Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor"

Transkript

1 Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor

2 Indholdsfortegnelse Del I: Generelle resultater 1 Resumé Indledning Baggrund for evalueringen Indledning Informationsteknologi og skærmarbejde Overvejelser om EGA i den administrative sektor Indsatser på det administrative område Hvad betyder det for evalueringen? Metode og materiale Indledning Vurderingskriterier for EGA...28 Højrepetitivt EGA...30 Intensivt skærmarbejde...30 Konkrete eksempler på vurderinger Udvælgelse af besøgsvirksomheder Fremgangsmåde ved dataindsamling ved virksomhedsbesøgene Diskussion og konklusion Forekomsten af EGA Indsatsen mod EGA...46 EGA og arbejdets organisering Anvendeligheden af EGA-definitionen Diskussion af metoden Mulige strategier for indsats...56 Del II: Brancheresultater 6 Finanssektoren Beskrivelse af finanssektoren Besøgsvirksomhederne Kapitalbanken Besøgte afdelinger og vurderede jobfunktioner i Kapitalbanken Mellemstor filial Filial service Udviklingsafdeling Øvrige afdelinger Vurdering af EGA i Kapitalbanken Kapitalbankens EGA-indsats Tendenser i udviklingen Pengebanken Vurdering af EGA i Pengebanken Pengebankens EGA-indsats Tendenser i udviklingen...80

3 6.5 Mellembanken Vurdering af EGA i Mellembanken Mellembankens EGA-indsats Tendenser i udviklingen Sparekassen Afdelingerne Vurdering af EGA i Sparekassen Sparekassens EGA-indsats Større forsikringsselskab Samlet vurdering af EGA i større forsikringsselskab Det større forsikringsselskabs EGA-indsats Mindre forsikringsselskab Samlet vurdering af det mindre forsikringsselskab Det mindre forsikringsselskabs EGA-indsats Tendenser i udviklingen Samlet vurdering i finanssektoren Graduering af funktioner med EGA og intensivt skærmarbejde EGA-indsatsen i finanssektoren Fremtidige tendenser i finanssektoren Kommuner Vores undersøgelse af branchen Kommune Nord Teknisk forvaltning Social- og sundhedsforvaltningen Skatteforvaltningen Centralforvaltningen Samlet vurdering af Kommune Nord Kommune Øst Teknisk forvaltning Løn og personale Skat og borgerservice Omstillingen Samlet vurdering af Kommune Øst Kommune Vest Teknisk forvaltning Løn og personale Bogholderi Skat Samlet vurdering af Kommune Vest Lille kommune Samlet vurdering af lille kommune Samlet vurdering Administration i produktionsvirksomheder Beskrivelse af området Hovedkontor for fødevarekoncern Logistik, ruteplanlægning og vedligeholdelse af kundekartotek Finans Samlet vurdering af hovedkontor for fødevarekoncern...122

4 8.3 Salgsadministration Ordremodtagelse Edb-drift Økonomisk afdeling Bogholderi Lageradministration Afdeling for stamdata Transportafdelingen Samlet vurdering af salgsadministration Koncern hovedkontor Byggeteknisk afdeling Bogholderi IT-afdeling Ordremodtagelse Samlet vurdering for koncern hovedkontor Elektronik virksomhed Personaleadministrationen Konstruktionsafdelingen Produktionsteknisk afdeling Salg Udvikling Samlet vurdering af elektronikvirksomhed Samlet vurdering af de fire virksomheder IT-virksomheder Beskrivelse af IT-branchen IT-system Samlet vurdering af IT-system IT-support Samlet vurdering af IT-support IT-Internet Samlet vurdering af IT-Internet IT-drift Samlet vurdering af IT-drift Databehandling Samlet vurdering af EGA i databehandling Samlet vurdering af IT-virksomheder Call-centre Beskrivelse af området Kortlægningen af call-centre Mindre call-center Samlet vurdering af call-center i fødevarevirksomhed Stort eksternt call-center Samlet vurdering af eksterne call-center Call-center i bank Samlet vurdering af call-center i bank Samlet vurdering af call-centre Referencer Bilag 1: Evaluering af EGA i administrative funktioner...171

5 Del I: Generelle resultater

6 1 Resumé Denne rapport indeholder en evaluering af forekomst af EGA og indsats over for EGA i den administrative sektor. Den er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Evalueringen bygger på besøg i 22 virksomheder inden for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, IT-virksomheder, call-centre, produktionsvirksomheders administration og centrale kommunale forvaltninger. Ved virksomhedsbesøgene er antallet af ansatte med EGA eller med intensivt skærmarbejde kortlagt. Desuden er virksomhedernes EGA-indsats og aktiviteter mod intensivt skærmarbejde undersøgt. Forekomsten af EGA Evalueringen viser, at kun omkring 1% af de ansatte har EGA. Forekomsten af EGA er størst i produktionsvirksomheders administration, hvor fem gange flere ansatte har EGA sammenlignet med gennemsnittet af alle virksomhederne. Der viste sig ingen EGA i de undersøgte IT-virksomheder, som dog ikke er repræsenteret ved virksomheder med databehandling som hovedopgave. EGA udgør et særligt problem for de tekniske assistenter, uanset om de er ansat i produktionsvirksomheder, kommuner eller pengeinstitutter. Derudover er der HK ere og ufaglærte, der har EGA. Undersøgelser viser, at 86% af de ansatte med EGA er kvinder. Knap en tredjedel af kvinderne er tekniske assistenter og to tredjedele er HK ere eller ufaglærte. 14% af de kortlagte med EGA er mænd. 15 ud af de 23 mænd med EGA er tekniske assistenter, konstruktører eller grafikere. Det er kun kvinder, der har EGA som rene indtastningsopgaver, som er kendetegnet ved simple og rutineprægede opgaver. I de undersøgte virksomheder udgør kvinderne godt halvdelen, og der er således en væsentlig overrepræsentation af kvinder blandt de ansatte, der har EGA. Virksomhedernes EGA-indsats Generelt betragtet har EGA-handlingsplanen ikke haft nogen effekt i den administrative sektor. Et flertal af virksomhederne har aldrig hørt om EGAhandlingsplanen, og de virksomheder med kendskab har typisk ikke opfattet skærmarbejde som EGA. Kun tre ud 22 virksomheder har kortlagt EGA en bank, en kommune og en databehandlingsvirksomhed. I banken førte kortlægningen til identifikation af EGA-funktioner, mens man i databehandlingsvirksomheden har haft jobrotation i 15 år inden handlingsplanen blev vedtaget. På baggrund heraf blev der indført jobrotation i banken, som dog ikke har formået at reducere EGA. 7

7 Selv produktionsvirksomheder, der har kortlagt EGA i deres produktionsafdelinger, har ikke kortlagt EGA i de administrative funktioner. Denne situation skal ses i lyset af, at produktionsvirksomheder har en væsentlig højere forekomst af EGA end de øvrige administrative brancher. Der har ikke været en landsdækkende indsats specielt rettet mod det administrative område. BSR 6 for kontor og administration udgav i 1994 en pjece om EGA, og det er det eneste forsøg fra parternes på at skabe debat og sætte fokus på EGA i det administrative arbejde. Der har ikke siden været særlige aktiviteter rettet mod EGA, men EGA nævnes i de efterfølgende vejledninger som et arbejdsmiljøproblem blandt flere, som virksomheder skal forholde sig til. De nye administrative BAR har heller ikke taget fat om denne opgave. Det har generelt været skærmdirektivet, som både BSR 6 og organisationerne har arbejdet med. Intensivt skærmarbejde I forbindelse med tilrettelæggelsen af evalueringen viste det sig, at en del skærmarbejde ligger i en gråzone, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om arbejdet er omfattet af EGA-definitionen. Dette arbejde er karakteristisk ved, at det repetitive element fra tastning og brug af mus kun er et af flere væsentlige arbejdsmiljøbelastninger, som bl.a. også omfatter bundethed til skærmen, høje syns- og koncentrationskrav, ringe kontrol over eget arbejde, stort tids- og arbejdspres og simple opgaver med ringe variation, samt overvågning af den enkeltes arbejdsydelser. Dertil kommer, at arbejdet med tastatur og mus er karakteriseret ved at være statisk arbejde, hvor brugeren i en stor del af tiden holder sig parat med spændte muskler. Det blev derfor besluttet at udvide undersøgelsen til også at kortlægge det intensive skærmarbejde. Resultaterne er, at omkring halvdelen af de ansatte, der indgår i undersøgelsen, har intensivt skærmarbejde. Der er dog store forskelle mellem brancherne. Kun 21% af de ansatte i IT-virksomheder har intensivt skærmarbejde, mens omkring 90% i call-centre og i produktionsvirksomheders administration har dette arbejde. Andelen af ansatte med intensivt skærmarbejde forventes at stige yderligere i de kommende år, hvor flere og flere opgaver løses ved hjælp af informationsteknologi, samtidig med, at man i nogle brancher specielt finanssektoren og call-centrene øger arbejdsdelingen. Konklusionen er, at EGA-definitionen som i høj grad er tænkt i forhold til arbejdet i produktionsvirksomheder ikke opfanger de arbejdsmiljøproblemer og -belastninger, som er centrale for en stor del af de ansatte i en administrativ sektor. Arbejdets organisering Det konkluderes i evalueringen, at den helt dominerende årsag til både EGA og det intensive skærmarbejde i den administrative sektor er arbejdets 8

8 organisering. Der er således to forskellige tendenser i organiseringen af det administrative arbejde, som fører til meget forskellige resultater for arbejdsmiljøet. Disse tendenser slår igennem med forskellig kraft i de forskellige brancher/områder. Den ene tendens er en taylorisering, hvor der sker en opsplitning og centralisering af arbejdet. De kvalificerede dele af en opgave varetages af særligt kvalificerede ansatte, som typisk har kundekontakt, mens rutineprægede dele af opgaven samles og udføres af ansatte med kortere uddannelse eller af ufaglærte. Fx frigøres bankrådgivere med kundekontakt fra den efterfølgende administrative sagsbehandling, som udføres af andre medarbejdere specialiseret til dette arbejde. Det betyder, at nogle medarbejdere sidder en hel dag og udfylder skemaer og foretager beregninger af lån. Denne udvikling fører til udtømning af arbejdsindholdet, og arbejdet bliver rutine uden særlige udfordringer. Rutineopgaverne har også det særkende, at de er lette at monitorere og kontrollere, så der kan stilles stadige krav til effektivitet og produktivitet. En udvikling der er særlig tydelig i call-centrene og i produktions- og serviceafdelinger i finanssektoren. Den anden tendens i den administrative sektor er, at der satses på at skabe hele job. Nøgleord er at følge en sag fra start til slut, brede faglige kvalifikationer og uddannelse af medarbejderne til at påtage sig nye opgaver. Her bliver arbejdet varieret. Denne tendens ses i høj grad i kommunerne og blandt nogle virksomheder i finanssektoren. Kendetegn i brancherne/områderne I finanssektoren er der både eksempler på en øget taylorisering af arbejdet, hvor opgaver splittes op og simplificeres, og eksempler på, at andre virksomheder satser på hele job og en bred kvalificering af den enkelte ansatte. Kommunerne er generelt kendetegnet ved at have fokus på at skabe brede job, og de har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Mange ansatte har intensivt skærmarbejde, og få ansatte har EGA. Der er gode muligheder for at reducere EGA ved mindre ændringer i organiseringen af arbejdet, men det er sværere at reducere omfanget af intensivt skærmarbejde, som snarere er i vækst. De administrative afdelinger i produktionsvirksomhederne har meget EGA og intensivt skærmarbejde, men der er gennemgående gode muligheder for at organisere arbejdet, så EGA reduceres. Flere af produktionsvirksomhederne har imidlertid meget begrænset opmærksomhed på EGA og arbejdets organisering. Det er overraskende, at relativt få ansatte i de besøgte IT-virksomheder har intensivt skærmarbejde. Det hænger bl.a. sammen med, at mange ansatte i 9

9 de besøgte virksomheder har kundekontakt, undervisning og supportfunktioner. Men det kan også hænge sammen med de besøgte virksomheder, hvor kun én virksomhed havde mere rutinepræget arbejde med databehandling. Det var også på denne virksomhed, EGA forekom. For call-centre gælder det, at opgaverne typisk er relativt snævre, og derfor har stort set alle intensivt skærmarbejde. Call-centrene skiller sig ud ved at være det område, hvor det er mest udbredt at monitorere og kontrollere den enkelte medarbejder. Samtidig er arbejdsmiljøarbejdet på dette forholdsvis nye område svagt eller ikke-eksisterende. Sikkerhedsorganisationen i administrative virksomheder Det viste sig lidt overraskende, at arbejdsmiljøarbejdet var meget svagt i de besøgte administrative virksomheder. Fire virksomheder havde slet ingen sikkerhedsorganisation og 9 ud af 22 besøgte virksomheder havde ikke gennemført APV. Finanssektoren og kommunerne havde en bedre organisering af arbejdsmiljøarbejdet, men også her havde sikkerhedsorganisationen svært ved at få indflydelse på den organisering af arbejdet, som skaber både EGA og intensivt skærmarbejde. Fremtidige strategier Der er et stort behov for mere viden om sammenhængen mellem skærmarbejde og helbred, og der pågår i øjeblikket to større undersøgelser om helbredsgener relateret til computerarbejdet i Danmark. Men sideløbende med forskningen er det nødvendigt allerede nu at søge at forbedre arbejdsmiljøet for ansatte med meget skærmarbejde. Der er især behov for at fokusere på de psykosociale belastninger ved det intensive skærmarbejde og herunder fokusere på faktorer som ringe kontrol over arbejdet, tids- og arbejdspres, monitorering og ringe variation i arbejdet. Disse faktorer skal tænkes ind i den teknologiske udvikling og i, hvordan man organiserer arbejdet. Forbedringer af arbejdsmiljøet vil derfor kræve en bred indsats, hvor arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet arbejder tæt sammen, og forbedringer må både omfatte organisering af arbejdet og de fysiske og fysiologiske forhold ved skærmarbejdet. Baggrund for evalueringen Evalueringen af den administrative sektor er en selvstændig evaluering, der er forløbet parallelt med evalueringen af EGA-handlingsplanen, som er gennemført af CASA og DTU. Det blev i den forbindelse aftalt med Arbejdsministeriet at gennemføre en særlig undersøgelse af den administrative sektor, fordi der ikke var det samme kendskab til EGA som i produktionsvirksomheder. 10

10 2 Indledning I 1993 tiltrådte den daværende arbejdsminister Arbejdsmarkedets handlingsplan mod ensidigt, gentaget arbejde. Den overordnede målsætning med handlingsplanen var inden år 2000 at halvere omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) med helbredsskader til følge. Da handlingsplanen blev tiltrådt, blev det samtidig aftalt, at der skulle gøres status over handlingsplanarbejdet i 1995, 1998 og Den første status blev gennemført af Socialforskningsinstituttet (Csonka og Thaulow, 1995), og i 1998 gennemførte Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Institut for Teknologi og Samfund, DTU en midtvejsevaluering af handlingsplanen (Hasle et al, 1998). I 2000 har CASA og DTU gennemført den afsluttende evaluering (Hasle et al, 2001). Midtvejsevalueringen af EGA-handlingsplanen pegede på en række særlige problemer med vurdering af forekomst af EGA og eventuelle forebyggende foranstaltninger inden for det administrative område. Disse problemer knytter sig i særlig grad til: manglende stillingtagen i administrative virksomheder til EGA-problematikken nye tendenser i den organisatoriske og teknologiske udvikling, som måske kunne øge udbredelsen af EGA Det var derfor vanskeligt for virksomheder inden for det administrative område at svare på spørgsmål om EGA ved telefoninterview. Det viste sig bl.a. umuligt at få svar på, hvor mange ansatte der havde EGA både på undersøgelsestidspunktet og tidligere. Det har således ikke været muligt at gennemføre evalueringen af EGA-handlingsplanen inden for de samme rammer som for det øvrige arbejdsmarked. Der blev derfor indgået en aftale med Arbejdsministeriet om at gennemføre en selvstændig evaluering af EGA i den administrative sektor. Resultatet heraf fremlægges i denne rapport. Formålet med evalueringen er at vurdere omfanget af EGA i den administrative sektor, udviklingen i omfanget af EGA, samt EGA-handlingsplanens effekt på det administrative område. Derudover omfatter den også en vurdering af omfanget af intensivt skærmarbejde, som på flere måder ligger tæt på EGA, men også har en række træk, der adskiller sig fra EGA specielt som det findes i produktionsvirksomheder. Undersøgelsen af det administrative arbejde i denne evaluering retter sig særligt mod skærmarbejde. Årsagen hertil er, at en lang række funktioner, der tidligere blev udført manuelt, i dag foregår via en pc er, og i langt de fleste administrative funktioner er den det centrale værktøj i løsningen af de administrative opgaver. 11

11 Denne evaluering er udarbejdet af CASA ved Peter Wissing, Nanette Juhler Hansen og Peter Hasle (projektleder), samt Else Nygaard fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forfatterne vil benytte lejligheden til at takke de mange virksomheder, der har medvirket til at gøre denne evaluering mulig. 22 virksomheder har åbnet dørene for os og brugt megen af den tid, der altid er en mangelvare, på at tale med os og vise os rundt i virksomheden. Ligeledes en tak til Herman Burr, AMI, for at stille data fra BIT-undersøgelsen til rådighed og til Arbejdstilsynet for at diskutere evalueringskriterierne med os. Også tak til Ida Bering, RUC, og Niels Møller, DTU for at være kvalitetskontrol på evalueringen. Rapportens opbygning Rapporten består af to dele. Første del handler om de generelle resultater. Det første kapitel er resumeet af hele rapporten, derefter følger denne indledning i kapitel 2. Kapitel 3 redegør for baggrunden for evalueringen og de særlige forhold ved det administrative område, som har betydning for tilrettelæggelsen af undersøgelsen af EGA inden for den administrative sektor. Herefter følger i kapitel 4 en beskrivelse af metode og materiale for evalueringen. Og det sidste element i første del er kapitel 5, hvor de samlede resultater diskuteres og en samlet konklusion præsenteres. Anden del af rapporten består af kapitel 6 til 10. Her beskrives undersøgelsens resultater i de 5 forskellige brancher, som er undersøgt i evalueringen. Hvert kapitel indholder en vurdering af forekomsten af både EGA og intensivt skærmarbejde i de undersøgte virksomheder. Desuden diskuteres indsatsen over for EGA og intensivt skærmarbejde, samt tendensen for den fremtidige udvikling i den enkelte branche. 12

12 3 Baggrund for evalueringen 3.1 Indledning Formålet med denne evaluering af EGA i den administrative sektor er at undersøge forekomsten af EGA samt effekten af arbejdsmarkedets handlingsplan mod EGA fra Den blev udarbejdet på baggrund af vedtagelsen af en dagsorden i Folketinget, der stillede krav om at gøre en indsats mod sundhedsskader fra EGA. Målet var at halvere omfanget af sundhedsskadeligt EGA inden år I de følgende år blev der gennemført en omfattende indsats over for EGA i produktionsvirksomheder. Som led i handlingsplanen blev den evalueret i 1995 af Socialforskningsinstituttet og i 1998 af CASA og Institut for Teknologi og Samfund på DTU. En slutevaluering af EGA-indsatsen i produktionsvirksomheder er gennemført i Mens resultaterne fra 1998 gav grund til en vis grad af optimisme i forhold til reduktion i forekomsten af EGA i produktionsvirksomheder, viste det sig, at den administrative sektor i EGA-sammenhæng var et ubelyst område. Der blev peget på, at der potentielt kunne forekomme EGA, men at virksomhederne ikke havde forholdt sig til problematikken, hvilket gjorde det vanskeligt at belyse problematikken gennem bl.a. telefoninterview. Der blev derfor truffet en aftale med Arbejdsministeriet om at gennemføre en særskilt evaluering af det administrative område. Der er ikke tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser af EGA i den administrative sektor, som der i givet falde kunne være sammenlignet med, og virksomhederne har gennemgående ikke selv været særligt opmærksomme på EGA. Det har derfor ikke været muligt at undersøge udviklingen af EGA og effekten af handlingsplanen over tid. Evalueringen søger i stedet at give et statusbillede af forekomsten af EGA, en skildring af tendenser i arbejdsorganiseringen i den administrative sektor med betydning for EGA og en indsigt i virksomhedernes arbejde med handlingsplanen. De indledende overvejelser om evalueringen pegede på, at det potentielle EGA i den administrative sektor i overvejende grad findes ved arbejde foran en computerskærm. Evalueringen har derfor fokuseret på dette arbejde. Andre potentielle EGA-opgaver er også undersøgt i den udstrækning, de er blevet konstateret i de besøgte virksomheder. For at kunne evaluere EGA i den administrative sektor er der udarbejdet en operationel definition af EGA baseret på den definition af EGA, der blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen. Det viste sig i den sammenhæng vanskeligt at adskille lavrepetitivt EGA i en række tilfælde, hvor der arbejdes intensivt ved en skærm. Derfor indgår lavrepetitivt EGA i en 13

13 bredere kategori, som betegnes intensivt skærmarbejde. Denne kategori er også omfattet af evalueringen. Se i øvrigt kapitel 4 for en nærmere definition af de anvendte kategorier. 3.2 Informationsteknologi og skærmarbejde Siden midten af 1980erne har anvendelsen af informationsteknologi (IT) udviklet sig eksplosivt. I den administrative sektor betyder denne udvikling, at computere er det primære redskab for hovedparten af de ansatte i sektoren. De sidder kortere eller længere tid foran en skærm og arbejder med tastatur og mus. Indtoget af IT i de administrative funktioner blev efterfulgt af tendenser til kraftig effektivisering og rationalisering af administrationen både i de offentlige og private erhverv. Således var der i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne fokus på, hvordan computeren kunne erstatte rutinearbejde. Det betød, at en lang række traditionelle funktioner blev organiseret ud fra de muligheder, man mente, at udbredelsen af computerteknologien kunne give. Skrivestuer blev nedlagt, journaler/dokumenter samt bogføring og andre regnskabsfunktioner blev digitaliseret. Der var en klar forventning om, at dette teknologiske tigerspring ville frigøre tid til medarbejderne, som kunne omsættes til bedre kundeservice og hurtigere sagsbehandling. Dette fokus på teknologiens muligheder blev op gennem 1990ernes fulgt af en interesse for at omorganisere arbejdet, så man fik udnyttet mulighederne i IT optimalt. I midten af 1990erne begyndte begrebet det papirløse kontor at blive populært, og det er stadig et mål, som mange private og offentlige virksomheder stræber efter. Princippet er, at alle relevante informationer, oplysning og redskaber skal ligge på computeren. Det skulle reducere tid brugt på at søge efter informationer/journaler og som sideeffekt reducere mængden af papir. Sideløbende hermed er der blevet introduceret nye managementkoncepter, der skulle effektivisere det administrative arbejde. Det vigtigste eksempel er business process reengineering (BPR), hvor der skal ske en adskillelse mellem frontmedarbejderen, der har kundekontakt, og støttefunktioner, der tager sig af administrationen. Støttefunktioner skal efterfølgende centraliseres og rationaliseres ved massiv anvendelse af informationsteknologi. Inden for den administrative sektor er bankerne et af de områder, hvor sådanne principper har vundet størst udbredelse. Som ved andre teknologiske tigerspring gennem tiderne har den massive indførelse af informationsteknologi været fulgt af skepsis og kritik. I starten af 1980erne var stråling fra skærmen i fokus for arbejdsmiljøforskningen med fokus på risici for gravide. Siden blev fokus flyttet til den ergonomiske 14

14 indretning af skærmarbejdspladsen for så igen i løbet af 1990erne at flytte til de psykiske belastninger forbundet til skærmarbejdet. De seneste år har debatten udfoldet sig yderligere til også at handle om en polarisering af arbejdskraften mellem lønmodtagere, der behersker den nye teknologi, og lønmodtagere, der ikke gør. Der er i dag en klar forestilling om, at IT-samfundet vil betyde markante ændringer i de ansattes vilkår på arbejdspladsen. Med der er forskellige syn på, hvad det betyder. Vil det føre til bredere arbejdsfunktioner og mere ansvar til den enkelte medarbejder? Vil det føre til specialisering, simplificering og mindre ansvar til den enkelte? Vil det føre til nye ansættelsesformer, som er tids- og opgavebestemt, hvor den enkelte har kontrol over eget arbejde, arbejdstid og arbejdssted? Vil det føre til mere kontrol og overvågning af den enkelte i arbejdet? Vil det føre til tempoopskruning og øget pres på den enkelte? Afhængigt af svaret på disse spørgsmål kan den øgede anvendelse af IT og dermed skærmarbejdet medføre øgede arbejdsmiljøbelastninger. Det kan medføre både psykiske og fysiske helbredseffekter for de ansatte. Denne undersøgelse af udbredelsen af EGA i det administrative arbejde skal derfor også ses som en brik i afklaringen af arbejdsmiljøkonsekvenserne af denne udvikling. Og dermed også give et bidrag til mulighederne for at forebygge helbredsskader. Væksten i skærmarbejde Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har gennem landsdækkende undersøgelser om danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred fulgt udviklingen i danskernes anvendelse af computere på arbejdet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis 1990, 1995 og 1999 har AMI fulgt tendenserne i lønmodtagernes skærmarbejde, brug af redskaber og udvikling af gener i bevægeapparatet (figur 3.1). Denne udvikling er nærmest eksploderet over en knap 10-årig periode. I 1990 svarede 26% af lønmodtagerne, at de anvendte computer dagligt, mens antallet lå på 47% i I 1999 er andelen af daglige computerbrugere steget til 59%. 15

15 Figur 3.1: Udvikling i andelen af danske lønmodtagere, der bruger computer på arbejdet Procent Kilde: AMI, upubliceret materiale Hvor der i dag er omkring tre gange så mange, der anvender computer på arbejdet set i forhold til 1990, så er andelen af brugere, der udfører intensivt computerarbejde (mindst tre fjerdedele af tiden), i samme periode, så godt som femdoblet fra 4% i 1990 til 19% i 1999 (figur 3.2). Figur 3.2: Udviklingen i andel af lønmodtagere, der har intensivt computerarbejde fra 1990 til 1999 Andel lønmodtagere med intensivt computerarbejde Procent Kilde: AMI, upubliceret materiale Gallup gennemførte i 1998 en undersøgelse af skærmarbejde blandt HK ere inden for kontorområdet (HK, 1999). Undersøgelsen omfatter en repræsentativ stikprøve på personer (svarprocent på 64). Undersøgelsen viste, at 63% af respondenterne arbejdede mere end 4 timer om dagen ved computeren, svarende til HK ere på landsplan. Undersøgelsen viste desuden, at en stor andel angav forskellige typer helbredsgener i forbindelse med arbejdet. Mange oplevede dagligt smerter i forbindelse med skærmar- 16

16 bejdet og tog derfor medicin. Sygemelding grundet smerter i hånd, arm, skulder eller nakke var en anden type konsekvens af arbejdet. To konkrete undersøgelser tyder også på en betydelig udbredelse af EGA på administrative arbejdspladser. En undersøgelse fra 1997 (Johansson, 1997) af 5 offentlige og 5 private administrative arbejdspladser med i alt 521 skærmarbejdspladser viste, at 18% af de ansatte arbejdede mindst 4 timer om dagen ved tastaturet, og 8% arbejdede mindst 4 timer om dagen med mus. I en ingeniørvirksomhed med ca ansatte blev CAD-arbejde undersøgt. Der blev fundet 235 brugere, som arbejdede med CAD i mere end 5 timer om dagen (og dermed mus og tastatur) (Jensen et al, 1996). AMIs lønmodtagerundersøgelse giver også et indblik i, hvilke grupper på arbejdsmarkedet, der anvender computeren mest. Det samlede tal for intensivt skærmarbejde på 19% dækker således over en stor spredning mellem forskellige faggrupper (tabel 3.1). Bogholdere, bank- og kontorassistenter samt sekretærer arbejder markant mere ved computer end andre brugere. Tabel 3.1: Andel der har svarer, at de har intensivt skærmarbejde. Opgørelsen er fordelt mellem faggrupper (i procent) Stillingsbetegnelse skærmarbejde op til ½ af tiden skærmarbejde ¾ af tiden og derover bogholdere/bankassistenter kontorassistenter/sekretærer direktører/chefer arbejdsledere ekspedienter og kasseassistenter folkeskolelærer Kilde: Jensen et al, 2000 Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse og giver derfor et billede af svarpersonernes egen opfattelse af, hvor meget de arbejder ved computeren. Der skelnes ikke mellem hvor meget af tiden de kigger på skærmen, arbejder aktivt med mus og tastatur tjekker papirer og lignende I BIT-undersøgelsen 1 har AMI forsøgt at kortlægge, hvordan tiden ved computerne reelt anvendes. Der er derfor mere målrettet spurgt ind til, hvordan arbejdsdagen ved computeren er sammensat. Det er vigtigt for at undersøge forekomsten af EGA, fordi dette begreb netop er forbundet med aktivitet og bevægelse. Tabel 3.2 viser således, at 68% af svarpersonerne svarer, 1 BIT-undersøgelsen står for (Brug af InformationsTeknologi). 17

17 at de har intensivt skærmarbejde mindst tre fjerdedele af tiden. Samtidigt svarer 54%, at de er aktive ved tastaturet i den samme tidsperiode. Der er altså et gab mellem den tid, hvor man har skærmarbejde og den tid, hvor man aktivt taster eller bruger mus. Denne tendens bekræftes af en svensk undersøgelse, som viste, at computerbrugere overvurderer den tid, de reelt arbejder ved skærm. De fandt, at personer med skærmarbejde faktisk kun bruger omkring en fjerdedel af den tid, de selv oplyser (Knave et al, 1985). Tabel 3.2: Skærmarbejde: Andel af arbejdstiden (i procent) Arbejde ved computerskærm Aktiv tastaturbrug Mest anvendte pegeredskaber i hånden Hele tiden ¾ af tiden ½ af tiden ¼ af tiden Sjældent Aldrig Uoplyst I alt Kilde: Jensen et al, 2000 AMI undersøgelserne kan give et indblik i udviklingen af skærmarbejde, hvor flere og flere arbejder ved skærm i længere og længere tid. Derved er der en potentiel risiko for en stigning i andelen af lønmodtagere med EGA. AMIs undersøgelse kan dog ikke direkte anvendes til at vurdere, hvor mange af de undersøgte, der har EGA. Det kræver andre metoder end spørgeskemaer. Arbejdsskader i den administrative sektor Sideløbende med denne udvikling er der en tendens til anmeldelse af flere ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for den administrative sektor. Det samlede antal anmeldte ulykker er således steget med omkring en fjerdedel og de arbejdsbetingede lidelser med en lidt større stigning (figur 3.3). Der ses ligeledes en tendens til stigning i antallet af skader, som ved anmeldelsen relateres til EGA (figur 3.4). Arbejdstilsynets registrering af anmeldte arbejdsskader viser således, at der inden for kontor og administration er sket en stigning i incidensen 2 af anmeldelser på grund af EGA-relaterede lidelser. Incidensen er stort set fordoblet i perioden , hvorefter der de seneste to år er sket en stagnation. 2 Antal anmeldelser pr beskæftigede. 18

18 Figur 3.3: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser og ulykker inden for kontor og administration fra Antal anmeldte Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Anmeldte arbejdsulykker Kilde: Arbejdstilsynets Arbejdsskadestatistik 2000 Figur 3.4: Incidens for anmeldte EGA-relaterede lidelser 1,60 1,40 1,20 1,00 Incidens 0,80 0,60 0,40 0,20 0, Kilde: Arbejdstilsynet, upubliceret materiale I slutningen af 1990erne blev der fra flere fagforeningers side desuden sat fokus på væksten i antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser og ulykker inden for kontor og administration. Teknisk Landsforbund var bl.a. meget aktiv, fordi det så en stigning i antallet af medlemmer, der måtte forlade erhverv på grund af smerter og besvær med bevægeapparatet. Mange af de tekniske assistenter vil dog være registreret i andre brancher end kontor og administration, fordi de fx arbejder med projektering og udvikling i industrien og bygge og anlæg. 19

19 Igangværende undersøgelser af skærmarbejde Også forskningen begyndte at interessere sig for konsekvenser af skærmarbejde op gennem 1990erne. I 1996 udkom resultatet af AMIs første undersøgelse af de fysiske og psykosociale påvirkninger ved arbejde med computer-aided design (CAD). Undersøgelsen peger på en høj forekomst af besvær i bevægeapparatet blandt ansatte, der arbejdere med CAD (og dermed skærmarbejde) i mere end fem timer om dagen. Desuden blev der fundet en række psykosociale og fysiologiske belastninger ved arbejdet (Jensen, 1996). I 1997 blev der på finansloven afsat 22 millioner kr. til forskning og udvikling i forbindelse med om muse- og skærmarbejde. Der er blandt andet etableret et program for informationsteknologi på AMI. Hovedaktiviteterne inden for dette program er BIT-undersøgelsen, som har til formål at undersøge sammenhængen mellem skærmarbejde og udvikling af helbredsproblemer, primært bevægeapparatsbesvær, men også problemer med relation til organisering af arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. AMI inddrager i undersøgelsen både personer med intensivt muse- og skærmarbejde (såsom CAD arbejde og multimedieredigering), personer med sagsbehandlende skærmarbejde og personer, der kun bruger computeren i mere begrænset omfang. Ligeledes er en anden større undersøgelse NUDATA 3 ved at blive gennemført. Det er en lægevidenskabelig undersøgelse af arbejdsskader, skærmarbejde og det psykiske arbejdsmiljø blandt tekniske assistenter og maskinteknikere. Der foregår også omfattende undersøgelser i udlandet. Arbetslivsinstituttet i Sverige gennemfører således en undersøgelse, som omfatter computerbrugere. Undersøgelsen anvender spørgeskemaer, ergonomiske tjeklister og videooptagelser. I USA, Norge og England gennemføres tilsvarende omfattende undersøgelser. (Hvid Andersen, 2000). Metoderne i de to store danske undersøgelser BIT og NUDATA adskiller sig fra hinanden. AMI gennemfører en prospektiv undersøgelse over to år, hvor lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende besvarer spørgeskemaer. NUDATA-undersøgelsen bruger også et spørgeskema til at kortlægge gener, men benytter desuden et computerprogram, der registrerer den enkelte medarbejders brug af tastatur og mus. Undersøgelsen skal sammenholde gener i bevægeapparatet med den tid og intensitet, som den ansatte arbejder med ved computeren. På baggrund af disse data udtages et antal ansatte med gener til en grundig lægeundersøgelse. 3 NUDATA er forkortelsen for: Neck and upper limb disorders among technical assistants. Projektet er finansieret via forskningsmidler fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd samt satspuljemidler bevilget på finansloven. Undersøgelsen gennemføres af de arbejdsmedicinske klinikker på Herning Centralsygehus og Glostrup Amtsygehus. 20

20 I forbindelse med en forundersøgelse til NUDATA udarbejdede forskerne i 1999 en analyse af den eksisterende litteratur om bevægeapparatsgener relateret til brug af computer (Hvid Andersen et al, 2000). Forskerne konkluderer, at der er videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem intensivt skærmarbejde og bevægeapparatsgener. Dog er dokumentationen efter forskernes vurdering ikke solid nok til at klargøre, hvilke konkrete lidelser intensivt skærmarbejde giver. Forskerne peger desuden på, at årsagssammenhængene mellem skærmarbejde og bevægeapparatsgener stort set er ukendte. Således er det langt fra klart, hvordan de psykosociale faktorer spiller ind. Det konkluderes derfor, at der er behov mere præcise data for, hvor længe computerbrugere sidder ved skærmen, og hvor længe de er aktive ved computeren via tastatur eller mus, således at disse ekspositionsdata kan kobles til helbredsgener. 3.3 Overvejelser om EGA i den administrative sektor Alt i alt har der således været en kraftig vækst i skærmarbejdet, og der er sket en vis stigning i anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for kontor og administration, og der er ved at komme gang i forskningen. Det er dog kun i begrænset omfang overvejet, i hvilken udstrækning skærmarbejdet skal opfattes som EGA, og om det hører ind under definitionen på EGA, således som det blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen. Evaluator gjorde de første erfaringer hermed i forbindelse med gennemførelsen af midtvejsevalueringen i Den omfattede udover produktionsvirksomheder også den administrative sektor. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at EGA-definitionen i høj grad er tænkt til produktionsvirksomheder, hvor de ansatte typisk udfører ganske få funktioner i løbet af en arbejdsdag. Hensigten med definitionen har været at give en præcis og operationel definition, som kunne anvendes i praksis til at analysere om en virksomhed har EGA. EGA-definitionen ligger således op til, at det relativt nemt kan vurderes, om de ansatte i en virksomhed har EGA. Det har fungeret udmærket i mange produktionsvirksomheder, hvor arbejdet består i simple opgaver tilknyttet fx udskæring af fødevarer, pakkeanlæg eller monteringsarbejde (se slutevalueringen af EGA-handlingsplanen i Hasle et al, 2001). Ved arbejdet med midtvejsevalueringen af EGA-handlingsplanen i 1998 viste det sig vanskeligt at vurdere omfanget af EGA inden for det administrative område. Det skyldtes to årsager. For det første fremgik det klart af telefoninterview og virksomhedsbesøg, at administrative virksomheder typisk ikke anså sig som omfattet af EGAhandlingsplanen og derfor heller ikke var opmærksomme på, om der reelt forekom sundhedsskadeligt EGA i deres virksomheder. 21

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. En artikel fra KRITISK DEBAT Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. Skrevet af: Janne Hansen Offentliggjort: 15. juni 2010 På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV),

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen:

Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde Seniorforsker Chris Jensen,

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Myte eller virkelighed?

Myte eller virkelighed? Computer World 11.05.2000 Afhængig af arbejde. Arbejdsmiljø Nr. 9, 2000 Stress tvinger IT-folk i knæ. Computer World 15.06.2000 Når hjernen brænder ud. IT-branchen er plaget af stress og udbrændthed! Myte

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere