Evaluering First Lego League 2015

Transkript

1 Evaluering First Lego League 2015 Foto: Eder Lopez Ponce Evaluering ved First Lego Leagues projektleder Rune Træholt med bistand fra Mogens Rude, UngAalborgs Presse & Kommunikation. Afsnittet om sponsorat er skrevet af styregruppemedlem, Mads Sawman, UngAalborgs Presse & Kommunikation. Om evalueringen I det følgende vil vi se på, hvordan FIRST LEGO League 2015 lagde fra land og hvordan styregruppen, men også deltagere i form af elever, lærere og dommere, oplevede, at Aalborg Kommune kom i havn med teknologi-projektet for skoleelever mellem år. I nogle tilfælde har vi funderet vores konklusioner på et udpluk af udtalelser, som ikke giver sig ud for at være dækkende for samtlige deltageres holdning. I tilfældet med dommerne så har vi specifik og kvalitativt - bedt alle 85 dommere om en besvarelse. Enkelte andre udtalelser beror alene på styregruppens velovervejede, men subjektive vurderinger. 1

2 Vi vil gennemgå 10 punkter i denne evaluering. Vi belyser selve konkurrencedagen og arbejdet op til, kigger på projektets forskellig mål med udtalelser fra lærere og elever, deltager antal, dommerne og andre hjælpere, økonomi, sponsorat og kommunikation. 1. Indledning Lego-robotterne indtog for alvor Aalborg i Aalborg Kommune havde valgt at satse benhårdt og ambitiøst på at sætte skub i teknologikonkurrencen FIRST LEGO League for kommunens skoleelever. Over 600 unge mellem år dystede holdvis mod hinanden i robotkørsel i Nørresundby Idrætscenter lørdag den 7. november Den landskendte tv-vært, Jacob Riising, ledede slagets gang, da Lego Mindstorms-robotterne blev sluppet løs. Hold fra 33 skoler i Aalborg Kommune var på plads, da der blev blændet op for den imponerende event. Der var DJ med musik. Der var livedækning af robotkampene på storskærme, der gjorde det muligt at følge med i begge haller på én gang. Samtidig blev eventen live streamet på internettet, så forældre og interesserede, der ikke var med som publikum, kunne følge med hjemmefra. Jacob Riising var hyret som konferencier, en gymnasieklasse fungerede som hjælpere, og hele 85 frivillige dommere havde stillet sig til rådighed. I frokostpausen var der kemishow, og hele dagen kunne unge prøve kræfter med Aalborg Universitets robotter, som styres ved hjælp af muskelspænding. Begge haller summede af aktivitet og meget engagerede børn. Der var desuden et stort publikum, så over 1000 mennesker skabte en fantastisk god stemning i hallerne. Især under robotfinalerne oplevede vi stor intensitet og indlevelse både hos de kæmpende hold, men ikke mindst fra det jublende publikum af konkurrerende elever, forældre og interesserede. Sofiendalskolen vandt teknologi-konkurrencen i Aalborg Kommune og kvalificerede sig dermed til den skandinaviske finale i Norge med mulighed for at gå videre til Verdensmesterskaberne i USA. Foruden robotkørsel bestod konkurrencen i en problemstilling eller tema, som holdene skulle give et bud på samt fremlægge for et dommerpanel på konkurrencedagen. I 2015 var 2

3 opgaven "affald". Eleverne skulle finde løsninger på fremtidens udfordringer inden for reduktion, indsamling, sortering, smart produktion og genbrug. Den ambitiøse satsning på FIRST LEGO League 2015 gav pote. Vi oplevede som styregruppe og arrangører på konkurrencedagen, at alt faldt i hak og fungerede fantastisk. Allerede ved åbningsceremonien var der en helt fantastisk stemning og den fortsatte hele dagen. Det er styregruppen overordnede vurdering, at vi står med et succesfuld og nyskabende koncept for unge. FIRST LEGO LEAGUE 2015 i Aalborg Kommune viste nye veje frem med nye pædagogiske læringsformer, integrationen af intelligent teknologi, inklusion, skærpelsen af minutiøse samarbejdsevner under pres og innovative krav til de deltagende elever uden at der var en traditionel facitliste. 2. Hvad var målene med projektet, og blev de indfriet? Baggrunden for FIRST LEGO League 2015 i Aalborg ligger indlejret i de mål, der blev opstillet af styregruppen/aalborg Kommune i den første sagsfremstilling. Med indsatsen ønsker Aalborg Kommune: At øge interessen blandt unge mennesker for teknologi og naturvidenskab og stimulere nutidens unge til at blive fremtidens ingeniører og forskere. At understøtte visionens mål om at læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende. At understøtte visionens mål om at alle har mod til at deltage i verden. 3

4 Det er styregruppens opfattelse, at målene i høj grad blev indfriet. Tilbagemeldinger fra elever og lærere har været meget positive. Der fortælles om oplevelsen af et meget engagerende projekt, hvor eleverne har oplevet at kunne fordybe sig i meningsfuldt skolearbejde. En lærer skriver fx: "Det har været en kæmpe oplevelse for ungerne". 3. Evaluering fra elever - hvad oplevede de gennem FLL-forløbet? Eleverne svarer næsten enstemmigt, at de gerne vil være med igen næste år. Vi har hørt kommentarer som: "Du er den bedste lærer jeg har haft. Tak for at vi måtte være med" og "Det her er bare den fedeste dag ever!" Lærere fortæller, at de frustrationer og anstrengelser eleverne oplever i projektperioden til fulde opvejes af konkurrencedagen, hvor det hele går op i en højere enhed. Når eleverne bedømmes af dommerne på konkurrencedagen, er det primære fokus, at eleverne skal opleve at deres indsats bliver værdsat. Eleverne mødes med anerkendelse og nysgerrighed fra engagerede dommere. Elevernes ideerne og løsningsforslagene var generelt på et højt fagligt niveau, og det blev også påskønnet af blandt andet dommerne. Vi hørte fortællinger om elever fra 6. klasse, som havde lavet forskningsprojekter, som var på gymnasialt niveau. Eleverne oplever med FLL et projektarbejde, som er meget engagerende og motiverende. Opgaven er så åben, at alle kan være med og få et godt resultat ud af det. Set i et inklusionsperspektiv giver FLL-projektet mulighed for at sætte mange forskellige kompetencer i spil. Alle oplever at være en vigtig brik i den fælles opgaveløsning. Det fremmer både faglig og personlig udvikling. Der er udpræget begejstring for FLL 2015 hele vejen rundt hos elever, lærere og dommere. Og det høje faglige niveau kan indikere, at der er tale om et projekt med potentiale, der kan rykke de unge på parametre som indlæring, innovation, og samarbejde. 4

5 4. FIRST LEGO League understøtter visionens mål om, at læringen overvejende foregår eksperimenterende og problemløsende. Hvert år arbejdes der med et nyt samfundsrelevant tema. Her arbejder de unge deltagere med opgaver inden for de tre kategorier: forskning, teknologi og profilering i en 8 ugers projektperiode. Holdene havde også i 2015 mulighed for at finde på løsningsforslag to måneder inden konkurrencedagen. Holdene kunne arbejde frit, bruge deres opfindsomhed og kreativitet. Eleverne havde kastet sig over opgaven med stor ildhu. De havde lagt et kæmpe forarbejde i løsninger til årets affaldstema. Der resulterede i tegninger og modeller etc., som på konkurrencedagen blev vist frem på messestande i den ene idrætshal, så eleverne kunne overbevise både dommere og interesserede om deres kreative løsningsforslag. Til opgaverne findes ingen bestemte svar. Holdene skulle arbejde frit, bruge deres opfindsomhed og kreativitet. De skulle selv definere et problem. Finde og undersøge fakta om det. Udvikle egne prototyper samt markedsføre og præsentere disse for et dommerpanel. Eleverne styrkede derved de kompetencer, fremtidens globale samfund vil efterspørge: Evnen til at håndtere komplicerede processer med afsæt i samspillet mellem kreativitet og indsigt i teknologi. 5. FIRST LEGO League understøtter visionens mål om at alle har mod til at deltage i verden. Projektet giver generelt fremragende muligheder for at skabe et fællesskab, hvor alle børn kan inkluderes. Ikke kun socialt, men også fagligt. På grund af projektets alsidighed og mangeartede opgaver, har den enkelte lærer mulighed for at skabe læringssituationer, som rummer alle børn, og hvor børnene samtidig med får en følelse af, at deres personlige bidrag til fællesskabet har stor værdi. 5

6 Konkurrencedagen var en fantastisk afslutning på projektet. Her oplever eleverne, at det de har lavet i projektperioden gav mening. De oplevede, at fællesskabet styrkes på deres hold, når de kæmper mod de andre. De bliver taget alvorligt i deres møde med dommerne, som blandt andet kommer fra erhvervslivet. Og sidst men ikke mindst oplever de, at deres indsats værdsættes på trods af eventuelle frustrationer og modgang undervejs. 6. Deltagere Der deltog 588 børn og unge i FLL 2015, fordelt på 52 hold. 33 af Aalborg Kommunes skoler havde tilsammen 50 hold med. De to sidste hold kom fra andre kommuner. Holdene bestod primært af elever fra 6. til 9. klasse. Nogle skoler havde gennemført projektet som valgfagsundervisning, mens andre arbejdede med projektet i normalundervisningen. Med 33 af Aalborg Kommunes skoler som deltagere med et eller flere hold, fik FIRST LEGO League et solidt tag i skolerne. Det er tydeligt, at skolerne tager konkurrencen seriøst og bakker op, både i det forberedende arbejde og på selve konkurrencedagen. Oprindelig var udgangspunktet 50 tilmeldte hold til FLL. Der var imidlertid så stor søgning til FLL 2015, at vi i styregruppen opskalerede til 64 hold, som er max. antal hold, som kan være i Nørresundby Idrætshal. Der var så mange tilmeldinger, at vi måtte oprette en venteliste. Inden for de sidste 8 uger, oplevede vi desværre af forskellige grunde at flere hold meldte fra. Det betød, at holdene på ventelisten ikke kunne nå at deltage. Vi endte med 52 tilmeldte hold til FLL En løsning, for at dæmme op for de sene frafald, vil være at gøre tilmeldingen mere forpligtende for skolerne ved at lade dem betale deltagergebyr. 6

7 7. Dommere og andre hjælpere Dommerne repræsenterede flere faggrupper. En del havde projektgruppen under FIRST LEGO League selv rekrutteret. De bestod primært af skoleforvaltningsansatte, gymnasielærere, ansatte i renovationsvæsnet og universitetsstuderende. Lidt over halvdelen af dommerne blev rekrutteret af holdene. Disse dommere kom fra mange forskellige erhvervsgrupper, fx ingeniører, programmører, entreprenører, lærere og politikere. Dommerne var generelt meget begejstrede. 80% af dommerne har svaret "Ja, helt sikkert" til spørgsmålet: Vil du gerne kontaktes i forhold til at være dommer næste år? 18% har svaret "Måske" og kun 2% har svaret "Nej, det tror jeg ikke". Vi som arrangør havde hyret en gymnasieklasse til at hjælpe med opsætning, afvikling og oprydning. Det fungerede rigtig godt, og vi oplevede, at de tog et stort ansvar. Desuden stod UngAalborgs Station10 for afvikling af lyd og video. De trak på en stor gruppe af deres unge brugere, som frivilligt hjalp med til en professionel afvikling. Der var mange frivillige, som ydede et formidabelt arbejde. Det viser rundspørgen hos de mange dommere, hvor hele 80% svar Ja og 18% Måske til at ville deltage igen. Det betyder meget, når folk fra en række erhvervsgrupper taler positivt om FIRST LEGO League. Vi tror på, at det kan være med til at skabe goodwill rundt om i kommunen. Arbejdet med gymnasie-unge var glimrende og givende. Den tekniske kunnen i lyd og billeder, der blev leveret af UngAalborgs Station10 og deres unge brugere, der sammen løftede afviklingen af FIRST LEGO League. 7

8 Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset 8. Økonomien Budget Regnskab Planlægning Introduktion Oslo Møde styregruppe Workshops afvikling Frikøb Projektleder Projektmedarbejder Konkurrencedagen Leje af lokaler inkl. Messestand Leje Av-udstyr Pitområde, eget Av-udstyr, robotborde (engangsudgift) Mad deltagere

9 Konferencier og underholdning Dommer og hjælpere Turneringsmateriale Total Bevilget underskudsgaranti (Skoleudvalget) Ungdomsskolens udgift vedr Herudover har økonomiafdelingen (Hardy) betalt deltagergebyrer for 25 skoler á 3.120,00 svarende til kr. Der er indkøbt fælles udstyr, som kan genanvendes til fremtidige konkurrencer. Det gælder fx. LEGO-robotter, robotbaner, bannere, dommertrøjer mm. Vi forventer desuden, at skolerne selv betaler tilmeldingsgebyr i år. Samlet set vil udgifterne blive mindre fremover. Målet er, at udgiften fremover primært skal være lønudgifter til projektledelse. Som vi skal se i det følgende, ligger der efter vores vurdering et stort uforløst potentiale i sponsorindtægter, der med fordel kan bringes i spil og være med til løfte FIRST LEGO League fremover. 9. Sponsorat Forløb I sagsfremstillingen fra 2014 arbejder styregruppen med en udarbejdet sponsor- og fondssøgningsstrategi, hvormed gruppen vil søge at skaffe økonomisk dækning af arrangementet. Vi skal belyse det videre forløb herunder. I februar/marts 2015 blev det besluttet at købe sponsorarbejdet ude i byen hos et professionelt bureau - det ville styregruppeleder Ole Schøler selv tage sig af. 9

10 Midt juni 2015 ændrede styregruppelederen beslutningen og sagde, at styregruppen selv skulle stå for at finde en egnet sponsor. Kommunikationsmedarbejder og projektleder i styregruppen overtog opgaven. Der blev udarbejdet en liste over egnede sponsorere, som kunne være i tråd med arrangementets hovedopgave Waste (affald) og firmaer med en innovativ teknologisk profil i forhold til robotteknologi. Vi gik efter en hovedsponsor. Der blev i den sammenhæng afholdt et sparringsmøde med Visit Aalborg. Den efterfølgende kontakt gav intet resultat. Der blev udarbejdet A4 PDF (bilag herunder), som skulle med ud til udvalgte firmaer via benarbejde og face-to-face. BILAG: A4.pdf I styregruppen var vi for sent ude, og opgaven krævede meget mere tid og planlægning, end vi havde mulighed for at afsætte, da den daglige drift også skulle passes. De faglige kompetencer i styregruppen var koncentreret omkring afvikling, styring, organisering af eventen samt de pædagogiske mål ikke salgskvalifikationer. Det vil være en god ide at igangsætte sponsorsøgningsarbejdet allerede nu. Generelt er tidsfaktoren det afgørende, og prioriteringen i 2015 blev at sørge for en succesfuld afvikling af arrangementet. Gå efter en hovedsponsor. For mange små sponsorater kræver rigtig meget ekstra arbejde og administration. Hvis man skal have en sponsor, skal der afsættes mandetimer til dette. Ansæt en person med de faglige kvalifikationer og en, som i forvejen har kontakt til og erfaring med kommunikation til erhvervslivet. Det kunne være Aalborg Kommunes erhvervsplaymaker. Køb fx fagfolk i form af reklamebureau eller lignende ind til løsning af opgaven. Overvej om det kan betale sig. Udgifter og timeforbrug i arbejdet med at finde sponsor skal iregnes og logisk set også dækkes gennem sponsorater. 10

11 Gå efter de bløde værdier. Forsiden 2015 tagline var: Aalborg Kommunes absolut mest innovativt tænkende unge har brug for din hjælp til at vinde en global konkurrence. 10. Kommunikation Intern kommunikation På Youtube og First Lego Leagues hjemmeside er der op til konkurrencedagen blevet postet vejledninger og info primært til alle de involverede parter i eventen. Af ekstern kommunikation er følgende foregået op til, under og efter konkurrencedagen. Sociale medier Facebook / / Print Mindre artikel og foto om First Lego League i UngAalborgs trykte 24 siders Årsberetning En stor artikel med foto trykt i UngAalborgs 24 siders trykte Årsberetning Digitalt En større artikel med foto på Mindre artikel og foto i UngAalborgs tilbudskatalog jan.-aug. 2016, der udsendes elektronisk til alle elever i klasse og deres forældre i Aalborg Kommune. Digital version af mindre artikel og foto om First Lego League i UngAalborgs Årsberetning

12 Digital version af artikel og foto i UngAalborgs Årsberetning 2015 Presse Pressemeddelelse blev udsendt af UngAalborgs kommunikationsafdeling til både regionale og landsdækkende medier. Det resulterede i et længere tv-indslag fra konkurrencedagen med interviews produceret af TV2/Nord. En større brug af sociale medier kunne skabe mere opmærksomhed om konkurrencen. De sociale medier vil også kunne tages i brug i forhold til rekrutteringen af unge deltagere og potentielle skoler. Arrangementet kunne være dækket bredere af den regionale presse, dog må det tages i betragtning, at det foregår i weekenden, hvor bemandingen på redaktionerne er begrænset samt hvad der rører sig af andre dagsaktuelle nyheder, som evt. prioriteres højere. Det kan også have betydning for nyhedsmedierne, at de måske ikke kan køre historien solo, men andre dækker samme historie. Arrangementet har trods dets volumen karakter af en regional konkurrence og afvikles som en konkurrence ud af flere på landsplan. Ønsker man i fremtiden at nå ud over det regionale niveau pressemæssigt, bør der fra projektstart arbejdes på at indtænke en eller flere historier, der kan ramme nationalt. Allerede i den indledende fase bør det overvejes, om der kan køre historier i dagspressen eller fagpressen, som markerer Aalborg Kommune og FLL bredere end det regionale. Det vil naturligvis afhænge af, hvor man ønsker at rette fokus hen, og hvad man vil opnå med pressedækningen. 12