Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt
|
|
- Malene Olesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gør tanke til handling VIA University College Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt v/rita Buhl, VIA UC Bestyrelsesmøde Forum 100%, d. 23. maj
2 Klikforatredigerei master Karrierelæring i gymnasiet et regionsprojekt i Randers Gymnasiereformen i 2017 stiller krav om, at eleverne i gymnasieskolen skal oparbejde og udvikle deres karrierekompetencer med henblik på at skabe grundlag for valg I implementering af reformintentionerne deltager Tradium (HHX og HTX) og Paderup Gymnasium (STX) i Randers i et 3-årigt regionsstøttet udviklingsprojekt Projektet fokus -> at skabe meningsfulde sammenhænge mellem den daglige undervisning og vejledning i forhold til uddannelsesvalg og karrieremuligheder med det formål at udvikle elevernes karrierekompetencer 2
3 Metode og deltagere I projektet deltager engelsk-, samfundsfag-, dansk- og matematiklærere samt studievejledere fra de tre uddannelsesinstitutioner I faggrupperne arbejder lærerne ud fra metoden internt ledede forskningscirkler en metode inspireret af forskningscirkelmetoden Cirklerne blive ledet af 2 pædagogiske ledere og en underviser på et af de medvirkende gymnasier, der samtidig fungerer som projektleder på forløbet Denne måde at arbejde med forskningscirkler har til formål at understøtte et ledelsesengagement i den praktiske udviklingsproces i et projekt 3
4 Forløbet over en 3-årig periode Kick-off for alle faggrupperne og ledelsen med oplæg om karrierelæring og forskningscirkler Udviklingsperiode 1: 3 faggrupper - engelsk, samfundsfag og studievejledere på tværs af gymnasieskolerne med 4 cirkelmøder Cirkellederne og rektorerne på seminar om forskningscirkelledelse + sparring for cirkellederne efter hvert cirkelmøde Læringsdag med oplæg fra faggrupperne + forskeroplæg Evaluering (elever, lærere, cirkelledere) Udviklingsperiode 2: 2 faggrupper dansk og matematik 4
5 Forskningscirklen -en participatoriskmetode/en demokratisering af vidensproduktion Hvad kan der gå for sig i en forskningscirkel? Udforskning af egen og andres praksis med henblik på læring/ny viden Input af det vi allerede ved /teori Input af praktisk bøvl /praktisk succes cirkeldeltagernes medbragte empiriske materiale udforskes Udveksling af viden, kreativitet og idéudvikling gennem faciliterede processer Forskningscirklen er et udforskende læringsrum, der medierer det teoretiske og det praktiske læringsrum og skaber alternative veje til læring og vidensproduktion. 5
6 Midtvejsopdagelser ift. metoden Det, vi umiddelbart kan få øje på, er, at cirkellederne i kraft af deres lederposition har taget cirkelledelsen på sig med ansvarsfølelse for og involvering i udvikling af praksis Opmærksomme på at skille personaleledelse fra cirkelledelse, hvilket også udgør en udfordring i denne konstruktion (mest for lederne) Vi ser på nuværende tidspunkt et potentiale for, at pædagogiske ledere, inspireret af forskningscirkelmetoden, vil kunne etablere en systematik omkring det, man kan kalde den udforskende skole, der rækker ud over det konkrete igangværende forsknings- og udviklingsprojekt 6
7 Midtvejsopdagelser ift. karrierelæring En udfordring i projektet er selve begrebsverdenen Det er forholdsvist tydeligt, at selve karriere- og karrierelæringsbegrebet i nogen omfang spænder ben for projektet Umiddelbart er der en tendens til at forbinde begreberne med valg og målretning/styring af de unge, og projektet forbindes af lærerne med fremdriftsreformen Endvidere synes en mere horisontal forståelse af begrebet karriere at udgøre en risiko for, at begrebet blot reduceres til at være identisk med gymnasiets dannelsesbegreb, hvilket også vil være et benspænd For hvis der ikke er noget nyt under solen, hvorfor så overhovedet tale om karrierelæring i gymnasiet 7
8 Midtvejsopdagelser ift. karrierelæring Men vi ser også indikationer på at fagets formål udvides Når der didaktisk medtænkes karrierelæring og der stilles andre eller flere spørgsmål i forhold til fx tekster eller temaer i fagene Spørgsmål der udvider horisonten i relation til de unges livsverden og giver anledning til øget refleksion over liv, uddannelse og arbejde og undervisningens relevans i forhold til egen tilværelse -> Definition på karrierelæring Dvs. opdagelser af et særligt potentiale i karrierelæring for at kvalificere unges forståelse for fags relevans i deres eget liv -> øget motivation 8
9 Litteratur/links: Buhl, R & Skovhus, R.B. 2014: Hvad er forskningscirkler, og hvordan arbejder vi med dem? Aarhus: VIA University College, Persson, S. 2009: Forskningscirklar en vägledning. Metodbok. Resurscentrum för mångfaldens skola. Malmö Stad Poulsen, B.K., Thomsen, R., Buhl, R., Hagmayer, I.A., 2016: Udsyn i udskolingen. Thomsen, R., Buhl, R., & Skovhus, R. B Forskningscirkelledelse i praksis. Nordic Studies in Education, 37(1),
Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
af projekter Uddannelsespulje 01. At mestre valget Karrierelæring i ungdomsuddannelserne Århus Statsgymnasium Samlet budget 2.500.000 kr. Ansøgt beløb 1.878.000 kr. Egenfinansiering 623.000 kr. Egenfinansieringsgrad
Læs mereAarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.
Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1
Læs mereKvalitetsplan for Paderup Gymnasium 2018/19
Kvalitetsplan for Paderup Gymnasium 2018/19 Grundforløbet På Paderup Gymnasium har vi en vision om at opstille ambitiøse mål og holde opmærksomt øje med vores fremskridt på vej mod disse mål gennem en
Læs mereNøglen er gode samarbejdsrelationer
Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring
Læs merePulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser
Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereUddannelsesparathed. - forståelser og samarbejde herom. Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl
Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesparathed - forståelser og samarbejde herom Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl 1 Begrebet om uddannelsesparathed 4
Læs mere-en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest CIRKELMØDE 3 12.
Den multimodale studievalgsportfolioproces -en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest 2018 CIRKELMØDE 3 12.November 2018 1 I dag: Aktivitetskoncepter
Læs mereUnges deltagelse i vejledning
Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs mereHvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet
FØLG OS Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet Specialiseret i vejledning om videregående uddannelser og karriere Institutionsuafhængig Tilknyttet
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereGymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org
Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?
Læs mereInnovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Læs mereKarriereveiledning i skolen
Gør tanke til handling VIA University College Karriereveiledning i skolen Konference den 12. juni 2018 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs-
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereOvergange i matematik - workshop 2,
Overgange i matematik - workshop 2, 23.1.19 Gruppe 1 Oplægget af Kasper Bjerring Jensen var meget interessant og satte gang i nogle refleksioner. - helt lavpraktisk: hvordan man kan springe direkte op
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse i gymnasiet
Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet Danske Gymnasiers Årsmøde 25. november 2016 Annegrete Larsen, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Almendannelse
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 4 Ungdomsuddannelser hvordan opnår flere elever kompetencer til at gå i gang med en ungdomsuddannelse? Film KL
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen
Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser og Region Hovedstaden. Projektet løber fra 2014 til slut 2016. Følgeforskning
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereOversigt over projekter på Thy-Mors HF & VUC i skoleåret 2015-2016
Projekttitel Formål og tidsramme Øverste ansvar & ansøger Partnere Indhold HF-Cold Hawaii Pædagogisk udvikling af undervisningen på HF Cold Hawaii Tidsramme: 01.06.2013-01.06.2016 Erik Dose Hvid Netværkspartnere:
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereHvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Læs mereMULIGHEDERNES UDDANNELSE
MULIGHEDERNES UDDANNELSE Videncentret Gennem vores videncenter deltager vi i udviklingsprojekter sammen med både maritime og landbaserede virksomheder. Endvidere medvirker de studerendes praktik- og projektforløb
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereSelvevaluering - VID Gymnasier
Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereFaglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereMENTORPROJEKTERNE AARHUS UNIVERSITET ASTRID SØNDERGAARD LÆRKE FÆRCH USSING 11. MARTS 2015
MENTORPROJEKTERNE PRÆSENTATION Astrid Søndergaard forhenværende projektleder for Udvalgt til Uni Lærke Færch Ussing projektleder for SubUniversity SubUniversity koordineres i samarbejde mellem de tre fakulteter:
Læs mereForskningscirkelledelse i praksis
Title page: Forskningscirkelledelse i praksis Forfattere: Rie Thomsen (corresponding), associate Professor, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. E-mail: Riet@edu.au.dk
Læs mereRosborg Gymnasium & HF Afrapportering af resultatlønskontrakt 2017/18
Rosborg Gymnasium & HF Afrapportering af resultatlønskontrakt 2017/18 Resultatmål A. Basisrammen Visionen for Rosborg Gymnasium & HF er Rosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge,
Læs mereVEST
1 - Kapacitet og ansøgertal 2017 Kapacitet og ansøgertal 2017 Fordelingsudvalg Ansøger pr. 15. marts 2017 Kapacitet 2017 Over-/underskud kapacitet Gym. HF Pre-IB Gym. HF Pre-IB Gym. HF Pre-IB Vest 1271
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereOversigt læringsmål, arrangementer, årshjul og forslag til karrierelæringsaktiviteter. Studievalg Sydjylland
Oversigt læringsmål, arrangementer, årshjul og forslag til karrierelæringsaktiviteter Studievalg Sydjylland Læringsmål i Gymnasiet (STX HHX HTX) Vision: Unge lærer at håndtere valg af uddannelse og karriere
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereC I V I R K Center for innovation og virksomhedssamarbejde. Daglig leder: Mikkel Hollænder Jensen Egaa Gymnasium
C I V I R K Center for innovation og virksomhedssamarbejde Daglig leder: Mikkel Hollænder Jensen Egaa Gymnasium Tænkespørgsmål Hvordan inddrager I de lokale virksomheder og kulturinstitutioner i skolens
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereTÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA
FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereTemamøde 5. Når dannelse og uddannelsesvalg går hånd i hånd
Temamøde 5 Når dannelse og uddannelsesvalg går hånd i hånd KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Hvordan kan forældre gennem gode spørgsmål bidrage til unges karrierelæring? https://vimeo.com/183442753 Kortfilm
Læs mereKursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere UDDANNELSE OG JOB (UJ)
Kursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere 2016 UDDANNELSE OG JOB (UJ) Program Uddannelsespolitik, nationalt og lokalt Masterplanen for Uddannelse og Job Teoretisk grundlag Kompetencemål,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereINKLUSION ELLER EKSKLUSION?
INKLUSION ELLER EKSKLUSION? FORSKNINGSCIRKLEN: I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R I N S P I R AT I O N T I L -, R E F L E K S I O N E R O V E R - O G E R FA R I N G E R M E
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereEn individuel efteruddannelse af matematiklærere med lyst til at udvikle og afprøve CAS i undervisningen
CMU En individuel efteruddannelse af matematiklærere med lyst til at udvikle og afprøve CAS i undervisningen Vejledning og inspiration fra en coach i hele forløbet idefase matematikfaglig, didaktiske og
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereAt udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj
Sally Thorhauge At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj At udvikle ideer til, hvordan dette potentiale realiseres på egen institution Oplæg Workshopcaféer Networking
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereResultatmål 2015/ 16
Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet
Læs mereVIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereVelkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative
Læs mereTalentrapporten og et eksempel
rapporten og et eksempel Søren shi@nghf.dk Nørresundby Gymnasium & HF 9. februar 2012 arbejd Foredraget 1 2 3 er der en talentdagsorden? 4 5 6 arbejde arbejd Hvem taler vi om? Den gruppe af elever og børn
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereStudievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune
Studievalgsportfolio Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune Dagens program 8.15 8.45 9.15 10.40 11.00 11.10 11.45 12.30 14.00 14.20 15.00 15.15 Morgenmad og velkomst Oplæg
Læs mereDu er nu landet. Velkommen til IBO Modellen
Du er nu landet Velkommen til IBO Modellen IBO Modellen Innovations-Brobygnings-Opgaven Nytænkning af OSO Program Hvorfor IBO? Hvad er IBO? Hvad kan IBO? Hvordan laver man en IBO? Hvilken teori bygger
Læs mereGRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,
Læs mereLedelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Læs mereSUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN
Læs mereKollektiv vejledning 9.2. På vej mod?
Kollektiv vejledning 9.2 På vej mod? Dagens program Fagniveauer i EUD Fagniveauer i gymnasiet Adgangskrav Studievalgsportfolio Åbent hus Uddannelsessystemet Job Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial
Læs mereHTX. Tættere på virkeligheden
TEKNISK GYMNASIUM HTX Tættere på virkeligheden Unikt studiemiljø Tættere på hinanden $ Velkommen til HTX I denne brochure kan du læse om HTX Lillebælt og den studentereksamen, du kan tage hos os. At uddanne
Læs mereInnovative kompetencer og almen dannelse
Innovative kompetencer og almen dannelse Innovation i fagene Sankt Annæ Gymnasium Elev: det er megafedt at få lov til at bruge sit fag til at løse opgaver, der faktisk ligner virkeligheden efter gymnasiet
Læs mereAt vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard
At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Tre typiske valgstrategier A: Det handler om at holde alle døre åbne B: Jeg ved, hvad jeg vil C: Jeg ser, hvor
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereIt i gymnasiet En ny start
It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mere. Referat fra bestyrelsesmøde, tirsdag d Til stede:
. Referat fra bestyrelsesmøde, tirsdag d 7.2.17 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Uffe Jensen (UJ), Karsten Geertsen (KG), Erik Hygum (EH), Jette Navntofte (JN), Inge Pedersen (IP), Hans
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2017-2018 29.09.2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mere