Generelle bemærkninger. Fra. Lagoniskolen

Transkript

1 Haderslev Kommune Børn og Familieservice Gåskærgade Haderslev Tlf Direkte: Fax februar 2013 Sagsident: 12/33332 Sagsbehandler: Kirsten Svendsen Sammenskrivning af høringssvar vedr. handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Der er ikke foretaget redaktioneller ændringer i forhold til de indsendte høringssvar der er alene tale om, at høringssvarne er blevet opdelt i forhold til de enkelte indsatsområder. Fra Generelle bemærkninger Overordnet er det bestyrelsens holdning at rammerne i kvalitetsrapporten er så brede, at vi skal kunne arbejde indenfor dem. At handleplanen giver skolen og skolebestyrelsen nogle retningslinjer/fokusområder, som vi kan arbejde med og ud fra det næste år. Handleplanen er gennemgået af bestyrelsen med nogle få områder, der har givet anledning til spørgsmål og overvejelser. Disse overvejelser/spørgsmål har jeg valgt at stille op under de enkelte indsatsområder herunder. n v. Stadion Overordnet mangler der et indsatsområde for kvalitetsudvikling af specialområdet. forventer, at der fortsat skal være et specialområde, og derfor kan det ikke være tilstrækkeligt, at der i flg. handleplanen alene skal måles og evalueres rent kvantitativt i forhold til, hvor mange elever, der indskrives i specialtilbud/specialskoler, jvf. indsatsområde 2. ser det som en nødvendighed og vigtigt opgave, at specialskoler og heldagskoler i stadig højere grad videreudvikles som videnscentre og sparingspartnere i samarbejde med almenskolerne for at løfte de udfordringer, som inklusionen medfører. Fældesskolen Bevtoft Over-Jerstal Vi har ikke nogen kommentarer til handleplanen for kvalitetsudvikling. Det er et godt stykke arbejde I har lavet. MED-udvalget ved Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal MED-udvalget anerkender det store stykke arbejde, der er lavet omkring udarbejdelse af en handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne. Det er et kvalitativt og ambitiøst materiale. 1/13

2 Gram har læst handleplanerne for kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev kommune og har følgende bemærkninger: Handleplanerne for de valgte 7 fokusområder er velbeskrevne tilpas detaljerede, så de er operationelle og forpligtigende, men samtidig så åbne, at de giver mulighed for, at de enkelte skoler kan sætte deres præg på implementeringen, med de lokale udfordringer som hver skole har. MED-udvalget ved Gram MED-udvalget har læst handleplanerne for kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev kommune og har følgende bemærkninger: Handleplanerne for de valgte 7 fokusområder er velbeskrevne tilpas detaljerede, så de er operationelle og forpligtigende, men samtidig så åbne, at de giver mulighed for, at de enkelte skoler kan sætte deres præg på implementeringen, hvilket er meget vigtigt i processen. BUPL Sønderjylland FS Hammelev Sct. Severin BUPL skal indledningsvis gøre Haderslev Kommune opmærksom på, at vores høringssvar er overordnede betragtninger, og vi ser frem til at blive inddraget i aftaler om pædagogernes vilkår i folkeskolen. Overordnet er BUPL Sydjylland enige i, at det er en god ide at udarbejde handleplaner for kvalitetsudviklingen i Folkeskolen. Vi er ligeledes positive, når Haderslev Kommune gerne vil styrke udvikling, trivsel og læring for alle gennem nærhed, inddragelse, specialisering og faglighed. har drøftet jeres forslag til indsatsområder: Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Inklusionstænkningen/-kulturen Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Læselyst Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Overgange til ungdomsuddannelserne Vi har følgende kommentarer: Alle områderne er i princippet vigtige og kunne derfor kalde på opmærksomhed. anbefaler imidlertid en skarp prioritering af indsatsområderne. Begrundelsen herfor er, at især et af områderne: Inklusionstænkningen/-kulturen fylder væsentligt mere end de øvrige områder i hverdagen De 7 indsatspunkter, som Haderslev Kommune har valgt, er alle meget store og relevante områder. De er dog også så tunge og omfattende, at 2/13

3 det kan være umuligt, at bruge lige meget energi og ressourcer på alle områder, når man vil nå frem til det bedst mulige resultat. Vi anmoder Udvalget for Børn og Familie samt Byrådet, om et særligt fokus på de udfordringer vi har på skole i forhold til de socioøkonomiske tal samt de fysiske rammer, da disse udfordringer rammer bredt i forhold til kommunens 7 indsatspunkter på skoleområdet. Bestyrelsen for Fællesskolen Nustrup Sommersted MED-udvalget ønsker at anerkende det arbejde, der ligger bag forslaget til handleplaner - de tanker og den hensigt, der både tværgående og decentralt baner vejen for det kommende fokus og den videre indsats. Selv om der er overlap/sammenhæng mellem flere af indsatsområderne, anser MED-udvalget handleplanerne for vældigt omfattende og ambitiøse. Arbejdet må derfor forventes at strække over de kommende skoleår. Bestyrelsen for Fællesskolen Nustrup Sommersted har drøftet forslaget til handleplan for kvalitetsudvikling og har følgende bemærkninger. Overordnet set ser vi positivt på det samlede forslag til indsatser på skoleområdet. Vi mener desuden at kunne konkludere, at planerne er langsigtede og ikke blot 1 årige døgnfluer, hvilket vi også hilser positivt. Konkret synes vi dog, at det er svært at gennemskue den egentlige handleplan i oplægget. Vi mangler konkrete anvisninger på hvem, der er ansvarlig for de forskellige tiltag. Både på handleniveau og ikke mindst i forhold til de økonomiske behov, der vil være for at kunne opnå de ønskede tiltag og mål. På dansk og matematik området vil der være udgifter i både tid og penge til uddannelse. Dette gør sig i særdelsehed også gældende på inklusionsområdet. Her ser vi desuden også behovet for ekstra ressourcer til personaletimer for at kunne kick starte området. I den nye tildelingsmodel, skal eksklusionstaksten være med til at løse inklusionsopgaver, men så længe disse ressourcer ikke er kommet ud til skolerne, har vi ingen ekstra midler til at løfte denne opgave. Vi opfordrer til at udvalget bliver mere tydelige i forhold til ovenstående. Bestyrelsen for Fællesskolen Hoptrup- Marstrup-Vilstrup Fællesskolen hilser den nye kvalitetsrapport skabelon og procespapir velkommen og er glade for den nye aktive profilering. 7 fokuspunkter er mange, selv om fokuspunkterne ikke er nye oveni sammenflytningsprocesserne. Vi vil indarbejde punkterne i kommende skoleår dog er der også en intern prioritering tid og økonomi. Vi mener, at der bør følge økonomi med sammen med beslutninger om indsatsområder. En kompetenceudviklingsplan inden for hvert fokus punkts områder. Forventningsafklaring/ambitionsniveau? Det er vigtigt med en langsigtet strategi for kompetenceudvikling såvel 3/13

4 på det faglige som omkring inklusionsdelen, som vil komme til at stille nye krav og ændrede arbejdsmønstre for lærerne. Der er ikke en overordnet kommunal plan for efter-videreuddannelse af lærere/pædagoger i SFO. Der er ligeledes ikke en plan for de meget tids- og resursekrævende efter- videreuddannelsesforløb som f. eks. bibliotekarer, læsevejledere, AKT lærere m. fl. Indsatsområde 1: Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Det er efter vores opfattelse meget fornuftigt at lade en gruppe følge de enkelte ungeuniverser så der skabes et ensartet tilbud til kommunens unge. Der er efter vores opfattelse ingen grund til at de enkelte Ungeuniverser skal opfinde den dybe tallerken hver for sig. Dog bør det holdes for øje, at skolerne er meget forskellige og har meget forskellige muligheder for at inddrage lokalområdet omkring dem. Derfor virker 3 bullet i indsatsområdet som det ben, der bør være mest fokus på. Ungeuniverset har fyldt meget både politisk og i skolebestyrelsesarbejdet de sidste par år. Vi har nu nået et punkt, hvor ungeuniverserne er oprettede, det første hold elever er halvvejs gennem skoleåret. Personale og elever har på kryds og tværs lært hinanden at kende. Nu skal kulturen have politisk ro til at udvikle sig. Det hele er gået så stærk og for Sønder Otting skoles vedkomne, har vi yderligere haft den udfordring, at vi af økonomiske grunde måtte tage store og omfattende beslutninger kort efter, at den politiske beslutning om sammenlægningen af Hertug Hans skole og Hjortebro skole var taget. Der har været mange praktiske og presserende ting at tage stilling til i skolebestyrelsen ud over de opgaver, som normalt hører til. Der er brug for tid til at tænke visioner. Hvor vil vi hen med ungeuniverset, og hvad er vejen derhen? Tanker vi nok aldrig bliver færdige med at tænke. I øjeblikket arbejder skolebestyrelsen på principper omkring skole/hjem samarbejdet i. Det er et omfattende arbejde, da vi ikke blot skal adoptere gamle mønstre fra de to lukkede skoler vi vil benytte muligheden for en værdidrøftelse. Hvad er godt og hvad kan blive bedre - hvilken retning ønsker vi at samarbejdet mellem skole og hjem skal gå. På samme måde vil vi gerne have mulighed for at udvikle tankerne omkring ungeuniverset. Hvor er vi nu hvor skal vi hen. Vi oplever det som meget positivt og en stor styrke, at ungeuniverserne ikke skal være ens. At vores skole kan få lov til at udvikle sig i den retning, hvor vi finder vores styrker. Det er så vigtigt, at de mennesker der skal arbejde med det, får lov til at udvikle det, som de brænder for. Vi kender alle oplevelsen af, hvor forskelligt det er, at lytte til et menneske, som blot aflevere en indlært præsentation og et menneske som virkeligt brænder for emnet. Lad os dyrke dette. Det samme gælder for eleverne vi ønsker at skabe en mulighed for dem, hvor de i perioder kan beskæftige sig med emner, som de brænder for. Vi har i skolebestyrelsen også haft drøftelser omkring en bedre voksen relation. Disse tanker har brug for tid til at udvikle sig. Helt generelt har så store ændringer også behov for at bundfælde sig. Det er vigtigt at give 4/13

5 plads til, at de mennesker som skal udfører arbejdet kan følge med. At man politisk skaber mulighed for videns deling mellem ungeuniverserne ser skolebestyrelsen som en positiv ting. I arbejdet med udvikling af Ungeuniverserne må det anses for en forudsætning, at Ungeuniverserne inden for den givne politiske ramme kan udvikle sig forskelligt i både tempo og retning. Indsatsområde 2: Inklusionstænkningen/-kulturen n v. Stadion Det er bestyrelsens opfattelse at der mangler en kraftig fokusering på hvorledes inklusionen forventes implementeret på skolerne. Der er efter vores opfattelse stor mangel på uddannelse og en forventningsafstemning mellem personale og forvaltningens opfattelse af, hvad der forventes af de enkelte personaler. At der afsættes 0,5 mio.kr. til efteruddannelse er fint, men det er alt, alt for lidt, set i forhold til de forventninger, der er opstillet fra politisk hold. Der skal efter vores opfattelse en stor indsats til for at kunne inkludere elever i klasser med så store klassekvotiener, som vi arbejder med i den nye skolestruktur. Det er et mål, at alle børn føler sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber. ønsker at præcisere, at det at føle sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber ikke er muligt for alle elever indenfor almenområdet. Gram er enig i, at det er nødvendigt med efteruddannelse af lærere og pædagoger, hvis inklusionen skal lykkes, men vi mener samtidig,at beløbet som er afsat til efteruddannelse er særdeles utilstrækkeligt. Der sættes pris på, at der er afsat ressourcer til efteruddannelse af lærerne i forbindelse med inklusionstænkningen. Der skal dog være nøje fokus på hvad pengene bliver brugt på, og om der i stedet for kursusvirksomhed skal afsættes økonomi til eksempelvis en vejleder på undervisningsstedet. Gram MED Der sættes pris på, at der er afsat resurser til efteruddannelse af lærerne i forbindelse med inklusionstænkningen. At skabe en kulturforandring, der involverer så mange mennesker er ambitiøst, hvilket det også skal være. Derfor er en massiv understøttelse af lærerne i form af uddannelser vigtigt. Vi tvivler, at kr. 2,5 mio. er tilstrækkeligt - men det er en start på processen. FS Hammelev Sct. Severin Inklusionstænkningen/-kulturen fylder væsentligt mere end de øvrige områder i hverdagen. 5/13

6 Når vi sammenholder dette område med de faktuelle data, som kan udledes af kvalitetsrapporterne, må vi ligeledes konstatere, at vi gennem det forløbne år er blevet - og fremover vil blive kraftigt udfordret: - klassekvotienten er steget - antal elever, der modtager special pædagogiskbistand i specialklasser er steget - antal elever i specialskoler er steget - antal elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er steget - at tiden til lærernes efter- og videreuddannelse er faldende Samtidig må vi konstatere, at selvom diverse arbejdsgrupper gennem de sidste par år har arbejdet med inklusion, så har det ikke udmøntet sig i konkrete handleplaner. Vi mangler for alvor en kobling mellem ønsket om at arbejde med inklusion og helt konkrete tilgange til arbejdet helt ude i klasseværelserne. En samlet skolebestyrelse opfordrer derfor til, at der igangsættes en handleorienteret proces, der understøtter inklusionstankegangen som det væsentligste indsatsområde. Vores bekymring er, at det styrende princip i inklusionen fremover bliver økonomien, fordi vi er meget fokuserede på konsekvenserne af den nye tildelingsmodel, og fordi medarbejderne og lederne mangler fokus på og konkret viden om, hvordan der kan arbejdes med inklusion. Hvis vi ikke bliver mere handlekraftige på inklusionen, kommer vi til at tabe mange elever/meget økonomi, ligesom vi heller ikke opnår den kompetenceudvidelse, som er nødvendig for, at skolerne i samarbejde med forældrene reelt kan komme til at arbejde med inklusion. Med den faktuelle udvikling i nedadgående retning, som er fundet sted på skoleområdet, anbefaler vi det politiske udvalg at afstemme målene med realiteterne. Gør inklusionstænkningen/-kulturen til det væsentligste indsatsområde, så vi kan skabe reelle forandringer og nye initiativer på området. Sammenlignet med tidligere har alle skoler i dag højere klassekvotienter den udvikling bevirker, at vi får flere stille elever, mindre tid til de svage elever, vanskeligere ved at håndtere de særlige elever mv. En indsats her vil afstedkomme vedvarende forandringer, som i langt højere grad vil gavne elevernes faglige udvikling og skabe en bedre trivsel i hverdagen og dermed vil der også ske en styrkelse af de øvrige oplistede punkter. Med den stramme økonomi vi i disse år arbejder med på skolerne, så er tiden ikke til mange og brede indsatser. Stor bredde i et kort tidsperspektiv er som regel godt for samvittigheden, men ikke nødvendigvis for læringen. 6/13

7 På skolerne har den stramme økonomi lært os, at vi er nødt til at arbejde i med en skarpere prioritering af indsatserne for at nå målene. Det vil vi bede jer om at medtænke i jeres beslutninger. FS Favrdal- Fjelstrup synes, at der er skabt et godt overblik over de ønskede indsats områder. Der er mange indsatsområder. Indsatsområder, der hver især kræver fordybelse/udvikling og tid til dette. Det foreslås derfor, at de nævnte indsatsområder ses i et flerårigt perspektiv. ønsker, at der i indsatsområderne gives mulighed for forskellig udvikling i de enkelte skoler. Udvikling der forankres i de enkelte skolers egenart og ønsker, og hvor prioriteringen foretages af den enkelte skole. Der er varslet en folkeskolereform. Denne reform vil kræve tid og kræfter at implementere, og dette bør medtænkes når den endelige handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev efter denne høring udarbejdes. MED Favrdal- Fjelstrup MED finder, at der er skabt et godt overblik over de ønskede indsats områder. Der er mange indsatsområder. Indsatsområder, der hver især kræver fordybelse/udvikling og tid til dette. Det er derfor vigtigt for MED, at de nævnte indsatsområder ses i et flerårigt perspektiv, så der er tid til at arbejde med at udvikle områderne, herunder også tid til relevant videreuddannelse. MED ønsker, at der i indsatsområderne gives mulighed for forskellig udvikling i de enkelte skoler. Udvikling der forankres i de enkelte skolers egenart og ønsker. Ved egenart tænkes bl.a. på: De faglige/pædagogiske kompetencer Elevsammensætning Bygninger Udenoms arealer Der er varslet en folkeskolereform. Denne reform vil kræve tid og kræfter at implementere, og dette bør medtænkes når den endelige handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev efter denne høring udarbejdes. opfatter denne opgave som værende meget vigtig. Hensynet til barnet bør altid stå først. Opgaven er en balancegang. Der er på den ene side politisk skabt en økonomisk faktor, som vi kan frygte vil få for stor betydning i en skoleverden, hvor alle skoler skal spare. At skulle inkludere elever i normalklasser elever som tidligere kom i andre tilbud må ikke gå ud over de elever, som allerede er i klasserne. Desværre kan skolebestyrelsen frygte, at risikoen herfor er meget stor, når det samtidigt er et faktum, at klassekvotienten er steget og efter- og vi- 7/13

8 dereuddannelse for lærer er faldet. Optimalt bør lærerne være rustet til opgaven inden opgaven gennemføres. Vi kan frygte den situation, at en elev som inkluderes ikke får det optimale tilbud og at specielt de nemme børn går tabt i processen. Samtidig har vi på yderligere den udfordring, at det socioøkonomiske tal for vores område, er det højeste i kommunen. Der foreligger et tal på skoleområdet, som er gældende for klasse, hvilket dog betyder, at elever fra de omkringliggende skoler, hvorfra vi får elever i klasse, ikke ubetydeligt hæver vores socioøkonomiske tal i positiv retning. Sammenligner man tallet på skoleområdet, med tallet for børnehaverne i s skoledistrikt, så er det rent ud sagt skræmmende. Det er fra disse daginstitutioner vi får eleverne ind i 0. klasse. De socioøkonomiske tal er henholdsvis 134,97 for og 236,41 for Børnehaverne i s skoledistrikt. Set i lyset af dette, mener skolebestyrelsen, at man politisk bør være opmærksom på, at skole formenligt har en større udfordring på klasse området, sammenholdt med andre skoler. Vi vil gerne opfordre til, at man udregner de socioøkonomiske tal gældende udelukkende for årgang, gerne på alle ungeuniverserne. Vi anser opgaven for at være en meget tung økonomisk post, uanset om vi kan inkludere alle elever eller ej. I forhold til de fysiske rammer, har, klasse afdelingen, en udfordring i forhold til inklusion. Det er svært at skabe rum, både til gruppedeling og til den ro/stilhed, man som elev kan have behov for. Arealerne indendørs er fuldt ud udnyttet. Vi har i skolebestyrelsen den opfattelse, at lærerne kan være meget begrænsede i, hvilke pædagogiske muligheder de kan benytte sig af, pga. de fysiske rammer. Eks. mulighederne for elevernes placering i klasseværelset. I forhold til rammerne udendørs findes der ligeledes ingen muligheder for at trække sig. Afdelingen råder over en klassisk gammel skolegård og eleverne har mulighed for, sammen med et par lærer, at gå over på Thors. Vi kan være bekymrede for, at de fysiske rammer på sigt kan medvirke til stress blandt eleverne og være en yderligere udfordring for elever med særlige behov. Den overordnede kommunale strategi formålet bør fremstå tydeligere, skarpere og mere konkret. Efter-/videreuddannelse er nødvendig. Denne skal gerne nå bredt ud og involvere så mange som muligt. For at skabe/opbygge en inklusionskultur bør efter-/videreuddannelsen foregår i praksis ude decentralt og berøre alle medarbejdergrupper i B&F. BUPL Sydjylland BUPL Sydjylland finder, at handleplanen kan styrke inklusionsbestræbelserne. Særligt hvis pædagoger og lærere arbejder sammen på alle klassetrin. Børn med særlige behov har brug for, at der er pædagoger til stede i barnets skoletid. Pædagoger er de bedste garanter for en tidlig, helhedsorienteret forebyggende indsats overfor børn med særlige behov. Det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger, lærere og forvaltning skal sikre, at barnet får en tryg og stabil opvækst. 8/13

9 Pædagogerne arbejder med forebyggelse ved at skabe inkluderende børnefællesskaber og opsætte pædagogiske støttesystemer for børn med særlige behov. Pædagogerne har opmærksomhed på barnets trivsel, udvikling og læring i sociale sammenhænge. Pædagogerne har jævnlig dialog med forældre i forhold til den forebyggende indsats og kvalificere støtten til barnet ved at medvirke til, at afdække barnets kompetencer og muligheder. Bestyrelsen for Fællesskolen Hoptrup- Marstrup-Vilstrup Inklusion bliver den store udfordring. Der er givet pulje til efteruddannelse af området. Bestyrelsen foreslår, at der samtidig med beslutning om fokusområder, laves handleplan for kompetenceudvikling, så det er eftervidereuddannelsen er medtænkt fra start, og således at det fremgår tydeligt, hvilke forventninger der kommunalt set er til fokusområder, og at det ses i resursetildelingen Indsatsområde 3: Læsning er enige i, at læsning er af afgørende betydning for elevernes skolegang. Derfor er det glædeligt med fokus på dette fra centralt hold. Det bør være alles mål, at samtlige elever flytter sig i forhold til deres læsefærdigheder. bakker op om det fortsatte fokus på læsning. Ligeledes har vi oplevelsen af, at læseskub er en super god investering, som vi simpelthen ikke kan undvære. At man i kvalitetsrapporten kan læse, at der er en tendens til, at det generelle læseniveau falder gennem skoleforløber viser modsat, at indsatsen i de mindre klasser er en succes. Det øgede fokus og erfaringer på området virker. Rapporten viser også, at der er et behov for øget fokus i de ældre klasser, så læsningen holdes ved lige. Ingen bemærkninger Indsatsområde 4: Matematik MED-udvalget ved Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Det er vores opfattelse at der på linje med læsevejlederen bør være en matematikvejleder på hver matrikel, specielt på er det problematisk med kun én matematikvejleder. Ligeledes opfordrer vi til at der indføres en matematikevalueringstest i børnehaveklassen på linje med IL-Basis i dansk. Det er positivt, at der er fokus på matematik som et indsatsområde, da der er behov for en udvikling på området. Det er et konstruktivt mål, at der skal ansættes en matematikkonsulent samt oprettes et matematikvejledernetværk. Det vil være til gavn for skolerne i deres arbejde med fagområdet. 9/13

10 Gram BUPL Sydjylland Bestyrelsen for Fællesskolen Nustrup Sommersted Vedr. matematikvejleder. rne fik tidligere tilført økonomiske midler til uddannelse af en læsevejleder. Når det er beskrevet, at hver skole udpeger en matematikvejleder, så forventes at ressourcer for uddannelse følger med. kan tilslutte sig et øget fokus på området. Et tilbud i stil med læseskub anses som et rigtig godt tiltag. Spændende godt med fokus på netop dette faglige område BUPL Sydjylland ser frem til, at pædagoger og lærer i langt højere grad end i dag samarbejder om at skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Hvor pædagoger byder ind med pædagogisk faglighed i undervisningen, ved blandt andet at have viden om læringsstile og sociale tiltag til gavn for børn og de unge. Uddannelse af matematikvejledere, samt ansættelse af en konsulent på området er et godt og tiltrængt løft på dette område. Indsatsområde 5: Udvikling af Børneuniverser MED-udvalget ved Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal stiller spørgsmål ved fleksibel skolestart. Hvad er formålet med denne metode? Udover en økonomisk besparelse, kan vi ikke få øje på fordele ved denne model? Det virker logisk med pilotprojekter, men vi ser gerne at der informeres omkring modellen og hvad formålet skulle være. I forhold til Børne-og Junioruniverser er der brug for at få sat fokus på, hvad man kan gøre for at tiltrække mandlige lærere til området. Det er en uheldig tendens, hvis kønsfordelingen på Børne- og Junioruniverserne bliver ekstrem skæv, da der er behov for tilstedeværelse af begge køn i det professionelle arbejde. er meget positiv over, at børneuniverset bliver dagsordensat. Både forældre og bestyrelsen har haft en oplevelse af, at de yngre børn har været glemt til fordel for de unge i ungeuniverserne. Da skole deltager i pilotprojekt omkring fleksibel skolestart, ser vi i bestyrelsen frem til muligheden for at deltage i dette vigtige arbejde. Som skolebestyrelse er det vigtigt for os, at benytte muligheden for at komme med vores input til, hvad vi finder bedst for vores børn. Projektet vil samtidig automatisk medføre, at man har 10/13

11 fokus på samarbejdet med daginstitutionerne i området. I forhold til Børneuniverset er det igen meget vigtigt at gøre opmærksom på, at vi har en stor udfordring i forhold til de socioøkonomiske tal. Vi har i vores skoledistrikt en andel af tunge familier, som øger behovet for en ekstra indsats. Samtidigt har sammenlægningen mellem Hertug Hans og Hjortebro medført store udfordringer pladsmæssigt. Rammerne er desværre ikke optimale. På nuværende tidspunkt kan det desværre se ud til, at de udfordringer, som bl.a. de fysiske rammer har medført for 0. klasserne i dette skoleår påvirker søgningen til skolen i det kommende skoleår. Det er vi i skolebestyrelsen rigtig kede af. Vi oplevede en rigtig god søgning til skolen i dette skoleår og det er naturligvis i den retning, vi gerne ser udviklingen gå. Vi må dog erkende, at uanset hvor stor en vilje der findes blandt ledelse og personale, for at få det bedste ud af de rammer der forefindes, så ændre det ikke på det faktum, at skolen er over 100 år gammel og naturligvis ikke bygget til at opfylde de krav, som nutidens skole stiller. BUPL Sydjylland Rart med fokus på området BUPL Sydjylland er enige i vigtigheden af en tværgående indsats i alle dele af Børneuniverset og at fokus på vidensdeling vedr. inklusion prioriteres højt. BUPL Sydjylland er af den opfattelse at pædagogerne i den sammenhæng er en vigtig aktør, der med deres pædagogiske faglighed skaber inkluderende børnefællesskaber. Pædagogerne er samtidig gode til, at formidle erfaringer og viden fra de forskellige arenaer, herunder undervisning, frikvarter og SFO-tid. Folkeskolens lærere og pædagoger skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det kræver dygtige pædagoger, lærere og ledere i folkeskolen. Undervisningsopgaven og den pædagogiske opgave deles mellem lærere og pædagoger, således at eleverne profiterer af de to professioners faglighed. Dette kræver dygtig og målrettet ledelse en flerfaglig ledelse en relevant professionsfaglig ledelse af begge faggrupper samlet i en fælles teamledelse. Det viser en række undersøgelser, som har fokuseret på, hvad der skaber det gode pædagoglærersamarbejde til gavn for børnenes trivsel og læring. ns faglige arbejde skal ledes af ledere med indgående kendskab til faglighederne, og samtidig skal disse ledere kunne se skolen som en helhed, hvor forskellige professioner supplerer hinanden. 11/13

12 Indsatsområde 6: Udvikling af Junioruniverser Tankerne med at inddrage foreninger og frivillige hilses velkommen, dog skal der holdes fokus på alle børns adgang til disse tilbud. Det skal ikke være op til forældrenes økonomi om børn i skoletiden kan deltage i f.eks. musikskoletilbud. Vi hilser arbejdet med brobygning velkommen, og ser frem til at få dette startet op. er meget positiv over, at Junioruniverset bliver dagsordensat. Både forældre og bestyrelsen har haft en oplevelse af, at de yngre børn har været glemt til fordel for de unge i ungeuniverserne. I forhold til inklusion har skole de samme udfordringer i junior universet, som tidligere nævnt de udfordringer som følger at de socioøkonomiske tal og udfordringerne i forhold til de fysiske rammer. I forhold til overgangen mellem juniorunivers og ungeunivers, har vi både en fordel og en udfordring i, at skolen huser begge afdelinger. Fordelen består i, at vi har den samme ledelse, skolebestyrelse og økonomi som skal skabe rammen omkring overgangen. Ulempen består i, at universerne ikke er placeret samme sted, halvdelen af lærerne på Ungeuniverset har aldrig arbejdet på hverken Hertug Hans eller Hjortebro, hvorfor de ingen kendte kolleger har på klasse afdelingen. Dette medfører udfordring i, at opleve afdelingerne som en samlet skole. Som skolebestyrelse kan vi se en fordel i den mulighed, vi naturligt har, i at der kan skabes et samarbejde på tværs af afdelingerne, så ikke blot lærerne bibeholder en føling med den røde tråd i fagene fra klasse, men så også eleverne bibeholder muligheden for den pædagogiske læring der findes i, at omgået hinanden på tværs af alder, eks. i form af venskabsklasser. Som ungeuniversskole er vi så heldige, at vi fortsat har mulighed for dette, da vi fortsat er en klasse skole. Tanken om at skabe et samarbejde mellem skole og fritidsliv i Junioruniverset er både spændende og interessant. Dette er tanker, som vi allerede har i forhold til Ungeuniverset. Samtidigt falder det rigtig fint sammen med, at vi på sønder Otting skole oplever en stor interesse for at udvide klubben til at inkludere flere klassetrin. Rart med fokus på området 12/13

13 Indsatsområde 7: Overgange i barnets/den unges liv BUPL Sønderjylland Det er vores opfattelse at overgangene mellem de nye universer er af meget stor vigtighed og derfor er det glædeligt at der holdes fokus på dette. Specielt overgangen fra Junior til Ungeunivers er en udfordring for, da der kommer elever til skolens Ungeunivers fra mindst 3 Junioruniverser. Der er udfordringer i at få stillet forventningerne op overfor afgivende skole og os som modtagerskole. Ikke kun fra andre skoler men også mellem vore egne matrikler. At vi deltager i pilotprojektet omkring fleksibel skoldestart, vil automatiks medfører en særlig fokus på overgange fra børnehave til Børneunivers. I forholdt til overgange fra Juniorunivers til Ungeunivers har allerede et positivt samarbejde med bestyrelserne i Fællesskolen Hoptrup/Marstrup/Vilstrup og Fællesskolen Starup/Øsby, hvor vi mødes flere gange i løbet af et skoleår. opfatter alle overgangene fra børnehave til ungdomsuddannelse som værende et vigtigt arbejde vi positivt vil bidrage til. Godt med fokus på området Pædagoger er brobygger og et skolebarn indgår i mange forskellige kontekster på en dag. Pædagogen i skolen medvirker til et helhedssyn på barnet ved både at se barnet i skolen og i SFO ens mere frie rammer og ved at have daglig kontakt til de fleste forældre. Den viden om barnet kan pædagogen bruge til at skabe tryghed i de forskellige overgange. Pædagogen kan bygge bro mellem overgangen fra daginstitution til skole, mellem morgentid/skoletid/ SFO-tid/hjemmetid, og kan skabe sammenhæng for det enkelte barn. Det er meget givtigt, at der er en voksen, som følger barnet og ser dets mangeartede kompetencer, der kommer til udtryk i de forskellige sammenhænge barnet befinder sig i. Et barn kan for eksempel have svært ved matematik, men elske at lege med LEGO i SFO en. Pædagogen kan understøtte dette ved at kombinere matematik med LEGO-leg og dermed styrke barnet. Det er også en fordel for skolehjem-samarbejdet, at pædagogerne ser forældrene næsten dagligt i SFO en. Pædagogen arbejder med brobygning ved, at bruge sin faglighed og sit kendskab til børnene gennem skoledagen og overføre metoder, muligheder, oplevelser med barnet til nye sammenhænge. 13/13