Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. og 4. kvartal 2004

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. og Nr juni 2005

2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. og Bent Regner Andersen Tlf.: Indledning Kvartalsstatistikken om deltagelse i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter alle de foranstaltninger, der er gældende i henhold til arbejdsmarkedsreformen pr. 1. januar 1994 med senere ændringer. I denne artikel bringes tal for 3. og suppleret med tal for 3. og Statistikken er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser, og den medtager alle arbejdsmarkedspolitiske aktiverings- (beskæftigelse, uddannelse mv.), orlovs- og tilbagetrækningsordninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsberettigede), lov om aktiv socialpolitik, (kontanthjælps- og starthjælpsberettigede), integrationsloven, lov om børnepasningsorlov, lov om servicejob (ophævet), lov om arbejdsløshedsforsikring (overgangsydelse og efterløn). Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. fleksjob og skånejob (førtidspensionister) efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, er ikke med i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt i denne artikel. Henholdsvis fra og gennemførtes en række ændringer for aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. For dagpengeberettigede indførtes en samlet ydelsesperiode på 4 (for over 60 ige dog 2 1/2 ), hvor den ledige skal have et aktiveringstilbud senest efter sammenlagt 12 måneders ledighed. Dog efter 6 måneder for unge under 30 og for de 60 ige og derover. Der skal derefter gives et nyt tilbud hver gang, den dagpengeberettigede har været ledig i 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 30 og derover skal have et tilbud efter en periode på 12 måneders sammenhængende ydelser, mens kontanthjælpsmodtagere under 30 skal have et tilbud efter en periode på 13 ugers sammenhængende ydelser. Der skal derefter gives et nyt tilbud hver gang, der har været en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp. Der er desuden gennemført en forenkling af mulighederne for aktivering, og disse er nu de samme for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Efter de nye regler er der 3 foranstaltningstyper: Vejledning og opkvalificering: korte vejlednings- og afklaringsforløb, ordinære uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder danskundervisning og praktik under uddannelsesforløbet, særligt tilrettelagte projekter. Virksomhedspraktik. Ansættelse med løntilskud. Personer, der var i aktivering eller havde fået et tilbud d , kunne dog fortsætte eller påbegynde dette i henhold til tidligere lovgivning. Statistikken om de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i 3. og offentliggøres efter de nye foranstaltninger, suppleret med gamle, som fortsat havde deltagere i henhold til tidligere lovgivning. Opgørelsesenheden (antal deltagere) er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et. En nærmere redegørelse for datagrundlag og definitioner findes i afsnit 5, side 7. 2 Orientering 2005 nr. 8

3 2. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 3. og Tabellerne I tabel 1-3 bringes tal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 1 og 3 viser deltagelsen fordelt efter foranstaltning. Tabel 2 viser deltagelsen fordelt efter køn og alder. Tabel 4 vedrører kun København. Her er deltagerne fordelt efter både foranstaltning og køn/alder. Tabel 5 er en opgørelse af personer med fleks- eller skånejob i København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 6 og 7 er en opgørelse af antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden). Tabel 6 viser hovedtal for København, resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tabel 7 er en opgørelse for København af de foranstaltninger, der indg Antal deltagere I var der i København deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger svarende til 7,0 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 2 pct. eller 400 flere end i Der var i særlig grad flere under uddannelse samt i støttet beskæftigelse for dagpengeberettigede og færre i en tilbagetrækningsordning, i særlige tilrettelagte projekter og i virksomhedspraktik for kontanthjælpsberettigede. Sammenlignet med , hvor der var deltagere eller 6,6 pct. af arbejdsstyrken, steg deltagelsen i med 998 eller 5 pct. Stigningen kan især henføres til uddannelse (normalt lavere i sommermånederne - 3. ), mens der var færre personer i tilbagetrækningsordningerne. Det faldende antal personer i tilbagetrækningsordningerne kan tilskrives nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 for personer født efter den 1. juli 1939, og at tilgangen til overgangsydelsesordningen ophørte i I hele landet deltog eller 9,1 pct. af arbejdsstyrken i , hvilket er næsten uforandret sammenlignet med En del af deltagerne i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er enten i en tilbagetrækningsordning (efterløn og overgangsydelse) eller på orlov fra beskæftigelse. En opgørelse af personer der enten er ledige, på orlov som ledige eller i en foranstaltning som ledige med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse, bør derfor ikke medtage personer i tilbagetrækning eller orlov fra beskæftigelse, men inddrage personer i fleks- og skånejob. I tabel 6 og 7 er foretaget en sådan opgørelse over deltagere i arbejdsmarkedets udkant, også benævnt bruttoledigheden. I afsnit 4 er opgørelsen kommenteret Deltagelse efter foranstaltning Næsten halvdelen af deltagerne i København var i en tilbagetrækningsordning i Heraf var efterlønsmodtagere og 385 med overgangsydelse i alt Figur 1. Gnstl. antal deltagere. Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt Orientering 2005 nr. 8 3

4 Blandt de resterende deltagere var i AF-aktivering (se tabel 3), i kommunal aktivering, 322 på orlov, 193 ansat i servicejob og 837 i lære under den særlige voksenlærlingeordning. Af de AF-aktiverede (se tabel 3) var i under uddannelse (ordinær uddannelse og særlige uddannelsesforløb for dagpengeberettigede) og i beskæftigelse (ansættelse med løntilskud). Blandt de kommunalt aktiverede (tabel 3) var dvs.66 pct. af de kommunalt aktiverede i særlige tilrettelagte projekter, der kombinerer uddannelse og beskæftigelse, herunder også integrationsforløb for udlændinge. 395 kommunalt aktiverede var i virksomhedspraktik, og 377 havde ansættelse med løntilskud, mens 584 var i uddannelsesaktivering (ordinære og særlige uddannelsesforløb for kontanthjælpsberettigede). Personer på orlov er opdelt efter, om de var ledige eller i beskæftigelse umiddelbart før orloven. I var 321 på orlov for at passe børn, heraf 172 fra ledighed og 149 fra beskæftigelse. Sammenlignet med hele landet (figur 2 og tabel 1) var deltagelsen i København målt i forhold til arbejdsstyrken en del mindre i tilbagetrækningsordningerne (herunder særligt efterløn) og lidt større blandt de kommunalt aktiverede. Årsagen til at antal modtagere af efterløn i forhold til den samlede arbejdsstyrke er mindre i København er hovedsagelig demografisk betinget, idet de ige (målgruppen for efterlønsordningen), der enten er i arbejdsstyrken eller f efterløn udgør 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke (inkl. tilbagetrækningsordninger) i København og 10 pct. i hele landet. Målt i forhold til de ige i arbejdsstyrken modtog 54 pct. af københavnerne i efterløn og 58 pct. i hele landet Deltagelse efter alder Antal deltagere i København er i perioden til faldet med 1 pct. blandt de under 25, steget med 21 pct. blandt de ige og steget med 1 pct. blandt 30 ige og derover. I var 874 af deltagerne under 25 og i aldersgruppen 25-29, mens var i alderen I forhold til arbejdsstyrken er deltagelsen lavere i København end i landet som helhed blandt de unge under 30, men højere blandt de ige. Tabel 4 viser, at lidt over halvdelen af de unge københavnere under 30, der var i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, deltog i kommunal aktivering i Heraf var eller 75 pct. som deltagere i særlige tilrettelagte projekter, mens der var 6-8 pct. i hver af foranstaltningerne virksomhedspraktik, uddannelsesforløb og ansættelse med løntilskud. 984 under 30 var i AF-aktivering, mens 42 under 30 havde orlov i Endelig var 364 i alderen voksenlærlinge. Blandt de 30 ige og derover var i en tilbagetrækningsordning, i AF-aktivering og i kommunal aktivering. Endelig havde 281 orlov (heraf 146 til børnepasning fra ledighed, 134 til børnepasning fra beskæftigelse), mens 474 var voksenlærlinge med særlig støtte og 193 i et servicejob Deltagelse efter køn Sammenlignes med faldt den samlede deltagelse for københavnske mænd med 2 pct., mens kvinderne havde 7 pct. flere deltagere. 370 flere københavnske kvinder end mænd (tabel 2) deltager i en arbejdsmarkedsforanstaltning, og målt i forhold til arbejdsstyrken var kvindernes deltagelse 7,3 pct. og mændenes 6,7 pct. I hele landet lå mændenes deltagelse på 7,7 pct. af arbejdsstyrken lidt over niveauet i København, mens kvindernes deltagelse på 10,5 pct. var væsentlig større. Tabel 4 viser, at københavnske mænd i lidt højere grad end kvinder er deltagere i kommunal aktivering. 52 pct. af de kommunalt aktiverede var mænd i I tilbagetrækningsordningerne var 53 pct. deltagerne kvinder. I AF-aktivering var der næsten lige mange kvinder og mænd, mens mænd udgjorde 61 pct. af det samlede antal voksenlærlinge. 4 Orientering 2005 nr. 8

5 Figur 2. Gnstl. antal deltagere, Pct. af arbejdsstyrken (inkl. tilbagetrækning) Tilbagetrækning Orlov Voksenlærlinge, servicejob, voksenuddannelsesstøtte Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering 0 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 3. Fleks- og skånejob i 3. og Uden for den egentlige arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistik opgøres i tabel 5 deltagelsen i fleksjob (ikke førtidspensionister med varige begrænsninger i arbejdsevnen) og skånejob (førtidspensionister). Antal deltagere i disse ordninger er ikke opgjort som fuldtidspersoner (gennemsnitligt antal), idet der ikke er korrigeret for, at nogle deltagere ikke har haft et fleks- eller skånejob i hele et. I København var der i løbet af i alt personer med enten fleks- eller skånejob og i havde et fleksjob og 155 et skånejob i , og 44 pct. var beskæftiget i den private sektor. Sammenlignet med er det samlede antal personer med fleksog skånejob steget med 27 pct. Stigningen kan henføres til fleksjob og her i særlig grad til den private sektor. I hele landet var i alt i et fleks- eller skånejob eller 21 pct. flere end et forud. Omregnes deltagerne i fleks- og skånejob til det gennemsnitlige antal i et, var der i gennemsnit i københavnere i et fleks- eller skånejob heraf i fleksjob og 147 i skånejob. I var der i gennemsnit i et fleks- eller skånejob. I hele landet var det gennemsnitlige antal i fleks- eller skånejob i og i Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Tabel 6 og 7 samt figur 3 viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse på randen af arbejdsmarkedet, eller hvad man kunne kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning i beskæftigelse eller uddannelse, opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indg i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der enten er på orlov/uddannelse fra beskæftigelse og personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (efterløn mv.). Orientering 2005 nr. 8 5

6 Figur 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledighed). Pct. af arbejdsstyrken (inkl. personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken) København Hovedstadsreg. ekskl. København Hele landet kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt Anm.: Opgjort ekskl. voksenlærlinge med særlig støtte, da der kun findes tal fra og med Et mål for bruttoledigheden er summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f.eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkeds udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 7 fremg, hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. Figur 3 viser, at bruttoledigheden i København er faldet fra næsten 20 pct. af arbejdsstyrken i 1995 til under 9 i Det kraftigste fald skete i perioden fra 1995 til begyndelsen 2000, hvorefter faldet var mere moderat. Siden begyndelsen af 2002 har bruttoledigheden dog været større, end den var i de tilsvarende er et forud, men dog med faldende tendens siden begyndelsen af Sammenlignes udviklingen i København med hele landet ses, at niveauet i København lå 4-6 procentpoint (afhængig af i et) over landsniveauet i begyndelsen af perioden, men at faldet i København fra midten af 1996 var væsentligt kraftigere frem til begyndelsen af 2000, hvor den københavnske bruttoledighed nåede landsniveauet. I 2002 steg bruttoledigheden mere i København end i hele landet, mens udviklingen i 2003 og 2004 har været næsten den samme i København og hele landet. Målt i forhold til arbejdsstyrken lå den københavnske bruttoledighed i ,7 procentpoint over hele landet. Af tabel 6 fremg, at der i i København i gennemsnit var deltagere i arbejdsmarkeds udkant svarende til 10,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket var 213 eller 1 pct. flere end et forud. Antal ledige faldt med 856 eller 5 pct., mens personer i støttet beskæftigelse steg med 973 eller 24 pct., og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken med 96 eller 1 pct. Stigningen i bruttoledigheden kan således henføres til et stigende antal personer i støttet beskæftigelse modereret af et fald i antal arbejdsløse. I hele landet var der personer i arbejdsmarkedets udkant, hvilket er uforandret fra Orientering 2005 nr. 8

7 I alt var 9,9 pct. af arbejdsstyrken deltagere i arbejdsmarkeds udkant i hele landet. I forhold til arbejdsstyrken var der i i København 1,8 pct. i støttet beskæftigelse, 6,3 pct. var ledige, og 2,4 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var andelen af ledige og personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken lavere end i København, mens den var større for støttet beskæftigelse. Tabel 7 viser, at inden for støttet beskæftigelse med løn havde københavnere i ansættelse med løntilskud, mens havde et fleks- eller skånejob, 193 et servicejob og 837 var i lære som voksenlærlinge. I gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken var under uddannelse og 906 deltagere i anden form for foranstaltning heraf 395 i virksomhedspraktik, 172 på orlov fra ledighed for at passe børn og 340 i et vejlednings- og afklaringsforløb. 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Datagrundlag og omfang Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Statistikken er opgjort svis. Alle arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtages dvs. alle aktiverings-, orlovsog tilbagetrækningsforanstaltninger for arbejdsløse. Desuden medtages tilsvarende foranstaltninger, der retter sig mod beskæftigede, hvis et af formålene med ordningen er at fremme jobrotation eller cirkulationen på arbejdsmarkedet. Den er der i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretaget en række ændringer i reglerne for aktivering af arbejdsløse, bl.a. en forenkling af mulighederne for aktivering, samt at disse nu er de samme for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Efter de nye regler er der 3 foranstaltningstyper: Vejledning og opkvalificering, der omfatter korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb (herunder danskundervisning og praktik under uddannelsesforløbet) og ordinære uddannelsesforløb. Virksomhedspraktik. Ansættelse med løntilskud. Personer, der var i aktivering , kunne dog fortsætte denne i henhold til tidligere lovgivning. Statistikken om de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger offentliggøres efter de "nye" foranstaltninger suppleret med "gamle", hvor der fortsat er deltagere i henhold til tidligere lovgivning. Aktiveringsforanstaltninger for arbejdsløse kan være beskæftigelse, uddannelse eller kombinationer heraf (anden aktivering) og har til formål at bringe de arbejdsløse fra passiv forsørgelse til ustøttet deltagelse på det ordinære arbejdsmarked inden for rammerne af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (dagpenge og kontanthjælpsberettigede), lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (dagpengeberettigede før ), lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsberettigede) og integrationsloven, der omfatter udlændinge med introduktionsydelse. Aktiveringsordninger, der retter sig mod personer med nedsat erhvervsevne som f.eks. skåne- og fleksjob (jfr. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik), indg ikke i den egentlige statistik over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, men opgøres særskilt. Aktivering af dagpengeberettigede foreg i AF(arbejdsformidling)-regi og omfatter foranstaltningerne (nye foranstaltninger i henhold til regler gældende fra ): Ansættelse med løntilskud. Virksomhedspraktik. Ordinær uddannelse. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Vejlednings- og afklaringsforløb. Orientering 2005 nr. 8 7

8 Kontanthjælpsberettigede (herunder starthjælpsberettigede) og udlændinge med integrationsydelse deltager i kommunal aktivering, der omfatter foranstaltningerne (nye foranstaltninger i henhold til regler gældende fra ): Ansættelse med løntilskud. Virksomhedspraktik. Ordinær uddannelse. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Særligt tilrettelagte projekter. Vejlednings- og afklaringsforløb. Forsøgsprojekter. Integrationsuddannelse (udlændinge). Under beskæftigelse indg også beskæftigelse inden for de offentlige områder efter lov om servicejob. Formålet er at hjælpe langtidsledige på 48 og derover til ansættelse i varige stillinger. Under uddannelse henføres endvidere uddannelse for beskæftigede og ledige efter lov om støtte til voksenuddannelse. Hensigten er såvel at fremme uddannelse som jobrotation. Endvidere indg voksenlærlingeordningen, der med henvisning til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har til formål dels at støtte virksomheder, der ansætter voksenlærlinge, dels at modvirke dannelse af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Orlov omfatter de orlovsydelser, der ligger inden for rammerne af lov om børnepasningsorlov, og hensigten er at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske og social- og familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning. Tilbagetrækning omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at afkorte den erhvervsaktive periode og dermed medvirke til større cirkulation og jobrotation i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring. Deltagere i de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger modtager under deltagelsen en ydelse/godtgørelse eller løn efter regler gældende for den enkelte foranstaltning. Personer, der deltager i uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge, er ikke omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken, idet de regnes som ledige og indg i arbejdsløshedsstatistikken Gnstl. antal deltagere og ledige Opgørelsesenheden er det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere i et udregnet som summen af de enkelte deltageres deltagelsesgrader. Deltagelsesgraden udregnes som: forholdet mellem de dage i et en person deltager i en foranstaltning og antal dage i et ganget med forholdet mellem det ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal timer. Der udregnes en deltagelsesgrad for hver foranstaltning, personen deltager i. Nedenfor gives et eksempel på beregningen af deltagelsesgrad og det gennemsnitlige antal (fuldtids)deltagere: En person, der i (med 92 dage) deltog i en bestemt foranstaltning i 61 dage med et ugentligt timetal på 30 ud af 37 mulige, fik deltagelsesgraden 61/91 x 30/37 = 0,538 En anden person i samme foranstaltning havde deltagelsesgraden 0,457. Det gennemsnitlige antal deltagere for de 2 personer i var 0,538+0,457= 0,995, der efter afrunding opgøres som 1 gennemsnitlig deltager. Geografisk er deltagerne henført til deres bopælskommune ultimo et. Ved antal ledige forstås det gennemsnitlige antal jfr. arbejdsløshedsstatistikken. Det gennemsnitlige antal deltagere er opgørelsesmæssigt sammenligneligt med det gennemsnitlige antal ledige. 8 Orientering 2005 nr. 8

9 På grund af afrundinger kan summerne af det gennemsnitlige antal deltagere afvige fra totalerne Aktivering af arbejdsløse Aktivering af arbejdsløse sker inden for hovedgrupperne støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering og er rettet mod såvel dagpengeberettigede arbejdsløse (aktivering i AF-regi) - som kontanthjælpsberettigede arbejdsløse (kommunal aktivering) og udlændinge, der modtager introduktionsydelse (kommunal aktivering). Ledige dagpengemodtagere under 60 har en samlet ydelsesperiode på 4. I denne periode medregnes perioder med aktivering og perioder med andre offentlige ydelser. For personer på 60 og derover er perioden 2 1/2. Ledige dagpengeberettigede mellem 30 og 60 skal aktiveres i ydelsesperioden, senest efter 1 med ledighed. Unge under 30 aktiveres efter senest 6 måneders ledighed. Ledige på 60 og derover skal også aktiveres efter senest 6 måneders ledighed. Senest 6 måneder efter afslutningen af en aktiveringsperiode skal der gives et nyt aktiveringstilbud. Unge dagpengeberettigede under 25 uden uddannelse skal tilbydes mindst 18 måneders aktivering i form af uddannelse. Hvis visse krav om forudgående beskæftigelse er opfyldt, kan uddannelsen dog erstattes af andre aktiveringstilbud. Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere under 30, der ikke har en uddannelse, skal have et tilbud om aktivering i 18 måneder efter senest 13 ugers passiv kontanthjælp. For unge under 25 skal uddannelse indgå i tilbuddet. Har den kontanthjælpsberettigede under 30 en uddannelse, har vedkommende ret og pligt til et tilbud af 6 måneders varighed. Kontanthjælpsmodtagere under 30, der udover ledighed har sociale problemer, aktiveres også i 18 måneder efter senest 13 ugers passiv kontanthjælp. Efter det første tilbud er gennemført, skal der til unge under 30 gives et nyt tilbud, hver gang der har været en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp. Kommunerne kan tilbyde aktivering i større omfang end nævnt ovenfor. Kontanthjælpsmodtagere på 30 og derover har efter 12 måneders passiv kontanthjælp ret til et tilbud om aktivering. For personer over 30, der alene har ledighed som problem, skal der, n det første tilbud er gennemført, gives et nyt tilbud, hver gang der har været en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp. Kommunerne kan aktivere ud over det, de har pligt til. Aktiverede kontanthjælpsberettigede skal have en aktiveringsfri måned inden for hver 12 måneders periode (feriemåned). Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, tilbydes et 3 igt introduktionsprogram, der sammensættes af introduktionsuddannelse og aktivering Beskrivelse af foranstaltningerne Nedenfor beskrives de enkelte foranstaltninger, der indg i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Beskrivelserne er ikke udtømmende og tilsigter kun at give et overblik over, hvad de enkelte foranstaltninger dækker. Udlændinge med introduktionsydelse tilbydes udover integrationsuddannelse de samme aktiveringsforanstaltninger som kontanthjælpsmodtagere. Støttet beskæftigelse Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan tilbydes støttet beskæftigelse (ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, servicejob). Ansættelse med løntilskud (tidl.,jobtræning) Kan tilbydes ledige, der kan beskæftiges på det ordinære arbejdsmarked og kan gives på forskellige tidspunkter i et aktiveringsforløb afhængigt af behov. Ansættelse kan ske hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, og der kan gives løntilskud til disse. Orientering 2005 nr. 8 9

10 Virksomhedspraktik (tidl. individuel jobtræning) Tilbydes ledige, hvor afklaringsforløb er nødvendige i forhold til den videre indsats, eller som kun vanskeligt kan beskæftiges på normale løn- og arbejdsvilk. Virksomhedspraktik kan finde sted hos såvel offentlige som private arbejdsgivere. Servicejob Dagpengeberettigede personer, der er fyldt 48, og som har været omfattet af ret og pligt til aktivering i mindst 6 måneder (det vil i praksis sige, at man har været ledig i ca. 1 1/2 ), eller personer, som er omfattet af retten til forlængede dagpenge, eller personer som modtager overgangsydelse, kan i henhold til lov om servicejob ansættes i varige stillinger i statsinstitutioner, i (amts)kommuner, i selvejende institutioner, der udfører offentlige serviceopgaver og i ikke-kommercielle humanitære organisationer. Der gives løntilskud til servicejob. Ordningen er indført og udvidet Servicejob indg først i statistikken fra og med Efter kan der ikke oprettes nye servicejob. Frivillige ulønnede aktiviteter Kontanthjælpsberettigede ledige kan deltage i frivillige ulønnede aktiviteter, der anses at have samfundsmæssig betydning eller som anses at have betydning for den pågældendes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige situation. Ophørt Tilbud afgivet før denne dato gennemføres. Orlov Orlov til børnepasning (børn under 9 ) Kan gives til beskæftigede og arbejdsløse, der vil være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom mv. samt til modtagere af ledighedsydelse. Lønmodtagere og arbejdsløse har ret til orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på 26 uger, hvis barnet er under 1 ellers i op til 13 uger. I øvrigt kan orloven gives i op til 52 uger. Der kan ikke gives børnepasningsorlov for børn født efter For børn født kan der vælges udvidet barselsorlov mod at fravælge muligheden for at få børnepasningsorlov. Orlov til uddannelse Kunne før gives til dagpengeberettigede på 25 eller derover såvel beskæftigede som ledige. I særlige tilfælde kunne der bevilges orlov til personer under 25. Orlovsperioden kan for beskæftigede have en varighed på op til 52 uger. Uddannelse Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte I statistikken medregnes kun aftaler indgået efter lov om voksenuddannelsesstøtte før Fra er indført nye muligheder for voksenuddannelsesstøtte til beskæftigede og dagpengeberettigede arbejdsløse mellem 25 og 60. Til visse uddannelser kan ige dog også modtage voksenuddannelsesstøtte. Perioden med uddannelsesstøtte afhænger af, hvilken type uddannelse, der er tale om og af, om modtageren er over eller under 25. Arbejdsløse kan dog normalt kun modtage støtte i højst 6 uger og kun inden for de første 12 måneders (6 måneder for unge under 30 ) ledighed. Disse nye ordninger indg ikke i statistikken. Ordinær uddannelse (tidl. ordinær udd. med uddannelsesgodtgørelse og voksen- og efteruddannelse) Kan benyttes af dagpenge- og kontanthjælpsberettigede ledige. Unge under 30 kan normalt ikke få støtte til en SU-berettiget uddannelse. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Tilbuddet kan gives til ledige såvel dagpengeberettigede som kontanthjælpsberettigede. I uddannelsesforløbet kan indgå praktikperioder og danskundervisning. Uddannelsen kan foregå på produktionsskole, daghøjskole og lignende. Intensiv jobsøgning Fra kunne ledige dagpengeberettigede i aktivperioden få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats i op til 8 uger. Indgik i 2001 under ordinær uddannelse med godtgø- 10 Orientering 2005 nr. 8

11 relse. Fra opgjort særskilt. Ophørt Tilbud afgivet før denne dato gennemføres. Særlig formidling Fra kunne ledige dagpengeberettigede tilbydes en særlig formidlingsindsats. Indsatsen kan have en varighed af op til 10 uger og kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen. Indgik 2001under ordinær uddannelse med godtgørelse. Fra opgjort særskilt. Ophørt Tilbud afgivet før denne dato gennemføres. Voksenlærlinge Til voksenlærlinge på 25 og derover kan virksomheder i praktikperioder inden for de første 2 1/2 af lærlingeuddannelsen modtage en særlig støtte inden for erhvervsområder, hvor der fremover forventes mangel på arbejdskraft. I skoleperioder gives støtte efter de sædvanlige regler for lærlinge på 25 og derover. Ordningen indførtes som forsøg i 1997 og blev gjort permanent i 1999, men indg først i statistikken fra og med Anden aktivering Særligt tilrettelagte projekter (tidl. særligt tilrettelagte aktiverende forløb) Deltagelse i projekter kan tilbydes ledige kontanthjælpsberettigede, f.eks. som kombination af beskæftigelse, uddannelse, erhvervsmodnende kurser, praktikforløb mv. Aktiveringen kan foregå i såvel offentlig som privat regi. Vejlednings- og afklaringsforløb (tidl. vejlednings- og introduktionsforløb og arbejdspraktik) Vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker kan tilbydes dagpenge- og kontanthjælpsberettigede ledige som led i et aktiveringsforløb. Forsøg Kan gennemføres for ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsberettigede i projekter med f.eks. kulturelle, sociale eller humanitære formål. Integrationsuddannelse Tilbydes udlændinge med introduktionsydelse som del af et 3 igt introduktionsprogram. Integrationsuddannelse best af kursus i forståelse af danske samfundsforhold på mindst 20 timer (før ), undervisning i dansk (herunder samfundsforståelse fra ) samt særskilt tilrettelagt danskundervisning for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse eller under anden uddannelse. I København er integrationsuddannelse opgjort under særligt tilrettelagte projekter, idet den indg som en integreret del af et særligt forløb for udlændinge. Tilbagetrækning Overgangsydelse Kunne bevilges til dagpengeberettigede ledige i alderen 50-59, n visse betingelser var opfyldt. Tilgangen til ordningen er ophørt. Efterløn Fra indførtes nye regler for modtagelse af efterløn. Overgangsordninger betyder, at dagpengeberettigede, der har været medlem af en A-kasse uafbrudt siden 1992, har ret til efterløn fra det fyldte 60.. For andre dagpengeberettigede gælder mere vidtgående krav til A-kassemedlemsskabets længde. Det er endvidere en betingelse, at personer fyldt 60 efter har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Modtagere fyldt 60 før kan få efterløn til de fylder 67, andre til de fylder 65. Fra afskaffes delefterlønsordningen, men efterlønsmodtagere kan nu, mod fradrag i efterlønnen, have lønarbejde uden begrænsninger. Fra og med medregnes kun den tid, hvor efterlønsmodtageren ikke arbejder, i statistikken Fleks- og skånejob Fleksjob Fleksjob kan tilbydes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at der ikke kan opnås eller bibeholdes beskæftigelse på normale vilk. Fleksjob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes Orientering 2005 nr. 8 11

12 løntilskud i forhold til den nedsatte arbejdsevne. Skånejob Kan tilbydes førtidspensionister, n disse ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilk på arbejdsmarkedet. Skånejob kan oprettes i private og offentlige virksomheder, og der ydes løntilskud Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledighed) I denne opgørelse indg personer, som er deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke har ordinær beskæftigelse. Der er medtaget alle personer i støttet beskæftigelse med løn, alle ledige, og alle, som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, og som var ledige før de indgik i foranstaltningen. Der medtages dog kun personer, der gennem foranstaltningen sigter mod at opnå arbejde på ordinære vilk, eller som n foranstaltningen udløber formodentlig atter er ledige eller i en ny foranstaltning (orlov til børnepasning fra ledighed). Tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn) eller orlov fra beskæftigelse indg derimod ikke. I tabel 7 er specificeret, hvilke foranstaltninger, der indg. 12 Orientering 2005 nr. 8

13 Tabel 1. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken kv.03-3.kv.04 4.kv.03-4.kv kv kv kv kv pct. pct. pct. pct. pct. pct. København Støttet beskæftigelse ,9 0,9 1,0 1,0 Orlov ,2 0,1 0,1 0,1 Uddannelse ,8 1,0 0,9 1,4 Anden aktivering ,2 1,3 1,1 1,2 Tilbagetrækning ,4 3,5 3,5 3,4 Deltagere i alt ,5 6,8 6,6 7,0 Heraf: Aktivering i AF-regi ,1 1,2 1,2 1,6 Kommunal aktivering ,5 1,7 1,5 1,6 Hovedstadsregionen ekskl. København Støttet beskæftigelse ,9 0,8 0,8 0,8 Orlov ,1 0,1 0,1 0,1 Uddannelse ,5 0,6 0,5 0,7 Anden aktivering ,3 0,4 0,4 0,4 Tilbagetrækning ,0 6,1 6,0 5,9 Deltagere i alt ,8 8,0 7,9 7,9 Heraf: Aktivering i AF-regi ,7 0,8 0,8 1,0 Kommunal aktivering ,8 0,8 0,7 0,8 Hele landet Støttet beskæftigelse ,0 1,0 1,1 1,0 Orlov ,1 0,1 0,1 0,1 Uddannelse ,8 0,9 0,8 1,0 Anden aktivering ,5 0,7 0,6 0,7 Tilbagetrækning ,3 6,4 6,3 6,2 Deltagere i alt ,8 9,1 8,9 9,1 Heraf: Aktivering i AF-regi ,9 1,1 1,1 1,3 Kommunal aktivering ,1 1,2 1,0 1,1 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger. 2 Inkl. uoplyst foranstaltning. 3 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: Introduktionsuddannelse er opgjort under anden aktivering. Orientering 2005 nr. 8 13

14 Tabel 2. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn og alder Ændring i pct. Pct. af arbejdsstyrken kv.03-4.kv kv. 4. kv. 3. kv. 4. kv kv.04 4.kv København pct. pct. pct. pct. pct. pct. Mænd ,5 2,6 2,1 2, ,9 3,0 3,1 3, ,4 4,6 4,1 4,3 60 og derover ,1 51,5 52,0 51,8 I alt ,6 6,8 6,5 6,7 Kvinder ,6 1,7 1,7 1, ,4 2,8 3,0 3, ,8 4,3 4,0 4,8 60 og derover ,2 58,5 59,0 58,9 I alt ,5 6,9 6,8 7,3 Mænd og kvinder ,0 2,1 1,9 2, ,6 2,9 3,0 3, ,1 4,5 4,1 4,5 60 og derover ,6 55,0 55,5 55,3 I alt ,5 6,8 6,6 7,0 Hovedstadsregionen ekskl. København Mænd ,3 2,2 1,9 2, ,4 3,5 3,5 3, ,9 1,9 1,9 2,0 60 og derover ,7 43,3 43,3 43,0 I alt ,7 6,8 6,8 6,8 Kvinder ,9 1,9 1,8 1, ,3 3,4 3,6 4, ,5 2,5 2,4 2,5 60 og derover ,0 60,6 60,6 60,5 I alt ,9 9,1 9,0 9,1 Mænd og kvinder ,1 2,0 1,9 1, ,3 3,5 3,6 3, ,2 2,2 2,1 2,2 60 og derover ,2 51,8 51,8 51,6 I alt ,8 8,0 7,9 7,9 Hele landet Mænd ,6 2,6 2,3 2, ,8 4,0 4,0 4, ,5 2,6 2,5 2,6 60 og derover ,0 50,5 50,6 50,3 I alt ,6 7,8 7,7 7,7 Kvinder ,7 2,8 2,5 2, ,5 4,9 4,7 5, ,7 4,0 3,6 3,9 60 og derover ,3 67,9 68,2 68,1 I alt ,1 10,5 10,2 10,5 Mænd og kvinder ,6 2,7 2,4 2, ,1 4,4 4,3 4, ,1 3,3 3,0 3,2 60 og derover ,2 58,7 58,9 58,7 I alt ,8 9,1 8,9 9,1 1 Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger inden for de forskellige køns- og aldersgrupperinger. 14 Orientering 2005 nr. 8

15 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter område, foranstaltning og tid Ændring i pct. København kv.03-4.kv.03-3.kv.04 4.kv.04 pct. pct. Støttet beskæftigelse Ansættelse med løntilskud (d) Den offentlige sektor Den private sektor Ansættelse med løntilskud (k) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (d) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (k) Den offentlige sektor Den private sektor Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter, (k) Orlov Til børnepasning Fra ledighed Fra beskæftigelse Til uddannelse Fra beskæftigelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddannelse, (d) Særlige uddannelsesforløb, (d) Ordinær uddan. og særlige uddannelsesforløb, (k) Intensiv jobsøgning, (d) Særlig formidling, (d) Voksenlærlinge Anden aktivering Særligt tilrettelagte projekter, (k) Vejlednings-/afklaringsforløb, (d + k) Forsøg, (k) Integrationsuddannelse 1... Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering I København indg integrationsuddannelse under særligt tilrettelagte projekter. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: (d) = dagpengeberettiget, (k) = kontanthjælpsberettiget, modtager af introduktionsydelse. (fortsættes) Orientering 2005 nr. 8 15

16 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter område, foranstaltning og tid. (fortsat) Ændring i pct. Hovedstadsregionen ekskl. København kv.03-4.kv.03-3.kv.04 4.kv.04 pct. pct. Støttet beskæftigelse Ansættelse med løntilskud (d) Den offentlige sektor Den private sektor Ansættelse med løntilskud (k) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (d) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (k) Den offentlige sektor Den private sektor Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter, (k) Orlov Til børnepasning Fra ledighed Fra beskæftigelse Til uddannelse Fra beskæftigelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddannelse, (d) Særlige uddannelsesforløb, (d) Ordinær uddan. og særlige uddannelsesforløb, (k) Intensiv jobsøgning, (d) Særlig formidling, (d) Voksenlærlinge Anden aktivering Særligt tilrettelagte projekter, (k) Vejlednings-/afklaringsforløb, (d + k) Forsøg, (k) Integrationsuddannelse Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering I København indg integrationsuddannelse under særligt tilrettelagte projekter. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: (d) = dagpengeberettiget, (k) = kontanthjælpsberettiget, modtager af introduktionsydelse. (fortsættes) 16 Orientering 2005 nr. 8

17 Tabel 3. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter område, foranstaltning og tid. (fortsat) Ændring i pct. Hele landet kv.03-4.kv.03-3.kv.04 4.kv.04 pct. pct. Støttet beskæftigelse Ansættelse med løntilskud (d) Den offentlige sektor Den private sektor Ansættelse med løntilskud (k) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (d) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (k) Den offentlige sektor Den private sektor Servicejob Frivillige ulønnede aktiviteter, (k) Orlov Til børnepasning Fra ledighed Fra beskæftigelse Til uddannelse Fra beskæftigelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddannelse, (d) Særlige uddannelsesforløb, (d) Ordinær uddan. og særlige uddannelsesforløb, (k) Intensiv jobsøgning, (d) Særlig formidling, (d) Voksenlærlinge Anden aktivering Særligt tilrettelagte projekter, (k) Vejlednings-/afklaringsforløb, (d + k) Forsøg, (k) Integrationsuddannelse Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering I København indg integrationsuddannelse under særligt tilrettelagte projekter. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: (d) = dagpengeberettiget, (k) = kontanthjælpsberettiget, modtager af introduktionsydelse. Orientering 2005 nr. 8 17

18 Tabel 4. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København efter foranstaltning, køn og alder. Mænd Kvinder I alt og dero. i alt og dero. i alt og dero. i alt Støttet beskæftigelse Ansættelse m/løntilskud (d) Den offentlige sektor Den private sektor Ansættelse m/løntilskud (k) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (d) Den offentlige sektor Den private sektor Virksomhedspraktik (k) Den offentlige sektor Den private sektor Servicejob Frivillige uløn. aktiviteter, (k) Orlov Til børnepasning Fra ledighed Fra beskæftigelse Til uddannelse Fra beskæftigelse Uddannelse Med voksenuddannelsesstøtte Ordinær uddannelse, (d) Særlige uddan.forløb, (d) Ordinær uddannelse og særlige uddannelsesforløb, (k) Intensiv jobsøgning, (d) Særlig formidling, (d) Voksenlærlinge Anden aktivering Særl.tilrettelagte projekter, (k) Vejl.-/afklaringsforløb, (d+k) Forsøg, (k) Tilbagetrækning Overgangsydelse Efterløn I alt Heraf: Aktivering i AF-regi Kommunal aktivering Integrationsuddannelse er opgjort under særligt tilrettelagte projekter. 2 Aktivering af dagpengeberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3 Aktivering af kontanthjælpsberettigede i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindssats og lov om aktiv socialpolitik og aktivering og uddannelse af udlændinge med introduktionsydelse efter integrationsloven. Dvs. ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. Anm.: (d) = dagpengeberettiget, (k) = kontanthjælpsberettiget, modtager af introduktionsydelse. 18 Orientering 2005 nr. 8