Synlige tatoveringer og relationen Visible tattoos and the relation

Transkript

1 Synlige tatoveringer og relationen Visible tattoos and the relation University College Nordjylland Stinne Holstejn Johansen Stine Holt Dinesen Sygeplejeuddannelsen Dato: Vejleder: Jette Cortnum Hold S10V Bachelorprojekt 7. Semester - modul 14 Antal tegn inkl. mellemrum: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Bachelorprojektet er udarbejdet af: Stinne Holstejn Johansen Stine Holt Dinesen

3 Resumé Baggrund: Tatoveringer er i dag mere udbredt, ift. hvad de har været og er efterhånden blevet noget alle har. Vi formoder derfor at det samme glæder sygeplejersker. Hvis sygeplejersken har synlige tatoveringer kan hun sende et forkert signal til patienterne, og derfor mener vi ud fra vores forforståelse, at det kan skade den gode relation mellem dem. Formål: At undersøge om det kan skade relationen og kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten, hvis sygeplejersken har synlige tatoveringer. Metode: Der foretages et systematisk kvalitativt interview, i form af et fokusgruppeinterview, ud fra en hermeneutisk tilgang. Vi vil tage afsæt i Kari Martinsens teori om den gode relation. Resultater/Konklusion: Synlige tatoveringer vækker stor afsky hos deltagerne, da de ift. sygeplejersker signalerer tvetydighed. Dog mener de ikke, at tatoveringerne vil påvirke relationen mellem dem, da sygeplejersken godt kan være dygtig til sit fag, selvom hun har tatoveringer.

4 Abstract Background: Tattoos are now more prevalent than ever, and have become something everyone has. Therefore we assume that it is the same case regarding nurses. If the nurse has visible tattoos, she can send the wrong message to the patients, and we believe that it may damage the good relation. Purpose: To investigate the possibility that visible tattoos may damage the relation and communication between the nurse and the patient. Method: Making a systematic qualitative interview in form of a focus group interview based on a hermeneutic approach. We will then use Kari Martinsen s theory of the good relation. Findings/Conclusion: Visible tattoos cause s harsh opinions, especially when they are compared to nurses, they give the impression of ambiguity. However they do not consider that the tattoos will affect the relation between them, the nurse may still be good at her profession, though she has tattoos.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Fordeling af afsnit Redegørelse Indledning Praksisbeskrivelse Problembeskrivelse Tatoveringens historie Tatoveringens signal og den ældre generation Den gode relation Afgrænsning Problemformulering Indledende litteratursøgning Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser Metode til indsamling af empiri Fokusgruppeinterview Etiske overvejelser Udarbejdelse af interviewguide Kritik af metoden Efter interviewet Metode til udarbejdelse og analyse af fokusgruppeinterview Fra tale til skrift Transskriptionens reliabilitet og validitet Transskription og etik Analysemetode til analyse af det transskriberede Meningskondensering De tre fortolkningskontekster Meningsfortolkning Side 1 af 79

6 5.2.4 Resultater af interviewanalysen Informations- og litteratursøgning til analyse Inklusions- og eksklusionskriterier Systematisk litteratursøgning Litteratursøgningens resultater Præsentation af teori til analyse Sygeplejefaglig referenceramme Udvalgt teori til analysen Analyse og diskussion Tatoveringer signalerer en rå identitet Selvforståelse Kritisk Common Sense-forståelse Teoretisk forståelse Sygeplejersker med tatoveringer signalerer tvetydighed Selvforståelse Kritisk Common Sense-forståelse Teoretisk forståelse Konklusion Perspektivering References Bilagsliste Bilag 1 - Dokumentation af indledende litteratursøgning Bilag 2 - Samtykkeerklæring Bilag 3 - Interviewguide Bilag 4 Interviewanalyse - meningskondensering Bilag 5 Systematisk litteratursøgning Forsideillustration: Stinne Holstejn Johansen Side 2 af 79

7 1.0 Fordeling af afsnit Stinne: 4.0 Metodologiske overvejelser 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser 4.2 Metode til indsamling af empiri Kritisk Common Sense-forståelse Teoretisk forståelse I alt tegn Stine: Etiske overvejelser Udarbejdelse af interviewguide Kritik af metode Efter interviewet Kritisk Common Sense-forståelse Teoretisk forståelse I alt tegn Side 3 af 79

8 2.0 Redegørelse 2.1 Indledning Inden for de sidste 20 år er det blevet mere populært at få en tatovering som en udsmykning af kroppen (1). Det anslås at ca personer i den danske befolkning har en tatovering, hvilket udgør 13 % af de voksne (2), da børn under 18 år ikke har tilladelse til at få en tatovering (3). I en undersøgelse foretaget af TNS Gallup i 2010 viser det sig også, at hver ottende ung i Danmark, i alderen år, har én eller flere tatoveringer. Her giver 43 % af dem udtryk for, at de godt kunne tænke sig en (4). I sammenhæng med at tatoveringer er blevet allemandseje, er de også blevet populære blandt sygeplejersker, der anvender dem som kropsudsmykning for at skille sig ud fra mængden (5). I klinik praksis har vi flere gange set og mødt sygeplejersker med synlige tatoveringer. Dette har fået os til at reflektere over, hvilket signal sygeplejersken vil sende, hvis hun havde en tatovering, samt hvad patienternes holdning ville være hertil. Grundet ovenstående ser vi emnet som en relevant problematik, og det er derfor blevet en igangsættende motivation for os at undersøge, hvad den ældre patientgruppes holdninger er til sygeplejersker med synlige tatoveringer. Vi har valgt den ældre patientgruppe, da de ser tatoveringer som et tabu og mener, at sundhedspersonale med tatoveringer fremstår som uprofessionelle (5). Formålet er, at undersøge om tatoveringer kan have en påvirkning af kommunikationen med disse patienter og dermed have en betydning for den gode relation mellem sygeplejersken og patienten. 2.2 Praksisbeskrivelse Projektet tager udgangspunkt i nogle selvoplevede situationer fra klinisk praksis, som vi vil belyse ovenstående problematik med. De oplevede situationer har fået os til at stille spørgsmål om, hvorvidt en tatovering kan have en betydning, når man arbejder som sygeplejerske. I klinisk praksis har vi som tidligere nævnt, oplevet og set sygeplejersker med synlige tatoveringer. Her hørte vi patienterne give udtryk for deres forskellige meninger herom. En af de oplevede situationer vi vil referere til, er fra klinisk praksis på en medicinsk afdeling. Her arbejdede en sygeplejerske, som havde en synlig tatovering på sit højre håndled. Tatoveringen Side 4 af 79

9 var et citat, hvor der stod carpe diem, som på dansk betyder grib dagen. Sygeplejersken varetog plejen af tre ældre kvindelige patienter sammen med en studerende. To af kvinderne var meget opmærksomme på sygeplejerskens tatovering og havde flere gange spurgt ind til den. Den konkrete situation fandt sted en formiddag, hvor sygeplejersken var sammen med den studerende inde på stuen. Her spurgte en af de ældre kvinder med en vis skepsis nærmere ind til sygeplejerskens tatovering. Hvad er det, der står på din arm? Sygeplejersken forklarede hende, hvad citatet betød. Kvinden så tvivlende på sygeplejersken og spurgte: Nå, skal det nu være moderne? Jeg synes godt nok ikke, at det er pænt til dig. Det ligner jo du har gnedet dig i sværte. Hvad siger din mand til det? Sygeplejersken forklarede den ældre kvinde, at hun var meget glad for sin tatovering, og hvilken betydning den havde for hende. Kvinden virkede ikke overbevist og forklarede herefter sygeplejersken, at pæne piger ikke burde have tatoveringer, samt at det ikke passede til en pige inden for hendes fag. I modsætning til ovenstående eksempel har vi også haft en anden og mere positiv oplevelse fra klinikken, som fandt sted på en børne- ungdomspsykiatrisk afdeling. Her var en ung sygeplejerske ansat, som havde en større tatovering af en slange på sin venstre underarm. Sygeplejersken deltog i samtaler, samt varetog plejen af patienterne. Her fortalte sygeplejersken, at hun ikke så tatoveringen som nogen barrierer, da patienterne fandt den interessant. Tatoveringen var med til at åbne for en god samtale, da de ofte spurgte ind til den. Hun kunne derfor bruge den til at komme i kontakt med de patienter, som kunne være svære, at få skabt en god relation til. Sygeplejersken havde tænkt på, at tatoveringen måske kunne give patienterne et forkert indtryk af hende samt være en hindring ift. et fremtidigt job, men hun har i dag fundet en positiv måde at anvende den på. Selv har vi lidt blandede holdninger til sygeplejersker med synlige tatoveringer. Vi har gjort os overvejelser om dét, at få en tatovering, og vi kan se både fordele og ulemper heromkring. Ligesom ovenstående sygeplejerske har vi gjort os overvejelser omkring, hvilken betydning tatoveringer kan have ift. jobmuligheder, og hvordan patienternes opfattelse ville være af én, hvis man var tatoveret. Side 5 af 79

10 Første gang vi så en sygeplejerske med en tatovering, fandt vi det umiddelbart upassende. Samtidig ser vi det også, som sygeplejerskens mulighed for at skille sig ud fra mængden. Vi forestiller os, at det har en stor betydning, hvad det er, sygeplejerskerne har tatoveret. Vi mener f.eks., at der er en forskel på, om det er en sommerfugl, et dødningehoved eller et citat man har tatoveret, da disse motiver på hver deres måde sender forskellige signaler. For at få et større overblik over den generelle holdning til tatoverede sygeplejersker, foretog vi først en almindelig Googlesøgning. Her stødte vi på flere debatter omkring sygeplejersker med tatoveringer. Holdningerne var vidt forskellige og gik fra at være fuldstændigt afstandstagende, mens andre gav udtryk for at have et mere afslappet forhold hertil. Dette gav os et indtryk af at sygeplejersker med synlige tatoveringer er et omdiskuteret emne og en problematik, som er relevant at gå videre med. 2.3 Problembeskrivelse I det følgende redegøres for ordet tatovering samt tatoveringens historie. Endvidere vil vi redegøre for, hvilket signal en tatovering kan sende til den ældre generation, samt hvilken betydning den kan have for kommunikationen, og muligheden for at få skabt en god relation til patienten Tatoveringens historie Ordet tatovering stammer fra det engelske ord tattoo, som har to betydninger. Den ene betydning af ordet tattoo var det signal man sendte, i form af trommehvirvler, til soldaterne, når de skulle vende hjem, efter værtshusene var lukket. Den anden betydning af ordet er fra en polynesisk sprogstamme. Den dækker over den handling man udførte i Polynesien, som bestod i at prikke farver ind i huden, hvorved man kunne lave linjer og figurer (6). Tatoveringer har primært haft et dekorativt formål, men inden for bestemte kulturer har de også været forbundet med magi, markering af status eller tilhørsforhold i bestemte grupper, f.eks. afrikanske stammer eller rockergrupper (7). Tatoveringer er ikke bare et forbigående modefænomen, da de har været kendt i tusindvis af år. Der har i flere lande været tradition for, at udsmykke kroppen, men da kristendommen i oldtiden blev indført i Europa blev tatoveringer forbudt, da præsterne forbandt det med hedenskab (8). Side 6 af 79

11 Dog fortsatte tatoveringskunsten andre steder som f.eks. i Polynesien, hvor den blev genopdaget af den britiske opdagelsesrejsende James Cook tilbage i 1769 (9). Dette blev grundlaget for vor tids tatoveringer, som herefter blev sat i forbindelse med europæiske søfolk, der glædeligt lod sig tatovere af sydhavsøernes beboer. Flere søfolk lod sig tatovere op igennem 1800-tallet, og via dem endte tatoveringen med at komme til Danmark (9). I starten af 1900-tallet var sømanden Hans J. Hansen, senere kendt som Tusch-Hans, en af de første tatovører i Danmark. Han havde sin første tatoveringsbutik i en lille kælderbeværtning i Nyhavn, København. Hans tjente mange penge på bl.a. en aftale med glædespigerne om, at når en sømand ville have sit navn tatoveret på pigen, så kunne han trække nålen tilbage, så kun blæk kom ud, og pigen kunne den efterfølgende dag vaske den væk igen. Hans var en af forgængerne inden for den moderne tatoveringskunst, og siden ham fulgte mange andre med, og tatoveringen blev mere synlig (9). Op gennem 1930 erne havde vi bl.a. en sejlende tatovør, samt Kong Frederik den 9. som både havde fugle og drager tatoveret (9). På trods af dette blev tatoveringerne før i tiden forbundet med primitive mennesker, og i en artikel fra 1965 i Ugeskrift for Læger beskrives en undersøgelse, som skulle belyse sammenhængen mellem tatoveringer og kriminalitet. Undersøgelsen viste, at næsten halvdelen af alle kriminelle i Danmark var tatoverede, men de mest tatoverede var de indsatte narkomaner. Det største problem var dog de unge, som lavede deres egne tatoveringer. Dette fik politikerne op i det røde felt, og den 8. juni 1966 blev der vedtaget en lov om forbud mod at unge under 18 år blev tatoveret, samt forbud mod at tatovere på hænder og ansigt (9). Indtil starten af 1990 erne blev tatoveringer betragtet som lavstatus, og først herefter blev tatoveringen populær i større dele af befolkningen. Siden 2005 er tatoveringer blevet mere almindelige (1), og i dag er der flere og flere unge, som får lavet en tatovering (10), herunder også de unge sygeplejersker (5). Tatoveringen er på den måde gået hen og blevet allemandseje, og den har flyttet sig fra at være en subkulturel ting, der var forbeholdt søfolk og kriminelle, til at være en del af populærkulturen (11). Side 7 af 79

12 2.3.2 Tatoveringens signal og den ældre generation I det ovenstående afsnit er det beskrevet, at det med tiden er blevet mere anerkendt at have en tatovering, og derfor er det blevet mere almindeligt at se synlige tatoveringer på sygehusets personale (5). Hvad er grunden til det, og hvorfor er der flere unge, der i dag vælger at få en tatovering? En artikel fra Politikken beskriver, at det i dag er blevet mere moderne at holde sig ung, og i den forbindelse har tatoveringer en stor signalværdi. Vi vil ikke længere forældes som vores forældres generation, i stedet vil vi holde os unge, energiske og nysgerrige. Tatoveringen er her et eksempel på den tendens (11). Inden for de sidste 20 år er det visuelle begyndt at spille en større rolle, og det har i stigende grad en betydning for, hvordan vi præsenterer os over for andre (11). I artiklen Nurses and Body Art udgivet i Nursing Management 2012, er det beskrevet at ansættelse af sygeplejersker med synlige tatoveringer kan være et problem, da de ofte vil sende blandede signaler til patienterne (10). Der er ingen aktuel forskning, som klart identificerer patienternes opfattelse af sygeplejersker med tatoveringer, men der synes at være tydelige generationsforskelle, hvor de ældre har et mere negativt syn på kropskunst (12). Dette bekræftes i artiklen Body Adornment: Know the Limits, hvor en 73-årig kvinde frabad sig hjælp fra en sygeplejerske med synlige tatoveringer, da hun mente, at de var grimme, og sygeplejersken så farlig ud. Endvidere beskrives det i artiklen, at mange patienter kan opfatte sygeplejersken med synlige tatoveringer som impulsiv, uberegnelig, voldelig og uprofessionel (13). Dette kan bl.a. skyldes, at tatoveringer har en negativ historie, hvor tatoveringsfarverne er forbundet med en direkte helbredsrisiko, som f.eks. allergiske reaktioner på specielt den røde og gule farve. Derudover har der været tilfælde, hvor personer er blevet smittet med syfilis og hepatitis pga. deres tatovering. Dette skyldes at der førhen ikke var nogen regler omkring hygiejnen i tatoveringsbutikkerne, og uddannelse var ikke et krav (13,14). Sygeplejersken arbejder hver dag ud fra hygiejniske principper og lever af at varetage plejen af patienter, hvor hun arbejder for at fremme eller genopbygge sundheden. Vi mener derfor, at en tatovering vil modsige hendes profession. Side 8 af 79

13 I en engelsk artikel fra hjemmesiden Nurse Connect gives der et eksempel på, hvorfor sygeplejersken kan opfattes som uprofessionel. Artiklen beskriver, at når sygeplejersken møder patienten, så handler det om at få opbygget en tillid, men har sygeplejersken en tatovering kan det opfattes, som en kulturforskel der adskiller dem, og hun kan fremstå uprofessionel. Tatoveringen kan give et indtryk af, at sygeplejersken ikke tager sin profession alvorligt, da det kræver en professionel opførsel og udseende (12). I region hovedstadens fagblad inden for sundhedsvæsenet beskrives det, at sygeplejerskerne, så vidt det er muligt, skal skjule deres tatoveringer (15). Vi undre os over, hvorfor sundhedsvæsnet har sådanne regler, og er disse mon til for, at sygeplejersken skal fremstå mere professionel? Trods dette ser vi stadig sygeplejersker med synlige tatoveringer, og vi har svært ved at forstå, hvorfor sygeplejerskerne stadig får lavet dem, når de ikke er velset og skal skjules, så vidt det er muligt? Den gode relation Grundet ovenstående mener vi, at den gode relation mellem sygeplejersken og patienten kan være i fare, da tillid og tryghed er en væsentlig del af relationen. Den gode relation tager afsæt i Kari Martinsens syn på omsorg, som handler om at knytte bånd og indgå i relationer. Hun mener, at omsorgen er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv. Den gode relation kendetegnes bl.a. som et sammenspil med patienten og dialog med afsæt i patientens oplevelse af verdenen. Derudover beskriver Kari Martinsen, at tillid er fundamental i forhold til, at sygeplejersken kan opnå en god relation til patienten (16). Hvis sygeplejersken ikke formår, at skabe tillid kan den gode relation ikke opstå mellem dem. Derfor mener vi, at en synlig tatovering kan være en barriere for at skabe en god relation, da sygeplejersken står for én ting, men signalere noget andet. Vi har en forestilling om, at tatoveringer kan medføre en nedbrydning af tilliden, så der i stedet opstår mistillid. Grunden hertil er, at tatoveringen kan sende et signal til patienterne, som de muligvis vil forbinde med noget andet. Dette kan ses i sammenhæng med Eide og Eides teori om nonverbal kommunikation, som de mener, har en stor betydning for udviklingen af kontakt til den anden, tillid og tryghed i relationen (17). Side 9 af 79

14 Vores nonverbale signaler kommer til udtryk gennem en række forskellige kanaler, såsom ansigtet, øjnene, kroppen, m.m. (17). Tatoveringen bliver derfor en del af vores nonverbale kommunikation. 2.4 Afgrænsning Ud fra ovenstående problematisering tyder det på, at sygeplejersker med synlige tatoveringer er et større omdiskuteret emne, som aldrig er blevet ordentligt undersøgt. Det kan diskuteres, om sygeplejersker er de rette forbilleder til, at have synlige tatoveringer eller om de udstråler en vis modsigelse af deres profession. I problembeskrivelsen kommer vi ind på flere forskellige problematikker og patientgrupper, som kunne indgå i vores projekt. Vi har valgt, at begrænse vores fokusområde til de ældre patienter og deres synspunkter på sygeplejersker med synlige tatoveringer. Grunden hertil er, at vi ud fra vores problembeskrivelse er nået frem til, at de ældre har de mest markante holdninger til unge og tatoveringer. Dette skyldes bl.a. generationsforskelle, hvor den ældre patientgruppe ikke har været nødsaget til at tage stilling til synlige tatoveringer, på samme måde som vores forældres generation. En artikel fra Jyllands Posten beskriver, at europærerne i gennemsnit mener, at alderdommen indtræder omkring de 62 år (18). Derfor vælger vi, at vi gerne vil foretage en undersøgelse, hvor deltagerne er over 62 år. Derudover har vi i denne aldersgruppe valgt kun at fokusere på ældre kvinders holdninger til emnet. Grunden til dette er, at vi i klinisk praksis kun har oplevet kvinder kommentere på de synlige tatoveringer. Vi synes derfor, at det vil være spændende at undersøge deres holdning til emnet nærmere. Vi vil søge at belyse, hvilket signal sygeplejersken med synlige tatoveringer sender til de ældre kvinder, og hvordan de modtager dette. Herudover vil vi se nærmere på, om sygeplejerskens tatovering kan have en betydning for at skabe en god kommunikation og relation til patienten. Ud fra Kari Martinsen teori om tillid og den gode relation har vi en forestilling om, at tatoveringer kan medføre, at der opstår en barriere mellem sygeplejersken og patienten. Vi har valgt at fokusere på kvindelige sygeplejersker, da mænd kun udgør 4 % af det samlede antal sygeplejersker (19). Side 10 af 79

15 2.4.1 Problemformulering Overstående afgrænsning leder os frem til følgende problemformulering: Hvilket signal sender den kvindelige sygeplejerske med synlige tatoveringer til den ældre kvindelige patientgruppe, og hvordan kan dette påvirke kommunikationen og relationen til patienten? 3.0 Indledende litteratursøgning Vi startede med at lave en litteratursøgning ud fra vores foreløbige problemformulering for at finde ud af, hvilke undersøgelser der er foretaget omkring sygeplejersker med synlige tatoveringer. Vi har anvendt noget af den fundne litteratur i vores problembeskrivelse til at indkredse vores problemstilling. Vores søgninger er foretaget i databaserne CINAHL og PubMed. Derudover foretog vi en almindelig Google-søgning, hvor vi bl.a. fandt artikler fra Berlingske og Samvirke, som omhandlede tatoveringer (Bilag 1) 4.0 Metodologiske overvejelser Gennem den indledende litteratursøgning fandt vi ingen anvendelige artikler med undersøgelser omkring sygeplejersker med synlige tatoveringer samt deres betydning for kommunikationen og relationen til patienten. Emnet var flere steder meget omdiskuteret, men der manglede dybdegående undersøgelser. Vi har derfor valgt at foretage et systematisk kvalitativt interview, i form af et semistruktureret fokusgruppeinterview, for bedst muligt at kunne belyse emnet og vores problemformulering. Det semistrukturerede interview definerer Steinar Kvale som; et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (20, p. 19). I de følgende afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske overvejelser, samt metode til indsamling af empiri. Herunder vil vi komme ind på, hvad et fokusgruppeinterview er, udarbejdelsen af interviewguiden, de etiske overvejelser, kritik af metoden, samt vores refleksioner efter interviewet. Side 11 af 79

16 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har i projektet valgt at indtage en hermeneutisk erkendeposition med afsæt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (21). Det vigtigste og mest centrale begreb i hermeneutikken er forforståelse, som henviser til den forståelse, som går forud for selve forståelsen. Det er den sum af viden, som vi møder verden med (21,22). Vores forforståelse er vores praksisbeskrivelse og problembeskrivelse, dvs. den forståelse som vi har inden, vi begynder at undersøge en sag (22). Vi har valgt denne tilgang, da vi gerne vil opnå ny viden på området, end det vi allerede ved i forvejen. Gadamer fremhæver begreberne situation og horisont, hvor situationen er det ståsted, hvorudfra vi ser og skal forstå det fænomen der undersøges. Horisonten betegnes derimod, som den rækkevidde vores udsyn har, som kan være enten snæver eller bred. I forståelseshandlinger sættes forforståelsen på spil, hvormed vores horisont kan rykkes. For at kunne sætte sig ind i den andens horisont forudsætter det, at man kan sætte sig ind i sin egen forforståelse. Idealet er, at de to horisonter tilsammen skaber en ny horisont. Dette betegner Gadamer som horisontsammensmeltning, der muliggør forståelse (23). Dette henviser til den hermeneutiske cirkel, som vi anvender for at kunne tilegne os ny viden på området. Den hermeneutiske cirkel handler om forståelsens cirkularitet, og er en metode til at skabe ny forståelse. Dvs. at delene kun forstås, hvis helheden inddrages og helheden kun forstås ud fra delene, på den måde er helhedsforståelse og delforståelse afhængige af hinanden (23). Vores forforståelse er, at de ældre kvindelige patienters holdninger til sygeplejersker med synlige tatoveringer er mere negative end den yngre patientgruppes. Patienterne bliver mere afstandstagende overfor sygeplejerskerne, da de ser dem som mindre professionelle pga. af deres kropsudsmykning. Dette kan medføre, at der opstår miskommunikation og mistillid, som kan få betydelige konsekvenser for relationen. Vi har i projektet valgt at gøre brug af den induktive metode, hvor vi vha. empiri har opstillet hypoteser, som vi enten vil få be- eller afkræftet. Vi har valgt denne metode, da vi er datastyret og ikke teoristyret. Side 12 af 79

17 4.2 Metode til indsamling af empiri For at kunne finde frem til en besvarelse af vores problemformulering, har vi valgt at anvende forskningsmetoden fokusgruppeinterview, ud fra den induktive begrundelsesform. Et fokusgruppeinterview er en gruppe mennesker, der er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne, hvor data produceres via denne gruppeinteraktion (24,25). I forhold til at lave et fokusgruppeinterview, har vi gjort os en række overvejelser. Hvem skal vi interviewe, hvor mange, hvad er styrkerne og svaghederne ved fokusgruppeinterview, samt hvor skal det foretages henne? Vi vil uddybe vores overvejelser i det nedenstående Fokusgruppeinterview Når man udvælger deltagere til et projekt, er det vigtigt, at man overvejer nøje, hvem der skal deltage. Udvælgelsen skal derfor være analytisk selektiv, hvilket vil sige, at man skal sikre, at vigtige karakteristika, i forhold til problemstillingen, er repræsenteret i interviewgruppen (25). Vi har gjort os nogle forskellige overvejelser om, hvordan vi skulle få rekrutteret vores interviewpersoner. Vi har bl.a. søgt inden for forskellige foreninger, såsom Diabetesforeningen, Ældresagen og aktivitetsklubber, hvor vi kontaktede dem via mail og telefonopkald. Et af de første valg man skal foretage sig, når man danner en fokusgruppe, er om gruppen, skal være sammensat eller segmenteret. Dvs. om deltagerne skal være af samme køn, alder og have samme sociale baggrund eller om de skal blandes på tværs af disse faktorer. Grunden til disse overvejelser er, at det er den sociale interaktion i gruppen, som skaber de empiriske data. Deltagerne skal føle, at de har noget at sige, og de gerne må ytre deres mening og diskutere den med hinanden (25). Blander man deltagere, som har vidt forskellige roller og status, vil man kunne risikere, at den sociale interaktion bliver kejtet, konfliktfokuseret og mindre åben (25). Som før beskrevet i vores afgrænsning har vi valgt at tage udgangspunkt i den ældre kvindelige patientgruppe, dvs. kvinder over 62 år, da vi har en forforståelse om at deres holdninger er de mest markante ift. emnet. Side 13 af 79

18 Andre overvejelser man skal gøre sig, er om deltagerne til interviewet skal bestå af folk som kender hinanden eller ej. Grunden til dette er, at forskellige grupper på hver deres måde vil skabe forskellige sociale interaktioner og gruppedynamikker. Der er flere fordele ved at udvælge grupper, hvor deltagerne ikke kender hinanden. Dette skyldes at deltagerne er nødt til at spørge ind til hinanden, da de ikke kan tage noget for givet ved hinandens forståelser, og på den måde får man flere perspektiver frem. Derudover vil folk, der ikke kender hinanden, komme til at stå i den situation, at de skal stå til ansvar for deres udtalelser, efter interviewet er foretaget. Endvidere vil graden af social kontrol også være mindre i grupper af personer, der ikke kender hinanden (25). Der er større chance for, at deltagerne kender hinanden, når vi udvælger deltagere fra foreninger som Ældresagen, Diabetesforeningen eller aktivitetsklubber. Vi ser det ikke som en hindring i forhold til at få skabt en god interaktion i gruppen, da vi mener, at det kan være lettere at deltage i diskussionen, når man er i trygge omgivelser. Inden udførelsen af fokusgruppeinterviewet, skal man gøre sig overvejelser om, hvor mange deltagere man gerne vil interviewe, samt om man vil gennemføre en eller flere grupper. Antallet af deltagere kan være varierende og strækker sig fra 6-12 personer. Er der for mange deltagere, risikere man, at interaktionen splittes op i undergrupper, som både vil være svære at transskribere og observere. Derfor afhænger antallet af deltagere meget af, hvad der passer bedst til det emne, som man vil have undersøgt. Større grupper anvendes ofte, hvis man gerne vil have flere forskellige perspektiver på emnet og ikke har tænkt sig at analysere de sociale interaktioner mellem deltagerne, men i stedet fokusere på det der bliver diskuteret (25). Grundet tidspres har vi besluttet, at vi kun vil gennemføre ét fokusgruppeinterview bestående af otte deltagere. Dette antal er valgt ud fra, at vi vil sikre os, at vi stadig har deltagere nok til at kunne gennemførere interviewet, selvom nogen skulle melde fra. Samtidig mener vi, at vi er nødt til at begrænse os, da det er første gang, vi skal ud at interviewe. Vi føler, at det vil blive svært for os at holde diskussionen stringent med flere deltagere. Side 14 af 79

19 Hvor interviewet skal gennemføres er en meget relevant overvejelse, da lokaliseringen af fokusgrupperne altid vil påvirke empiriproduktionen. Lokaliseringen har f.eks. en betydning for, hvorvidt det er muligt for interviewpersonerne at deltage samt betydning for den sociale interaktion (24). Vores overvejelser heromkring er, at vi vil møde vores potentielle deltagere der, hvor de er i trygge omgivelser. Derudover mener vi også, at det kan være uoverskueligt for deltagere at skulle sørge for transportmuligheder, hvis vi f.eks. afholdte det på vores uddannelsessted. Grundet vores overvejelser forestiller vi os, at frafaldet vil være mindre. Endvidere er det meget vigtigt, at man gør sig overvejelser om, hvilket niveau af moderering og strukturering fokusgruppeinterviewet skal gå efter. Dette indebærer bl.a. at man tager stilling til, hvem der skal være moderator, samt hvem der skal være observatør. Alt efter hvor struktureret man ønsker, at interviewet skal være, desto større involvering af moderatoren kræver det. Dvs. at jo flere spørgsmål man har, jo mere struktur vil det give i interviewet. Der beskrives i alt tre modeller, som man kan strukturere fokusgruppeinterviewet ud fra (25). Her har vi valgt, at strukturere vores fokusgruppe ud fra tragt-modellen, som er en model, hvor fordelene fra den løse og den stramme model er indarbejdet. Dette vil sige, at der både gives plads til deltagernes perspektiver og interaktion mellem dem, samt man er sikker på at få svar på egne forskningsinteresser. Når man anvender tragtmodellen, vil man ofte have en konkret interviewguide med nogle åbne beskrivende startspørgsmål, for at få fokusgruppens perspektiver på emnet. Herefter vil man have nogle mere specifikke spørgsmål, samt målrettede opfølgningsspørgsmål. I forhold til dette skal man være opmærksom på, at det er svært at overføre spørgsmål fra individuelle interviews til fokusgrupper, da spørgsmålene her, skal kunne starte og understøtte diskussioner og udvekslinger. De skal derfor være åbne og ekspansive, hvilket betyder at de skal lægge op til, at der kan svares og reageres på forskellige måder (25), samtidig skal de være korte og enkle (20). Vi har gjort os nogle overvejelser om, hvordan vi vil få lavet nogle gode spørgsmål til deltagerne. Derudover vil vi anvende hjælpemidler, da det kan være med til at fremme diskussionen blandt deltagerne. Side 15 af 79

20 Her har vi bl.a. udvalgt et billede af en tatoveret kvinde, samt et billede af en tatoveret sygeplejerske. Endvidere er vi bevidste om, at kvalitativ dataproduktion handler om, at man skal blive ved med at interviewe, indtil man ikke får noget vigtigt nyt at vide (25). Vi har dog sat en begrænsning på interviewets varighed til 30 minutter, da det er første gang, vi skal ud og interviewe, samt vi arbejder under tidspres Etiske overvejelser Helsinki-deklarationen gælder indenfor medicinske forsøg, som involverer brug af mennesker som forsøgspersoner. Deklarationen omfatter flere regler for at beskytte og sikre de frivillige forsøgspersoners rettigheder samt sikkerhed. Man skal derfor sørge for, at der er afgivet samtykke efter forsøgspersonerne har fået en grundig information om forsøget, og hvad deres rolle er (se bilag 2). Som sygeplejerske har man flere regler at følge i forhold til fokusgruppeinterview, og det samme har vi i vores projekt. Vi er nødt til at tænke på det etiske aspekt i forhold til vores forsøgspersoner, som vi benytter til fokusgruppeinterviewet. Vi skal tænke over at give den rette information, sikre at forsøgspersonerne har givet deres samtykke samt tænke på deres anonymitet (26) Udarbejdelse af interviewguide I forhold til strukturering af vores interview har vi udarbejdet en interviewguide, som er en skitse over emnet, samt nogle mere eller mindre præcist formulerede spørgsmål, som er med til at udgøre interviewets struktur (20) (Se bilag 3). Interviewguiden er inddelt i 4 overordnede temaer, som er dannet ud fra vores problemformulering: Tatoveringer og den generelle holdning/forståelse heraf, sygeplejersken med synlige tatoveringer, tatoveringens signal og den gode relation. Under de forskellige emner har vi lavet nogle tematiske interviewspørgsmål, som forholder sig til projektets emne samt de teoretiske opfattelser, der ligger til grund for undersøgelsen. Indledningsvis vil vi have en introduktion, hvor vi vil præsentere os og fortælle deltagerne om projektets formål, samt om interviewets form. Deltagerne informeres samtidig om, at deres identitet vil blive sløret i projektet. Derudover vil vi forklarer deltagerne, at de ikke må være bange for at sige deres mening, og der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Efterfølgende bliver deltagerne bedt om at præsentere sig med navn og alder, for at kunne kende forskel på Side 16 af 79

21 stemmerne i transskriptionen, samt at kunne udlede eventuelle sammenhænge mellem erfaringer og oplevelser. Interviewet vil blive optaget på diktafon, mobil og tablet for at sikre, at alle deltagernes udsagn kommer med, samt vi bedre vil kunne koncentrere os om emnet under interviewet (se bilag 3) Kritik af metoden Man lærer at blive interviewer ved at interviewe (20, p. 151). Eftersom vi ikke tidligere har foretaget et lignende interview, opfatter vi os selv som novicer på området. Vi besidder ikke alle de færdigheder som kræves i udførelsen af et interview som dette. Det kræver god tid og omfattende træning at opnå disse, men desværre har vi ikke den ønskede tid til rådighed. Vi kunne med fordel have fortaget et pilotstudie. Det er en mindre undersøgelse forud for den større empiriske undersøgelse, inden det egentlige fokusgruppeinterview (27). Det kunne have givet os muligheden for, at afprøve vores spørgsmål og formuleringen af disse, samt en træning i at stille opklarende spørgsmål. Udfordringen for os som moderator og observatør var at finde balancen mellem at stille for få og for mange spørgsmål Efter interviewet For at finde potentielle deltagere til vores fokusgruppeinterview, kontaktede vi bl.a. et aktivitetshus i Nordjylland. Her snakkede vi med formanden, som forklarede at hun havde et hold til syning, bestående af ca. 10 kvinder, som vi gerne måtte interviewe. For at sikre os at kvinderne på holdet var interesserede i at deltage, tog vi derud for at hilse på dem. Her informerede vi dem om projektets formål, samt fik deres samtykke for deltagelsen i interviewet. I stedet for at gøre dette burde vi have sendt dem et introduktionsbrev, som formanden kunne dele ud til kvinderne, hvilket Bente Halkier også foreslår i sin bog Fokusgrupper (25). Ved at indfange deltagerne således, gav vi dem ikke mulighed for at afslå, da vi troppede op på deres hjemmebane. En fordel ved at opsøge deltagerne kan dog være, at man skaber tryghed ved at præsenterer sig, hvilket vi mener, kan skabe en større forståelse for projektet. Side 17 af 79

22 Derudover fandt vi det svært, at finde balancen mellem ikke at afbryde interviewet for ofte og undgå, at det bevægede sig væk fra det konkrete emne. Vi kan heller ikke med sikkerhed sige, om deltagerne har talt frit og dermed fortalt det de gerne ville. En af grundene hertil kan være at deltagerne kendte hinanden i forvejen, og derfor måske havde svært ved at sige deres mening, fordi de skulle kunne se hinanden i øjnene bagefter. En anden grund kan være at der var større fremmøde på selve interviewdagen end beregnet, i alt 12 kvinder. Her fik vi ikke sagt fra, og alle fik lov til at deltage. Vi fandt ud af, at det som førstegangsinterviewer er svært at holde styr på så mange deltagere og få dem alle sammen i tale. Endvidere mener vi, at der er en risiko for, at deltagerne muligvis har holdt lidt igen med deres udtalelser, da emnet omhandler sygeplejersker, og vi selv er sygeplejestuderende. Deltagerne blev ikke informeret om, hvorvidt vi havde tatoveringer eller ej, og dette kan også have påvirket deres svar. Vi fornemmede dog, at der var en positiv atmosfære og det lykkedes os at få en god relation til deltagerne. De gav udtryk for, at det var sjovt og spændende at deltage i interviewet. 5.0 Metode til udarbejdelse og analyse af fokusgruppeinterview At transskribere betyder at transformere, at skifte fra en form til en anden (20, p.167) I det følgende afsnit vil vi uddybe vores transskriberingsproces, samt hvilke overvejelser vi har gjort os i den forbindelse. Derudover har vi gjort os nogle overvejelser om det etiske aspekt, hvordan vi sikre validitet og reliabilitet i transskriptionen, samt hvilken analysemetode vi vil anvende. 5.1 Fra tale til skrift Når interviewet er foretaget skal det båndede interview transskriberes til skrevne tekster, så det bliver nemmere at overskue sine data. Dette er ikke nogen simpel teknik og selve transskriptionen rejser ofte teoretiske spørgsmål om f.eks. forskellen på tale- og skriftsprog (20). Derfor handler det om, at få udskrevet al tale, dette gælder også m-m og øh lyde, samt ufærdige sætninger (25). Grunden til dette er, at transskriptionen ofte medfører, at der kommer en reduktion i ens data, da det kun er en skriftlig præsentation. Det er derfor ikke det samme som det egentlige fokusgruppeinterview, og man må derfor prøve, at få så meget med som muligt (25). Side 18 af 79

23 Hvordan transskriptionen ellers skal foregå afhænger af materialets karakter, undersøgelsens formål, samt den tid der er til rådighed (20). Vores færdige transskriberede materiale fylder 19 A4 sider. Deltagernes stemmer var letgenkendelige, og vi havde nogle gode optagelser, som gjorde det nemt for os, at transskribere. Vi lyttede hele interviewet igennem sammen, og sammenholdt det med transskriptionen flere gange for at minimere eventuelle fejl. Vi valgte at transskribere direkte og medtog pauser, latter, mm Transskriptionens reliabilitet og validitet Inden for transskriptionen snakker man om reliabilitet og validitet, og der rejses ofte spørgsmål om disse. Måden hvorpå man tjekker reliabiliteten af transskriptionen foregår ved at to indbyrdes uafhængige personer transskriberer samme afsnit. Herefter kan man få et computerprogram til, at lave en liste over de ord der er forskellige, eller man kan tjekke forskellene manuelt (20). Grundet tidspres, valgte vi at sidde sammen og transskribere vores interview. Vi fandt stadig vores transskription reliabel, da vi på den måde kunne hjælpe hinanden med at høre alle deltagernes udtalelser. Derudover gjorde vi det klart for hinanden, inden transskriptionen gik i gang, at vi ville nedskrive det i talesprog og medtage alle de lyde og ord, der blev sagt undervejs. Steiner Kvale skriver dog i sin bog Interview, at det kan være svært for to personer at transskribere sammen, da der kan opstå uenigheder om, hvad der bliver sagt (20). Dette fandt vi dog ingen problemer ved. Transskriptionens validitet er straks sværere at bedømme, da transskribering er at oversætte talesprog med et regelsæt til skriftsprog med et andet regelsæt. Dette betyder at transskriptionen ikke er en kopi af den oprindelige virkelighed som interviewet foregik i, men i stedet en fortolkning af denne (20) Transskription og etik Det at transskribere kan medføre nogle etiske problemer, f.eks. i situationer hvor interviewet omhandler følsomme emner (20). Selvom vores projekt ikke omhandler et følsomt emne, er det vigtigt at optagelserne opbevares sikkert, så de ikke kommer i de forkerte hænder (20). Derudover skal man være opmærksom på, at mange deltagere kan blive stødt eller chokeret over, at læse deres egne udtagelser efter de er blevet transskriberet. Side 19 af 79

24 Grunden hertil er, at det kan virke usammenhængende og give et indtryk af, at personen er mindre begavet (20). I forbindelse med dette har vi gjort os nogle overvejelser, da vi har lovet at sende et eksemplar til deltagerne. Her vil vi gøre dem opmærksomme på, at vi har skrevet det i talesprog, og hvilke forskelle der er på det i forhold til skriftsprog. 5.2 Analysemetode til analyse af det transskriberede Steinar Kvale beskriver, at der overordnet er fem hovedmetoder til kvalitativ analyse. Ud af disse metoder har vi valgt at fokusere på metoderne meningskondensering og meningsfortolkning. Vi vil også komme ind på de tre fortolkningskontekster, forståelse, kritisk common sense-forståelse og teoretisk forståelse. Vi vil anvende meningskondenseringen som et hjælpeværktøj til at gøre brug af fortolkningskonteksterne og foretage meningsfortolkningen Meningskondensering Meningskondensering er en metode, hvis formål er at gøre interviewdeltagernes udtagelser mere overskuelige ved at trække meninger sammen til kortere formuleringer. På denne måde får man trukket hovedbetydningen ud af meningerne, og de centrale temaer der er opstået i interviewet bliver synliggjort (20). Selve proceduren foregår ved, at man starter med at lave en gennemlæsning af det transskriberede, og dermed får en fornemmelse af interviewets helhed. Herefter skal betydningsenhederne findes i interviewet, hvilket vil sige de meninger som deltagerne kommer med, når de omtaler et bestemt emne. Herefter støbes disse udsagn sammen til temaer, som er relevante for problemstillingen. Kvale beskriver herudover, at det er vigtigt, at man forsøger at læse deltagernes svar uden egen fortolkning og kun ud fra deres egne udsagn (20). Vi har struktureret vores interviewanalyse ved at gøre brug af et skema (se bilag 4) De tre fortolkningskontekster Forskellige fortolkere finder forskellige meninger i det samme interview, interviewet er derfor ikke nogen videnskabelig metode (20). Dette citat indebærer et krav om objektivitet, som skal forstås således, at et udsagn kun har én rigtig mening. Den hermeneutiske forståelsesform tillader dog en mangfoldighed af fortolkninger, da der kan stilles mange forskellige spørgsmål til en tekst, og disse spørgsmål er med til at finde mening i teksten (20). Et redskab der kan anvendes i forhold til at stille spørgsmål til teksten, er de tre Side 20 af 79

25 fortolkningskontekster som indebærer selvforståelse, kritisk common sense-forståelse og teoretisk forståelse. Selvforståelse handler om at fortolkeren prøver at give en kondenseret formulering af interviewdeltagernes udtalelser. Fortolkningen er begrænset til deltagernes selvforståelse, der er en sammenfatning af meningen i deltagernes udtalelser, som forskeren forstår dem (28). Den anden fortolkningskontekst er kritisk common sense-forståelse. Dette er en metode, der går videre end en omformulering af deltagernes selvforståelse. Dvs. hvad de mener omkring et emne samt deres oplevelser heromkring. Fortolkningerne vil her kunne omfatte en større forståelsesramme end deltagernes egne. De kan fokusere på udsagnets indhold, forholde sig kritisk til, hvad der siges eller på selve personen som fremsætter dette udsagn (28). Den tredje og sidste fortolkningskontekst er teoretisk forståelse. Her får man anlagt en teoretisk ramme til fortolkning af meningernes betydning. Fortolkningerne er tilbøjelige til at overskride deltagernes selvforståelse og gå ud over en common sense-forståelse (28) Meningsfortolkning Fortolkning handler om, at man skal forsøge at forstå mening inden for hermeneutikken, hvilket vil sige at ens forståelser altid bygger på de forforståelser, man bringer til teksten (25). Ved meningsfortolkning går man udover, hvad der direkte siges i interviewet. Gennem meningsfortolkning anvendes teori til at analysere interviewets betydning, gennem en dybdegående fortolkning, som har til formål at finde betydningsstrukturer og -relationer der umiddelbart ikke fremgår (20) Resultater af interviewanalysen Gennem meningskondenseringen fandt vi frem til 17 temaer, hvoraf flere bevægede sig inden for samme emne. Vi har derfor valgt, at dele de 17 temaer ind i to overordnede temaer: Tatoveringer signalerer en rå identitet og Sygeplejersken med synlige tatoveringer signalerer tvetydighed. Vi har inddelt temaerne efter, hvad interviewdeltagerne fokuserede mest på. Samtidig ville 17 temaer være for meget at analysere og diskutere, med den tid vi har til rådighed. De to temaer er blevet udgangspunktet for vores efterfølgende litteratursøgning, samt for analysen og diskussionen (se bilag 4). Side 21 af 79

26 6.0 Informations- og litteratursøgning til analyse Til udarbejdelse af vores analyse og diskussion, vil vi søge at finde nogle artikler, der kan være med til at understøtte de resultater, som vi har fundet frem til gennem meningskondenseringen i interviewanalysen. Søgningen er struktureret ud fra begreberne i vores problemstilling og temaerne i interviewet. Dvs. at vi har fundet nogle søgeord inden for de temaer, som vi har udledt af teksten til anvendelse i vores systematiske litteratursøgning. I det følgende afsnit vil vi derfor gennemgå inklusions- og eksklusionskriterier samt litteratursøgningen. 6.1 Inklusions- og eksklusionskriterier Vi har lagt stor vægt på at finde undersøgelser som omhandler sygeplejersker, og samtidig kan overføres til det danske samfund, dvs. at vi har fravalgt lande, hvis kultur ligger langt fra den danske. Gennem vores indledende litteratursøgning fandt vi ud af, at emnet ikke førhen har været særlig omdiskuteret. I vores søgning har vi foretrukket artikler, som er publiceret efter år 2000, da det skal være den nyeste forskning indenfor området. På trods af dette har vi alligevel læst abstracts på andre undersøgelser, som er udgivet før, da vi ville sikre, at vi ikke udelukker relevant litteratur. Vi har herudover fravalgt undersøgelser, som er publiceret på andre sprog end dansk, engelsk, norsk og svensk, grundet sprogbarriererne. Grunden hertil er, at der under oversættelsen kan gå vigtige oplysninger tabt eller ske en fejl. 6.2 Systematisk Litteratursøgning Til vores systematiske litteratursøgning anvender vi nogle af de samme søgeord, som vi har gjort i vores indledende søgning, som f.eks. Tattooing og Nurses. Derudover fandt vi nogle nye søgeord gennem de 17 undertemaer, som vi havde udledt ved meningskondenseringen af vores fokusgruppeinterview (Se bilag). De nye søgeord kombinerede vi med de tidligere i håb om at kunne finde yderligere materiale til at understøtte analysen og diskussionen. Vi har valgt at gøre sådan, da vi ellers var bange for at komme for langt væk fra vores problemstilling. Vi har bl.a. anvendt CINAHL, da det er en sundhedsfaglig database inden for sygepleje samt andre beslægtede fag, som fysioterapi og ergoterapi. Siden er desuden god til kvalitativ forskning, og artiklerne er væsentlige, da de vurderes ift., deres faglige niveau og relevans. Side 22 af 79

27 Herudover er det tilkendegivet, om artiklerne er peer-reviewed, som betyder at den er bedømt af et videnskabeligt panel. Endvidere har vi brugt PubMed, som er en sundhedsfaglig database indenfor biomedicin, herunder sygepleje. Her lægges der stor vægt på om tidsskrifterne er peer-reviewed, samt om forfatterne har overholdt de etiske og moralske retningslinjer, som der er blevet opsat. Da de sundhedsfaglige databaser er engelske, har vi oversat vores søgetermer hertil Litteratursøgningens resultater Søgningen foretog vi ved, at vi kombinerede Tattooing eller Nurses med de CINAHLheadings og MESH-termer for vores nye søgeord, f.eks. Tattooing AND Hazadous substances. Grunden til vi har valgt, at kombinere dem med Tattooing er for, at vi kunne være sikre på at få artikler inden for det rigtige emne. De fleste af søgningerne gav os kun få resultater, og de artikler vi fandt frem til kunne ikke anvendes, da de henviste til et andet emne, eller de skulle bestilles hjem, hvilket vi ikke kunne nå grundet tidspres (se bilag 5). 7.0 Præsentation af teori til analyse 7.1 Sygeplejefaglig referenceramme Som sygeplejefaglig referenceramme har vi valgt at gøre brug af den norske sygepleje teoretiker Kari Martinsen, der har præget omsorgstænkningen i Danmark og Norge siden 1970,erne. Martinsen har et grundlæggende humanistisk menneskesyn, idet hun mener, at alle mennesker er unikke og må behandles ligeværdigt og retfærdigt. Hun er meget optaget af den gode relation og mener, at den er forudsætningen for, at kunne yde en god sygepleje over for patienterne. Men for at den gode relation kan opstå, mener Kari Martinsen, at tillid er en forudsætning, og hun ser den som en grundlæggende værdi i omsorgen (29). Vi valgte at gøre brug af Martinsens teori til vores tema 2 Sygeplejersker med tatoveringer signaler tvetydighed, da vi gennem vores interview fik nogle svar på, hvilken betydningen en synlig tatovering kan have for en god relation mellem sygeplejersken og patienten. Teorien er relevant, da den berører nogle grundlæggende, men dog foranderlige ting indenfor den gode relation, og her iblandt den tillid som skabes mellem sygeplejersken og patienten (29). Side 23 af 79