af William J. McFreey - Juli 2013 (V1.1) Oversat til Dansk ved Palle A. Andersen
|
|
- Frans Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 " Overunity Enheder af William J. McFreey - Juli 2013 (V1.1) Oversat til Dansk ved Palle A. Andersen Det er indlysende for mig, at såkaldte overunity enheder som påvist ved Tariel Kapanadze, Floyd Sweet, Steven Mark, Don Smith, Alfred Hubbard, SR193 og andre trækker deres energi fra atomkerner som ligger i materialer, der er en del af apparaterne. De er i realiteten konverteringsenheder der konvertere overskydende energi af atomkernerne, til elektricitet og / eller varme. I disse apparater er brændstofmaterialer blivet valgt således, at de har et ikke-nul-spin, typisk: kobber, messing, aluminium, legeringer af jern og lignende. Derfor har der været spekuleret på, om Nuclear Magnetic Resonance (NMR), kan spille en væsentlig rolle i processen med energiudvinding af disse materialer gennem magnetisk manipulation af deres atomkerner. Med tiden, efter mange eksperimenter, var konklusionen, at den magnetiske resonans alene, dvs flip af atomkerner (overgange mellem forskellige tilstande i nuklear præcession) med radiofrekvens kun kan påvirke ekstremt ustabile kerner og give dem beta henfald (beta NMR). Fænomenet kan være nyttig i nogle metoder til energiproduktion, men NMR-metoden lider, i tilfælde af strømsvigt i ekstraktion fra metaller, af visse grundlæggende problemer. I metaller er indtrængningsdybde RF-energi meget begrænset på grund af hvirvelstrømme. Dette begrænser i princippet mængden af volumen af det materiale, der oplever overgange mellem præcessiongrænselag. Generelt accepteres det, at kun spin-kerner der ligger i overfladetykkelse δ deltager i resonans-absorption af energi i et varierende magnetfelt. Det er: For eksempel er overfladedybden for kobber kun omkring 0,2 mm ved 100 khz. Hovedparten af materialet fungerer kun som ballast, selvom kobling af radiofrekvensfelter i metallet er normalt forbedret ved at danne HELICON bølger ( (fysik)).
2 Heldigvis er Radiofrekvenser ikke den eneste metode til at inducere resonanskerneomdannelser, og kernemagnetisk resonans kan også induceres akustisk. I nærvær af et konstant magnetfelt, som i tilfælde af NMR, kan Radiofrekvenser s varierende magnetfelt genererer lyd i ledende materialer gennem hvirvelstrømme. Den spændte akustisk bølge kan igen interagere med kernespin og kan observeres som akustisk NMR. Fænomenet kaldes ofte Nuclear Akustisk Resonans, normalt forkortet til NAR. Bogen Nuclear Acoustic Resonance af Bolef og Sundfors beskriver både de teoretiske og eksperimentelle aspekter af dette: ( baqaaiaaj&redir_esc=y). Nuclear Akustisk Resonans er intet mere end et alternativt middel til at fremkalde overgange ved præcessionsniveauer i atomkerner med spin. Energien af mekaniske vibrationer (som regel indenfor ultralyd frekvensområde) absorberes af atomkernerne. Ved lave amplituder, Nuclear Akustisk Resonans er blot en anden måde at indføre magnetisk resonans. Den mest effektive teknik er at skabe forudsætninger for en passende akustisk eller mekanisk egenresonans, hvor amplituden af atomare vibrationer er betydelige. Vibrationens spektrum i materialet har et karakteristisk stående bølgemønster med individuelle grafiske linier, der svarer til forskellige mekaniske resonansfrekvenser. Hvis dette er implementeret, så skal værdien af det eksterne magnetiske felt, hvori prøven er nedsænket, justeres for at akustisk drevne overgange kan forekomme. Jo højere vibrationsamplitude induceret i materialet, jo højere er sandsynligheden for at overgange forekommer. Dette papir præciserer, at Nuclear Akustisk Resonans NMR, der opfattes som at være resonant energiabsorption ved præcession af atomkerner, enten fra elektromagnetiske eller akustiske kilder, ikke er en nødvendig ingrediens for energiudvinding fra stof. Her skyldes præcession ikke resonant absorption af EM eller et akustisk felt, det er snarere forårsaget af energi i et stigende magnetfelt, der udøver et drejningsmoment på et magnetisk moment af kernen, der også har spin egenskab. Dette drejningsmoment frembringer en ændring i impulsmomentet, der har en komponent vinkelret på denne, impulsmoment forårsager det magnetiske moment for at præcessere omkring retningen af dette magnetiske felt, i stedet for at slå sig ned i retningen af det magnetiske felt. Dette kaldes Larmor præcession. Frekvensen af Larmor præcession af kerner indsat i et magnetisk felt B, er direkte proportional med værdien af feltet som vist her:
3 ( Dette er illustreret i figur 1 og figur 2A. For således at opnå en tilstrækkelig høj frekvens af præcession, skal værdien af B hæves tilstrækkeligt højt. Fig.1 viser præcession af en kerne med ikke-nul-spin indsat i et magnetfelt B. Den røde cirkel repræsenterer skematisk skallen af elektroner. Energi udvindingsfænomener finder sted, ved en præcession af atomkerner i et magnetfelt der også er vibrerende. Resonans vibrerende materiale kan ses som et gitter af atomkerner indlejret i skallen og laver overledning eller overgange mellem elektroner som vist i fig. 2a. Da atomkernerne er meget tungere end elektronerne vil vibrerende materiale opleve forvrængning af den elektroniske skal og forskydning af atomkernernes placering inden for skallen på grund af periodisk acceleration, som vist i fig. 2b. Hvis resonans vibrerende materiale er nedsænket i et magnetfelt, vil en lang række af disses atomkerner være i præcession under visse betingelser. Under disse betingelser kan en øget samspil mellem præcessionskerner og skal-elektroner finde sted. Det skal erindres, at kraftig præcession også kan påvirke formen af atomkernerne. Dette forbedrede samspil mellem præcessionskerner og skal-elektroner under mekanisk acceleration vil ofte resulterer i omdannelse af atomkernen og emission af hurtige subatomare partikler (induceret radioaktivt henfald) i
4 planet vinkelret på B. Den øjeblikkelige nærhed af præcessionskerner til den elektroniske skal, kan ses som en kollision af kernen og en elektron (interaktion mellem bølger af stof). Fænomenet kaldes intra-atomare slibnings effekt". ( Eng.: "intra-atomic grinding effect". ) Det er interessant at bemærke, at effekten ikke kræver store forskydninger af atomkernerne fra deres ligevægtsstillinger. En lille forskydning, der er en lille brøkdel af den atomare radius er i stand til at producere effekt. Forskydningen kan være parallelle, Fig.2b, eller vinkelret på det magnetiske felt. Fig.2 viser atomkerner, som er meget tungere end elektroner, enhver acceleration af materialet forårsager at atomkerner sakker bagud, og dermed ændre deres position i forhold til skal-elektroner. De er vist med pile på atomkernerne i Fig.2, og repræsenterer deres spins skematiske og magnetiske moment af atomkernerne på et bestemt øjeblik i tid. Ellipsen over atomkernen repræsentere nuklear præcession. Symbol F betegner kraft. Det er også værd at bemærke, at det magnetiske felt B, der gennemtrænger materialet, ikke kan være statisk. I et statisk magnetfelt, vil præcession af atomkerner ophører efter en periode kendt som spin-gitter-relaksationstiden. Efter denne tid vil de fleste af kernerne tilpasse deres magnetiske momenter parallelt eller anti-parallelt, til det magnetiske felt (f.eks s = 3/2). Sådan opdateres præcession af kerner, og feltet vil blive bragt til nul og derefter støt, men hurtigt nok, øges til den ønskede værdi, således at præcession af en stor mængde af atomkerner opretholdes. Dette opnås let i et vekslende magnetfelt, eller i et magnetfelt oscillerende mellem nul og en maksimal-værdi. Spin-gitter-afslapningstid kaldes også T1. Tabel 1 viser en række metalliske isotoper, der kan være af interesse her. T1 afslapning-tid fortæller os, hvor længe præcession af kerner vil vare efter induktion. Dette er en vigtig egenskab.
5 Table 1. Isotope Spin T1 time [s] 65Cu 3/ Cu 3/ Zn 5/ Fe 1/ Al 5/ De vibrerende, spinde- og præcessionskerners vekselvirkning med skalelektroner, indvirker tvunget transmutation af atomkernerne, og frigiver hurtigt ladede sub-atomare partikler. Den største fordel ved denne fremgangsmåde er, at skalelektroner allerede er i tæt nærhed til kernen og ikke behøver at overvinde den potentielle barriere skabt af skalelektroner som i modsætning til situationen for eksterne elektroner. Da det vibrerende materiale er gennemtrængt af det magnetiske felt, vil de afgivne, hurtigt opladede, sub- atomare partikler blive afbøjet af Lorenz kraft, FB = EVB, og danne en cirkulær strøm i energi-gain materialet. Denne strøm kan ligne hvirvelstrømme, men i modsætning til sidstnævnte, udgøres det af hurtig bevægende ladede partikler, snarere end langsomme elektroner. Denne strøm opstår meget hurtigt og dør ned hurtigt, da elektroner (eller andre ladede sub-atomare partikler) enten er absorberet eller udstrålet. De vækstrater for disse partikler danner korte buer snarere end fulde cirkler. Storhed og fald af det nærværende energi-gainmateriale frembringer en magnetisk impuls, som kan kobles induktivt til en spole og bruges til at udføre nyttigt arbejde. Denne specifikke vibrationsmetode til generering af elektricitet fra materialer, blev konstateret af Michel Meyer i artiklen Science et Vie I billedteksten på et af tallene i denne artikel vil vi læse: "Ved at ryste atomerne og at få dem til at frigive den energi, som de indeholder, skal du sende en bølge, med en høj frekvens (i størrelsesordenen 172 khz), der går i resonans med vibrationer af kobberelektroder. Dette opnås af et magnetfelt, der oscillerer som følge af en spole omkring kobberet og forbundet til oscillatoren ((oversættelse af William McFreey; Hyppigheden af 172 khz er den mekaniske resonansfrekvens af en bestemt længde kobberstang, Meyer brugte på det tidspunkt.) 10 cm fremgår af artiklen). Steven Mark siger desuden i præsentationen af sin første spole anordning det vibrerer ganske lidt." I en anden video, kommenterer en kollega til Mark, ved betragtning af energienheden: summende, vibrationer. Det er også interessant at bemærke, at Tariel Kapanadze s enheder producerer skrigende eller nynne lyde. Dette er især tydeligt i videoen, hvor spolenenheden er vist. I 2004-enhedspræsentation kan brummen og summen høres. Således er
6 rystende atomer helt almindeligt når man taler om NAR. Også ifølge ovenstående, er NMR eller NAR ikke nødvendig i processen med energiudvinding. Hvad der er behov for, er en vibrerende energiforstærkning" i materialer placeret i et vekslende magnetfelt, eller i mere generelle vendinger, spinde- og præcession i atomkerner periodisk fordrevet fra deres ligevægtsstillinger og omsluttet af et magnetfelt. Mekanisk resonans anvendes ikke her for at inducere nuklear præcession, kernerne er allerede i præcession. Præcession blev etableret af det stigende magnetfelt. Mekanisk resonans anvendes her til at ryste kernerne så de frigiver den energi de indeholder. Der er mange mulige implementeringer af princippet beskrevet her. Fysisk form og de relevante frekvenser af oscillation i disse implementeringer vil afhænge af formen og størrelsen af energi" i materialet. Den enkleste, intuitive gennemførelse af denne idé er vist i figur 3, som viser begrebet en elektromekanisk transmutation enhed (symbol F betegner en sikring): Her er en skive af kobber, Cu, lamineret til den magnetiske stålskive S og fastgjort til en fjeder k, fastgjort over en elektromagnet E induktans L, som danner en svingningskreds i forbindelse med kondensatoren C. Stålet der er en del af den laminerede disk S, magnetiseres af kernen i elektromagneten E. På samme tid gennemtrænger magnetfeltet mellem stålskiven og elektromagnetens kerne, kobberdisken. Jo højere strøm gennem elektromagneten, jo stærkere bliver feltet i kobberdisken og jo større er tiltrækningskraften mellem skiven S og kernen E. Det er naturligvis underforstået, at de oprindelige svingninger startes eksternt, fx ved momentant at oplade kondensatoren C. Da tiltrækningskraften mellem S og elektromagnetens kerne er uafhængig af den centrale magnetiske polaritet, vil frekvensen af mekanisk kraft på pladen S være det dobbelte af frekvensen af strømmaksima gennem elektromagneten.
7 Således bør, for systemet i fig.3, for at svinge i en elektromekanisk resonans frekvensen af LC kredsløb, indstilles til halvdelen af frekvensen af de mekaniske svingninger i den sammensatte disk. Når feltet i Cu, kobbermaterialet, krydser nul, vil magnetiske øjeblikke af atomkernerne tage tilfældig orientering. Når feltet begynder at stige, vil de magnetiske momenter forsøge at orientere sig langs banen. Men fordi kernerne også har spin, vil drejningsmomentet på de magnetiske momenter forårsage at kernerne præcessere. Denne præcession vil være hurtigst på toppen af det magnetiske felt. På dette punkt, vil accelerationen af Cu-disk også være størst. Dette vil flytte precessingkerners position, til at interagere stærkt med skalelektroner og tvang transmutation vil forekomme. Afleverede elektroner vil derefter danne en stærk strømimpuls, som diskuteret ovenfor, som kobles ved elektromagnetens spole L og puls-ladningskondensatoren C. Dette vil øge strømmen i elektromagneten i den næste cyklus af den elektriske svingning, hvilket igen vil øge amplituden af mekaniske svingninger. Denne proces vil gentage sig til det punkt, hvor ødelæggelse af systemet på bekostning af energien fra Cu transmutation, sker. For at forhindre selvdestruktion, er det tilrådeligt at tilslutte gnist-gap på tværs af LC kredsløb til at aflade den overskydende energi og derved bevare de elektromekaniske svingninger på sikkert niveau. Overskydende energi kan også kobles med få omgange af vindinger svøbt omkring elektromagneten og udnyttes. Det bør forstås, at amplituden og frekvensen af mekaniske svingninger i den sammensatte disk skal være tilstrækkelig stor til at tilvejebringe tilstrækkelig stor acceleration af atomkernerne. Eftersom harmonisk bevægelse af en masse m fastgjort til en fjeder modul k er en = - Aω2 (A-amplitude af svingninger, ω -vinkel frekvens), kan tilstrækkelig høje værdier af acceleration opnås enten ved at øge amplituden eller frekvensen af mekaniske svingninger. Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at forøgelse af frekvensen er mere effektiv i dette tilfælde. Dette kræver en fjeder med en relativt høj k-værdi og lave værdier af m: ω2 = k / m. En mere praktisk og bedre gennemførelse af den samme idé præsenteres i Fig.4:
8 Her er fjederen fremstillet af magnetisk stål i form af en U-form. Denne U-form virker også til at lede magnetismen den rigtige vej. En eventuel afprøvning af den ovennævnte idé er endnu mere intuitiv. Den består i at placere en af vindingerne i en spiral inde i spolen. I dette arrangement er spolen L også et LC kredsløb i forbindelse med kondensatoren C, som vist i fig. 5a, hvor en enkelt vinding af en spolevikling er placeret inde i spolen: Et skematisk layout er vist i fig. 5a. Single-turn ring-resonator er vist i fig. 5b, og set fra oven er arrangementet vist i fig. 5c. Forbindelsesledningerne i ringresonator er markeret som CA og CB hhv. Den hårde isolator understøtter også ringen mekanisk. Vibration af ringen er præget af dobbeltsidede pile V vist i fig. 5b. Afstand mellem spolerne La og Lb er kun vist for at hjælpe med at visualisere den måde, spolerne ligger i sandwich ringen. I virkeligheden berører spolerne hinanden, og ringen er placeret inden i, og røre faktisk ikke spolerne. Alternativt kan spoler La og Lb være forsynet med kerner og ringen anbringes derefter i mellemrummet mellem disse kerner, uden at røre kernerne.
9 Hvis denne enkelte vinding (i almindelighed, kan der være mere end en vinding), er fremstillet af messing eller kobber og fremstilles så den danner en ring (som angivet i fig. 5b), så vil den fungere som en mekanisk ringresonator. Retningen af vibrationer i denne ring er præget af dobbeltsidede pile (en af dem er mærket V). Siden ringen er en del af spoleviklingen, vil frekvensen i det oscillerende i LC kredsløbet selvfølgelig også strømme gennem ringen. På grund af det faktum, at ringen befinder sig i magnetfeltet af spolen, vil de mekaniske vibrationer af denne resonator blive sat i bevægelse af Lorenz kraft, der vil forsøge at udvide eller formindske ringen radialt. Hyppigheden af denne kraft vil være den dobbelte frekvens af svingningerne i LC kredsløbet. Dette skyldes, at når strøm gennem ringen skifter retning, vil magnetfeltet i spolen også skifter retning. Ringens grundresonansfrekvens svarer til den tilstand, hvor alle punkter i ringen bevæger sig radialt udad samtidigt og derefter radialt indad samtidigt. Dette er analogt med den grundlæggende langsgående svingning af stangen. Således er resonansfrekvensen fr i ringvibrationer: fr = vl / πd, hvor VL er den langsgående hastighed, lydbølgen i materialet af ringen (fx kobber), og d er diameteren af ringen. Hastigheden af den langsgående lydbølge i kobber er omkring 4 km / sek. Så for en kobberring 10 cm i diameter, vil den mekaniske resonansfrekvens af ringen være omkring 12,730 Hz. LC kredsløb vil derefter nødt til at være indstillet til 6,365 Hz for elektromekaniske resonans at blive etableret. Når den elektromekaniske resonans er etableret, og amplituden af svingningerne er høj nok, genereres pulser af hurtige elektroner i ringen, som igen genererer magnetiske impulser, som beskrevet ovenfor. Disse impulser afkobler spolen ved at genoplade kondensatoren C. På denne måde vil det fortsætte med stigende styrke indtil kredsløbet selvdestruerer. For at forhindre selvdestruktion, skal kredsløbet være forsynet med en dissipative mekanisme, såsom en gnist-gap (en sikring kan også være nyttige), eller en automatisk resonansforstemmende mekanisme, der fører til den tilstand, hvor LC kredsløb svinger på en frekvens lidt anderledes fr / 2. Sidstnævnte mekanisme er blevet beskrevet af Mandelstam og Papalexi (se Mandelstam, Papalexi, 1935). I deres oprindelige metode blev detuning af den elektrisk oscillationsfrekvens fra de mekaniske svingninger udført ved, at udnytte magnetisk mætning af jern, men i dag kan ferrit også anvendes i denne opsætning. I elektromekanisk resonant vist i figur 6 en induktor Lc, viklet på to ferrit toroidal kerner der er forbundet i serie med spolerne La og Lb. Coil Ld er viklet på hver sin kerne i modsat retning for at minimere koblingen Lc til Ld, der danner en magnetisk forspændt spole. På denne måde udgør LC kredsløbet, bestående af komponenterne La, Lb Lc og C, og kan indstilles ved at lede strøm gennem Ld. Den automatiske forstemningsløkke starter med spole L2, som er magnetisk koblet til La / Lb, som giver energi til bro ensretter. Det ensrettede signal, bliver filtreret med C1 forspændingskraft til Ld. Således, jo højere amplitude af svingninger af LC kredsløb, jo større strøm i Ld og derfor
10 højere magnetisk mætning af toroidalkernerne. Magnetisk mætning af toroidal kernerne reducerer induktans Lc og forstemmer oscillationsfrekven i svingningskredsen. Dette, til gengæld, reducerer amplituden af ringvibrationer og omsætningsforholdet (satsen for transmutation) i ringen. Spoler L3 danner et filter, der forhindrer spuriouskobling af RF til Ld, fra at overbelaste systemet. Diode D1 øger grænsefeedback. Faktisk kan D1 bestå af flere dioder forbundet i serie eller blot være en zenerdiode. Coil L4 er også magnetisk koblet til La / Lb, og overfører brugbar energi. Denne energi kan anvendes direkte, som vist i figur 6, eller efter ensretning, kan anvendes som DC-kilde. Trækkes der mere strøm fra enheden, vil det normalt reducerer strøm gennem Ld og mindske forstemning mellem resonanser, og øge omsætningsforholdet. I stedet for ringen kan man anvende en sektion af rør, med en slids. I dette tilfælde må spoler La / Lb dog ikke vikles direkte på røret, da dette ville forhindre mekaniske vibrationer af røret, som er afgørende, hvis forvandling skal forekomme. Proceduren for tuning af denne enhed består hovedsagelig i, at bestemme resonansfrekvensen af ringvibrationer, fr, og derefter justere værdien af C, således at kombinationen af (La, Lb, Lc) - C resonerer ved frekvensen fr / 2. Fig. 6 viser en skematisk fremstilling af resonans-i-resonans generatoren med feedback. Tilbagekobling forstemmer frekvensen af elektriske svingninger fra den mekaniske resonans. En enkelt toroideformet tuningsspole kan også anvendes, forudsat at den vikles korrekt.
11 Enheden vist i figur 4, Fig.5 og Fig.6 kan klassificeres som resonans i resonans eller elektromekaniske resonans enhed, hvor både mekaniske og elektriske svingninger er forårsaget af blot een enkelt strøm. Denne strøm, er en del af de elektriske svingninger, som også forårsager de mekaniske vibrationer. En del af energien af de elektriske svingninger føder de mekaniske vibrationer. Det er således et lukket kredsløb. Denne slags systemer kan nemt omdannes til ringkerne kraftenheder (TPU'er) ved at vælge en passende diameter for spolerne La / lb og for den overskydende energiring. Vist i Fig.6 kan systemet startes ved at afbryde belastningen fra L4 og kortvarigt at tilslutte en frekvens generator til L4. Den anden metode til at starte enheden ville være momentant at oplade kondensatoren C med belastningen afbrudt. Man kan også forestille sig et åben sløjfe system, der arbejder på det samme princip: vibrerende legeme placeret i et vekslende magnetfelt. Men her skal excitation af det vibrerende forstærkningsmediet, og generering af den varierende magnetfelt adskilles. Et eksempel på en åben sløjfe generator er vist i Fig.7 hvor skellet vist mellem spoler La og Lb kun er vist for at skabe klarhed, medmindre spolerne er udstyret med ferromagnetiske kerner. Transformer T leverer lavfrekvens (LF) vekslende magnetiseringsstrøm, (f = 50 til 4000 Hz) til spoler La og Lb gennem spolen L1, som er viklet med tyk tråd, og godt isoleret ledning: Ringresonatoren anbragt i det magnetiske felt fra La / Lb som er i resonans, vibreres ved kraftige strømimpulser fra en frekvensgenerator (fr = khz). Frekvensen af disse impulser bør være lig med fr og fortrinsvis være et heltalsmultiplum af spolen magnetiseringen frekvens f (fr = nf, som regel n> 6). Da feltet i La / Lb moduleres, varierer amplituden af ringvibrationer også, og er mindste ved overgangen gennem nul og højest ved magnetfeltets maxima. Tvungen transmutation af atomkerner i ringmaterialet opstår i nærheden af feltets maksima, og manifesterer sig som stærke magnetiske impulser, som beskrevet ovenfor. Disse magnetiske pulser er koblet af La / Lb i form af høje spændingsspidser over spolen. Disse spidser driver belastningen, men er filtreret af L1- C1, for forebyggelse af uønsket feedback til LF generatoren. I et godt udformet system, kan i stedet for en LF generator -T kombination, benyttes en effektforstærker.
12 Selve kraftoverførselen i dette åbne kredsløb er mulig ved at trække energi fra spolen, ved transformation, ensretning og filtrering. Den således opnåede DC strøm kan anvendes til at levere energi til LF- og RF-generator. Gnist-gap SG begrænser den overskydende spænding på spolen, og forebygge skader på enheden. Processen med tuning af denne enhed er endnu enklere og består i at bestemme resonansfrekvensen af ringvibratoren fr, og derefter justere frekvensen og værdien af LF magnetiseringen i spolerne La / lb indtil Load er startet. Den frekvens fr, som er den mekaniske resonansfrekvens af ringen, skal opretholdes under drift af enheden. I en alternativ fremgangsmåde kan tuningen opnås in situ uden forudgående bestemmelse af resonansfrekvensen af ringen. Ved en given magnetiseringsstrøm gennem spolerne La / lb, kan man blot sweepe frekvensen af strømimpulserne gennem ringen, og se efter gnister i gnist i gnist-gabet eller maksimal udgangseffekt på belastningen. Proceduren kan gentages med forskellige værdier af magnetiseringsstrømmen. En simpel analog (ikke digitalt tunet), almindeligt tunet pulsgenerator med krafttransistoroutput er tilstrækkelig til opgaven. Faktisk er det ikke en nødvendighed at sweepe frekvensen i dette system under drift af anordningen, selv om dette kun sker over et meget smalt frekvensområde. Dette skyldes at mekanisk resonansfrekvens i ringresonatoren er meget skarpe og det derved ikke er muligt at opretholde den nøjagtige frekvens for en længere tidsinterval. Sweepet hen over dette smalle frekvensbånd skal synkroniseres med magnetiseringen. Som nævnt før, rækken af resonans frekvenser afhænger meget af de fysiske dimensioner af det materiale der benyttes. Her ser vi energi-gain-resonatorer, hvis størrelsesordenen er i centimeter. Men hvis energien-gain- materialet er i form af et pulver, som for eksempel i Colman / Seddon - Gillespie rør, vist tidligere i dette kapitel, og yderligere detaljeret på hjemmesiden / GB763062A.pdf, er disse små flerresonatorer blot mikrometer i størrelse, så deres resonansfrekvens svingning er meget høj, af størrelsesordenen flere hundrede megahertz. Derudover, når det er i pulverform, vil skineffekten ikke udgør en væsentlig begrænsning. Frekvensen f, af magnetiseringen, vist i figur 7, skal vælges omhyggeligt. Som det kan ses i tabel 1, for kobber, varer præcession kun 0,4 millisekunder efter excitation. Magnetfeltets stigetid, fra nul til dets maksimale værdi, ved 50 Hz er 5 ms. Således kan, for nogle atomkerner (fx i kobber) med magnetfeltets svingning på 50 Hz eller 60 Hz, magnetfeltets stigetid være for langsom til at opretholde præcession af et stort antal atomkerner, og derfor vil der ikke blive frigivet energi under disse omstændigheder. Ved lave magnetiseringsmålinger kan frekvenser i aluminium eller legeringer af jern være et bedre valg for ringen eller et rør.
13 Dette papir koncentrerer sig om vibrationsmetoder til energiekstraktion fra metaller. På den anden side, i dielektriske materialer, faste stoffer, væsker og endda gasser, såsom nitrogen, kan kernerne vibreres elektrisk gennem polarisering. I så fald kræves ingen eksplicit mekaniske vibrationer til energi udvinding. Disse ideer og eksempler på enheder, der beskrives her af enheder, præsenteret af nogle opfindere, burde være indlysende for dem bekendt med teknologien. Det er ganske muligt, at Nikola Tesla eksperimenterede med denne teknologi for lang tid siden. Du skal være klar over, at denne analyse kun er til orientering og må under ingen omstændigheder anses for at være en anbefaling for læseren til at bygge eller eksperimentere med. En sådan anordning som kan risikerer at levere dødbringende spændinger genereret af spolerne, er farlig. Radioaktive partikler kan fremstilles af disse enheder. Det kan være nødvendigt at montere en sådan anordning i en jordet kasse lavet af aluminium (eller et andet egnet metal) med henblik på at afskærme for eventuelle omstrejfende radioaktive partikler. Ring eller skive skal jordforbindes, fordi den spænding, der genereres i ringen eller en disk kan blive meget høj og udgør en fare for et fatalt elektrisk stød. Disken, ring eller rør kan blive overophedet og måske endda eksplodere. Derfor er det helt dit eget ansvar, hvis du beslutter dig for at eksperimentere med denne form for enhed.
Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereStrømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode
Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF
Læs mereAntennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?
Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereKapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereGenerel information om Zurc tavleinstrumenter
Generel information om Zurc tavleinstrumenter Blødtjernsinstrumenter Blødtjernsinstrumentet er beregnet til måling af vekselstrøm og -spænding i frekvensområdet 15-100Hz. Det viser den effektive strømværdi
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereNår felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:
Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereOmbygning af PC strømforsyninger
Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer
Læs mereBasrefleks kabinettet
Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereAT3000 Kabelsøger & Signalgenerator
AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereØvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)
14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereSamfundets elektriske energiforsyning
Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereDen ideelle operationsforstærker.
ELA Den ideelle operationsforstærker. Symbol e - e + v o Differensforstærker v o A OL (e + - e - ) - A OL e ε e ε e - - e + (se nedenstående figur) e - e ε e + v o AOL e - Z in (i in 0) e + i in i in v
Læs mereFasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
Læs mereBetjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328
Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...
Læs merek Annette Nyvad Kolding Gymnasium
1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereGudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX
Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereDansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereFør vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,
II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereAIMT Hærderiet Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies
Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies Hvorfor vælge Induktionshærdning Lokal hærdning på detaljen Relativ små formforandringer God reproducerbarhed Økonomisk attraktiv
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereSvingninger & analogier
Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereStern og Gerlachs Eksperiment
Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI
Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 I øvrigt Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen
Læs mereSwitchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni
Switchmode Powersupply Lasse Kaae 2009 Juni Agenda Teori (Mandag) Pspice simulering (Mandag) Bygge SPS (Tirsdag) Fejlfinding på produkter (Onsdag-Torsdag) EMC (Torsdag) Gennemgang af PSP-diagrammer (Fredag)
Læs mereDigital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd
SERIE Z-20E.SN005 Digital tæller Programerbar for MIX magnetisk målebånd ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Straße 1 Telefon 07731
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereBRUGERVEJLEDNING DK 45 KABEL CTEK COMFORT CONNECT KNAPPEN RESET FEJLLAMPE OPLADERKABEL STRØMLAMPE. CTEK COMFORT CONNECT eyelet M6
BRUGERVEJLEDNING TILLYKKE med købet af din nye professionelle switch mode-batterilader. Denne oplader indgår i en serie af professionelle opladere fra CTEK SWEDEN AB og repræsenterer den nyeste teknologi
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereAppendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)
Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som
Læs mereManual DK EMHÆTTE TYPE S-X
Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereRev.1 November 2009. Betjenings vejledning for RD 7000 DL
Rev.1 November 2009 Betjenings vejledning for RD 7000 DL Beskrivelse af RD 7000 Modtager Modtager RD 7000 15 12 10 11 12 18 19 20 21 22 RD 7000 funktioner 1 Tryk knapper. 2 LCD-display 3 Batteriklap 4
Læs mereADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater.
Garanti & Support Dette produkt leveres med en etårs garanti, der dækker problemer, som findes ved normal anvendelse. Misbrug af Power Pods eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle reparationer
Læs mereEksplosionssikring i Træpille Industrien
Eksplosionssikring i Træpille Industrien Præsentation af Gustaf Fagerberg A/S ved Erik Wienke Hvad skal der til for at en eksplosion kan opstå? (koncentration) Ilt Dispersion Lukket volumen Brændstof (koncentration)
Læs mereTransienter og RC-kredsløb
Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereBrugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX
Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX Tak, fordi du valgte vores emhætte. Læs denne brugsanvisning grundigt, Inden emhætten tages i brug. Monteringen skal foretages af en kvalificeret og
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. SKINNEBESAT-MELDER for 8 Spor-afsnit. Side 1. Vigtige henvisninger 2 2. Indledning 2 3. Funktions-måde 3 4.
BRUGERVEJLEDNING 5206 SKINNEBESAT-MELDER for 8 Spor-afsnit Side 1. Vigtige henvisninger 2 2. Indledning 2 3. Funktions-måde 3 4. Montage 3 5. Tilslutning 4 6. Hyppige Spørgsmål & Tips 6 7. Fejlsøgning
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereEmhætte Type: STANDARD W
Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har
Læs mereBåndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet
Båndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet til to typer: Hvertandsklinge til almindelig skæring Fig. 50a Hvertandsklinge Hverandentandsklinge
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereØvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.
AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler
Læs mereAGV Kursus August 1999
AGV Kursus August 1999 Dato: 26.08.99 Morten Nielsen Daniel Grolin Michael Krag Indledning: Princippet bag en AGV (Autonomous Guided Vehicle) er at få et køretøj til at bevæge sig rundt i nogle omgivelser,
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereOpgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt
Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle
Læs mereTransmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design, TABAQ, tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mereHvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå
Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen
Læs mereEMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!
EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereAfretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ.
Afretter Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Opbygning På maskinen er der monteret et sideanslag, som kan indstilles sideværts
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs merePATENTSKRIFT. (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark
(19) DANMARK m " Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (1 O) (51) lnt.ci.: F 16 C 35100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2011 00619 (22) lndleveringsdato: 2011-08-17 (24) Løbedag: 2011-08-17
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af
Læs mereAnpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk E-mail: info@bgteknik.
Værd at vide om Side 1 af 6 fra 12volt eller 24volt batterispænding til 230volt AC Anpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereDrejeskive fra Märklin/Fleischmann
Drejeskive fra Märklin/Fleischmann Märklin og Fleischman har en fælles drejeskive med op til 48 tilslutningsspor. Drejeskiven har et mekanisk låsesystem der bevirker at broen kan stoppe præcis ud for tilslutningssporet.
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereXS 0.8 38 DK 12V/0.8A OPLADERKABEL. *Dit forsyningsstik skal måske være anderledes for at passe til din stikkontakt.
12V/0.8A XS MANUAL TILLYKKE med dit køb af den nye professionelle switch mode-batterilader. Denne oplader indgår i en serie af professionelle opladere fra CTEK SWEDEN AB og repræsenterer den nyeste teknologi
Læs mereElektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering
Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der
Læs mereVibrationsdæmpere til industrien
Vibrationsdæmpere til industrien Ellegaard Teknik ApS lagerfører et bredt sortiment af viberationsdæmpere 8020 8020 - Buffere - Taljebuffer - Sugefod - Maskinsko - Ringbuffer - Skinner - Krananslagsbuffer
Læs mere