Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor"

Transkript

1 Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor

2 Indholdsfortegnelse Del I: Generelle resultater 1 Resumé Indledning Baggrund for evalueringen Indledning Informationsteknologi og skærmarbejde Overvejelser om EGA i den administrative sektor Indsatser på det administrative område Hvad betyder det for evalueringen? Metode og materiale Indledning Vurderingskriterier for EGA...28 Højrepetitivt EGA...30 Intensivt skærmarbejde...30 Konkrete eksempler på vurderinger Udvælgelse af besøgsvirksomheder Fremgangsmåde ved dataindsamling ved virksomhedsbesøgene Diskussion og konklusion Forekomsten af EGA Indsatsen mod EGA...46 EGA og arbejdets organisering Anvendeligheden af EGA-definitionen Diskussion af metoden Mulige strategier for indsats...56 Del II: Brancheresultater 6 Finanssektoren Beskrivelse af finanssektoren Besøgsvirksomhederne Kapitalbanken Besøgte afdelinger og vurderede jobfunktioner i Kapitalbanken Mellemstor filial Filial service Udviklingsafdeling Øvrige afdelinger Vurdering af EGA i Kapitalbanken Kapitalbankens EGA-indsats Tendenser i udviklingen Pengebanken Vurdering af EGA i Pengebanken Pengebankens EGA-indsats Tendenser i udviklingen...80

3 6.5 Mellembanken Vurdering af EGA i Mellembanken Mellembankens EGA-indsats Tendenser i udviklingen Sparekassen Afdelingerne Vurdering af EGA i Sparekassen Sparekassens EGA-indsats Større forsikringsselskab Samlet vurdering af EGA i større forsikringsselskab Det større forsikringsselskabs EGA-indsats Mindre forsikringsselskab Samlet vurdering af det mindre forsikringsselskab Det mindre forsikringsselskabs EGA-indsats Tendenser i udviklingen Samlet vurdering i finanssektoren Graduering af funktioner med EGA og intensivt skærmarbejde EGA-indsatsen i finanssektoren Fremtidige tendenser i finanssektoren Kommuner Vores undersøgelse af branchen Kommune Nord Teknisk forvaltning Social- og sundhedsforvaltningen Skatteforvaltningen Centralforvaltningen Samlet vurdering af Kommune Nord Kommune Øst Teknisk forvaltning Løn og personale Skat og borgerservice Omstillingen Samlet vurdering af Kommune Øst Kommune Vest Teknisk forvaltning Løn og personale Bogholderi Skat Samlet vurdering af Kommune Vest Lille kommune Samlet vurdering af lille kommune Samlet vurdering Administration i produktionsvirksomheder Beskrivelse af området Hovedkontor for fødevarekoncern Logistik, ruteplanlægning og vedligeholdelse af kundekartotek Finans Samlet vurdering af hovedkontor for fødevarekoncern...122

4 8.3 Salgsadministration Ordremodtagelse Edb-drift Økonomisk afdeling Bogholderi Lageradministration Afdeling for stamdata Transportafdelingen Samlet vurdering af salgsadministration Koncern hovedkontor Byggeteknisk afdeling Bogholderi IT-afdeling Ordremodtagelse Samlet vurdering for koncern hovedkontor Elektronik virksomhed Personaleadministrationen Konstruktionsafdelingen Produktionsteknisk afdeling Salg Udvikling Samlet vurdering af elektronikvirksomhed Samlet vurdering af de fire virksomheder IT-virksomheder Beskrivelse af IT-branchen IT-system Samlet vurdering af IT-system IT-support Samlet vurdering af IT-support IT-Internet Samlet vurdering af IT-Internet IT-drift Samlet vurdering af IT-drift Databehandling Samlet vurdering af EGA i databehandling Samlet vurdering af IT-virksomheder Call-centre Beskrivelse af området Kortlægningen af call-centre Mindre call-center Samlet vurdering af call-center i fødevarevirksomhed Stort eksternt call-center Samlet vurdering af eksterne call-center Call-center i bank Samlet vurdering af call-center i bank Samlet vurdering af call-centre Referencer Bilag 1: Evaluering af EGA i administrative funktioner...171

5 Del I: Generelle resultater

6 1 Resumé Denne rapport indeholder en evaluering af forekomst af EGA og indsats over for EGA i den administrative sektor. Den er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Evalueringen bygger på besøg i 22 virksomheder inden for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, IT-virksomheder, call-centre, produktionsvirksomheders administration og centrale kommunale forvaltninger. Ved virksomhedsbesøgene er antallet af ansatte med EGA eller med intensivt skærmarbejde kortlagt. Desuden er virksomhedernes EGA-indsats og aktiviteter mod intensivt skærmarbejde undersøgt. Forekomsten af EGA Evalueringen viser, at kun omkring 1% af de ansatte har EGA. Forekomsten af EGA er størst i produktionsvirksomheders administration, hvor fem gange flere ansatte har EGA sammenlignet med gennemsnittet af alle virksomhederne. Der viste sig ingen EGA i de undersøgte IT-virksomheder, som dog ikke er repræsenteret ved virksomheder med databehandling som hovedopgave. EGA udgør et særligt problem for de tekniske assistenter, uanset om de er ansat i produktionsvirksomheder, kommuner eller pengeinstitutter. Derudover er der HK ere og ufaglærte, der har EGA. Undersøgelser viser, at 86% af de ansatte med EGA er kvinder. Knap en tredjedel af kvinderne er tekniske assistenter og to tredjedele er HK ere eller ufaglærte. 14% af de kortlagte med EGA er mænd. 15 ud af de 23 mænd med EGA er tekniske assistenter, konstruktører eller grafikere. Det er kun kvinder, der har EGA som rene indtastningsopgaver, som er kendetegnet ved simple og rutineprægede opgaver. I de undersøgte virksomheder udgør kvinderne godt halvdelen, og der er således en væsentlig overrepræsentation af kvinder blandt de ansatte, der har EGA. Virksomhedernes EGA-indsats Generelt betragtet har EGA-handlingsplanen ikke haft nogen effekt i den administrative sektor. Et flertal af virksomhederne har aldrig hørt om EGAhandlingsplanen, og de virksomheder med kendskab har typisk ikke opfattet skærmarbejde som EGA. Kun tre ud 22 virksomheder har kortlagt EGA en bank, en kommune og en databehandlingsvirksomhed. I banken førte kortlægningen til identifikation af EGA-funktioner, mens man i databehandlingsvirksomheden har haft jobrotation i 15 år inden handlingsplanen blev vedtaget. På baggrund heraf blev der indført jobrotation i banken, som dog ikke har formået at reducere EGA. 7

7 Selv produktionsvirksomheder, der har kortlagt EGA i deres produktionsafdelinger, har ikke kortlagt EGA i de administrative funktioner. Denne situation skal ses i lyset af, at produktionsvirksomheder har en væsentlig højere forekomst af EGA end de øvrige administrative brancher. Der har ikke været en landsdækkende indsats specielt rettet mod det administrative område. BSR 6 for kontor og administration udgav i 1994 en pjece om EGA, og det er det eneste forsøg fra parternes på at skabe debat og sætte fokus på EGA i det administrative arbejde. Der har ikke siden været særlige aktiviteter rettet mod EGA, men EGA nævnes i de efterfølgende vejledninger som et arbejdsmiljøproblem blandt flere, som virksomheder skal forholde sig til. De nye administrative BAR har heller ikke taget fat om denne opgave. Det har generelt været skærmdirektivet, som både BSR 6 og organisationerne har arbejdet med. Intensivt skærmarbejde I forbindelse med tilrettelæggelsen af evalueringen viste det sig, at en del skærmarbejde ligger i en gråzone, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om arbejdet er omfattet af EGA-definitionen. Dette arbejde er karakteristisk ved, at det repetitive element fra tastning og brug af mus kun er et af flere væsentlige arbejdsmiljøbelastninger, som bl.a. også omfatter bundethed til skærmen, høje syns- og koncentrationskrav, ringe kontrol over eget arbejde, stort tids- og arbejdspres og simple opgaver med ringe variation, samt overvågning af den enkeltes arbejdsydelser. Dertil kommer, at arbejdet med tastatur og mus er karakteriseret ved at være statisk arbejde, hvor brugeren i en stor del af tiden holder sig parat med spændte muskler. Det blev derfor besluttet at udvide undersøgelsen til også at kortlægge det intensive skærmarbejde. Resultaterne er, at omkring halvdelen af de ansatte, der indgår i undersøgelsen, har intensivt skærmarbejde. Der er dog store forskelle mellem brancherne. Kun 21% af de ansatte i IT-virksomheder har intensivt skærmarbejde, mens omkring 90% i call-centre og i produktionsvirksomheders administration har dette arbejde. Andelen af ansatte med intensivt skærmarbejde forventes at stige yderligere i de kommende år, hvor flere og flere opgaver løses ved hjælp af informationsteknologi, samtidig med, at man i nogle brancher specielt finanssektoren og call-centrene øger arbejdsdelingen. Konklusionen er, at EGA-definitionen som i høj grad er tænkt i forhold til arbejdet i produktionsvirksomheder ikke opfanger de arbejdsmiljøproblemer og -belastninger, som er centrale for en stor del af de ansatte i en administrativ sektor. Arbejdets organisering Det konkluderes i evalueringen, at den helt dominerende årsag til både EGA og det intensive skærmarbejde i den administrative sektor er arbejdets 8

8 organisering. Der er således to forskellige tendenser i organiseringen af det administrative arbejde, som fører til meget forskellige resultater for arbejdsmiljøet. Disse tendenser slår igennem med forskellig kraft i de forskellige brancher/områder. Den ene tendens er en taylorisering, hvor der sker en opsplitning og centralisering af arbejdet. De kvalificerede dele af en opgave varetages af særligt kvalificerede ansatte, som typisk har kundekontakt, mens rutineprægede dele af opgaven samles og udføres af ansatte med kortere uddannelse eller af ufaglærte. Fx frigøres bankrådgivere med kundekontakt fra den efterfølgende administrative sagsbehandling, som udføres af andre medarbejdere specialiseret til dette arbejde. Det betyder, at nogle medarbejdere sidder en hel dag og udfylder skemaer og foretager beregninger af lån. Denne udvikling fører til udtømning af arbejdsindholdet, og arbejdet bliver rutine uden særlige udfordringer. Rutineopgaverne har også det særkende, at de er lette at monitorere og kontrollere, så der kan stilles stadige krav til effektivitet og produktivitet. En udvikling der er særlig tydelig i call-centrene og i produktions- og serviceafdelinger i finanssektoren. Den anden tendens i den administrative sektor er, at der satses på at skabe hele job. Nøgleord er at følge en sag fra start til slut, brede faglige kvalifikationer og uddannelse af medarbejderne til at påtage sig nye opgaver. Her bliver arbejdet varieret. Denne tendens ses i høj grad i kommunerne og blandt nogle virksomheder i finanssektoren. Kendetegn i brancherne/områderne I finanssektoren er der både eksempler på en øget taylorisering af arbejdet, hvor opgaver splittes op og simplificeres, og eksempler på, at andre virksomheder satser på hele job og en bred kvalificering af den enkelte ansatte. Kommunerne er generelt kendetegnet ved at have fokus på at skabe brede job, og de har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Mange ansatte har intensivt skærmarbejde, og få ansatte har EGA. Der er gode muligheder for at reducere EGA ved mindre ændringer i organiseringen af arbejdet, men det er sværere at reducere omfanget af intensivt skærmarbejde, som snarere er i vækst. De administrative afdelinger i produktionsvirksomhederne har meget EGA og intensivt skærmarbejde, men der er gennemgående gode muligheder for at organisere arbejdet, så EGA reduceres. Flere af produktionsvirksomhederne har imidlertid meget begrænset opmærksomhed på EGA og arbejdets organisering. Det er overraskende, at relativt få ansatte i de besøgte IT-virksomheder har intensivt skærmarbejde. Det hænger bl.a. sammen med, at mange ansatte i 9

9 de besøgte virksomheder har kundekontakt, undervisning og supportfunktioner. Men det kan også hænge sammen med de besøgte virksomheder, hvor kun én virksomhed havde mere rutinepræget arbejde med databehandling. Det var også på denne virksomhed, EGA forekom. For call-centre gælder det, at opgaverne typisk er relativt snævre, og derfor har stort set alle intensivt skærmarbejde. Call-centrene skiller sig ud ved at være det område, hvor det er mest udbredt at monitorere og kontrollere den enkelte medarbejder. Samtidig er arbejdsmiljøarbejdet på dette forholdsvis nye område svagt eller ikke-eksisterende. Sikkerhedsorganisationen i administrative virksomheder Det viste sig lidt overraskende, at arbejdsmiljøarbejdet var meget svagt i de besøgte administrative virksomheder. Fire virksomheder havde slet ingen sikkerhedsorganisation og 9 ud af 22 besøgte virksomheder havde ikke gennemført APV. Finanssektoren og kommunerne havde en bedre organisering af arbejdsmiljøarbejdet, men også her havde sikkerhedsorganisationen svært ved at få indflydelse på den organisering af arbejdet, som skaber både EGA og intensivt skærmarbejde. Fremtidige strategier Der er et stort behov for mere viden om sammenhængen mellem skærmarbejde og helbred, og der pågår i øjeblikket to større undersøgelser om helbredsgener relateret til computerarbejdet i Danmark. Men sideløbende med forskningen er det nødvendigt allerede nu at søge at forbedre arbejdsmiljøet for ansatte med meget skærmarbejde. Der er især behov for at fokusere på de psykosociale belastninger ved det intensive skærmarbejde og herunder fokusere på faktorer som ringe kontrol over arbejdet, tids- og arbejdspres, monitorering og ringe variation i arbejdet. Disse faktorer skal tænkes ind i den teknologiske udvikling og i, hvordan man organiserer arbejdet. Forbedringer af arbejdsmiljøet vil derfor kræve en bred indsats, hvor arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet arbejder tæt sammen, og forbedringer må både omfatte organisering af arbejdet og de fysiske og fysiologiske forhold ved skærmarbejdet. Baggrund for evalueringen Evalueringen af den administrative sektor er en selvstændig evaluering, der er forløbet parallelt med evalueringen af EGA-handlingsplanen, som er gennemført af CASA og DTU. Det blev i den forbindelse aftalt med Arbejdsministeriet at gennemføre en særlig undersøgelse af den administrative sektor, fordi der ikke var det samme kendskab til EGA som i produktionsvirksomheder. 10

10 2 Indledning I 1993 tiltrådte den daværende arbejdsminister Arbejdsmarkedets handlingsplan mod ensidigt, gentaget arbejde. Den overordnede målsætning med handlingsplanen var inden år 2000 at halvere omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) med helbredsskader til følge. Da handlingsplanen blev tiltrådt, blev det samtidig aftalt, at der skulle gøres status over handlingsplanarbejdet i 1995, 1998 og Den første status blev gennemført af Socialforskningsinstituttet (Csonka og Thaulow, 1995), og i 1998 gennemførte Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Institut for Teknologi og Samfund, DTU en midtvejsevaluering af handlingsplanen (Hasle et al, 1998). I 2000 har CASA og DTU gennemført den afsluttende evaluering (Hasle et al, 2001). Midtvejsevalueringen af EGA-handlingsplanen pegede på en række særlige problemer med vurdering af forekomst af EGA og eventuelle forebyggende foranstaltninger inden for det administrative område. Disse problemer knytter sig i særlig grad til: manglende stillingtagen i administrative virksomheder til EGA-problematikken nye tendenser i den organisatoriske og teknologiske udvikling, som måske kunne øge udbredelsen af EGA Det var derfor vanskeligt for virksomheder inden for det administrative område at svare på spørgsmål om EGA ved telefoninterview. Det viste sig bl.a. umuligt at få svar på, hvor mange ansatte der havde EGA både på undersøgelsestidspunktet og tidligere. Det har således ikke været muligt at gennemføre evalueringen af EGA-handlingsplanen inden for de samme rammer som for det øvrige arbejdsmarked. Der blev derfor indgået en aftale med Arbejdsministeriet om at gennemføre en selvstændig evaluering af EGA i den administrative sektor. Resultatet heraf fremlægges i denne rapport. Formålet med evalueringen er at vurdere omfanget af EGA i den administrative sektor, udviklingen i omfanget af EGA, samt EGA-handlingsplanens effekt på det administrative område. Derudover omfatter den også en vurdering af omfanget af intensivt skærmarbejde, som på flere måder ligger tæt på EGA, men også har en række træk, der adskiller sig fra EGA specielt som det findes i produktionsvirksomheder. Undersøgelsen af det administrative arbejde i denne evaluering retter sig særligt mod skærmarbejde. Årsagen hertil er, at en lang række funktioner, der tidligere blev udført manuelt, i dag foregår via en pc er, og i langt de fleste administrative funktioner er den det centrale værktøj i løsningen af de administrative opgaver. 11

11 Denne evaluering er udarbejdet af CASA ved Peter Wissing, Nanette Juhler Hansen og Peter Hasle (projektleder), samt Else Nygaard fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forfatterne vil benytte lejligheden til at takke de mange virksomheder, der har medvirket til at gøre denne evaluering mulig. 22 virksomheder har åbnet dørene for os og brugt megen af den tid, der altid er en mangelvare, på at tale med os og vise os rundt i virksomheden. Ligeledes en tak til Herman Burr, AMI, for at stille data fra BIT-undersøgelsen til rådighed og til Arbejdstilsynet for at diskutere evalueringskriterierne med os. Også tak til Ida Bering, RUC, og Niels Møller, DTU for at være kvalitetskontrol på evalueringen. Rapportens opbygning Rapporten består af to dele. Første del handler om de generelle resultater. Det første kapitel er resumeet af hele rapporten, derefter følger denne indledning i kapitel 2. Kapitel 3 redegør for baggrunden for evalueringen og de særlige forhold ved det administrative område, som har betydning for tilrettelæggelsen af undersøgelsen af EGA inden for den administrative sektor. Herefter følger i kapitel 4 en beskrivelse af metode og materiale for evalueringen. Og det sidste element i første del er kapitel 5, hvor de samlede resultater diskuteres og en samlet konklusion præsenteres. Anden del af rapporten består af kapitel 6 til 10. Her beskrives undersøgelsens resultater i de 5 forskellige brancher, som er undersøgt i evalueringen. Hvert kapitel indholder en vurdering af forekomsten af både EGA og intensivt skærmarbejde i de undersøgte virksomheder. Desuden diskuteres indsatsen over for EGA og intensivt skærmarbejde, samt tendensen for den fremtidige udvikling i den enkelte branche. 12

12 3 Baggrund for evalueringen 3.1 Indledning Formålet med denne evaluering af EGA i den administrative sektor er at undersøge forekomsten af EGA samt effekten af arbejdsmarkedets handlingsplan mod EGA fra Den blev udarbejdet på baggrund af vedtagelsen af en dagsorden i Folketinget, der stillede krav om at gøre en indsats mod sundhedsskader fra EGA. Målet var at halvere omfanget af sundhedsskadeligt EGA inden år I de følgende år blev der gennemført en omfattende indsats over for EGA i produktionsvirksomheder. Som led i handlingsplanen blev den evalueret i 1995 af Socialforskningsinstituttet og i 1998 af CASA og Institut for Teknologi og Samfund på DTU. En slutevaluering af EGA-indsatsen i produktionsvirksomheder er gennemført i Mens resultaterne fra 1998 gav grund til en vis grad af optimisme i forhold til reduktion i forekomsten af EGA i produktionsvirksomheder, viste det sig, at den administrative sektor i EGA-sammenhæng var et ubelyst område. Der blev peget på, at der potentielt kunne forekomme EGA, men at virksomhederne ikke havde forholdt sig til problematikken, hvilket gjorde det vanskeligt at belyse problematikken gennem bl.a. telefoninterview. Der blev derfor truffet en aftale med Arbejdsministeriet om at gennemføre en særskilt evaluering af det administrative område. Der er ikke tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser af EGA i den administrative sektor, som der i givet falde kunne være sammenlignet med, og virksomhederne har gennemgående ikke selv været særligt opmærksomme på EGA. Det har derfor ikke været muligt at undersøge udviklingen af EGA og effekten af handlingsplanen over tid. Evalueringen søger i stedet at give et statusbillede af forekomsten af EGA, en skildring af tendenser i arbejdsorganiseringen i den administrative sektor med betydning for EGA og en indsigt i virksomhedernes arbejde med handlingsplanen. De indledende overvejelser om evalueringen pegede på, at det potentielle EGA i den administrative sektor i overvejende grad findes ved arbejde foran en computerskærm. Evalueringen har derfor fokuseret på dette arbejde. Andre potentielle EGA-opgaver er også undersøgt i den udstrækning, de er blevet konstateret i de besøgte virksomheder. For at kunne evaluere EGA i den administrative sektor er der udarbejdet en operationel definition af EGA baseret på den definition af EGA, der blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen. Det viste sig i den sammenhæng vanskeligt at adskille lavrepetitivt EGA i en række tilfælde, hvor der arbejdes intensivt ved en skærm. Derfor indgår lavrepetitivt EGA i en 13

13 bredere kategori, som betegnes intensivt skærmarbejde. Denne kategori er også omfattet af evalueringen. Se i øvrigt kapitel 4 for en nærmere definition af de anvendte kategorier. 3.2 Informationsteknologi og skærmarbejde Siden midten af 1980erne har anvendelsen af informationsteknologi (IT) udviklet sig eksplosivt. I den administrative sektor betyder denne udvikling, at computere er det primære redskab for hovedparten af de ansatte i sektoren. De sidder kortere eller længere tid foran en skærm og arbejder med tastatur og mus. Indtoget af IT i de administrative funktioner blev efterfulgt af tendenser til kraftig effektivisering og rationalisering af administrationen både i de offentlige og private erhverv. Således var der i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne fokus på, hvordan computeren kunne erstatte rutinearbejde. Det betød, at en lang række traditionelle funktioner blev organiseret ud fra de muligheder, man mente, at udbredelsen af computerteknologien kunne give. Skrivestuer blev nedlagt, journaler/dokumenter samt bogføring og andre regnskabsfunktioner blev digitaliseret. Der var en klar forventning om, at dette teknologiske tigerspring ville frigøre tid til medarbejderne, som kunne omsættes til bedre kundeservice og hurtigere sagsbehandling. Dette fokus på teknologiens muligheder blev op gennem 1990ernes fulgt af en interesse for at omorganisere arbejdet, så man fik udnyttet mulighederne i IT optimalt. I midten af 1990erne begyndte begrebet det papirløse kontor at blive populært, og det er stadig et mål, som mange private og offentlige virksomheder stræber efter. Princippet er, at alle relevante informationer, oplysning og redskaber skal ligge på computeren. Det skulle reducere tid brugt på at søge efter informationer/journaler og som sideeffekt reducere mængden af papir. Sideløbende hermed er der blevet introduceret nye managementkoncepter, der skulle effektivisere det administrative arbejde. Det vigtigste eksempel er business process reengineering (BPR), hvor der skal ske en adskillelse mellem frontmedarbejderen, der har kundekontakt, og støttefunktioner, der tager sig af administrationen. Støttefunktioner skal efterfølgende centraliseres og rationaliseres ved massiv anvendelse af informationsteknologi. Inden for den administrative sektor er bankerne et af de områder, hvor sådanne principper har vundet størst udbredelse. Som ved andre teknologiske tigerspring gennem tiderne har den massive indførelse af informationsteknologi været fulgt af skepsis og kritik. I starten af 1980erne var stråling fra skærmen i fokus for arbejdsmiljøforskningen med fokus på risici for gravide. Siden blev fokus flyttet til den ergonomiske 14

14 indretning af skærmarbejdspladsen for så igen i løbet af 1990erne at flytte til de psykiske belastninger forbundet til skærmarbejdet. De seneste år har debatten udfoldet sig yderligere til også at handle om en polarisering af arbejdskraften mellem lønmodtagere, der behersker den nye teknologi, og lønmodtagere, der ikke gør. Der er i dag en klar forestilling om, at IT-samfundet vil betyde markante ændringer i de ansattes vilkår på arbejdspladsen. Med der er forskellige syn på, hvad det betyder. Vil det føre til bredere arbejdsfunktioner og mere ansvar til den enkelte medarbejder? Vil det føre til specialisering, simplificering og mindre ansvar til den enkelte? Vil det føre til nye ansættelsesformer, som er tids- og opgavebestemt, hvor den enkelte har kontrol over eget arbejde, arbejdstid og arbejdssted? Vil det føre til mere kontrol og overvågning af den enkelte i arbejdet? Vil det føre til tempoopskruning og øget pres på den enkelte? Afhængigt af svaret på disse spørgsmål kan den øgede anvendelse af IT og dermed skærmarbejdet medføre øgede arbejdsmiljøbelastninger. Det kan medføre både psykiske og fysiske helbredseffekter for de ansatte. Denne undersøgelse af udbredelsen af EGA i det administrative arbejde skal derfor også ses som en brik i afklaringen af arbejdsmiljøkonsekvenserne af denne udvikling. Og dermed også give et bidrag til mulighederne for at forebygge helbredsskader. Væksten i skærmarbejde Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har gennem landsdækkende undersøgelser om danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred fulgt udviklingen i danskernes anvendelse af computere på arbejdet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis 1990, 1995 og 1999 har AMI fulgt tendenserne i lønmodtagernes skærmarbejde, brug af redskaber og udvikling af gener i bevægeapparatet (figur 3.1). Denne udvikling er nærmest eksploderet over en knap 10-årig periode. I 1990 svarede 26% af lønmodtagerne, at de anvendte computer dagligt, mens antallet lå på 47% i I 1999 er andelen af daglige computerbrugere steget til 59%. 15

15 Figur 3.1: Udvikling i andelen af danske lønmodtagere, der bruger computer på arbejdet Procent Kilde: AMI, upubliceret materiale Hvor der i dag er omkring tre gange så mange, der anvender computer på arbejdet set i forhold til 1990, så er andelen af brugere, der udfører intensivt computerarbejde (mindst tre fjerdedele af tiden), i samme periode, så godt som femdoblet fra 4% i 1990 til 19% i 1999 (figur 3.2). Figur 3.2: Udviklingen i andel af lønmodtagere, der har intensivt computerarbejde fra 1990 til 1999 Andel lønmodtagere med intensivt computerarbejde Procent Kilde: AMI, upubliceret materiale Gallup gennemførte i 1998 en undersøgelse af skærmarbejde blandt HK ere inden for kontorområdet (HK, 1999). Undersøgelsen omfatter en repræsentativ stikprøve på personer (svarprocent på 64). Undersøgelsen viste, at 63% af respondenterne arbejdede mere end 4 timer om dagen ved computeren, svarende til HK ere på landsplan. Undersøgelsen viste desuden, at en stor andel angav forskellige typer helbredsgener i forbindelse med arbejdet. Mange oplevede dagligt smerter i forbindelse med skærmar- 16

16 bejdet og tog derfor medicin. Sygemelding grundet smerter i hånd, arm, skulder eller nakke var en anden type konsekvens af arbejdet. To konkrete undersøgelser tyder også på en betydelig udbredelse af EGA på administrative arbejdspladser. En undersøgelse fra 1997 (Johansson, 1997) af 5 offentlige og 5 private administrative arbejdspladser med i alt 521 skærmarbejdspladser viste, at 18% af de ansatte arbejdede mindst 4 timer om dagen ved tastaturet, og 8% arbejdede mindst 4 timer om dagen med mus. I en ingeniørvirksomhed med ca ansatte blev CAD-arbejde undersøgt. Der blev fundet 235 brugere, som arbejdede med CAD i mere end 5 timer om dagen (og dermed mus og tastatur) (Jensen et al, 1996). AMIs lønmodtagerundersøgelse giver også et indblik i, hvilke grupper på arbejdsmarkedet, der anvender computeren mest. Det samlede tal for intensivt skærmarbejde på 19% dækker således over en stor spredning mellem forskellige faggrupper (tabel 3.1). Bogholdere, bank- og kontorassistenter samt sekretærer arbejder markant mere ved computer end andre brugere. Tabel 3.1: Andel der har svarer, at de har intensivt skærmarbejde. Opgørelsen er fordelt mellem faggrupper (i procent) Stillingsbetegnelse skærmarbejde op til ½ af tiden skærmarbejde ¾ af tiden og derover bogholdere/bankassistenter kontorassistenter/sekretærer direktører/chefer arbejdsledere ekspedienter og kasseassistenter folkeskolelærer Kilde: Jensen et al, 2000 Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse og giver derfor et billede af svarpersonernes egen opfattelse af, hvor meget de arbejder ved computeren. Der skelnes ikke mellem hvor meget af tiden de kigger på skærmen, arbejder aktivt med mus og tastatur tjekker papirer og lignende I BIT-undersøgelsen 1 har AMI forsøgt at kortlægge, hvordan tiden ved computerne reelt anvendes. Der er derfor mere målrettet spurgt ind til, hvordan arbejdsdagen ved computeren er sammensat. Det er vigtigt for at undersøge forekomsten af EGA, fordi dette begreb netop er forbundet med aktivitet og bevægelse. Tabel 3.2 viser således, at 68% af svarpersonerne svarer, 1 BIT-undersøgelsen står for (Brug af InformationsTeknologi). 17

17 at de har intensivt skærmarbejde mindst tre fjerdedele af tiden. Samtidigt svarer 54%, at de er aktive ved tastaturet i den samme tidsperiode. Der er altså et gab mellem den tid, hvor man har skærmarbejde og den tid, hvor man aktivt taster eller bruger mus. Denne tendens bekræftes af en svensk undersøgelse, som viste, at computerbrugere overvurderer den tid, de reelt arbejder ved skærm. De fandt, at personer med skærmarbejde faktisk kun bruger omkring en fjerdedel af den tid, de selv oplyser (Knave et al, 1985). Tabel 3.2: Skærmarbejde: Andel af arbejdstiden (i procent) Arbejde ved computerskærm Aktiv tastaturbrug Mest anvendte pegeredskaber i hånden Hele tiden ¾ af tiden ½ af tiden ¼ af tiden Sjældent Aldrig Uoplyst I alt Kilde: Jensen et al, 2000 AMI undersøgelserne kan give et indblik i udviklingen af skærmarbejde, hvor flere og flere arbejder ved skærm i længere og længere tid. Derved er der en potentiel risiko for en stigning i andelen af lønmodtagere med EGA. AMIs undersøgelse kan dog ikke direkte anvendes til at vurdere, hvor mange af de undersøgte, der har EGA. Det kræver andre metoder end spørgeskemaer. Arbejdsskader i den administrative sektor Sideløbende med denne udvikling er der en tendens til anmeldelse af flere ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for den administrative sektor. Det samlede antal anmeldte ulykker er således steget med omkring en fjerdedel og de arbejdsbetingede lidelser med en lidt større stigning (figur 3.3). Der ses ligeledes en tendens til stigning i antallet af skader, som ved anmeldelsen relateres til EGA (figur 3.4). Arbejdstilsynets registrering af anmeldte arbejdsskader viser således, at der inden for kontor og administration er sket en stigning i incidensen 2 af anmeldelser på grund af EGA-relaterede lidelser. Incidensen er stort set fordoblet i perioden , hvorefter der de seneste to år er sket en stagnation. 2 Antal anmeldelser pr beskæftigede. 18

18 Figur 3.3: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser og ulykker inden for kontor og administration fra Antal anmeldte Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Anmeldte arbejdsulykker Kilde: Arbejdstilsynets Arbejdsskadestatistik 2000 Figur 3.4: Incidens for anmeldte EGA-relaterede lidelser 1,60 1,40 1,20 1,00 Incidens 0,80 0,60 0,40 0,20 0, Kilde: Arbejdstilsynet, upubliceret materiale I slutningen af 1990erne blev der fra flere fagforeningers side desuden sat fokus på væksten i antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser og ulykker inden for kontor og administration. Teknisk Landsforbund var bl.a. meget aktiv, fordi det så en stigning i antallet af medlemmer, der måtte forlade erhverv på grund af smerter og besvær med bevægeapparatet. Mange af de tekniske assistenter vil dog være registreret i andre brancher end kontor og administration, fordi de fx arbejder med projektering og udvikling i industrien og bygge og anlæg. 19

19 Igangværende undersøgelser af skærmarbejde Også forskningen begyndte at interessere sig for konsekvenser af skærmarbejde op gennem 1990erne. I 1996 udkom resultatet af AMIs første undersøgelse af de fysiske og psykosociale påvirkninger ved arbejde med computer-aided design (CAD). Undersøgelsen peger på en høj forekomst af besvær i bevægeapparatet blandt ansatte, der arbejdere med CAD (og dermed skærmarbejde) i mere end fem timer om dagen. Desuden blev der fundet en række psykosociale og fysiologiske belastninger ved arbejdet (Jensen, 1996). I 1997 blev der på finansloven afsat 22 millioner kr. til forskning og udvikling i forbindelse med om muse- og skærmarbejde. Der er blandt andet etableret et program for informationsteknologi på AMI. Hovedaktiviteterne inden for dette program er BIT-undersøgelsen, som har til formål at undersøge sammenhængen mellem skærmarbejde og udvikling af helbredsproblemer, primært bevægeapparatsbesvær, men også problemer med relation til organisering af arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. AMI inddrager i undersøgelsen både personer med intensivt muse- og skærmarbejde (såsom CAD arbejde og multimedieredigering), personer med sagsbehandlende skærmarbejde og personer, der kun bruger computeren i mere begrænset omfang. Ligeledes er en anden større undersøgelse NUDATA 3 ved at blive gennemført. Det er en lægevidenskabelig undersøgelse af arbejdsskader, skærmarbejde og det psykiske arbejdsmiljø blandt tekniske assistenter og maskinteknikere. Der foregår også omfattende undersøgelser i udlandet. Arbetslivsinstituttet i Sverige gennemfører således en undersøgelse, som omfatter computerbrugere. Undersøgelsen anvender spørgeskemaer, ergonomiske tjeklister og videooptagelser. I USA, Norge og England gennemføres tilsvarende omfattende undersøgelser. (Hvid Andersen, 2000). Metoderne i de to store danske undersøgelser BIT og NUDATA adskiller sig fra hinanden. AMI gennemfører en prospektiv undersøgelse over to år, hvor lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende besvarer spørgeskemaer. NUDATA-undersøgelsen bruger også et spørgeskema til at kortlægge gener, men benytter desuden et computerprogram, der registrerer den enkelte medarbejders brug af tastatur og mus. Undersøgelsen skal sammenholde gener i bevægeapparatet med den tid og intensitet, som den ansatte arbejder med ved computeren. På baggrund af disse data udtages et antal ansatte med gener til en grundig lægeundersøgelse. 3 NUDATA er forkortelsen for: Neck and upper limb disorders among technical assistants. Projektet er finansieret via forskningsmidler fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd samt satspuljemidler bevilget på finansloven. Undersøgelsen gennemføres af de arbejdsmedicinske klinikker på Herning Centralsygehus og Glostrup Amtsygehus. 20

20 I forbindelse med en forundersøgelse til NUDATA udarbejdede forskerne i 1999 en analyse af den eksisterende litteratur om bevægeapparatsgener relateret til brug af computer (Hvid Andersen et al, 2000). Forskerne konkluderer, at der er videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem intensivt skærmarbejde og bevægeapparatsgener. Dog er dokumentationen efter forskernes vurdering ikke solid nok til at klargøre, hvilke konkrete lidelser intensivt skærmarbejde giver. Forskerne peger desuden på, at årsagssammenhængene mellem skærmarbejde og bevægeapparatsgener stort set er ukendte. Således er det langt fra klart, hvordan de psykosociale faktorer spiller ind. Det konkluderes derfor, at der er behov mere præcise data for, hvor længe computerbrugere sidder ved skærmen, og hvor længe de er aktive ved computeren via tastatur eller mus, således at disse ekspositionsdata kan kobles til helbredsgener. 3.3 Overvejelser om EGA i den administrative sektor Alt i alt har der således været en kraftig vækst i skærmarbejdet, og der er sket en vis stigning i anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for kontor og administration, og der er ved at komme gang i forskningen. Det er dog kun i begrænset omfang overvejet, i hvilken udstrækning skærmarbejdet skal opfattes som EGA, og om det hører ind under definitionen på EGA, således som det blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen. Evaluator gjorde de første erfaringer hermed i forbindelse med gennemførelsen af midtvejsevalueringen i Den omfattede udover produktionsvirksomheder også den administrative sektor. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at EGA-definitionen i høj grad er tænkt til produktionsvirksomheder, hvor de ansatte typisk udfører ganske få funktioner i løbet af en arbejdsdag. Hensigten med definitionen har været at give en præcis og operationel definition, som kunne anvendes i praksis til at analysere om en virksomhed har EGA. EGA-definitionen ligger således op til, at det relativt nemt kan vurderes, om de ansatte i en virksomhed har EGA. Det har fungeret udmærket i mange produktionsvirksomheder, hvor arbejdet består i simple opgaver tilknyttet fx udskæring af fødevarer, pakkeanlæg eller monteringsarbejde (se slutevalueringen af EGA-handlingsplanen i Hasle et al, 2001). Ved arbejdet med midtvejsevalueringen af EGA-handlingsplanen i 1998 viste det sig vanskeligt at vurdere omfanget af EGA inden for det administrative område. Det skyldtes to årsager. For det første fremgik det klart af telefoninterview og virksomhedsbesøg, at administrative virksomheder typisk ikke anså sig som omfattet af EGAhandlingsplanen og derfor heller ikke var opmærksomme på, om der reelt forekom sundhedsskadeligt EGA i deres virksomheder. 21

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde. Leena Eskelinen Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen

Reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde. Leena Eskelinen Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen Reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde Leena Eskelinen Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen AKF Forlaget December 2004 1 2 Forord Folketinget afsatte i 1997 22 mio. kr. til aktiviteter,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet:

Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet: ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet: Det generelle arbejdsmiljøarbejde Forskningschef Elsa Bach, AMI Forskningslektor Peter Hasle, DTU Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering Branchevejledning om ArbejdsPladsVurdering på kontorarbejdspladser OPFØLGNING KORTLÆGNING HANDLINGSPLAN VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere