40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb
|
|
- Ingrid Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb Baggrund Skolelivet og det eleverne lærer i skolen, er ikke bare vigtigt for deres opvækst, men kan være afgørende for deres muligheder på arbejdsmarkedet, når de kommer så langt. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad gode menneskelige kompetencer: Her stilles krav til, at man er åben, positiv, god til at samarbejde og robust. At medarbejderen er til at stole på ikke mindst stoler på sig selv, har mod til at turde og mod til at udfordre. Tåler kritik og kan anvende denne positivt og proaktivt. På de tre stevnske folkeskoler gøres der en stor indsats for, at de elever, der ikke kan klare sig rent fagligt, ikke føler sig ydmyget men trives og føler sig værdsat og vigtig. Alligevel mister mange undervejs lysten til at lære, og muligheden for mistrivsel i skolen øges. Med selvtilliden og stoltheden i bund er det svært at se hvordan eleven og læreren alene eller i fællesskab skal genskabe lysten til at lære og gøre den ekstra indsats, der er nødvendig. Ideen med at give elever med særlige behov er intensivt læringsløft har slået rødder i den danske skoleverden. På næsten alle skoler har man gjort sig erfaringer med at tilbyde målrettet individuel træning og andre former for kortere undervisningsforløb til elever. I Stevns har vi gennemført Læse-, Skivekompetence-forløb på de tre folkeskoler og Ungdomsdagskolen. Hvorfor kun drenge? Fordi Danmark har et drengeproblem. Der er næsten dobbelt så mange drenge som piger uden funktionelle læsefærdigheder. To ud af tre specialklasseelever i folkeskolen er drenge. Der er derfor næsten dobbelt så mange drenge som piger uden funktionelle læsefærdigheder. I kvalitetsrapporten for 2014/2015 ses det at flere drenge end piger får under 02 i 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik. Desværre kan vi også konstatere, at færre unge på Stevns går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse end unge på landsplan, og at 14 % af de unge der starter på en ungdomsuddannelse afbryder den igen, hvilket er dobbelt så mange som landsgennemsnittet. (Kilde: Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem) Erfaringer Der har indenfor de seneste år været gennemført flere sommercamps for børn og unge som har læringsmæssige udfordringer. DrengeAkademiet er en af dem. DrengeAkademiets resultater og effekter er blevet evalueret af Frans Ørsted Andersen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Evalueringen viser, at det intensive tre-ugers læringsforløb, som 102 fagligt udfordrede drenge har deltaget i, har løftet dem markant både fagligt og personligt. I snit svarer det til en læringseffekt på to læringsår i stavning og tre læringsår i læsning og matematik. Det skal dog påpeges at evalueringen kun ser på de umiddelbare og kortsigtede resultater. Camp stevns Camp Stevns fokuserer, til forskel på flere af de andre camps placeret i skoleferier, på et integreret læringsforløb. For at få en varig effekt, er det essentielt, at der er en kraftig brobygning mellem læringsforløbet og den efterfølgende dagligdag på folkeskolen. Derfor er det bl.a. Stevnsskolernes egne lærere der står for Camp Stevns og gennemfører undervisningen, samt den efterfølgende forankring.
2 Camp stevns er et tre ugers intensivt læringsforløb for fagligt udfordrede drenge, som oplever læringsvanskeligheder, og derfor har stor risiko for at falde igennem det traditionelle skolesystem og ryge ud af det sociale fællesskab, de skal lære i og dannes med. Camp stevns vision er, at langt flere drenge får udviklet hele deres faglige og personlige potentiale, så de kan forlade folkeskolen parat til at fortsætte i uddannelsessystemet Derfor har campen fokus på 1. drengenes personlige udvikling, trivsel både i og uden for skolen 2. at forbedre deres faglige niveau markant i læsning, stavning og matematik 3. den enkelte elevs niveau, hans interesser og behov 4. at skabe øget motivation og mål for den videre skolegang Camp stevns målsætning er derfor, at den enkelte deltager på campen får indhentet efterslæbet og udviklet sig fagligt og personligt, så han i løbet af den sidste skoletid kan udvikle sig til den bedst mulige udgave af sig selv klar, parat til ungdomsuddannelsernes udfordringer, oplevelser og anstrengelser - som igen gør den enkelte klar til arbejdsmarkedet. Camp stevns er et stærkt koncept, fordi det ikke blot forbedrer drengenes faglige egenskaber, men også giver dem redskaber til at drive både deres egen læring videre, og at de i tanke og handling er mere end sig selv, når de forlader campen og vender tilbage til hjemskolen. Der skal et langt sejt træk til at ændre adfærd og tilegne sig nye vaner. Det tager camp stevns højde for både med valg af undervisere og med opfølgningen på drengenes skoler. Det er derfor lærere, vejledere og instruktører fra Stevnsskolerne, der forestår undervisningen, suppleret med eksterne undervisere /instruktører med særlige funktioner, der er i dagligdagen er tæt på drengene og har et fortroligt samarbejde med en eller flere Stevnsskoler. Campens udgangspunkt er den enkelte skole og klasse. Det er ligeledes tilbage på skolen, at campen slipper sit tag, men først når den enkelte dreng er klar. Derfor har campens intensive læringsforløb potentiale til at skabe varige forbedringer til gavn for både drengene og samfundet. Campens eftervirkninger sikrer, at Stevnsskolerne systematisk arbejder på at fastholde elevernes nye færdigheder og syn på sig selv. I denne fase indgår udover skole og hjemklasse, støtte-, kontaktperson/ mentorordning, undervisnings- og selvtillidshold i ungdomsskoleregi. 40 drenge Det er hensigten, at 40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler i kommende skoleår kan se frem til et helt anderledes undervisningsforløb, end de har været vant til. 3 uger Over 15 dage heraf 7 dages internat gennemfører drengene et intensivt læringsforløb i dansk (læsning, stavning og skrivning), regning og matematik. Drengene udvælges efter fire kriterier 1. Faglige udfordringer i dansk og matematik
3 2. Forudsætninger for både at kunne og ville rykke sig. Det betyder, at de er indstillet på at yde en særlig indsats hænge i og holde fast! 3. Indstillet på, at campen varer 15 dage, med 5 dages internat i den 1. uge og 2 dages internat slut 3. uge 4. Forældreopbakning - til at hjælpe med til at holde fast i de gode vaner og rutiner der skabes på campen Fagligt, personligt, fysisk - og det lange seje træk Det er målet at rykke drengene væsentligt både fagligt, personligt, fysisk og ruste dem til det lange seje træk. Dvs. at drengene ud over det faglige også skal arbejde med deres personlige, sociale og fysiske kompetencer, så de tilegner sig redskaber, der kan drive deres egen læring videre, efter de forlader campen - rustet til at de kan placere sig solidt og midt i feltet, på den ungdomsuddannelse, de skal i gang med efter endt folkeskole. Skriftlig aftale Drengene forpligter sig gennem en skriftlig aftale til deltagelsen. Her bliver de bekendt med den omfattende økonomi, planlægning og forberedelse, der ligger forud, ikke mindst det engagement hver enkelt lærer og instruktør lægger i campen, for at den enkelte elev får maksimalt udbytte af forløbet! Opstart og forberedelsesfase Præcis en måned før camp opstart samles de udvalgte drenge for første gang for her at høre lidt om forløbet og møde de lærere og instruktører, der skal undervise og guide dem. I løbet af denne sidste måned, bliver drengene testet i dansk (læsning og stavning) og matematik/regning. De bliver interviewet om egne styrker og svagheder i skolelivet, om interesser i fritiden, håb og de første spæde mål med opholdet. Camp ledelsen og primære lærere gennemgår resultater, interviews og andre tilbagemeldinger. Herefter detailplanlægges de enkelte undervisningsforløb og -dage. Med dette forarbejde sikrer vi både, at den enkelte elevs motivation skærpes, og at alle påbegynder camp opholdet, lige dér, hvor den enkelte er. Samtidig har camp stevns de bedste vilkår til at undervisningsforløb og -dage tilrettelægges og gennemføres på den bedste måde. Strukturel ramme Camp stevns gennemføres i uge 41, 42 og 43 i skoleåret uger/15 dage med Faste rammer og samme daglige rytme, så der skabes ro til læring og fordybelse Synlige mål, så den enkelte kan følge sin egen udvikling og kender sit næste skridt Klare succeskriterier, så drengene ved hvad, der forventes, og hvordan succeserne opnås Løbende evaluering og feedback, så drengene kan reflektere over egen læring og forstå, hvad der skal til for at nå egne mål. Samtidig kan læreren følge undervisningens effekt undervejs og give individuel feedback om læringsprogressionen. Uge 1: Basecamp 5 dage Ugens motto: Semper paratus Indkvarteret væk fra venner og familie med en skemalagt hverdag fra 8.00 til Med faste sengetider, sunde måltider, motion og begrænset adgang til mobiltelefoner kickstartes den nye arbejdsform og -dag, der skal være med til at drengene på sigt udvikler deres faglige potentiale fuldt ud.
4 Formålet med basecampen er netop en kickstart. Gode vaner, fast rutine, og en faglig skoledag hvor udgangspunktet for læringen er den enkelte elevs niveau. Alle dage indledes og afsluttes med motion og bevægelse og afbrydes af små fysiske eller mentale oplevelser og udfordringer. Hver af de fem dage indeholder en teambuilding øvelse, med fokus på samarbejde, tillid og selvtillid. Uge 2: En skoledag+ Ugens motto: Festina lente Skemalagt skoledag fra til (skolebus kører efter særlig plan). I uge 1 er der skabt ro og rutiner. I uge 2 er der tid til fordybelse. Den lange skoledag med fokus på alene tre fag giver tid og ro til, at drengene også kan læse om noget, der interesserer dem. i Fordybelsesbåndet i denne uge - plejes og forkæles frilæsningsbegrebet. Alle dage indledes og afsluttes med motion og bevægelse og afbrydes af små fysiske eller mentale oplevelser og udfordringer. Uge 3: Make my Day Ugens motto: Fac ut gaudeam Skemalagt skoledag fra til (skolebus kører efter særlig plan) De gode vaner fra uge 1 og 2 fastholdes og udbygges. Uge 3 har fokus på selvtillid og trivsel, som er afgørende forudsætninger for læring. Vi benytter E.P. Seligmans PERMA-begreb i arbejdet med trivsel. Seligman er en amerikansk psykolog og forfatter. I arbejdet med trivsel beskriver Seligman fem målelige elementer der rummer trivsel. Hvert element bidrager til trivsel, men ingen af dem definerer alene trivsel. PERMA er 1. (P) Positive emotioner, som bl.a. handler om det gode liv i stabile fællesskaber 2. (E) Engagement i hverdagens arbejde, uddannelse, familie- og fritidsliv 3. (R) Relationer. Gode og nære forbindelser til familie, venner, klassekammerater og kolleger. 4. (M) Mening, som handler om at deltage i, tilhøre og tjene noget, som er større og mere betydningsfuldt end én selv. 5. (A) Præstation/mestring: læring, uddannelse, udvikling og mestring Torsdag fredag i uge tre brydes den faste struktur til en vis grad ned. Opsamling, fremlæggelser og et teambuilding forløb afslutter campen. Pædagogisk metode - Hvad gør vi? drengene inddeles efter den læring, de skal gennemgå og efter den måde, de bedst lærer det på. Aldersinddeling og faste hold er no go! Allerede inden campen klarlægges alle elevers individuelle styrke- og læringsprofiler, Dermed kan vi starte forløbet med at gøre dem opmærksomme på, hvordan de bedst optager læring i de forskellige fagområder Vi stiller gode fysiske rammer til rådighed, der indeholder/rummer forskellige formelle og uformelle læringszoner og materialer, der understøtter forskellige måder at lære på, som eleverne selv kan vælge imellem.
5 Derfor indgår fysisk aktivitet, praktiske og kreative øvelser i undervisningen, når der derigennem kan åbnes nye muligheder for refleksion, faglig kreativ problemløsning og/eller praktisk anvendelse Struktur på hverdagen Der er fællestræk, der kendetegner mange af de drenge, der oplever store læringsvanskeligheder og føler sig uden for det faglige klassefællesskab. Det er manglende rammer og struktur derhjemme. Fritiden er gået med computerspil, youtube eller facebook til langt ud på natten. Forkert kost og for meget slik. I skolen er man koblet af og sidder og småsover. På camp stevns vil de opleve en anden hverdag med fast struktur. Et liv med motion, sund kost, søvn og læring i faste rammer: Det er hensigten, at de tre ugers struktur og indhold er en vigtig drivkraft til at skabe et helt nyt liv for dem Programmet på Basecampen Vækning Svømning, vandlege og -øvelser Svømmebadet Morgenmad Morgenbriefing Evt. motions MTB til UNV Til: Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 09.30/10.15 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Frokost og pause Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Teambuilding Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Fritid og aftensmad Munkegården Aftenbriefing og hvordan dagen er gået Munkegården Logbog og refleksion, faglig træning Munkegården Fritid (PS4/pc, fodbold, bordtennis, Munkegården fjernsyn mv.) Alle er på værelserne Godnat Programmet i uge 2 og 3 Fra Afhentning skolebus Særlig plan Morgenmotion Morgenbriefing Evt. motions MTB til UNV Til: Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården,
6 09.00/09.45 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Frokost og pause Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Teambuilding Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Briefing og hvordan dagen er gået Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Hjemtransport Løs snak i busserne Torsdag-fredag i uge 3: særligt program - tilgår Læringen fortsætter efter campen Hotherskolen, Strøbyskolen og Store Heddinge Skole bidrager til campen med op til to fagligt stærke, metodisk sikre og motiverede lærere hver, der både underviser på selve campen og er medansvarlig for at de gode vaner, den faste struktur og det faglige fokus drengene har tillært sig på campen videreføres resten af skoleåret. Dette foregår ved at lærerne står til rådighed, når den enkelte elev og elevernes lærere har brug for sparring mv. Bag om camp stevns Camp stevns er inspireret af Drengeakademiet, der er etableret af Løkkefonden af Københavnerakademiet, True North, der er skabt af Nicolai Moltke Leth samt Egmont Rapporten 2015 om Intensive Læringsforløb Camp stevns har hentet inspiration fra mønsterbrydere og fra andre egne end folkeskoleverdenen. I skrivefasen og den indledende planlægningsfase er der sparret med enkeltpersoner, der har gennemført noget tilsvarende. Ungdomsskolelederen har i ti år ( ) arbejdet tæt sammen med lederen af Drengeakademiet 2012 og Københavnerakademiet Camp stevns er et stærkt koncept, fordi faglige stærke og metodiske sikre lærere fra vores tre folkeskole tilrettelægger og gennemfører undervisningen, sammen med dygtige og erfarne ledere og undervisere fra Ungdomsskolen Camp stevns er beviste om, hvad der kræver at kunne magte det lange seje træk!. Vi tager højde for, hvad der skal til for at ændre adfærd og tilegne sig nye vaner. Konceptet og indholdet af Camp Stevns har været drøftet med skolelederne som alle anbefaler projektet. Da Camp Stevns udelukkende henvender sig til drenge, vil der blive igangsat et undersøgende arbejde for at analysere behovet for særlige tiltag overfor de udfordrede piger. Semper parats - Festina lente - Fac ut gaudeam - Altid parat Skynd dig langsomt "Make my day
Ansøgning til innovationspuljen.
Ansøgning til innovationspuljen. NYE VEJE Et innovativt udviklingsprojekt for 40-45 elever på 8. og 9. årgang fra de stevnske folkeskoler. Cirka 15 elever fra hver skole. Målgruppe: Elever på 8. og 9.
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKøbenhavnerdrenge skal lære nye vaner på camp
Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereInformation til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange
:\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereForslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse
Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober2015 Billeder: Colourbox.com 1 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSammenhæng i læringslokomotivet
Viborg Kommune Sammenhæng i læringslokomotivet mellem aktører mellem politik, forvaltning, ungdomsskole, folkeskoler i indsats og andre indsatser i intensivt forløb og efterfølgende forløb mellem forældre,
Læs mereBeskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.
Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet i Halsnæs kommune. Forord. Der oprettes SFO-klub for børn i 4. og 5. klasse på alle folkeskoler pr. 01.08.10. SFO-klubben organiseres under SFOens ledelse, dog med skolelederen
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereBehovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater
Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer
Læs mereKaspo fritidshjem og Klub - info
Kaspo fritidshjem og Klub - info --- 2014 --- Indhold Kaspo fritidshjem og Klub -info 3 Velkommen 5 Præsentation 6 Dagligdag i fritidshjem 7 Aktiviteter i fritidshjem 8 Livet i Klubben 9 Annonce Vi tilbyder
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel
Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de
Læs mere