BORGMESTERENS AFDELING Budget og Regnskab Aarhus Kommune

Transkript

1 Befolkningstallet i Aarhus Kommune i 2050 Opsummering og konklusion Det er uhyre svært at sige noget håndfast om, hvad befolkningstallet vil være i 2050 på grund af både statistiske usikkerheder og manglende viden om samfundsudviklingen og konjunkturerne på så langt sigt. Et skøn på baggrund af fremskrivninger af egne prognoser og Danmarks Statistiks tal angiver et spænd mellem og aarhusianere i Tager man et simpelt aritmetisk gennemsnit af disse to tal, lander man alt andet lige på aarhusianere i Hvis man derimod tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes eget skøn på befolkningsfremskrivningen til 2050 som vi jo sædvanligvis gør forventer vi godt aarhusianere i Dette tal er som nævnt særdeles usikkert, og der findes en række endogene og exogene faktorer, som kan påvirke tallet i både opadgående og nedadgående retning. Men med et fortsat stærkt og koncentreret politisk fokus og en bevidst satsning på vækst i befolkning og arbejdspladser, kan det fremtidige indbyggertal i 2050muligvis øges til eksempelvis indbyggere, om end dette tal, som det også fremgår nedenfor, ikke alene baserer sig på er en matematisk/prognostisk befolkningsfremskrivning men er også udtryk for en politisk målsætning, Side 1 af 6 BORGMESTERENS AFDELING Budget og Regnskab Aarhus Kommune Budget og Regnskab Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: / budget@ba.aarhus.dk Direkte lmc@aarhus.dk/ ntj@aarhus.dk Sag: 12/ Sagsbehandler: Lars Mark Christensen, Nils Tjell og Mogens Kjær Beregning af befolkningstallet i Aarhus Kommune i 2050 Nedenstående skøn for befolkningstallet i Aarhus Kommune i 2050 tager udgangspunkt i metoden, der anvendes til Aarhus Kommunes befolkningsprognose. Aarhus kommunes befolkningsprognose tager udgangspunkt i historiske data pr. 1. juli vedrørende befolkningens sammensætning på alder, fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring og flytninger, De forskellige kvotienter vedr. fertilitet, dødelighed osv. beregnes ud fra de seneste 3 år, hvor de enkelte år vægtes med henholdsvis 0,2, 0,3 og 0,5 med størst vægt på det sidste år. Prognoser/fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed, der knytter sig til de forskellige kvotienter, der indgår i befolkningsfremskrivningen. Usikkerheden vedrører især den 1

2 fremtidige nettoindvandring af udenlandske statsborgere samt personer, der ikke er født ved fremskrivningens start. Side 2 af 6 Fremskrivningens usikkerhed er stigende over tid. Udviklingen i antal døde er forbundet med stor usikkerhed, hvor den dog over længere tid har haft en faldende tendens. Men dødeligheden kan dog anses for at være enklere at modellere end fertilitet og vandringer, fordi den har et antal personer at gå ud fra, som grundlag for fremskrivningen. I fremskrivningen er fertiliteten i hele fremskrivningsperioden forudsat at følge den kortsigtede fertilitet altså over 3 år, mens den langsigtede fertilitet kan have et helt andet niveau. Tabel 1: Skøn på befolkningsfremskrivning til 2050 i Aarhus Kommune Antal pr. 1. juli Til sammenligning kan nævnes, at Danmarks Statistik i maj 2015 har offentliggjort en befolkningsfremskrivning på kommunale niveau frem til For Aarhus kommunes vedkommende skønner Danmarks Statistik følgende befolkningsudviklingen. Tabel 2: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Aarhus Kommune Antal pr. 1. januar Tabellen viser, at Danmarks Statistik forventer ca århusianere i 2040, og at befolkningsvæksten har en tendens til at flade ud/aftage hen over årene. Danmark Statistiks anvender en lidt mere detaljeret fremskrivningsmetode, hvor de forskellige kvotienter også beregnes på køn. Den kortsigtede fertilitet beregnes på historiske data i perioden , og den beregnes ud fra kvindernes baggrund som dansk eller udenlandsk, indvandrere med vest- og ikke-vestlig baggrund og om den er efterkommere med vest- og ikke-vestlig 2

3 baggrund. Her udover anvender Danmark Statistik den langsigtede fertilitet som nås 10 år inden i fremskrivningsperioden. Side 3 af 6 I befolkningsprognosen opereres normalt med et tiårigt perspektiv. Jo mere fremskrivningsperioden udvides, jo større bliver usikkerheden om dels tallene, dels om hvilke faktorer, der kan tænkes at influere tendenserne, der ligger til baggrund for tallene. Med baggrund i ovenstående, hvor vi kan ligge to forskellige, om end meget usikre prognoser til grund, forventes befolkningstallet i 2040 at være mellem og mennesker. I forhold til at udvide fremskrivningen til 2050 har vi umiddelbart kun egne befolkningstal at forholde os til. Jf. tabellen ovenfor viser kommunens egne fremskrivninger, at der er mennesker i Aarhus Kommune i Nedenfor laves en fremskrivning af Danmarks Statistiks tal, som fra 2040 til 2050 kun forefindes for hele landet. Tabel 3: Danmarks Statistiks befolkningsprognose for hele landet Fra 2015 til vokser befolkningen i Danmark ifølge prognosen (tabel 3) med ca mennesker. I samme periode forventes Aarhus at vokse med mennesker (jf. tabel 2). Dvs. at 13,6 procent af befolkningstilvæksten forventes at kunne lokaliseres i Aarhus kommune. Danmarks Statistiks tal for hele landet viser (jf. tabel 3), at befolkningen samlet ventes at vokse med godt mennesker fra 2040 til Hvis vi som nævnt ovenfor antager, at 13,6 procent af denne befolkningstilvækst falder i Aarhus kommune, havner vi på et befolkningstal i Aarhus på ca mennesker i 2050, når fremskrivningen appliceres i forhold til Danmarks Statistiks egne tal (jf. tabel 2) 2 altså noget under den simple fremskrivning af Aarhus kommunes egen befolkningsprognose. Alle tal er som nævnt behæftet med store usikkerheder Med dette sammenligningsgrundlag, der indikerer, at der i 2050 vil være mellem og aarhusianere har vi et billede af, 1 Denne periode vælges, fordi der må antages, at være mindre usikkerhed forbundet med tal inden for en kort tidshorisont. Da der ønskes en fremskrivning på meget lang sigt, vælges to tiårige perioder som sammenligningsgrundlag for tiårsperioden ,6 procent af giver en befolkningstilvækst i Aarhus Kommune på ca fra 2040 til Dette tal lægges til tallet for 2040, som fremgår i tabel 2 (DS-tal), hvorved tallet på ca mennesker i 2050 fremkommer. 3

4 hvor stor usikkerheden er i forhold til prognosetal med et 35-årigt sigte. Det næste afsnit tager ikke hensyn til udgangspunktet, men er udelukkende en diskussion af, hvilke udviklingstendenser og trends, der kan præge fremtidens befolkningstilvækst i den ene eller anden retning. Side 4 af 6 Tendenser og udviklinger der kan påvirke befolkningstallet Demografiske og konjunkturmæssige udsving Det lange tidsperspektiv for befolkningsfremskrivningerne, gør at der kan være store udefrakommende tendenser som krige, naturkatastrofer og finanskriser, der influerer væsentligt på befolkningstilvæksten i Aarhus kommune. Indvandringen er som tidligere nævnt et væsentligt aspekt, som kan bevirke store udsving. Udviklingen i de økonomiske konjunkturer som historisk set har udvist en cyklisk tendens og dermed er svær at forudsige - både i Danmark og omverdenen spiller selvsagt også en rolle i forhold til befolkningsudviklingen. Fra land til by stigende urbaniseringsgrad En af drivkræfterne bag Aarhus kommunes befolkningstilvækst er den stigende, og muligvis accelererende vandring fra land til by. Nedenfor ses hvordan de store byer (København og Aarhus har stor tilflytning mens sammenligningsbyer/kommuner har fald i tilflytningstallene). Tabel 4: Tilflytning til udvalgte kommuner København Langeland Tønder Norddjurs Aarhus Brønderslev Frederikshavn Det ses tydeligt, hvordan storbyerne i de senere år har haft stor befolkningstilvækst, ligesom det indikeres, at dette sker på bekostning af landkommunerne. Ser man på landsdelen er tendensen ligeledes klar. Det samlede antal tilflytninger i Region Midtjylland er faldet, mens Aarhus kommunes er steget. 4

5 Tabel 5: Tilflytning til Region Midtjylland Side 5 af Region Midtjylland Tabellen viser, at der formentlig også internt i regionen er en tendens til en vandring fra de mere landlige kommuner og til regionens hovedby. Tilsammen udtrykker de to tabeller klart, at storbyerne har den største tiltrækningskraft og at dette sker på bekostning af landkommunerne. Dette kan opsummeres i begrebet urbanisering, hvor befolkningerne i stigende grad samler sig i metropoler (og satellitter). Der er megen forskning om, hvordan denne tendens vil udvikle sig i fremtiden herunder, hvilken rolle de såkaldte "second-tier" byer kommer til at spille i de kommende år. Almindeligvis antages, at de store byer generelt har en regional tiltrækningskraft, som giver stabil befolkningstilvækst, men der er også røster, som mener at udviklingen med tiden vil føre til, at kun en metropol vil have fremgang særligt i lande, hvor der er stor størrelsesmæssig forskel på den største og næststørste by som eksempelvis i Danmark og Frankrig. Samarbejdet og organiseringen omkring Business Region Aarhus (BRAA) kan givetvis være med til at sikre, at Aarhus på i hvert fald det mellemlange sigt bevarer en uændret urban tiltrækningskraft. Dette hænger tæt sammen med infrastrukturelle udbygninger og kommunens evne til at udbygge disse og byens øvrige faciliteter og tilbud. Udkantsdanmark er i de senere år blevet kraftigt italesat som politisk indsatsområde. Hvis der indføres reelle og betydningsfulde reformer på området, der tilgodeser udkantsområderne, herunder de dele af Region Midtjylland, der sørger for vandringen fra landet til Aarhus, kan det ikke udelukkes, at dette kan bremse urbaniseringstendenserne en smule. Som universitetsby afhænger befolkningstilvæksten i Aarhus i høj grad også af tendenserne på det uddannelses-/forskningsmæssige område herunder universitetet og andre uddannelsesinstitutioners nationale konkurrencedygtighed. De senere år er optaget af studerende fladet ud, og befolkningstilvæksten i nogen grad ligeså. Dette skyldes til dels en ændret strategi i forhold til internationale studerende fra universitetets side, men i de kommende år skal det også vise sig, om grænsen for optag nås eller måske allerede er nået. I hvert fald er regeringernes mål om andele af ungdomsårgange, der tager lange videregående uddannelser allerede nu overopfyldt. 5

6 Aarhus-mål og byplanlægning En ubekendt i forhold til befolkningstallet i fremtiden, som kommunen dog i hvert fald indirekte kan påvirke, er de fortsatte bestræbelser om vækst og intentionerne om via byplanlægningen at understøtte disse ambitioner det vil med andre ord sige eksplicit at have vækst som formuleret målsætning og arbejdsprogram. Side 6 af 6 Fortsat fokus på fortætning vil sammen med den almindelige udbygning af Aarhus vil således kunne påvirke befolkningsvæksten og der igennem kunne styrke urbaniseringstendensen. I den forbindelse kan også nævnes udviklings- og udbygningstakten i de 4 nye byer Lisbjerg og Nye på kort sigt samt Malling og Harlev på længere sigt som særskilt vil have betydning for udviklingen i befolkningstallet. Til gengæld kan konjunkturer og boligpriser betyde, at Aarhus får stadigt sværere ved at fastholde børnefamilierne, som flytter til omegnskommunerne for at få mere hus for pengene 3. Kommunens evne til at skabe og fastholde arbejdspladser, særligt til højt uddannede, bliver selvsagt afgørende for både befolkningstilvækst og fastholdelse af alumner. 3 Jf. konklusionerne fra Fremforsks efterspørgselsanalyse for Aarhus Kommune,