Fysisk træning. Tr æ n i n g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk træning. Tr æ n i n g"

Transkript

1 Fysisk træning Tr æ n i n g

2

3 hvad påvirker en idrætspræstation? Fysisk træning Hvad indgår i fysisk træning? Anatomi og fysiologi Bevægeapparatet Skelettet Led Musklernes opbygning Bevægeapparatet i aktion/bevægelse Lungerne og kredsløbet Energiomsætningen opvarmning Hvor kommer varmen fra? Hvordan varmer man op? Kredsløbet og kredsløbstræning Puls, slagvolumen og minutvolumen Hvad er kondition? Hvad er et højt kondital? Hvad sker der, når konditionen trænes? Virkningen på det centrale kredsløb Virkningen på periferien Hvordan trænes kredsløbet? Muskeltræning Hvad sker der med musklen? Bevægelighedstræning Hvorfor skal man træne bevægeligheden? Hvordan trænes bevægeligheden? Teknisk træning Generel koordination Specifik koordinationstræning Mental træning Nogle elementer i mental træning Spændingsregulering Visualisering Flow i træningen Idrætsskader Skadetyper Behandling Forebyggelse Ernæring Energistoffer Opbyggende stoffer Væskebalance Biomekanik De forskellige kræfter doping Stoffer og deres bivirkninger Idræt for ældre ordforklaring Indhold

4 F y s i s k t r æ n i n g HvAd påvirker En IdræTspræsTATIon? Overordnet kan man sige, at en idrætspræstation er en helhed sammensat af mange forskellige elementer, der hænger sammen. Som figuren antyder, er de fysiske forudsætninger de grundlæggende og væsentligste for de fleste idrætsaktiviteter. Uden en god fysik bliver det vanskeligere at tilegne sig de specielle tekniske færdigheder, men uden psykiske ressourcer kan det blive tilsvarende vanskeligt at overskue og beslutte taktiske oplæg, som igen kan være umulige at gennemføre, hvis fysikken svigter. Helhed og sammenhæng kan afgøre marginalerne i eliteidrætspræstationen, og helhed og sammenhæng kan også øge motionistens idrætsglæde pga. flere valgmuligheder og større fleksibilitet i motionsaktiviteten. Enhver idrætspræstation, hvad enten det drejer sig om en elitepræstation eller motionsaktivitet, vil derfor altid være påvirket af mange forskellige faktorer. Går man nærmere ind på de fire hovedelementer, kan hver af de fire kategorier deles op i en række underfaktorer. Figur 1 her nedenfor angiver nogle af de vigtigste fysiske og psykiske faktorer. Hvis man ser nærmere på de enkelte faktorer, vil man opdage, at de alle tillige er afhængige af: Træning Arv, køn og dimensioner Miljø Alder Når det drejer sig om miljøet, tænkes der dels på rent fysiske omgivelser som vind, varme kulde, fugtighed, højdeforhold, træningsforhold og ernæring, og dels på sociale miljøforhold som tilskuere, familieopbakning, træningspartnere og holdkammerater, erhverv, transportmuligheder mm. Disse faktorer har også stor betydning for, hvad man kunne kalde den enkeltes psykiske ressourcer, og dermed på præstationen. Tænk bare på motivation, holdninger, ambitioner og koncentrationsevne. præstationsevne Fysiske faktorer psykiske faktorer Energigivende processer neuromuskulære funktioner Motivation Koncentration Emotion m.m. Forbrændingsprocesser (Aerobe) spaltnings processer (Anaerobe) Muskelstyrke/ udholdenhed Koordination Bevægelighed Figur 1 Indvirkning på præstationsevnen

5 F y s i s k t r æ n i n g Psykisk Taktisk Teknisk Fysisk Figur 2 Den sammensatte idrætspræstation Små forskelle Det er alment kendt, at træning kan forbedre præstationsevnen. Som udgangspunkt, er der forskel på mænd og kvinders, og på unge og ældre menneskers præstationsevner. Men som børn er der ikke den store forskel på piger og drenges fysiske præstationer, bortset fra de forskelle, der er betinget af piger og drenges traditionelle idrætsvalg. Faktisk er det sådan, at piger og drenge stort set kan præstere det samme indtil puberteten indtræder. Herefter vil mandlige kønshormoner og større fysiske dimensioner favorisere mændene i en række idrætter. Fysisk større dimensioner betyder bl.a., at mænd generelt har større rumfang, f.eks. lunger. Mænd vil også uden forudgående specialtræning have større muskler, hvilket medfører at en ung mand er ca. 20% stærkere end en ung kvinde, hvis de har samme højde. Da gennemsnitshøjden er større for mænd end for kvinder, ender mændene med i gennemsnit at være ca. 35% stærkere end kvinderne. Endelig ender drengene med en højere procent af det iltbærende hæmoglobin i blodet. De hormonale ændringer og vækstspurten i puberteten øger kvindernes fedtdepoter i højere grad end mændenes, hvad der bl.a. ses på de sekundære kønstegn. Det vil for eksempel sige, at kvinderne får bryster og bredere hofter. Mænd ender med en fedtprocent på ca. 10%, mens kvinder opnår det dobbelte. På en måde kan man sige, at kvinderne får en ekstra byrde at bære rundt på, idet fedtvæv er et passivt væv i sammenligning med muskelvævet. Men det har vist sig, at kvinderne også opnår nogle fordele. De opnår en mere hensigtsmæssig energiomsætning på de lange distancer end mænd, idet de er bedre til at omsætte fedt under forbrændingsprocesserne. Det har desuden vist sig, at hvis en kvinde kommer under en vis fedtprocent, kan der blive problemer med den månedlige cyklus. Dette emne bliver behandlet nærmere i temahæftet Spiseforstyrrelser i idrætten. Tilrettelæggelsen af træningen skal således tage hensyn til f.eks. alder og køn. Figur 3 illustrerer, hvordan forholdet mellem de forskellige former for træning kan sættes ind i en langtidsplanlægning for ungdomsgrupper, og hvordan leg og målrettet træning også tilpasses aldersgrupperne. Speciel træning Samlet træningstid 50% 70 75% 10% 25% 90% 75% 50% 25 30% Almen træning Alder Præ-pubertet Udvikling af koordination Bevægemønstre og grovteknik Basal teknik i specialidræt Lege og grundtræning Alsidig træning (NB! Stort bevægelsesrepertoire) Afvekslende og interessevækkende træning Indlæring af gode idrætslige vaner Toppræstationer Pubertet Opbyggende og forebyggende træning Mangesidig træning Delvis specialisering men ikke forceret træning Gradvis tilvænning til planmæssig træning Figur 3 Træningsplan Post-pubertet Målrettet opbyggende træning Fornuftig kamp /konkurrenceplanlægning

6 F y s i s k t r æ n i n g Næsten enhver form for fysisk træning, bortset fra speciel koordinationstræning, vil delvis nedbryde organismen på grund af belastningerne under træningen. FysIsK TrænIng Fysisk træning er i virkeligheden en form for stress, idrætsudøveren påfører sig selv, og træningsvirkningen er kroppens reaktion og tilpasning til den belastning og stress, den bliver udsat for. Næsten enhver form for fysisk træning, bortset fra speciel koordinationstræning, vil delvis nedbryde organismen på grund af belastningerne under træningen. Nedbrydningen sker på grund af tryk og trækpåvirkninger af fibre og bindevæv i led og muskler. Under genopbygningen ændres strukturen, og vævene tilpasser sig de nye krav. Musklernes kemiske miljø ændres voldsomt under træningen. Ion og væskebalancen forskubbes, mælkesyre ophobes og energidepoter tømmes, og fornemmelsen af træthed vil brede sig. Jo større belastning og intensitet, desto mere påvirkes organismen. Til gengæld vil kroppen indstille sig på, at der stilles større krav, og i den efterfølgende hvileperiode efter træningen (restitutionen) genopbygges og forstærkes organismen til et højere niveau end før træningen. Det kaldes superkompensation. 1 3 døgn afhængig af træningstype. Størst ved styrke og eksplosionstræning. Figur 4 viser skematisk, hvordan træning virker. Udgangs niveau Udmattelses niveau Træning Restitution Superkompensation Tilbagevenden til udgangsniveau Figur 4 Superkompensation

7 F y s i s k t r æ n i n g Det er værd at bemærke, at hvis man indstiller træningen, falder præstationsniveauet hurtigt tilbage til eller ned under udgangsniveauet. På den anden side er det lige så vigtigt, at der tilrettelægges passende hvileperioder for at opnå gentagne superkompensationer og ikke nedslidning. Præstationsevne Træning Restitution Tid Hvad indgår i fysisk træning? Flere gange i løbet af sæsonen spørger idrætsudøveren, træneren eller instruktøren sig selv, hvad er det, der i øjeblikket begrænser den maksimale præstation? eller hvordan skal jeg planlægge de kommende måneders træning? For at kunne svare på spørgsmålene og tilrettelægge træningen fornuftigt kræver det en god og grundig basisviden om kroppens opbygning, og hvordan den reagerer på træning. Dette vil blive gennemgået i de næste afsnit. Figur 5a Fremgang. Optimal restitutionstid efter hvert træningspas Præstationsevne Træning Restitution En grundlæggende forudsætning for en skadefri og effektiv træning er: At der i starten har været en grundig opvarmning, at tekniktræning og koordinationstræning altid ligger tidligere end udmattende træningsformer, at der afsluttes med restitution i form af nedvarmning. Figur 5b Tilbagegang. For kort restitutionstid efter hvert træningspas Tid Præstationsevne Træning Restitution Tid Figur 5c Vedligeholdelse. For lang restitutionstid efter hvert træningspas til at opnå formforbedring

8 F y s i s k t r æ n i n g Bevægeapparatet er betegnelsen for menneskets system af knogler, led og muskler med tilhørende kar og nerver. AnAToMI og FysIologI Bevægeapparatet I dette kapitel vil vi gennemgå de vigtigste dele af bevægeapparatet. Bevægeapparatet er betegnelsen for menneskets system af knogler, led og muskler med tilhørende kar og nerver. I det daglige er det muligt at iagttage, hvordan bevægeapparatet hos dyr er bygget op. På slagterens disk og i fryseboksene ligger en masse forskellige udskæringer, med eller uden knogler og led. Selv i et stykke kyllingelår vil man for eksempel være i stand til at finde knæ og hofteled med tilhørende knæstrækker og knæbøjermuskler, menisker og korsbånd. Figur 6 viser et eksempel på, hvordan muskler, sener og led kan være placeret i forhold til hinanden. I de fleste tilfælde vil der altid være placeret mindst 2 muskelgrupper omkring et led, én der strækker leddet, og én der bøjer leddet. Når de sådan har modsat virkning, kaldes de hinandens antagonister. På figuren kan vi se, at når armbøjeren udfører armbøjningen (man siger den er agonisten, den udførende), så er armstrækkeren på den anden side af albueleddet antagonisten. På samme måde er hasemusklen, som kan bøje knæet antagonist til knæstrækkerne på lårets forside, når man f.eks. sparker til en bold. skelettet Skelettet udgør ca. 15% af kropsvægten og består af ca. 200 knogler. Vigtigst i idrætslig sammenhæng er naturligvis, at det giver kroppen stabilitet og er forudsætningen for, at vi overhovedet kan bevæge os. Derudover beskytter det de vitale indre organer og virker som depot for kalcium og fosfor og er producent af røde blodlegemer. De fleste knogler er opbygget af stærke benceller, der dels danner den hårde overflade og dels giver plads for et hulrum med en næsten svampet karakter. De hårde benceller har en usædvanlig styrke, der i tryk og træk langt overgår f.eks. beton. Hulrummene og den svampede indre del gør skelettet lettere, uden at styrken overarmsknogle bøjemuskel spoleben skulderblad strækkemuskel albueben Figur 6 Muskler omkring et led

9 F y s i s k t r æ n i n g Kraniet kraveben skulderblad skulderblad hoftekam brystben overarmsknogle ribbensbrusk spoleben albueben I II III IV V VI XI XII ribben VII VIII IX X albueben spoleben lårbens hoved fodrod korsben hofteben håndrod mellemhånd mellemfod lårben fingre symfyse tæer Foden Hånden Figur 7 Skelet

10 F y s i s k t r æ n i n g mindskes, men mindst lige så vigtigt er det, at der i alle hulrummene dannes nye blodlegemer. Der findes flere forskellige typer af knogler. Skelettet består dels af en hel del rørknogler (f.eks. lårben og fingerknogler), nogle flade knogler (skulderblad og kraniet) og endelig en række uregelmæssige knogler f.eks. hånd og fodrodsknogler. Man kan sige, at vores skelet i store træk består af en stor central cylinderkasse med 4, meget bevægelige, lange lemmer (armene og benene). Den centrale kasse har 2 hulrum, der beskytter vitale organer: Kraniet, der beskytter hjernen, og brystkassen, der beskytter lunger og hjerte. Derudover yder bækkenet bagtil god beskyttelse for organer i bughulen, og udgør i øvrigt det stabile gulv for hele kropsstammen. Mellem hver hvirvel er der en elastisk bruskskive, en diskus, der gør hele hvirvelsøjlen fjedrende. Tilsammen danner de bagtil en meget lang kanal, hvor rygmarven ligger godt beskyttet. På den måde får vi forbindelse fra storhjernen og ud til musklerne, idet der hele vejen ned langs hvirvelsøjlen er kanalhuller, hvor nervebundter kan træde ud og forbinde organer og muskler med centralnervesystemet. Hvis nervebundterne kommer i klemme ved forskydninger i hvirvelsøjlen eller ved en diskusprolaps, kan det medføre stærke smerter, f.eks. iskiassmerter, der stammer fra området omkring 4 5 lændehvirvel. Led Når to eller flere knogler støder sammen og danner en overgang, sker det via et led. De fleste led er bevægelige og adskillige kan rotere om flere akser. Skulderleddet, som er det, man kalder et kugleled (se senere), har meget stor bevægelighed, mens leddet mellem kraveben og brystben kun kan glide i én retning i forhold til hinanden. Nogle led kan slet ikke bevæges, det gælder f.eks. kraniets knogler og leddet mellem de to skamben forrest på hofteknoglerne halshvirvler - vertebrae cervicales 7. halshvirvel 12 brysthvirvler - vertebrae thoracales 8 Rygsøjlen, også kaldet hvirvelsøjlen udgør et vigtigt led i bevægeapparatet. Den gør det muligt for os at bøje os forover og bagover, fra side til side og vride os til højre og venstre (se figur 8). Hvirvelsøjlens bevægelighed opnås ved, at den er opbygget af 24 små ryghvirvelknogler, der er stablet oven på hinanden. (7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler) lændehvirvler - vertebrae lumbales 4 5 ledflade mod hoftebenet - iliosacralleddet korsbenet - os sacrum - 5 sacrale hvirvler hofteleddet halebenet - os coccygis coccygeale hvirvler Figur 8 Hvirvelsøjlen

11 F y s i s k t r æ n i n g På figur 9 ses et snit gennem et led. Her er vist et led, der består af to knogler, men et led kan også være sammensat af flere knogler, som f.eks. i foden. Knoglerne er afpasset efter hinanden, så den ene danner et ledhovede og den anden en ledskål. De to knogleender er beklædt med et smukt blåligt lag af glat bindevæv, ledbrusken. Ledhulen er hele det rum, der indkapsles af ledkapslen. Den består af et elastisk bindevæv, hvor der både er blodkar og nerver. Fra ledbrusken og fra indersiden af ledkapslen udskilles den ledvæske, der ligger som en film i leddet og holder det glat. Ledhule Knogle Ledkapsel Synovial membran Fibrøs menbran Ledbrusk Yderst på leddet sidder ledbåndene. Det er også elastisk bindevæv, men meget stramt. Ledbåndene holder leddet på plads, så det kun bevæger sig i de retninger, det er beregnet til og giver hjernen besked om leddets stilling. Hen over leddet løber musklernes sener. De sætter sig fast på knoglerne, oftest lige over ledkapslen. Figur 9 Et led Knogle Bevægeligheden i et led afhænger af leddets udformning, men normalt begrænses ledudslaget af omkringliggende muskler og sener. Mange led har på grund af deres forskellige funktioner særlige udformninger. Knæleddet er et af menneskets største og mest komplicerede led. Det er dagligt udsat for meget store belastninger, ikke mindst i mange idrætter og udsættes derfor hyppigt for skader. Knæstrækker Slimsæk - bursa Lårben På figur 10 ses knæet i et snit midt igennem. Foran på knæet lige under huden mærkes knæskallen. Det er en lille knogle, der danner ledhule fortil, derfor er der glat ledbrusk på knæskallens bagside. Den store lårmuskel på lårets forside, knæstrækkeren, hæfter med sine sener oven på knæskallen. Nederst fra knæskallen går der en kraftig sene ned til skinnebenet til den store ujævnhed, man kan mærke foran øverst på skinnebenet. På den måde rykker musklens træk, momentarmen, længere væk fra omdrejningsaksen, så musklen kan udnytte sin styrke bedre. Knæskal Fedtpude Knæskal Skinneben Figur 10 Knæled Menisk Slimsæk - bursa Slimsæk Lægben

12 10 F y s i s k t r æ n i n g Knæleddet har nogle ekstra bruskskiver, der tilpasser ledfladerne bedre til hinanden, det er meniskerne. Knæleddet er også forsynet med stærke ledbånd på siderne, men derudover er det forsynet med to ekstra ledbånd midt inde i leddet. Det er de såkaldte korsbånd, der dels skal forhindre overstrækning (bagerste korsbånd) og dels sørge for at lårben og skinneben ikke skubbes fra hinanden i knæbøjninger (forreste korsbånd). Endelig er knæleddet, ligesom mange andre led, forsynet med nogle væskefyldte slimsække (bursa), som beskytter sener, knogler eller ledkapsel mod slitage, når de glider mod hinanden. Musklernes opbygning Hvis man kigger på kødet fra slagterens disk, får man en fornemmelse af, at musklen er opbygget af lange strøg på langs af kødet. Der er også en lidt slimet, sej gennemsigtig hinde. For enderne af et helt muskelstykke, dukker der en endnu sejere hvidgul struktur op. Som det fremgår af figur 11, er det musklens sene, der har siddet fast på knoglerne. Disse sener kan gå langt op i musklen (og de er ret seje, selv efter kødet er tilberedt). Selve musklen er ofte delt i lange sammenhængende strøg, som man er i stand til at flå fra hinanden. Det glatte væv, der adskiller muskeldelene, er tætte bindevævshinder. Hvis man skærer musklen helt over på tværs, kan man måske også se, at musklen igen er opdelt i mindre sektioner, og man kan evt., også iagttage blodkar og nerver. For at kunne se, hvordan musklen er opbygget i de mindste detaljer, må resten foregå med mikroskoper. Musklen er opbygget af muskelceller, muskelfibre, hvoraf nogle kan være meget lange f.eks. næsten hele lårmusklens længde. De er tynde, kun 0,05 0,1 mm. Cellen er også omgivet af et tæt væv af fine blodkar (se senere om kapillærer). Kigger man nærmere på en fiber, viser det sig, at den består af endnu mindre myofibriller, som igen er opbygget af to slags proteintråde, filamenterne. Når disse filamenter rykker tættere på hinanden hen over hele musklen, bliver den kortere og tykkere, den trækker sig sammen. Bevægeapparatets muskler kan deles i to hovedtyper, langsomme røde og hurtige hvide fibre. De betegnes også som St, Fta og Ftb fibre. St står for slow twitch og Ft for fast twitch. Det lille a eller b angiver at Ftb er en ren hurtig fiber, mens Fta er en intermediær, midt i mellem, der både kan være lidt hurtig, men også langsom og udholdende. De røde præsterer det langvarige arbejde, mens de hvide er eksplosive. Fordelingen er ca. fifty fifty, men har man overvejende hvide, giver det fordele i eksplosive idrætter. Har man overvejende røde fibre, giver det fordele på de lange distancer. Bevægeapparatet i aktion/bevægelse Vi skal nu se på de bevægelser, der kan foregå i nogle af kroppens vigtigste led. Kroppens største led er hofteleddet. Det kan bevæge sig om 3 akser, der medfører, at man kan bøje og strække i hofteleddet, rotere og føre benet udad og indad. Figur 12 viser, hvilke muskler der er aktive i de 6 bevægelser. For at kunne bøje i hoften må musklerne ligge på forsiden af kroppen/hvirvelsøjlen. Her ligger det lige hoved af knæstrækkeren, og en muskel dybt inde i hofteskålen, lænde-hoftebens musklen (på grisen er det mørbraden). Til at løfte benet bagud bruger vi den store sædemuskel og de lange hasemuskler. Det er også den store sædemuskel, der er den bedste til at rotere låret udad og til at løfte benet ud til siden. Endelig er det musklerne på lårets inderside, indadførerne, der kan føre benene indad og samle benene. Derfor bliver man meget øm på indersiden af låret efter de første dage på skøjter eller ski. Af figur 12 fremgår det, at alle de store muskler på lårets forside kan strække knæet, og at hasemusklerne på bagsiden kan bøje knæet. Ankelleddet kan bøjes og strækkes. Den største muskel på underbenet er læg- Fiberbundt Muskelfiber muskelcelle Muskel Muskelsene Muskelceller indeholder myofibriller der er opbygget af actin og myosin actin myosin Knogle Gennemskåret muskel som viser musklens opbygning bestående af bundter af muskelfibre. Hvert fiberbundt er bundter af muskelfibre som er det samme som muskelceller. Figur 11 Musklen

13 F y s i s k t r æ n i n g 11 musklen på bagsiden. Den består af to adskilte muskler med en fælles sene, akillessenen. Den sidder fast på hælbenet. Derved kan musklen strække foden, f.eks. i et afsæt (figur 13). Musklen på forsiden bøjer foden, hver gang foden skal sættes i jorden i løb og gang. Hasemuskler Lægmusklen m. triceps surae a) m. gastrocnemius b) m. soleus Figur 13 Lægmusklen Små sædemuskler Lændemusklen mørbraden Lændemusklen mørbraden Sædemuskler udadførere M. pectineus Store sædemuskler Det lige hoved Den store firhovede knæstrækker Adduktorer indadførere Fleksion Ekstension Abduktion Adduktion Indadrotation Udadrotation 1. m. gluteus minimus m. gluteus medius 2. m. adduktior magnus 3. m. gluteus medius og minimus 4. m. pectinaus 5. m. iliopsoas 6. m. gluteus maximus 7. m. rectus femoris 8. m. iliopsoas 9. m. gluteus maximus 10. m. biceps femoris (hasemusklerne) Abduktion - Adduktion Indadrotation - Udadrotation Fleksion - Ekstension Figur 12 Hoftens bevægelser

14 12 F y s i s k t r æ n i n g Armenes og skuldrenes muskler virker på samme måde, så armbøjeren (biceps brachii) på armens forside, som navnet siger, kan bøje armen. Armstrækkeren (triceps brachii) ligger på bagsiden. Fingerbøjerne ligger på forsiden af underarmen, kig på håndfladen. Fingerstrækkerne ligger på bagsiden i forlængelse af håndryggen. Helt oppe ved skulderen breder deltamusklen sig rundt om hele skulderen. Derved kan den både løfte armen frem, bagud og ud til siden. Den får dog god hjælp af andre muskler. F.eks. kan armbøjeren også løfte fremad (se figur 14). Store muskler på overkroppens for og bagside hæfter også på overarmen. Den store brede rygmuskel er en vigtig bagudfører af armen, og en muskel man bruger, når man hæver sig op i armene. Foran dominerer den store brystmuskel, der kan føre armene frem. Kroppens vigtigste muskler i øvrigt er bugmusklerne og de dybe rygstrækkere. De stabiliserer hele kropstammen, bøjer kroppen henholdsvis fremad og bagud og kan også rotere hvirvelsøjlen. hættemusklen m. trapezius deltamusklen m. deltoideus store brystmuskel m. pectoralis major savtakkede brystmuskel m. serratus anterior armstrækkere m. triceps brachii armbøjer m. biceps brachii den brede rygmuskel m. latissimus dorsi den ydre skrå bugmuskel m. obliquus externus abdominis muskelhinden over m. gluteus medius den lige bugmuskel m. rectus abdominis den store sædemuskel m. gluteus maximus hasemusklerne m. biceps femoris m.fl. Muskler - kroppens bagflade Muskler - kroppens forflade Figur 14 Overkroppens muskler

15 F y s i s k t r æ n i n g 13 Lungerne og kredsløbet I det største af de to hulrum, som skelettet danner, ligger de vitale, indre organer, herunder hjertet og lungerne. Tilsammen udgør de vigtige elementer i det, man kalder for åndedrætskredsløbet. Kredsløbets opgave er at bringe ilt fra lungerne og næringsstoffer fra tarmene ud til de arbejdende organer, og efterfølgende bringe affaldsstoffer væk. Lungerne Lungerne ligger altså inde i brysthulen, godt beskyttet bag ribbenene, som udgør brystkassen. Gulvet i brysthulen dannes af mellemgulvet, som er en stor hvælvet muskel med to kupler (se figur 15). Mellemgulvsmusklen er den vigtigste åndedrætsmuskel, men mellem ribbenene ligger to strøg af muskler, der kan hjælpe til ved at udvide brystkassen. En indånding foregår ved at mellemgulvet spændes og flades ud, og derved udvides brysthulen. Da lungerne hænger passivt fast på brystkassen og samtidig klæber fast på indersiden af brystkassen, følger de med og bliver større. Luften suser ned gennem svælget, ned i luftrøret til to større forgreninger (bronchier) og videre ud i fine forgreninger, til den ender i små luftsække, hvor luftskiftet med blodet finder sted. Udåndingen foregår ved at åndedrætsmusklerne afspændes, hvorved brystkassen synker sammen igen. Hjertet Hjertet er en muskel, der uden direkte indvirkning fra viljen trækkes sammen og afspændes alt efter arbejdets intensitet. Hjertet bliver dermed motoren i det lukkede kredsløb og ansvarlig for, at der overhovedet kommer energi ud til musklerne. Hjertets rytme, pulsen, ligger normalt på mellem slag/minut i hvile. Dette afhænger meget af personens kropsstørrelse, træningstilstand, afslappethed etc. Under maksimalt arbejde kan den for unge mennesker komme helt op over 200 slag/ min. Som tommelfingerregel kan man sige, at ens maksimale puls falder jævnt med alderen (220 alderen). En mand på 65 år vil ligge omkring 155 slag/min, men det er meget individuelt. Energiomsætningen Musklerne er i stand til at yde et betydeligt arbejde og den samlede ydre energiomsætning kan i korte perioder overstige watt. Når man samtidig tænker på, at det Næsehulen Mundhule Tunge Strube Gane Strubelåg Spiserør Lungernes størrelse kan ikke trænes, men det kan åndedrætsmusklerne. På figur 16 kan man se, hvordan en veltrænet kan øge den samlede mængde luft, der passerer ind og ud af lungerne pr. min. (lungeventilationen) ved at udnytte den samlede lungekapacitet bedre. Det sker, fordi den trænede bliver i stand til at trække vejret både hyppigere og dybere, dvs. øge henholdsvis åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden. Lungerne i sig selv er altså ikke den afgørende faktor, der begrænser præstationsevnen. Kun i helt ekstreme idrætspræstationer kan det muligvis have betydning. Højre lunge 3 lungelapper Figur 15 Lunger og mellemgulv Bronkier Luftrør Mellemgulvet Diaphragma Venstre lunge 2 lungelapper Lungehinde

16 14 F y s i s k t r æ n i n g 200 Lungeventilation l/min. Trænet Utrænet Åndedrætsdybde liter Åndedrætsdybde Åndedrætsfrekvens Åndedrætsfrekvens / min O 2 optagelse, l/min Lungeventilationens størrelse i forhold til iltoptagelse for hhv. en trænet og en utrænet person (% af maksimalt arbejde) Ventilationsdybde og frekvens i forhold til arbejdsintensiteten Figur 16 Lungeventilationen har vist sig, at nyttevirkningen er mellem 20 og 25% (dog højere under løb), betyder det, at kroppen skal producere mere end 2500 watt. Det svarer til et elkomfur med adskillige plader og ovnen tændt. Hvor kommer energien fra? Musklerne kan omsætte energi på forskellige måder, dels med ilt til rådighed (aerob), og dels uden tilgængelig ilt (anaerob). I virkeligheden er der kun én proces, der giver energi til selve muskelkontraktionen. Alle de andre processer har kun til opgave at tilføre energi, så den oprindelige proces kan blive ved med at foregå, så længe det kræves. Det stof, der bruges til at få musklerne til at trække sig sammen, hedder ATP, en forkortelse for Adenosin Tri Phosfat. På figur 17 ses, at ATP er sammensat af en adenosin gruppe (et protein) og 3 fosfat grupper. De kemiske bindinger mellem fosfaterne frigør store energimængder, når de spaltes. Det foregår uden ilt, og kaldes derfor en anaerob proces. ADP står for Adenosin Di Phosfat og angiver, at der nu kun er to fosfater knyttet til adenosinet. Den mængde ATP, der er lagret i musklen, holder højst 4 sek. Derfor må der tilføres energi, som kan få processen til gå baglæns, så at sige så snart

17 F y s i s k t r æ n i n g 15 ATP -> ADP + P + Energi Adenosin - P - P - P -> Adenosin - P - P + Energi + P Figur 17 ATP spaltning Energi / O 2 forbrug ATP + KrP Glykolyse O 2 myoglobin Steady state (tilstrækkelig iltoptagelse) Iltgæld Hvile Øget O 2 optagelse min Start Submaks. arbejde Stop arbejde Afhængig af arb.belastning og træningstilstand Tid Slut genopbygning Figur 18 Energiforløb ADP + KrP <-> ATP + Kr Figur 19 ATP KrP proces den er foregået. Straks et arbejde er sat i gang, vil kredsløbet reagere og langsomt øge kapaciteten for at føre ilt til musklen (se figur 18). Det tager imidlertid for lang tid, inden der kommer energi nok ad den vej, så musklen benytter ressourcer, der i forvejen er i musklen. Det drejer sig om: Kreatin Phosfat, KrP. Kreatin fosfatet er i familie med ATP, bestående af en protein gruppe (Kreatin) og et fosfat. Når den spaltes, frigøres også energi, som kan få ATP gendannet (figur 19). Dette er altså også en proces, der ikke bruger ilt, og som derfor er anaerob. Mængden af KrP i musklen er heller ikke ret stort, kun til endnu andre 4 8 sek. Så i alt kan de to processer højst dække op til 8 12 sek. Som det kan ses på figur 18, tager det op til 3 min., før kredsløbet har nået det niveau, hvor det kan tilføre tilstrækkeligt med ilt (O 2 ), til at hele energikravet kan dækkes af en forbrænding, de aerobe processer. Niveauet kaldes steady state. Det skraverede felt forrest er altså det tidsrum, der går, indtil alt er aerobt. ATP og KrP kan som nævnt højst dække 8 12 sek., resten må dækkes af myoglobin og glykogen. (Se nedenunder). Myoglobin er et protein, der findes i musklen, og som kan binde ilt og afgive det igen, når det kræves. Den bundne ilt kan omsættes umiddelbart i en aerob proces med musklens oplagrede kulhydrat, glykogen. Omsætningen foregår i særlige organer i cellen, mitochondrierne. Så snart der kommer fornyet ilt til musklen, binder myoglobinet det på ny til sig.

18 16 F y s i s k t r æ n i n g glykogen + ADP + P mælkesyre + ATP Figur 20 Glykosen (glykogenspaltning) Kulhydrat + O 2 + ADP + P + Fedt + O 2 + ADP + P H 2 O + CO 2 + ATP H 2 O + CO 2 + ATP Figur 21 De aerobe processer Glykogenet kan imidlertid også indgå i nogle spaltningsprocesser, hvorved der også frigøres energi. Denne spaltning, glykolysen, er også en anaerob proces. Denne proces har et affaldsprodukt, kaldet mælkesyre (se figur 20). Myoglobinets ilt indgår i de aerobe processer på samme måde som den ilt, der tilføres med kredsløbet, og som bruges til forbrænding af kulhydrat og fedtstof, hvorved vi genetablerer ATP og danner vand (H 2 0) og kuldioxid (CO 2 ) ( se figur 21). ATP gendannes altså ved både glykolyse og forbrænding. Ved glykolysen gendannes kun 2 ATP pr. anvendt enhed kulhydrat, mens forbrændingen giver 38 ATP. En anden fordel er, at affaldsstofferne kuldioxid og vand er uden gener og nemme at komme af med. Ved lave arbejdsintensiteter indgår kroppens fedt som en væsentlig energikilde i de aerobe processer. På figur 18 ses et skraveret område efter at arbejdet er ophørt. Der produceres ekstra energi, selv om der tilsyneladende ikke er noget at bruge det til. Kredsløbets overarbejde i perioden bagefter kaldes iltgælden. Det hentyder til, at man i den periode genopbygger det, der blev nedbrudt i startfasen, iltdeficit, hvor kredsløbet ikke kunne følge med. Sammenfattende kan vi sige, at gendannelsen af det spaltede ATP kan ske ved: 2 anaerobe processer, spaltninger (KrP eller glykolyse) 2 aerobe processer, forbrændinger (kulhydrat eller fedt) og at de aerobe processer, når først de er kommet i gang, er de mest økonomiske.

19 F y s i s k t r æ n i n g 17 Målet med opvarmning er både at øge præstationsevnen og at forebygge skader. OpvArMnIng Opvarmning hører med til enhver træning eller konkurrence. Målet med opvarmning er både at øge præstationsevnen og at forebygge skader. Samtidig er man på det psykiske område med til skærpe sine udøveres fokus på den kommende træning eller konkurrence. Den gavnlige virkning på skadesrisikoen kommer af, at ledvæsken øges, og at muskler, sener og bindevæv bliver mere elastiske (læs mere i afsnittet om idrætsskader side 36). Under et målrettet opvarmningsprogram vil muskel og kropstemperaturen stige flere grader. Højere temperaturer får de kemiske processer til at forløbe hurtigere, og vi kan øge energiprocessernes hastighed med 10 15%. Figur 22 viser resultaterne af et opvarmningsforsøg. Forsøgspersonerne udfører et arbejde på en speciel ergometercykel (en meget nøjagtig kondicykel ), svarende til en sprinterdistance i løb. Som det fremgår af grafen, tager det kortere tid at gennemføre arbejdet, jo varmere musklerne er. Men kun op til en vis temperatur. Andre forsøg har vist, at det vil tage min at opnå den optimale temperatur med et passende opvarmningsprogram. På trods af, at man tilsyneladende er varm efter 15 min., har de fleste idrætsfolk vænnet sig til meget længere opvarmningsprogrammer. Det skyldes dels at nogle idrætter (f.eks. atletik og gymnastik) har gavn af en stor varmereserve i lange konkurrencer, dels at opvarmningen også har den førnævnte, mentale effekt. Koncentrationen øges og på den måde forbereder udøveren sig bedre til træningen eller konkurrencen. Hvor kommer varmen fra? Som tidligere nævnt har de processer, som skaffer musklen energi, en nyttevirkning på

20 18 F y s i s k t r æ n i n g Sekunder 14.0 Hurtigste tid for 950 kpm (9300 KJ) = muskeltemperatur = temperatur i endetarmen (rectum) = korteste tid for at udføre arbejdet Øverste kurve viser varigheden for at udføre et arbejde på 950 kpm på ergometercykel. Nederste kurve viser temperaturen i endetarmen (rectum) samt i lårmuskel (m. vastus lateralis) Opvarmningstid i minutter Figur 22 Opvarmningsforsøg 20 25%. Det vil med andre ord sige, at 80 75% af den brugte energi bliver til varme. Det er denne overskudsvarme fra processerne i musklerne, der fordeles via blodet til resten af kroppen. Derfor får man varme kinder, selv om det er benene, der arbejder. Hvordan varmer man op? Et opvarmningsprogram bør indeholde en almen del og en mere idrætsspecifik del, der tilgodeser nogle særlige krav. Den almene del består af: øvelser for store muskelgrupper, der får temperaturen til at stige hurtigt, og stiller krav til kredsløbet øvelser, der tilgodeser almen bevægelighed i hvirvelsøjlen, større led og muskelgrupper. øvelser, der er lidt styrkeprægede og kræver dynamisk arbejde af muskelgrupper som mave og rygmuskler, arm og benbøjere og strækkere. Den specielle del kan bestå af: dynamiske bevægelser, der i udseende og tempo ligner sekvenser og mønstre fra idrætten (sliding i basket, vridning og slyngbevægelse i diskoskostet eller kippet i gymnastik.) strækkeøvelser for særligt udsatte muskler og led (fodboldspillerens lyske og hasemuskel, håndboldspillerens bryst og skuldermuskel).

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan?.! Er målet for dig, at faget skal have en rød tråd og give såvel elever som lærere en oplevelse af progression og udvikling? Så får

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Få et bedre liv

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Fysisk træning. Kapitlet gennemgår følgende:

Fysisk træning. Kapitlet gennemgår følgende: 2A Fysisk træning Dette kapitel giver aldersrelaterede anbefalinger til den fysiske træning i tennis. Første afsnit beskriver fem fysiske færdigheder, der er væsentlige for tennisspillere. Andet afsnit

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive r 4 ekstra r Foto: Scanpix Forebyg løbeskader med 5 effektive r Af Mai Libach Hansen

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Intelligent træning på legepladsen. Træningshæfte. www.dgi.dk

Intelligent træning på legepladsen. Træningshæfte. www.dgi.dk Intelligent træning på legepladsen Træningshæfte Udgivet af: DGI Sydøstjylland, 2013 Forfattere: Jacob Just Hansen, Just Balance. Korrekturlæsere: Projektleder for projektet Intelligent træning på legepladsen;

Læs mere