Sig frem! Tilbage til arbejde. Forsikring og netværk. Utilpasset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sig frem! Tilbage til arbejde. Forsikring og netværk. Utilpasset"

Transkript

1 4. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 16 Sig frem! Ytringsfrihed, etik og samfundshensyn tæller til gunst for whistlebloweren. Men åbenheden kan koste. Side 4 Tilbage til arbejde Drivkraften er sparede offentlige kroner, men TTA-projektet bidrager til menneskelig trivsel. SIDE 8 Utilpasset Følelsen af ikke at passe ind er en markant del af profilen for personer med Aspergers Syndrom. SIDE 12 Forsikring og netværk Forsikringspolicen gør undertiden mødet mellem klient og psykolog til en broget relation. SIDE 20

2 4. oktober årgang Dansk Psykolog Forening Drivkraften er sparede offentlige kroner, men TTA-projektet bidrager til menneskelig trivsel. SIDE 8 Følelsen af ikke at passe ind er en markant del af profilen for personer med Aspergers Syndrom. SIDE Ytringsfrihed, etik og samfundshensyn tæller til gunst for whistlebloweren. Men åbenheden kan koste. SIDE 4 Forsikringspolicen gør undertiden mødet mellem klient og psykolog til en broget relation. SIDE 20 LEDER Uanset om regningen betales over policen eller skatten, skal kvalitet, jura og etik være i orden. Lige nu halter det mange steder.tilbage til arbejde Utilpasset Sig frem! Forsikring og netværk Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Informeret samtykke P sykologhjælp er i stigende grad en del af danskernes forsikringspolice, og mange arbejdsgivere tilbyder private sundhedsforsikringer eller abonnerer på psykologsamtaler til medarbejdere, der har været udsat for belastende hændelser. Udviklingen betyder, at klienter i stigende grad kommer til psykologen via et forsikringsselskab og det netværk, selskabet har hyret til at formidle kontakten til en kvalificeret psykolog. De forsikringsfinansierede psykologydelser rummer samfundsmæssige dilemmaer hvad blev der fx af tanken om lighed i sundhed? men rummer også åbenbare problemer i form af alt for dårlige vilkår for de psykologer, der er tilknyttet netværkene. Dette presser igen kvaliteten af den hjælp, klienten får. Det skal der gøres noget ved, og foreningen er i gang, som du kan få et indtryk af andetsteds i dette Psykolog Nyt. Noget af det første, vi nu gør, er at tale med netværkene om den måde, hvorpå de beder psykologerne om at melde tilbage om forløbet og klientens udbytte. Mange netværk overholder nemlig ikke sundhedslovens krav til patientsamtykke. Måske fordi de ikke kender den lov, som regulerer private psykologers virksomhed, eller fordi de helst ser, at klienten ikke kender til, at psykologtimer, de har ret til, bevilges lidt ad gangen efter anmodning fra psykologen. Forsikringsselskaber og netværk henholder sig typisk men lovstridigt! til den opfattelse, at samtykket er klaret med en standardformulering i forsikringsvilkårene om indhentning af lægelige oplysninger. Her åbenbarer de en helt utilstrækkelig viden om reglerne i sundhedsloven, som regulerer praktiserende psykologers virksomhed. Loven siger udtrykkeligt, at det informerede samtykke skal angive, ikke blot til hvem oplysninger videregives, men også hvilke oplysninger og til hvilket formål. Samtykket er gyldigt i et år. Brugen af psykologydelser i denne form er en virkelighed, som ikke forsvinder. Men pletterne på denne virkelighed skal der gøres noget ved. Uanset om regningen betales over policen eller skatten, skal kvalitet, jura og etik være i orden. Lige nu halter det mange steder. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 21/10 8/ /11 22/ /11 6/12 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 Du REDAKTIONELT passer på mennesker i krise Når vi mennesker er i en personlig eller arbejdsmæssig krise, passer du på os. Du hjælper os til at håndtere problemer, der er svære at overskue. Det ligger i din uddannelse som psykolog. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke kun, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for dit arbejde. Den forskel vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke kun beskrives i en police. Det handler om holdninger, og måden vi arbejder på. I Runa Forsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på runa.dk/psykolog eller ring JUNI 2013 JUNI 2013 JUNI 2013 Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om hus og ulykkesforsikringer. Se runa.dk/taenkpenge 2013 AUG 2013 AUG 2013 AUG 2013 Kontakt os for et tilbud Vi passer på dig RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

4 WHISTLEBLOWING Af Brita Bjørkelo og Annie Høgh At blæse i fløjte Fænomenet fylder mere og mere i offentlig bevidsthed. Nogle reagerer på viden om uetiske eller direkte ulovlige forhold i deres organisation og føler sig tvunget til at dele denne viden. O rdet betyder som bekendt at blæse i en fløjte, men whistleblowing bruges stadig hyppigere i overført betydning om det at lufte sine bekymringer enten inde i organisationen eller offentligt. Det finder sted, når en ansat har været vidne til ulovlige, uetiske eller uretmæssige handlinger på arbejdspladsen og derefter fortæller om det til personer eller instanser, som har mulighed for at ændre på forholdet. Whistleblowing voksede frem som en forskningstradition i USA i 1970 erne. På baggrund af erfaringer med de ubehageligheder, en whistleblower kunne blive mødt med, vedtog man i USA loven Whistleblowing Protection Act sidst i 1980 erne. Senere kom Sarbanes Oxley Act (SOX) efter Enron-skan dalen. SOX omhandler blandt andet betydningen af whistle blowing for at afdække kritisable handlinger og retten til ikke at blive straffet for at sige fra. I Danmark har en række enkeltsager fået en del opmærksomhed gennem årene, men whistleblowing er ikke gjort til en rettighed og heller ikke beskyttet ved lov. Også i Norge blev man på et tidspunkt bevidst om de konsekvenser, whistleblowere kunne blive udsat for, og derfor er retten til at sige fra over for kritisable forhold og beskyttelse mod repressalier fra 2005 blevet indlemmet i den norske reviderede arbejdsmiljølov (Bjørkelo, 2010). Desuden er alle norske virksomheder blevet opfordret til at inkludere whistleblowing-rutiner i det systematiske sundheds-, miljø og sikkerhedsarbejde. I Danmark har en række enkeltsager fået en del opmærksomhed gennem årene, men whistleblowing er ikke gjort til en rettighed og heller ikke beskyttet ved lov. Det bliver oftest omtalt som sladder, og den der står frem og fortæller om kritisable forhold, bliver kaldt sladrehank eller angiver. Ifølge organisationen Transparency International er det meget sigende for den danske indstilling, at whistlebloweren ses i et negativt lys i stedet for som et menneske, der bidrager med noget positivt. Hvad whistleblowing er De første amerikanske whistleblowere sagde fra om meget alvorlige episoder, hvor organisationer og produktionsvirksomheder satte profit over forbrugersikkerhed som fx i Ford Pinto-sagen. Her forsøgte en senioringeniør at stoppe biler produceret af Ford i at nå markedet, fordi han vidste, at de på grund af en produktionsfejl kunne resultere i dødsfald blandt brugerne. Af andre amerikanske sager kan nævnes sagen om forskeren Jeffrey Wigand, som oplyste om tobaks afhængighedsskabende virkning på forbrugerne. Wigands oplevelser blev senere filmatiseret i The Insider. Det ser ud til, at temaet om personer, der har forsøgt at gøre noget ved kritisable forhold i virksomheden, frister filmskabere. Film som Marie og Serpico er eksempler. Den første handler om Marie Fajardo Ragghianti, som fortalte om korruption i fængselsvæsenet i Tennessee, den anden om Frank Serpico, der afslørede korruption i politiet i New York. Whistleblowing defineres på forskellige måder. Nogle mener, at det ikke handler om whistleblowing, når man siger fra over for uret, som bliver begået mod én selv, andre mener, at det kun er SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 PSYKOLOG NYT NR SIDE 5 fotos: scanpix

6 Alternativ udgave Artiklen er en redigeret udgave af en forskningsartikel. Læsere, der ønsker at modtage den oprindelige udgave med noteapparat og fyldige referencer, kan rekvirere denne pr. mail til Skriv Whistleblowing i emnefeltet. dem, der bliver straffet, som er whistleblowere. Den norske arbejdsmiljølov begrænser whistleblowing til at handle om dem, som har varslet på en varsom måde og taget hensyn til de involverede parter. De fleste internationale empiriske undersøgelser har indtil nu benyttet en definition af whistle blowing som en situation, hvor tidligere eller nuværende organisationsmedlemmer har været vidne til ulovlige, uetiske eller kritisable handlinger eller forhold på arbejdspladsen og fortæller om dette til personer eller instanser, som har mulighed for at ændre på forholdene. I USA ved man fra en undersøgelse noget om de forskellige forhold, whistleblowere siger fra over for. Fx uretmæssige eller dårlige prioriteringer (44 %), diskrimination (13 %), dårlig ledelse (11 %), tyveri (10 %), brud på sikkerhedsbestemmelser (8 %), seksuel chikane (8 %) og alvorlige lovbrud. I en række norske whistleblowerundersøgelser har man afdækket, at nogle af de hyppigst rapporterede handlinger er: Kritisable arbejdsindsatser (33 %), inkompetent eller destruktiv ledelse (25-65 % afhængig af undersøgelse), arbejdsmiljørelaterede forhold (80 %), brud på instrukser for sikkerhed, vedligehold og hygiejne (46 %), respektløs optræden ovenfor brugere/kunder (17 %). Der kan være konsekvenser Når det handler om, hvilke reaktioner arbejdstagere oplever efter whistleblowing, afhænger resultaterne af, hvilke personer der undersøges. Casestudier, observationsstudier og rapporter fra klinisk praksis og spørgeundersøgelser har dokumenteret, at whistleblowere kan blive udsat for meget alvorlige repressalier. Ydermere kan whistleblowing medføre personlige, økonomiske og familiære problemer for whistlebloweren selv. Spørgeskemaundersøgelser blandt et bredt udsnit af amerikanske arbejdstagere dokumenterer dog, at whistleblowere også modtager positive reaktioner som fx belønning, øget jobtrivsel og en blanding af positive og negative reaktioner. Norske studier har delvis vist samme forskelle. Mens casestudier og studier af udvalgte whistleblowere på den ene side har vist, at det at sige fra over for kritisable handlinger kan have alvorlige følger for sundhed og arbejdsforhold, så har spørgeskemaundersøgelser på den anden side vist, at 90 % af whistleblowerne siger, at der ingenting skete med dem, efter at de offentliggjorde noget, og at mange bliver belønnet. Langt fra alle arbejdstagere oplever altså at blive straffet for at have varslet. Noget tyder på, at det kan være på tide at diskutere mulig lovgivning for at beskytte dem, der siger fra på danske arbejdspladser. Forskellene kan skyldes, at whistleblowerne i de førstnævnte studier mistede jobbet som følge af deres handling, mens de i de sidstnævnte studier har beholdt jobbet. Det kan også være, at whistleblowere inden for og uden for arbejdslivet, som deltager i undersøgelser, ikke uden videre kan sammenlignes. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Også danske sager Whistleblowing er altså en handling, som finder sted, når en ansat oplever fx uetiske handlinger, korruption, vold eller mobning, eller kriminelle handlinger) fra en kollega, en overordnet eller fra en gruppe af kolleger eller ledere. Whistlebloweren forsøger at sætte en stopper for den forkerte adfærd ved at informere andre, som har mulighed for at gøre noget ved det. Ofte lufter whistleblowere deres bekymring internt i organisationen (fx til en overordnet), og hvis det ikke hjælper, så eksternt til fx myndigheder eller medier. Det kan medføre gengældelse eller mobning af den person, som ikke kunne holde mund (Bjørkelo, 2013). I en norsk undersøgelse fra 2003 er whistleblowing blevet angivet som den næsthyppigste grund til mobning. Whistlebloweren isoleres derefter på arbejdspladsen og udstødes helt, hvis det kan lade sig gøre. Den pågældende kan også opleve, at der spredes rygter om ham eller hende som illoyale medarbejdere, således at det kan være svært at finde nyt job. I Danmark har der været sager med læger, sygeplejersker, socialpædagoger og en chef i Beredskabsstyrelsen, som luftede deres bekymringer offentligt og efterfølgende blev fyret eller forflyttet, og hvor de involverede selv mente, at fyringen og forflytningen var begrundet i, hvad havde sagt offentligt. Herhjemme kender vi bedst sagen om Frank Grevil, der kom i fængsel efter at have lækket fortroligt efterretningsmateriale om, at der ikke forelå sikre oplysninger om masseødelæggelsesvåben i Irak. Flere andre sager er også kommet i medierne, fx om ansatte i det danske politi, som ikke tør fortælle om væsentlige forhold, og at flere sygeplejersker frygter konsekvenser fra ledelsen for give besked om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Mange sygeplejersker trues ifølge tidsskriftet Sygeplejersken (nr. 5, 2013) stadig med advarsler, hvis de udtaler sig kritisk om deres arbejdsplads. Noget tyder på, at det kan være på tide at diskutere mulig lovgivning for at beskytte dem, der siger fra på danske arbejdspladser. Der findes komiteer, der undersøger videnskabeligt kritiserbare handlinger, og også en forening, der arbejder for at øge viden om kritisable forhold i Danmark. I de senere år er der blevet etableret whistleblowerordninger i flere store danske virksomheder. Ordningerne giver de ansatte mulighed for anonymt og fortroligt at meddele virksomheden om uetisk adfærd, adfærd i strid med interne eller eksterne regler mv. samt om ulovligheder, som virksomheden eller dens ansatte er involveret i. Norge har som nævnt haft en lov om whistleblowing siden Loven har ikke løst alle problemer, så nu er der sat gang i en evaluering af de norske regler. Men hvad med Danmark? Hvor længe skal danske arbejdstagere vente på lovgivning på området? Referencer Brita Bjørkelo, førsteamanuensis, Politihøgskolen, Oslo Annie Høgh, professor, Københavns Universitet, Institut for psykologi Bjørkelo, B. (2010). Whistleblowing at work: Antecedents and consequences. PhD: Universitetet i Bergen. Bjørkelo, B. (2013). Workplace bullying after whistleblowing: Future research and implications. Journal of Managerial Psychology, 28(3), PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 INDSATS Af Dan Grønbæk Afsar Tilbage til arbejde Der er tale om en indsats med både samfundsmæssige og personlige gevinster. Sidste års store TTA-projekt levede op til sin målsætning og videreføres nu i andet regi. R ettidig omhu er meget mere end et valgsprog for Mærsk. Rettidig omhu er en nøgleforklaring på, hvordan det lader sig gøre at nedbringe fraværet blandt sygedagpengemodtagerne. Det store projekt Tilbage Til Arbejde (TTA), som blev afviklet sidste år, er et godt eksempel på, hvad en investering i at holde arbejdskraften på ret køl kan have af gavnlige effekt for den enkelte og samfundsøkonomien. Projektets overordnede konklusion var, at implementering af TTA-konceptet kan give en positiv effekt på de sygemeldtes sygefraværslængde og selvforsørgelsesgrad og dermed også en positiv økonomi for kommunerne, den offentlige sektor og samfundet. Selv var jeg i projektperioden ansat i TTA-Roskilde. Her opnåede vi, at tre ud af fire af de sygemeldte borgere blev raskmeldt, inden der var gået 52 uger med det resultat, at der kunne ske besparelser på kommunens sygedagpengeområde, og at de berørte borgere fik hjælp til at få det bedre. Politisk set har ikke mindst sparemålene aktualitet, i og med forligspartierne netop nu forhandler om den kommende sygedagpengereform og her blandt andet henter inspiration fra TTA-Roskilde. Tidlige, koordinerede og tværfaglige TTA-indsatsen tilbyder overordnet set borgerne individuelle samtaler, undervisning og træning, der giver indsigt i deres lidelse, og dermed hvad fx en depression eller diskosprolaps er for noget. Desuden får borgerne redskaber til at arbejde med lidelsen og både tid og rum til at forholde sig til den. Den relevante rådgivning, træning og støtte leveres af et tværfagligt team, herunder jobkonsulenter, læger, fysio- og ergoterapeuter, afspændingspædagoger, psykiatere, psykologer og sagsbehandlere, der alle er stillet til rådighed tidligt i sygdomsforløbet, og som arbejder koordineret sammen. Med andre ord en tværfaglig målrettet og professionel hjælp, der løbende er tilpasset det problem, som den enkelte står over for. Dette er unikt inden for det kommunale beskæftigelsesområde. Det er den tidlige og tværfaglige indsats, der har betydelig indflydelse på borgerens sygdomsforløb. Almindelig sagsbehandling er ofte mere besværlig og tidskrævende, når der skal skabes en overensstemmende indsats mellem de forskellige eksterne sundhedsaktører: psykolog, læge, afspændingspædagog m.fl.). Hvis sagsbehandleren skal være koordinator mellem disse parter, bliver det en logistisk udfordring at finde tid til møder, hvor man kan drøfte den fremtidige indsats over for borgerens lidelse. Den løbende, tværfaglige erfaringsdeling er vigtig. Den mindsker risikoen for, at tilbuddene trækkes i forskellige retninger, og øger muligheden for at anlægge et helhedsperspektiv på, hvad der gavner borgeren. Styrer efter samme mål Også den fælles, overordnede retning er vital. Med målet om, at borgeren igen bliver arbejdsdygtig, arbejder vi nemlig ud fra en fælles antagelse om, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er med til at skabe struktur og normalitet i borgerens liv. Arbejde kan være et middel til målet om at få det bedre og det enkle mål gør indsatsen overskuelig og konkret for det tværfaglige team omkring borgeren. Det er ikke sikkert, at dette er borgerens primære dagsorden. I den sygemeldtes verden kan tanker om raskmelding være uoverkommelige. I et psykologisk perspektiv kæmper borgeren med udfordringer, der kan være mere grundlæggende end et spørgsmål om at være i arbejde eller ikke. Problemer som Jeg kan ikke komme op om morgenen ; Jeg glemmer de fleste aftaler, jeg har lavet ; Hvordan kan min kone holde af mig, sådan som jeg er ; Bliver jeg nogen sinde rask igen kan ofte fylde mere end det at være sygemeldt fra arbejde. Når den sygemeldte indgår i TTA-indsatsen, frustrerer det altså nogle. De oplever knap nok at kunne få tingene derhjemme til at hænge sammen. Hvordan skal de så tænke arbejde, deltagelse i forskellige møder, undervisning og træning samt det at møde nye mennesker, de skal forholde sig til? Erfaringerne fra Roskilde viser dog, at uanset om frustra tionen vedrører arbejdsliv eller det at skulle deltage i TTA-indsatsen, så ændres frustration og modstand efter nogle få uger til engagement og mod til at konfrontere sin sygdom. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Projektet videreført TTA-projektet er videreført i Roskilde Kommune efter projektets afslutning og hedder i dag FØNIX en vej tilbage til arbejde. Indsatsen er målrettet mod sygedagpengemodtagere, som vurderes at være i særlig risiko for at blive langtidssygemeldte, og hvor det vurderes, at der skal gøres en større samlet tværfaglig indsats. ILLUSTRATIONER: COLOURBOX Ud over tre psykologer består medarbejderstaben af en leder, fem jobkonsulenter, fire ergo-fysioterapeuter og en administrativ medarbejder. På konsulentbasis er tilknyttet en psykiater og en arbejdsmediciner. Vi bryder isolationen Ved længerevarende sygemelding rives borgeren ud af et dagligt liv med sociale, betydningsfulde, meningsgivende og udfordrende aktiviteter. Aktiviteterne bekræfter os i at være værdifulde. Isolation er en unaturlig situation, som de fleste vil trives dårligt med efter nogen tid, når den opstår ufrivilligt. For personer med psykiske lidelser er der endvidere en tendens til at isolere sig, og dermed forstærke denne unaturlige situation Isolation er altså skidt, idet den fjerner nogle af de bekræftende aktiviteter, men også fordi isolationen i sig selv kan understøtte forestillingen om at være unormal. Uden andre til at udfordre ens tanker skaber isolationen de bedste betingelser for, at borgerens bekymringer om sin lidelse, sin arbejdsplads og sit forhold til omverdenen fastholdes. Når borgeren kommer i kontakt med teamet, lægges der en plan for løbende aktiviteter. Isolationen brydes, og personen undgår at grave sig ind i sin indre verden. Kontakten med TTA-teamet bliver altså i sig selv symptomlindrende. ligeledes bliver bekymringerne realitetstestet i rolige og strukturerede omgivelser, hvor der er faglig støtte. Det fører til en positiv opadgående spiral, hvor personen får større tiltro til sig selv og troen på at kunne varetage et arbejde igen. Kontakt til TTA-projektet ser vi derfor som et første skridt hen mod et mere velfungerende liv. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Rum til vidensdeling og praksis Undervisning og træning giver mening og værdi, fordi det er indrettet, så det sigter mod borgerens aktuelle lidelse. Her gives der viden, øvelser og eksempler på, hvordan borgerens problemer afhjælpes bedst muligt. Mindst lige så vigtigt inddrages der i gruppesammenhæng erfaringer fra de forskellige deltagere, der skaber et autentisk link mellem den teoretiske viden og hverdagslivet. I grupper kan der opnås en anden motivation end den, der opnås ved individuelle samtaler mellem borgeren og den kommunale repræsentant. Pointen er, at kommunale repræsentanter, såsom sagsbehandler, fysioterapeut og læger, der er tilknyttet TTA-indsatsen, ikke er syge, og de eksempler, som de giver på, hvordan teori og praksis hænger sammen, er abstrakte historier. Barrieren, som borgeren først skal krydse, kan derfor være tanker som: Du kan sagtens sige sådan, du er ikke syg ; De eksempler virker ikke på mig, for jeg har det meget dårligt ; Du siger blot sådan, for at jeg skal melde mig rask osv. I gruppesammenhænge, derimod, kan borgeren se og høre andre ligestillede og bliver mødt med historier, der har større autenticitet. Borgeren kan spejle sig i de andre borgere, og vores erfaring er, at borgeren dermed bliver inspireret og motiveret til at arbejde med den nye viden. Det kan nævnes, at samværet med andre ligestillede som oftest bidrager med noget, borgeren ikke kan få ved at gå derhjemme med sin sygdom, nemlig forståelse og erfaringer fra andre ligesindede. Oplevelsen af andre, der har samme problem, er givende. Vi ser eksempler på, Undervisning og træning giver mening og værdi, fordi det er indrettet, så det sigter mod borgerens aktuelle lidelse. hvordan borgeren ikke blot i undervisningen deler erfaringer med hinanden, men også hvordan pauser og fritid bliver brugt sammen til at støtte hinanden. Endvidere bliver anvisningerne og redskaberne til borgeren direkte afprøvet og udøvet. Teori står ikke tilbage som noget, borgeren selv må forsøge at praktisere, men der gives en privat oplevelse med teorien. Et eksempel kunne være borgeren, der efter længerevarende stress har mistet tiltroen til sine færdigheder på arbejdsmarkedet. Her kan et praktikforløb fulgt op af jobkonsulent og psykolog hjælpe borgeren med de ofte negative, forvrængede forestillinger om egen formåen. Den sygemeldte kan have tanker om ikke længere at kunne finde ud af sit arbejde eller at skulle være 100 % klar, for ellers er arbejdspladsen ikke interesseret i vedkommende. Den rigtige vej at gå Vi udgør med andre ord et tværfagligt team, der sammen skaber en helhedsorienteret indsats tilpasset borgerens behov. Vi rådgiver ikke blot om, hvad det er, borgeren har brug for, men faciliterer processer for den berørte person i form af træning, øvelser, refleksion og samtaler med arbejdspladsen. Der er altid faldgruber. Her vil jeg nævne to, som ofte bliver diskuteret ved tilbud som dette. Når de forskellige fagligheder integreres i et system som sygedagpengesystemet, der i høj grad er underlagt politik, bureaukrati og økonomi, vil det tværfaglige personales faglige vurderinger og beslutninger omkring borgeren også kunne påvirkes af dette. Træffes vurderingerne på baggrund af, hvad sygedagpengesystemet bedst trives med, eller opretholdes en faglig forståelse af, hvad der er bedst for borgeren? Skrækscenariet kan være, at borgeren ikke modtager den bedste indsats set fra et sundhedsfagligt perspektiv, men at sygedagpengeloven og de samfundsøkonomiske hensyn vægtes højere. Begge scenarier er mulige. Det, som er afgørende for, at beslutningerne fortsat træffes på baggrund af faglige vurderinger, er, at der løbende skabes bevidsthed og reflek sion om denne udfordring. Det er ikke altid, borgeren får det bedre ved at deltage i TTAindsatsen. Selv i de situationer, hvor borgeren ikke passer ind, mener jeg dog, det er positivt at komme i kontakt med TTA-indsatsen. Kontakten med borgeren åbenbarer, at nogle har sværere lidelser, end hvad vi kan hjælpe med. Det kompetente fagteam har dermed muligheden for at hjælpe videre til rette behandling, hvor personen ellers kunne have gået i længere tid uden den nødvendige hjælp. Projekter som TTA lader til at være den rigtige vej at gå for at hjælpe sygemeldte. Projektet er stadig ungt og har behov for at videreudvikles. Der er dog et potentiale for, at TTA og lignende projekter kan blive et fast integreret tilbud en støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dan Grønbæk Afsar, arbejdspsykolog SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Fra: Thomas Jensen Dato: Oktober 15, :29:54 PM GMT+02:00 Til: Søren Kaspersen!! Indbakken: Offentligt ansvar hvor går grænsen? Ny offentlig virkelighed At opretholde landets høje standarder inden for social og sundhedssektoren, mens budgetter bliver kraftigt beskåret, kræver nye løsninger og nye måder at finde dem på. Derfor introducerer CBS MPA Den første MPA-uddannelse i Danmark, som tager afsæt i den nye offentlige virkelighed. Uddannelsen er Triple Crown akkrediteret og kåret til den 5. bedste MPA-uddannelse i Europa. MPA 2014 vil gøre dig i stand til at skabe det ledelsesrum, hvor du effektivt kan håndtere dine udfordringer. Det betyder maksimal strategisk handlekraft for dig og maksimal merværdi for samfundet. Læs, hvordan MPA 2014 kan løfte din ledelse til et helt nyt niveau, på MPA2014.dk Internationalt top-akkrediteret. Den eneste i Danmark cbs MPA viden, der skaber værdi PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 ASPERGER Af Elisabeth Christensen modelfoto: Colourbox Selv om Aspergers Syndrom er på vej ud som diagnose, er profilen med følelsen af anderledeshed der stadig. Den optræder også hos piger og kvinder. n firkant en kugle SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 D en bedste måde, jeg kan beskrive det på, er, at jeg har fået et dankort ligesom alle andre, men at man har glemt at sende koden til mig. Et langt stykke hen ad vejen har jeg samme forudsætninger som alle andre mennesker, men nogen har glemt at sende en helt simpel information til mig, så jeg ikke forstår, hvordan folk får penge ud af automaten. Fortæller jeg så til nogen, at jeg har en grundlæggende følelse af, at der er et eller andet, jeg ikke forstår, spørger de: Jamen, hvad er det, du ikke forstår? Det ved jeg jo ikke. Jeg har bare en følelse af at stå udenfor og kigge ind på noget, en følelse af, at jeg er en firkant, som skal passe ind i en kugle. Der er et eller andet, som kører skævt Indledningen indgår som citat i en bog om kvinder og piger med asperger, som udkom tidligere i år, og som jeg er medforfatter til. Dorthe, der medvirker i bogen, tilhører den voksende gruppe af kvinder, der som voksne i diagnosen Aspergers Syndrom finder en forklaring på en livslang oplevelse af at fungere anderledes end de fleste. Det kan være en erfaring om at være langt mere stress-sårbar end andre, eller en erfaring om igen og igen at mistolke andres signaler, en erfaring om at blive meget udtrættet af socialt samvær, eller en erfaring af at blive overvældet af omverdenen, og at arbejdet med at overskue, organisere og strukturere dagligdagen sluger al energi. Kendetegnende for mange af de kvinder, der som voksne får stillet diagnosen, er, at de ofte har en historie med problemer som fx angst, udbrændthed, stress, selvskade eller depression. Mange af disse kvinder har også en historie om gennem en årerække at have modtaget behandling hos fx psykologer og psykiatere. Det har ofte været behandling, de har oplevet som gavnlig, men de har alligevel siddet tilbage en oplevelse af, at det bare ikke var nok, eller at det ikke var med til at løse nogle af de helt grundlæggende problemer, de bliver ved med at støde ind i. Mange af de kvinder, der som Dorthe i voksenlivet stifter bekendtskab med diagnosen Aspergers Syndrom, udtrykker en stor overraskelse og lettelse over at finde en diagnose, der netop beskriver de kernevanskeligheder, de kæmper med, men som de måske slet ikke har haft begreber for. Det er de vanskeligheder, der har givet de mange følgesymptomer, som de gennem lang tid har søgt hjælp for i behandlingsverdenen, uden helt at komme nærmere, hvad der lå bag symptomerne. En børnediagnose til voksne Aspergers Syndrom er en af diagnoserne i afdelingen gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og det er dermed en diagno- PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Baggrund Artiklen citerer fra Camilla Rau Petersen og Elisabeth Christensen: Kvinder og piger med asperger, Pressto, Af bogen fremgår det, at danskere har autisme i en af diagnosens former, og at hver fjerde af dem er pige eller kvinde. se, vi i behandlingssystemet har været vant til at overveje hos børn, særligt drenge, og sjældent hos voksne. Diagnosen er dog temmelig ung, og derfor lever en gruppe voksne i dag med profilen, uden at nogen i deres barndomsår har kunnet genkende denne diagnose hos dem. Det er desværre sådan, at karakteristika ved profilen for en voksen kvinde med Aspergers Syndrom ikke står klart i bevidstheden hos mange psykologer og andre behandlere. Rebekka fortæller i samme bog: Min søn fik konstateret Aspergers Syndrom, da han var tre år gammel. Han var et ret klassisk eksempel og blev hurtigt spottet, og jeg kan huske, at da han fik diagnosen, gik jeg rundt og tænkte: Ej, det er jo mig op og ned ad dage Jo mere jeg tænkte over det, jo mere begyndte jeg at se nogle mønstre i mit liv, og særligt i arbejdslivet kunne jeg se, at jeg hele tiden stødte hovedet mod en mur. Jeg begyndte derfor at tale med min psykiater om overvejelserne, men han kendte ikke noget til Aspergers Syndrom: Du er bare ekstremt følsom, blev han ved med at sige. På det tidspunkt havde jeg gået hos ham i over ti år på grund af depres sioner, og han havde gennem hele forløbet haft svært ved at placere mine udfordringer, så jeg besluttede at stoppe hos ham. Han kunne tydeligvis ikke hjælpe mig videre. Jeg begyndte i stedet at tale med min praktiserende læge, men han mente heller ikke, at jeg skulle gøre noget ved overvejelserne. Det ville ikke gøre en forskel for mig at få en diagnose, mente han. Hvorfor Asperger-diagnosen? Kan det ikke være lige så relevant at benytte nogle af diagnoserne fra voksensektionen i diagnosemanualerne, fx personlighedsforstyrrelserne, nu hvor udviklingsforstyrrelsen ses hos en voksen? Mange, der som voksne får stillet diagnosen Aspergers Syndrom, oplever en stor tilfredsstillelse ved at møde en dia gnose, der beskriver deres problemer aktuelt i voksenlivet, og som også beskriver (og har som præmis) vanskeligheder, de har kendt i barndommen. Diagnosen er med til at skabe sammenhæng i livshistorien for den voksne. Mange beskriver en lettelse i selvforståelsesarbejdet, når de gennem diagnosen kan begynde at arbejde med at skille ad, hvad der på den ene side handler om nogle grundlæggende vanskeligheder, de har levet med siden barnsben, og hvad der på den anden side handler om de følgesymptomer, de oplever at have fået efter at have levet et liv med denne tilstand uden at have haft en opmærksomhed på de grundlæggende vanskeligheder. Denne sammenhængende selvforståelse er for mange den bedste medicin. I bogen fortæller Maja: Dengang jeg var lille pige, kaldte jeg det bare for at være mærkelig. For mærkelig var et ord, jeg kendte, som betød anderledes, og for mig var det ikke ment som noget negativt. ( ) Da jeg fik diagnosen, var den bare et nyt navn, som beskrev noget, jeg allerede vidste. Det, der føltes som en kæmpe lettelse, var, at jeg nu vidste, at jeg ikke var den eneste som mig. Når man havde en diagnose for det, måtte det betyde, at der var andre. Det syntes jeg et eller andet sted var meget rart. Asperger-diagnosen forsvinder Diagnosen Aspergers Syndrom eksisterer ikke længere i den nye udgave af DSM, og det samme forventes at ske i den nye ICDmanual, blandt andet fordi diagnosen Aspergers Syndrom har været barnet med det atypiske navn i autismespektrum-klassen. Det betyder, at vi fremover skal forholde os til at kalde det, vi nu kalder for Aspergers Syndrom, for noget med autisme-xxx. Kendetegnende for mange af de kvinder, der som voksne får stillet diagnosen, er, at de ofte har en historie med problemer som fx angst, udbrændthed, stress, selvskade eller depression. Det er med en del vemod, at mange både professionelle og diagnosticerede forbereder sig på at tage afsked med diagnosen, der først nu er ved at vinde fodfæste på voksenområdet. For mange voksne med diagnosen bliver det et udfordrende identitetsarbejde at skulle forholde sig til at have en diagnose med ordlyden autisme-xxx, om end Aspergers Syndrom altid har været en diagnose på autismespektrummet. Et håb kan være, at diagnosens udfasning og de nye diagnosenavnes indtræden kan være med til at give en bevægelse i den professionelle behandlerverden, der kan skabe opmærksomhed på profilen bag diagnosen Aspergers syndrom og på de voksne, der i disse år får diagnosen. Der er mange behov, som kan mødes endnu bedre, hvis vi professionelle, særligt på voksenområdet, tilegner os mere viden. Elisabeth Christensen, autoriseret psykolog SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME RessourceDanmark V eje til RessourceDanmark, udgivet af tænketanken Mandag Morgen, illustrerer tidens tendenser. Samme tilgang ligger bag regeringens sociale 2020-mål: Alle skal med. Der er nyttige enkeltbeskrivelser, gode initiativer og konkrete målsætninger, så det kan afklares, om målene nås. Det er prisværdigt. Men det er tidstypisk, at der ingen af stederne står noget om stigende social ulighed, eller hvordan inklusion i mange kommuner også er blevet en spareøvelse, fordi kommunerne bliver økonomisk presset af statslige lofter og udgifter pålagt kommunernes budget. Et ressourcesyn bliver præsenteret som modvægt til et mangelsyn. Også jeg er optaget af et fokus på ressourcer. Risikoen er blot, at vi havner i rigtigt og forkert og i det, der kommer til at fremstå alt for reduceret. Fra mit perspektiv er det den største alvor, der inviterer til de mest omfattende udviklingsprocesser: Børn og unge henvist til psykolog eller psykiater er spejlbilleder på alvoren, fanget i oplevelsen af individuel utilstrækkelighed. Eller hvad med dem, der falder igennem de kommende krav om adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne? Eller dem, der falder ud af dagpengesystemet? De skal tage sig sammen for at komme med, de skal gøre sig mere umage nu når de ved, at der er kommet grænser for velfærdssamfundets ydelser. Danmark skal klare sig godt i den internationale konkurrence, alle skal gerne bidrage. Eller som et par unge sagde til mig: Man skal hele tiden i gang med at forberede sig til de næste stadier i sit liv. Jeg har forhørt mig om, hvad de nye adgangsbegrænsninger til erhvervsuddannelserne betyder for dem, der ikke kommer ind. Indtrykket er, at fokus på faglige kompetencer og arbejdsmarkedsparathed bliver medskaber af sit eget problem. Selve tendensen til, at social uorden bliver forstået som individuel uorden, gør, at alvoren ikke åbner tilstrækkeligt for nytænkning om dem, der ikke bare passer ind. Produktionsskoler og Særligt Tilrettelagt Uddannelse skal samle de unge op, men samtidig skæres budgetterne og selve opsamlingen får ry som taberskoler i et voksende hierarkisk system. Ikke alle skal gå samme vej Samfundet skal være nysgerrig efter at forstå, hvad dette frafald også kalder på, så at det ikke blot bliver et individuelt problem. Det kalder på et anderledes samarbejde med de udsatte familier, på ændringer i oplevelsen af afmagt blandt de voksne omkring børn og unge, på dynamikken mellem drenge og piger i et feminint præget uddannelsessystem. Ikke mindst kalder det på, hvordan det at passe ind kan blive erstattet af, at ikke alle skal gå den samme vej. I et sådant perspektiv bliver produktionsskoler ikke taberskoler, men gode pladser at stå på på et tidspunkt, hvor der kan være brug for at stå mere fast. Vi må få øje på, hvad alvoren inviterer til, så at det, der opstår, kan blive tilstrækkelig forskelligt fra det, der har været. Nytænkning bygger på, at nogle mennesker på nogle tidspunkter ikke blot går eller skal gå den vej, andre definerer som den rigtige. Lærdom opstår, når vi andre også tør gå med. Når vi tør udfordre konstruktioner, der lægger op til, at mennesker blot skal tage sig sammen. Når vi inviterer andre ind i det, der kan åbne for nyorientering, væk fra dem-og-os. Når vi husker på, at vi som faggrupper er med til på et samfundsmæssigt plan at definere, om problemer blot skal tillægges individet. Når vi beslutter os for at ville udfordre det individuelle problemfokus. Eller som jeg forleden dag spurgte en familie om, hvor pigen havde været indlagt og set som styret af anoreksi: Hvad er I hver især og sammen i gang med at lære af hele denne proces? Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 UDDANNELSE Af Kim Østrøm Tilfører psykiatrien Specialpsykologer kan supplere den traditionelle tænkning i psykiatrien. Tag ansvar og vis, hvad du dur til, lyder opfordringen fra to af dem, der er under uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien. F ire års ansættelse i psykiatrien i Region Midtjylland har givet psykolog Linette Frølich Møller så stor interesse for psykiatrien, at videreuddannelsen til specialpsykolog i børneog ungdomspsykiatri sådan set lå lige for. I september 2012 tog hun derfor springet og begyndte på uddannelsen til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. - Men det var da med nogle sommerfugle i maven, at jeg sagde min faste stilling op for at begynde på det første hold på en helt ny uddannelse, som jeg ikke vidste, hvad ville føre til, siger hun. Arkivfoto SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 ny tækning Efter et år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov har hun ikke fortrudt sin beslutning. - Jeg er så glad for det, for kombinationen af praksis og teori og for det fællesskab, der opstår med de andre uddannelsessøgende psykologer rundt om i landet, lyder det med overbevisning. Efter hendes mening har psykologer meget at bidrage med i det psykiatriske behandlingssystem: - Den psykologiske tænkning og de psykologiske arbejdsmetoder er essentielle for psykiatrien og et meget vigtigt supplement til den diagnostiske tænkning. Og mit håb og min personlige oplevelse er da også, at vi som specialpsykologer kan være med til at sikre, at også psykologers bud på en psykiatri af høj kvalitet bliver hørt. Til gengæld er Linette Frølich Møller en anelse bekymret for jobmulighederne efter uddannelsen, idet der lige nu er stor forskel på, hvor langt regionerne er kommet med dimensionering og implementering af specialpsykologerne i psykiatrien. Derfor mener hun, at det for den enkelte psykolog giver mening at tænke på, at Om uddannelsen til specialpsykolog Specialpsykologuddannelsen er en uddannelsesmulighed for autoriserede psykologer, som ønsker at specialisere sig inden for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Uddannelsen er fireårig og består af et etårigt introforløb og et treårigt hoveduddannelsesforløb, hvor den studerende får klinisk erfaring fra flere forskellige afsnit samtidig med vedkommende følger kurser, med mulighed for at erhverve sig en bred praktisk og teoretisk psykiatrisk erfaring. Uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem og Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen på baggrund af et ønske om at løfte kvaliteten i arbejdet i psykiatrien og sikre en løsning af de flaskehalsproblemer, som begge psykiatriområder har lidt under gennem mange år. Netop forankringen i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser adskiller uddannelsen fra Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser, idet den er en egentlig kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse for psykologer. Ud over Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har også Dansk Psykolog Forening og de to faglige selskaber Selskab for Psykopatologi Børn og Unge og Selskab for Psykologisk Psykiatri været involveret i arbejdet med uddannelsen, og de er fortsat alle involverede i at sikre uddannelsen organisatorisk og fagligt. På voksenpsykiatriområdet startede de første 20 uddannelsessøgende psykologer i december I december startede 25, og der slås 30 stillinger op til besættelse i december På børne- og ungeområdet startede de første 15 uddannelsessøgende psykologer 1. september 2012, og nye 15 forløb startede igen 1. september I alt 62 psykologer har fået titel af specialpsykolog uden om de ordinære uddannelsesforløb, fordi deres erfaringer ækvivalerer uddannelsens indhold. Og et antal har søgt merit og er i gang med at færdiggøre meritkurser. Der er på landplan indtil videre kun ganske været opslået ganske få specialpsykologstillinger men alle regioner arbejder med en form for dimensionering og plan for implementering af specialpsykologerne i psykiatrien. Læs mere på PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 Linette Frølich Møller Lisbeth Böttzauw Mit håb og min personlige oplevelse er at vi kan være med til at sikre, at også psykologers bud på en psykiatri af høj kvalitet bliver hørt. de i det daglige må gøre sig umage med at vise, hvad specialpsykologer kan bidrage med. - Jeg tror på, at hvis vi gør en så god figur som muligt, så skal ledelserne nok få øjnene op for det, vi har at tilbyde. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi med denne uddannelse i bagagen kan åbne nye døre. Ny rolle for psykologer I Region Hovedstaden har Lisbeth Böttzauw siden december 2011 været under uddannelse til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Hvidovre. Også hun har taget springet fra en fast stilling fire års ansættelse i psykiatrien i Region Hovedstaden og hun var ikke i tvivl om, at psykiatrien var den vej, hun ville forfølge. - Det har hele tiden været kombinationen af psykopatologi og terapi, der har haft min interesse. Derfor passer denne uddannelse, der på samme tid giver mig en masse viden om psykiatri og udvikler mine terapeutiske færdigheder, godt til mig. Grundlæggende er det en styrkelse af faget, og når Sundhedsstyrelsen samtidig står bag uddannelsen, så var det ret naturligt for mig at følge det spor. Desuden mener jeg, at vi psykologer bør tage et større medansvar for at præge og udvikle psykiatrien i en mere holistisk retning, siger hun. Lisbeth Böttzauw fremhæver den udvidede rolle og det større ansvar, der følger med: - Med denne uddannelse bliver vi mere end patienternes advokat. Vi får et medansvar for helheden i den psykiatriske behandling, og det er en ny rolle, som vi skal være parate til at påtage os, og som også de andre faggrupper skal vænne sig til. Personligt er jeg blevet positivt modtaget på afdelingerne, hvor især de yngre læger er oplært med, at psykologer kan bidrage på et fagligt kvalificeret niveau på andre områder end de traditionelle. Så ændringer i vores opgaver er en udfordring for os som psykologer og en udfordring for de øvrige faggrupper i psykiatrien. Høj kvalitet i undervisningen Begge fremhæver de det høje niveau blandt underviserne en blanding af psykologer og psykiatere på uddannelsen samt vigtigheden af det unikke faglige fællesskab med de andre studerende. - Jeg kan ikke undvære den indbyrdes sparring, som vi har etableret. Vi har desuden etableret erfagrupper, så vi kan udveksle erfaringer og rådføre os med hinanden undervejs i forløbet. Tingene fungerer jo forskelligt i regionerne, så det er interessant at høre om og lære af de udfordringer, mine medstuderende møder, siger Lisbeth Böttzauw. Linette Frølich Møller er meget opmærksom på det store stykke arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelsen og ønsker at give noget tilbage. Hun er blevet valgt ind i styrelsen for Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge, og på længere sigt finder hun det naturligt at påtage sig en vejlederrolle for på den måde at give sine erfaringer videre til kommende uddannelsessøgende specialpsykologer. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 INNOVATION Mindfulness til alle Psykolog og iværksætter skaber innovation med sin nye app, imindfullnes. Den kan anvendes af alle og understøtter terapeutisk praksis. J eppe Budde er klinisk psykolog og har med udgangspunkt i sin psykologiske viden og terapeutiske erfaring udviklet en mindfulness mediations app, imindfullness. Ideen til app en opstod via hans arbejde i Dialog mod Vold i Århus, hvor mindfulness meditation bliver anvendt som et element i gruppebehandlingen. En af deltagerne fortalte efter en sommerferie, at han havde holdt sin mindfulnespraksis ved lige siden sidst, fordi han havde downloadet en engelsksproget app, som han kunne bruge til at meditere med. - Jeg undersøgte sagen og fandt et behov for en dansk app. Derefter gik tingene egentlig slag i slag. Sammen med en udvikler fra virksomheden ideal Development fandt jeg frem til en forretningsmodel, design og indhold i app en. Jeg stod primært for det indholdsmæssige, mens de tog sig af designet og det tekniske. Jeppe Budde peger på det oplagte i, at psykologer i højere grad kommer til at medtænke og benytte sig af de muligheder, der ligger inden for det informationsteknologiske område fremover måske især som elementer, der kan understøtte og forstærke effekten af de terapeutiske samtaler. - Primært handler det om at de nye generationer er ved at etablere livspraksisser, hvor det virtuelle er flettet ind i langt højere og mere sofistikeret grad, end vi har været vant til tidligere. Derfor må de systemer, som skal understøtte og udvikle deres livspraksis, også integrere disse elementer. foto: COLOURBOX Vil ikke ind i gråzonen imindfulness kan afspille lydfiler, såkaldte guidede meditationer, hvor Jeppe Budde instruerer i forskellige grundlæggende mindfulnessøvelser. Derudover indeholder den funktioner til at aflæse statistik på, hvor ofte man anvender app en, påmindelsesfunktioner samt informerende tekster om mindfulness og de indtalte øvelser. - App en er lavet, så alle skal kunne bruge den, uanset deres kendskab til meditation og mindfulness. Dette har vi forsøgt at sikre ved at lave en introduktionsguide og ved at holde instruktionerne i de guidede øvelser så enkle og let tilgængelige som muligt. Men kan psykologen nu helt udskiftes med en app på en smartphone? Hertil oplyser Jeppe Budde, at han har i sin app lagt vægt på, at det ikke er en terapi-app, dvs. at den ikke kan bruges som erstatning for psykoterapeutisk behandling. Siden app en udkom, har han fået en del henvendelser omkring ønsker om mere problem- eller symptomspecifikke øvelser/guides. - Dette har jeg konsekvent afvist, netop for ikke at ryge ind i den gråzone, hvor app en bliver brugt som selvhjælp/-medici nering i stedet for nødvendig behandling. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DEBATMØDER Fanget i nettet Markedet for psykologydelser er under en glidende forandring, hvad der skaber pres på både økonomi og faglighed. Psykologforeningen har afholdt debatmøder for at kortlægge problemstillingen. O rdet har som udgangspunkt gode konnotationer i sig: forsikring. Så bliver der passet på os, vi er i sikkerhed. Det samme med ordet netværk, der har gevaldig vind i sejlene. Netværk er sammenhold, at netværke er at dyrke de fælles interesser og dermed stå stærkere. Det lyder rart. I mange privatpraktiserende psykologers tilværelse indgår forsikringsselskaber og netværk imidlertid på en helt anden måde. Og i stærkt stigende omfang, viser erfaringen fra de senere år. Både rart og ikke-rart. På den ene side, den rare, øger de mange private sundhedsforsikringer behovet for psykologydelser, hvad der forretningsmæssigt er et gode. På den anden side, den mindre rare, skaber professionaliseringen gedigne udfordringer for psykologerne, hvoraf nogle ser forsikringsselskaber og netværk som omveje til klienten og i visse tilfælde deciderede modstandere. Kunden er i en sådan sammenhæng ikke længere den person, de har siddende i terapirummet, men det forsikringsselskab eller det netværk, psykologen arbejder for. Det er, Hent vejledningen for at sætte det på spidsen, en kunde, som ikke tænker i selv at få det bedre, men i at få leveret en ydelse billigst muligt. Forretningsmodellen i det hele taget og presset på økonomien har affødt debatter i faggruppen og henvendelser både til Selvstændige Psykologers Sektion og Psykologforeningens sekretariat: Skal vi finde os i at arbejde på fagligt stadig ringere vilkår? Skal vi acceptere at levere psykologarbejde for en timebetaling, vi ikke kan leve af? Kvalitet og vilkår Midt i september havde Psykologforeningen derfor indbudt til møder i henholdsvis København og Århus. Ideen var at orientere om, hvad foreningen har gjort på baggrund af de mange medlemshenvendelser, at beskrive de juridiske rammer og endelig at give lejlighed til drøftelser og debat om retningen for det videre arbejde. Kort opsummeret har sektionen og foreningen haft emnet på dagsordenen i to år nu med afsæt i en temadag i 2011, som førte til nedsættelsen af en arbejdsgruppe. Fra arbejdsgruppens hånd har der siden foråret Den omtalte Vejledning for selvstændige findes på > Publikationer. Teksten beskriver bedste praksis, når man som liberal psykolog samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. ligget en vejledning på foreningens hjemmeside Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk (maj 2013). Foreningen har også haft drøftelser med Danske Regioner og har gennem pressen bidraget til at synliggøre nogle af dilemmaerne på området. Som de to møder afslørede, er der forskellige holdninger til, hvad forsikringsselskaber og netværk betyder for kvalitet og vilkår i deres arbejde. Holder vi os til problemerne, der fyldte mest, blev det eksempelvis påpeget, at honorarer blev fastsat ensidigt af modparten og til stadighed lavere og lavere. At mange oplever at blive presset til at give færre terapitimer, end klienterne reelt har brug for. At tavshedspligten overtrædes, fordi psykologen skal afrapportere over for selskab eller netværk. Og at psykologerne bliver splittet som faggruppe, når den mest nøjsomme psykolog får opgaven. Mellem to punkter Juraen står i vejen for en løsning på problemet med psykologer, der underbyder hinanden. Konkurrencelovens 6 gør det forbudt at begrænse konkurrencen, og Psykologforeningen har ingen muligheder for fx at genskabe tidligere tiders vejledende priser. Er det en kollektiv svaghed, som nogle mente? At huslejen skal betales, og at den lavest bydende måske nok får opgaven, men også er på en glidebane hen mod det punkt, hvor arbejde og økonomi ikke længere hænger sammen. Eller er det en påmindelse om, at man som liberalt udøvende psykolog må forstå, at man er en del af et marked, sådan SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER UNGE MED PSYKISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER MENNESKELIGE, FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VEJEN SEPTEMBER 2016 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER INDHOLD Vilde og tamme problemer

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Til medlemmerne af Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 23. april 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 3. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

TILBUD TIL BORGERE MED SPISEFORSTYRRELSER ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB

TILBUD TIL BORGERE MED SPISEFORSTYRRELSER ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB TILBUD TIL BORGERE MED SPISEFORSTYRRELSER ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB FORMÅLET Formålet med Askovhus beskæftigelsesforløb er at hjælpe borgere med spiseforstyrrelse til at blive beskæftigelsesparate

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere