40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb"

Transkript

1 40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb Baggrund Skolelivet og det eleverne lærer i skolen, er ikke bare vigtigt for deres opvækst, men kan være afgørende for deres muligheder på arbejdsmarkedet, når de kommer så langt. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad gode menneskelige kompetencer: Her stilles krav til, at man er åben, positiv, god til at samarbejde og robust. At medarbejderen er til at stole på ikke mindst stoler på sig selv, har mod til at turde og mod til at udfordre. Tåler kritik og kan anvende denne positivt og proaktivt. På de tre stevnske folkeskoler gøres der en stor indsats for, at de elever, der ikke kan klare sig rent fagligt, ikke føler sig ydmyget men trives og føler sig værdsat og vigtig. Alligevel mister mange undervejs lysten til at lære, og muligheden for mistrivsel i skolen øges. Med selvtilliden og stoltheden i bund er det svært at se hvordan eleven og læreren alene eller i fællesskab skal genskabe lysten til at lære og gøre den ekstra indsats, der er nødvendig. Ideen med at give elever med særlige behov er intensivt læringsløft har slået rødder i den danske skoleverden. På næsten alle skoler har man gjort sig erfaringer med at tilbyde målrettet individuel træning og andre former for kortere undervisningsforløb til elever. I Stevns har vi gennemført Læse-, Skivekompetence-forløb på de tre folkeskoler og Ungdomsdagskolen. Hvorfor kun drenge? Fordi Danmark har et drengeproblem. Der er næsten dobbelt så mange drenge som piger uden funktionelle læsefærdigheder. To ud af tre specialklasseelever i folkeskolen er drenge. Der er derfor næsten dobbelt så mange drenge som piger uden funktionelle læsefærdigheder. I kvalitetsrapporten for 2014/2015 ses det at flere drenge end piger får under 02 i 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik. Desværre kan vi også konstatere, at færre unge på Stevns går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse end unge på landsplan, og at 14 % af de unge der starter på en ungdomsuddannelse afbryder den igen, hvilket er dobbelt så mange som landsgennemsnittet. (Kilde: Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem) Erfaringer Der har indenfor de seneste år været gennemført flere sommercamps for børn og unge som har læringsmæssige udfordringer. DrengeAkademiet er en af dem. DrengeAkademiets resultater og effekter er blevet evalueret af Frans Ørsted Andersen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Evalueringen viser, at det intensive tre-ugers læringsforløb, som 102 fagligt udfordrede drenge har deltaget i, har løftet dem markant både fagligt og personligt. I snit svarer det til en læringseffekt på to læringsår i stavning og tre læringsår i læsning og matematik. Det skal dog påpeges at evalueringen kun ser på de umiddelbare og kortsigtede resultater. Camp stevns Camp Stevns fokuserer, til forskel på flere af de andre camps placeret i skoleferier, på et integreret læringsforløb. For at få en varig effekt, er det essentielt, at der er en kraftig brobygning mellem læringsforløbet og den efterfølgende dagligdag på folkeskolen. Derfor er det bl.a. Stevnsskolernes egne lærere der står for Camp Stevns og gennemfører undervisningen, samt den efterfølgende forankring.

2 Camp stevns er et tre ugers intensivt læringsforløb for fagligt udfordrede drenge, som oplever læringsvanskeligheder, og derfor har stor risiko for at falde igennem det traditionelle skolesystem og ryge ud af det sociale fællesskab, de skal lære i og dannes med. Camp stevns vision er, at langt flere drenge får udviklet hele deres faglige og personlige potentiale, så de kan forlade folkeskolen parat til at fortsætte i uddannelsessystemet Derfor har campen fokus på 1. drengenes personlige udvikling, trivsel både i og uden for skolen 2. at forbedre deres faglige niveau markant i læsning, stavning og matematik 3. den enkelte elevs niveau, hans interesser og behov 4. at skabe øget motivation og mål for den videre skolegang Camp stevns målsætning er derfor, at den enkelte deltager på campen får indhentet efterslæbet og udviklet sig fagligt og personligt, så han i løbet af den sidste skoletid kan udvikle sig til den bedst mulige udgave af sig selv klar, parat til ungdomsuddannelsernes udfordringer, oplevelser og anstrengelser - som igen gør den enkelte klar til arbejdsmarkedet. Camp stevns er et stærkt koncept, fordi det ikke blot forbedrer drengenes faglige egenskaber, men også giver dem redskaber til at drive både deres egen læring videre, og at de i tanke og handling er mere end sig selv, når de forlader campen og vender tilbage til hjemskolen. Der skal et langt sejt træk til at ændre adfærd og tilegne sig nye vaner. Det tager camp stevns højde for både med valg af undervisere og med opfølgningen på drengenes skoler. Det er derfor lærere, vejledere og instruktører fra Stevnsskolerne, der forestår undervisningen, suppleret med eksterne undervisere /instruktører med særlige funktioner, der er i dagligdagen er tæt på drengene og har et fortroligt samarbejde med en eller flere Stevnsskoler. Campens udgangspunkt er den enkelte skole og klasse. Det er ligeledes tilbage på skolen, at campen slipper sit tag, men først når den enkelte dreng er klar. Derfor har campens intensive læringsforløb potentiale til at skabe varige forbedringer til gavn for både drengene og samfundet. Campens eftervirkninger sikrer, at Stevnsskolerne systematisk arbejder på at fastholde elevernes nye færdigheder og syn på sig selv. I denne fase indgår udover skole og hjemklasse, støtte-, kontaktperson/ mentorordning, undervisnings- og selvtillidshold i ungdomsskoleregi. 40 drenge Det er hensigten, at 40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler i kommende skoleår kan se frem til et helt anderledes undervisningsforløb, end de har været vant til. 3 uger Over 15 dage heraf 7 dages internat gennemfører drengene et intensivt læringsforløb i dansk (læsning, stavning og skrivning), regning og matematik. Drengene udvælges efter fire kriterier 1. Faglige udfordringer i dansk og matematik

3 2. Forudsætninger for både at kunne og ville rykke sig. Det betyder, at de er indstillet på at yde en særlig indsats hænge i og holde fast! 3. Indstillet på, at campen varer 15 dage, med 5 dages internat i den 1. uge og 2 dages internat slut 3. uge 4. Forældreopbakning - til at hjælpe med til at holde fast i de gode vaner og rutiner der skabes på campen Fagligt, personligt, fysisk - og det lange seje træk Det er målet at rykke drengene væsentligt både fagligt, personligt, fysisk og ruste dem til det lange seje træk. Dvs. at drengene ud over det faglige også skal arbejde med deres personlige, sociale og fysiske kompetencer, så de tilegner sig redskaber, der kan drive deres egen læring videre, efter de forlader campen - rustet til at de kan placere sig solidt og midt i feltet, på den ungdomsuddannelse, de skal i gang med efter endt folkeskole. Skriftlig aftale Drengene forpligter sig gennem en skriftlig aftale til deltagelsen. Her bliver de bekendt med den omfattende økonomi, planlægning og forberedelse, der ligger forud, ikke mindst det engagement hver enkelt lærer og instruktør lægger i campen, for at den enkelte elev får maksimalt udbytte af forløbet! Opstart og forberedelsesfase Præcis en måned før camp opstart samles de udvalgte drenge for første gang for her at høre lidt om forløbet og møde de lærere og instruktører, der skal undervise og guide dem. I løbet af denne sidste måned, bliver drengene testet i dansk (læsning og stavning) og matematik/regning. De bliver interviewet om egne styrker og svagheder i skolelivet, om interesser i fritiden, håb og de første spæde mål med opholdet. Camp ledelsen og primære lærere gennemgår resultater, interviews og andre tilbagemeldinger. Herefter detailplanlægges de enkelte undervisningsforløb og -dage. Med dette forarbejde sikrer vi både, at den enkelte elevs motivation skærpes, og at alle påbegynder camp opholdet, lige dér, hvor den enkelte er. Samtidig har camp stevns de bedste vilkår til at undervisningsforløb og -dage tilrettelægges og gennemføres på den bedste måde. Strukturel ramme Camp stevns gennemføres i uge 41, 42 og 43 i skoleåret uger/15 dage med Faste rammer og samme daglige rytme, så der skabes ro til læring og fordybelse Synlige mål, så den enkelte kan følge sin egen udvikling og kender sit næste skridt Klare succeskriterier, så drengene ved hvad, der forventes, og hvordan succeserne opnås Løbende evaluering og feedback, så drengene kan reflektere over egen læring og forstå, hvad der skal til for at nå egne mål. Samtidig kan læreren følge undervisningens effekt undervejs og give individuel feedback om læringsprogressionen. Uge 1: Basecamp 5 dage Ugens motto: Semper paratus Indkvarteret væk fra venner og familie med en skemalagt hverdag fra 8.00 til Med faste sengetider, sunde måltider, motion og begrænset adgang til mobiltelefoner kickstartes den nye arbejdsform og -dag, der skal være med til at drengene på sigt udvikler deres faglige potentiale fuldt ud.

4 Formålet med basecampen er netop en kickstart. Gode vaner, fast rutine, og en faglig skoledag hvor udgangspunktet for læringen er den enkelte elevs niveau. Alle dage indledes og afsluttes med motion og bevægelse og afbrydes af små fysiske eller mentale oplevelser og udfordringer. Hver af de fem dage indeholder en teambuilding øvelse, med fokus på samarbejde, tillid og selvtillid. Uge 2: En skoledag+ Ugens motto: Festina lente Skemalagt skoledag fra til (skolebus kører efter særlig plan). I uge 1 er der skabt ro og rutiner. I uge 2 er der tid til fordybelse. Den lange skoledag med fokus på alene tre fag giver tid og ro til, at drengene også kan læse om noget, der interesserer dem. i Fordybelsesbåndet i denne uge - plejes og forkæles frilæsningsbegrebet. Alle dage indledes og afsluttes med motion og bevægelse og afbrydes af små fysiske eller mentale oplevelser og udfordringer. Uge 3: Make my Day Ugens motto: Fac ut gaudeam Skemalagt skoledag fra til (skolebus kører efter særlig plan) De gode vaner fra uge 1 og 2 fastholdes og udbygges. Uge 3 har fokus på selvtillid og trivsel, som er afgørende forudsætninger for læring. Vi benytter E.P. Seligmans PERMA-begreb i arbejdet med trivsel. Seligman er en amerikansk psykolog og forfatter. I arbejdet med trivsel beskriver Seligman fem målelige elementer der rummer trivsel. Hvert element bidrager til trivsel, men ingen af dem definerer alene trivsel. PERMA er 1. (P) Positive emotioner, som bl.a. handler om det gode liv i stabile fællesskaber 2. (E) Engagement i hverdagens arbejde, uddannelse, familie- og fritidsliv 3. (R) Relationer. Gode og nære forbindelser til familie, venner, klassekammerater og kolleger. 4. (M) Mening, som handler om at deltage i, tilhøre og tjene noget, som er større og mere betydningsfuldt end én selv. 5. (A) Præstation/mestring: læring, uddannelse, udvikling og mestring Torsdag fredag i uge tre brydes den faste struktur til en vis grad ned. Opsamling, fremlæggelser og et teambuilding forløb afslutter campen. Pædagogisk metode - Hvad gør vi? drengene inddeles efter den læring, de skal gennemgå og efter den måde, de bedst lærer det på. Aldersinddeling og faste hold er no go! Allerede inden campen klarlægges alle elevers individuelle styrke- og læringsprofiler, Dermed kan vi starte forløbet med at gøre dem opmærksomme på, hvordan de bedst optager læring i de forskellige fagområder Vi stiller gode fysiske rammer til rådighed, der indeholder/rummer forskellige formelle og uformelle læringszoner og materialer, der understøtter forskellige måder at lære på, som eleverne selv kan vælge imellem.

5 Derfor indgår fysisk aktivitet, praktiske og kreative øvelser i undervisningen, når der derigennem kan åbnes nye muligheder for refleksion, faglig kreativ problemløsning og/eller praktisk anvendelse Struktur på hverdagen Der er fællestræk, der kendetegner mange af de drenge, der oplever store læringsvanskeligheder og føler sig uden for det faglige klassefællesskab. Det er manglende rammer og struktur derhjemme. Fritiden er gået med computerspil, youtube eller facebook til langt ud på natten. Forkert kost og for meget slik. I skolen er man koblet af og sidder og småsover. På camp stevns vil de opleve en anden hverdag med fast struktur. Et liv med motion, sund kost, søvn og læring i faste rammer: Det er hensigten, at de tre ugers struktur og indhold er en vigtig drivkraft til at skabe et helt nyt liv for dem Programmet på Basecampen Vækning Svømning, vandlege og -øvelser Svømmebadet Morgenmad Morgenbriefing Evt. motions MTB til UNV Til: Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 09.30/10.15 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Frokost og pause Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Teambuilding Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Fritid og aftensmad Munkegården Aftenbriefing og hvordan dagen er gået Munkegården Logbog og refleksion, faglig træning Munkegården Fritid (PS4/pc, fodbold, bordtennis, Munkegården fjernsyn mv.) Alle er på værelserne Godnat Programmet i uge 2 og 3 Fra Afhentning skolebus Særlig plan Morgenmotion Morgenbriefing Evt. motions MTB til UNV Til: Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården,

6 09.00/09.45 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Frokost og pause Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Teambuilding Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Briefing og hvordan dagen er gået Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, Hjemtransport Løs snak i busserne Torsdag-fredag i uge 3: særligt program - tilgår Læringen fortsætter efter campen Hotherskolen, Strøbyskolen og Store Heddinge Skole bidrager til campen med op til to fagligt stærke, metodisk sikre og motiverede lærere hver, der både underviser på selve campen og er medansvarlig for at de gode vaner, den faste struktur og det faglige fokus drengene har tillært sig på campen videreføres resten af skoleåret. Dette foregår ved at lærerne står til rådighed, når den enkelte elev og elevernes lærere har brug for sparring mv. Bag om camp stevns Camp stevns er inspireret af Drengeakademiet, der er etableret af Løkkefonden af Københavnerakademiet, True North, der er skabt af Nicolai Moltke Leth samt Egmont Rapporten 2015 om Intensive Læringsforløb Camp stevns har hentet inspiration fra mønsterbrydere og fra andre egne end folkeskoleverdenen. I skrivefasen og den indledende planlægningsfase er der sparret med enkeltpersoner, der har gennemført noget tilsvarende. Ungdomsskolelederen har i ti år ( ) arbejdet tæt sammen med lederen af Drengeakademiet 2012 og Københavnerakademiet Camp stevns er et stærkt koncept, fordi faglige stærke og metodiske sikre lærere fra vores tre folkeskole tilrettelægger og gennemfører undervisningen, sammen med dygtige og erfarne ledere og undervisere fra Ungdomsskolen Camp stevns er beviste om, hvad der kræver at kunne magte det lange seje træk!. Vi tager højde for, hvad der skal til for at ændre adfærd og tilegne sig nye vaner. Konceptet og indholdet af Camp Stevns har været drøftet med skolelederne som alle anbefaler projektet. Da Camp Stevns udelukkende henvender sig til drenge, vil der blive igangsat et undersøgende arbejde for at analysere behovet for særlige tiltag overfor de udfordrede piger. Semper parats - Festina lente - Fac ut gaudeam - Altid parat Skynd dig langsomt "Make my day

Ansøgning til innovationspuljen.

Ansøgning til innovationspuljen. Ansøgning til innovationspuljen. NYE VEJE Et innovativt udviklingsprojekt for 40-45 elever på 8. og 9. årgang fra de stevnske folkeskoler. Cirka 15 elever fra hver skole. Målgruppe: Elever på 8. og 9.

Læs mere

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober2015 Billeder: Colourbox.com 1 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen. Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Sammenhæng i læringslokomotivet

Sammenhæng i læringslokomotivet Viborg Kommune Sammenhæng i læringslokomotivet mellem aktører mellem politik, forvaltning, ungdomsskole, folkeskoler i indsats og andre indsatser i intensivt forløb og efterfølgende forløb mellem forældre,

Læs mere

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune. Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet i Halsnæs kommune. Forord. Der oprettes SFO-klub for børn i 4. og 5. klasse på alle folkeskoler pr. 01.08.10. SFO-klubben organiseres under SFOens ledelse, dog med skolelederen

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer

Læs mere

Kaspo fritidshjem og Klub - info

Kaspo fritidshjem og Klub - info Kaspo fritidshjem og Klub - info --- 2014 --- Indhold Kaspo fritidshjem og Klub -info 3 Velkommen 5 Præsentation 6 Dagligdag i fritidshjem 7 Aktiviteter i fritidshjem 8 Livet i Klubben 9 Annonce Vi tilbyder

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere