Effektvurdering af projekt. Brug tiden. Dok. nr August 2018

Transkript

1 Effektvurdering af projekt Brug tiden Dok. nr August 2018

2 Indhold 1 Indledning Sammenfatning af analyserne Overblik over projekt Brug tiden Metodetilgang for effektvurderingen Brug tiden -projektets resultater Analyse Varigheden af sygedagpengeperioden Indsatslængde og opstartsperiode for forløbene Borgerens status tre, seks og ni måneder efter start af sygedagpengeforløbet De udgiftsmæssige konsekvenser ved projekt Brug tiden Bilag: den generelle udvikling af sygedagpengesager Indledning Sygedagpengereformen, der har været i kraft siden 1. juli 2015 har medført en fremrykning af revurderingstidspunktet for borgere på sygedagpenge. Tidligere blev sagerne revurderet efter 52 ugers sygemelding, nu sker det efter 22 uger. Med reformen er der sket en opprioritering af tidlig opfølgning på arbejdspladserne (såkaldte fast track) og der er indført jobrettede forløb til sygemeldte efter 22 ugers sygedagpenge (såkaldte jobafklaringsforløb) til borgere som ikke fortsætter. Med fast track opfølgning får jobcentrene mulighed for at sætte tidligt ind med hjælpe borgere i risiko for langvarigt sygefravær. Hjælpen skal bidrage til at borgeren bliver fastholdt på arbejdspladsen og hurtigere helt eller delvist vender tilbage til sit arbejde. I efteråret 2016 blev der endvidere oprettet nogle interne forløb i Køge Kommune herunder "Arbejdsfastholdelse af nysygemeldte med stress-angst-depression" (der herefter benævnes projekt Brug tiden ). I Køge Kommune er stress, angst og depression årsag til ca. en tredjedel af nytilkomne sygedagpengesager. De fører ofte til lange sygdomsperioder, der indebærer en lang og ressourcetung sagsbehandling og langvarige ydelsesforløb. Formål og succeskriterier ved projekt Brug tiden Projektets formål har været: en tidlig systematisk håndtering af stressrelateret sygefravær med henblik på fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Resultater vurderes ud fra følgende parametre, i det omfang det er muligt: 1. En kortere gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb inden revurdering 2. Stigning i antallet af delvise raskmeldinger, og i hvert fald som primært mål at bringe det op på landsgennemsnittet 3. Deltagerne får øget empowerment/self efficacy Projektets varighed er planlagt til perioden november 2016 til og med oktober Kommunens tilgang til effektvurdering Målet med kommunens indsatsområder er at give borgerne den bedst mulige indsats. Det er centralt, at kommunens indsatsområder også har den fornødne virkning således, at det er den rigtige ressourceindsats som finder anvendelse. Effektvurdering er netop en metode til at analysere virkningen af en indsats, og brugen heraf er efterspurgt af kommunens fagområder. Igangsættelsen af kommunens arbejde med effektvurdering er blevet prioriteret med beskæftigelsesområdet som caseområde. Igennem en screeningsproces af flere mulige projekter blev projekt Brug tiden udpeget som egnet case for effektvurdering. Nærværende effektvurdering kan eventuelt indgå i Brug tiden - projektets egen afsluttende projektevaluering. 2

3 2 Sammenfatning af analyserne Køge Kommune har i efteråret 2016 igangsat et projekt til arbejdsfastholdelse af nysygemeldte borgere med stress, angst og depression (projekt Brug tiden ), da netop disse årsager fremkommer hyppigt blandt nye sygedagpengesager i kommunen. En vurdering af projektets umiddelbare resultater viser, at fire ud af fem borgere, som har gennemført et projektforløb bliver raskmeldt til enten ordinær beskæftigelse eller til ledighed, og dermed stadig bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. For at vurdere effekten af indsatsen er der foretaget en række analyser, hvor projekt Brug tiden sammenlignes med kommunens indsats i 2015 for tilsvarende målgruppe, hvilket den gang blev håndteret af en ekstern aktør. Analysen viser, at projekt Brug tiden har en høj andel af borgere, som afslutter deres sygedagpenge periode inden for 22 uger, som umiddelbart er det første revurderingstidspunkt i henhold til gældende lovgivning (mere end 63 pct. og markant højere end den tidligere indsats). Det ses endvidere, at den gennemsnitlige længde af sygedagpengeperioden er mellem 1,5 uger til 3,2 uger kortere end kommunens tidligere indsats. Analysen har også set på indsatslængden af projektforløbene, hvilket viser, at de borgere, som er kommet tilbage til ordinær beskæftigelse har krævet halv så lang en indsats, som de borgere, der ikke kan raskmeldes. Med andre ord jo mindre kompliceret et forløb, desto mindre indsats er påkrævet. Det ses også, at tidspunktet for opstart af et forløb i projekt Brug tiden ikke har betydning for hvor lang en sygedagpengeperiode borgere får, hvilke stemmer godt overens med projektkoordinatorerne vurderer det bedste starttidspunkt for den sygemeldte borger. For at se på varigheden af projektets resultater er der set på borgernes status tre, seks og ni måneder efter opstarten af deres sygedagpengesag. Tre måneder efter periodens opstart var 29 pct. raskmeldte igen, mens 71 pct. stadig modtog sygedagpenge. Efter seks måneder var situationen omvendt, idet 75 pct. var blevet raskmeldte, mens 25 pct. stadig modtog sygedagpenge. Efter ni måneder var 94 pct. blevet raskmeldte, mens 6 pct. modtog sy gedagpenge. Disse resultater ligger markant højere end kommunens tilsvarende indsats i Robustheden af analysernes resultater er afprøvet ved at: eliminere forskelle i de to målgrupper, som kan have betydning for resultaterne sammenholde resultaterne med den generelle udvikling af sygedagpengesager, som måske kan have påvirket resultaterne Begge disse forhold har ikke ændret analysens resultater. Overordnet set vurderes projekt Brug tiden til at have gavnlig effekt på såvel kort som lang sigt. Den gavnlige effekt vurderes også at have haft en positiv indvirkning på kommunens udgifter til sygedagpenge og sagsbehandling for de berørte borgere. De umiddelbare udgiftsmæssige konsekvenser at skønnes forsigtigt at være på mindst 2.8 mio. kr. ved en afkortelse af sygedagpengeperioden på 1,5 uge. Det skal afslutningsvist nævnes, at både effektvurderingen og skønnet for de udgiftsmæssige konsekvenser er opgjort i forhold til en anden indsats for den pågældende målgruppe (den indsats som kommunen anvendte i 2015) og ikke i forhold til en situation med kommunens ordinære indsats for sygemeldte borgere. 3

4 3 Overblik over projekt Brug tiden Projekt Brug tiden retter sig primært mod borgere, der er nysygemeldte og som befinder sig i et ansættelsesforhold. Borgernes sygemelding skal være begrundet med symptomer på stress, angst og/eller depression. 1 I det følgende skitseres et projektforløb fra sygemelding over opstart og indhold af et forløb frem til afslutningen af forløbet. Figur 1: Sagsgang fra sygemelding til opstart af et sagsforløb i projekt Brug tiden En borger bliver uarbejdsdygtig pga. egen sygdom En faglig koordinator vurderer om det kan være en relevant sag for projekt Brug tiden Projektmedarbejderen vurderer sagen og kontakter borgeren angående tilbud om at deltage i projekt Brug tiden Borgeren har ret til sygedagpenge/løn fra arbejdsgiver de første 30 dage Efter 30 dage betaler kommunen refusion til arbejdsgiver (hvis det er løn under sygdom) eller udbetaler sygedagpenge Borgerens deltagelse i projekt Brug tiden kan påbegyndes Arbejdsgiver anmelder fraværet senest efter fem uger til kommunen Ydelsesafdelingen opretter en sag på borgeren Projektmedarbejderen afholder individuelle samtaler med borgeren og vurderer opstart Ydelsesafdelingen vurderer henvendelsen og tager kontakt til borgeren Borger har svarfrist inden for 8 dage Figur 1 illustrerer et forløb for en nysygemeldt borger. Der skelnes overordnet om borgeren har ret til løn under sygdom, hvilket giver borgerens arbejdsgiver ret til refusion eller modsat, at borgeren ikke har ret til løn under sygdom, hvor borgeren kan modtage sygedagpenge, hvilket fuldt ud svarer til refusion. Når der er tale om en selvstændig borger, vil der være et andet forløb. Kommunen vurderer om borgeren lever op til kriterierne for at indgå i projekt Brug tiden og i givet fald tilbyder borgeren et forløb. Den sygemeldte borger har herefter udelukkende kontakt til projektets medarbejdere, der varetager kontakten til borgerens arbejdsplads. Hver sag vurderes straks ved visitationen til projektet og i så videst muligt grad afholdes første samtale med borger på arbejdspladsen med arbejdsgiver. Dette naturligvis i respektfuldt samarbejde med borgeren. Den individuelle indsats fastlægges sammen med borger og arbejdsgiver i det omfang dette er muligt, herunder opfølgningsform og hyppighed. Behandlende læge kan inddrages, hvis det skønnes nødvendigt. Indhold af et forløb under projekt Brug tiden Projektmedarbejderne kombinerer sagsbehandlingen af borgeren (overtager myndighedsrollen fra ydelsesafdelingen) med en terapeutisk og coachende tilgang i undervisning af borgeren. Et forløb består såvel af individuelle samtaler og gruppeforløb, som kan forløbe sideløbende. 1 Eksklusionskriterier for projektet har blandt andet været at borgeren har svære psykiatriske diagnoser eller misbrugsproblemer, der kan forhindre, at vedkommende borgere kan indgå i et samarbejde om indsatsen. 4

5 De individuelle samtaler tager udgangspunkt i borgerens udfordringer og bruges også til vurdering af opstart af gruppeforløbene. I forhold til gruppeforløb undervises der tre hold om ugen i følgende ni moduler: viden og indsigt, symptomer, kommunikation, empowerment, grænsesætning, værdier, ressourcer, årsagssammenhænge, samt mål og delmål. Undervisningsformen i forløbene er dialogbaseret. Projektmedarbejderne har metodefrihed til at tilrettelægge deres forløb med borgeren. Udgangspunktet er blandt andet motiveret interview, kognitiv adfærdsterapi, positiv psykologi, NLP, coaching, NADA-behandling, mestrings- og mindfulnessøvelser. Afslutning af et projektforløb Afslutningen af et projektforløb kan umiddelbart resultere i flere udfald, jf. figur 2: Figur 2: Udfaldsmuligheder af et forløb i projekt Brug tiden Borgeren raskmelder sig helt Borgeren raskmelder sig delvist Man når hen til tidspunktet for revurdering Borgeren bliver ej raskmeldt Deltagelse i projektet ophører Sagen stopper Borgeren vender tilbage til sit arbejde eller ledighed Borgeren tæller stadig fuldt ud som sygedagpengemodtager (også selvom man er tilbage på nedsat tid) Der udarbejdes en plan med arbejdsgiveren om borgerens tilbagevenden Individuel vurdering af borgeren om forlængelse eller vurderer behov for anden afklaring (tilbage til ny sagsbehandler) Fortsætter tilbuddet eller sendes tilbage til ordinær indsats Borgeren fraflytter kommunen eller udgår på anden vis Der arbejdes ikke med efterværn for borgerne, men borgerne tilbydes deltagelse i facebookgrupper, cafémøder, sparring, samt træning af tilegnede værktøjer som fastholdelse i borgerens progression. 5

6 4 Metodetilgang for effektvurderingen For til dels at følge op på Brug tiden -projektets egne succeskriterier er det valgt at foretage en effektvurdering med det formål at vurdere, hvorvidt projektets indsats har haft en virkning eller ej. Derfor tages der metodemæssigt udgangspunkt i en eksperimentel tilgang, hvor tanken er at sammenligne to sammenlignelige grupper før og efter en given indsats. Den ene gruppe modtager indsatsen, mens den anden gruppe ikke gør. En observeret forskel kan således tilskrives en effekt af indsatsen. 2 Struktureringen af projekt Brug tiden giver ikke mulighed for at opdele målgruppen i en deltagergruppe og en kontrolgruppe, idet samtlige borgere i målgruppen modtager projektets indsats (altså indgår i projektet). Da målgruppen også er en meget specifik delmængde af sygdagpengesager, findes der ikke tilgængelige data for tilsvarende målgruppe i andre sammenlignelige kommuner, som ville kunne anvendes som kontrolgruppe. Det er derfor besluttet, at foretage en før-efter måling af kommunens borgere på hvert sit tidspunkt som tilnærmelse til to sammenlignelige grupper (ved såkaldt naturlig udvælgelse). Sammenligningsgrundlaget bliver således kommunens håndtering af samme målgruppe i 2015, som det har været muligt at indsamle data for, og sammenholde det med borgere, som har gennemført et Brug tiden -forløb i perioden ultimo 2016 og frem til primo I 2015 fik borgere i målgruppen et tilbud om et forløb hos en ekstern aktør, men hvis behandlingsforløb var anderledes. Dette tilbud blev nedlagt med udgangen af 2015, og der fandtes således ikke noget konkret tilbud for borgere i målgruppen frem til oprettelsen af projekt Brug tiden ultimo De to grupper er klart defineret og vurderes overordnet som ensartede, idet der for begge grupper er tale om sygemeldte borgere med fokus på en tidlig indsats og med afsæt i stress, angst og depression. Tidsmæssigt vurderes afstanden mellem indsatserne at være tilstrækkelig tæt til at det ikke har nogen indflydelse på analyse. Målingen af begge grupper ligger i overvejende grad efter ikrafttræden af seneste sygedagpengereform, og er dermed underlagt ensartet lovgrundlag. Blandt centrale forskelle på de to målgrupper kan der peges på at målgruppen i projekt Brug tiden alene omfatter borgere i arbejde (og dermed ikke ledige borgere, som rammes af de relevante sygdomme), mens målgruppen tilknyttet den eksterne aktør også inkluderede borgere, som var ledige forud indsatsen. Denne forskel kan have afgørende indflydelse på om de to målgrupper er helt sammenlignelige. Fx kunne det tænkes, at borgere som har været ledige igennem længere tid, kan være sværere at få tilbage i beskæftigelse, hvilket kunne have indflydelse på indsatsens effekt. Derfor vil der blive analyseret både med og uden ledige borgere. Som centrale forskelle blandt de to indsatser kan der peges på: at projekt Brug tiden kombinerer sagsbehandling med struktureret undervisning og dialog med borgeren, mens kommunens tilbud i 2015 havde opdelt disse to dele at indsatsen i projekt Brug tiden omfatter flere behandlingsmetoder og elementer (såsom akupunktur) end kommunens tilbud i 2015 borgeren møder kun en medarbejder under forløbet i projekt Brug tiden Disse forskelle skal netop vise om tilgangen i projekt Brug tiden har haft en målbar effekt. Udover en sammenligning med de to udvalgte målgrupper i hvert sit år, er der endvidere foretaget en vurdering af den generelle udvikling blandt sygedagpengesagerne i såvel Køge Kommune og landsgennemsnittet. Hermed tages der højde for om udviklingen blandt sygedagpengesagerne i effektvurderingen skyldes en generel udvikling med afsmittende konsekvenser for de to berørte målgrupper eller ej. Datagrundlaget udgøres af data på CPR-niveau indsamlet i forbindelse med projekt Brug tiden, Jobcenterets fagsystem Workbase og generelle nøgletal fra Jobindsats. Med nærværende effektvurdering gives der til dels svar på projektets succeskriterie 1 og delvist kriterie 2, dog med undtagelse af sammenligning med landsgennemsnittet, som der ikke kan opnås data for grundet den specifikke målgruppe. I forbindelse med projekt Brug tiden er der ikke indsamlet oplysninger, som kan bruges til en besvarelse af succeskriterie 3. 2 For nærmere uddybning af evalueringsmodellen og dens metode kan der henvises til dokument , som er en introduktion til effektvurdering. 6

7 5 Brug tiden -projektets resultater Datamaterialet for projekt Brug tiden, som ligger til grund for denne effektanalyse, omfatter 350 borgerforløb, som er indsamlet for perioden efteråret 2016 og frem til februar Af disse forløb har der været fem borgere, som har gennemført mere end et forløb. Af de samlede forløb er der truffet afgørelse i 261 forløb om enten raskmelding eller ikkeraskmelding. Projektet har vurderet at borgeren i 188 forløb kan raskmeldes til ordinær beskæftigelse, mens borgeren i 27 forløb er raskmeldt til ledighed. I 46 forløb er borgeren vurderet som ikke-raskmeldt (denne gruppe inkluderer også delvist raskmeldte, som dog fortsætter med at være en sygedagpengesag). Blandt de øvrige 89 forløb er borgeren enten fraflyttet kommunen (og dermed afbrudt forløbet), på anden vis ikke gennemført forløbet eller endnu ikke afsluttet forløbet (og hvor det ikke giver mening at inddrage borgeren i nærværende analyse). Af nedenstående figur 3 ses fordelingen af de udfald, som de borgere, der har gennemført et forløb, er blevet vurderet til. Det ses, at 72 pct. er vurderet til raskmelding til ordinær beskæftigelse og 10 pct. som raskmeldt til ledighed. Det vurderes således, at 82 pct. af de gennemførte forløb er borgeren vurderet som raskmeldt, og at borgere i 18 pct. af de gennemførte forløb ikke er raskmeldte eller kun delvist raskmeldte. Figur 3: Udfald af gennemførte forløb i projekt Brug tiden Et resultat hvor fire ud af hver femte borger, som har deltaget i et forløb, kommer ud med et positivt udfald og med forsat tilknytning til arbejdsmarkedet, må anses som tilfredsstillende. 7

8 6 Analyse For at vurdere effekten af projektindsatsen og dermed vurdere videre end det umiddelbare udfald af indsatsen, er der blevet set på følgende: 1. Varigheden af sygedagpengeperioden 2. Indsatslængde og opstartsperiode for forløbene 3. Borgerens status tre, seks og ni måneder efter start af sygedagpengeforløbet 6.1 Varigheden af sygedagpengeperioden I henhold til lovgivningen kan sygemeldte borgere, som er berettiget til sygedagpenge, som udgangspunkt modtage sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder med mulighed for at få forlænget perioden med sygedagpenge. Det er borgerens kommune, der inden de 22 ugers sygemelding skal tage stilling til, om den sygemeldte fortsat kan modtage sygedagpenge. Hvis perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges, og den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig, har den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. En undersøgelse af de borgere, som har været igennem et forløb i projekt Brug tiden, viser at 63 pct. har en sygedagpengeperiode på mindre end 22 uger. Sammenlignes disse resultater med tilsvarende målgruppe for kommunens tilbud i 2015 ses at borgere tilknyttet projekt Brug tiden har en markant større andel af forløb med en sygedagpengeperiode på mindre end 22 uger, jf. tabel 1. Tabel 1: Fordeling af forløb hvor sygedagpengeperioden er over eller under 22 uger Projekt Brug Kommunens tiden tilbud i 2015 Sygedagpengeperiode < 22 uger 63 % 23 % Sygedagpengeperiode > 22 uger 37 % 77 % Note: Resultatet for kommunens tilbud i 2015 er hhv. 22% og 78%, når ledige borgere frasorteres. Af tabel 2 ses det, at længden af sygedagpengeperioden i gennemsnit har varet 13,4 uger i projekt Brug tiden , mens længden i snit var 14,9 uger i kommunens tilbud for Forskellen på 1,5 uge svarer til et fald på 10 pct. Tabel 2: Den gennemsnitlige længde af sygedagpengeperioden Gennemsnitlig længde af sygedagpengeperioden Projekt Brug tiden Kommunens tilbud i 2015 Forskel < 22 uger 13,4 uger 14,9 uger -1,5 uge < 26 uger 15,3 uger 18,5 uger -3,2 uge Note: Resultatet for kommunens tilbud i 2015 er hhv. 15,0 uger og 19,0 uger, når ledige borgere frasorteres. Revurderingstidspunktet er dog flydende således, at de 22 uger måles fra opstart af næs t- kommende måned og evt. forbehold for afholdt ferie. Derfor kan revurderingstidspunkt ofte være placeret senere end de 22 uger fra opstart. I analysen er der således set på både 22 uger og 26 uger, hvor sidstnævnte skal betragtes som en tilnærmelse til det flydende revurderingstidspunkt. Derfor er der også set på den gennemsnitlige længde efter 26 uger. For forløb under projekt Brug tiden har længden i gennemsnit varet 15,3 uger, mens længden i snit var 18,5 uger i kommunens tilbud for Betragtes 26 uger er perioden under projekt Brug tiden er 3,2 uge kortere, hvilket svarer til et fald på mere end 17 pct. Det vurderes, at sygedagpengeperioden for borgerne tilknyttet projekt Brug tiden er kortere end det tilbud, som kommunen anvendte i Af forskellen på de 3,2 uge, kan de 1,5 uger tilskrives en mere effektiv indsats, mens de 1,7 uge (difference mellem de 1,5 og 3,2 uger) både kan skyldes en forbedret indsats og eventuelt en større andel af borgere med udskudt revurderingstidspunkt (hvilket dog ikke er undersøgt). Ovenstående analyser er ligeledes blevet foretaget med data, hvor ledige sygemeldte er frasorteret i data for 2015 således, at de to datagrupper bliver mere ensartede. Dette har dog ikke påvirket analysens resultater. 8

9 Det konkluderes, at Brug tiden -projektets succeskriterie er opfyldt, idet det er vist at den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb er forkortet inden revurderingstidspunktet. 6.2 Indsatslængde og opstartsperiode for forløbene Ses på længden af den indsats som de enkelte borgere har modtaget i forbindelse med deres forløb i projekt Brug tiden er den forholdsvis svingende og stigende i forhold til udfaldsmulighederne: raskmelding til hhv. ordinær beskæftigelse eller ledighed samt ej raskmelding. Blandt de 188 gennemførte forløb, som er vurderet som raskmeldt til ordinær beskæftigelse, har den gennemsnitlige indsats været kortest med 9,9 uge. Borgere som er vurderet til raskmeldt til ledighed har indsatsen i gennemsnit varet 13,4 uge, mens de borgere som er vurderet til ikke-raskmeldt i gennemsnit haft et forløb på 20,0 uge. Sammenhængen med indsatslængde og udfald er entydig. De borgere, som er kommet tilbage i ordinær beskæftigelse har krævet halv så lang en indsats som dem der ikke har kunnet raskmeldes. Der er tale om gennemsnitlige varigheder. Det dækker således også over så korte forløb, at de er blevet afsluttet inden borgeren har gennemgået et helt forløb. Det er ligeledes undersøgt, hvorvidt tiden fra påbegyndelsen af sygedagpengeperioden til selve opstart af projektforløbet, har haft betydning for sygedagpengeperiodens længde. Dette er gjort ud fra en hypotese om, at jo længere tid der går inden der påbegyndes et behandlingsforløb, desto sværere er det, at komme ud af det pågældende sygedagpengeforløb. Der er dog ingen empirisk evidens for, at jo længere tid der går fra påbegyndelsen af sygedagpengeperioden til selve opstart af forløbet har betydning for længden af sygedagpengeforløbet. Dette gælder både for alle forløb betragtet under ét, og når der alene betragtes de forløb med enten udfald af raskmelding eller fortsat sygemelding. Sammenhængen er illustreret i nedenstående figur 4. Denne manglende sammenhæng passer godt i tråd med projektets praksis med at afvente opstarten til projektmedarbejderen vurderer at den sygemeldte borger er fuldt ud klar til opstart. Figur 4: Sammenhæng mellem hvor hurtigt et behandlingsforløb opstartes i forhold til sygedagpengeperiodens længde, målt i uger. Note: Den skrå streg indikerer at begge forløb er lige lange. Det ses, at hovedparten af forløbene har en sygedagpengeperiode, som er længere end opstartsperioden, hvilket kan ses ved at observationerne er placeret til højre for den skrå streg det modsatte kan definitorisk ikke være muligt. Analysen i dette afsnit viser, at længden af indsatsen afhænger af om borgerne bliver raskmeldt eller ikke kan raskmeldes. Det ses endvidere, at opstartsperioden ikke har konsekvens for sygedagpengeperiodens længde. Disse resultater kan finde anvendelse i den interne evaluering af projekt Brug tiden. 9

10 6.3 Borgerens status tre, seks og ni måneder efter start af sygedagpengeforløbet Ved effektvurdering ses der, som nævnt, på mere end de umiddelbare resultater, idet der endvidere ses på om resultaterne har en varig virkning (effekt). Derfor er der blevet set på borgernes situation henholdsvis tre, seks og ni måneder efter sygedagpengeperiodens opstart. Det ses ud fra tabel 3, at situationen for de borgere, som var tilknyttet et forløb i projekt Brug tiden, tre måneder efter sygedagpengeperiodens opstart var 29 pct. raskmeldte igen, mens 71 pct. stadig modtog sygedagpenge. Efter seks måneder var situationen omvendt, idet 75 pct. var blevet raskmeldte, mens 25 pct. stadig modtog sygedagpenge. Efter ni måneder var 94 pct. blevet raskmeldte, mens 6 pct. modtog sygedagpenge. Fra faglig side vurderes det, at en andel på op til cirka 10 pct. vil være meget vanskelige at få i job igen. Da der i nærværende projekt er sorteret de mest sygeramte borgere fra, må de 6 pct., som stadig er på sygedagpenge efter ni måneder, vurderes som et yderst tilfredsstillende resultat. Tabel 3: Fordeling af borgerens status 3 og 6 måneder efter opstart af sygedagpengeperioden Projekt Brug tiden Kommunens tilbud i 2015 Raskmeldte Sygedagpenge Raskmeldte Sygedagpenge Efter 3 måneder 29% 71% 7% 93% Efter 6 måneder 75% 25% 39% 61% Efter 9 måneder 94% 6% 77% 23% Sygemeldte borgere vil med tiden typisk opleve en hel eller delvis remission af deres sygdom eller dennes symptomer. Denne udvikling vil ofte forekomme helt af sig eller i situationer, hvor der kommer lidt fokus på borgerens sygdomme. For at tage højde for denne effekt er sammenligningen med kommunens indsats i 2015 helt afgørende. Tilsvarende resultater med kommunens tilbud i 2015 viser således også et andet billede, hvilket ligeledes fremgår af tabel 3. For borgere, som modtog kommunens daværende tilbud, var 7 pct. raskmeldte efter tre måneder, mens 93 pct. stadig modtog sygedagpenge. Efter seks måneder var 39 pct. raskmeldte, mens 61 pct. stadig var på sygedagpenge. Efter ni måneder var 77 pct. raskmeldte, mens 23 pct. stadig var på sygedagpenge. Som tidligere nævnt omfattede målgruppen for indsatsen i 2015 også borgere, som var ledige før sygedagpengeperiodens start og påbegyndelse af indsatsen disse udgjorde 23 pct. af målgruppen. Derfor er analysen ligeledes foretaget uden disse borgere. Resultaterne er dog stort set upåvirket heraf, idet procentandelen af raskmeldte borgere efter henholdsvis tre, seks og ni måneder var 6 pct., 41 pct. og 75 pct. Ud fra disse overordnede resultater (og med forbehold for borgernes naturlige remission) kan det vurderes, at projekt Brug tiden har haft en positiv effekt for de deltagende borgere både efter tre, seks og ni måneder. 10

11 7 De udgiftsmæssige konsekvenser ved projekt Brug tiden Som tillæg af vurderingen af Brug tiden -projektets umiddelbare resultater og projektets effekt er der ligeledes set på, hvilke udgiftsmæssige konsekvenser projektet alt andet lige har haft for kommunen set i forhold til kommunens indsats i De primære udgiftsmæssige konsekvenser vil dels komme fra ændringer i udbetaling af sygedagpenge til berørte borgere og dels komme fra ændringer i de administrative udgifter ved sagsbehandling af og selve undervisningsforløbet ved indsatsen. En hurtigere raskmelding af borgerne, vil en betyde færre udbetalinger af sygedagpenge. I nedenstående tekstboks er der målt på de 188 borgere, der som følge af deltagelse i projekt Brug tiden, er vendt tilbage til ordinær beskæftigelse (og som indgår i nærværende analyse). Disse borgere har i gennemsnit haft en kortere sygedagpengeperiode på mellem 1,5 uge og 3,2 uger. Det skønnes, at de berørte borgere i analyse har modtaget 98 pct. af den maksimale dagpengesats på kr. om ugen. Kommunens udgifter udgør 60 pct. heraf, idet der er 40 pct. statsrefusion for borgere på sygedagpenge med varighed mellem 4-26 uger. Ved kommunens indsats i 2015 blev de berørte borgere sendt til ekstern aktør. Der blev afregnet med en ugentlig pris på kr. pr. borger, og et forløb havde en længde på 7,5 uge. Samtidigt indebar indsatsen en administrativ indsats svarende til et årsværk. I projekt Brug tiden varetages såvel undervisning som sagsbehandling af de to projektmedarbejdere. Tekstboks 1: Estimat for udgiftsmæssige konsekvenser projekt Brug tiden i forhold til kommunens indsats i 2015 Udbetaling af sygedagpenge (188 borgere) Færre udgifter til sygedagpenge pga. en afkortelse af sygedagpengeperioden med 1,5 uge (fratrukket statsrefusion) Færre udgifter til sygedagpenge pga. en afkortelse af sygedagpengeperioden med 3,2 uge (fratrukket statsrefusion) Administrative udgifter Bruttolønudgifter til to projektmedarbejdere i projekt Brug tiden Estimeret pris til forløb hos ekstern udbyder (188 borgere) Bruttolønudgifter til sagsbehandler i ydelsesafdelingen Samlet udgifter for indsatsen i 2015 for 188 borgere Forskel i administrative udgifter kr kr kr kr kr kr kr. Samlet set vurderes det, at projekt Brug tiden har haft en positiv indvirkning på kommunens udgifter til sygedagpenge og sagsbehandling for de berørte borgere. De umiddelbare udgiftsmæssige konsekvenser skønnes at være på mindst 2.8 mio. kr. ved en afkortelse af sygedagpengeperioden på 1,5 uge. Såfremt det vurderes at projektet har en større påvirkning af sygepengeperiodens længde forbedres de udgiftsmæssige konsekvenser. 11

12 Bilag: den generelle udvikling af sygedagpengesager I bilaget er der set på den generelle udvikling af sygedagpengesager i perioden 2015 til 2017 både på antal personer på sygedagpenge, den gennemsnitlige varighed og fordelingen af sager på mere eller mindre 26 uger. Det skal understreges at tallene omfatter alle sygedagpengesager og dækker således væsentlig bredere end de nysygemeldte borgere med stress, angst eller depression. Tabel 4: Sygedagpenge - udvikling i antal personer, gennemsnitlig varighed og fuldtidspersoner Hele landet Køge Antal personer Gnsn. varighed, uger 10,2 9,8 9,6 9,3 9,4 9,4 9,2 9,9 Antal fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats Tabel 4 viser, at hvor antallet af personer på sygedagpenge i Køge Kommune har ligget meget stabilt i perioden 2015 til 2107, så er den gennemsnitlige varighed for alle sygedagpengesager i Køge Kommune er steget med 0,5 uge fra 9,4 uge i 2015 til 9,9 uge i 2017 (svarende til fem pct.). På landsplan ses at antallet af personer på sygedagpenge ligeledes har ligget stabilt, mens den gennemsnitlige varighed af sagerne derimod er faldet fra 9,8 uge til 9,3 uge (svarende til fem pct.) og har således udvist en modsat udvikling end i Køge Kommune. Den overordnede udvikling i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager peger således på en stigning mellem 2015 og Dette kan indikere at analysens resultater ikke skyldes påvirkningen af en generel udvikling, idet analysen viser et fald for målgruppen på mellem 1,5 til 3,2 uger, mens den generelle udvikling viser en stigning på 0,5 uge. Figur 5 viser afsluttede sygedagpengeforløb i Køge Kommune i perioden 2015 til 2017 fordelt på forløb af mere end eller mindre end 26 ugers varighed. Det ses, at fordelingen mellem forløb mindre end 26 uger har ligget stabilt på 95 pct., mens de længerevarende forløb ligeledes har ligget ensartet i perioden. Der er således heller ikke her noget fra den generelle udvikling, som synes at kunne påvirke analysens resultat. Figur 5: Antal afsluttede sygedagpengeforløb fordelt på varighed 100% 5% 5% 5% 75% 50% 95% 95% 95% 25% 0% < 26 uger > 26 uger Kilde: Jobindsats 12