6&)*78.#(.,*8*+$4$'()*+,"-+$9::;

Transkript

1 23" $'/+3/&!"#$+&<$= >/-*0)*&$9::9

2 Udgivet af: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. Telefon: Telefax: sk@of.kk.dk Internet: Tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS

3 Forord Med dette hæfte offentliggør s Statistiske Kontor tal for arbejdsløsheden i i Statistikken er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank. Ud over at belyse de senere s udvikling i ledigheden er hovedvægten lagt på at beskrive strukturen i arbejdsløsheden bl.a. som supplement til den månedsopgjorte konjunkturstatistik, der offentliggøres løbende i "Orientering" fra s Statistiske Kontor. Desuden bringes oplysninger om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Disse har i de senere i betydelig grad påvirket udviklingen i ledigheden. Statistisk Kontor vil i et vist omfang være i stand til at levere mere specificerede oplysninger om ledigheden og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, både hvad ang måneds-, kvartals- og sopgørelser. Oplysninger om arbejdsløsheden i de københavnske bydele offentliggøres ligt i "s bydele" i Tal-serien fra s Statistiske Kontor. Publikationen er udarbejdet under ledelse af Bent Regner Andersen., november 2002 Erik Jacobsen / Allan Cohen TAL nr. 3,

4 Indhold Side Resumé... 5 Tekstafsnit: 1. Indledning Udviklingen i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i Generelt Køn og alder Forsikringsforhold A-kasser Herkomst og oprindelsesland Statsborgerskab Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Deltagelse og ledighed Deltagelsen efter foranstaltning Deltagelsen efter køn og alder Fleks- og skånejob Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Datagrundlag og definitioner Grundlag Tidsafgrænsning Anvendte mål for ledighedens omfang Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fleks- og skånejob Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Fordelingskriterier Sammenligninger med tidligere Tabeller: Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A og B) B. Tabeller vedrørende udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) C. Tabeller vedrørende arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) D. Tabeller vedrørende arbejdsløsheden i 2001 for (tabel 18-25) E. Tabeller vedrørende antal forsikrede (tabel 26-28) F Tabeller vedrørende antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-34) G Tabeller vedrørende antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) (tabel 35-37) TAL nr. 3, 2002

5 Resumé Arbejdsløsheden er faldet for siden 1994, men faldet fra 2000 til 2001 var dog meget mindre end de foregående. Det gennemsnitlige antal ledige (antal helsledige) i faldt kun med eller med 6 pct. fra 2000 til I 2001 var der i gennemsnit helsledige i, og ledighedsprocenten, dvs. antal helsledige i pct. af arbejdsstyrken (arbejdsstyrken = summen af ledige og beskæftigede), var på 5,4, hvilket er 0,4 procentpoint lavere end i 2000 og 11,2 procentpoint lavere end i Selv om det københavnske ledighedsniveau er faldet mere end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet siden 1994, er ledigheden stadig lidt større i, hvor ledighedsprocenten i 2001 lå henholdsvis 1,6 og 0,2 procentpoint over procenten i resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tilbage i 1994 lå den københavnske ledighedsprocent henholdsvis 6,2 og 4,3 procentpoint over. Relativt faldt antal helsledige fra 2000 til 2001 med 6 pct. for mænd og 7 pct. for kvinder i, svarende til såvel 500 færre ledige mænd som kvinder. Forskellen i mændenes og kvindernes ledighedsprocenter er vokset lidt det seneste efter at have været faldende de 6 foregående. For mænd og kvinder under ét er ledigheden blandt de over 30 ige meget højere i end i hele landet, mens de unges ledighed er lavere i. I stiger ledighedsprocenten med alderen til 40 s alderen og falder derefter for de ige, mens de ige har den højeste ledighed. Fra 2000 til 2001 faldt ledigheden for alle aldersgrupper, med undtagelse af de ige, hvor ledigheden var stigende. Størst var faldet for de ige, der havde et fald i ledighedsprocenten på 0,9 procentpoint. I 2001 var københavnere eller 19 pct. af arbejdsstyrken i kortere eller længere tid berørt af ledighed med en gennemsnitlig varighed på 15 uger. I hele landet var 19 pct. af arbejdsstyrken ledighedsberørt med i gennemsnit 14 ledighedsuger. I faldt antallet af ledighedsberørte med fra 2000 til 2001, mens den gennemsnitlige varighed af deres ledighed var uforandret. Faldet i den gennemsnitlige ledighed kan således udelukkende henføres til, at der i 2001 var færre, der berørtes af ledighed i løbet af et. 6,5 pct. af de ledighedsberørte i eller personer var i 2001 langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger), hvilket er et fald i antallet af langtidsledige på 26 pct. (svarende til færre langtidsledige) i forhold til I hele landet var andelen på 6,0 pct. langtidsledige af samtlige ledighedsberørte. Faldet i den gennemsnitlige ledighed i skyldes hovedsagelig et fald i antal langtidsledige. I berørtes forsikrede og ikke forsikrede af ledighed i 2001 med 15 ledighedsuger i begge grupper, hvilket omregnet til helsledige giver henholdsvis forsikrede og ikke forsikrede ledige. Antal helsledige er sammenlignet med 2000 faldet med 5,5 pct. for de forsikrede og med 15 pct. for de ikke forsikrede. Blandt forsikrede faldt antallet af ledighedsberørte med 2 pct., mens det blandt ikke forsikrede faldt med 28 pct. Den gennemsnitlige varighed af ledigheden for forsikrede faldt med 0,5 uger og steg for de ikke forsikrede med 2 uger. De ikke forsikredes ledighed faldt gennem 1. halv af 2001 til ledige i juni, hvorefter den var stigende et ud, for i december at nå samme niveau som i januar på omkring ikke forsikrede ledige. Ledigheden for forsikrede var faldende gennem hele Fra 2000 til 2001 faldt ledigheden inden for alle a-kassegrupper med undtagelse af byggefag og specialarbejdere. Sammenlignet med hele landet har dog stadig større ledighed inden for samtlige a-kassegrupper med undtagelse af de kvindelige arbejdere, hvor ledighedsprocenten var 0,6 procentpoint lavere i. De største forskelle ses blandt specialarbejdere (ledighedsprocent, der er 3,2 procentpoint højere i ), tekniske funktionærer (3,0 procentpoint højere) samt blandt metalarbejdere (2,9 procentpoint højere). Mindste forskel var der blandt HK'ere og offentligt ansatte (henholdsvis 0,7 og 1,1 procentpoint højere i ). Den laveste ledighed havde funktionærer og tjenestemænd, med en ledighedsprocent på 5,6, den højeste specialarbejdere, kvindelige arbejdere og øvrige a-kasser med ledighedsprocenter over 10. I byggefagene var det kun 3 pct. af de ledighedsberørte, der var langtidsledige, mens det hos de selvstændige var 12 pct. Personer med udenlandsk herkomst (indvandrere og deres efterkommere) har generelt en større ledighed end personer med dansk herkomst. I var ledighedsprocenten i 2001 for personer med udenlandsk herkomst 10,6, mens den for personer med dansk herkomst var 4,7. Indvandrere havde en ledighedsprocent på 11,1, mens efterkommernes på 6,8 var betydelig lavere. Niveauet for og udviklingen i arbejdsløsheden må bl.a. vurderes ud fra niveauet for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, idet deltagere i disse ikke medregnes som ledige. Sammenlignet med 1994 er det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (ledige, aktiverede mv. og personer på orlov fra ledighed) væsentligt lavere i I 2001 var det gennemsnitlige antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant i eller færre end i Antal ledige er faldet med , mens der var 1300 flere i støttet beskæftigelse eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken (uddannelse eller anden arbejdsmarkedsforanstaltning). I var i alt 8,8 pct. af arbejdsstyrken deltagere i arbejdsmarkedets udkant eller næsten det samme som i hele landet, hvor procenten var 8,7. I var der 60 pct. ledige ud af det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant. I hele landet udgjorde de ledige 58 pct. TAL nr. 3,

6 1. Indledning Ved udtræk fra Danmarks Statistiks databank er her foretaget en opgørelse af arbejdsløsheden i for et Hovedvægten er lagt på at belyse strukturen i arbejdsløsheden ved dels at opgøre omfanget af ledighed for den enkelte, og ved dels at opgøre den gennemsnitlige ledighed i kommunen. Derudover bringes summariske oplysninger om udviklingen i arbejdsløsheden. Som supplement til de egentlige arbejdsløshedstabeller bringes tabeller, der opgør arbejdsstyrken, antal forsikrede samt deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2. Udviklingen i arbejdsløsheden Figur 1-6 viser ledighedsudviklingen fra I dette afsnit redegøres for udviklingen de senere. I afsnit 3 beskrives arbejdsløsheden i 2001 samt ændringer sammenlignet med et forud, mens afsnit 4 opgør de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder summen af ledige og deltagere i de forskellige foranstaltninger. I såvel som i resten af Hovedstadsregionen og hele landet har arbejdsløsheden været faldende siden 1994, med færre ledighedsberørte, kortere gennemsnitlig varighed af ledigheden for de berørte og dermed et lavere antal helsledige (gennemsnitligt antal). Figur 1. Ledighedsprocent, ledighedsprocent Hovedstadsreg. ekskl. Figur 2. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,5/26,0 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 0/0 Kilde: tabel 4 og materiale i Statistisk Kontor. Hovedstadsreg. ekskl I perioden 1996 til 2000 er ledigheden faldet kraftigere i sammenlignet med hele landet, således at det københavnske ledighedsniveau har nærmet sig landsgennemsnittet. Fra 2000 til 2001 har ledighedsfaldet dog været mindre end i de foregående. Ledighedsprocenterne (gennemsnitligt antal ledige i procent af arbejdsstyrken) (figur 1) var i 2001 i 5,4, i resten af Hovedstadsregionen 3,8 og i hele landet 5,2 svarende til et fald på 11,2 procentpoint i siden 1994, på 6,5 procentpoint i resten af Hovedstadsregionen og 7,1 procentpoint i hele landet. Den gennemsnitlige varighed af de ledighedsberørtes ledighed var i uger mindre i end i 1994, 9 uger mindre i resten af Hovedstadsregionen og 8 uger mindre i hele landet. Siden 1999 har varigheden dog været næsten uforandret og var i uger i og 14 uger i resten af Hovedstadsregionen og hele landet (figur 2). Figur 3. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Kilde: tabel Hovedstadsregionen ekskl Kilde: tabel 3 og materiale i Statistisk Kontor. 6 TAL nr. 3, 2002

7 Figur 4. Berørte af ledighed og gennemsnitlig ledighedsgrad i, berørte af ledighed (1.000) Berørt af ledighed: mænd kvinder Gnstl. ledighedsgrad: mænd kvinder Kilde: tabel 4 og materiale i Statistisk Kontor. gnstl. ledighedsgrad/ antal ledighedsuger 1,0/52, ,9/46,8 0,8/41,6 0,7/36,4 0,6/31,2 0,5/26,0 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 Andelen af ledighedsberørte i arbejdsstyrken er siden 1994 faldet kraftigere i og særlig meget de senere. I var faldet på 15,8 procentpoint til 19 pct. af arbejdsstyrken i 2001, i resten af Hovedstadsregionen på 9,0 procentpoint til 14 pct. og i hele landet på 9,9 procentpoint til 19 pct. (figur 3). Det seneste har faldet dog været mere afdæmpet end de foregående. 0/0 I var der færre ledighedsberørte mænd i 2001 end i 1994, mens antallet af ledighedsberørte kvinder var lavere (figur 4). I samme periode faldt varigheden af de berørte mænds ledighed med 10 uger og de berørte kvinders med 9 uger. Faldet i antal helsledige (det gennemsnitlige antal) var derfor størst blandt mændene med færre helsledige mod færre kvinder svarende til henholdsvis 67 og 61 pct. færre helsledige (figur 5). Udtrykt i ledighedsprocent faldt mændenes ledighed fra 18,3 pct. i 1994 til 5,6 i 2001 og kvindernes fra 14,7 til 5,3 pct. Forskellen i de københavnske mænds og kvinders ledighed er således formindsket betragteligt siden 1994 efter at have været næsten konstant stigende siden Fordelt på alder viser figur 6, at de unges ledighed har været kraftigt faldende siden 1992, og at ledigheden blandt de ige er faldet de seneste 7, mens stigningen i ledigheden blandt de ige vendte til et kraftigt fald fra 1995 til Fra 2000 til 2001 var faldet i ledigheden blandt de og ige noget mindre end i ene forud, mens de iges ledighed var uforandret. Arbejdsløshedens niveau og dens udvikling må bl.a. vurderes ud fra det tilsvarende niveau for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, da deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger ikke regnes som ledige og derfor ikke indg i arbejdsløshedsstatistikken, men opgøres selvstændigt (se kapitel 4). Figur 5. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i, gennemsnitligt antal ledige Gnstl. antal Ledighedsprocent: ledige: mænd mænd kvinder kvinder ledighedsprocent Figur 6. Ledighedsprocent i, ledighedsprocent Kilde: tabel Kilde: tabel TAL nr. 3,

8 Figur 7. Bruttoledigheden (det gennemsnitlige antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant i procent af arbejdsstyrken) 1994 og pct. af arbejdsstyrken Ledige Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Støttet beskæftigelse og lign Hovedstadsregionen ekskl. Anm.: Arbejdsstyrken er inkl. deltagere midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Kilde: oversigtstabel B. Det er muligt at deltage i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fra såvel beskæftigelse som arbejdsløshed. Deltagelse fra arbejdsløshed påvirker umiddelbart ledighedstallene, da personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som nævnt ikke indg i ledighedsstatistikken. Påvirkningen af ledigheden fra deltagelse fra beskæftigelse, hovedsagelig orlov og efterløn afhænger af, i hvilket omfang, stillingerne genbesættes med ledige. I oversigtstabel B er foretaget en opgørelse af ledige og deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor disse enten var ledige forud for indtræden i foranstaltningen eller må formodes at være ledige eller i ny foranstaltning, n deltagelsen ophører. Samlet kunne man kalde det en opgørelse af bruttoledigheden eller antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant. For en nærmere beskrivelse af denne opgørelse henvises til afsnit 4.6 og definitionsafsnit 5.5. Antal deltagere i i støttet beskæftigelse var lavere i 2001 end i 1994, flere var midlertidigt uden for arbejdsstyren, mens antal ledige er faldet med Samlet giver det et fald på fra 1994 til I forhold til arbejdsstyrken (figur 7) svarede det i til et fald siden 1994 på næsten 11 procentpoint til 8,8 i I resten af Hovedstadsregionen var faldet på 6 procentpoint til 6,4, og i hele landet var det på 5,5 procentpoint til 8,7. I alt var i københavnere deltagere i arbejdsmarkedets udkant, mens der i hele landet var Af personer i arbejdsmarkedets udkant i var 9,5 pct. i støttet beskæftigelse, 59,8 pct. ledige og 30,7 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var 15,2 pct. i støttet beskæftigelse, 57,9 pct. ledige og 26,9 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. 8 TAL nr. 3, 2002

9 3. Arbejdsløsheden i Generelt Ledigheden i var faldende gennem de 8 første måneder af 2001, derpå svagt stigende et ud. Antal ledige i var ca lavere i slutningen af et end ved ets begyndelse. I januar 2001 var det sæsonkorrigerede antal ledige (ledighedsprocent 5,8) og i december (ledighedsprocent 5,4), mens antal ledige midt på et nåede ned på I resten af Hovedstadsregionen og hele landet var de sæsonkorrigerede ledighedsprocenter også omkring 0,4 procentpoint lavere ultimo end primo 2001 (figur 8). I hele 2001 var der i gennemsnit ledige i svarende til en ledighedsprocent på 5,4 mod 3,8 i resten af Hovedstadsregionen og 5,2 i hele landet. I hele landet var det gennemsnitlige antal ledige Fra 2000 til 2001 faldt det gennemsnitlige antal ledige med 6 pct. eller personer i og med knap 4 pct. i hele landet, hvilket svarer til et fald i ledighedsprocenten på henholdsvis 0,4 og 0,2 procentpoint. Bornholms, Nordjyllands, Storstrøms, Fyns og Århus amter havde højere ledighed end på amtsniveau. Sammenlignet med andre store byer var ledigheden lavere i end i Ålborg, Århus og Odense, men højere end på Frederiksberg (figur 9). Figur 9. Ledighedsprocent, s Kom. Frederiksberg Kom. s Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Århus Kommune Odense Kommune Ålborg Kommune Kilde: tabel ledighedsprocent I 2001 var ca københavnere berørt af ledighed, og de ledighedsberørte udgjorde ca. 19 pct. af arbejdsstyrken mod 14 pct. i den øvrige hovedstadsregion og 19 pct. i hele landet. I hele landet var personer berørt af ledighed (tabel 3). Fra 2000 til 2001 faldt antallet af ledighedsberørte med eller med 5 pct. i. I hele landet faldt antallet med 3 pct. (tabel 4). Figur 8. Sæsonkorrigeret ledighedstal, januar - december 2001 (månedstal). pct. 8 6 Figur 10. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, andel i pct Hovedstadsregionen ekskl jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec Kilde: tabel 8. Hovedstadsreg. ekskl ,001-0,200 0,1-10,4 Kilde: tabel 9. 0,201-0,400 10,5-20,8 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 20,9-31,2 ledighedsuger 31,3-41,6 0,801-1,000 41,7-52,0 TAL nr. 3,

10 Figur 11. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, 2000 og ledighedsberørte (1.000) Figur 12. Ledighedsprocent, pct. 8 Mænd Kvinder ,001-0,200 0,1-10,4 Kilde: tabel 3. 0,201-0,400 10,5-20,8 0,401-0,600 ledighedsgrad 20,9-31,2 ledighedsuger 0,601-0,800 31,3-41,6 0,801-1,000 41,7-52,0 2 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. De ledighedsberørte københavnere var i gennemsnit ledige i 15 uger af 2001 (gennemsnitlig ledighedsgrad: 0,290) eller næsten det samme som i I den øvrige hovedstadsregion og i hele landet var de ledighedsberørte i gennemsnit ledige i 14 uger af 2001 (figur 2). Faldet i den gennemsnitlige ledighed kan udelukkende henføres til, at der i 2001 var færre, der berørtes af ledighed end i Blandt de københavnere, der berøres af ledighed, er der en lidt større andel langtidsledige end i hele landet, men en lidt mindre andel end i resten af Hovedstadsregionen. Således var 6,5 pct. af de ledighedsberørte i ledige i mere end 41,6 uger (ledighedsgrad over 0,800), mens det i den øvrige hovedstadsregion var 6,7 pct. og i hele landet 6,0 pct. (figur 10). Antallet af langtidsledige blandt de ledighedsberørte københavnere faldt med (26 pct.) fra 2000 til 2001 (figur 11). I resten af Hovedstadsregionen og i hele landet faldt antal langtidsledige med henholdsvis 20 og 13 pct. (tabel 3). Faldet i den gennemsnitlige ledighed fra 2000 til 2001 skyldes hovedsagelig et fald i antal langtidsledige (ledighedsgrad over 0,800) Køn og alder I 2001 var der i gennemsnit ledige mænd og ledige kvinder i svarende til ledighedsprocenter på henholdsvis 5,6 og 5,3 (figur 12). Sammenlignet med 2000 faldt antal ledige mænd og kvinder med hver 500 eller med henholdsvis 6 og 7 pct mænd og kvinder berørtes af ledighed i i 2001, hvilket svarer til 18 pct. af arbejdsstyrken for mænd og 20 for kvinder (figur 13). En større andel af mændene end kvinderne er langtidsledige. Således var 8,0 pct. af de ledighedsberørte mænd ledige i mere end 41,6 uger af 2001, mens det kun var 5,0 pct. af kvinderne, der havde så lang en ledighed (figur 15). I gennemsnit var mændene ledige i 16 uger sammenlignet med kvindernes 14 uger (figur 14). Figur 13. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Mænd Kvinder 0 Hovedstadsreg. ekskl. Kilde: tabel 3 og beregnet på grundlag af tabel 9 og TAL nr. 3, 2002

11 Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,4/20,8 Mænd Kvinder 0,3/15,6 Figur 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, andel i pct Mænd Kvinder 30 0,2/10, ,1/5,2 0 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 0,801-1,000 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. 0,1-10,4 Kilde: tabel 9. 10,5-20,8 20,9-31,2 ledighedsuger 31,3-41,6 41,7-52,0 Sammenlignes med resten af Hovedstadsregionen og hele landet var en større andel af de københavnske mænd i arbejdsstyrken berørt af ledighed. De ledighedsberørte kvinders andel af arbejdsstyrken var lavere end i hele landet, men højere end i resten af Hovedstadsregionen (figur 13). De københavnske mænd var i gennemsnit ledige i en større del af 2001 end i resten af Hovedstadsregionen og i særlig grad hele landet. De københavnske kvinder havde en varighed af deres ledighed, der kun lå en anelse over varigheden i resten af Hovedstadsregionen og hele landet (figur 14). Den gennemsnitlige ledighed (ledighedsprocenten) var højere for mænd end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet, mens de københavnske kvinders ledighed var lavere end landsgennemsnittet, men var højere end i Hovedstadsregionen uden for. Således lå de københavnske mænds ledighedsprocent 1,1 procentpoint over landsgennemsnittet, mens kvindernes lå 0,7 procentpoint under. Modsat var ledigheden større for kvinder end for mænd i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet (figur 12). De ledighedsberørtes sledighed (den gennemsnitlige ledighedsgrad) var stigende med alderen (figur 16). I var de ige i gennemsnit ledige i 12 uger, mens f.eks. de ige havde en gennemsnitlig sledighed på 23 uger. Specielt ledighedsberørte i aldrene var ledige i meget længere tid end i hele landet. Forskellene var størst blandt de ige. En ig ledighedsberørt københavner var således i gennemsnit ledig 2,6 uger længere end en ig i landet som helhed. Ledighedsprocenten i var stigende til 40 s alderen og derpå faldende til omkring 50 s alderen. De ige havde den højeste ledighed i (ledighedsprocent på 9,0), men de ige nåede med en ledighedsprocent på 8,7 næsten op på samme niveau (figur 17). I var det mænd på 40-59, der havde væsentlig højere ledighed sammenlignet med kvinder, mens mænd i alderen havde lavere ledighed (tabel 11). I hele landet var kvindernes ledighed størst i alle aldersgrupper. Fra 2000 til 2001 faldt ledigheden (ledighedsprocenterne) i for alle aldersgrupper med undtagelse af de ige, ige og ige, hvor ledighedsprocenten steg med henholdsvis 0,1, 0,1 og 0,7 procentpoint. Det største fald i ledigheden havde grupperne og med et fald svarende til henholdsvis 0,9 og 3,1 procentpoint. I de øvrige aldersgrupper faldt ledigheden med mellem 0,2 og 0,7 procentpoint. Fra 30 til 50 s alderen falder ledigheden med alderen i hele landet, og faldet er væsentlig større end i (figur 17). Den københavnske overledighed skyldes, at ledigheden er større i for personer over 29, mens ledigheden blandt de unge ligger under landsgennemsnittet. TAL nr. 3,

12 Figur 16. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,6/31,2 0,5/26,0 Hovedstadsregionen ekskl. 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 0/ Kilde: tabel 10. Figur 17. Ledighedsprocent, pct Hovedstadsregionen ekskl Kilde: tabel TAL nr. 3, 2002

13 3.3. Forsikringsforhold Det gennemsnitlige antal forsikrede ledige faldt fra 2000 til 2001 med 5,5 pct. i, mens faldet for de ikke forsikrede var på 15 pct. Blandt de forsikrede faldt antal ledige ige med 10 pct., antal ige med 6 pct. og antal ige med 5 pct. Blandt de ikke forsikrede faldt antal ledige ige med 10 pct., antal ige med 17 pct. og antal ige med 16 pct. (tabel 14 og materiale i Statistisk Kontor). Sammenlignet med udviklingen fra 1999 til 2000 lå faldet for de forsikrede næsten på niveau med faldet fra 2000 til 2001, mens det var væsentligt mere afdæmpet for de ikke forsikrede, hvor faldet fra 1999 til 2000 var på 60 pct. De forsikrede havde en ledighedsprocent på 7,5 og de ikke forsikrede en ledighedsprocent på 1,4 svarende til et gennemsnitligt antal ledige på henholdsvis (heraf ca. 160 deltidsforsikrede) og (tabel 14). Igennem 1. halv faldt den ikke forsikrede ledighed til ca i juni 2001, hvorefter den var stigende et ud, for i december 2001 at nå samme niveau som i januar omkring ikke forsikrede ledige (tabel 8). Den forsikrede ledighed er betydelig mere sæsonafhængig end den ikke forsikrede. Ud fra de sæsonkorrigerede tal i tabel 8 skønnes det, at ledigheden for forsikrede var faldende gennem hele et. I berørtes forsikrede (heraf 500 deltidsforsikrede) og ikke forsikrede af ledighed i 2001 (tabel 13), og den gennemsnitlige sledighed for både forsikrede og ikke forsikrede var på 15 uger. Figur 18. Andel ikke forsikrede ledige af samtlige ledige, andel i pct Blandt forsikrede faldt antallet af ledighedsberørte fra 2000 til 2001 med 2 pct. og blandt ikke forsikrede med 28, mens varigheden af de forsikredes ledighed faldt med 0,5 uger og steg med 2 uger blandt ikke forsikrede. N det gennemsnitlige antal ledige relativt er faldet lidt mere blandt de ikke forsikrede end blandt de forsikrede skyldes det det væsentlige større fald i antal ledighedsberørte blandt de ikke forsikrede. Den gennemsnitlige sledighed blandt forsikrede, der berørtes af ledighed i 2001 var noget højere i end i hele landet. De havde en gennemsnitlig sledighed på 15 uger i og på 13,5 uger i hele landet. For de ikke forsikrede var sledighederne lavere i med knap 15 uger, mens den i hele landet var 17 uger. Ledighedsprocenten for de forsikrede københavnere var tilsvarende næsten 1,8 procentpoint højere end i hele landet. For de ikke forsikrede ledige gælder, at deres andel af samtlige ledige i 2001 var lavere i end i landet som helhed, hvor ellers i en lang række har haft en væsentlig større andel ikke forsikrede end i landet som helhed. I var 9 pct. af det gennemsnitlige antal ledige ikke forsikret i 2001, mens det i hele landet var 15 pct. (figur 18). De tilsvarende andele i 2000 var 10 pct. i og 14 pct. i hele landet. De ledige københavnske mænd havde en større andel ikke forsikrede ledige end kvinderne. 10,5 pct. af det gennemsnitligt antal ledige mænd var ikke forsikret, mens det for kvinderne var 7 pct. (tabel 14) A-kasser Fra 2000 til 2001 faldt ledigheden i inden for alle a-kassegrupper (figur 19) med undtagelse af byggefag og specialarbejdere, hvor ledighedsprocenterne steg med 0,3 procentpoint (tabel 5). Det største fald i ledighedsprocenterne havde kvindelige arbejdere og øvrige a-kasser (1,6 procentpoint lavere) samt fremstillingsfag (1,0 procentpoint lavere). De øvrige a-kassegrupper med faldende ledighed havde fald i ledighedsprocenterne på fra 0,2 til 0,5 procentpoint. 0 Kilde: tabel 14. Hovedstadsreg. ekskl. TAL nr. 3,

14 Figur 19. Ledighedsprocenten i efter a-kassegrupper, 2000 og A-kassegruppe Selvstændige Akademikere Funkt.-og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arb. Fremstilling Offentligt ansatte Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Kilde: tabel ledighedsprocent Ledighedsprocenten i var sammenlignet med den øvrige hovedstadsregion i 2001 højere for alle a-kassegrupper (tabel 15), og sammenlignet med hele landet havde kun de kvindelige københavnske arbejdere lavere ledighed (0,6 procentpoint lavere i ). De største forskelle i ledighedsprocenterne ses blandt specialarbejdere, tekniske funktionærer og metalarbejdere henholdsvis 3,2, 3,0 og 2,9 procentpoint større i end i hele landet. Mindste forskel var der blandt HK'ere og offentligt ansatte (henholdsvis 0,7 og 1,1 procentpoint større i ). Den gennemsnitlige varighed af de berørtes ledighed (ledighedsgraderne) var også større i inden for hovedparten af a-kassegrupperne. Kun blandt selvstændige var niveauet under landsgennemsnittet, mens niveauet for akademikere næsten var det samme i som i hele landet (tabel 15). Den laveste ledighed i havde funktionærer og tjenestemænd med en ledighedsprocent på 5,6, den højeste havde specialarbejdere, kvindelige arbejdere og øvrige a-kasser med ledighedsprocenter over 10. I byggefagene var det kun 3,2 pct. af de ledighedsberørte, der var langtidsledige, mens det hos de selvstændige var 11,7 pct Herkomst og oprindelsesland I oversigtstabel A og tabel 24 samt i figur 20 er ledigheden opgjort efter herkomst (dansk/indvandrer/efterkommer) og oprindelsesland. Udenlandsk oprindelse omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmark. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere og efterkommere kan være statsborgere i Danmark. Mens personer med bopæl i med dansk herkomst havde en ledighedsprocent på 4,7, var den blandt personer med udenlandsk oprindelse noget større nemlig 10,6 pct. Indvandrere havde en ledighedsprocent på 11,1, mens efterkommernes på 6,8 var betydelig lavere. Personer fra mindre udviklede lande havde under ét en ledighedsprocent på 13,4, mens den for personer fra mere udviklede lande var 7,6 pct. Blandt indvandrere lå ledighedsprocenten for personer fra mindre udviklede lande 84 pct. over ledigheden for indvandrere fra mere udviklede lande, mens ledigheden blandt efterkommere fra mindre udviklede lande kun lå 9 pct. over ledigheden for efterkommere fra mere udviklede lande. havde i 2001 lidt lavere ledighed end i hele landet blandt personer med såvel dansk som med udenlandsk oprindelse. Blandt de sidste gælder dette for både indvandrere og efterkommere. N den samlede ledighedsprocent i på 5,4 var 0,2 procentpoint større end i hele landet skyldes det, at en langt større del af den københavnske arbejdsstyrke best af personer med udenlandsk oprindelse, end det er tilfældet i hele landet. I er således 13 pct. af arbejdsstyrken personer med indvandrer-/efterkommerbaggrund, mens det i hele landet kun er 6 pct. Figur 20. Ledighedsprocent efter herkomst, pct Kilde: oversigtstabel A. Hovedstadsregionen ekskl. Dansk Udenlandsk oprindelse I alt Indvandrer Efterkommer 14 TAL nr. 3, 2002

15 3.6. Statsborgerskab Ledigheden efter statsborgerskab kan opgøres efter køn og alder, og der findes også tal for tidligere. Bemærk at indvandrere og efterkommere her placeres efter deres statsborgerskab. Typisk vil en del af disse være blevet danske statsborgere. Ledighedsprocenten blandt udenlandske statsborgere fra EØS-lande i var i ,4 og for statsborgere fra resten af verden på 12,8. For samtlige udenlandske statsborgere under ét var ledighedsprocenten 10,1, mens danske statsborgere havde en ledighedsprocent på 5,0 (tabel 25). Sammenlignet med 2000 har der i været et kraftigere fald i udlændinges ledighed. Sammenlignes med danske statsborgere faldt antal ledige udenlandske statsborgere i med 13 pct. fra 2000 til 2001 og med 5 pct. blandt danske statsborgere (tabel 25 og materiale i Statistisk Kontor). Fordelt på alder har såvel danske som udenlandske statsborgere i alderen meget lavere ledighed end ældre, selv om unge fra lande uden for EØS har højere ledighed end unge fra EØS-lande (inkl. Danmark (figur 21). Den højeste ledighedsprocent har de ældste (50-66 ige) fra lande uden for EØS med en ledighedsprocent på 16,3, mens danske statsborgere i samme aldersgruppe har en ledighedsprocent på 7,3. Men også de ige statsborgere fra øvrige lande har med ledighedsprocenter omkring 15 væsentlig højere ledighed end danske statsborgere. Figur 21. Ledighedsprocenten i efter statsborgerskab og alder, pct Danmark Kilde: tabel EØS-lande Øvrige lande Anm.: EØS-lande er lande i det europæiske økonomiske samarbejde, ekskl. Danmark, dvs. EU-lande samt Island, Norge og Schweiz. 4. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Som supplement til den egentlige arbejdsløshedsstatistik bringes i tabel oplysninger om deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, mens tabel 34 opgør antal personer med fleks- eller skånejob. Endelig bringes i oversigtstabel B, tabel 35, 36 og 37 opgørelser af bruttoledigheden eller deltagere i arbejdsmarkedets udkant. Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtager alle aktiveringsordninger for ledige dagpengeberettigede (forsikrede) i AF-regi og kontanthjælpsmodtagere samt udlændinge med integrationsydelse (kommunal aktivering) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Desuden medregnes personer på orlov (både fra beskæftigelse og ledighed) i henhold til lov om orlov og personer i tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn). Aktiverede ledige placeres efter, om aktiveringen er beskæftigelse, uddannelse eller anden aktivering (f.eks. kombination af beskæftigelse og uddannelse). Under beskæftigelse henregnes desuden personer i seniorjob. Under uddannelse henregnes også voksenlærlinge og et mindre antal beskæftigede, der modtog voksenuddannelsesstøtte. Opgørelsesenheden "antal deltagere" i et eller kvartalet er det gennemsnitlige antal fuldtidsdeltagere i perioden. Årsopgørelserne er mere fuldstændige end kvartalsopgørelserne. Personer med et fleksjob for ikke-førtidspensionister med varigt nedsat arbejdsevne eller et skånejob for førtidspensionister er opgjort særskilt og medregnes ikke ved opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-33), se afsnit Deltagelse og ledighed I 2001 var der i gennemsnit deltagere i. I hele landet var der deltagere. Enkelte foranstaltninger er først med i statistikken fra 2001, men var også gældende i 2000 (voksenlærlinge, servicejob, arbejdspraktik med i alt 700 deltagere i i 2001 og i hele landet). Ser man bort fra disse ordninger, var deltagelsen 2 pct. mindre i i 2001 end et forud og 3 pct. mindre i hele landet. Målt i forhold til arbejdsstyrken der her er tillagt personer med overgangsydelse og efterløn, var deltagel- TAL nr. 3,

16 sen i 2001 i 7,5 pct. og i hele landet 9,8 pct. Den samlede deltagelse og ledighed var i på 12,8 pct. af arbejdsstyrken og i hele landet højere med 14,7 pct. Ser man også her bort fra voksenlærlinge, servicejob og arbejdspraktik, faldt det samlede antal deltagere og ledige med 4 pct. i og 3 pct. i hele landet fra 2000 til Deltagelsen efter foranstaltning Af deltagerne i var i støttet beskæftigelse i 2001, hvilket var 15 pct. færre end i 2000, n man ser bort fra de 119 deltagere i servicejob. Faldet kan hovedsagelig henføres til bortfaldet af puljejob, hvor tilgangen stoppede pr var på orlov eller 9 pct. færre end i Fordelt på orlovsydelserne var børnepasningsorlov næsten uforandret (ca. 70 flere), mens der var 300 færre på orlov til uddannelse. Fra er det ikke længere muligt at få bevilget uddannelsesorlov, men igangværende orlovsforløb kan forsætte. Omkring var i uddannelsesaktivering, heraf 575 som voksenlærlinge med særlig støtte. Ser man her bort fra voksenlærlinge, steg uddannelsesaktiveringen med 3 pct. fra 2000 til Figur 22. Deltagere efter foranstaltning i, 2000 og deltagere (1.000) Tilbagetrækning Orlov til børnepasning Orlov til uddannelse Anden aktivering Uddannelse Støttet beskæftigelse Anm.: Voksenlærlinge, seniorjob og arbejdspraktik indg kun i 2001 under henholdsvis uddannelse, støttet beskæftigelse og anden aktivering, da der ikke findes tal for 2000, hvor ordningerne også var gældende. Kilde: tabel 31. Figur 23. Deltagere efter foranstaltning i pct. af arbejdsstyrken Kilde: tabel 29. Tilbagetrækning Anden aktivering Uddannelse Orlov Støttet beskæftigelse Deltagelsen i anden aktivering (kombineret beskæftigelse og uddannelse) steg med knap 400 til deltagere eller med 16 pct., mens deltagelsen i tilbagetrækning (overgangsydelse og efterløn) faldt med 2 pct. til (figur 22). Af de aktiverede var aktiveret i AF-regi (dagpengeberettigede), mens var kommunalt aktiverede (kontanthjælpsberettigede og udlændinge, der modtager introduktionsydelse). Sammenlignet med 2000 faldt AF-aktiveringen med 8 pct., mens den kommunale aktivering steg med 11 pct. Sammenlignet med hele landet var deltagelsen i 2001 lidt større i inden for anden aktivering, mens den var væsentlig mindre i tilbagetrækningsordningerne (figur 23). Hovedsagen til at deltagelsen i tilbagetrækningsordningerne i forhold til den samlede arbejdsstyrke er mindre i er hovedsagelig demografisk betinget. Hvis andelen udregnes i forhold til de ige, der enten er i arbejdsstyrken eller i en tilbagetrækningsordning (aldersgruppen, der i 2001 kunne modtage overgangsydelse eller efterløn), var det i 31 pct. af de ige i den udvidede arbejdsstyrke, der i 2001 var i en tilbagetrækningsordning og 32 pct. i hele landet Deltagelsen efter køn og alder I var lidt over halvdelen af deltagerne kvinder, mens det i hele landet var 58 pct. I forhold til arbejdsstyrken var 8,2 pct. af de københavnske 16 TAL nr. 3, 2002

17 Figur 24. Deltagere efter køn og foranstaltning, deltagere Kilde: tabel 33. Mænd Kvinder Støttet beskæftigelse Uddannelse Anden aktivering Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Tilbagetrækning kvinder deltagere i en foranstaltning, mens det i hele landet var væsentlig flere nemlig 11,9 pct. Blandt mændene deltog 6,9 pct. af den mandlige københavnske arbejdsstyrke, hvilket var lidt mindre end i hele landet, hvor procenten var 7,9. De københavnske kvinder var i langt højere grad end mændene brugere af orlovsordningerne. 84 pct. af deltagerne var kvinder, og specielt børnepasningsorloven var domineret af kvinder, der udgjorde næsten 87 pct. af deltagerne (figur 24). Mænd er i højere grad aktiveret i beskæftigelse med en andel på 64 pct. af samtlige deltagere i støttet beskæftigelse. På såvel uddannelsesområdet som inden for tilbagetrækningsordninger er forskellen i deltagelsen kønnene imellem mindre. I den kommunale aktivering var der flest mænd, idet disse udgjorde 62 pct. af samtlige, mens der var næsten lige så mange mænd og kvinder i AF-aktivering. Aldersgrænsen for den særlige aktiveringsindsats for unge kontanthjælpsmodtagere er 30, mens den særlige indsats for unge dagpengemodtagere er rettet mod de under 25 ige. I 2001 var der næsten lige så mange unge deltagere under 25 som i 2000 og ca. 100 færre ige deltagere i, n man ser bort fra 238 voksenlærlinge i denne aldersgruppe. Blandt 30 ige og derover faldt deltagelsen med ca. 350, n voksenlærlinge og servicejob fraregnes. I alt deltog 980 unge under 25, i alderen og personer på 30 og derover. Målt i forhold til arbejdsstyrken deltog 2,1 pct. af de under 25 ige, 3,6 pct. af de ige og 10,4 pct. af de ældre. I hele landet svarede deltagelsen i de forskellige aldersgrupper til 2,8 pct. blandt de under 25 ige, 6,0 pct. blandt de ige og 11,5 pct. blandt de 30 ige og derover. Det er således i særlig grad blandt de ige, at deltagelsen er lavere i (tabel 30). Figur 25. Deltagere under 30 efter foranstaltning, Deltagere i alt Orlov Voksenlærlinge mv. Øvrige 28 Jobtræning Individuel jobtræning Frivillige ulønnede aktiviteter Kommunal aktivering Særligt aktiverende forløb Aktivering i AF-regi Uddannelse 95 Anm.: Aktivering i AF-regi omfatter dagpengeberettigede (ledige), mens kommunal aktivering omfatter kontanthjælpsberettigede (ledige) og udlændinge med introduktionsydelse. Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte indg under voksenlærlinge mv. Kilde: tabel 33. TAL nr. 3,

18 Figur Deltagere på 25 og derover efter foranstaltning, Deltagere i alt Kommunal aktivering Øvrige 16 Tilbagetrækning Aktivering i AF-regi Ordinær uddannelse Orlov Voksenlærlinge mv. 727 Jobtræning/puljejob Anm.: Aktivering i AF-regi omfatter dagpengeberettigede (ledige), mens kommunal aktivering omfatter kontanthjælpsberettigede (ledige) og udlændinge med introduktionsydelse. Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte og seniorjob indg under voksenlærlinge mv. Kilde: tabel 33. Af de ca deltagere under 30 i var 49 pct. i kommunal aktivering, mens 20 pct. var aktiverede i AF-regi, og 23 pct. var på orlov. Blandt de under 25 ige var 78 pct. af deltagerne i kommunal aktivering. Blandt de ige var 36 pct. i kommunal aktivering, 25 pct. i AF-aktivering, 28 pct. af deltagerne på orlov og 11 pct. voksenlærlinge med særlig støtte. Af de kommunalt aktiverede under 30 var 67 pct. eller næsten deltagere i særligt aktiverende forløb (kombineret beskæftigelse og uddannelse), mens omkring 6 pct. aktiveredes i jobtræning og 16 pct. i individuel jobtræning (figur 25). Af de lidt over 100 aktiverede dagpengeberettigede unge under 25 var ca. 70 under uddannelse (tabel 33). Blandt de 25 ige og derover modtog næsten halvdelen af deltagerne enten overgangsydelse eller efterløn (tilbagetrækning). Af de resterende havde orlov, var aktiverede i AF-regi, (heraf på 30 og derover) var i kommunal aktivering, 574 var voksenlærlinge og 119 i et servicejob (figur 26). Af de aktiverede på 25 og derover i AF-regi var 69 pct. i ordinær uddannelse og 30 pct. i jobtræning. Blandt de kommunalt aktiverede på 30 og derover var 62 pct. i særligt aktiverende forløb og 26 pct. i individuel jobtræning eller frivillige ulønnede aktiviteter. Omkring 6 pct. var i jobtræning, og næsten lige så mange var under uddannelse (tabel 33) Fleks- og skånejob I tabel 34 er det gennemsnitlige antal personer, der har haft et fleks- eller skånejob i 2001 beregnet på grundlag af kvartalsopgørelser. Ca. 700 københavnere var i gennemsnit i 2001 i enten et fleks- eller skånejob fordelt på 550 i fleksjob og 150 i skånejob. Lidt over halvdelen af personerne i fleksjob var mænd, mens mændene udgjorde 57 pct. af personerne i skånejob. Efter alder var 63 pct. af personerne i fleksjob 45 eller derover, i skånejobbene var kun 45 pct. 45 og derover. Knap 40 pct. af fleks- og skånejobbene var i den private sektor Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Oversigtstabel B, tabel 35, 36 og 37 viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse i arbejdsmarkedets udkant, eller hvad man kunne kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning i beskæftigelse eller uddannelse, opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indg i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der enten er på orlov/uddannelse fra beskæftigelse og personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (efterløn mv.). 18 TAL nr. 3, 2002

19 Et mål for bruttoledigheden kunne derfor være summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f. eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkedets udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn (tilskud til en virksomhed) og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 35 og 36 fremg det, hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. Voksenlærlinge med særlig støtte indg af sammenligningsgrunde ikke i opgørelserne, da der kun findes tal for 2001, selv om ordningen har eksisteret siden Antal voksenlærlinge er nævnt i anmærkning til tabellerne. Af tabel 36 og figur 27 fremg det, at der i 2001 i i gennemsnit var deltagere i arbejdsmarkedets udkant svarende til 8,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket var 570 eller 2 pct. færre end et forud. Figur 27. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) i. deltagere (1.000) Kilde: tabel 36. Andet Uddannelse Ledige Støttet beskæftigelse med løn eller lign. Antal ledige faldt med 6 pct., mens personer i støttet beskæftigelse var uforandret, og personer midlertidigt ude for arbejdsstyrken steg med 6 pct. I hele landet (oversigtstabel B og tabel 35) var der personer i arbejdsmarkedets udkant, hvilket er næsten uforandret sammenlignet med I hele landet er antal ledige også faldet, mens flere deltager i støttet beskæftigelse og lidt færre er midlertidigt uden for arbejdsstyrke. I alt var 8,7 pct. af arbejdsstyrken i arbejdsmarkedets udkant i hele landet. I forhold til arbejdsstyrken var der i 2002 i knap 1 pct. i støttet beskæftigelse. 5,3 pct. var ledige og 2,7 pct. var midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Tabel 36 viser, at inden for støttet beskæftigelse med løn eller lignende var københavnere i jobtræning, mens 700 havde et fleks- eller skånejob og 119 et servicejob. I gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken var under uddannelse og deltagere i anden form for foranstaltning herunder 900 i individuel jobtræning og 700 på orlov fra ledighed for at passe børn. I tabel 37 er deltagere i arbejdsmarkedets udkant opdelt efter, om deltagelsen foreg i arbejdsformidlingsregi (AF-regi) eller i kommunalt regi. Deltagelse i AF-regi retter sig hovedsagelig mod forsikrede (dagpengeberettigede mv.), mens deltagelse i kommunalt regi hovedsagelig omfatter ikke forsikrede (kontanthjælpsberettigede, førtidspensionister osv.). I var der i deltagere i arbejdsmarkedets udkant i AF-regi, heraf i en arbejdsmarkedsforanstaltning og ledige. I kommunalt regi var i en foranstaltning, mens var ledige, i alt i kommunalt regi. I var 10,3 pct. af de forsikrede i arbejdsstyrken enten deltagere i en foranstaltning i AF-regi eller ledige, mens det blandt de ikke forsikrede i arbejdsstyrken var 6,5 pct., der enten var i en foranstaltning eller ledige. I hele landet var 8,0 pct. af de forsikrede og 11,5 pct. af de ikke forsikrede i arbejdsstyrken, enten i en foranstaltning eller ledige. 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Grundlag er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks arbejdsløshedsstatistik, der er en viderebearbejdning af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). TAL nr. 3,

20 Statistikken omfatter samtlige arbejdsløshedskassemedlemmer (ekskl. efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser) samt ikke forsikrede personer med bistandshjælp, hvis disse er registreret som arbejdsløse hos kommunen eller arbejdsformidlingen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som f.eks. støttet beskæftigelse, orlov eller uddannelsesaktivering, vil som hovedregel ikke opfylde disse betingelser og indg derfor ikke i opgørelsen af ledigheden, men i en særlig opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks AMFORA-statistik. Oplysninger om arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) kommer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen Geografisk refereres til personernes bopæl Tidsafgrænsning Opgørelsesperioderne i arbejdsløshedsstatistikken er henholdsvis de enkelte måneder eller kvartaler i 2001 og hele et Desuden giver tabel 1-6 oplysninger om arbejdsløsheden i tidligere. En månedsperiode omfatter 4 eller 5 uger svarende til arbejdsløshedskassernes månedsafregningsperiode for dagpenge. Denne slutter normalt med næstsidste søndag i kalendermåneden. Kvartals- og sperioder er afgrænset efter de månedsperioder, der indg. For hele 2001 således perioden uge uge i alt 52 uger. Ledighedsopgørelserne refererer til hele den periode, de vedrører, mens antallet af forsikrede er opgjort ultimo perioden. De forskellige fordelingskriterier (bopæl, køn, alder, a-kasse mv.) er for såvel ledighedsopgørelsen som de forsikrede opgjort ultimo perioden, for helsstatistikken 2001 således ultimo Dog henføres ledigheden for personer udtrådt af en a-kasse i løbet af perioden (herunder efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse), og som ikke siden er registreret som ikke forsikrede ledige, til den a-kasse vedkommende er udtrådt af. Oplysningerne om arbejdsstyrken baserer sig på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningen pr i et fordeles efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et før. Den seneste RAS-opgørelse pr (ultimo november 2000) er anvendt i forbindelse med ledighedsopgørelserne for et I det følgende kaldt arbejdsstyrken ultimo Anvendte mål for ledighedens omfang Ledighedsgrad Ledighedsopgørelserne er baseret på oplysninger om antallet af ledige timer i perioden (måneden, kvartalet eller et) sat i forhold til antallet af forsikrede (mulige) arbejdstimer i perioden. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. For heltidsforsikrede arbejdsløshedskassemedlemmer og for ikke forsikrede ledige forudsættes en normal arbejdsuge på 37 timer for et For deltidsforsikrede anvendes en arbejdsuge på timer afhængigt af det gennemsnitlige antal arbejdstimer forud for ledigheden. I øvrigt medregnes kun de ikke forsikrede, der i den enkelte uge var ledige om onsdagen. Disse regnes da som fuldt ledige i hele ugen. Som eksempel på beregning af ledighedsgraden kan anføres, at en heltidsforsikret person, der i 2001 var ledig i 962 timer f beregnet ledighedsgraden 962/ (52 x 37) = 0,500 (svarende til 26 uger). Tilsvarende vil en deltidsforsikret, der var forsikret med 30 timer pr. uge, og som havde 780 ledige timer have en ledighedsgrad på 780/(52 x 30) = 0,500. Ledighedsgraden er således udtryk for personens ledighed i løbet af perioden. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i et ved multiplikation med antallet af uger i sperioden. For 2001 gælder nedenstående omregninger: Ledighedsgrad Antal uger , ,4 0, ,8 0, ,2 0, ,6 1, , Antal berørt af ledighed Som berørt af ledighed regnes enhver person med en ledighedsgrad større end 0. Hver person medregnes 20 TAL nr. 3, 2002