6&)*78.#(.,*8*+$4$'()*+,"-+ 9:::!"#$%&"$'()*+,"-+.$'/001+* 23" $'/+3/&!"#$+&;$9 <*=*0)*&$9::>

Transkript

1 6&)*78.#(.,*8*+$4$'()*+,"-+ 9:::!"#$%&"$'()*+,"-+.$'/001+* 23" $'/+3/&!"#$+&;$9 <*=*0)*&$9::>

2 6&)*78.#(.,*8*+$4$'()*+,"-+ 9:::!"#$%&"$'()*+,"-+.$'/001+* 23" $'/+3/&!"#$+&;$9 <*=*0)*&$9::>

3 Udgivet af: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. Telefon: Telefax: sk@of.kk.dk Internet: Tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS

4 Forord Med dette hæfte offentliggør s Statistiske Kontor tal for arbejdsløsheden i i Statistikken er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks databank ABBA (Arbejdsmarkedsstatistikkens Bruger-Bank). Ud over at belyse de senere s udvikling i arbejdsløsheden er hovedvægten lagt på strukturen i arbejdsløsheden bl.a. som supplement til den månedsopgjorte konjunkturstatistik over arbejdsløsheden, der offentliggøres løbende i "Orientering" fra s Statistiske Kontor. Som supplement til den egentlige arbejdsløshedsstatistik bringes også oplysninger om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Disse har i de senere i betydelig grad påvirket udviklingen i arbejdsløsheden. Statistisk Kontor vil i et vist omfang være i stand til at levere mere specificerede oplysninger om arbejdsløsheden, både hvad ang måneds-, kvartals- og sopgørelser. Oplysninger om arbejdsløsheden i de københavnske bydele offentliggøres ligt i "s bydele" i Tal-serien fra s Statistiske Kontor. Publikationen er udarbejdet under ledelse af Bent Regner Andersen., december 2001 Erik Jacobsen / Kjeld Fisker TAL nr. 2,

5 Indhold Side Resumé... 5 Tekstafsnit: 1. Indledning Udviklingen i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i Generelt Køn og alder Forsikringsforhold A-kasser Civilstand Statsborgerskab Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltniner i Indledning Deltagelse og ledighed Deltagelsen efter foranstaltning Deltagelsen efter køn og alder Fleks- og skånejob Datagrundlag og definitioner Grundlag Tidsafgrænsning Anvendte mål for ledighedens omfang Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Fordelingskriterier Sammenligninger med tidligere Tabeller: Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A-C) B. Tabeller vedrørende udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) C. Tabeller vedrørende arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) D. Tabeller vedrørende arbejdsløsheden i 2000 for (tabel 18-25) E. Tabeller vedrørende antal forsikrede og deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 26-34) TAL nr. 2, 2001

6 Resumé Arbejdsløsheden faldt fra 1999 til Faldet var dog noget mindre end de foregående. I faldt det gennemsnitlige antal ledige (antal helsledige) med til i 2000 svarende til et fald på 16 pct. Dermed fortsattes det fald i ledigheden, der begyndte i 1994, efter at ledigheden havde været stigende for siden I 2000 var ledighedsprocenten, dvs. antal helsledige i pct. af arbejdsstyrken (arbejdsstyrken = summen af ledige og beskæftigede), i 5,9, hvilket er 1,1 procentpoint lavere end i 1999 og 10,7 procentpoint lavere end i Selv om det københavnske ledighedsniveau er faldet mere end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet siden 1994, er ledigheden stadig lidt større i, hvor ledighedsprocenten i 2000 lå henholdsvis 1,8 og 0,5 procentpoint over procenten i resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Tilbage i 1994 lå den københavnske ledighedsprocent henholdsvis 6,2 og 4,3 procentpoint over. Relativt faldt antal helsledige fra 1999 til 2000 med 18 pct. for mænd og 12 pct. for kvinder i, eller målt som antal personer færre mænd og færre kvinder. Forskellen i mændenes og kvindernes ledighedsprocenter er mindsket de seneste 6 efter at have været stigende siden For mænd og kvinder under ét er ledigheden blandt de over 30 ige meget lavere i hele landet, mens de unges ledighed er lavere i end i hele landet. I stiger ledighedsprocenten med alderen til 40 s alderen og falder derefter for de ige, mens de ige har den højeste ledighed. De ige nåede dog næsten op på samme niveau. Fra 1999 til 2000 faldt ledigheden for alle aldersgrupper. Mindst var faldet for de ige og størst blandt de ige, der havde et fald i ledighedsprocenten på 1,6 procentpoint. I 2000 var københavnere eller 20 pct. af arbejdsstyrken i kortere eller længere tid berørt af ledighed med en gennemsnitlig varighed på 15 uger. I hele landet var 20 pct. af arbejdsstyrken ledighedsberørt med i gennemsnit 14 ledighedsuger. I faldt antallet af ledighedsberørte med fra 1999 til 2000, mens den gennemsnitlige varighed af deres ledighed var uforandret. Faldet i den gennemsnitlige kan således udelukkende henføres til, at der i 2000 var færre, der berørtes af ledighed i løbet af et. 8,3 pct. af de ledighedsberørte i eller personer var i 2000 langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger), hvilket er et fald i antallet af langtidsledige på 7 pct. (svarende til 300 færre langtidsledige) i forhold til I hele landet var andelen på 7 pct. langtidsledige af samtlige ledighedsberørte. Faldet i den gennemsnitlige ledighed i Købnhavn skyldes hovedsagelig et fald i antal ledighedsberørte med en varighed af ledigheden på under 31,3 uger. Der er således en klar tendens til, at det er personer med korterevarende ledighed, der ikke længere er arbejdsløse. I berørtes forsikrede og ikke forsikrede af ledighed i 2000 med henholdsvis 16 og 12,5 ledighedsuger, hvilket omregnet til helsledige giver henholdsvis forsikrede og ikke forsikrede ledige. Antal helsledige er sammenlignet med 1999 faldet med 4 pct. for de forsikrede og med 60 pct. for de ikke forsikrede. Blandt forsikrede faldt antallet af ledighedsberørte med 8 pct., mens det blandt ikke forsikrede blev halveret. Den gennemsnitlige varighed af ledigheden for forsikrede steg med 0,6 uger og faldt for de ikke forsikrede med 3 uger. Faldet i de ikke forsikredes ledighed er sket gennem 2. halv af Fra et gennemsnit på i juni 1999 til i januar Fra 1999 til 2000 faldt ledigheden inden for alle a-kassegrupper. har dog stadig større ledighed inden for samtlige a-kassegrupper sammenlignet med hele landet. De største forskelle ses hos tekniske funktionærer (ledighedsprocent, der er 3,3 procentpoint større i ) og i fremstillingsfaget samt blandt metalarbejdere (3,0 procentpoint større). Mindste forskel var der blandt HK'ere og kvindelige arbejdere (henholdsvis 0,9 og 1,0 procentpoint større i ). Den laveste ledighed havde funktionærer og tjenestemænd, med en ledighedsprocent på 5,8, den højeste specialarbejdere, kvindelige arbejdere og fremstillingsfag med ledighedsprocenter over 10. I byggefagene var det kun 3,5 pct. af de ledighedsberørte, der var langtidsledige, mens det hos de selvstændige var 14 pct. Udenlandske statsborgere har generelt en meget større ledighed end danske statsborgere. I var ledighedsprocenten i 2000 for de udenlandske statsborgere under ét 11,9, mens den for danske statsborgere var 5,4. Det gennemsnitlige antal ledige blandt udenlandske statsborgere faldt med 23 pct. fra 1999 til 2000 i og med 14 pct. blandt danske statsborgere. Niveauet for og udviklingen i arbejdsløsheden må bl.a. vurderes ud fra niveauet for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, idet deltagere i disse ikke medregnes som ledige. Sammenlignet med 1994 er det samlede antal ledige og deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger væsentligt lavere i I 2000 var det gennemsnitlige antal deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger i eller flere end i 1994, men antal ledige er faldet med Den samlede deltagelse og ledighed er således lavere i 2000 end i I var i alt 13,3 pct. af arbejdsstyrken enten arbejdsløse eller i en arbejdsmarkedsforanstaltning, hvilket var lavere end i hele landet, hvor procenten var 14,9. I var der 43 pct. ledige ud af det samlede antal deltagere og ledige. I hele landet udgjorde de ledige 34 pct. I forhold til arbejdsstyrken deltog 7,6 pct. i i en arbejdsmarkedsforanstaltning, mens det var 9,8 pct. i hele landet. Forskellen skyldes, at der i forhold til arbejdsstyrken er flere efterlønsmodtagere mv. i hele landet. TAL nr. 2,

7 1. Indledning Ved udtræk fra Arbejdsmarkedsstatistikkens Bruger- Bank (ABBA) er her foretaget en opgørelse af arbejdsløsheden i for et Hovedvægten er lagt på at belyse strukturen i arbejdsløsheden ved dels at opgøre omfanget af ledighed for den enkelte, og ved dels at opgøre den gennemsnitlige ledighed i kommunen. Derudover bringes summariske oplysninger om udviklingen i arbejdsløsheden. Som supplement til de egentlige arbejdsløshedstabeller bringes tabeller, der opgør arbejdsstyrken, antal forsikrede samt deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2. Udviklingen i arbejdsløsheden Figur 1-6 vises ledighedsudviklingen fra I dette afsnit redegøres for udviklingen de senere. I afsnit 3 beskrives arbejdsløsheden i 2000 samt ændringer sammenlignet med et forud. Afsnit 4 opgør de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder summen af ledige og deltagere i de forskellige foranstaltninger. I såvel som i resten af Hovedstadsregionen og hele landet har arbejdsløsheden været faldende siden 1994, med færre ledighedsberørte, kortere gennemsnitlig varighed af ledigheden for de berørte og dermed et lavere antal helsledige (gennemsnitligt antal). Figur 1. Ledighedsprocent, ledighedsprocent Hovedstadsregionen ekskl. Hele landet Kilde: tabel 2. Figur 2. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,5/26,0 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 0/ Kilde: tabel 4 og materiale i Statistisk Kontor. Hovedstadsregionen ekskl. Hele landet De senere er ledigheden faldet kraftigere i sammenlignet med hele landet, således at det københavnske ledighedsniveau har nærmet sig landsgennemsnittet. Ledighedsprocenterne (gennemsnitligt antal ledige i procent af arbejdsstyrken) (figur 1) var i 2000 i 5,9, i resten af Hovedstadsregionen 4,1 og i hele landet 5,4 svarende til et fald på 10,7 procentpoint i siden 1994, på 6,3 procentpoint i resten af Hovedstadsregionen og 6,9 procentpoint i hele landet. Den gennemsnitlige varighed af de ledighedsberørtes ledighed faldt i med 10 uger fra 1994 til 2000, med 9 uger i resten af Hovedstadsregionen og med 8 uger i hele landet, til henholdsvis 15 uger i, 15 uger i resten af Hovedstadsregionen og 14 uger i hele landet (figur 2). Det seneste har varigheden dog været svagt stigende. Figur 3. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Kilde: tabel 3 og materiale i Statistisk Kontor. Hovedstadsregionen ekskl. Hele landet TAL nr. 2, 2001

8 Figur 4. Berørte af ledighed og gennemsnitlig ledighedsgrad i, berørte af ledighed (1.000) Berørt af ledighed: mænd kvinder Gnstl. ledighedsgrad: mænd kvinder gnstl. ledighedsgrad/ antal ledighedsuger 1,0/52,0 0,1/5,2 0 0/ Kilde: tabel 4 og materiale i Statistisk Kontor. 0,9/46,8 0,8/41,6 0,7/36,4 0,6/31,2 0,5/26,0 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 Andelen af ledighedsberørte i arbejdsstyrken er siden 1994 faldet kraftigere i og særlig meget de seneste. I var faldet på 14,4 procentpoint til 20 pct. af arbejdsstyrken i 2000, i resten af Hovedstadsregionen på 8,4 procentpoint til 14,5 pct. og i hele landet på 9,1 procentpoint til 20 pct. (figur 3). Figur 5. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i, gennemsnitligt antal ledige Gnstl. antal Ledigheds- ledige: procent: mænd mænd kvinder kvinder ledighedsprocent I var der færre ledighedsberørte mænd i 2000 end i 1994, mens antallet af ledighedsberørte kvinder var lavere (figur 4). I samme periode faldt varigheden af de berørte mænds ledighed med 10 uger og de berørte kvinders med 9 uger. Faldet i antal helsledige (det gennemsnitlige antal) var derfor størst blandt mændene med færre helsledige mod færre kvinder, svarende til henholdsvis 65 og 58 pct. færre helsledige (figur 5). Udtrykt i ledighedsprocent faldt mændenes ledighed fra 18,3 pct. i 1994 til 6,0 i 2000 og kvindernes fra 14,7 til 5,8 pct. Forskellen i de københavnske mænds og kvinders ledighed er således formindsket betragteligt siden 1994 efter at have været næsten konstant stigende siden Fordelt på alder viser figur 6, at de unges ledighed har været kraftigt faldende siden 1992, og at ledigheden blandt de ige er faldet de seneste 6, mens den kraftige stigning i ledigheden blandt de ige er vendt til et kraftigt fald fra 1996 til Fra 1999 til 2000 var faldet i ledigheden blandt de ige og særlig de ige noget mindre end i ene forud. Figur 6. Ledighedsprocent i, ledighedsprocent Kilde: tabel Kilde: tabel 2. TAL nr. 2,

9 Figur 7. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og gennemsnitligt antal ledige i procent af arbejdsstyrken, 1994 og pct. af arbejdsstyrken Hovedstadsregionen Hele landet ekskl. Gnstl. antal ledige Deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger Anm.: Arbejdsstyrken er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger (efterløn, overgangsydelse). Kilde: oversigtstabel B. Arbejdsløshedens niveau og dens udvikling må bl.a. vurderes ud fra det tilsvarende niveau for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, da deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger ikke regnes som ledige, og derfor ikke indg i arbejdsløshedsstatistikken, men opgøres selvstændigt (se kapitel 4 side 14). Det er muligt at deltage i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fra såvel beskæftigelse som arbejdsløshed. Deltagelse fra arbejdsløshed påvirker umiddelbart ledighedstallene, da personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som nævnt ikke indg i ledighedsstatistikken. Påvirkningen af ledigheden fra deltagelse fra beskæftigelse, hovedsagelig orlov og efterløn afhænger af, i hvilket omfang, stillingerne genbesættes med ledige. Af oversigtstabel B ses, at antal deltagere i i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i 2000 er næsten højere end i 1994, mens antal ledige er faldet med over Det samlede antal deltagere og ledige er således næsten lavere i 2000 end i I forhold til arbejdsstyrken (figur 7) svarede det i til et fald på 10,1 procentpoint til 13,3 i I resten af Hovedstadsregionen var faldet på 4,7 procentpoint til 12,6 og i hele landet var det 5,6 procentpoint til 14,9. I alt var i københavnere enten ledige eller i en arbejdsmarkedsforanstaltning, og i hele landet var det I forhold til arbejdsstyrken var deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger mindre i og resten af Hovedstadsregionen end i hele landet, i 2000 således 2,2 procentpoint mindre i end i hele landet. Denne forskel skyldes primært, at der er flere efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse i hele landet. I er der 43 pct. ledige ud af det samlede antal deltagere og ledige, mens de ledige i hele landet kun udgør 34 pct. 8 TAL nr. 2, 2001

10 3. Arbejdsløsheden i Generelt Ledigheden var faldende gennem de 5 første måneder af 2000, derpå stigende frem til november og atter faldende fra november til december. Udviklingen var bl. a. præget af et fald i aktiveringen af ledige som følge af arbejdsformidlingernes EDB-problemer i en stor del af et. Niveauet i var lidt lavere i slutningen af et end ved ets begyndelse. I januar var der i gennemsnit ledige (ledighedsprocent 6,0) og i december (ledighedsprocent 5,9), n de sæsonkorrigerede månedstal betragtes. I resten af Hovedstadsregionen og hele landet var ledighedsprocenterne de samme primo som ultimo 2000 (figur 8). I hele 2000 var der i gennemsnit ledige i svarende til en ledighedsprocent på 5,9 mod 4,1 i resten af Hovedstadsregionen og 5,4 i hele landet. I hele landet var det gennemsnitlige antal ledige Fra 1999 til 2000 faldt det gennemsnitlige antal ledige med 15,5 pct. eller personer i og med 5 pct. i hele landet, hvilket svarer til et fald i ledighedsprocenten på henholdsvis 1,1 og 0,3 procentpoint. Bornholms, Nordjyllands, Storstrøms, Fyns og Århus amter havde højere ledighed end på amtsniveau. Sammenlignet med andre store byer var ledigheden lavere i end i Ålborg, Århus og Odense og lidt højere end på Frederiksberg (figur 9). Figur 8. Ledighedsprocent, faktiske og sæsonkorrigerede tal, jan dec (månedstal). pct. 8 sæsonkorrigeret 6 faktisk Hele landet sæsonkorrigeret 4 faktisk 2 0 jan apr. juli okt. Kilde: tabel 8. Hovedstadsreg. ekskl. sæsonkorrigeret faktisk Figur 9. Ledighedsprocent, s Kom. Frederiksberg Kom. s Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Århus Kommune Odense Kommune Ålborg Kommune Kilde: tabel ledighedsprocent I 2000 var ca københavnere berørt af ledighed, og de ledighedsberørte udgjorde ca. 20 pct. af arbejdsstyrken mod 14,5 pct. i den øvrige hovedstadsregion og 20 pct. i hele landet. I hele landet var personer berørt af ledighed (tabel 3). Fra 1999 til 2000 faldt antallet af ledighedsberørte med eller med 16 pct. i. I hele landet faldt antallet med 8 pct. (tabel 4). Figur 10. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, andel i pct Hovedstadsregionen ekskl. 40 Hele landet ,001-0,200 0,1-10,4 Kilde: tabel 9. 0,201-0,400 10,5-20,8 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 20,9-31,2 ledighedsuger 31,3-41,6 0,801-1,000 41,7-52,0 TAL nr. 2,

11 Figur 11. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, 1999 og ledighedsberørte (1.000) Køn og alder Figur 12. Ledighedsprocent, pct. 8 Mænd Kvinder ,001-0,200 0,1-10,4 Kilde: tabel 3. 0,201-0,400 10,5-20,8 0,401-0,600 ledighedsgrad 20,9-31,2 ledighedsuger 0,601-0,800 31,3-41,6 0,801-1,000 41,7-52,0 2 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. Hele landet De ledighedsberørte københavnere var i gennemsnit ledige i 15 uger af 2000 (gennemsnitlig ledighedsgrad: 0,293) eller næsten det samme som i I den øvrige hovedstadsregion og i hele landet var de ledighedsberørte i gennemsnit ledige i henholdsvis 15 og 14 uger af 2000 (figur 2). Faldet i den gennemsnitlige ledighed kan udelukkende henføres til, at der i 2000 var færre, der berørtes af ledighed, end i Blandt de københavnere, der berøres af ledighed, er der en lidt større andel langtidsledige end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Således var 8,3 pct. af de ledighedsberørte i ledige i mere end 41,6 uger (ledighedsgrad over 0,800), mens det i den øvrige hovedstadsregion var 8,0 pct. og i hele landet 6,7 pct. (figur 10). Antallet af langtidsledige blandt de ledighedsberørte københavnere faldt kun med 300 (7 pct.) fra 1999 til 2000 (figur 11). I resten af Hovedstadsregionen og i hele landet steg antal langtidsledige en smule (tabel 3). Faldet i den gennemsnitlige ledighed fra 1999 til 2000 skyldes hovedsagelig et fald i antal ledighedsberørte med en varighed af ledigheden på under 31,3 uger (ledighedsgrad under 0,601). Der er således en klar tendens til, at det er personer med korterevarende ledighed, der ikke længere var arbejdsløse i I 2000 var der i gennemsnit ledige mænd og ledige kvinder i svarende til ledighedsprocenter på henholdsvis 6,0 og 5,8 (figur 12). Sammenlignet med 1999 faldt antal ledige mænd med og antal ledige kvinder med eller med henholdsvis 18 og 12 pct mænd og kvinder berørtes af ledighed i i 2000, hvilket svarer til 19 pct. af arbejdsstyrken for mænd og 21 for kvinder (figur 13). Figur 13. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Mænd Kvinder 5 0 Hovedstadsreg. ekskl. Hele landet Kilde: tabel 3 og beregnet på grundlag af tabel 9 og TAL nr. 2, 2001

12 Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,4/20,8 Mænd Kvinder 0,3/15,6 Figur 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, andel i pct Mænd Kvinder 30 0,2/10, ,1/5,2 0 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 0,801-1,000 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. Hele landet 0,1-10,4 Kilde: tabel 9. 10,5-20,8 20,9-31,2 ledighedsuger 31,3-41,6 41,7-52,0 En større andel af mændene end kvinderne er langtidsledige, således var 9,9 pct. af de ledighedsberørte mænd ledige i mere end 41,6 uger af 2000, mens det kun var 6,8 pct. af kvinderne, der havde så lang en ledighed (figur 15). I gennemsnit var mændene ledige i 16 uger sammenlignet mod kvindernes 14 uger (figur 14). Sammenlignes med resten af Hovedstadsregionen og hele landet var en langt større andel af de københavnske mænd i arbejdsstyrken berørt af ledighed. De ledighedsberørte kvinders andel af arbejdsstyrken var lavere end i hele landet, men væsentlig højere end i resten af Hovedstadsregionen (figur 13). Såvel de københavnske mænd som kvinder var i gennemsnit ledige i en større del af 2000 end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet. Forskellene til hele landet var dog en del større for mændene end for kvinderne (figur 14). Den gennemsnitlige ledighed (ledighedsprocenten) var højere for mænd end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet, mens de københavnske kvinders ledighed var lavere end landsgennemsnittet, men var højere end i Hovedstadsregionen uden for. Således lå de københavnske mænds ledighedsprocent 1,4 procentpoint over landsgennemsnittet, mens kvindernes lå 0,5 procentpoint under. Modsat var ledigheden større for kvinder end for mænd i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet (figur 12). De ledighedsberørtes sledighed (den gennemsnitlige ledighedsgrad) var stigende med alderen (figur 16). I var de ige i gennemsnit ledige i 11,5 uger, mens f.eks. de ige havde en gennemsnitlig sledighed på 22 uger. Specielt ledighedsberørte i aldrene og var ledige i meget længere tid end i hele landet. Forskellene var størst blandt de og ige. En ig ledighedsberørt københavner var således i gennemsnit ledig 2,6 uger længere end en ig i landet som helhed. Ledighedsprocenten i var stigende til 40 s alderen og derpå faldende til omkring 50 s alderen. De ige havde den højeste ledighed i (ledighedsprocent på 9,1), men de ige nåede næsten op på samme niveau med en ledighedsprocent på 8,7 (figur 17). I var det mænd på 40-59, der havde væsentlig højere ledighed sammenlignet med kvinder, mens mænd i alderen havde lavere ledighed (tabel 11). I hele landet var kvindernes ledighed størst i alle aldersgrupper. Fra 1999 til 2000 faldt ledigheden (ledighedsprocenterne) i for alle aldersgrupper med undtagelse af de ige, hvor ledighedsprocenten steg med 0,8 procentpoint. Mindst var faldet blandt de ige (under 1 procentpoint). Det største fald i ledigheden havde grupperne og med et fald svarende til 1,6 procentpoint. I de øvrige al- TAL nr. 2,

13 dersgrupper faldt ledigheden med mellem 1 og 1,3 procentpoint. Fra 35 til 50 s alderen falder ledigheden med alderen i hele landet, og faldet er væsentlig større end i (figur 17). Den københavnske overledighed skyldes, at ledigheden er større i for personer over 29, mens ledigheden blandt de unge ligger under landsgennemsnittet. Figur 16. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,6/31,2 0,5/26,0 Hovedstadsregionen ekskl. Hele landet 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 0/ Kilde: tabel 10. Figur 17. Ledighedsprocent, pct Hovedstadsregionen ekskl. Hele landet Kilde: tabel TAL nr. 2, 2001

14 3.3. Forsikringsforhold Ledigheden faldt kraftigt for de ikke forsikrede fra 1999 til Det gennemsnitlige antal forsikrede ledige faldt i med 4 pct., mens faldet for de ikke forsikrede var helt oppe på 60 pct. Blandt de forsikrede faldt antal ledige ige med 29 pct., antal ige med 4,5 pct. og antal ige med 1,5 pct. Blandt de ikke forsikrede faldt antal ledige ige med 54 pct., antal ige med 58,5 pct. og antal ige med 63 pct. (tabel 14 og materiale i Statistisk Kontor). De forsikrede havde en ledighedsprocent på 7,9 og de ikke forsikrede en ledighedsprocent på 1,8 svarende til et gennemsnitligt antal ledige på henholdsvis (heraf ca. 170 deltidsforsikrede) og (tabel 14). Faldet i den ikke forsikrede ledighed kan hovedsagelig henføres til 2. halv af 1999, hvor det gennemsnitlige antal ikke forsikrede ledige faldt fra omkring til primo 2000, mens det gennem 2000 kun faldt med omkring 300 (tabel 8). I berørtes forsikrede (heraf 500 deltidsforsikrede) og ikke forsikrede af ledighed i 2000 (tabel 13), og den gennemsnitlige sledighed for forsikrede var 3 uger mindre end for de ikke forsikrede. Blandt forsikrede faldt antallet af ledighedsberørte fra 1999 til 2000 med 7,6 pct. og blandt ikke forsikrede halveredes antallet af ledighedsberørte, mens varigheden af de forsikredes ledighed steg med 0,6 uger og faldt med 3 uger blandt ikke forsikrede. N det gennemsnitlige antal ledige er faldet relativt mere blandt de ikke forsikrede end blandt de forsikrede, skyldes det således både et større fald i antal ledighedsberørte og faldet i ledighedens varighed blandt ikke forsikrede. Den gennemsnitlige sledighed blandt forsikrede, der berørtes af ledighed i 2000 var noget højere i end i hele landet. Figur 18. Andel ikke forsikrede ledige af samtlige ledige, andel i pct Kilde: tabel 14. Hovedstadsreg. ekskl. Hele landet De havde en gennemsnitlig sledighed på 16 uger i og på 14 uger i hele landet. For de ikke forsikrede var sledighederne en del lavere i med knap 12,5 uger, mens den i hele landet var 16 uger. Ledighedsprocenten for de forsikrede københavnere var tilsvarende næsten 2 procentpoint højere end i hele landet. For de ikke forsikrede ledige gælder, at deres andel af samtlige ledige i 2000 var lavere i end i landet som helhed, hvor ellers i en lang række har haft en væsentlig større andel ikke forsikrede end i landet som helhed. I var 10 pct. af det gennemsnitlige antal ledige ikke forsikret i 2000, mens det i hele landet var 14 pct. (figur 18). De tilsvarende andele i 1999 var 21 pct. i og 17 pct. i hele landet. De ledige københavnske mænd havde en større andel ikke forsikrede ledige end kvinderne. 11,5 pct. af det gennemsnitligt antal ledige mænd var ikke forsikret, mens det for kvinderne var 8 pct. (tabel 14) A-kasser Fra 1999 til 2000 faldt ledigheden i inden for alle a-kassegrupper (figur 19), men faldet var mindre end de foregående (tabel 5). Det største fald i ledighedsprocenterne havde kvindelige arbejdere (0,8 procentpoint lavere) og specialarbejdere samt fremstillingsfag (0,7 procentpoint lavere) fulgt af byggefagene, hvor ledighedsprocenten var 0,6 procentpoint lavere. Ledighedsprocenten i var sammenlignet med den øvrige hovedstadsregion og hele landet i 2000 højere for alle a-kassegrupper (tabel 15). De største forskelle i ledighedsprocenterne ses blandt tekniske funktionærer, fremstillingsfag og metalarbejdere henholdsvis 3,3, 3,0 og 3,0 procentpoint større i end i hele landet. Mindste forskel var der blandt HK'ere og kvindelige arbejdere (henholdsvis 0,9 og 1,0 procentpoint større i ). Den gennemsnitlige varighed af de berørtes ledighed (ledighedsgraderne) var også større i inden for hovedparten af a-kassegrupperne. Kun blandt selvstændige var niveauet under landsgennemsnittet, mens niveauet for akademikere var det samme i som i hele landet (tabel 15). Den laveste ledighed havde funktionærer og tjenestemænd med en ledighedsprocent på 5,8, den højeste havde specialarbejdere, kvindelige arbejdere og fremstillingsfag med ledighedsprocenter over 10. I byggefagene var det kun 3,5 pct. af de ledighedsberørte, der var langtidsledige, mens det hos de selvstændige var 14 pct. TAL nr. 2,

15 Figur 19. Ledighedsprocenten i efter a-kassegrupper, 1999 og A-kassegruppe Selvstændige Akademikere Funkt.-og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arb. Fremstilling Offentligt ansatte Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Kilde: tabel ledighedsprocent Figur 20. Ledighedsprocenten i efter statsborgerskab og alder, pct Danmark Kilde: tabel EØS-lande Øvrige lande Anm.: EØS-lande er lande i det europæiske økonomiske samarbejde, ekskl. Danmark, dvs. EU-lande samt Island, Norge og Schweiz Civilstand Fraskilte og især mænd har en væsentlig højere ledighed end såvel gifte som ugifte (tabel 24). I havde de fraskilte mænd en ledighedsprocent på 10,0 i Fraskilte kvinder har også høj ledighed, men denne var i 2000 en del lavere end de fraskilte mænds. Blandt gifte var der til gengæld lidt større ledigheden blandt kvinder end blandt mænd. De ugifte mænd havde højere ledighed end de ugifte kvinder, men forskellen var væsentlig mindre end blandt fraskilte Statsborgerskab Ledighedsprocenten blandt udenlandske statsborgere fra EØS-lande i var i ,1 og for statsborgere fra resten af verden på 15,2. For samtlige udenlandske statsborgere under et var ledighedsprocenten 11,9, mens danske statsborgere havde en ledighedsprocent på 5,4 (tabel 25). Sammenlignet med 1999 har der i været et kraftig fald i udlændinges ledighed. Sammenlignes med danske statsborgere faldt antal ledige udlændinge i med 23 pct. fra 1999 til 2000 og med 14 pct. blandt danske statsborgere (oversigtstabel A og materiale i Statistisk Kontor). Fordelt på alder har såvel danske som udenlandske statsborgere i alderen meget lavere ledighed end ældre, selvom unge fra lande uden for EØS har højere ledighed end unge fra EØS-lande (inkl. Danmark (figur 25). Den højeste ledighedsprocent har de ældste (50-66 ige) fra lande uden for EØS med en ledighedsprocent på 20, mens danske statsborgere i samme aldersgruppe har en ledighedsprocent på 7,6. Men også de ige udlændinge fra øvrige lande har med ledighedsprocenter omkring 17,5 væsentlig højere ledighed end danske statsborgere. 4. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Som supplement til den egentlige arbejdsløshedsstatistik bringes i tabel 29 til 33 oplysninger om deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, mens tabel 34 opgør antal personer med fleks- eller skånejob. Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtager alle aktiveringsordninger for ledige dagpengeberettigede (forsikrede) i AF-regi og kontanthjælpsmodtagere samt udlændinge med integrationsydelse (kommunal aktivering) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Desuden medregnes personer på orlov (både fra beskæftigelse og ledighed) i henhold til lov om orlov og personer i tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn). 14 TAL nr. 2, 2001

16 Aktiverede ledige placeres efter, om aktiveringen er beskæftigelse, uddannelse eller anden aktivering (f.eks. kombination af beskæftigelse og uddannelse). Under uddannelse henregnes et mindre antal beskæftigede, der modtog voksenuddannelsesstøtte. Opgørelsesenheden "antal deltagere" i et eller kvartalet er det gennemsnitlige antal fuldtidsdeltagere i perioden. Årsopgørelserne er mere fuldstændige end kvartalsopgørelserne. Personer med et fleksjob for ikke førtidspensionister med varigt nedsat arbejdsevne eller et skånejob for førtidspensionister er opgjort særskilt og medregnes ikke ved opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, se afsnit 4.5. Figur 21. Deltagere efter foranstaltning i, 1999 og deltagere (1.000) Tilbagetrækning Orlov til børnepasning Orlov til uddannelse Anden aktivering Uddannelse Støttet beskæftigelse 4.2. Deltagelse og ledighed I 2000 var der i gennemsnit deltagere i eller færre end i I hele landet var der deltagere. Målt i forhold til arbejdsstyrken, der her er tillagt personer med overgangsydelse og efterløn, var deltagelsen i 7,6 pct. og i hele landet 9,8 pct Kilde: tabel Den samlede deltagelse og ledighed var i 13,3 pct. af arbejdsstyrken og i hele landet højere med 14,9 pct. I forhold til 1999 er det et fald på 1,7 procentpoint i og 0,6 procentpoint i hele landet. I var der færre deltagere og ledige i 2000 end i 1999 (tabel 29) Deltagelsen efter foranstaltning Af deltagerne i var i støttet beskæftigelse i 2000, hvilket var 25 pct. færre end i Faldet kan hovedsagelig henføres til færre personer i etablering/igangsætning, hvor tilgangen stoppede pr , og puljejob, hvor tilgangen stoppede pr var på orlov eller 15 pct. færre end i Fordelt på orlovsydelserne var børnepasningsorlov næsten uforandret (ca. 60 flere), mens der var 500 færre på orlov til uddannelse. Fra er det ikke længere muligt at være på sabbatorlov. Omkring var i uddannelsesaktivering, og det var ca. 600 færre end i Deltagelsen i anden aktivering (kombineret beskæftigelse og uddannelse) steg med 400 til deltagere, mens deltagelsen i tilbagetrækning (overgangsydelse og efterløn) faldt svagt til (figur 21). Af de aktiverede var aktiveret i AF-regi (dagpengeberettigede), mens var kommunalt aktiverede (kontanthjælpsberettigede og udlændinge, der modtager introduktionsydelse). Sammenlignet med 1999 faldt AF-aktiveringen med 24 pct., mens den kommunale aktivering steg med 6 pct. Sammenlignet med hele landet var deltagelsen i 2000 lidt større i inden for anden aktivering, mens den var væsentlig mindre i tilbagetrækningsordningerne (figur 22). TAL nr. 2,

17 Figur 22. Deltagere efter foranstaltning, pct. af arbejdsstyrken Tilbagetrækning Anden aktivering Uddannelse Orlov Støttet beskæftigelse 0 Kilde: tabel 29. Hele landet 4.4. Deltagelsen efter køn og alder I var lidt over halvdelen af deltagerne kvinder, mens det i hele landet var 59 pct. I forhold til arbejdsstyrken var 8,3 pct. af de københavnske kvinder deltagere i en foranstaltning, mens det i hele landet var væsentlig flere nemlig 12,1 pct. Blandt mændene deltog 6,9 pct. af den mandlige københavnske arbejdsstyrke, hvilket var lidt mindre end i hele landet, hvor procenten var 7,7. De københavnske kvinder var i langt højere grad end mændene brugere af orlovsordningerne. 81 pct. af deltagerne var kvinder, og specielt børnepasningsorloven var domineret af kvinder, der udgjorde næsten 85 pct. af deltagerne (figur 23). Mænd er i højere grad aktiveret i beskæftigelse med en andel på 61 pct. af samtlige deltagere i støttet beskæftigelse. På såvel uddannelsesområdet som inden for tilbagetrækningsordninger er forskellen i deltagelsen kønnene imellem mindre. I den kommunale aktivering var der flest mænd, idet disse udgjorde 63 pct. af samtlige, mens der var lige så mange mænd og kvinder i AF-aktivering. Aldersgrænsen for den særlige aktiveringsindsats for unge kontanthjælpsmodtagere er 30, mens den særlige indsats for unge dagpengemodtagere er rettet mod de under 25 ige. I 2000 var der lige så mange unge deltagere under 25 som i 1999 og 200 færre ige deltagere i. Blandt 30 ige og derover faldt deltagelsen med knap I alt deltog 960 unge under 25, i alderen og personer på 30 og derover. Målt i forhold til arbejdsstyrken deltog 1,9 pct. af de under 25 ige, 3,6 pct. af de ige og 10,6 pct. af de ældre. I hele landet svarede deltagelsen i de forskellige aldersgrupper til 2,9 pct. blandt de under 25 ige, 5,6 pct. blandt de ige og 11,7 pct. blandt de 30 ige og derover. Det er således i særlig grad blandt de ige, at deltagelsen er lavere i (tabel 30). Figur 23. Deltagere efter køn og foranstaltning, deltagere Mænd Kvinder Kilde: Tabel 33. Støttet beskæftigelse Uddannelse Anden aktivering Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Tilbagetrækning 16 TAL nr. 2, 2001

18 Figur 24. Deltagere under 30 efter foranstaltning, Aktivering i AF-regi Uddannelse Orlov Deltagere i alt Kommunal aktivering Særligt aktiv. forløb 968 Frivillige ulønnede aktiv. 47 Individuel jobtræning 246 Jobtræning 91 Anm.: Aktivering i AF-regi omfatter dagpengeberettigede (ledige), mens kommunal aktivering omfatter kontanthjælpsberettigede (ledige) og udlændinge med introduktionsydelse. Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte er ikke medtaget i figuren, men medregnes i tallet for deltagere i alt. Kilde: tabel 33. Af de ca deltagere under 30 i var 49 pct. i kommunal aktivering, mens 24 pct. var aktiverede i AF-regi, og 26 pct. var på orlov. Blandt de under 25 ige var 77 pct. af deltagerne i kommunal aktivering. Blandt de ige var 36 pct. i kommunal aktivering, 30 pct. i AF-aktivering og 34 pct. af deltagerne på orlov. Af de kommunalt aktiverede under 30 var 65 pct. eller næsten 970 deltagere i særligt aktiverende forløb (kombineret beskæftigelse og uddannelse), mens omkring 6 pct. aktiveredes i jobtræning og 17 pct. i individuel jobtræning (figur 24). Af de knap 120 aktiverede dagpengeberettigede unge under 25 var lidt over 80 under uddannelse (tabel 33). Blandt de 25 ige og derover modtog næsten halvdelen af deltagerne enten overgangsydelse eller efterløn (tilbagetrækning). Af de resterende havde orlov, var aktiverede i AF-regi, og (heraf på 30 og derover) var i kommunal aktivering (figur 25). Af de aktiverede på 25 og derover i AF-regi var 61 pct. i ordinær uddannelse, 35 pct. i jobtræning eller puljejob, mens ca. 3 pct. var i individuel jobtræning. Blandt de kommunalt aktiverede på 30 og derover var 59 pct. i særligt aktiverende forløb og 26 pct. i individuel jobtræning. Omkring 7 pct. var i jobtræning, og næsten lige så mange var under uddannelse (tabel 33). Figur 25. Deltagere på 25 og derover efter foranstaltning, Tilbagetrækning Orlov Øvrige 69 Aktivering i AF-regi Ordinær uddannelse Deltagere i alt Kommunal aktivering Jobtræning/puljejob Anm.: Aktivering i AF-regi omfatter dagpengeberettigede (ledige), mens kommunal aktivering omfatter kontanthjælpsberettigede (ledige) og udlændinge med introduktionsydelse. Uddannelse med voksenuddannelsesstøtte er ikke medtaget i figuren, men medregnes i tallet for deltagere i alt. Kilde: tabel 33. TAL nr. 2,

19 4.5. Fleks- og skånejob I tabel 34 er det gennemsnitlige antal personer, der har haft et fleks- eller skånejob i 2000 beregnet på grundlag af kvartalsopgørelser. I de enkelte kvartaler er der ikke korrigeret for evt. nedsat arbejdstid, eller for at en ansættelse ikke har omfattet hele kvartalet. Knap 500 københavnere var i gennemsnit i 2000 i enten et fleks- eller skånejob, fordelt på 350 i fleksjob og 150 i skånejob. 56 pct. af personerne i fleksjob var mænd, mens mændene udgjorde 63 pct. af personerne i skånejob. Efter alder var 56 pct. af personerne i fleksjob 45 eller derover, i skånejobbene var kun 41 pct. 45 og derover. Knap halvdelen af fleks- og skånejobbene var i den private sektor. 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Grundlag er udarbejdet på grundlag af udtræk fra ABBA (Arbejdsmarkedsstatistikkens Bruger-Bank). ABBA opdateres af Danmarks Statistik ved viderebearbejdelse af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Statistikken omfatter samtlige arbejdsløshedskassemedlemmer (ekskl. efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser) samt ikke forsikrede personer med bistandshjælp, hvis disse er registreret som arbejdsløse hos kommunen eller arbejdsformidlingen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som f.eks. støttet beskæftigelse, orlov eller uddannelsesaktivering, vil som hovedregel ikke opfylde disse betingelser og indg derfor ikke i opgørelsen af ledigheden. Udover data fra CRAM indeholder ABBA statistiske oplysninger om arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen Geografisk refereres til personernes bopæl Tidsafgrænsning Opgørelsesperioderne i statistikken er henholdsvis de enkelte måneder eller kvartaler i 2000 og hele et Desuden giver tabel 1-6 oplysninger om arbejdsløsheden i tidligere. En månedsperiode omfatter 4 eller 5 uger svarende til arbejdsløshedskassernes månedsafregningsperiode for dagpenge. Denne slutter normalt med næstsidste søndag i kalendermåneden. Kvartals- og sperioder er afgrænset efter de månedsperioder, der indg. For hele 2000 således perioden uge uge i alt 52 uger. Ledighedsopgørelserne refererer til hele den periode, de vedrører, mens antallet af forsikrede er opgjort ultimo perioden. De forskellige fordelingskriterier (bopæl, køn, alder, a-kasse mv.) er for såvel ledighedsopgørelsen som de forsikrede opgjort ultimo perioden, for helsstatistikken 2000 således ultimo Dog henføres ledigheden for personer udtrådt af en a-kasse i løbet af perioden (herunder efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse), og som ikke siden er registreret som ikke forsikrede ledige, til den a-kasse vedkommende er udtrådt af. Oplysningerne om arbejdsstyrken baserer sig på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningen pr i et fordeles efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et før. Den seneste RAS-opgørelse pr (ultimo november 1999) er anvendt i forbindelse med ledighedsopgørelserne for et I det følgende kaldt arbejdsstyrken ultimo Anvendte mål for ledighedens omfang Ledighedsgrad Ledighedsopgørelserne er baseret på oplysninger om antallet af ledige timer i perioden (måneden, kvartalet eller et) sat i forhold til antallet af forsikrede (mulige) arbejdstimer i perioden. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. For heltidsforsikrede arbejdsløshedskassemedlemmer og for ikke forsikrede ledige forudsættes en normal arbejdsuge på 37 timer for et For deltidsforsikrede anvendes en arbejdsuge på timer afhængigt af det gennemsnitlige antal arbejdstimer forud for ledigheden. I øvrigt medregnes kun de ikke forsikrede, der i den enkelte uge var ledige om onsdagen. Disse regnes da som fuldt ledige i hele ugen. Som eksempel på beregning af ledighedsgraden kan anføres, at en heltidsforsikret person, der i 2000 var ledig i 962 timer f beregnet ledighedsgraden 962/ (52 x 37) = 0,500 (svarende til 26 uger). Tilsvarende 18 TAL nr. 2, 2001

20 vil en deltidsforsikret, der var forsikret med 30 timer pr. uge, og som havde 780 ledige timer have en ledighedsgrad på 780/(52 x 30) = 0,500. Ledighedsgraden er således udtryk for personens ledighed i løbet af perioden. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i et ved multiplikation med antallet af uger i sperioden. For 2000 gælder nedenstående omregninger: Ledighedsgrad Antal uger , ,4 0, ,8 0, ,2 0, ,6 1, , Antal berørt af ledighed Som berørt af ledighed regnes enhver person med en ledighedsgrad større end 0. Hver person medregnes kun én gang, selv om der har været flere adskilte perioder med ledighed Gennemsnitligt antal ledige Det gennemsnitlige antal ledige i en periode beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Deltidsforsikrede ledige indg på lige fod med heltidsforsikrede og ikke forsikrede ledige. I eksemplet ovenfor havde såvel den heltidsforsikrede som den deltidsforsikrede en ledighedsgrad på 0,500 i Ved summation giver det 1 gennemsnitlig ledig. Det gennemsnitlige antal ledige svarer således til antal fuldtidsledige i henholdsvis den enkelte måned og hele et. Det gennemsnitlige antal ledige i de enkelte måneder af 2000 (tabel 8) er angivet med såvel det faktiske som et sæsonkorrigeret antal. Ved sæsonkorrigeringen er der ikke foretaget nogen forhåndskorrektion for svingninger i ledigheden, der kan henføres til specielle forhold som f.eks. vejrligsledighed og virksomhedslukninger i forbindelse med ferie og arbejdskonflikter. Såvel det faktiske som det sæsonkorrigerede antal ledige er opsummeret til sniveau, idet der er korrigeret for de ledighedsoplysninger, der kom for sent til at indgå i den løbende månedsstatistik, men som er medtaget i sstatistikken Gennemsnitlig ledighedsgrad Den gennemsnitlige ledighedsgrad fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af berørte af ledighed i perioden. Den gennemsnitlige ledighedsgrad er således udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i perioden Ledighedsprocent Ledighedsprocenten beregnes som det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken. Som nævnt er antallet af forsikrede i arbejdsstyrken opgjort ultimo 2000, mens den samlede arbejdsstyrke er opgjort ultimo Ved beregning af ledighedsprocenter for forsikrede herunder hel- og deltidsforsikrede samt for de enkelte a-kasser (a-kassegrupper) er der tidsmæssig overensstemmelse mellem ledighedsopgørelsernes og arbejdsstyrkens (de forsikredes) fordelingskriterier, mens der for de ikke forsikrede og dermed hele arbejdsstyrkens vedkommende er en tidsmæssig forskydning på 1 mellem ledighedsopgørelsens og arbejdsstyrkens fordelingskriterier. Dette vil i de fleste tilfælde være af mindre betydning, men i de tilfælde, hvor antallet i en gruppering har udvist større ændringer siden opgørelsen af arbejdsstyrken, kan det medføre væsentlige afvigelser i ledighedsprocenten. Dette vil særlig være tilfældet for de specificerede aldersgrupperinger. I tabellerne 11, 18 og 20 er arbejdsstyrken til beregning af ledighedsprocenter for de forskellige aldersgrupper derfor justeret til ultimo 2000-niveau på grundlag af befolkningsudviklingen fra til Erhvervsfrekvens De aldersbetingede erhvervsfrekvenser er udregnet som arbejdsstyrken i procent af hele befolkningen ultimo Forsikringsgrad Forsikringsgraden for 2000 er udregnet som antal forsikrede ultimo 2000 i procent af arbejdsstyrken. I tabel 27 er anvendt arbejdsstyrken ultimo 1999 og i tabel 28 en skønnet arbejdsstyrke ultimo 2000 jfr. afsnit TAL nr. 2,

21 5.4. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt fleks- og skånejob Antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er opgjort som det gennemsnitlige antal (fuldtids-)deltagere i et eller kvartalet og er opgørelsesmæssigt sammenlignelige med arbejdsløshedsstatistikkens "gennemsnitligt antal ledige". Således fordeles deltagerne ligesom i arbejdsløshedsstatistikken geografisk efter deres bopæl ultimo perioden. De arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter aktiveringsforanstaltninger (beskæftigelse, uddannelse mv.), orlov (børnepasning, uddannelse) og tilbagetrækningsforanstaltninger (overgangsydelse, efterløn). Aktiveringsforanstaltninger kan foregå i AF-regi (dagpengeberettigede) eller i kommunalt regi (kontanthjælpsberettigede og udlændinge med introduktionsydelse). Aktivering i AF-regi omfatter foranstaltningerne: Jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, etablering, ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Kommunal aktivering omfatter foranstaltningerne: Jobtræning, individuel jobtræning, frivillige og ulønnede aktiviteter, igangsætning, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, voksen- og efteruddannelse for kontanthjælpsmodtagere over 25, særligt tilrettelagte aktiverende forløb, vejlednings- og introduktionsforløb, introduktionsuddannelse og forsøgsprojekter. Ved beregning af antal deltagere, antal ledige og det samlede antal deltagere og ledige i procent af arbejdsstyrken er der i tabellerne, som belyser de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, anvendt en udvidet arbejdsstyrke, idet denne er inkl. personer i tilbagetrækningsordninger. For ledige i procent af arbejdsstyrken betyder det således, at procenterne er ca. et halvt procentpoint lavere i disse tabeller sammenlignet med de øvrige tabeller i denne publikation. Som supplement til opgørelsen vedrørende arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er opgjort antal personer i fleksjob for ikke førtidspensionister, der har varige begrænsninger i arbejdsevnen og antal personer i skånejob for førtidspensionister. Opgørelsen er et gennemsnit af kvartalsopgørelser, hvor antal personer ikke er opgjort som fuldtidsdeltagere, idet der ikke korrigeres for evt. nedsat arbejdstid, eller for at personen ikke har været beskæftiget i hele kvartalet. En mere uddybende beskrivelse af datagrundlag og definitioner samt en beskrivelse af de enkelte foranstaltninger, der indg i statistikken om de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger mv., findes i Orientering fra s Kommune, Statistisk Kontor, nr. 20, 2001: "Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, 4. kvartal 2000" Fordelingskriterier I sstatistikken for 2000 fordeles de ledige og arbejdsstyrken i alderen efter køn, alder, statsborgerskab, forsikringskategori og arbejdsløshedskasse (a-kasse eller a-kassegruppe) samt geografisk efter bopælskommune mv. Hertil kommer de fordelingskriterier, der er relateret til ledighedsstørrelser som ledighedsgrad mv. A-kassegrupperingen har følgende sammensætning: Selvstændige ASE, a-kasse for selvstændige,. DANA, a-kasse for selvstændige. Akademikere Akademikere, civiløkonomer, erhvervssproglige, ingeniører, magistre. Funktionærer og tjenestemænd mv. Børne- og ungdomspædagoger, danske sygeplejersker, firmafunktionærer, folkeskolelærere, funktionærer og tjenestemænd, journalister, socialpædagoger, stats- og teleansatte. Handels- og kontorfunktionærernes a-kasse (HK) Tekniske funktionærer mv. Danske sælgere, edb-faget og merkonomer, forsvaret, funktionærer og servicefag, ledere, teknikere. Byggefag Blik og rør, el-faget, malersvende, træ-industri-byg. Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Offentligt ansatte Offentligt ansattes a-kasse. Øvrige a-kasser Kristelig, frisører, artister og maritim, pædagogmedhjælpere, restaurations- og bryggeriarbejdere. 20 TAL nr. 2, 2001