes i den kommende supervision, således at supervisionen fremmer læring og professionsudvikling bedst muligt. Hensigten er, at du selv tilføjer dine egne idéer til og erfaringer med gode kontekstafklarende spørgsmål til de kommende eksempler på fokusfelter for kontekstafklaring I manualen er der forslag til spørgetyper til følgende 7 dimensioner i supervision: Fokusfelt 1: Forhandling af læring Fokusfelt 2: Forhandling af supervisandens egen opfattelse af færdigheder, udviklings og fokusfelter Fokusfelt 3: Forhandling af relation mellem supervisor og supervisand Fokusfelt 4: Supervisions metoder Fokusfelt 5: Supervisions medium Fokusfelt 6: Forhandling og afklaring af supervisandens professionelle grænser Fokusfelt 7: Monitorering & Evaluering COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 3

4 Kontekstforhandling og formulering af din egen supervisionskontrakt Supervisionskonteksten er den situation, som supervisionsforløbet finder sted i. Konteksten kan forstås snævert som her - og - nu situationen, men den kan også forstås bredere i en kulturel og samfundsmæssig betydning. Niveauerne i konteksten kan beskrives og punktueres med utallige dimensioner, niveauer eller inddelinger. De forskellige kontekstdimensioner er indlejret i hinanden og sætter forskellige temaer og forhold i fokus afhængig af, hvilken dimension, der aktuelt har højeste prioritet. Kommunikation og kontekst står i et dialektisk forhold til hinanden. På den ene side sætter konteksten rammerne for kommunikation, og på den anden side er den aktuelle kommunikation med til at definere den konkrete kontekst. Konteksten blander sig så at sige i den konkrete supervisionssamtale på utallige måder, ligesom en given samtale er med til at give konteksten et unikt udtryk. Konteksten etablerer således nogle rammer om supervisionssamtalen og afstikker grænserne for, hvad der kan tales om og som til en vis grad også bestemmer hvordan COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 4

5 Supervisionskontrakten er et redskab, som kan hjælpe supervisor og supervisand med at afklare, afgrænse og konkretisere, hvad supervisionsforløbet skal handle om og samtidig sikre, at supervisionen ikke kører ud på et sidespor. Parterne kan således forhånds bestemme supervisionens genstand og retning gennem en aftale - en kontakt, der vedrører problem, mål, relation og ramme i supervision. Kontrakten kan som intervention bruges løbende i supervisionsforløbet til at forhindre, at supervisionen skifter kurs uden at parterne er sig det bevidst og bevæger sig væk fra målet med supervisionsforløbet. Kontrakten kan altså sikre en fælles bevidsthed om supervisionens indhold og mål, men den kan også medvirke til at skabe psykologisk trygge rammer for supervisionsforløbet. Uklarhed i kontrakten vil ofte medføre, at parterne kommer til at tale forbi hinanden, og det kan medføre, at supervisionen ikke producerer ny erkendelse for supervisanden eller for supervisor. Der findes ingen endegyldig version af en supervisionskontrakt for psykologers virke, men alligevel er der visse indholdselementer, som kan betones mere eller mindre detaljeret i alle former for supervisionskontrakter COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 5

6 Helt overordnet er det naturligvis vigtigt, at kontrakten er formuleret på følgende måde: Kontrakten skal være i et klart, tydeligt sprog Kontrakten skal være opnåelig og realistisk Kontrakten skal være specifik Kontrakten skal være afgrænsende Kontrakten skal kunne bruges til evaluering og feedback Desuden er det vigtigt, at supervisionskontrakten helt overordnet er konsistent med supervisors supervisionsmodel d.v.s. din tilgang til og model for supervision. Selvom supervision formelt i mange modeller har åbnet opmærksomhed til bredere at få beskrevet og inddraget kontekstuelle variable, så er fokusfeltet alligevel ofte i praksis meget overfladisk og tilfældigt, når det kommer til at udforske og arbejde interventorisk med de muligheder, som kontekstudforskning har for den supervisoriske proces og supervisandens professionsudvikling/læring. Men det er en krævende proces at sikre, at alles stemmer hele tiden bliver hørt. Det kan blive meget udfordrende og indebære meget arbejde for supervisor og supervisand. Ingen tvivl om det. Kontekstuel afklaring for supervision indebærer et demokratisk perspektiv på supervisionsprocessen, hvor parterne prioriterer at anvende tid på denne proces COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 6

7 Supervisionskontraktens forhandlingsfaser Kontraktens fase 1 Leder + Supervisor Kontraktens fase 2 Leder + supervisand(er) Supervisor 1. Supervisor forhandler og kontrakter om overordnede mål og rammer med lederen. 2. Lederen fremlægger aftalen, som han har indgået med supervisor, for personalet mens supervisor er til stede. Spørgsmål og tvivl afklares mellem lederen og hans personaler. 3. Supervisor forhandler de individuelle kontrakter med supervisanden- (erne). Disse skal være loyale med den overordnede mål og rammer for supervisionen, aftalt i kontraktfase 1 mellem leder og supervisor COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 7

8 Lederens proces i kontraktning af supervisionsopgaver Det er dit ansvar overfor borgerne (og politikerne), at medarbejderne er eller kommer i besiddelse af de kompetencer, viden og redskaber, der skal til, så de kan løse opgaverne hos jer. Derfor engagerer du dig som leder i den supervision/professionsudvikling, der foregår i din organisation 1. Du deltager i et kontraktmøde med supervisor. Her deltager ingen medarbejdere, men gerne flere ledere. Her justeres forventninger, opgaver mellem dig selv og supervisor samt udarbejdes læringsmål for supervisionsforløbet. Det er de overordnede læringsmål, som du som leder synes, der skal være fokus på undervejs i forløbet med personalegruppen. Læringsmål, der kan være med til at sikre, at medarbejderne kommer i besiddelse af de faglige kompetencer og viden som skal til for at kunne udføre de opgaver, som du som leder ved skal løses af medarbejderne hos dig. 2. Du orienterer hernæst medarbejderne om det du har aftalt med supervisor skal være supervisors rammer, opgave, fokusfelt for læring, måden der følges op på/evalueres m.v. Dette sker ved et kontraktmøde, hvor supervisor deltager. 3. Når du har orienteret medarbejderne og besvaret deres spørgsmål evt. suppleret af supervisor omkring evt. faglige specifikationer, er du fortsat med i mødet, hvor supervisor taler med medarbejderteamet om deres behov for læringsmål og fokusfelter i et kommende supervisionsforløb samt taler med medarbejderne om andre forhold som kan have betydning for, hvordan supervisionen gennemføres og foregår. 4. Næste opgave er, at du aktivt følger med i og giver medarbejderne tilbagemelding på, hvordan supervisionsforløbet forløber ved enten at deltage selv i supervisionen eller ved løbende at komme forbi og aktivt deltage i opfølgning af denne i forhold til opnåelse af læringsmål, hvad du som leder bemærker, at medarbejderne gør anderledes i deres praksis siden supervisionsforløbet begyndte m.v. Din tilbagemelding som leder til medarbejderne betyder rigtig meget for, om medarbejderne udvikler faglig sikkerhed ti udførelsen af de opgaver, som skal løses Copyright 2015 Schilling CTS Ltd.

9 Designforslag til din supervisionskontrakt Følgende er de generelle indholdsfaktorer som med fordel kan/skal forhandles, afklares og beskrives (mundtligt eller allerhelst skriftligt) i alle supervisionskontrakter og for alle supervisionsforløb Supervisionskontrakt Supervisandens navn og data Supervisors navn og data 1. Tid, sted, hyppighed, start og slutdato, varighed, honorar, politik for aflysninger m.v. Logistik 2. Beskriv supervisionsforløbet i forhold til at sikre opfyldelse af evt. eksterne formelle krav: Professions-godkendelser og forventninger udefra til supervisionsforløbets læringsmæssige effekt (f.eks. Dansk Psykolog Forening, uddannelsessted, arbejdspladsen, lederen) 3. Beskriv supervisionskonteksten: Organisationen, ledelsen, typer opgaver og konkrete funktioner, som supervisanden varetager med klienter 4. Beskriv supervisionsformatet: Individuel, gruppe, kolleger m.v COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 9

10 Læringsmål 1. Læringsplan Identificer specifikke læringsmål for supervisionsforløbet: Mål og delmål for læring Overordnede læringsmål for supervision Evt. delmål for læring i supervision Forhandl og specificer setting for læring: Hvordan og i hvilket omfang indgår elementer af træning, konsultation, undervisning, personlig udvikling, som inddrages i supervision og sammenvævningen af disse med hvilke læringsformål 3. Beskriv i hvilke sammenhænge i supervisandens professionsspecifikke opgaveløsning læringen skal implementeres konkret. 1. Afklar og beskriv supervisors metodevalg i supervisionsforløbet Metodevalg COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 10

11 Data adgang 1. Specificer hvilke data supervisor skal have adgang til i forhold til de sager, som supervisanden bringer til supervision: Herunder specificeres f.eks. supervisors rettigheder/muligheder for selv at kunne observere supervisandens arbejde med klienterne f.eks. via direkte live observation, videooptagelser af sessioner, journal ark m.v. 2. Afklar og beskriv journalføring for supervisionsforløbet - hos dels supervisor og dels supervisanden 1. Forhandl, specificer og beskriv grænser m.h.t. indhold og for den supervisoriske relation (supervision må ikke få karakter af terapi) Afgrænsninger 2. Forhandl og specificer, hvordan grænserne ser ud for professionel fortrolighed og tavshedspligt 1. Forhandl, afklar og specificer supervisionsrelationen Den supervisoriske relation 2. Forhandl, afklar og beskriv supervisandens opgaver, ansvarsfelter og rettigheder COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 11

12 1. Forhandl, afklar og beskriv supervisors opgaver, ansvarsfelter og rettigheder 1. Specificer evaluerings- og feedbackprocedurer i supervisionsforløbet Aftaler for løbende evaluering, feedback/opfølgning og afsluttende evaluering. Der laves aftaler, som passer til supervisandens læringsplan Evaluering og kontrolfunktion 2. Afklar og beskriv hvorledes fokus på klienterne/opgaverne og deres tarv/trivsel sikres undervejs i supervisionsforløbet 3. Afklar og beskriv etik/etiske regler der arbejdes efter både supervisor og supervisand 1. Beskriv procedurer for konflikthåndtering: Hvordan håndteres tvivl og uenigheder som måtte opstå undervejs i supervisionsforløbet Konflikthåndtering COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 12

13 Uforudsigelighed, forandringer og akutsituationer 1. Afklar og beskriv procedurer for undtagelser, uforudsigeligheder og akutsituationer som kan opstå undervejs i supervisionsforløbet. Specificere hvordan akutte situationer som opstår i supervisandens opgaveløsning og/eller med klienterne undervejs håndteres af supervisor eller evt. anden f.eks. en leder i supervisors fravær 2. Afklar og specificer procedurer for justering af supervisionskontrakten: hvordan og under hvilke forudsætninger genforhandles kontrakten Beskriv supervisors formelle godkendelser (forudsætninger for at yde supervision) Underskrift Supervisandens Leder Dato Underskrift Supervisanden Dato Underskrift Supervisor Dato COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 13

14 Kontraktforhandling fokusfelt 1: Forhandling af præmis for og mål for læring Grundlaget for supervisionens succes er i hvilket omfang, der finder læring sted. Derfor er afklaring af fokus på temaer som henholdsvis fremmer og hæmmer læring helt afgørende at få forhandlet. Der er mange forskellige læringer, som kan finde sted i supervision, og du og supervisanden skal have vægtet hvilke af disse, der skal betones i det konkrete supervisionsforløb og i den konkrete supervisionssession. Læring i form af generel øget selv-forståelse som professionsudøver i forventning om personlig-professionel vækst Læring som indebærer socialisering og kultivering ind i et professionsfelt Læring i form af opbygning af professionskompetencer af almen eller specifik art Læring i form af øget refleksionskompetence i sit virke som professionsudøver Læring om sig selv som professionel og de virkemidler man tager i anvendelse, de reaktioner man anvender i samspillet med kunder/klienterne og de problemløsningsstrategier, forsvarsstrategier, modoverføringsstrategier som man benytter sig af og forståelse af den effekt dette har på de kunder/klienter man samarbejder med COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 14

15 Læring af etisk-æstetiske dimensioner af betydning for de opgaver, som supervisanden skal løse Læring af alternative positioneringer som supervisanden kan indtage i de opgaver, som supervisanden skal løse Læring af alternative, teoretiske fortællinger som ændrer måden at arbejde med opgaverne/klienterne på Læring af tilgange som danner baggrund for løsning af de opgaver, som supervisanden skal løse Læring af nye redskaber for udøvelse af de opgaver, som supervisanden skal løse Læring af metoder for udøvelse af de opgaver som supervisanden skal løse Læring af forståelsesmodeller (kognitivt og perceptuelt fokus) Læring af metoder til selv-evaluering i forhold til at kvalitetssikre eget arbejde med opgaver/klienter Læring om egen personlig-professionelle grænser Læring om egen følelsesforvaltning i udøvelsen af sit professionelle virke Læring af bestemte teknikker/færdigheder indenfor sit professionsudøvelse f.eks. en særlig kognitiv terapeutisk teknik, en interviewmetode eller at arbejde med børn og familier eller med psykisk syge Læring om bestemte klientgrupper eller opgavetyper, som supervisanden ikke tidligere har erfaring med i sit professionelle virke Udvikling af personlig stil i udførslen af sit professionelle virke Udvikling af egen model og teknikker for udførslen af sit professionelle virke Lære at give og modtage vejledning, rådgivning, feedback, omsorg, støtte af andre i sit virke som professionel COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 15

16 Indledende udforskning af supervisandens egen opfattelse af læringsbehov og læringsønsker kan være nedenstående spørgsmål 1. Hvilke temaer/spørgsmål om supervision tænker du/i er vigtigt for os at diskutere på dette indledende tidspunkt? 2. Hvad har du/i fundet særlig anvendeligt/nyttigt for din/jeres professionelle læring fra tidligere supervisions samtaler eller andre inspirationsfelter? 3. Hvad kunne jeg gøre, som du/i ville finde enormt dårligt for din/jeres læring og forståelse/erkendelse af din/jeres situation? 4. Hvordan vil du/i fortælle mig det, hvis/når det jeg gør, er særlig nyttigt/anvendeligt eller det modsætte (uanvendeligt) for dig/jer? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 16

18 Kontraktforhandling fokusfelt 2: Forhandling af supervisandens egen opfattelse af færdigheder, udviklings og fokusfelter Supervisander håber altid, at supervisor vil få øje på det udviklingsfelt, som de selv synes, at de er i. Det indledende kontekst-interview kan fremhæve disse felter tidligt i relationen, og dermed skabe en kontekst for fælles koordination og samarbejde. Supervisors anerkendelse af supervisandens udviklings- og fokusfelter, må gerne være eksplicit for at øge supervisandens oplevelsen af egen ekspertise. Supervision og læring sker ikke på en tabula rasa, og supervisanden kan sagtens have større ekspertise i flere felter, end hvad supervisor umiddelbart er opmærksom på. Hvis dette synliggøres kan der banes vej for en gensidig læring og opkvalificering af supervisanden allerede ved selve kontekstafklaringen. Anerkendelsen af supervisanden kan også mindske emotionel spænding i relationen, hvor supervisor f.eks. føler, at hun skal være fuld af visdom/have svar på alt - og supervisanden f.eks. føler, at der ikke udvises respekt for hans eksisterende viden og egne erfaringer COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 18

19 Indledende udforskning af supervisandens egen opfattelse af udviklingsfelter, ressourcer og svagheder kan være nedenstående spørgsmål 1. Hvilke aktuelle kompetencer og udviklingspunkter tror du/i er vigtige for mig at kende til hos dig/jer, før vi begynder? 2. Forventer du/i, at du/i vil have nemmest ved at fortælle mig om dine/jeres styrker (hvad du/i er gode til) eller om dine/jeres udviklingsønsker (og det du/i ikke synes du/i kan så godt endnu)? 3. Hvilke af disse to sider, vil du/i gerne have opmærksomhed/fokus på i denne samtale/vores supervisionsforløb? 4. Hvilke af disse to sider tror du/i, at jeg med størst sandsynlighed ville bemærke/overse, hvis du/i ikke fortalte mig om dem? 5. Hvordan vil du/i fortælle mig, hvornår det vil være mest nyttigt for dig/jer at, at vi fokuserer på succes/præstationer, og hvornår du/i vil foretrække at fokusere på udviklingspunkter (det, du/i synes at du/i er dårlig til)? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 19

21 Kontraktforhandling fokusfelt 3: Forhandling af relation mellem supervisor og supervisand Du skal som led i kontrakten have forhandlet din relation til supervisanden. Ikke to supervisander forventer/tåler den samme behandling af (relation til) supervisor. Den intime relation mellem supervisor og supervisand opstår og opretholdes under hensyn til konteksten, hvori sådanne normer har udviklet sig samt bevæges ved de metoder, medier og positioner, som du vælger at benytte i supervision. Indledende udforskning af supervisandens ønsker til den supervisoriske relation kan være nedenstående spørgsmål 1. Hvad foretrækker du/i, at jeg gør: At jeg mest lytter? At jeg stiller dig spørgsmål? At jeg fortæller dig nogle bestemte ting? for at støtte dig/jer med at få afklaret din/jeres egen forestilling om det tema, som du/i bringer frem her? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 21

22 2. Hvilken balance i disse ovenstående positioner, finder du/i mest nyttig for din/jeres forståelse/erkendelse eller læring? Hvordan forestiller du/i dig/jer, at balancen vil forandres undervejs i forløbet her? 3. Hvordan vil du/i lade mig vide, hvilken rolle jeg skal indtage, som vil være mest anvendelig/nyttig for dig/jer på bestemte tidspunkter i supervisions forløbet? 4. Hvad/hvilket tema vil du/i foretrække at diskutere først i supervision? (prioritere temaer som skal nås henholdsvis kan nås). 5. Hvilke forhold vil være centrale i forhold til at kunne påvirke, hvordan du/i vil bruge denne supervision? 6. Hvis du/i skulle spejle din/jeres egen læring, har du/i så selv gjort dig/jer nogle overvejelser om, hvordan /i forhold til hvilke, du/i ville gøre dette? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 22

24 Kontraktforhandling fokusfelt 4: Supervisions metoder Supervisionsfokus sættes i høj grad af arbejdsmetoden samt af din personlige stil Psykoanalytiske metoder vil ofte fokusere på emotioner oplevet af supervisanden Adfærdsmetoder vil ofte fokusere på observerbare handlinger Kognitive metoder vil ofte fokusere på kognitive/tænke processer hos supervisanden Systemisk metode vil ofte fokusere på kontekstuelle og systemiske kræfter Indledende udforskning af supervisandens forventninger til dette kan være nedenstående spørgsmål COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 24

25 1. Hvem har ansvar for og hvordan mener du/i, at vi kan definere fokus for denne konkrete supervisions session? 2. Er du/i mest vant til at fokusere på, hvad du/i har gjort eller gør i forhold til X-tema (arbejdet med klienten) at fokusere på, hvad dine/jeres tanker er, eller at fokusere på, hvordan det, som du/i gør, påvirker dine/jeres egne følelser når du/i modtager supervision? 3. Hvilke af ovenstående fokus er mest nyttigt for dig/jer, så du/i kan komme videre i forhold til det, som du/i gerne vil tale om og arbejde videre med? 4. Har du/i gjort dig nogen tanker om, hvornår hvert af disse perspektiver kan være mest anvendelige for dig/jer? 5. Hvordan vil du/i foretrække at vi løser evt. forskelle mellem os omkring, hvad vi fokuserer på i supervision? 6. Hvis/når du/i beslutter, at du/i ønsker et bestemt fokus i en session, hvordan vil du/i lade mig vide dette undervejs? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 25

27 Kontraktforhandling fokusfelt 5: Supervisions medium Supervisander er afhængige af og genstand for en række supervisions medier. Ofte afhængige af, hvad supervisor er god til, og hvilken terapeutisk metode, han/hun er uddannet i. Historisk har forskellige kontekster/skoler støttet forskellige supervisions medier (f.eks. video, journaler, retrospektiv mundtlig rapport, live supervision m.v.), som norm for supervision. Indledende udforskning af supervisandens forventninger og ønsker til valg af supervisorisk medium kan være nedenstående spørgsmål 1. Hvilke media, fra den mængde, der er tilgængelig til at anvende for en samtale som vores, har du/i allerede erfaringer med? 2. Hvilke har du/i fundet mest anvendelige for din/jeres forståelse/erkendelse (læring/professionelle udvikling) og evne til at komme videre på i bestemte sammenhænge? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 27

28 3. Hvilke former for medier er du/i nysgerrig på at afprøve i den periode vi skal tale/arbejde sammen? 4. Hvis jeg foreslog X-medium, hvordan tror du/i så, at din/jeres reaktion ville være? 5. Hvordan synes du/i, at et nyt medium på den mest anvendelige og skånsomme måde bør introduceres? 6. Vil du/i foretrække, at jeg i starten superviserer dig/jer i en metode, som du/i selv kender eller, at jeg superviserer efter den metode, som jeg selv er mest fortrolig med? 7. Hvis du/i bestemte dig/jer for at prøve at overkomme dine/jeres forbehold for X-medium, hvordan kunne jeg så være mest nyttig for dig/jer til at hjælpe dig/jer med at nå dette mål? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 28

30 Kontraktforhandling fokusfelt 6: Forhandling og afklaring af supervisandens professionelle grænser/afgrænsninger Både personlige og professionelle grænser er helt individuelle og situationsbestemte. De bør ikke tages for givet af supervisor. Hvor langt er du som supervisor inviteret inden for af/i supervisanden? Grænserne kan befinde sig på alle områder af det personlig-professionelle kontinuum men kan også handle om at du kan overholde den afsatte tid, handle om præmisser for fortrolighed, m.v. Du bør altid spørge ind til det, særligt hvis du er i tvivl f.eks. fordi du ikke kender supervisanden særlig godt. Du skal altid spørge, før du går i gang med supervision af selve sagen. Indledende udforskning af grænser kan være nedenstående spørgsmål 1. I hvilket omfang ser du/i din/jeres personlig-professionelle udvikling som sammenhængende? 2. Hvis du/i følte, at jeg havde overskredet en grænse, hvordan vil du/i så fortælle mig det? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 30

31 3. Er der mon aspekter af denne grænse som du/i ønsker eller kunne have lyst til at eksperimentere med i dette forløb med mig? 4. Hvordan kunne dette være nyttigt for din/jeres læring, din/jeres forståelse/erkendelse og egen udvikling? 5. Hvilke andre (typer) grænser, vil du/i gerne, at vi når til enighed om? 6. Hvilken enighed tænker du/i, vi vil kunne nå frem til omkring fortrolighed i supervision (hvis ikke givet)? Hvad indebærer fortrolighed for dig/jer helt præcist? (justering af forventninger) 7. Hvad er dine/jeres synspunkter om at overholde tider, forstyrrelser i samtalen f.eks. mobil tlf.? 8. Hvis vi nu bliver uenige om dette, hvordan synes du/i så, at vi skal løse dette? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 31

33 Kontraktforhandling fokusfelt 7: Evaluering og feedbackprocedurer Der er 3 forskellige former for evaluering, som har betydning og hvis indhold og form specifikt skal forhandles, afklares og beskrives i supervisionskontrakten Indhold, form og procedurer for den løbende evaluering af den oprindelige supervisionskontrakt Indhold, form og procedurer for evaluering med henblik på genforhandling af den oprindelige supervisionskontrakt Indhold, form og procedurer for den afsluttende evaluering af den oprindelige supervisionskontrakt Forhandling, afklaring og beskrivelse af evaluerings- og feedbackprocedurer skal bestemmes i kontekst. Konteksten for dette bliver tydeligt, hvis man sammen udforsker og afklarer nedenstående spørgsmål: 1. Hvem har formelt et krav om eller en interesse i evalueringen af supervisandens supervisionsforløb? Hvem har evt. særligt bestilt dem og i hvilken sammenhæng/kontekst til hvilket formål? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 33

34 1. Hvad har forskellige aktører konkret anmodet om, at der evalueres på løbende henholdsvist afsluttende? F.eks. supervisandens kliniske færdigheder, hans generelle professionalisme eller hans evne til at anvende en specifik metode i sit arbejde o.s.v.? At kende til disse færdigheder indebærer, at supervisor kan målrette sin evaluering og hvilke data der her kan og skal prioriteres, hvilke der kun er evaluering der gives i fortrolighed til supervisanden og hvilke der skal videre til andre. 1. Er der særlige krav om formen for evalueringen at den f.eks. skal være skriftlig og/eller skrevet på et særligt skema? 1. Hvem skal formelt informeres på hvilken måde om evalueringens form og indhold? 1. Hvem skal evt. have kopi af evalueringerne i en skriftlig form? 1. Hvem er publikum på evalueringens indhold og form og skal evt. også informeres? 1. Hvem kommunikerer evalueringerne til - hvilke personer/organisationer/parter og hvornår? 1. Hvem informerer de forskellige aktører om data som ligger til grund for evalueringerne? 1. Hvordan opbevares de skriftlige evalueringer og hvem har adgang til at læse dem? 1. I hvilket omfang får supervisanden selv lov til at se supervisors evaluering før den sendes videre til supervisandens leder, uddannelsessted eller faglige organisation? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 34

35 Indledende udforskning af supervisandens forventninger og ønsker til valg af supervisorisk evalueringsmetode og stil kan være nedenstående spørgsmål 1. Vil du/i foretrække, at du/i bare spørger mig, hvis du/i ønsker en opfattelse, vurdering eller råd eller foretrækker du/i, at jeg bare siger det spontant til dig/jer? 2. Hvilken reaktion kan jeg forvente fra dig/jer, hvis jeg vil give dig/jer kritisk tilbagemelding? Hvad vil påvirke din/jeres reaktion? 3. Når jeg (af dig/jer eller andre) på et tidspunkt indtager en evaluerende funktion i forhold til det, som du/i fortæller (dit/jeres arbejde i den sag, du/i præsenterer), hvilken reaktion forestiller du/i dig så, at jeg kan vente fra dig/jer? Hvordan skal jeg bedst blive rådført om, hvordan jeg så skal forholde mig til det? 4. Er der tidspunkter, hvor vi kan blive enige om at det er læringsfremmende, at jeg sætter min opgave som evaluator til side? Og andre hvor jeg skal fastholde den, selvom det kan opleves vanskeligt for dig/jer? (Husk, at som supervisor forventes du/har du ofte en kontrol og altid en vurderings- og evalueringsfunktion. Måden du vurderer og evaluerer på og forholder dig til denne funktion, siger på den måde meget om din almene professions tilgang) 5. Hvad ser du/i som mest vigtigt for dig: Din/jeres egen vurdering af din/jeres læring/det du/i fortæller eller min vurdering af din/jeres læring? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 35

36 6. Hvad vil du gerne have feedback på løbende undervejs i supervisionsforløbet? Hvorfor lige netop dette (i forhold til læringsmål)? Din almene læringsproces indtil nu? Dine opnåede fremskridt i kraft af din læring indtil nu? Din tilegnelse af holdninger, værdier, beliefsystem og færdigheder som gælder i dit professionsfelt indtil nu? Din præstation i sit virke reflekteret i din præstation i supervision indtil nu? Dine interaktionsprocesser i dit samspil med kunder/klienter relateret til de samspilsprocesser som finder sted i supervision indtil nu? De konkrete præstationsmæssige forandringer hos dig, der direkte kan relateres til supervision indtil nu? 7. Hvad vil du gerne have feedback på afslutningsvist i supervisionsforløbet? Hvorfor lige netop dette? Din almene læringsproces gennem supervisionsforløbet? Dine opnåede fremskridt i kraft af din læring i forløbet? Din tilegnelse af holdninger, værdier, beliefsystem og færdigheder som gælder i dit professionsfelt? Din præstation i sit virke reflekteret i din præstation i supervision? Dine interaktionsprocesser i dit samspil med kunder/klienter relateret til de samspilsprocesser som finder sted i supervision? De konkrete præstationsmæssige forandringer hos dig, der direkte kan relateres til supervision? COPYRIGHT 2015 SCHILLING CTS LTD. 36