Sig frem! Tilbage til arbejde. Forsikring og netværk. Utilpasset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sig frem! Tilbage til arbejde. Forsikring og netværk. Utilpasset"

Transkript

1 4. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 16 Sig frem! Ytringsfrihed, etik og samfundshensyn tæller til gunst for whistlebloweren. Men åbenheden kan koste. Side 4 Tilbage til arbejde Drivkraften er sparede offentlige kroner, men TTA-projektet bidrager til menneskelig trivsel. SIDE 8 Utilpasset Følelsen af ikke at passe ind er en markant del af profilen for personer med Aspergers Syndrom. SIDE 12 Forsikring og netværk Forsikringspolicen gør undertiden mødet mellem klient og psykolog til en broget relation. SIDE 20

2 4. oktober årgang Dansk Psykolog Forening Drivkraften er sparede offentlige kroner, men TTA-projektet bidrager til menneskelig trivsel. SIDE 8 Følelsen af ikke at passe ind er en markant del af profilen for personer med Aspergers Syndrom. SIDE Ytringsfrihed, etik og samfundshensyn tæller til gunst for whistlebloweren. Men åbenheden kan koste. SIDE 4 Forsikringspolicen gør undertiden mødet mellem klient og psykolog til en broget relation. SIDE 20 LEDER Uanset om regningen betales over policen eller skatten, skal kvalitet, jura og etik være i orden. Lige nu halter det mange steder.tilbage til arbejde Utilpasset Sig frem! Forsikring og netværk Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Informeret samtykke P sykologhjælp er i stigende grad en del af danskernes forsikringspolice, og mange arbejdsgivere tilbyder private sundhedsforsikringer eller abonnerer på psykologsamtaler til medarbejdere, der har været udsat for belastende hændelser. Udviklingen betyder, at klienter i stigende grad kommer til psykologen via et forsikringsselskab og det netværk, selskabet har hyret til at formidle kontakten til en kvalificeret psykolog. De forsikringsfinansierede psykologydelser rummer samfundsmæssige dilemmaer hvad blev der fx af tanken om lighed i sundhed? men rummer også åbenbare problemer i form af alt for dårlige vilkår for de psykologer, der er tilknyttet netværkene. Dette presser igen kvaliteten af den hjælp, klienten får. Det skal der gøres noget ved, og foreningen er i gang, som du kan få et indtryk af andetsteds i dette Psykolog Nyt. Noget af det første, vi nu gør, er at tale med netværkene om den måde, hvorpå de beder psykologerne om at melde tilbage om forløbet og klientens udbytte. Mange netværk overholder nemlig ikke sundhedslovens krav til patientsamtykke. Måske fordi de ikke kender den lov, som regulerer private psykologers virksomhed, eller fordi de helst ser, at klienten ikke kender til, at psykologtimer, de har ret til, bevilges lidt ad gangen efter anmodning fra psykologen. Forsikringsselskaber og netværk henholder sig typisk men lovstridigt! til den opfattelse, at samtykket er klaret med en standardformulering i forsikringsvilkårene om indhentning af lægelige oplysninger. Her åbenbarer de en helt utilstrækkelig viden om reglerne i sundhedsloven, som regulerer praktiserende psykologers virksomhed. Loven siger udtrykkeligt, at det informerede samtykke skal angive, ikke blot til hvem oplysninger videregives, men også hvilke oplysninger og til hvilket formål. Samtykket er gyldigt i et år. Brugen af psykologydelser i denne form er en virkelighed, som ikke forsvinder. Men pletterne på denne virkelighed skal der gøres noget ved. Uanset om regningen betales over policen eller skatten, skal kvalitet, jura og etik være i orden. Lige nu halter det mange steder. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 21/10 8/ /11 22/ /11 6/12 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 Du REDAKTIONELT passer på mennesker i krise Når vi mennesker er i en personlig eller arbejdsmæssig krise, passer du på os. Du hjælper os til at håndtere problemer, der er svære at overskue. Det ligger i din uddannelse som psykolog. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke kun, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for dit arbejde. Den forskel vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke kun beskrives i en police. Det handler om holdninger, og måden vi arbejder på. I Runa Forsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på runa.dk/psykolog eller ring JUNI 2013 JUNI 2013 JUNI 2013 Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om hus og ulykkesforsikringer. Se runa.dk/taenkpenge 2013 AUG 2013 AUG 2013 AUG 2013 Kontakt os for et tilbud Vi passer på dig RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

4 WHISTLEBLOWING Af Brita Bjørkelo og Annie Høgh At blæse i fløjte Fænomenet fylder mere og mere i offentlig bevidsthed. Nogle reagerer på viden om uetiske eller direkte ulovlige forhold i deres organisation og føler sig tvunget til at dele denne viden. O rdet betyder som bekendt at blæse i en fløjte, men whistleblowing bruges stadig hyppigere i overført betydning om det at lufte sine bekymringer enten inde i organisationen eller offentligt. Det finder sted, når en ansat har været vidne til ulovlige, uetiske eller uretmæssige handlinger på arbejdspladsen og derefter fortæller om det til personer eller instanser, som har mulighed for at ændre på forholdet. Whistleblowing voksede frem som en forskningstradition i USA i 1970 erne. På baggrund af erfaringer med de ubehageligheder, en whistleblower kunne blive mødt med, vedtog man i USA loven Whistleblowing Protection Act sidst i 1980 erne. Senere kom Sarbanes Oxley Act (SOX) efter Enron-skan dalen. SOX omhandler blandt andet betydningen af whistle blowing for at afdække kritisable handlinger og retten til ikke at blive straffet for at sige fra. I Danmark har en række enkeltsager fået en del opmærksomhed gennem årene, men whistleblowing er ikke gjort til en rettighed og heller ikke beskyttet ved lov. Også i Norge blev man på et tidspunkt bevidst om de konsekvenser, whistleblowere kunne blive udsat for, og derfor er retten til at sige fra over for kritisable forhold og beskyttelse mod repressalier fra 2005 blevet indlemmet i den norske reviderede arbejdsmiljølov (Bjørkelo, 2010). Desuden er alle norske virksomheder blevet opfordret til at inkludere whistleblowing-rutiner i det systematiske sundheds-, miljø og sikkerhedsarbejde. I Danmark har en række enkeltsager fået en del opmærksomhed gennem årene, men whistleblowing er ikke gjort til en rettighed og heller ikke beskyttet ved lov. Det bliver oftest omtalt som sladder, og den der står frem og fortæller om kritisable forhold, bliver kaldt sladrehank eller angiver. Ifølge organisationen Transparency International er det meget sigende for den danske indstilling, at whistlebloweren ses i et negativt lys i stedet for som et menneske, der bidrager med noget positivt. Hvad whistleblowing er De første amerikanske whistleblowere sagde fra om meget alvorlige episoder, hvor organisationer og produktionsvirksomheder satte profit over forbrugersikkerhed som fx i Ford Pinto-sagen. Her forsøgte en senioringeniør at stoppe biler produceret af Ford i at nå markedet, fordi han vidste, at de på grund af en produktionsfejl kunne resultere i dødsfald blandt brugerne. Af andre amerikanske sager kan nævnes sagen om forskeren Jeffrey Wigand, som oplyste om tobaks afhængighedsskabende virkning på forbrugerne. Wigands oplevelser blev senere filmatiseret i The Insider. Det ser ud til, at temaet om personer, der har forsøgt at gøre noget ved kritisable forhold i virksomheden, frister filmskabere. Film som Marie og Serpico er eksempler. Den første handler om Marie Fajardo Ragghianti, som fortalte om korruption i fængselsvæsenet i Tennessee, den anden om Frank Serpico, der afslørede korruption i politiet i New York. Whistleblowing defineres på forskellige måder. Nogle mener, at det ikke handler om whistleblowing, når man siger fra over for uret, som bliver begået mod én selv, andre mener, at det kun er SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 PSYKOLOG NYT NR SIDE 5 fotos: scanpix

6 Alternativ udgave Artiklen er en redigeret udgave af en forskningsartikel. Læsere, der ønsker at modtage den oprindelige udgave med noteapparat og fyldige referencer, kan rekvirere denne pr. mail til Skriv Whistleblowing i emnefeltet. dem, der bliver straffet, som er whistleblowere. Den norske arbejdsmiljølov begrænser whistleblowing til at handle om dem, som har varslet på en varsom måde og taget hensyn til de involverede parter. De fleste internationale empiriske undersøgelser har indtil nu benyttet en definition af whistle blowing som en situation, hvor tidligere eller nuværende organisationsmedlemmer har været vidne til ulovlige, uetiske eller kritisable handlinger eller forhold på arbejdspladsen og fortæller om dette til personer eller instanser, som har mulighed for at ændre på forholdene. I USA ved man fra en undersøgelse noget om de forskellige forhold, whistleblowere siger fra over for. Fx uretmæssige eller dårlige prioriteringer (44 %), diskrimination (13 %), dårlig ledelse (11 %), tyveri (10 %), brud på sikkerhedsbestemmelser (8 %), seksuel chikane (8 %) og alvorlige lovbrud. I en række norske whistleblowerundersøgelser har man afdækket, at nogle af de hyppigst rapporterede handlinger er: Kritisable arbejdsindsatser (33 %), inkompetent eller destruktiv ledelse (25-65 % afhængig af undersøgelse), arbejdsmiljørelaterede forhold (80 %), brud på instrukser for sikkerhed, vedligehold og hygiejne (46 %), respektløs optræden ovenfor brugere/kunder (17 %). Der kan være konsekvenser Når det handler om, hvilke reaktioner arbejdstagere oplever efter whistleblowing, afhænger resultaterne af, hvilke personer der undersøges. Casestudier, observationsstudier og rapporter fra klinisk praksis og spørgeundersøgelser har dokumenteret, at whistleblowere kan blive udsat for meget alvorlige repressalier. Ydermere kan whistleblowing medføre personlige, økonomiske og familiære problemer for whistlebloweren selv. Spørgeskemaundersøgelser blandt et bredt udsnit af amerikanske arbejdstagere dokumenterer dog, at whistleblowere også modtager positive reaktioner som fx belønning, øget jobtrivsel og en blanding af positive og negative reaktioner. Norske studier har delvis vist samme forskelle. Mens casestudier og studier af udvalgte whistleblowere på den ene side har vist, at det at sige fra over for kritisable handlinger kan have alvorlige følger for sundhed og arbejdsforhold, så har spørgeskemaundersøgelser på den anden side vist, at 90 % af whistleblowerne siger, at der ingenting skete med dem, efter at de offentliggjorde noget, og at mange bliver belønnet. Langt fra alle arbejdstagere oplever altså at blive straffet for at have varslet. Noget tyder på, at det kan være på tide at diskutere mulig lovgivning for at beskytte dem, der siger fra på danske arbejdspladser. Forskellene kan skyldes, at whistleblowerne i de førstnævnte studier mistede jobbet som følge af deres handling, mens de i de sidstnævnte studier har beholdt jobbet. Det kan også være, at whistleblowere inden for og uden for arbejdslivet, som deltager i undersøgelser, ikke uden videre kan sammenlignes. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Også danske sager Whistleblowing er altså en handling, som finder sted, når en ansat oplever fx uetiske handlinger, korruption, vold eller mobning, eller kriminelle handlinger) fra en kollega, en overordnet eller fra en gruppe af kolleger eller ledere. Whistlebloweren forsøger at sætte en stopper for den forkerte adfærd ved at informere andre, som har mulighed for at gøre noget ved det. Ofte lufter whistleblowere deres bekymring internt i organisationen (fx til en overordnet), og hvis det ikke hjælper, så eksternt til fx myndigheder eller medier. Det kan medføre gengældelse eller mobning af den person, som ikke kunne holde mund (Bjørkelo, 2013). I en norsk undersøgelse fra 2003 er whistleblowing blevet angivet som den næsthyppigste grund til mobning. Whistlebloweren isoleres derefter på arbejdspladsen og udstødes helt, hvis det kan lade sig gøre. Den pågældende kan også opleve, at der spredes rygter om ham eller hende som illoyale medarbejdere, således at det kan være svært at finde nyt job. I Danmark har der været sager med læger, sygeplejersker, socialpædagoger og en chef i Beredskabsstyrelsen, som luftede deres bekymringer offentligt og efterfølgende blev fyret eller forflyttet, og hvor de involverede selv mente, at fyringen og forflytningen var begrundet i, hvad havde sagt offentligt. Herhjemme kender vi bedst sagen om Frank Grevil, der kom i fængsel efter at have lækket fortroligt efterretningsmateriale om, at der ikke forelå sikre oplysninger om masseødelæggelsesvåben i Irak. Flere andre sager er også kommet i medierne, fx om ansatte i det danske politi, som ikke tør fortælle om væsentlige forhold, og at flere sygeplejersker frygter konsekvenser fra ledelsen for give besked om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Mange sygeplejersker trues ifølge tidsskriftet Sygeplejersken (nr. 5, 2013) stadig med advarsler, hvis de udtaler sig kritisk om deres arbejdsplads. Noget tyder på, at det kan være på tide at diskutere mulig lovgivning for at beskytte dem, der siger fra på danske arbejdspladser. Der findes komiteer, der undersøger videnskabeligt kritiserbare handlinger, og også en forening, der arbejder for at øge viden om kritisable forhold i Danmark. I de senere år er der blevet etableret whistleblowerordninger i flere store danske virksomheder. Ordningerne giver de ansatte mulighed for anonymt og fortroligt at meddele virksomheden om uetisk adfærd, adfærd i strid med interne eller eksterne regler mv. samt om ulovligheder, som virksomheden eller dens ansatte er involveret i. Norge har som nævnt haft en lov om whistleblowing siden Loven har ikke løst alle problemer, så nu er der sat gang i en evaluering af de norske regler. Men hvad med Danmark? Hvor længe skal danske arbejdstagere vente på lovgivning på området? Referencer Brita Bjørkelo, førsteamanuensis, Politihøgskolen, Oslo Annie Høgh, professor, Københavns Universitet, Institut for psykologi Bjørkelo, B. (2010). Whistleblowing at work: Antecedents and consequences. PhD: Universitetet i Bergen. Bjørkelo, B. (2013). Workplace bullying after whistleblowing: Future research and implications. Journal of Managerial Psychology, 28(3), PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 INDSATS Af Dan Grønbæk Afsar Tilbage til arbejde Der er tale om en indsats med både samfundsmæssige og personlige gevinster. Sidste års store TTA-projekt levede op til sin målsætning og videreføres nu i andet regi. R ettidig omhu er meget mere end et valgsprog for Mærsk. Rettidig omhu er en nøgleforklaring på, hvordan det lader sig gøre at nedbringe fraværet blandt sygedagpengemodtagerne. Det store projekt Tilbage Til Arbejde (TTA), som blev afviklet sidste år, er et godt eksempel på, hvad en investering i at holde arbejdskraften på ret køl kan have af gavnlige effekt for den enkelte og samfundsøkonomien. Projektets overordnede konklusion var, at implementering af TTA-konceptet kan give en positiv effekt på de sygemeldtes sygefraværslængde og selvforsørgelsesgrad og dermed også en positiv økonomi for kommunerne, den offentlige sektor og samfundet. Selv var jeg i projektperioden ansat i TTA-Roskilde. Her opnåede vi, at tre ud af fire af de sygemeldte borgere blev raskmeldt, inden der var gået 52 uger med det resultat, at der kunne ske besparelser på kommunens sygedagpengeområde, og at de berørte borgere fik hjælp til at få det bedre. Politisk set har ikke mindst sparemålene aktualitet, i og med forligspartierne netop nu forhandler om den kommende sygedagpengereform og her blandt andet henter inspiration fra TTA-Roskilde. Tidlige, koordinerede og tværfaglige TTA-indsatsen tilbyder overordnet set borgerne individuelle samtaler, undervisning og træning, der giver indsigt i deres lidelse, og dermed hvad fx en depression eller diskosprolaps er for noget. Desuden får borgerne redskaber til at arbejde med lidelsen og både tid og rum til at forholde sig til den. Den relevante rådgivning, træning og støtte leveres af et tværfagligt team, herunder jobkonsulenter, læger, fysio- og ergoterapeuter, afspændingspædagoger, psykiatere, psykologer og sagsbehandlere, der alle er stillet til rådighed tidligt i sygdomsforløbet, og som arbejder koordineret sammen. Med andre ord en tværfaglig målrettet og professionel hjælp, der løbende er tilpasset det problem, som den enkelte står over for. Dette er unikt inden for det kommunale beskæftigelsesområde. Det er den tidlige og tværfaglige indsats, der har betydelig indflydelse på borgerens sygdomsforløb. Almindelig sagsbehandling er ofte mere besværlig og tidskrævende, når der skal skabes en overensstemmende indsats mellem de forskellige eksterne sundhedsaktører: psykolog, læge, afspændingspædagog m.fl.). Hvis sagsbehandleren skal være koordinator mellem disse parter, bliver det en logistisk udfordring at finde tid til møder, hvor man kan drøfte den fremtidige indsats over for borgerens lidelse. Den løbende, tværfaglige erfaringsdeling er vigtig. Den mindsker risikoen for, at tilbuddene trækkes i forskellige retninger, og øger muligheden for at anlægge et helhedsperspektiv på, hvad der gavner borgeren. Styrer efter samme mål Også den fælles, overordnede retning er vital. Med målet om, at borgeren igen bliver arbejdsdygtig, arbejder vi nemlig ud fra en fælles antagelse om, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er med til at skabe struktur og normalitet i borgerens liv. Arbejde kan være et middel til målet om at få det bedre og det enkle mål gør indsatsen overskuelig og konkret for det tværfaglige team omkring borgeren. Det er ikke sikkert, at dette er borgerens primære dagsorden. I den sygemeldtes verden kan tanker om raskmelding være uoverkommelige. I et psykologisk perspektiv kæmper borgeren med udfordringer, der kan være mere grundlæggende end et spørgsmål om at være i arbejde eller ikke. Problemer som Jeg kan ikke komme op om morgenen ; Jeg glemmer de fleste aftaler, jeg har lavet ; Hvordan kan min kone holde af mig, sådan som jeg er ; Bliver jeg nogen sinde rask igen kan ofte fylde mere end det at være sygemeldt fra arbejde. Når den sygemeldte indgår i TTA-indsatsen, frustrerer det altså nogle. De oplever knap nok at kunne få tingene derhjemme til at hænge sammen. Hvordan skal de så tænke arbejde, deltagelse i forskellige møder, undervisning og træning samt det at møde nye mennesker, de skal forholde sig til? Erfaringerne fra Roskilde viser dog, at uanset om frustra tionen vedrører arbejdsliv eller det at skulle deltage i TTA-indsatsen, så ændres frustration og modstand efter nogle få uger til engagement og mod til at konfrontere sin sygdom. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Projektet videreført TTA-projektet er videreført i Roskilde Kommune efter projektets afslutning og hedder i dag FØNIX en vej tilbage til arbejde. Indsatsen er målrettet mod sygedagpengemodtagere, som vurderes at være i særlig risiko for at blive langtidssygemeldte, og hvor det vurderes, at der skal gøres en større samlet tværfaglig indsats. ILLUSTRATIONER: COLOURBOX Ud over tre psykologer består medarbejderstaben af en leder, fem jobkonsulenter, fire ergo-fysioterapeuter og en administrativ medarbejder. På konsulentbasis er tilknyttet en psykiater og en arbejdsmediciner. Vi bryder isolationen Ved længerevarende sygemelding rives borgeren ud af et dagligt liv med sociale, betydningsfulde, meningsgivende og udfordrende aktiviteter. Aktiviteterne bekræfter os i at være værdifulde. Isolation er en unaturlig situation, som de fleste vil trives dårligt med efter nogen tid, når den opstår ufrivilligt. For personer med psykiske lidelser er der endvidere en tendens til at isolere sig, og dermed forstærke denne unaturlige situation Isolation er altså skidt, idet den fjerner nogle af de bekræftende aktiviteter, men også fordi isolationen i sig selv kan understøtte forestillingen om at være unormal. Uden andre til at udfordre ens tanker skaber isolationen de bedste betingelser for, at borgerens bekymringer om sin lidelse, sin arbejdsplads og sit forhold til omverdenen fastholdes. Når borgeren kommer i kontakt med teamet, lægges der en plan for løbende aktiviteter. Isolationen brydes, og personen undgår at grave sig ind i sin indre verden. Kontakten med TTA-teamet bliver altså i sig selv symptomlindrende. ligeledes bliver bekymringerne realitetstestet i rolige og strukturerede omgivelser, hvor der er faglig støtte. Det fører til en positiv opadgående spiral, hvor personen får større tiltro til sig selv og troen på at kunne varetage et arbejde igen. Kontakt til TTA-projektet ser vi derfor som et første skridt hen mod et mere velfungerende liv. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Rum til vidensdeling og praksis Undervisning og træning giver mening og værdi, fordi det er indrettet, så det sigter mod borgerens aktuelle lidelse. Her gives der viden, øvelser og eksempler på, hvordan borgerens problemer afhjælpes bedst muligt. Mindst lige så vigtigt inddrages der i gruppesammenhæng erfaringer fra de forskellige deltagere, der skaber et autentisk link mellem den teoretiske viden og hverdagslivet. I grupper kan der opnås en anden motivation end den, der opnås ved individuelle samtaler mellem borgeren og den kommunale repræsentant. Pointen er, at kommunale repræsentanter, såsom sagsbehandler, fysioterapeut og læger, der er tilknyttet TTA-indsatsen, ikke er syge, og de eksempler, som de giver på, hvordan teori og praksis hænger sammen, er abstrakte historier. Barrieren, som borgeren først skal krydse, kan derfor være tanker som: Du kan sagtens sige sådan, du er ikke syg ; De eksempler virker ikke på mig, for jeg har det meget dårligt ; Du siger blot sådan, for at jeg skal melde mig rask osv. I gruppesammenhænge, derimod, kan borgeren se og høre andre ligestillede og bliver mødt med historier, der har større autenticitet. Borgeren kan spejle sig i de andre borgere, og vores erfaring er, at borgeren dermed bliver inspireret og motiveret til at arbejde med den nye viden. Det kan nævnes, at samværet med andre ligestillede som oftest bidrager med noget, borgeren ikke kan få ved at gå derhjemme med sin sygdom, nemlig forståelse og erfaringer fra andre ligesindede. Oplevelsen af andre, der har samme problem, er givende. Vi ser eksempler på, Undervisning og træning giver mening og værdi, fordi det er indrettet, så det sigter mod borgerens aktuelle lidelse. hvordan borgeren ikke blot i undervisningen deler erfaringer med hinanden, men også hvordan pauser og fritid bliver brugt sammen til at støtte hinanden. Endvidere bliver anvisningerne og redskaberne til borgeren direkte afprøvet og udøvet. Teori står ikke tilbage som noget, borgeren selv må forsøge at praktisere, men der gives en privat oplevelse med teorien. Et eksempel kunne være borgeren, der efter længerevarende stress har mistet tiltroen til sine færdigheder på arbejdsmarkedet. Her kan et praktikforløb fulgt op af jobkonsulent og psykolog hjælpe borgeren med de ofte negative, forvrængede forestillinger om egen formåen. Den sygemeldte kan have tanker om ikke længere at kunne finde ud af sit arbejde eller at skulle være 100 % klar, for ellers er arbejdspladsen ikke interesseret i vedkommende. Den rigtige vej at gå Vi udgør med andre ord et tværfagligt team, der sammen skaber en helhedsorienteret indsats tilpasset borgerens behov. Vi rådgiver ikke blot om, hvad det er, borgeren har brug for, men faciliterer processer for den berørte person i form af træning, øvelser, refleksion og samtaler med arbejdspladsen. Der er altid faldgruber. Her vil jeg nævne to, som ofte bliver diskuteret ved tilbud som dette. Når de forskellige fagligheder integreres i et system som sygedagpengesystemet, der i høj grad er underlagt politik, bureaukrati og økonomi, vil det tværfaglige personales faglige vurderinger og beslutninger omkring borgeren også kunne påvirkes af dette. Træffes vurderingerne på baggrund af, hvad sygedagpengesystemet bedst trives med, eller opretholdes en faglig forståelse af, hvad der er bedst for borgeren? Skrækscenariet kan være, at borgeren ikke modtager den bedste indsats set fra et sundhedsfagligt perspektiv, men at sygedagpengeloven og de samfundsøkonomiske hensyn vægtes højere. Begge scenarier er mulige. Det, som er afgørende for, at beslutningerne fortsat træffes på baggrund af faglige vurderinger, er, at der løbende skabes bevidsthed og reflek sion om denne udfordring. Det er ikke altid, borgeren får det bedre ved at deltage i TTAindsatsen. Selv i de situationer, hvor borgeren ikke passer ind, mener jeg dog, det er positivt at komme i kontakt med TTA-indsatsen. Kontakten med borgeren åbenbarer, at nogle har sværere lidelser, end hvad vi kan hjælpe med. Det kompetente fagteam har dermed muligheden for at hjælpe videre til rette behandling, hvor personen ellers kunne have gået i længere tid uden den nødvendige hjælp. Projekter som TTA lader til at være den rigtige vej at gå for at hjælpe sygemeldte. Projektet er stadig ungt og har behov for at videreudvikles. Der er dog et potentiale for, at TTA og lignende projekter kan blive et fast integreret tilbud en støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dan Grønbæk Afsar, arbejdspsykolog SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Fra: Thomas Jensen Dato: Oktober 15, :29:54 PM GMT+02:00 Til: Søren Kaspersen!! Indbakken: Offentligt ansvar hvor går grænsen? Ny offentlig virkelighed At opretholde landets høje standarder inden for social og sundhedssektoren, mens budgetter bliver kraftigt beskåret, kræver nye løsninger og nye måder at finde dem på. Derfor introducerer CBS MPA Den første MPA-uddannelse i Danmark, som tager afsæt i den nye offentlige virkelighed. Uddannelsen er Triple Crown akkrediteret og kåret til den 5. bedste MPA-uddannelse i Europa. MPA 2014 vil gøre dig i stand til at skabe det ledelsesrum, hvor du effektivt kan håndtere dine udfordringer. Det betyder maksimal strategisk handlekraft for dig og maksimal merværdi for samfundet. Læs, hvordan MPA 2014 kan løfte din ledelse til et helt nyt niveau, på MPA2014.dk Internationalt top-akkrediteret. Den eneste i Danmark cbs MPA viden, der skaber værdi PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 ASPERGER Af Elisabeth Christensen modelfoto: Colourbox Selv om Aspergers Syndrom er på vej ud som diagnose, er profilen med følelsen af anderledeshed der stadig. Den optræder også hos piger og kvinder. n firkant en kugle SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 D en bedste måde, jeg kan beskrive det på, er, at jeg har fået et dankort ligesom alle andre, men at man har glemt at sende koden til mig. Et langt stykke hen ad vejen har jeg samme forudsætninger som alle andre mennesker, men nogen har glemt at sende en helt simpel information til mig, så jeg ikke forstår, hvordan folk får penge ud af automaten. Fortæller jeg så til nogen, at jeg har en grundlæggende følelse af, at der er et eller andet, jeg ikke forstår, spørger de: Jamen, hvad er det, du ikke forstår? Det ved jeg jo ikke. Jeg har bare en følelse af at stå udenfor og kigge ind på noget, en følelse af, at jeg er en firkant, som skal passe ind i en kugle. Der er et eller andet, som kører skævt Indledningen indgår som citat i en bog om kvinder og piger med asperger, som udkom tidligere i år, og som jeg er medforfatter til. Dorthe, der medvirker i bogen, tilhører den voksende gruppe af kvinder, der som voksne i diagnosen Aspergers Syndrom finder en forklaring på en livslang oplevelse af at fungere anderledes end de fleste. Det kan være en erfaring om at være langt mere stress-sårbar end andre, eller en erfaring om igen og igen at mistolke andres signaler, en erfaring om at blive meget udtrættet af socialt samvær, eller en erfaring af at blive overvældet af omverdenen, og at arbejdet med at overskue, organisere og strukturere dagligdagen sluger al energi. Kendetegnende for mange af de kvinder, der som voksne får stillet diagnosen, er, at de ofte har en historie med problemer som fx angst, udbrændthed, stress, selvskade eller depression. Mange af disse kvinder har også en historie om gennem en årerække at have modtaget behandling hos fx psykologer og psykiatere. Det har ofte været behandling, de har oplevet som gavnlig, men de har alligevel siddet tilbage en oplevelse af, at det bare ikke var nok, eller at det ikke var med til at løse nogle af de helt grundlæggende problemer, de bliver ved med at støde ind i. Mange af de kvinder, der som Dorthe i voksenlivet stifter bekendtskab med diagnosen Aspergers Syndrom, udtrykker en stor overraskelse og lettelse over at finde en diagnose, der netop beskriver de kernevanskeligheder, de kæmper med, men som de måske slet ikke har haft begreber for. Det er de vanskeligheder, der har givet de mange følgesymptomer, som de gennem lang tid har søgt hjælp for i behandlingsverdenen, uden helt at komme nærmere, hvad der lå bag symptomerne. En børnediagnose til voksne Aspergers Syndrom er en af diagnoserne i afdelingen gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og det er dermed en diagno- PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Baggrund Artiklen citerer fra Camilla Rau Petersen og Elisabeth Christensen: Kvinder og piger med asperger, Pressto, Af bogen fremgår det, at danskere har autisme i en af diagnosens former, og at hver fjerde af dem er pige eller kvinde. se, vi i behandlingssystemet har været vant til at overveje hos børn, særligt drenge, og sjældent hos voksne. Diagnosen er dog temmelig ung, og derfor lever en gruppe voksne i dag med profilen, uden at nogen i deres barndomsår har kunnet genkende denne diagnose hos dem. Det er desværre sådan, at karakteristika ved profilen for en voksen kvinde med Aspergers Syndrom ikke står klart i bevidstheden hos mange psykologer og andre behandlere. Rebekka fortæller i samme bog: Min søn fik konstateret Aspergers Syndrom, da han var tre år gammel. Han var et ret klassisk eksempel og blev hurtigt spottet, og jeg kan huske, at da han fik diagnosen, gik jeg rundt og tænkte: Ej, det er jo mig op og ned ad dage Jo mere jeg tænkte over det, jo mere begyndte jeg at se nogle mønstre i mit liv, og særligt i arbejdslivet kunne jeg se, at jeg hele tiden stødte hovedet mod en mur. Jeg begyndte derfor at tale med min psykiater om overvejelserne, men han kendte ikke noget til Aspergers Syndrom: Du er bare ekstremt følsom, blev han ved med at sige. På det tidspunkt havde jeg gået hos ham i over ti år på grund af depres sioner, og han havde gennem hele forløbet haft svært ved at placere mine udfordringer, så jeg besluttede at stoppe hos ham. Han kunne tydeligvis ikke hjælpe mig videre. Jeg begyndte i stedet at tale med min praktiserende læge, men han mente heller ikke, at jeg skulle gøre noget ved overvejelserne. Det ville ikke gøre en forskel for mig at få en diagnose, mente han. Hvorfor Asperger-diagnosen? Kan det ikke være lige så relevant at benytte nogle af diagnoserne fra voksensektionen i diagnosemanualerne, fx personlighedsforstyrrelserne, nu hvor udviklingsforstyrrelsen ses hos en voksen? Mange, der som voksne får stillet diagnosen Aspergers Syndrom, oplever en stor tilfredsstillelse ved at møde en dia gnose, der beskriver deres problemer aktuelt i voksenlivet, og som også beskriver (og har som præmis) vanskeligheder, de har kendt i barndommen. Diagnosen er med til at skabe sammenhæng i livshistorien for den voksne. Mange beskriver en lettelse i selvforståelsesarbejdet, når de gennem diagnosen kan begynde at arbejde med at skille ad, hvad der på den ene side handler om nogle grundlæggende vanskeligheder, de har levet med siden barnsben, og hvad der på den anden side handler om de følgesymptomer, de oplever at have fået efter at have levet et liv med denne tilstand uden at have haft en opmærksomhed på de grundlæggende vanskeligheder. Denne sammenhængende selvforståelse er for mange den bedste medicin. I bogen fortæller Maja: Dengang jeg var lille pige, kaldte jeg det bare for at være mærkelig. For mærkelig var et ord, jeg kendte, som betød anderledes, og for mig var det ikke ment som noget negativt. ( ) Da jeg fik diagnosen, var den bare et nyt navn, som beskrev noget, jeg allerede vidste. Det, der føltes som en kæmpe lettelse, var, at jeg nu vidste, at jeg ikke var den eneste som mig. Når man havde en diagnose for det, måtte det betyde, at der var andre. Det syntes jeg et eller andet sted var meget rart. Asperger-diagnosen forsvinder Diagnosen Aspergers Syndrom eksisterer ikke længere i den nye udgave af DSM, og det samme forventes at ske i den nye ICDmanual, blandt andet fordi diagnosen Aspergers Syndrom har været barnet med det atypiske navn i autismespektrum-klassen. Det betyder, at vi fremover skal forholde os til at kalde det, vi nu kalder for Aspergers Syndrom, for noget med autisme-xxx. Kendetegnende for mange af de kvinder, der som voksne får stillet diagnosen, er, at de ofte har en historie med problemer som fx angst, udbrændthed, stress, selvskade eller depression. Det er med en del vemod, at mange både professionelle og diagnosticerede forbereder sig på at tage afsked med diagnosen, der først nu er ved at vinde fodfæste på voksenområdet. For mange voksne med diagnosen bliver det et udfordrende identitetsarbejde at skulle forholde sig til at have en diagnose med ordlyden autisme-xxx, om end Aspergers Syndrom altid har været en diagnose på autismespektrummet. Et håb kan være, at diagnosens udfasning og de nye diagnosenavnes indtræden kan være med til at give en bevægelse i den professionelle behandlerverden, der kan skabe opmærksomhed på profilen bag diagnosen Aspergers syndrom og på de voksne, der i disse år får diagnosen. Der er mange behov, som kan mødes endnu bedre, hvis vi professionelle, særligt på voksenområdet, tilegner os mere viden. Elisabeth Christensen, autoriseret psykolog SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME RessourceDanmark V eje til RessourceDanmark, udgivet af tænketanken Mandag Morgen, illustrerer tidens tendenser. Samme tilgang ligger bag regeringens sociale 2020-mål: Alle skal med. Der er nyttige enkeltbeskrivelser, gode initiativer og konkrete målsætninger, så det kan afklares, om målene nås. Det er prisværdigt. Men det er tidstypisk, at der ingen af stederne står noget om stigende social ulighed, eller hvordan inklusion i mange kommuner også er blevet en spareøvelse, fordi kommunerne bliver økonomisk presset af statslige lofter og udgifter pålagt kommunernes budget. Et ressourcesyn bliver præsenteret som modvægt til et mangelsyn. Også jeg er optaget af et fokus på ressourcer. Risikoen er blot, at vi havner i rigtigt og forkert og i det, der kommer til at fremstå alt for reduceret. Fra mit perspektiv er det den største alvor, der inviterer til de mest omfattende udviklingsprocesser: Børn og unge henvist til psykolog eller psykiater er spejlbilleder på alvoren, fanget i oplevelsen af individuel utilstrækkelighed. Eller hvad med dem, der falder igennem de kommende krav om adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne? Eller dem, der falder ud af dagpengesystemet? De skal tage sig sammen for at komme med, de skal gøre sig mere umage nu når de ved, at der er kommet grænser for velfærdssamfundets ydelser. Danmark skal klare sig godt i den internationale konkurrence, alle skal gerne bidrage. Eller som et par unge sagde til mig: Man skal hele tiden i gang med at forberede sig til de næste stadier i sit liv. Jeg har forhørt mig om, hvad de nye adgangsbegrænsninger til erhvervsuddannelserne betyder for dem, der ikke kommer ind. Indtrykket er, at fokus på faglige kompetencer og arbejdsmarkedsparathed bliver medskaber af sit eget problem. Selve tendensen til, at social uorden bliver forstået som individuel uorden, gør, at alvoren ikke åbner tilstrækkeligt for nytænkning om dem, der ikke bare passer ind. Produktionsskoler og Særligt Tilrettelagt Uddannelse skal samle de unge op, men samtidig skæres budgetterne og selve opsamlingen får ry som taberskoler i et voksende hierarkisk system. Ikke alle skal gå samme vej Samfundet skal være nysgerrig efter at forstå, hvad dette frafald også kalder på, så at det ikke blot bliver et individuelt problem. Det kalder på et anderledes samarbejde med de udsatte familier, på ændringer i oplevelsen af afmagt blandt de voksne omkring børn og unge, på dynamikken mellem drenge og piger i et feminint præget uddannelsessystem. Ikke mindst kalder det på, hvordan det at passe ind kan blive erstattet af, at ikke alle skal gå den samme vej. I et sådant perspektiv bliver produktionsskoler ikke taberskoler, men gode pladser at stå på på et tidspunkt, hvor der kan være brug for at stå mere fast. Vi må få øje på, hvad alvoren inviterer til, så at det, der opstår, kan blive tilstrækkelig forskelligt fra det, der har været. Nytænkning bygger på, at nogle mennesker på nogle tidspunkter ikke blot går eller skal gå den vej, andre definerer som den rigtige. Lærdom opstår, når vi andre også tør gå med. Når vi tør udfordre konstruktioner, der lægger op til, at mennesker blot skal tage sig sammen. Når vi inviterer andre ind i det, der kan åbne for nyorientering, væk fra dem-og-os. Når vi husker på, at vi som faggrupper er med til på et samfundsmæssigt plan at definere, om problemer blot skal tillægges individet. Når vi beslutter os for at ville udfordre det individuelle problemfokus. Eller som jeg forleden dag spurgte en familie om, hvor pigen havde været indlagt og set som styret af anoreksi: Hvad er I hver især og sammen i gang med at lære af hele denne proces? Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 UDDANNELSE Af Kim Østrøm Tilfører psykiatrien Specialpsykologer kan supplere den traditionelle tænkning i psykiatrien. Tag ansvar og vis, hvad du dur til, lyder opfordringen fra to af dem, der er under uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien. F ire års ansættelse i psykiatrien i Region Midtjylland har givet psykolog Linette Frølich Møller så stor interesse for psykiatrien, at videreuddannelsen til specialpsykolog i børneog ungdomspsykiatri sådan set lå lige for. I september 2012 tog hun derfor springet og begyndte på uddannelsen til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. - Men det var da med nogle sommerfugle i maven, at jeg sagde min faste stilling op for at begynde på det første hold på en helt ny uddannelse, som jeg ikke vidste, hvad ville føre til, siger hun. Arkivfoto SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 ny tækning Efter et år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov har hun ikke fortrudt sin beslutning. - Jeg er så glad for det, for kombinationen af praksis og teori og for det fællesskab, der opstår med de andre uddannelsessøgende psykologer rundt om i landet, lyder det med overbevisning. Efter hendes mening har psykologer meget at bidrage med i det psykiatriske behandlingssystem: - Den psykologiske tænkning og de psykologiske arbejdsmetoder er essentielle for psykiatrien og et meget vigtigt supplement til den diagnostiske tænkning. Og mit håb og min personlige oplevelse er da også, at vi som specialpsykologer kan være med til at sikre, at også psykologers bud på en psykiatri af høj kvalitet bliver hørt. Til gengæld er Linette Frølich Møller en anelse bekymret for jobmulighederne efter uddannelsen, idet der lige nu er stor forskel på, hvor langt regionerne er kommet med dimensionering og implementering af specialpsykologerne i psykiatrien. Derfor mener hun, at det for den enkelte psykolog giver mening at tænke på, at Om uddannelsen til specialpsykolog Specialpsykologuddannelsen er en uddannelsesmulighed for autoriserede psykologer, som ønsker at specialisere sig inden for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Uddannelsen er fireårig og består af et etårigt introforløb og et treårigt hoveduddannelsesforløb, hvor den studerende får klinisk erfaring fra flere forskellige afsnit samtidig med vedkommende følger kurser, med mulighed for at erhverve sig en bred praktisk og teoretisk psykiatrisk erfaring. Uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem og Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen på baggrund af et ønske om at løfte kvaliteten i arbejdet i psykiatrien og sikre en løsning af de flaskehalsproblemer, som begge psykiatriområder har lidt under gennem mange år. Netop forankringen i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser adskiller uddannelsen fra Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser, idet den er en egentlig kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse for psykologer. Ud over Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har også Dansk Psykolog Forening og de to faglige selskaber Selskab for Psykopatologi Børn og Unge og Selskab for Psykologisk Psykiatri været involveret i arbejdet med uddannelsen, og de er fortsat alle involverede i at sikre uddannelsen organisatorisk og fagligt. På voksenpsykiatriområdet startede de første 20 uddannelsessøgende psykologer i december I december startede 25, og der slås 30 stillinger op til besættelse i december På børne- og ungeområdet startede de første 15 uddannelsessøgende psykologer 1. september 2012, og nye 15 forløb startede igen 1. september I alt 62 psykologer har fået titel af specialpsykolog uden om de ordinære uddannelsesforløb, fordi deres erfaringer ækvivalerer uddannelsens indhold. Og et antal har søgt merit og er i gang med at færdiggøre meritkurser. Der er på landplan indtil videre kun ganske været opslået ganske få specialpsykologstillinger men alle regioner arbejder med en form for dimensionering og plan for implementering af specialpsykologerne i psykiatrien. Læs mere på PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 Linette Frølich Møller Lisbeth Böttzauw Mit håb og min personlige oplevelse er at vi kan være med til at sikre, at også psykologers bud på en psykiatri af høj kvalitet bliver hørt. de i det daglige må gøre sig umage med at vise, hvad specialpsykologer kan bidrage med. - Jeg tror på, at hvis vi gør en så god figur som muligt, så skal ledelserne nok få øjnene op for det, vi har at tilbyde. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi med denne uddannelse i bagagen kan åbne nye døre. Ny rolle for psykologer I Region Hovedstaden har Lisbeth Böttzauw siden december 2011 været under uddannelse til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Hvidovre. Også hun har taget springet fra en fast stilling fire års ansættelse i psykiatrien i Region Hovedstaden og hun var ikke i tvivl om, at psykiatrien var den vej, hun ville forfølge. - Det har hele tiden været kombinationen af psykopatologi og terapi, der har haft min interesse. Derfor passer denne uddannelse, der på samme tid giver mig en masse viden om psykiatri og udvikler mine terapeutiske færdigheder, godt til mig. Grundlæggende er det en styrkelse af faget, og når Sundhedsstyrelsen samtidig står bag uddannelsen, så var det ret naturligt for mig at følge det spor. Desuden mener jeg, at vi psykologer bør tage et større medansvar for at præge og udvikle psykiatrien i en mere holistisk retning, siger hun. Lisbeth Böttzauw fremhæver den udvidede rolle og det større ansvar, der følger med: - Med denne uddannelse bliver vi mere end patienternes advokat. Vi får et medansvar for helheden i den psykiatriske behandling, og det er en ny rolle, som vi skal være parate til at påtage os, og som også de andre faggrupper skal vænne sig til. Personligt er jeg blevet positivt modtaget på afdelingerne, hvor især de yngre læger er oplært med, at psykologer kan bidrage på et fagligt kvalificeret niveau på andre områder end de traditionelle. Så ændringer i vores opgaver er en udfordring for os som psykologer og en udfordring for de øvrige faggrupper i psykiatrien. Høj kvalitet i undervisningen Begge fremhæver de det høje niveau blandt underviserne en blanding af psykologer og psykiatere på uddannelsen samt vigtigheden af det unikke faglige fællesskab med de andre studerende. - Jeg kan ikke undvære den indbyrdes sparring, som vi har etableret. Vi har desuden etableret erfagrupper, så vi kan udveksle erfaringer og rådføre os med hinanden undervejs i forløbet. Tingene fungerer jo forskelligt i regionerne, så det er interessant at høre om og lære af de udfordringer, mine medstuderende møder, siger Lisbeth Böttzauw. Linette Frølich Møller er meget opmærksom på det store stykke arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelsen og ønsker at give noget tilbage. Hun er blevet valgt ind i styrelsen for Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge, og på længere sigt finder hun det naturligt at påtage sig en vejlederrolle for på den måde at give sine erfaringer videre til kommende uddannelsessøgende specialpsykologer. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 INNOVATION Mindfulness til alle Psykolog og iværksætter skaber innovation med sin nye app, imindfullnes. Den kan anvendes af alle og understøtter terapeutisk praksis. J eppe Budde er klinisk psykolog og har med udgangspunkt i sin psykologiske viden og terapeutiske erfaring udviklet en mindfulness mediations app, imindfullness. Ideen til app en opstod via hans arbejde i Dialog mod Vold i Århus, hvor mindfulness meditation bliver anvendt som et element i gruppebehandlingen. En af deltagerne fortalte efter en sommerferie, at han havde holdt sin mindfulnespraksis ved lige siden sidst, fordi han havde downloadet en engelsksproget app, som han kunne bruge til at meditere med. - Jeg undersøgte sagen og fandt et behov for en dansk app. Derefter gik tingene egentlig slag i slag. Sammen med en udvikler fra virksomheden ideal Development fandt jeg frem til en forretningsmodel, design og indhold i app en. Jeg stod primært for det indholdsmæssige, mens de tog sig af designet og det tekniske. Jeppe Budde peger på det oplagte i, at psykologer i højere grad kommer til at medtænke og benytte sig af de muligheder, der ligger inden for det informationsteknologiske område fremover måske især som elementer, der kan understøtte og forstærke effekten af de terapeutiske samtaler. - Primært handler det om at de nye generationer er ved at etablere livspraksisser, hvor det virtuelle er flettet ind i langt højere og mere sofistikeret grad, end vi har været vant til tidligere. Derfor må de systemer, som skal understøtte og udvikle deres livspraksis, også integrere disse elementer. foto: COLOURBOX Vil ikke ind i gråzonen imindfulness kan afspille lydfiler, såkaldte guidede meditationer, hvor Jeppe Budde instruerer i forskellige grundlæggende mindfulnessøvelser. Derudover indeholder den funktioner til at aflæse statistik på, hvor ofte man anvender app en, påmindelsesfunktioner samt informerende tekster om mindfulness og de indtalte øvelser. - App en er lavet, så alle skal kunne bruge den, uanset deres kendskab til meditation og mindfulness. Dette har vi forsøgt at sikre ved at lave en introduktionsguide og ved at holde instruktionerne i de guidede øvelser så enkle og let tilgængelige som muligt. Men kan psykologen nu helt udskiftes med en app på en smartphone? Hertil oplyser Jeppe Budde, at han har i sin app lagt vægt på, at det ikke er en terapi-app, dvs. at den ikke kan bruges som erstatning for psykoterapeutisk behandling. Siden app en udkom, har han fået en del henvendelser omkring ønsker om mere problem- eller symptomspecifikke øvelser/guides. - Dette har jeg konsekvent afvist, netop for ikke at ryge ind i den gråzone, hvor app en bliver brugt som selvhjælp/-medici nering i stedet for nødvendig behandling. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DEBATMØDER Fanget i nettet Markedet for psykologydelser er under en glidende forandring, hvad der skaber pres på både økonomi og faglighed. Psykologforeningen har afholdt debatmøder for at kortlægge problemstillingen. O rdet har som udgangspunkt gode konnotationer i sig: forsikring. Så bliver der passet på os, vi er i sikkerhed. Det samme med ordet netværk, der har gevaldig vind i sejlene. Netværk er sammenhold, at netværke er at dyrke de fælles interesser og dermed stå stærkere. Det lyder rart. I mange privatpraktiserende psykologers tilværelse indgår forsikringsselskaber og netværk imidlertid på en helt anden måde. Og i stærkt stigende omfang, viser erfaringen fra de senere år. Både rart og ikke-rart. På den ene side, den rare, øger de mange private sundhedsforsikringer behovet for psykologydelser, hvad der forretningsmæssigt er et gode. På den anden side, den mindre rare, skaber professionaliseringen gedigne udfordringer for psykologerne, hvoraf nogle ser forsikringsselskaber og netværk som omveje til klienten og i visse tilfælde deciderede modstandere. Kunden er i en sådan sammenhæng ikke længere den person, de har siddende i terapirummet, men det forsikringsselskab eller det netværk, psykologen arbejder for. Det er, Hent vejledningen for at sætte det på spidsen, en kunde, som ikke tænker i selv at få det bedre, men i at få leveret en ydelse billigst muligt. Forretningsmodellen i det hele taget og presset på økonomien har affødt debatter i faggruppen og henvendelser både til Selvstændige Psykologers Sektion og Psykologforeningens sekretariat: Skal vi finde os i at arbejde på fagligt stadig ringere vilkår? Skal vi acceptere at levere psykologarbejde for en timebetaling, vi ikke kan leve af? Kvalitet og vilkår Midt i september havde Psykologforeningen derfor indbudt til møder i henholdsvis København og Århus. Ideen var at orientere om, hvad foreningen har gjort på baggrund af de mange medlemshenvendelser, at beskrive de juridiske rammer og endelig at give lejlighed til drøftelser og debat om retningen for det videre arbejde. Kort opsummeret har sektionen og foreningen haft emnet på dagsordenen i to år nu med afsæt i en temadag i 2011, som førte til nedsættelsen af en arbejdsgruppe. Fra arbejdsgruppens hånd har der siden foråret Den omtalte Vejledning for selvstændige findes på > Publikationer. Teksten beskriver bedste praksis, når man som liberal psykolog samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. ligget en vejledning på foreningens hjemmeside Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk (maj 2013). Foreningen har også haft drøftelser med Danske Regioner og har gennem pressen bidraget til at synliggøre nogle af dilemmaerne på området. Som de to møder afslørede, er der forskellige holdninger til, hvad forsikringsselskaber og netværk betyder for kvalitet og vilkår i deres arbejde. Holder vi os til problemerne, der fyldte mest, blev det eksempelvis påpeget, at honorarer blev fastsat ensidigt af modparten og til stadighed lavere og lavere. At mange oplever at blive presset til at give færre terapitimer, end klienterne reelt har brug for. At tavshedspligten overtrædes, fordi psykologen skal afrapportere over for selskab eller netværk. Og at psykologerne bliver splittet som faggruppe, når den mest nøjsomme psykolog får opgaven. Mellem to punkter Juraen står i vejen for en løsning på problemet med psykologer, der underbyder hinanden. Konkurrencelovens 6 gør det forbudt at begrænse konkurrencen, og Psykologforeningen har ingen muligheder for fx at genskabe tidligere tiders vejledende priser. Er det en kollektiv svaghed, som nogle mente? At huslejen skal betales, og at den lavest bydende måske nok får opgaven, men også er på en glidebane hen mod det punkt, hvor arbejde og økonomi ikke længere hænger sammen. Eller er det en påmindelse om, at man som liberalt udøvende psykolog må forstå, at man er en del af et marked, sådan SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser Sagsnr. 11-0115 - - 28.01.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø

Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Temadag om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Formål: Manglende indflydelse på arbejdet, store krav til arbejdet, manglende krav til arbejdet, usikre krav til arbejdet, skiftende omgivelser, tidspres,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere