Arbejdsløsheden i København Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Tal fra Københavns Kommune Statistisk Kontor

Transkript

1 Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tal fra s Kommune Statistisk Kontor Tal nr. 1 November 2004

2 Udgivet af: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. Telefon: Telefax: statistik@okf.kk.dk Internet: Tryk: Thomas A. Grafisk

3 Forord Med dette hæfte offentliggør s Statistiske Kontor tal for arbejdsløsheden i i Statistikken er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank. Ud over at belyse de senere s udvikling i ledigheden er hovedvægten lagt på at beskrive strukturen i arbejdsløsheden bl.a. som supplement til den månedsopgjorte konjunkturstatistik, der offentliggøres løbende i "Orientering" fra s Statistiske Kontor. Desuden bringes oplysninger om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Disse har i de senere i betydelig grad påvirket udviklingen i ledigheden. Statistisk Kontor vil i et vist omfang være i stand til at levere mere specificerede oplysninger om ledigheden og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, både hvad ang måneds-, kvartals- og sopgørelser. Oplysninger om arbejdsløsheden i de københavnske bydele offentliggøres ligt i "s bydele" i Tal-serien fra s Statistiske Kontor. Publikationen er udarbejdet under ledelse af Bent Regner Andersen og Pia Kjærulff Jacobsen., november 2004 Erik Jacobsen / Allan Cohen TAL nr. 1,

4 Indhold Side Resumé... 5 Tekstafsnit: 1. Indledning Udviklingen i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i Generelt Køn og alder Forsikringsforhold A-kasser Herkomst og oprindelsesland Ledighedssager Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Deltagelse og ledighed Deltagelsen efter foranstaltning Deltagelsen efter køn og alder Fleks- og skånejob Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Datagrundlag og definitioner Grundlag Tidsafgrænsning Anvendte mål for ledighedens omfang Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fleks- og skånejob Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Fordelingskriterier Sammenligninger med tidligere Tabeller: Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A og B) B. Udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) C. Arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) D. Arbejdsløsheden i 2003 for (tabel 18-24) E. Ledighedssag, antal forsikrede (tabel 25-28) F. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-34) G. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) (tabel 35-36) TAL nr. 1, 2004

5 Resumé Fra 2002 til 2003 steg det gennemsnitlige antal ledige (antal helsledige) i med svarende til 17 pct. I 2003 var der i gennemsnit helsledige i, og ledighedsprocenten, dvs. antal helsledige i pct. af arbejdsstyrken (arbejdsstyrken = summen af ledige og beskæftigede), var på 6,9 pct., hvilket er 1,0 procentpoint højere end i Antallet af ledige er i Hovedstadsregionen ekskl. steget med 0,8 procentpoint til 4,7 pct. i N man ser på hele landet er antallet af helsledige steget med personer, hvilket gør, at ledighedsprocenten er steget med 1 procentpoint til 6,2 pct. i I 2003 havde en ledighed på 2,2 procentpoint over ledighedsprocenten i den øvrige Hovedstadsregion og 0,7 procentpoint over ledighedsprocenten for hele landet. Relativt steg antallet af helsledige i fra 2002 til 2003 med 18 pct. for mænd, mens den steg 16 pct. for kvinder svarende til flere ledige mænd og flere ledige kvinder. Dermed er forskellen i mænds og kvinders ledighedsprocent igen vokset lidt efter at have været faldende fra 1994 til For mænd og kvinder under ét er ledigheden blandt de over 30 ige meget højere i end i hele landet, mens de unges ledighed er lavere i. I stiger ledighedsprocenten med alderen til 35 s alderen og falder generelt med alderen for personer over 35. Dog er der en stigning i arbejdsløshedsprocenten for de ige. Fra 2002 til 2003 steg ledigheden for alle aldersgrupper. I 2003 var københavnere eller 22,2 pct. af arbejdsstyrken i kortere eller længere tid berørt af ledighed med en gennemsnitlig varighed på 16 uger. I hele landet var 21 pct. af arbejdsstyrken ledighedsberørt med en gennemsnitsvarighed, der ligeledes var på 16 uger. I steg antallet af ledighedsberørte med fra 2002 til 2003, mens den gennemsnitlige varighed af deres ledighed lå fast på 16 uger i gennemsnit. 7,0 pct. af de ledighedsberørte i eller personer var i 2003 langtidsledige (ledige i mere end 42,4 uger), hvilket er en stigning på 6 pct. eller 200 personer i forhold til I hele landet var andelen på 7,7 pct. I berørtes forsikrede og ikke forsikrede af ledighed i 2003 med 18 ledighedsuger for de forsikrede og 10 uger for ikke forsikrede personer, hvilket omregnet til helsledige giver henholdsvis forsikrede og ikke forsikrede ledige. Antal helsledige er sammenlignet med 2002 steget med 17,7 pct. for de forsikrede og med 13,2 pct. for de ikke forsikrede. Ledigheden var i 2003 størst i sensommeren for både forsikrede og ikke forsikrede personer. Fra 2002 til 2003 steg ledigheden inden for alle a-kassegrupper. Sammenlignet med hele landet har større ledighed inden for samtlige a-kassegrupper med undtagelse af de kvindelige arbejdere, hvor ledighedsprocenten var 1,5 procentpoint lavere i. De største forskelle i ledighedsprocenterne mellem og hele landet ses blandt personer inden for byggefagene (4,4 procentpoint højere), metalarbejdere (4,3 procentpoint højere), tekniske funktionærer (4,0 procentpoint højere) og akademikere (3,8 procentpoint højere). Mindste forskel var der blandt de offentligt ansatte. Den laveste ledighed havde offentligt ansatte med 5,5 pct. efterfulgt af funktionærer og tjenestemænd samt selvstændige med 7,0 pct. Den højeste havde restaurationsbranchen og specialarbejdere med ledighedsprocenter på 17,0 og 14,2. 5,5 pct. af de berørte personer inden for funktionærer og tjenestemænd og 6,0 pct. af de berørte personer i gruppen af øvrige a-kasser var langtidsledige, mens det hos metalarbejdere og selvstændige var over 12 pct., der var langtidsledige. Personer med udenlandsk herkomst (indvandrere og deres efterkommere) har generelt en større ledighed end personer med dansk herkomst. I var ledighedsprocenten i 2003 for personer med udenlandsk herkomst 12,0, mens den for personer med dansk herkomst var 6,1. Indvandrere havde en ledighedsprocent på 12,5, mens efterkommernes på 8,7 pct. var betydelig lavere. Niveauet for og udviklingen i arbejdsløsheden må bl.a. vurderes ud fra niveauet for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, idet deltagere i disse ikke medregnes som ledige. Fra 2002 til 2003 steg det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (ledige, aktiverede mv. og personer på orlov fra ledighed) med personer til i. Antal personer i arbejdsmarkedets udkant er dog fortsat væsentligt lavere end tilbage i Fra 1994 til 2003 er der tale om et fald på personer. Antal ledige er faldet med personer, mens der var flere i støttet beskæftigelse eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken (uddannelse eller anden arbejdsmarkedsforanstaltning). I var i alt 10,4 pct. af arbejdsstyrken deltagere i arbejdsmarkedets udkant eller lidt flere end i hele landet, hvor procenten var 9,8. I var der 65 pct. ledige ud af det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant. I hele landet udgjorde de ledige 62 pct. TAL nr. 1,

6 1. Indledning Ved udtræk fra Danmarks Statistiks databank er her foretaget en opgørelse af arbejdsløsheden i for et Hovedvægten er lagt på at belyse strukturen i arbejdsløsheden ved dels at opgøre omfanget af ledighed for den enkelte, og ved dels at opgøre den gennemsnitlige ledighed i kommunen. Derudover bringes summariske oplysninger om udviklingen i arbejdsløsheden. Som supplement til de egentlige arbejdsløshedstabeller bringes tabeller, der opgør arbejdsstyrken, antal forsikrede samt deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2. Udviklingen i arbejdsløsheden Figur 1-6 viser ledighedsudviklingen fra I dette afsnit redegøres for udviklingen de senere. I afsnit 3 beskrives arbejdsløsheden i 2003 samt ændringer sammenlignet med et forud, mens afsnit 4 opgør de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder summen af ledige og deltagere i de forskellige foranstaltninger. I såvel som i resten af Hovedstadsregionen og hele landet har arbejdsløsheden været faldende i perioden , men fra 2001 til 2003 har den været stigende. Figur 1. Ledighedsprocent, ledighedsprocent Hovedstadsreg. ekskl. Kbh Figur 2. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,5/26,5 0,4/21,2 0,3/15,9 0,2/10,6 0,1/5,3 Hovedstadsreg. ekskl. 0/ Kilde: tabel 4 og materiale i Statistisk Kontor. I perioden 1996 til 2001 faldt ledigheden kraftigere i sammenlignet med hele landet, således at det københavnske ledighedsniveau nærmede sig landsgennemsnittet. Siden 2001 har haft den kraftigste stigning i ledigheden, idet ledighedsprocenten i i 2003 var 6,9, i resten af Hovedstadsregionen 4,7 og 6,2 i hele landet. Det svarer til en stigning siden 2001 på 1,5 procentpoint i, mens resten af Hovedstadsregionen havde en stigning på 0,9 procentpoint og hele landet havde en stigning på 1,0. Den gennemsnitlige varighed af de ledighedsberørtes ledighed har siden 1999 ligget på omkring 16 uger i, mens den har været stigende til 17 uger i resten af Hovedstadsregionen og til 16 uger for hele landet (figur 2). Figur 3. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Kilde: tabel Hovedstadsreg. ekskl Kilde: tabel 3 og materiale i Statistisk Kontor TAL nr. 1, 2004

7 Figur 4. Berørte af ledighed og gennemsnitlig ledighedsgrad i, berørte af ledighed (1.000) Berørt af ledighed: mænd kvinder Gnstl. ledighedsgrad: mænd kvinder 0 0/ Kilde: tabel 4 og materiale i Statistisk Kontor. gnstl. ledighedsgrad/ antal ledighedsuger 1,0/53,0 0,9/47,7 0,8/42,4 0,7/37,1 0,6/31,8 0,5/26,5 0,4/21,2 0,3/15,9 0,2/10,6 0,1/5,3 Andelen af ledighedsberørte i arbejdsstyrken er i perioden 1994 til 2001 faldet kraftigt i. Selvom andelen var stigende fra 2001 til 2003, er det samlede fald over hele perioden 1994 til 2003 på 12,3 procentpoint i til 22,2 pct. af arbejdsstyrken i I resten af Hovedstadsregionen er det samlede fald i perioden på 8,0 procentpoint til 14,9 pct., og i hele landet er faldet på 8,7 procentpoint til 20,5 pct. (figur 3). N man ser på stigningen fra 2001 til 2003 er der flere ledighedsberørte mænd og flere ledighedsberørte kvinder i. Til trods for at ledigheden steg i fra 2001 til 2003, er der i færre ledighedsberørte mænd end i 1994, hvor arbejdsløsheden toppede, mens der er færre ledighedsberørte kvinder. Det svarer til et samlet fald på 13,6 procentpoint for mænd og 10,9 procentpoint for kvinder, n de ledighedsberørte sættes i forhold til arbejdsstyrken. Det gennemsnitlige antal ledighedsuger faldt for mænd fra 27 til 18 uger i perioden 1994 til 2003, mens det for kvinder faldt fra 23 til 15 uger. Antallet af helsledige er i perioden faldet med mænd og kvinder. Det betyder, at der fra 1994 til 2003 har været et fald i ledighedsprocenterne på henholdsvis 11,0 og 8,3 procentpoint. Betragter man s ledighed på aldersgrupper, har der fra 2002 til 2003 været stigninger i ledigheden i alle aldersgrupper og i særlig grad blandt de ige. Arbejdsløshedens niveau og dens udvikling må bl.a. vurderes ud fra det tilsvarende niveau for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, da deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger ikke regnes som ledige, og derfor ikke indg i arbejdsløshedsstatistikken, men opgøres selvstændigt (se kapitel 4). Det er muligt at deltage i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fra såvel beskæftigelse som arbejdsløshed. Deltagelse fra arbejdsløshed påvirker umiddel- Figur 5. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i, gennemsnitligt antal ledige Gnstl. antal ledige: mænd kvinder Kilde: tabel 2. Ledighedsprocent: mænd kvinder ledighedsprocent Figur 6. Ledighedsprocent i, ledighedsprocent Kilde: tabel TAL nr. 1,

8 Figur 7. Bruttoledigheden (det gennemsnitlige antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant i procent af arbejdsstyrken) 1994 og pct. af arbejdsstyrken Ledige Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Støttet beskæftigelse og lign Kilde: oversigtstabel B Hovedstadsregionen ekskl. Anm.: Arbejdsstyrken er inkl. deltagere midlertidigt uden for arbejdsstyrken. bart ledighedstallene, da personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som nævnt ikke indg i ledighedsstatistikken. Påvirkningen af ledigheden fra deltagelse fra beskæftigelse hovedsagelig orlov og efterløn afhænger af, i hvilket omfang stillingerne genbesættes med ledige. I oversigtstabel B er foretaget en opgørelse af ledige og deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor disse enten var ledige forud for indtræden i foranstaltningen eller må formodes at være ledige eller i ny foranstaltning, n deltagelsen ophører. Samlet kunne man kalde det en opgørelse af bruttoledigheden eller antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant. For en nærmere beskrivelse af denne opgørelse henvises til afsnit 4.6 og definitionsafsnit 5.5. Antal deltagere i i støttet beskæftigelse steg med 350 personer fra 2002 til 2003, sådan at antallet af deltagere i støttet beskæftigelse fra 1994 til 2003 er faldet med flere var midlertidigt uden for arbejdsstyrken i 2003 end i 1994, mens stigningen i ledigheden fra 2002 til 2003 gør, at der fra 1994 til 2003 er et fald på ledige. Samlet giver det et fald i bruttoledigheden på fra 1994 til I forhold til arbejdsstyrken (figur 7) svarede det i til et fald siden 1994 på 9,3 procentpoint til 10,4 i I resten af Hovedstadsregionen var faldet på 5,8 procentpoint til 7,4, og i hele landet var faldet på 6,1 procentpoint til 9,8. Det er således i al overvejende grad udviklingen i ledigheden, der har betinget udviklingen i bruttoledigheden, idet ændringer i det samlede antal personer i støttet beskæftigelse eller som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken kun i mindre grad har påvirket udviklingen (se figur 7 og tabel B). I alt var der i københavnske deltagere i arbejdsmarkedets udkant, mens der i hele landet var Af personer i arbejdsmarkedets udkant i var 11,9 pct. i støttet beskæftigelse, 64,6 pct. var ledige og 23,5 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var 18,0 pct. i støttet beskæftigelse, 61,9 pct. var ledige og 20,1 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. 8 TAL nr. 1, 2004

9 3. Arbejdsløsheden i Generelt Ledigheden i var i 2003 stigende frem til sommeren, hvor stigningen aftog. I løbet af efteret steg ledigheden igen. I januar 2003 var det sæsonkorrigerede antal ledige (ledighedsprocent 6,5) og i december (ledighedsprocent 7,3). I resten af Hovedstadsregionen og hele landet steg antallet af ledige også, dog en anelse mere end i. Primo 2003 var ledighedsprocenten for resten af Hovedstadsområdet og hele landet henholdsvis 4,3 og 5,6 mod 5,2 og 6,6 ultimo 2003 (figur 8). I hele 2003 var der i gennemsnit ledige i svarende til en ledighedsprocent på 6,9 mod 4,7 i resten af Hovedstadsregionen og 6,2 i hele landet. I hele landet var det gennemsnitlige antal ledige Fra 2002 til 2003 steg det gennemsnitlige antal ledige med 17 pct. eller personer i, og i hele landet var stigningen på personer svarende til en stigning på 18 pct. Det betyder, at ledighedsprocenten steg med 1,0 procentpoint til 6,9 i og også med 1,0 procentpoint til 6,2 pct. for hele landet. Bornholms, Nordjyllands, Fyns og Århus amter havde højere eller samme ledighed som. Sammenlignet med andre store byer var ledigheden lavere i end i Ålborg, Århus og Odense, men højere end på Frederiksberg (figur 9). Figur 9. Ledighedsprocent, s Kom. Frederiksberg Kom. s Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Århus Kommune Odense Kommune Ålborg Kommune Kilde: tabel ledighedsprocent I 2003 var ca københavnere berørt af ledighed, og de ledighedsberørte udgjorde ca. 22 pct. af arbejdsstyrken mod 15 pct. i den øvrige hovedstadsregion og 21 pct. i hele landet. I hele landet var personer berørt af ledighed (tabel 3). Fra 2002 til 2003 steg antallet af ledighedsberørte med eller med 14 pct. i. I hele landet steg antallet med 6 pct. (tabel 4). 12 Figur 8. Sæsonkorrigeret ledighedstal, januar - december 2003 (månedstal). pct. 8 6 Figur 10. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, andel i pct Hovedstadsregionen ekskl jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec Kilde: tabel 8. Hovedstadsreg. ekskl ,001-0,200 0,1-10,6 Kilde: tabel 9. 0,201-0,400 10,7-21,2 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 21,3-31,9-31,8 42,4 ledighedsuger 0,801-1,000 42,5-53,0 TAL nr. 1,

10 Figur 11. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, 2002 og ledighedsberørte (1.000) Figur 12. Ledighedsprocent, pct. 8 Mænd Kvinder ,001-0,200 0,1-10,6 Kilde: tabel 3. 0,201-0,400 10,7-21,2 0,401-0,600 ledighedsgrad 21,3-31,8 ledighedsuger 0,601-0,800 31,9-42,4 0,801-1,000 42,5-53,0 2 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. De ledighedsberørte københavnere var i gennemsnit ledige i 16 uger af 2003 (gennemsnitlig ledighedsgrad: 0,310), knap en halv uge mere end i I den øvrige hovedstadsregion og i hele landet steg den gennemsnitlige ledighedsvarighed til henholdsvis 17 og 16 uger af 2003 (figur 2). Blandt de københavnere, der berøres af ledighed, er der en lidt mindre andel langtidsledige end i hele landet og resten af Hovedstadsregionen. Således var 7,0 pct. af de ledighedsberørte i ledige i mere end 42,4 uger (ledighedsgrad over 0,800), mens det i den øvrige hovedstadsregion var 9,1 pct. og i hele landet 7,7 pct. (figur 10). Antallet af langtidsledige blandt de ledighedsberørte københavnere steg med knap 250 (6 pct.) fra 2002 til 2003 (figur 11). I resten af Hovedstadsregionen var der en stigning i antallet af langtidsledige på personer (44 pct.), mens hele landet havde en stigning i antal langtidsledige på ca personer svarende til 31 pct. (tabel 3) Køn og alder I 2003 var der i gennemsnit ledige mænd og ledige kvinder i svarende til ledighedsprocenter på henholdsvis 7,3 og 6,4 (figur 12). Sammenlignet med 2002 steg antallet af ledige mænd og kvinder med henholdsvis og svarende til 18 og 16 pct mænd og kvinder berørtes af ledighed i i 2003, hvilket svarer til 22,2 pct. af arbejdsstyrken for begge køn (figur 13). En større andel af mændene end kvinderne var langtidsledige. Således var 8,3 pct. af de ledighedsberørte mænd ledige i mere end 42,4 uger af 2003, mens det kun var 5,6 pct. af kvinderne, der havde så lang en ledighed (figur 15). I gennemsnit var mændene ledige i 18 uger sammenlignet med kvindernes 15 uger (figur 14). Figur 13. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Mænd Kvinder 0 Hovedstadsreg. ekskl. Kilde: tabel 3 og beregnet på grundlag af tabel 9 og TAL nr. 1, 2004

11 Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,4/21,2 Mænd Kvinder 0,3/15,9 Figur 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, andel i pct. 60 Mænd 50 Kvinder ,2/10, ,1/5,3 0 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 0,801-1,000 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. 0,1-10,6 Kilde: tabel 9. 10,7-21,2 21,3-31,9-31,8 42,4 ledighedsuger 41,5-53,0 Sammenlignes med resten af Hovedstadsregionen og hele landet var en større andel af de københavnske mænd i arbejdsstyrken berørt af ledighed. De københavnske ledighedsberørte kvinders andel af arbejdsstyrken var lavere end i hele landet, men højere end i resten af Hovedstadsregionen (figur 13). De københavnske mænd var i gennemsnit ledige i en større del af 2003 end i hele landet, men i kortere tid end mændene i resten af Hovedstadsregionen. De københavnske kvinder havde en varighed af deres ledighed, der kun lå en anelse under varigheden i resten af Hovedstadsregionen og hele landet (figur 14). Den gennemsnitlige ledighed (ledighedsprocenten) var højere for københavnske mænd end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet, mens de københavnske kvinders ledighed var lavere end landsgennemsnittet, men var højere end i Hovedstadsregionen uden for. Således lå de københavnske mænds ledighedsprocent 1,6 procentpoint over landsgennemsnittet, mens kvindernes lå 0,3 procentpoint under. Modsat var ledigheden større for kvinder end for mænd i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet (figur 12). De ledighedsberørtes sledighed (den gennemsnitlige ledighedsgrad) var stigende med alderen (figur 16). I var de ige i gennemsnit ledige i 11 uger, mens f.eks. de ige havde en gennemsnitlig sledighed på 24 uger. Mens de københavnske ige havde et fald i den gennemsnitlige varighed på næsten 7 uger, og de ige havde et fald på 2 uger, havde alle øvrige aldersgrupper en stigning i den gennemsnitlige varighed på op til 2 uger fra 2002 til De ledighedsberørte i i aldrene fra 25 og opefter var i 2003 ledige i længere tid end i hele landet. Forskellene var størst blandt de ige. I disse aldersgrupper var en ledighedsberørt københavner således i gennemsnit ledig i ca. 2 uger længere end de tilsvarende aldersgrupper i landet som helhed. Ledighedsprocenten i var stigende til 35 s alderen og derpå faldende til omkring 55 s alderen. De ige havde den højeste ledighed i (ledighedsprocent på 9,2), men de ige nåede med en ledighedsprocent på 8,8 næsten op på samme niveau (figur 17). I var det mænd på og 65-66, der havde en lavere ledighed sammenlignet med kvinder, mens mænd i alle øvrige aldersgrupper havde højere ledighed (tabel 11). I hele landet var kvindernes ledighed størst i alle aldersgrupper med undtagelse af de ige og de ige. Fra 2002 til 2003 steg ledigheden (ledighedsprocenterne) i for alle aldersgrupper. Den største stigning i ledigheden havde grupperne og med en stigning på 1,4 procentpoint. I de øvrige aldersgrupper lå stigningerne fra 0,1 til 1,3 procentpoint. TAL nr. 1,

12 Ledigheden i er kraftigt stigende med alderen frem til 35 s alderen. Herefter falder ledigheden generelt med alderen med undtagelse af en stigning for de ige. For aldersgrupperne op til 30 er den københavnske ledighed lavere end ledigheden for hele landet. For aldrene over 30 er den københavnske ledighed højere end den gennemsnitlige ledighed for hele landet (figur 17). Figur 16. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,6/31,8 0,5/26,5 Hovedstadsregionen ekskl. 0,4/21,2 0,3/15,9 0,2/10,6 0,1/5,3 0/ Kilde: tabel 10. Figur 17. Ledighedsprocent, pct Hovedstadsregionen ekskl Kilde: tabel TAL nr. 1, 2004

13 3.3. Forsikringsforhold Det gennemsnitlige antal forsikrede ledige steg fra 2002 til 2003 med 17,7 pct. i, mens stigningen for de ikke forsikrede var på 13,2 pct. Blandt de forsikrede steg antallet af ledige ige med 19,3 pct., antal ige med 13,2 pct. og antal ige med 18,8 pct. Blandt de ikke forsikrede steg antal ledige ige med 8,5 pct., antal ige med 24,4 pct. og antal ige med 11,5 pct. (tabel 14 og materiale i Statistisk Kontor). Ledighedsprocenten steg både for de forsikrede og de ikke forsikrede med henholdsvis 1,3 og 0,3 procentpoint til 9,2 pct. og 2,1 pct. Det svarer til et gennemsnitligt antal ledige på forsikrede (heraf ca. 150 deltidsforsikrede) og ikke forsikrede personer (tabel 14). Antallet af ikke forsikrede holdt sig mellem og gennem Antallet lå relativt fast på i foret, mens antallet gennem sommeren og efteret lå mellem og ikke forsikrede ledige (tabel 8). Ud fra de sæsonkorrigerede tal i tabel 8 skønnes det, at ledigheden for forsikrede topper i sensommeren, mens den er lavest umiddelbart før sommeren. I berørtes forsikrede (heraf 400 deltidsforsikrede) og ikke forsikrede af ledighed i 2003 (tabel 13), og den gennemsnitlige sledighed for forsikrede lå på ca. 18 uger, mens den gennemsnitlige sledighed for de ikke forsikrede lå på 10 uger. Den gennemsnitlige sledighed blandt forsikrede, der berørtes af ledighed i 2003, var højere i end i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet. Der var en gennemsnitlig sledighed på 18 uger i og på 16 uger i hele landet. For de ikke forsikrede var sledighederne væsentlig lavere i med 10 uger, mens den i hele landet var på 17 uger. Ledighedsprocenten for de forsikrede københavnere var 2,4 procentpoint højere end ledighedsprocenten i hele landet. For de ikke forsikrede ledige gælder, at deres andel af samtlige ledige i 2003 var lavere i end i landet som helhed. I var 10 pct. af det gennemsnitlige antal ledige ikke forsikret i 2003, mens det i hele landet var 14 pct. (figur 18). De ledige københavnske mænd havde en større andel ikke forsikrede ledige end kvinderne. 12 pct. af det gennemsnitlige antal ledige mænd var ikke forsikret, mens det for kvinderne var 8 pct. (tabel 14). Figur 18. Andel ikke forsikrede ledige af samtlige ledige, andel i pct Kilde: tabel A-kasser Hovedstadsreg. ekskl. Fra 2002 til 2003 steg ledigheden i inden for alle a-kassegrupperne (figur 19 og tabel 5). Den største stigning i ledighedsprocenten havde byggefagene med en stigning på 2,7 procentpoint, specialarbejderne med 2,2 procentpoint og metalarbejderne med 2,1 procentpoint. Ledighedsprocenten i var sammenlignet med den øvrige hovedstadsregion i 2003 højere for alle a-kassegrupper (tabel 15), og sammenlignet med hele landet havde kun de kvindelige københavnske arbejdere lavere ledighed (1,5 procentpoint lavere i end i hele landet). De største forskelle i ledighedsprocenterne ses blandt arbejdere i byggefaget, metalarbejdere, tekniske funktionærer og akademikere, hvor procenterne var henholdsvis 4,4, 4,3, 4,0 og 3,8 procentpoint højere i end i hele landet. Den gennemsnitlige varighed af de berørtes ledighed (ledighedsgraderne) var også større i inden for hovedparten af a-kassegrupperne. Kun blandt selvstændige var niveauet under landsgennemsnittet, mens niveauet for restaurationsbranchen næsten var det samme i som i hele landet (tabel 15). Den laveste ledighed i havde offentligt ansatte med 5,5 pct. efterfulgt af selvstændige og funktionærer og tjenestemænd med en ledighedsprocent på 7,0. Den højeste ledighed havde restaurationsbranchen og specialarbejdere med ledighedsprocenter på henholdsvis 17,0 og 14,2. For funktionærer og tjenestemænd og medlemmer i øvrige a-kasser var det kun 5,5 og 6,0 pct. af de ledige, der var langtidsledige, mens det hos metalarbejdere og selvstændige var lige over 12 pct., der var langtidsledige. TAL nr. 1,

14 Figur 19. Ledighedsprocenten i efter a-kassegrupper, 2002 og A-kassegruppe Selvstændige Akademikere Funkt.-og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arb. Fremstilling Offentligt ansatte Restaurationsbranchen Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Kilde: tabel 5. ledighedsprocent 3.5. Herkomst og oprindelsesland I oversigtstabel A, tabel 24 samt i figur 20 er ledigheden opgjort efter herkomst (dansk/indvandrer/efterkommer) og oprindelsesland. Udenlandsk oprindelse omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmark. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere og efterkommere kan være statsborgere i Danmark. Mens personer med bopæl i med dansk herkomst havde en ledighedsprocent på 6,1, var den blandt personer med udenlandsk oprindelse noget større nemlig 12,0 pct. Indvandrere havde en ledighedsprocent på 12,5, mens efterkommernes på 8,7 pct. var betydelig lavere. Personer fra ikke vestlige lande havde under ét en ledighedsprocent på 14,4, mens den for personer fra vestlige lande var 7,7 pct. Blandt indvandrere var ledighedsprocenten for personer fra ikke vestlige lande næsten dobbelt så høj, som ledighedsprocenten for indvandrere fra vestlige lande, mens ledigheden blandt efterkommere fra ikke vestlige lande kun lå 11 pct. over ledigheden for efterkommere fra vestlige lande. havde i 2003 lidt højere ledighed end i hele landet blandt personer med dansk herkomst. Blandt personer med udenlandsk oprindelse var ledigheden stort set den samme i som i hele landet for efterkommere. For indvandrere var ledigheden mindre i end i hele landet. N den samlede ledighedsprocent i på 6,9 var 0,7 procentpoint større end i hele landet skyldes det, at en langt større del af den københavnske arbejdsstyrke best af personer med udenlandsk oprindelse, end det er tilfældet i hele landet. I er således 13,5 pct. af arbejdsstyrken personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, mens det i hele landet kun er 8,8 pct Ledighedssager Tabel 25 angiver sager til ledighed i og hele landet. I var af de dagpengemodtagere opsagt af arbejdsgiveren, hvilket svarer til 44 pct., mens 6 pct. selv havde sagt op. For hele landet var 58 pct. af dagpengemodtagerne opsagt af arbejdsgiveren. 12 pct. af de københavnske dagpengemodtagere var nyuddannelse (demittender), mens andelen i landet som helhed var 6 pct. Figur 20. Ledighedsprocent efter herkomst, pct Hovedstadsregionen ekskl. 0 Dansk Udenlandsk oprindelse I alt Indvandrer Efterkommer Kilde: oversigtstabel A. 14 TAL nr. 1, 2004

15 4. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Som supplement til den egentlige arbejdsløshedsstatistik bringes i tabel oplysninger om deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, mens tabel 34 opgør antal personer med fleks- eller skånejob. Endelig bringes i oversigtstabel B, tabel 35 og 36 opgørelser af bruttoledigheden eller deltagere i arbejdsmarkedets udkant. Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtager alle aktiveringsordninger for ledige dagpengeberettigede (forsikrede) i AF-regi og kontanthjælpsmodtagere samt udlændinge med integrationsydelse (kommunal aktivering) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Desuden medregnes personer på orlov (både fra beskæftigelse og ledighed) i henhold til lov om orlov og personer i tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn). Aktiverede ledige placeres efter, om aktiveringen er beskæftigelse, uddannelse eller anden aktivering (f.eks. kombination af beskæftigelse og uddannelse). Under beskæftigelse henregnes desuden personer i servicejob. Under uddannelse henregnes også voksenlærlinge og et mindre antal beskæftigede, der modtog voksenuddannelsesstøtte. Opgørelsesenheden "antal deltagere" i et eller kvartalet er det gennemsnitlige antal fuldtidsdeltagere i perioden. Årsopgørelserne er mere fuldstændige end kvartalsopgørelserne. Personer med et fleksjob for ikke-førtidspensionister med varigt nedsat arbejdsevne eller et skånejob for førtidspensionister er opgjort særskilt i tabel 34 og medregnes ikke ved opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-33), men indg i opgørelsen af personer i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) (tabel 35 og 36), se i øvrigt afsnit Deltagelse og ledighed I 2003 var der i gennemsnit deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i. I hele landet var der deltagere. Deltagelsen i var i pct. lavere end i I hele landet var den 7 pct. mindre. Målt i forhold til arbejdsstyrken, der her er tillagt personer med overgangsydelse og efterløn, var deltagelsen i 2003 i 6,9 pct. og i hele landet 9,1 pct. Den samlede deltagelse og ledighed var i på 13,5 pct. af arbejdsstyrken og i hele landet højere med 14,9 pct. Det samlede antal deltagere og ledige steg med 2 pct. i og med 1 pct. i hele landet fra 2002 til Deltagelsen efter foranstaltning Af deltagerne i var i støttet beskæftigelse i 2003, hvilket var 11 pct. færre end i var på orlov til børnepasning, hvilket er 73 pct. færre end i Faldet i antal personer på orlov skal bl.a. ses i lyset af, at der med indførsel af nye regler for barselsorlov ikke længere kan gives børnepasningsorlov for børn født efter den Omkring var i uddannelsesaktivering, heraf 582 som voksenlærlinge med særlig støtte. Uddannelsesaktiveringen faldt med 29 pct. fra 2002 til Figur 21. Deltagere efter foranstaltning i, 2002 og deltagere (1.000) Kilde: tabel Tilbagetrækning Orlov til børnepasning Anden aktivering Uddannelse Støttet beskæftigelse TAL nr. 1,

16 Figur 22. Deltagere efter foranstaltning i pct. af arbejdsstyrken 10 Tilbagetrækning 8 Anden aktivering Uddannelse Figur 23. Deltagere efter køn og foranstaltning, deltagere Mænd Kvinder 6 4 Orlov Støttet beskæftigelse Kilde: tabel Kilde: tabel 32. Støttet beskæftigelse Uddannelse Anden aktivering Orlov til børnepasning Tilbagetrækning Deltagelsen i anden aktivering (kombineret beskæftigelse og uddannelse) steg med 630 til deltagere eller med 20 pct., mens deltagelsen i tilbagetrækning (overgangsydelse og efterløn) steg med 100 personer fra 2002 til 2003 (figur 21). Af de aktiverede var aktiveret i AF-regi (dagpengeberettigede), mens af deltagerne var kommunalt aktiverede (kontanthjælpsberettigede og udlændinge, der modtager introduktionsydelse). Sammenlignet med 2002 faldt AF-aktiveringen med 21 pct., mens den kommunale aktivering steg med 4 pct. Sammenlignet med hele landet var deltagelsen i 2003 noget større i inden for anden aktivering (20 pct. i mod 7 pct. i hele landet), mens den var væsentlig mindre i tilbagetrækningsordningerne (50 pct. i mod 69 pct. i hele landet) (figur 22). N deltagelsen i tilbagetrækningsordningerne i forhold til den samlede arbejdsstyrke er mindre i er det primært demografisk betinget. Hvis andelen udregnes i forhold til de ige, der enten er i arbejdsstyrken eller i en tilbagetrækningsordning (aldersgruppen, der i 2003 kunne modtage overgangsydelse eller efterløn), var det i 28 pct. af de ige i den udvidede arbejdsstyrke, der i 2003 var i en tilbagetrækningsordning og 30 pct. i hele landet Deltagelsen efter køn og alder I var under halvdelen af deltagerne kvinder, mens det i hele landet var 55 pct. I forhold til arbejdsstyrken var 6,9 pct. af de københavnske kvinder deltagere i en foranstaltning, mens det i hele landet var væsentlig flere, nemlig 10,6 pct. Blandt mændene deltog 6,9 pct. af den mandlige københavnske arbejdsstyrke, hvilket var mindre end i hele landet, hvor procenten var 7,8. De københavnske kvinder var i langt højere grad end mændene brugere af orlovsordningerne (børnepasningsorlov), idet 69 pct. af deltagerne var kvinder (figur 23). Mænd er i højere grad aktiveret i beskæftigelse med en andel på 60 pct. af det samlede antal deltagere i støttet beskæftigelse. På såvel uddannelsesområdet som inden for tilbagetrækningsordninger er forskellen i deltagelsen kønnene imellem mindre. I den kommunale aktivering var der flest mænd, idet disse udgjorde 62 pct. af samtlige, mens der var næsten lige så mange mænd og kvinder i AF-aktivering. Aldersgrænsen for den særlige aktiveringsindsats for unge kontanthjælpsmodtagere er 30, mens den særlige indsats for unge dagpengemodtagere fra 1. juli 2003 også er rettet mod de under 30 ige mod førhen de under 25 ige. 16 TAL nr. 1, 2004

17 Fra 2002 til 2003 faldt antallet af deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alle aldersgrupper. Størst var faldet for de ige, hvor der var 23,7 pct. færre deltagere. I alt deltog 900 unge under 25, i alderen og personer på 30 og derover. Målt i forhold til arbejdsstyrken deltog 2,0 pct. af de under 25 ige, 2,9 pct. af de ige og 9,4 pct. blandt de 30 ige og derover. I hele landet svarede deltagelsen i de forskellige aldersgrupper til 2,7 pct. blandt de under 25 ige, 4,4 pct. blandt de ige og 10,8 pct. blandt de 30 ige og derover. Således er deltagelsen lavere i alle aldersgrupper i sammenlignet med hele landet (tabel 30). Af de ca deltagere under 30 i var 63 pct. i kommunal aktivering, mens 23 pct. var aktiverede i AF-regi, og 4 pct. var på orlov. Blandt personer under 25 var 87 pct. af deltagerne i kommunal aktivering. Blandt de ige var 50 pct. i kommunal aktivering, 29 pct. i AF-aktivering, 6 pct. af deltagerne på orlov og 15 pct. voksenlærlinge med særlig støtte. Af de kommunalt aktiverede under 30 var 76 pct. eller næsten deltagere i særligt aktiverende forløb (kombineret beskæftigelse og uddannelse), mens 8,5 pct. aktiveredes i jobtræning og 6,8 pct. i individuel jobtræning (figur 24). Af de 586 aktiverede dagpengeberettigede unge under 30 var 365 under uddannelse (tabel 33). Blandt de deltagere på 30 og derover modtog 58 pct. enten overgangsydelse eller efterløn (tilbagetrækning). Af de resterende havde 400 orlov, var aktiverede i AF-regi, var i kommunal aktivering, 337 var voksenlærlinge og 223 i et servicejob (figur 25). Af de aktiverede på 30 og derover i AF-regi var 46 pct. i ordinær uddannelse eller intensiv jobsøgning og 41 pct. i jobtræning. Blandt de kommunalt aktiverede på 30 og derover var 70 pct. i særligt aktiverende forløb og 12 pct. i individuel jobtræning eller frivillige ulønnede aktiviteter. Omkring 8 pct. var i jobtræning og 6 pct. under uddannelse (tabel 33). Figur 24. Deltagere under 30 efter foranstaltning, Deltagere i alt Aktivering i AF-regi Voksenlærlinge mv Kommunal aktivering Øvrige 41 Jobtræning 136 Individuel jobtræning 109 Frivillige ulønnede aktiviteter 8 Særligt aktiverende forløb Uddannelse 82 Anm.: Aktivering i AF-regi omfatter dagpengeberettigede (ledige), mens kommunal aktivering omfatter kontanthjælpsberettigede (ledige) og udlændinge med integrationsydelse. Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte indg under voksenlærlinge mv. Kilde: tabel 32. TAL nr. 1,

18 Figur 25. Deltagere på 30 og derover efter foranstaltning, Deltagere i alt Kommunal aktivering Øvrige 238 Aktivering i AF-regi Uddannelse Tilbagetrækning Orlov 428 Voksenlærlinge mv. 564 Jobtræning Anm.: Aktivering i AF-regi omfatter dagpengeberettigede (ledige), mens kommunal aktivering omfatter kontanthjælpsberettigede (ledige) og udlændinge med integrationsydelse. Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte og service indg under voksenlærlinge mv. Kilde: tabel Fleks- og skånejob I tabel 34 er det gennemsnitlige antal personer, der har haft et fleks- eller skånejob i 2003 beregnet på grundlag af kvartalsopgørelser københavnere var i gennemsnit i 2003 i enten et fleks- eller skånejob fordelt på i fleksjob og 158 i skånejob. 54 pct. af personerne i fleksjob var kvinder, mens mændene udgjorde 65 pct. af personerne i skånejob. Efter alder var 68 pct. af personerne i fleksjob 45 eller derover, i skånejobbene var kun 41 pct. 45 og derover. 35 pct. af fleksjobbene og 53 pct. af skånejobbene var i den private sektor Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Oversigtstabel B, tabel 35 og 36 viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse i arbejdsmarkedets udkant, eller hvad man kan kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning, i beskæftigelse eller uddannelse, opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indg i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der enten er på orlov/uddannelse fra beskæftigelse og personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (efterløn mv.). Et mål for bruttoledigheden kunne derfor være summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f.eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkedets udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn (tilskud til en virksomhed) og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 35 og 36 fremg det, hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. Af tabel 36 og figur 26 fremg det, at der i 2003 i i gennemsnit var deltagere i arbejdsmarkedets udkant svarende til 10,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket var eller 7 pct. flere end et forud. Antal ledige steg med 17 pct., mens antallet af personer, der var midlertidigt uden for arbejdsstyrken faldt med 15 pct. fra 2002 til Der var en stigning på 10 pct. i antallet af deltagere i støttet beskæftigelse. 18 TAL nr. 1, 2004

19 Figur 26. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) i. deltagere (1.000) Kilde: tabel 35. I hele landet (oversigtstabel B og tabel 35) var der personer i arbejdsmarkedets udkant, hvilket er 8 pct. flere end i I hele landet steg antallet af ledige med 18 pct., og antal deltagere i støttet beskæftigelse steg med 20,6 pct., mens antal personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken faldt med 20,5 pct. I alt var 9,8 pct. af arbejdsstyrken i arbejdsmarkedets udkant i hele landet. I forhold til arbejdsstyrken var der i 2003 i 1,4 pct. i støttet beskæftigelse, 6,7 pct. var ledige og 2,4 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Tabel 36 viser, at inden for støttet beskæftigelse med løn eller lignende var københavnere i jobtræning, mens havde et fleks- eller skånejob og 223 et servicejob. I gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken var under uddannelse og deltagere i anden form for foranstaltning herunder 450 i individuel jobtræning, knap 300 på orlov fra ledighed for at passe børn og 400 i kortvarigt vejlednings- og introduktionsforløb. 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Grundlag Andet Uddannelse Ledige Støttet beskæftigelse med løn eller lign. er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks arbejdsløshedsstatistik, der er en viderebearbejdning af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Statistikken omfatter samtlige arbejdsløshedskassemedlemmer (ekskl. efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser) samt ikke forsikrede personer med bistandshjælp, hvis disse er registreret som arbejdsløse hos kommunen eller arbejdsformidlingen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som f.eks. støttet beskæftigelse, orlov eller uddannelsesaktivering, vil som hovedregel ikke opfylde disse betingelser og indg derfor ikke i opgørelsen af ledigheden, men i en særlig opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks AMFORA-statistik (se afsnit 5.4). Oplysninger om arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) kommer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen Geografisk refereres til personernes bopæl Tidsafgrænsning Opgørelsesperioderne i arbejdsløshedsstatistikken er henholdsvis de enkelte måneder eller kvartaler i 2003 og hele et Desuden giver tabel 1-6 oplysninger om arbejdsløsheden i tidligere. En månedsperiode omfatter 4 eller 5 uger svarende til arbejdsløshedskassernes månedsafregningsperiode for dagpenge. Denne slutter normalt med næstsidste søndag i kalendermåneden. Kvartals- og sperioder er afgrænset efter de månedsperioder, der indg. For hele 2003 således perioden uge uge i alt 53 uger. Ledighedsopgørelserne refererer til hele den periode, de vedrører, mens antallet af forsikrede er opgjort ultimo perioden. De forskellige fordelingskriterier (bopæl, køn, alder, a-kasse mv.) er for såvel ledighedsopgørelsen som de forsikrede opgjort ultimo perioden, for helsstatistikken 2003 således ultimo Dog henføres ledigheden for personer udtrådt af en a-kasse i løbet af perioden (herunder efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse), og som ikke siden er registreret som ikke forsikrede ledige, til den a-kasse vedkommende er udtrådt af. TAL nr. 1,

20 Oplysningerne om arbejdsstyrken baserer sig på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningen pr i et fordeles efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et før. Den seneste RAS-opgørelse pr (ultimo november 2002) er anvendt i forbindelse med ledighedsopgørelserne for et I det følgende kaldt arbejdsstyrken ultimo Anvendte mål for ledighedens omfang Ledighedsgrad Ledighedsopgørelserne er baseret på oplysninger om antallet af ledige timer i perioden (måneden, kvartalet eller et) sat i forhold til antallet af forsikrede (mulige) arbejdstimer i perioden. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. For heltidsforsikrede arbejdsløshedskassemedlemmer og for ikke forsikrede ledige forudsættes en normal arbejdsuge på 37 timer for et For deltidsforsikrede anvendes en arbejdsuge på timer afhængigt af det gennemsnitlige antal arbejdstimer forud for ledigheden. I øvrigt medregnes kun de ikke forsikrede, der i den enkelte uge var ledige om onsdagen. Disse regnes da som fuldt ledige i hele ugen. Som eksempel på beregning af ledighedsgraden kan anføres, at en heltidsforsikret person, der i 2003 var ledig i 980 timer f beregnet ledighedsgraden 980/ (53 x 37) = 0,500 (svarende til 26 uger). Tilsvarende vil en deltidsforsikret, der var forsikret med 30 timer pr. uge, og som havde 795 ledige timer have en ledighedsgrad på 795/(53 x 30) = 0,500. Ledighedsgraden er således udtryk for personens ledighed i løbet af perioden. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i et ved multiplikation med antallet af uger i sperioden. For 2003 gælder nedenstående omregninger: Ledighedsgrad Antal uger , ,6 0, ,2 0, ,8 0, ,4 1, , Antal berørt af ledighed Som berørt af ledighed regnes enhver person med en ledighedsgrad større end 0. Hver person medregnes kun én gang, selv om der har været flere adskilte perioder med ledighed Gennemsnitligt antal ledige Det gennemsnitlige antal ledige i en periode beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Deltidsforsikrede ledige indg på lige fod med heltidsforsikrede og ikke forsikrede ledige. I eksemplet ovenfor havde såvel den heltidsforsikrede som den deltidsforsikrede en ledighedsgrad på 0,500 i Ved summation giver det 1 gennemsnitlig ledig. Det gennemsnitlige antal ledige svarer således til antal fuldtidsledige i henholdsvis den enkelte måned og hele et. Det gennemsnitlige antal ledige i de enkelte måneder af 2003 (tabel 8) er angivet med såvel det faktiske som et sæsonkorrigeret antal. Ved sæsonkorrigeringen er der ikke foretaget nogen forhåndskorrektion for svingninger i ledigheden, der kan henføres til specielle forhold som f.eks. vejrligsledighed og virksomhedslukninger i forbindelse med ferie og arbejdskonflikter. Såvel det faktiske som det sæsonkorrigerede antal ledige er opsummeret til sniveau, idet der er korrigeret for de ledighedsoplysninger, der kom for sent til at indgå i den løbende månedsstatistik, men som er medtaget i sstatistikken Gennemsnitlig ledighedsgrad Den gennemsnitlige ledighedsgrad fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af berørte af ledighed i perioden. Den gennemsnitlige ledighedsgrad er således udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i perioden Ledighedsprocent Ledighedsprocenten beregnes som det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken inden for hver gruppering. Som nævnt er antallet af forsikrede i arbejdsstyrken opgjort ultimo 2003, mens den samlede arbejdsstyrke er opgjort ultimo Ved beregning af ledighedsprocenter for forsikrede herunder hel- og deltidsforsikrede samt for de enkelte a-kasser (a-kassegrupper) er der tidsmæssig overensstemmelse mellem ledighedsopgørelsernes og arbejdsstyrkens (de forsikredes) fordelingskriterier, mens der for de ikke forsikrede og dermed hele arbejdsstyrkens vedkommende er en tidsmæssig forskydning på 1 mellem ledighedsopgørelsens og arbejdsstyrkens fordelingskriterier. Dette vil i de fleste tilfælde være af mindre betydning, men i de tilfælde, hvor antallet i en gruppering har udvist større ændringer siden opgørelsen af arbejdsstyrken, kan det medføre væsentlige afvigelser i ledighedsprocenten. Dette vil særlig være tilfældet for de specificerede aldersgrupperinger. I tabellerne 11, 18 og 20 er arbejdsstyrken til beregning af ledighedspro- 20 TAL nr. 1, 2004