Idræt t i skolen - før, nu og i fremtiden

Transkript

1 Idræt t i skolen før, nu og i fremtiden 1

2 Idrætsfaget under lup Rød d Tråd, synlig ledelse, muligheder frem for begrænsninger, liniefagsuddannede lærere, efteruddannelse, fagudvalg, teamsamarbejde, synlighed, faglighed, fælles f mål, evaluering, medbestemmelse, procedurer ved fravær r etc. Dette er blot nogle af mange nøgleord, n for at din skoles idrætsundervisning udvikles. Da idrætsfaget på min skole viste trætheds theds- og svaghedstegn, valgte vi at sætte s fokus påp faget, således s idræt t atter kunne blive et højstatusfag,, der var populært at have. Og som man ikke kunne drømme om at pjække fra. Fagets status blev beskrevet og mange visioner sås dagens lys. (Se selvevalueringsmodellen i Børge B Kochs oplæg) 2

3 Rød d Tråd d i Idræt For at opfylde mål m l og visioner blev en arbejdsgruppe af ildsjæle le nedsat. I denne arbejdsgruppe deltog jeg, i min egenskab af skoleleder, med et stort bankende hjerte for idrætsfaget. Retningslinier for arbejdsgruppen blev aftalt og rollerne fordelt. For overskuelighedens skyld valgte vi at sætte s deadlines for de mange mål m l og visioner vi havde for faget. Den samlende faktor for hele projektet var udarbejdelsen af Aarupskolens Røde Tråd d i Idræt. En lokal læseplan, l der skulle garantere fagets udvikling og progression påp flere niveauer. Vores Idrætsbibel udviklede sig hurtigt til en succes, som mange skoler landet over rekvirerede til inspiration for arbejdet med at sætte s fokus påp skoleidrætten. 3

4 Ledelsen påp banen Ret hurtigt erkendte jeg min betydning og rolle som leder, såfremt s projekt Rød R Tråd d skulle blive en succes. Uden ledelsens nærvn rvær, r, fysiske tilstedeværelse og engagement, vil projektet fåf svære overlevelsesbetingelser, sås det kræver at man er villig til at ofre sig for sagen. Et faktum evalueringsrapporten Idræt t i Folkeskolen fra 2004 (se Børge B Kochs oplæg) flere steder påpeger p peger og giver anbefalinger på. p Derfor involverede jeg mig yderligere i arbejdet og var villig til t at prioritere og finde de nødvendige n midler, såvel s time- som kroner/ørerm rermæssigt,, når n arbejdsgruppens repræsentanter velbegrundede og veldokumenterende mødte m op med ønsker. For ikke at skabe ulighed i forhold til andre fag, besluttedes det d at samtlige fag påp skolen skulle have en Rød R d Tråd. I skrivende stund har over halvdelen af skolens fag (primært rt de praktisk-musiske) deres egen lille bibel med råd, r vink og vejledning, der skal styrke fagligheden og styrke fagets status. 4

5 Søg g muligheder frem for begrænsninger Midt i en travl administrativ hverdag måm lederen prioritere og vedkende sig sit pædagogiske ansvar. Ledelse er et spørgsm rgsmål l om prioritering, og ofte er det sås lidt der skal til. Tit mødes m man af velbegrundede krav om flere timer til fagene. Således S også idrætsfaget. Svaret er som oftest negativt, da også andre fag har samme ønske og hvor skal ressourcen sås komme fra. Opgaven består r i at se muligheder i stedet for begrænsninger. Et par håndgribelige h konkrete eksempler påp dette kunne være: v - At have dobbeltlektioner i stedet for enkeltlektioner, giver mere fri tid til undervisning. - At når n r fagfordelingen foregår, r, kan idrætsl tslærerne, når n r det er fagligt forsvarligt, byde ind med mere og andet end idrætsfaget påp klassen/årgangen. Det giver større og bedre mulighed for at bytte lidt rundt påp timerne og åbner op for tværfaglige samarbejder. 5

6 Faglig ledelse Især r omkring ansættelser, fagfordeling, vikarpåsætning og andre lignende prioriteringsopgaver, har ledelsen en afgørende finger med i spillet. Efterfølgende bør b r man støtte tte sine lærere l i forbindelse med tildeling af tid til bl.a. fagets præsentation påp diverse forældre og elevmøder. Også arbejdet med at implementere fælles f mål, m lave årsplaner, evaluere, elevplaner, udtalelser etc. bør b r have ledelsens fulde bevågenhed. Endvidere bør b r ledelsen være v synlig i forbindelse med anderledes tilrettelagte dage, såsom som Trimdag,, skolefodbold, etc. Se vedlagte idéliste liste. Ofte er det de små ting i hverdagen, der gør g r den store forskel. Vigtigst er det, at man viser faget respekt, sås sker der automatisk noget tilsvarende i forældre ldre og elevkredse. 6

7 Starthjælp ydes Der er lige sås mange steder at starte, som der er skoler i Danmark. Hvad der er rigtigst for netop din skole, afhænger af de betingelser, du kommer frem til efter din statusbeskrivelse, samt hvilke ressourcer du råder over nu og i fremtiden. Undertegnede har hjulpet flere skoler i gang med arbejdet og stiller sig gerne til disposition for DIN. Som tidligere nævnt, n er det ikke blot idrætsfaget jeg kan hjælpe påp vej. Opskriften virker påp samtlige skolefag. Ønsker du at vide mere om praksis i relation til skoleledelse, kan n jeg kontaktes gennem: SKUDs udviklingsafdeling CVU SønderjyllandS Lembckesvej Haderslev Telefon: Fax: SKUD-udvikling@cvusonderjylland.dk Eller på: p Telefon: Aarupskolen sojak@assens.dk 7

8 Rød d Tråd d i idræt 8

9 Formål l for rød r d tråd d i i Hvorfor? Primært rt for at styrke fagligheden Rød d tråd d i er et supplement til fælles f målm Råd d tråd d i er et redskab til at opnå faglig progression når n r og hvis klassen udsættes for lærerskiftl Rød d tråd d i er med til at synliggøre faget og dermed medvirke til at styrke fagets status i elev- forældre ldre- lærer- og lederkredse Hvordan? Et udvalg (fagteam( fagteam) ) nedsættes m.h.p.. at udarbejde fagets røde r tråd. Der er til hvert projekt tilknyttet en lederkontakt. Flere fag er i gang yderligere venter. 9

10 Rød d Tråd d idræt Målet med rød r d tråd: At fåf implementeret Fælles F Mål M l i idrætsundervisningen. Med udgangspunkt i Rød R d Tråd, at lave årsplaner der indeholder handleplan, målbeskrivelser og evalueringsdel. Denne kan/bør r være v gældende g for trinmålenes løbetid. At oprette en idébank bank,, der kan anvendes. Samtlige idrætsl tslærere er underlagt den røde r tråd. At udnytte idrættens force som det ultimative fag når n r det gælder g arbejde med de almene kompetencer. At markere at skoleidræt t ikke er det samme som foreningsidræt. At give ideer til hvordan idræt t med en offensiv indsats kan byde aktivt ind i årsplanerne påp flere niveauer Projektmæssigt, Tværfagligt, I dagligdagen etc. 10

11 Rød d Tråd d tager sit udgangspunkt i de synoptiske opstillinger i Fælles F Mål. M Rød d Tråd d skal indeholde en visionsdel. Rød d Tråd d er en vejviser og idébank med øvelser/aktiviteter kategoriseret i relation til de synoptiske opstillinger og som dækker d de tre hovedområder der i målene: m krop hoved kultur. 11

12 Indholdsdebat i idræt Et samarbejde mellem skoleledelsen og idrætsl tslærerne Køreplan: Skoleledelsen og faggruppeformanden mødes. m Skoleledelsen og fagudvalgsformanden holder møde m med faggruppen. Skoleledelsen og faggruppeformanden mødes m igen. Visioner og mål m l opstilles Faggruppen inddrages efterfølgende. En 3-årsplan 3 udarbejdes. 12

13 På Aarupskolen har vi følgende f fokuspunkter: År r 1: Opbyg en evalueringskultur i idræt Fælles mål m l /CKF Progression Elev-medbestemmelse År r 2: Teori i undervisningen Læringsmål for klassen/enkelte elever År r 3: Skærpede krav til årsplanerne Holddeling Idræt t som tværfaglig partner 13

14 FORGLEMMELSE NAVN Aarupskolen d. KLASSE Har d., samt d. lånt l idrætst tstøj/håndklæde de af skolen, da han/hun havde glemt at medbringe sit eget. Sedlen afleveres i underskrevet stand til idrætsl tslæreren. HUSK ALTID AT HAVE IDRÆTST TSTØJET MED TIL TIMERNE. Med venlig hilsen IDRÆTSL TSLÆRER FORÆLDREUNDERSKRIFT 14

15 Vejen til måletm En sikker genvej til målet m kan hentes i nedenstående ende Idékatalog til synliggørelse af idrætsfaget tsfaget: Idrætsl tslæreren deltager i klassens forældrem ldremøder der hvert andet eller tredje år. Ved skolestart i 0. og/eller 1. klasse præsenterer idrætsl tslæreren sig og beder forældrene om at anskaffe sig bold, sjippetov, hinkesten etc. (evt. sponseret af skolen). Idrætslige klassearrangementer, elev/forældre. ldre. Klassen anskaffer sig aktivitetstasker til frikvarterer. Klasseskovture. Idrætslektier gives for bogligt/fagligt/fysisk. Afholde fagudvalgsmøder. der. 15

16 Vejen til måletm En sikker genvej til målet m kan hentes i nedenstående ende Idekatalog til synliggørelse af idrætsfaget tsfaget: Idrætsl tslæreren deltager i klassens forældrem ldremøder der hvert andet eller tredje år. Ved skolestart i 0. og/eller 1. klasse præsenterer idrætsl tslæreren sig og beder forældrene om at anskaffe sig bold, sjippetov, hinkesten etc. (evt. sponseret af skolen). Idrætslige klassearrangementer, elev/forældre. ldre. Klassen anskaffer sig aktivitetstasker til frikvarterer. Klasseskovture. Idrætslektier gives for bogligt/fagligt/fysisk. Afholde fagudvalgsmøder. der. Synliggør r idrætsplanen, ved at give eleverne den med hjem. Inddrage udenomsmiljøet et/indemiljøetet m.h.p.. praktisk/fysisk udfoldelse. Åbne gymnastiksalene i frikvartererne. Arrangere idrætsst tsstævner med omegnsskolerne. Årets heldagsgæstel stelærer. Valgholdet/idrætsklassens tsklassens idrætsfestival for eksempelvis indskolingen. Projektopgaver. Udgive forældre/elevfolder/ ldre/elevfolder/årsplan rsplan til klasserne. 16

17 Spørgeguide til eleverne del 1 Alsidighed i undervisningen Hvad indeholder en god idrætstime for jer? Hvordan vil I beskrive jeres idrætstimer i forhold til forskelligheden i aktiviteter og discipliner? Har I prøvet mange forskellige aktiviteter/discipliner? Hvad siger I når n r læreren l kommer og vil have jer til at lave noget I ikke kender? Er I positive overfor nye idrætsgrene/aktiviteter? Hvad betyder det for jer at undervisningen er forskellig/at I ikke ke får f r lov til det samme hver time? (Får r I mere eller mindre lyst til idrætstimerne? Gør G r det timerne mere interessante, udviklende, osv., eller mere uinteressante, mister m I lysten?) Vi har spurgt nogle gymnasieelever hvad de mener om medbestemmelse se i idrætsundervisningen i folkeskolen. Og der var flere der pegede på p flertallets- tyranni og ensformighed. Altså at dem der råber r højest h er dem der bestemmer og de bestemmer ofte fodbold eller andet boldspil. Er det et billede e I kan nikke genkendende til? 17

18 Spørgeguide til eleverne del 2 Teoretisk dimension i undervisningen Hvad forstår r I ved teori i forbindelse med idræt? (Eksempelvis: Fysiologi, sundhedslære, indlæring af tekniske færdigheder, f spilleregler, taktik) Hvilken rolle/hvor stor en rolle spiller teori i idrætstimerne? Kan I nævne n eksempler på timer hvor der har været v noget teori (fx tests)? Har de været v positive oplevelser? Hvad ville I sige til at der var bøger b i idræt, at I fik lektier for, at I skulle aflevere opgaver? 18

19 Spørgeguide til eleverne del 3 Tværfaglige samarbejdsprojekter Har I deltaget i tværfaglige projekter hvor idræt t har været v et af fagene? Hvis ja: hvordan (undervisningsforløb, temadage, studieture, o.l.) gav det noget fagligt? Kan I lide at deltage i tværfaglige samarbejdsprojekter hvad er godt, hvad er skidt? Bør r der være v mere tværfaglig undervisning? Hvorfor? 19

20 Spørgeguide til eleverne del 4 Formål l med faget idræt Hvad er formålet med idræt t i folkeskolen? Eksempelvis: Afbræk k påp den boglige undervisning At have det sjovt Udvikle kropslige færdigheder f og kompetencer Udvikle teoretiske kundskaber og færdighederf Udvikle en sund livsstil Udvikle forudsætninger for at indgå i et forpligtende fællesskab Lære at udtrykke sig med kroppen At fåf alsidige idrætslige oplevelser At kunne forholde sig til normer og værdier v knyttet til idræt Få lyst til at dyrke idræt t i fritiden Hvad er det vigtigt at lære l i idræt? Og hvad synes I at I lærer? l Hvad lærer l I om kroppen? Hvad er det bedste ved idræt t i folkeskolen? 20

21 Spørgeguide til eleverne del 5 Forskellige forudsætninger Bliver der taget hensyn til, at I har forskellige baggrund/forudsætninger for at deltage i undervisningen (fx forskellige erfaringer med sport, handicap, h vægtproblemer o. l)? Hvordan? Hvad betyder det/hvilke konsekvenser har det for undervisningen? Hvordan kan der tages mere hensyn til forskellig baggrund/forudsætninger? Er undervisningen delt i aktiviteter for drenge og piger? Er det i sås fald en fordel eller en ulempe (særligt hvis de ser idræt t som en rekreativ aktivitet, er det sås en fordel) Hvorfor? 21

22 Spørgeguide til eleverne del 6 Medbestemmelse/indflydelse Hvordan er I med til at bestemme i idrætsundervisningen? (Involvering i undervisningen fx. opvarmning eller valg af idrætsgren) Hvor ofte er I med til at bestemme? Hvad betyder medbestemmelsen for undervisningen? ( Mere interessant, relevant, motiverende) Vi har spurgt nogle gymnasieelever hvad de mener om medbestemmelse se i folkeskolens idrætsundervisning. Og der var flere der pegede påp at medbestemmelse ofte fører f til at man laver det samme gang efter gang. Man bliver ikke tvunget til at prøve noget nyt og dermed lære l noget nyt. Hvad siger I til sådan s et synspunkt? Er det godt med medbestemmelse? 22

23 Spørgeguide til eleverne del 7 Fagets status Synes I idræt t er et vigtigt fag? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan prioriterer I idræt t i forhold til andre fag? Hvordan er fraværsprocenten rsprocenten i idræt t sammenlignet med andre fag? (Vi ved der er en del) Hvorfor er der fravær r i idræt? 23

24 Spørgeguide til eleverne del 8 Fagets status del 2 Hvad skulle man gøre g for at fåf flere til at komme til idrætstimerne? Og hvem skulle gøre noget? Eksempelvis: Ændre indholdet i undervisningen Holdningen til idræt t skal ændres Inddrage teori/test Begrænsning af valgfrihed for derigennem at højne h fagets status Involvering af klasselærer Formulering af regelsæt Mere synlige idrætsl tslærere ved forældrem ldremøderder Karakterer/standpunkter (praksis påp en af de selvevaluerende skoler) Styrke det sociale element i undervisningen Hvordan kan idrætsfagets status blive højere? h 24

25 Spørgeguide til eleverne del 9 Omklædning og bad Hvordan er badeforholdene påp jeres skole? Hvorfor tror I der er sås mange elever der ikke kan lide at bade/glemmer deres håndklæde? de? Hvad kunne man gøre g for at fåf eleverne til at huske håndklh ndklædet? det? Har I oplevet mobning i omklædningsrummet? En god idrætsl tslærer Hvad gør g r en idrætsl tslærer til en god idrætsl tslærer? ( Hvad vægter v højest: h de pædagogiske eller de faglige evner?). Afslutning Har I nogen kommentarer til dette interview? Er der noget vi mangler at komme ind på?? Noget I sidder og brænder inde med? 25

26 Forældrefoldere 26

27 Til forældre i 2. klasse. Orientering om idrætsundervisningen påp Aarupskolen Formål: Formålet med Aarupskolens idrætsundervisning er at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelse og erfaringer opnår r færdigheder f og tilegner sig kundskaber. Via et kontinuerligt forløb b med stigende elevmedbestemmelse og medansvar, skal eleverne opnå glæde og lyst til at bevæge sig alene, og sammen med andre. Eleverne skal forstå idrættens betydning for sundhed, levevilkår r og livsstil, for at erfare hvad der er væsentligt v for den enkelte. Princip for idrætsundervisningen: Idrætsundervisningen skal give mulighed for opnåelse og tilegnelse af kundskaber. Idrætsfaget tsfaget/kroppen inddrages som en naturlig del af hverdagen i såvel s undervisningen, som i frikvartererne. Der etableres samarbejde med de lokale foreninger. Der arrangeres fælles f idrætsarrangementer for hele skolen, samt deltagelse i stævner for mindre grupper. I indskolingen tildeles der timer til motorisk træning for hele klasser, samt opfølgning af denne påp mindre hold. 27

28 På Aarupskolen vil elever i skoleforløbet 0 2 kl. bl.a. blive undervist i følgende: Udgangspunkt for denne gruppe er de naturlige bevægelser og grundmotorikken. Der startes påp børnenes niveau med vægt v påp udvikling af bevægelsesgl gelsesglæde og fantasi. De motoriske færdigheder f stimuleres. Gennem legebetonet undervisning udvikles kendskab til egen krop og muligheder. Fokusområder er eksperimenteren,, leg og bevægelse. I anden klasse udbygges aktiviteternes sværhedsgrad og indhold. Man leger, eksperimenterer, træner, øver, skaber, samarbejder og konkurrerer gennem forskellige aktiviteter. I løbet l af skoleåret deltager eleverne i 2. klasse i følgende f arrangementer: : Trimdag klasse kl : Udendørs idrætsdag klasse kl Retningslinier for deltagelse i idræt Mød d omklædte til timerne. Som hovedregel varer udesæsonen sonen fra sommerferien til efterårsferien rsferien og fra påskeferien til sommerferien. Husk passende tøj t j og sko som kan / måm benyttes til både ude og inde ( især r påp dage hvor der kan være v tvivl om du skal være v ude eller inde ). Har du glemt dit idrætst tstøj,, låner l du tøj t j af skolen. 28

29 Bad Bad efter fysisk anstrengelse er yderst vigtigt. Du får f r skyllet sveden af kroppen og dufter derfor bedre. Samtidig undgår r du en usund afkøling, der kan medføre forkølelsessygdomme. Har du glemt dit håndklh ndklæde, de, sås har SJ et lille lager du kan låne l fra. Eller også må du låne l hos en kammerat. Skal du fritages fra badning, kræver det en skriftlig meddelelse fra dine forældre. Fritagelse for idræt Der gør g r det i øvrigt også hvis du skal fritages for at deltage fysisk aktivt i timerne. Fritagelse gælder g kun fysisk deltagelse ikke din tilstedeværelse. Ved fritagelse af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor. På Aarupskolen er idrætsundervisningen tilrettelagt således, s at man også tilegner sig viden ved at lytte med, selvom du ikke er fysisk aktiv. Skolens samværsregler er ligeledes gældende g her. 29

30 Tilbud til fritagne elever Hvis eleven er fritaget for fysisk deltagelse, tilbydes andre aktiviteter såsom: s som: Mindre aktive spil som fx boucle, hjælpefunktioner, læsestof l omhandlende idræt, løse idrætsteoretiske ark, etc. GODE idrætstimer bliver til i et samarbejde mellem jer forældre, jeres børn b og os lærere. Det er vigtigt for os, at give jer en indsigt i, hvad vi gør g r og hvorfor! PåP den måde m tror vi, at I giver os og idrætsfaget den bedste opbakning, og dermed får f r jeres børn b en god indstilling til idrætsundervisningen påp Aarupskolen. Vi håber h denne skrivelse har gjort sit til den GODE IDRÆTSTIME TSTIME. Med venlig hilsen Idrætsl tslærerne i 2. klasse. 30

31 Til forældre i 4. klasse. Orientering om idrætsundervisningen påp Aarupskolen Formål: Formålet med Aarupskolens idrætsundervisning er at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelse og erfaringer opnår r færdigheder f og tilegner sig kundskaber. Via et kontinuerligt forløb b med stigende elevmedbestemmelse og medansvar, skal eleverne opnå glæde og lyst til at bevæge sig alene, og sammen med andre. Eleverne skal forstå idrættens betydning for sundhed, levevilkår r og livsstil, for at erfare hvad der er væsentligt v for den enkelte. Princip for idrætsundervisningen: Idrætsundervisningen skal give mulighed for opnåelse og tilegnelse af kundskaber. Idrætsfaget tsfaget/kroppen inddrages som en naturlig del af hverdagen i såvel s undervisningen, som i frikvarterene. Der etableres samarbejde med de lokale foreninger. Der arrangeres fælles f idrætsarrangementer for hele skolen, samt deltagelse i stævner for mindre grupper. 31

32 På Aarupskolen vil elever i skoleforløbet kl. bl.a. blive undervist i følgende: Undervisningen bygger videre påp de bevægelsesm gelsesmæssige ssige færdigheder f børnene b har tilegnet sig i klasse. I 3. klasse begyndes der med yderligere bredde og progression i det faglige indhold, hvor der undervises i færdighedsspil f og idrætsgrene i tillempede former. Arbejdet med specialdisciplinerne får f r langsomt en mere fremtrædende rolle i idrætstimerne, uden at de legebetonede aktiviteter glider i baggrunden. På dette trin skal eleverne sås småt t vænnes v til at idræt t er et undervisningsfag og ikke blot et aktivitetsfag. Derfor indtræder der teori om kroppens fysiske forhold som en naturlig del af undervisningen. Aktiviteter som præsenteres i klasse. - Tillempet atletik, boldspil, boldbasis, natur/udeliv udeliv, o-løb,, lege, redskaber, musik og bevægelse. Svømmeundervisning i 4. klasse fra efterårsferien rsferien til påskeferien, p i Tommerup Svømmehal. 32

33 I løbet l af skoleåret deltager eleverne i 4. klasse i følgende f arrangementer: Trimdag klasse kl Dansetræf f for 4. klasser i Aarup Fritidscenter Indendørs idrætsdag for klasse i Aarup Fritidscenter Udendørs idrætsdag klasse 33

34 Retningslinier for deltagelse i idræt Omklædning: Mød d omklædt til timerne. Som hovedregel varer udesæsonen sonen fra sommerferien til efterårsferien rsferien og fra påskeferien til sommerferien. Husk passende tøj t j og sko som kan / måm benyttes til både ude og inde ( især r påp dage hvor der kan være v tvivl om du skal være v ude eller inde ). Har du glemt dit idrætst tstøj,, låner l du tøj t j af skolen. Bad Bad efter fysisk anstrengelse er yderst vigtigt. Du får f r skyllet sveden af kroppen og dufter derfor bedre. Samtidig undgår r du en usund afkøling, der kan medføre forkølelsessygdomme. Har du glemt dit håndklh ndklæde, de, sås har SJ et lille lager du kan låne l fra. Eller også må du låne l hos en kammerat. Skal du fritages fra badning, kræver det en skriftlig meddelelse fra dine forældre. 34

35 Fritagelse for idræt Der gør g r det i øvrigt også hvis du skal fritages for at deltage fysisk aktivt i timerne. Fritagelse gælder g kun fysisk deltagelse ikke din tilstedeværelse. Ved fritagelse af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor. På Aarupskolen er idrætsundervisningen tilrettelagt således, s at man også tilegner sig viden ved at lytte med, selvom du ikke er fysisk aktiv. Skolens samværsregler er ligeledes gældende g her. Tilbud til fritagne elever Hvis eleven er fritaget for fysisk deltagelse, tilbydes andre aktiviteter såsom: s som: Mindre aktive spil som fx boucle, hjælpefunktioner, læsestof l omhandlende idræt, løse idrætsteoretiske ark, etc. GODE idrætstimer bliver til i et samarbejde mellem jer forældre, jeres børn b og os lærere. Det er vigtigt for os, at give jer en indsigt i, hvad vi gør g r og hvorfor! PåP den måde m tror vi, at I giver os og idrætsfaget den bedste opbakning, og dermed får f r jeres børn b en god indstilling til idrætsundervisningen påp Aarupskolen. Vi håber h denne skrivelse har gjort sit til den GODE IDRÆTSTIME TSTIME. Årsplanen for idræt t er vedlagt denne skrivelse Med venlig hilsen Idrætsl tslærerne i 4. klasse. 35

36 Til forældre i 9. klasse. Orientering om idrætsundervisningen påp Aarupskolen Formål: Formålet med Aarupskolens idrætsundervisning er at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelse og erfaringer opnår r færdigheder f og tilegner sig kundskaber. Via et kontinuerligt forløb b med stigende elevmedbestemmelse og medansvar, skal eleverne opnå glæde og lyst til at bevæge sig alene, og sammen med andre. Eleverne skal forstå idrættens betydning for sundhed, levevilkår r og livsstil, for at erfare hvad der er væsentligt v for den enkelte. Princip for idrætsundervisningen: Idrætsundervisningen skal give mulighed for opnåelse og tilegnelse af kundskaber. Idrætsfaget tsfaget/kroppen inddrages som en naturlig del af hverdagen i såvel s undervisningen, som i frikvartererne. Der etableres samarbejde med de lokale foreninger. Der arrangeres fælles f idrætsarrangementer for hele skolen, samt deltagelse i stævner for mindre grupper. 36

37 På Aarupskolen vil elever i skoleforløbet kl. bl.a. blive undervist i følgende: På alderstrinnet er elevmedbestemmelse væsentligt. v Eleverne skal inddrages og have medansvar for undervisningen. Derfor vil eleverne i nogen udstrækning være v med til at planlægge forløb, aktiviteter, samt deltage i evalueringen af disse. I forbindelse med undervisningen, bør b r man hvor det er hensigtmæssigt ssigt,, i perioder foretage opdeling i køn k n og niveau. Aktiviteter som præsenteres i klasse. Boldspil, slagbold, atletik, o løb, singleidræt, ud af huset aktiviteter, fysisk træning, opvarmning, udstrækning, idrætsteori, alternative aktiviteter, arrangere idrætsarrangementer. I løbet l af skoleåret deltager eleverne i 9. klasse i følgende f arrangementer: Sep. Ekstra Bladets skolefodbold for drenge og piger Sep. Høj-Fyn Cup fodbold drenge og piger Uge 46 ell.. 47 Basketstævne 08/ Trimdag klasse 20/ Volleyball stævne klasse 37

38 Årsplanen er vedlagt denne skrivelse. Retningslinier for deltagelse i idræt Mød d omklædt til timerne. Som hovedregel varer udesæsonen sonen fra sommerferien til efterårsferien rsferien og fra påskeferien til sommerferien. Husk passende tøj t j og sko som kan / måm benyttes til både ude og inde ( især r påp dage hvor der kan være v tvivl om du skal være v ude eller inde ). Har du glemt dit idrætst tstøj,, afgør r din lærer l hvilken procedure der anvendes: Der kan lånes l tøj t j af skolen. Læreren kan sende dig hjem efter det. ( afgør r om det i det enkelte tilfælde lde er en straf eller en gave ) Se punktet: Tilbud til fritagne elever. Bad Bad efter fysisk anstrengelse er yderst vigtigt. Du får f r skyllet sveden af kroppen og dufter derfor bedre. Samtidig undgår r du en usund afkøling, der kan medføre forkølelsessygdomme. Har du glemt dit håndklh ndklæde, de, tøj t j eller sko, sås har vi et lille lager du kan låne l fra. Eller også må du låne l hos en kammerat. Skal du fritages fra badning, kræver det en skriftlig meddelelse fra dine forældre. 38

39 Fritagelse for idræt Der gør g r det i øvrigt også hvis du skal fritages for at deltage fysisk aktivt i timerne. Fritagelse gælder g kun fysisk deltagelse ikke din tilstedeværelse. Ved fritagelse af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor. På Aarupskolen er idrætsundervisningen tilrettelagt således, s at man også tilegner sig viden ved at lytte med, selvom du ikke er fysisk aktiv. Skolens samværsregler er ligeledes gældende g her. Tilbud til fritagne elever Hvis eleven er fritaget for fysisk deltagelse, tilbydes andre aktiviteter såsom: s som: Mindre aktive spil som fx boucle, hjælpefunktioner, læsestof l omhandlende idræt, løse idrætsteoretiske ark, etc. GODE idrætstimer bliver til i et samarbejde mellem jer forældre, jeres børn b og os lærere. l Det er vigtigt for os, at give jer en indsigt i, hvad vi gør g r og hvorfor! PåP den måde m tror vi, at I giver os og idrætsfaget den bedste opbakning, og dermed får f r jeres børn b en god indstilling til idrætsundervisningen påp Aarupskolen. Vi håber h denne skrivelse har gjort sit til den GODE IDRÆTSTIME TSTIME. Med venlig hilsen Idrætsl tslærerne i klasse. 39