NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE"

Transkript

1 NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE ,25 22, ,50

2 Inspiration og vejledning

3 Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever i 3. og 6. klasse kan og ved inden for centrale områder i faget. Testen tester kun områder, som er velegnede til en it-baseret testform. Testen er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Obligatoriske test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år fra februar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de obligatoriske test i de fag/klassetrin, som er angivet i skemaet herunder. Et fleksibelt værktøj De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Der er vide muligheder for at planlægge, hvordan testen skal forløbe, og hvordan resultaterne kan bruges i undervisningen. Denne pjece giver inspiration og vejledning til, hvordan man som lærer kan forberede sine elever på testen, støtte dem undervejs og arbejde fremadrettet med deres testresultater. Tabel 1. Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi x x x x På skal læreren booke tid til testen, gennemføre testen og hente resultaterne. Her findes også en brugervejledning til test systemet. side 3

4 Testens indhold De tre profilområder i testen i matematik Tal og algebra Opgaverne tester elevernes viden om hele tal, decimaltal og brøker, deres færdigheder i regning og procentregning og deres kendskab til sammenhængen mellem tal og tegning i aflæsningen af en graf. En opgave kan for eksempel være, at eleverne skal løse problemer ved at bruge de fire regningsarter. Geometri Opgaverne tester elevernes viden om forskellige geometriske figurer, deres egenskaber og elevernes evne til at arbejde med figurerne. En opgave kan for eksempel være, at eleverne skal måle og beregne afstand, flade, rumfang og vægt. Matematik i anvendelse Opgaverne tester elevernes færdigheder i at bruge matematik i forskellige sammenhænge og koble problemstillinger fra algebra og geometri med et praksisorienteret perspektiv. En opgave kan for eksempel være, at eleverne skal vælge og bruge de fire regningsarter til at udregne procenter ved et rabatkøb. Testene i matematik fokuserer specifikt på profilområderne Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Testopgaverne kan både være inden for kendte områder og områder, som eleverne endnu ikke er blevet undervist i. Ét evalueringsværktøj blandt mange Forskellige færdigheder kræver forskellige evalueringer, og derfor er de nationale test i matematik blot ét værktøj blandt mange andre evalueringsværktøjer. På kan lærere hente inspiration til og viden om 26 andre evalueringsværktøjer til alle folkeskolens fag, ligesom man kan se korte film, hvor lærere fortæller om deres erfaringer med de forskellige værktøjer. Testopgaver og testresultaterne er fortrolige Testopgaverne er fortrolige, da de skal kunne genbruges af eleverne fra år til år. Læreren har mulighed for at se opgaverne via elevernes testresultater. Resultaterne er kun til eleven selv, forældrene, læreren i matematik og skolelederen. Skolelederen må orientere skolebestyrelsen om skolens samlede resultat, og kommunen får adgang til gennemsnitsresultater for kommunens skoler. På den måde kan skolelederen og kommunen bruge testene som en indikator (blandt mange andre) for det faglige niveau på skolerne. Resultater for den enkelte elev og skole må ikke offentliggøres, og det er derfor heller ikke muligt at offentliggøre sammenligninger af skolers resultater. Kun det samlede landsresultat bliver offentliggjort. Den enkelte kommune, skole og lærer kan således vurdere egne skolers/elevers resultat i forhold til landsresultatet. Skolelederen kan tillade, at en lærer får adgang til elevernes testresultater i andre fag. For eksempel må lærere, som samarbejder om eleverne i et team, gerne se og drøfte elevernes testresultater i hinandens fag, hvis det har et pædagogisk formål. To matematiklærere, der arbejder med holddannelse på tværs af to klasser, eller en dansklærer og en matematiklærer, der har et sam arbejde om eleverne, kan (afhængigt af samarbejdets karakter) være berettigede til at se testresultater fra eleverne i begge fag eller begge klasser. En læsevejleder kan have brug for testresultaterne, hvis denne sammen med læreren skal tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev. Skolelederen kan ved brug af testsystemet tildele rettigheder til andre lærere eller til læsekonsulenten, hvis denne er oprettet som lærer på skolen. side 4

5 Forbered eleverne før testen På flere områder er de nationale test anderledes end de test og prøver, som lærere og elever er vant til. Det betyder også, at det er vigtigt for læreren at forberede både sig selv og eleverne grundigt på testen, så de får den bedst mulige oplevelse. Hvorfor skal eleverne testes? Testen giver viden om, inden for hvilke områder læreren kan planlægge en undervisning, så den udfordrer og støtter alle elever både de rigtig dygtige og de mindre dygtige. Resultaterne skal aldrig stå alene, men skal holdes op mod den viden, som læreren ellers har om eleverne fra den daglige undervisning. Testen er adaptiv Det særlige ved de nationale test er, at de er adaptive. Det vil sige, at opgaverne indretter sig efter eleven og bliver sværere, hvis eleven svarer rigtigt, og lettere, hvis eleven svarer forkert. Særligt de første opgaver vil ofte virke svære, fordi niveauet endnu ikke er tilpasset eleven. Fordelen ved at teste på denne måde er, at der er udfordringer til alle. Det er meningen, at både dygtige og mindre dygtige elever får opgaver, som de ikke kan svare på. Derfor kan testen virke svær sammenlignet med nogle af de test, som eleverne er vant til. Hvordan kan eleverne forberede sig inden testen? På ligger der demotest, som lærere og elever kan eksperimentere med, inden de skal teste for alvor. Demotestene er ikke adaptive, men de kan anvendes til at gøre sig erfaringer med de forskellige opgavetyper. Folkeskoleeleverne kan også forberede sig ved at gennemføre hver af de nationale test to gange på frivillig basis ud over den obligatoriske testgang. Elever på privatskoler og i frie grundskoler kan gennemføre testene tre gange. Det kan ske i de perioder af året, hvor der ikke er planlagt obligatoriske test. Testene kan bruges på det klassetrin, hvor de er obligatoriske, og på klassetrinnet lige over og under. Testene er ens, uanset om de bruges i en obligatorisk eller frivillig periode, og resultaterne er derfor direkte sammenlignelige. Læreren kan altså måle elevernes fremgang ved at sammenligne to testresultater for samme elev. Kun det samlede landsresultat bliver offentliggjort. Den enkelte kommune, skole og lærer kan således vurdere egne elevers resultat i forhold til landsresultatet. Jeg vil fremover gøre noget mere ud af at fortælle, hvordan testen er indrettet at den starter med at være svær og derefter tilpasser sig eleven. Flere elever kunne heller ikke forstå, at de ikke fik de samme spørgsmål som sidemanden, så det vil jeg også sige. Citat fra en lærer i matematik, 6. klasse side 5

6 Testens varighed En test kan som regel gennemføres inden for en lektion på 45 minutter. Det er den tid, det normalt kræver at svare på så mange spørgsmål, at eleven opnår et statistisk sikkert resultat. Der er ikke et bestemt antal opgaver, eleven skal besvare for at gennemføre testen. I mange tilfælde vil eleven skulle svare på opgaver. I nogle tilfælde vil eleven skulle svare på op til 90 opgaver. Hvis et elevresultat er statistisk sikkert, inden tiden er gået, kan læreren enten afbryde testen fra monitoreringssiden eller lade eleven fortsætte testen. Testresultatet bliver mere sikkert, jo flere opgaver eleven besvarer, men det er kun en god idé at fortsætte, hvis eleven kan bevare koncentrationen og sit almindelige svarmønster. I testsystemet er der en monitoreringsside, hvor læreren under testen kan følge elevernes testforløb. På monitoreringssiden kan læreren også følge med i, hvor sikkert resultatet er og eventuelt give en elev mere tid, hvis grundlaget for at vurdere resultatet ikke er godt nok efter de 45 minutter. Forklaring på farvekoderne på monitoreringssiden i testsystemet Grønne, gule og røde elever På monitoreringssiden i testsystemet optræder der tre farvekoder: grøn, gul og rød. Farverne viser, hvor statistisk sikkert elevernes testresultat er. Grøn og gul status betyder også, at den obligatoriske test er gennemført. Grøn: Resultatet er statistisk sikkert. Gul: Resultatet kan beregnes, men skal læses med forbehold. Rød: Der kan ikke beregnes et resultat endnu. Under testen gik jeg rundt og kiggede eleverne over skuldrene. Nogle gange havde de problemer med at forstå spørgsmålene, men så kunne jeg hjælpe ved at omformulere spørgsmålet og forklare tingene på en anden måde. Citat fra en lærer i matematik, 6. klasse side 6

7 Hjælp og pause Må eleverne få hjælp undervejs? Eleverne må gerne spørge læreren til råds, hvis de for eksempel har problemer med at forstå en opgave. Undgå dog at hjælpe med at svare rigtigt næste opgave vil blot blive sværere og måske ligge over elevens faglige niveau. For at få et retvisende testresultat skal eleverne gøre deres allerbedste for at svare rigtigt også selv om de ikke er helt sikre. Virker en opgave for svær, kan læreren hjælpe eleven til at afgive et svar ( hvad tror du... så svar det ), men læreren skal ikke bede eleven om at gætte tilfældigt. Hvis eleven slet ikke kan svare, kan læreren foreslå eleverne at svare blankt, da de så får en nemmere opgave næste gang. Et blankt svar tæller som et forkert svar. Kan man holde pause eller udskyde testen? Læreren kan støtte eleven ved at give mere tid end de 45 minutter, som testen sædvanligvis varer. Testen kan også stilles på pause, hvis en elev for eksempel skal på toilettet, eller læreren kan afbryde testen, så eleven kan gøre testen færdig en anden dag. Det gøres alt sammen fra monitoreringssiden i testsystemet. Hvilke hjælpemidler må eleverne bruge? Kladdepapir, blyant og lommeregner bør altid være til rådighed, men ellers bestemmer læreren selv, hvilke hjælpemidler eleverne må bruge under testen. Ofte vil det være en god idé at give eleverne adgang til de samme hjælpemidler, som de er vant til fra undervisningen i matematik. Dog gælder der specifikke regler for elever med særlige behov (se side 12). I nogle opgaver vil der i øverste højre hjørne være et ikon, så eleverne kan se, om de må bruge lommeregner. side 7

8 Brug resultaterne efter testen Elever bliver aldrig dygtigere af at blive testet. Men de kan blive dygtigere, hvis læreren kan afkode testresultaterne og bruge dem som bidrag til at planlægge og målrette undervisningen til den enkelte elevs behov. Hvornår får man testresultaterne? I foråret 2010 vil lærerne først få adgang til testresultaterne efter påske. Forsinkelsen er nødvendig for at kunne fastlægge den skala, som elevernes resultater bliver beregnet efter. Skolerne får direkte besked fra Skolestyrelsen, når testresultaterne er klar. Hvad viser resultaterne? Resultaterne viser, hvad eleverne kan, uanset hvor og hvordan de har lært det. Det er således hverken Fælles Mål, læreren eller skolen, der testes. Testene i matematik siger noget om elevernes kompetencer i profilområderne Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse men altså ikke om alt inden for matematik. Hvis eleverne tager testen flere gange, kan læreren følge med i deres fremskridt i de forskellige profilområder. Figuren herunder viser klassens resultat fordelt på fem niveauer i forhold til fordelingen på landsplan. Forsinkelsen gælder kun det første år med obligatoriske test. De efterfølgende år kan lærerne hente testresultaterne dagen efter en test. Figur 1. Klassens resultat fordelt på fem niveauer i forhold til fordelingen på landsplan Elever 10 Tal og algebra Elever 10 Geometri Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elever 10 Matematik i anvendelse Elever 10 Samlet vurdering Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elevgruppens resultat Landsgennemsnit side 8

9 Hvordan formidles resultaterne? Testresultaterne bliver beregnet automatisk og vist på forskellige måder. Elever Læreren skal formidle testresultatet mundtligt til eleven. I samtalen kan læreren fremhæve elevens stærke og svage sider, og lærer og elev kan opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet. Ideer til den gode dialog med eleven ¼ Sæt fokus på den positive feedback, men fremhæv også udfordringerne. Ellers vil eleven nemt føle sig snydt, når han eller hun ser resultaterne på skrift. ¼ Spørg ind til elevens oplevelse af testen var der tid nok til at besvare opgaverne? Var eleven nervøs? Var opgaverne lette eller svære? ¼ Fortæl, hvad testresultaterne betyder for eleven. Skal undervisningsplanen justeres? Skal der sættes nye læringsmål for eleven? Eller bekræfter resultatet, at kursen er rigtig? Lærere og skoleledelse For at læreren kan analysere og bruge resultaterne, bliver de vist på en skala fra 1 til 100, der viser selv de små forskelle i, hvordan eleverne klarer sig. Disse resultater på skalaen ligger til grund for 1-5-skalaen. Læreren kan desuden se besvarelser af de enkelte opgaver for at kunne finde forklaringer på overraskende resultater. Tabel 2. Sammenhæng mellem elevens resultat i testen på to skalaer Elevresultat 1-5 Resultat Klart under middel Under middel Middel Over middel Klart over middel Forældre Resultatet til forældrene bliver vist som en tekst på en enkel skala fra 1 til 5, jævnfør tabel 2. Ud over testresultatet er der en beskrivelse af, hvilke områder af faget, der er blevet testet. Resultatet skal skrives ud og udleveres til forældrene. Læreren kan for eksempel bruge testresultaterne i forbindelse med en skole-hjem-samtale og lægge rapporten til forældrene som et indstik i elevplanen, så resultaterne indgår i samtalen med fokus på fremtiden. Testen lå lige op til forældresamtalerne, og jeg brugte muligheden til at fortælle, hvad testen viste og hvad min egen holdning til resultaterne var. Jeg oplevede, at det var en god snak, vi fik, og at resultat arket til forældrene fungerede godt i den sammenhæng. Citat fra en lærer i matematik, 6. klasse side 9

10 Hvordan kan resultaterne læses? 1 Der er mange oplysninger i testresultaterne. Det er ikke meningen, at læreren skal se på samtlige oplysninger for alle elever. For nogle lærere vil det være en god idé at begynde med at sætte en tidsmæssig ramme for gennemgangen. 2 Undersøg derefter klassens samlede resultater ved at kigge på søjlediagrammerne (se figur 1, side 8) hvordan ligger klassen sammenlignet med fordelingen på landsplan? 3 Se på elevernes individuelle resultater (se tabel 3 herunder), og notér eventuelle bemærkninger til den enkelte elev. 4 Kig på overraskelserne og eventuelt på besvarelser af enkeltopgaver (se tabel 4, side 12). Viser resultaterne noget nyt, eller afspejler de ikke det forventede niveau for eleven, for eksempel på grund af manglende faglige færdigheder, nervøsitet, manglende koncentration, tekniske problemer eller måske for lidt forberedelse? Testen er taget hvad så bagefter? Testresultaterne kan for eksempel bruges til at planlægge undervisningen på nye måder, så den enten udfordrer eller støtter eleven. Testresultaterne kan også være udgangspunkt for at danne nye hold og grupper eller indgå i overvejelserne om de fremtidige læringsmål for den enkelte elev og klassen som helhed. Læs om andres erfaringer og bliv inspireret af eksemplet (side 13). Tabel 3. Testresultater på elevniveau fordelt på profilområder Navn Tal og algebra Resultat Geometri Resultat Matematik i anvendelse Resultat Samlet vurdering Resultat Anna 77 = Over middel 82 = Over middel 74 = Over middel 78 = Over middel Gennemført Anne 40 = Middel 8 = Klart under middel 6 = Klart under middel 18 = Under middel Gennemført Hanne 3 = Klart under middel 4 = Klart under middel 3 = Klart under middel 3 = Klart under middel Gennemført Hans 70 = Over middel 78 = Over middel 78 = Over middel 75 = Over middel Gennemført Helle 91 = Klart over middel 86 = Over middel 87 = Over middel 88 = Over middel Gennemført Henrik 11 = Under middel 39 = Middel 10 = Klart under middel 20 = Under middel Gennemført Jan 1 = Klart under middel 1 = Klart under middel 1 = Klart under middel 1 = Klart under middel Gennemført gul Jens 47 = Middel 97 = Klart over middel 37 = Middel 60 = Middel Gennemført gul Jørgen 98 = Klart over middel 100 = Klart over middel 94 = Klart over middel 97 = Klart over middel Gennemført gul Karen 100 = Klart over middel 100 = Klart over middel 100 = Klart over middel 100 = Klart over middel Gennemført gul Kirsten 66 = Over middel 36 = Middel 6 = Klart under middel 36 = Middel Gennemført Klassegennemsnit 55 = Middel 57 = Middel 45 = Middel 52 = Middel Status evaluering.uvm.dk side 10

11 Støt elever med særlige behov De nationale test er også velegnede for elever med særlige behov. Det skyldes, at testene tilpasser sig elevernes niveau undervejs, og på den måde får elever med særlige behov samme vilkår og muligheder som deres jævnaldrende kammerater. De nationale test lever op til de internationale standarder inden for tilgængelighed for elever med funktionsnedsættelser. Når testen bookes, er det for eksempel muligt at markere elever, der ikke bruger mus, så de kun får opgaver, der kan løses ved hjælp af tastatur eller særligt it-udstyr. Det er også muligt at tage særligt hensyn til en elev ved at give pauser og ekstra tid til testen. Testene vil dog ikke kunne anvendes af blinde og stærkt svagsynede elever, da grafik er et bærende element i mange testopgaver. Skolestyrelsen vil finde en løsning for disse elever. Fritagelse Da testene er adaptive, og eleven kan anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra deltagelse i testene. Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser: 1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse 2. Utilstrækkelige danskkundskaber 3. Fritaget for undervisning i faget 4. Undervises ikke i faget. Det er skolens leder, som efter samråd med eleven og dennes forældre kan fritage eleven for deltagelse i testen. Pædagogisk-psykologisk rådgivning kan inddrages i vurderingen. Skolens leder skal sikre, at elevens udbytte af undervisningen bliver evalueret på en anden måde end med de nationale test. side 11

12 Hjælpemidler fra hverdagen Der gælder særlige regler for hjælpemidler til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre specifikke vanskeligheder og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber. Disse elever skal tilbydes de hjælpemidler, som de bruger i den daglige undervisning. Det kan for eksempel være elektroniske hjælpemidler som oplæsningsprogrammer, elektroniske ordbøger eller personlig støtte fra en hjælpelærer. Det er en god idé at lade eleven prøve demotesten forud for den rigtige test, så han eller hun får lov at prøve opgavetyperne med sine hjælpemidler. Orientering om testresultaterne for elever med særlige behov Informér forældre og elever grundigt både før og efter testen. Sæt fokus på det positive og fremadrettede i orienteringen til forældrene: Hvilke opgavetyper har eleven besvaret bedst? Hvor er udviklingsmulighederne? Og hvilke tiltag bliver der nu sat i værk? Nogle elever bliver undervist på et lavere klassetrin, end det de er indskrevet med på skolen, og de får resultater, der er beregnet i forhold til elever på deres egen alder i stedet for i forhold til det klassetrin, de undervises på. Det betyder, at de beregnede resultater for disse elever ofte vil være under middel. Men der er mange andre informationer i testene, der også er vigtige hvilke opgavetyper har eleven besvaret bedst, og hvor er udviklingsmulighederne. Det skal forældrene også orienteres om, og det er vigtigt, at læreren beskriver, hvilke tiltag der er sat i værk på baggrund af testresultaterne. Læs mere om, hvordan læreren bedst kan forberede og støtte elever med særlige behov i vejledningsmaterialet til lærere for elever med særlige behov på Tabel 4. Detaljer om elevens testforløb (R = rigtigt, F = forkert, B = blankt) Spørgsmål Profilområde Opgaveemne Score Sværhed Test opgaver 1 Tal og algebra Multiplikation eller division F ** Se opgave 2 Geometri Tegnemetoder F *** Se opgave 3 Matematik i anvendelse Regningsarter F ** Se opgave 4 Tal og algebra 10-talssystemet F * Se opgave 5 Geometri Tegnemetoder R * Se opgave 6 Matematik i anvendelse Databehandling R * Se opgave 7 Tal og algebra Talkendskab R * Se opgave 8 Geometri Mønstre R *** Se opgave 9 Matematik i anvendelse Hverdagstal F ** Se opgave 10 Tal og algebra Talkendskab F * Se opgave 11 Geometri Mønstre F **** Se opgave 12 Matematik i anvendelse Regningsarter F * Se opgave 13 Tal og algebra Talkendskab F * Se opgave 14 Geometri Måling R *** Se opgave 15 Matematik i anvendelse Hverdagstal R * Se opgave 16 Tal og algebra Addition eller subtraktion R * Se opgave 17 Geometri Tegnemetoder B,B,B *** Se opgave 18 Matematik i anvendelse Hverdagstal R * Se opgave 19 Tal og algebra Addition eller subtraktion F * Se opgave 20 Geometri Tegnemetoder F ** Se opgave 21 Matematik i anvendelse Hverdagstal R * Se opgave side 12

13 De nationale test i praksis Matematiklærer fortæller om sine erfaringer med den frivillige test i matematik i 6. klasse Frustration over pc en Hovedparten af mine elever tog det fint at skulle testes, men der var nogle elever, der var lidt frustrerede, fordi de ikke var vant til pc-baserede test. Normalt tester vi med kladdepapir og blyant, og det er faktisk første gang, de tager en pc-test. Nogle emner lå langt tilbage Resultatet for klassen var middel, og det var fint, som forventet. Der, hvor nogle elever skuffede, tilskriver jeg det primært deres frustration over pc-testen, som de ikke var fortrolige med. Men det kan også skyldes, at der kom spørgsmål i områder, som lå langt tilbage, for eksempel procentregning, eller spørgsmål om prismer, som jeg slet ikke har undervist i. Normalt tester jeg i emner, som vi lige har haft om. Samarbejde med eleverne Jeg ser testene som et værktøj til at sætte fokus på elevernes svage områder og rose dem for deres stærke sider. I forhold til den enkelte elev kunne jeg forestille mig, at vi for eksempel kunne lave en handlingsplan. Vi kunne indgå et samarbejde om, at eleven i en periode får flere opgaver inden for for eksempel algebra og så snakker vi om det nogle uger efter og ser, hvordan det er gået. Matematikspil kan hjælpe Hvis resultaterne næste gang viser, at alle for eksempel er under middel, vil jeg også kunne bruge det til at ændre i undervisningen. Jeg har også lært af pc-udfordringerne og udleveret nogle henvisninger til internettet, hvor eleverne kan prøve forskellige matematikspil og på den måde blive mere fortrolige med computere. Læs mere om de nationale test på Her findes blandt andet love og regler, en brugervejledning til testsystemet samt artikler om, hvordan læreren kan følge op på resultatet af den nationale test. evaluering.uvm.dk side 13

14 Spørgsmål om de nationale test kan sendes til Skolestyrelsen på

15 NORDISK MILJØMÆRKNING national test matematik 3. og 6. klasse Redaktion: Pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Scanprint A/S Fotos: Colourbox.com 1. udgave, 1. oplag, januar 2010: stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen) Tryksag Trykt af Scanprint A/S på miljøcertificeret papir med vegetabilske farver Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer

16 FORSLAG TIL, HVAD LÆREREN KAN FORTÆLLE ELEVERNE INDEN EN TEST Læreren skal bruge testene til at få viden om, hvor der kan sættes ind i undervisningen for at hjælpe alle elever både de dygtige og de mindre dygtige. Det er vigtigt, at eleverne på forhånd ved, hvad testen går ud på. Lærerens instruktion kan for eksempel lyde: ¼ Testen vil tage hele lektionen. Svar grundigt, men ikke for langsomt. ¼ I vil få opgaver, I kan svare på og opgaver, som I ikke kan svare på. Testen prøver nemlig hele tiden at finde ud af, præcis hvad I kan. Det betyder også, at I får forskellige opgaver, og måske får jeres sidemand helt andre opgaver, end I selv gør. ¼ I skal besvare opgaverne så godt, som I kan også de meget svære opgaver. Hvis I er i tvivl om et svar, skal I svare det, som I tror, er det rigtige. Hvis I ikke har nogen idé om, hvad der er rigtigt eller forkert, så spring opgaven over men det tæller for et forkert svar, hvis I svarer blankt. ¼ Hvis I har forståelsesmæssige problemer undervejs i testforløbet, må I gerne spørge mig til råds men jeg hjælper jer ikke med det rigtige svar. ¼ Hvis I får brug for en pause under testen, så ræk hånden op. ¼ Hvis nogle af jer bliver færdige før tid, så tag jeres frilæsningsbog eller lektier frem og bliv siddende stille på jeres pladser. I får besked af mig, når I er færdige. ¼ Det er forskelligt, hvor mange opgaver I hver især kommer til at svare på. Det gælder om at svare rigtigt på opgaverne. Det gælder ikke om at være hurtigst eller svare på flest opgaver. 3

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

BRUG TESTRESULTATERNE

BRUG TESTRESULTATERNE BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet giver baggrunden for projektet Øget pædagogisk anvendelighed

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Geometri og måling. Matematik 7.-9. klasse

Geometri og måling. Matematik 7.-9. klasse Geometri og måling Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING

Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Dette er det første af en række nyhedsbreve, Skolestyrelsen vil sende til skoler og andre interesserede for at fortælle om de

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere