Sig frem! Tilbage til arbejde. Forsikring og netværk. Utilpasset

Transkript

1 4. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 16 Sig frem! Ytringsfrihed, etik og samfundshensyn tæller til gunst for whistlebloweren. Men åbenheden kan koste. Side 4 Tilbage til arbejde Drivkraften er sparede offentlige kroner, men TTA-projektet bidrager til menneskelig trivsel. SIDE 8 Utilpasset Følelsen af ikke at passe ind er en markant del af profilen for personer med Aspergers Syndrom. SIDE 12 Forsikring og netværk Forsikringspolicen gør undertiden mødet mellem klient og psykolog til en broget relation. SIDE 20

2 4. oktober årgang Dansk Psykolog Forening Drivkraften er sparede offentlige kroner, men TTA-projektet bidrager til menneskelig trivsel. SIDE 8 Følelsen af ikke at passe ind er en markant del af profilen for personer med Aspergers Syndrom. SIDE Ytringsfrihed, etik og samfundshensyn tæller til gunst for whistlebloweren. Men åbenheden kan koste. SIDE 4 Forsikringspolicen gør undertiden mødet mellem klient og psykolog til en broget relation. SIDE 20 LEDER Uanset om regningen betales over policen eller skatten, skal kvalitet, jura og etik være i orden. Lige nu halter det mange steder.tilbage til arbejde Utilpasset Sig frem! Forsikring og netværk Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Informeret samtykke P sykologhjælp er i stigende grad en del af danskernes forsikringspolice, og mange arbejdsgivere tilbyder private sundhedsforsikringer eller abonnerer på psykologsamtaler til medarbejdere, der har været udsat for belastende hændelser. Udviklingen betyder, at klienter i stigende grad kommer til psykologen via et forsikringsselskab og det netværk, selskabet har hyret til at formidle kontakten til en kvalificeret psykolog. De forsikringsfinansierede psykologydelser rummer samfundsmæssige dilemmaer hvad blev der fx af tanken om lighed i sundhed? men rummer også åbenbare problemer i form af alt for dårlige vilkår for de psykologer, der er tilknyttet netværkene. Dette presser igen kvaliteten af den hjælp, klienten får. Det skal der gøres noget ved, og foreningen er i gang, som du kan få et indtryk af andetsteds i dette Psykolog Nyt. Noget af det første, vi nu gør, er at tale med netværkene om den måde, hvorpå de beder psykologerne om at melde tilbage om forløbet og klientens udbytte. Mange netværk overholder nemlig ikke sundhedslovens krav til patientsamtykke. Måske fordi de ikke kender den lov, som regulerer private psykologers virksomhed, eller fordi de helst ser, at klienten ikke kender til, at psykologtimer, de har ret til, bevilges lidt ad gangen efter anmodning fra psykologen. Forsikringsselskaber og netværk henholder sig typisk men lovstridigt! til den opfattelse, at samtykket er klaret med en standardformulering i forsikringsvilkårene om indhentning af lægelige oplysninger. Her åbenbarer de en helt utilstrækkelig viden om reglerne i sundhedsloven, som regulerer praktiserende psykologers virksomhed. Loven siger udtrykkeligt, at det informerede samtykke skal angive, ikke blot til hvem oplysninger videregives, men også hvilke oplysninger og til hvilket formål. Samtykket er gyldigt i et år. Brugen af psykologydelser i denne form er en virkelighed, som ikke forsvinder. Men pletterne på denne virkelighed skal der gøres noget ved. Uanset om regningen betales over policen eller skatten, skal kvalitet, jura og etik være i orden. Lige nu halter det mange steder. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , [email protected] Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 21/10 8/ /11 22/ /11 6/12 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 Du REDAKTIONELT passer på mennesker i krise Når vi mennesker er i en personlig eller arbejdsmæssig krise, passer du på os. Du hjælper os til at håndtere problemer, der er svære at overskue. Det ligger i din uddannelse som psykolog. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke kun, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for dit arbejde. Den forskel vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke kun beskrives i en police. Det handler om holdninger, og måden vi arbejder på. I Runa Forsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på runa.dk/psykolog eller ring JUNI 2013 JUNI 2013 JUNI 2013 Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om hus og ulykkesforsikringer. Se runa.dk/taenkpenge 2013 AUG 2013 AUG 2013 AUG 2013 Kontakt os for et tilbud Vi passer på dig RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

4 WHISTLEBLOWING Af Brita Bjørkelo og Annie Høgh At blæse i fløjte Fænomenet fylder mere og mere i offentlig bevidsthed. Nogle reagerer på viden om uetiske eller direkte ulovlige forhold i deres organisation og føler sig tvunget til at dele denne viden. O rdet betyder som bekendt at blæse i en fløjte, men whistleblowing bruges stadig hyppigere i overført betydning om det at lufte sine bekymringer enten inde i organisationen eller offentligt. Det finder sted, når en ansat har været vidne til ulovlige, uetiske eller uretmæssige handlinger på arbejdspladsen og derefter fortæller om det til personer eller instanser, som har mulighed for at ændre på forholdet. Whistleblowing voksede frem som en forskningstradition i USA i 1970 erne. På baggrund af erfaringer med de ubehageligheder, en whistleblower kunne blive mødt med, vedtog man i USA loven Whistleblowing Protection Act sidst i 1980 erne. Senere kom Sarbanes Oxley Act (SOX) efter Enron-skan dalen. SOX omhandler blandt andet betydningen af whistle blowing for at afdække kritisable handlinger og retten til ikke at blive straffet for at sige fra. I Danmark har en række enkeltsager fået en del opmærksomhed gennem årene, men whistleblowing er ikke gjort til en rettighed og heller ikke beskyttet ved lov. Også i Norge blev man på et tidspunkt bevidst om de konsekvenser, whistleblowere kunne blive udsat for, og derfor er retten til at sige fra over for kritisable forhold og beskyttelse mod repressalier fra 2005 blevet indlemmet i den norske reviderede arbejdsmiljølov (Bjørkelo, 2010). Desuden er alle norske virksomheder blevet opfordret til at inkludere whistleblowing-rutiner i det systematiske sundheds-, miljø og sikkerhedsarbejde. I Danmark har en række enkeltsager fået en del opmærksomhed gennem årene, men whistleblowing er ikke gjort til en rettighed og heller ikke beskyttet ved lov. Det bliver oftest omtalt som sladder, og den der står frem og fortæller om kritisable forhold, bliver kaldt sladrehank eller angiver. Ifølge organisationen Transparency International er det meget sigende for den danske indstilling, at whistlebloweren ses i et negativt lys i stedet for som et menneske, der bidrager med noget positivt. Hvad whistleblowing er De første amerikanske whistleblowere sagde fra om meget alvorlige episoder, hvor organisationer og produktionsvirksomheder satte profit over forbrugersikkerhed som fx i Ford Pinto-sagen. Her forsøgte en senioringeniør at stoppe biler produceret af Ford i at nå markedet, fordi han vidste, at de på grund af en produktionsfejl kunne resultere i dødsfald blandt brugerne. Af andre amerikanske sager kan nævnes sagen om forskeren Jeffrey Wigand, som oplyste om tobaks afhængighedsskabende virkning på forbrugerne. Wigands oplevelser blev senere filmatiseret i The Insider. Det ser ud til, at temaet om personer, der har forsøgt at gøre noget ved kritisable forhold i virksomheden, frister filmskabere. Film som Marie og Serpico er eksempler. Den første handler om Marie Fajardo Ragghianti, som fortalte om korruption i fængselsvæsenet i Tennessee, den anden om Frank Serpico, der afslørede korruption i politiet i New York. Whistleblowing defineres på forskellige måder. Nogle mener, at det ikke handler om whistleblowing, når man siger fra over for uret, som bliver begået mod én selv, andre mener, at det kun er SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 PSYKOLOG NYT NR SIDE 5 fotos: scanpix

6 Alternativ udgave Artiklen er en redigeret udgave af en forskningsartikel. Læsere, der ønsker at modtage den oprindelige udgave med noteapparat og fyldige referencer, kan rekvirere denne pr. mail til Skriv Whistleblowing i emnefeltet. dem, der bliver straffet, som er whistleblowere. Den norske arbejdsmiljølov begrænser whistleblowing til at handle om dem, som har varslet på en varsom måde og taget hensyn til de involverede parter. De fleste internationale empiriske undersøgelser har indtil nu benyttet en definition af whistle blowing som en situation, hvor tidligere eller nuværende organisationsmedlemmer har været vidne til ulovlige, uetiske eller kritisable handlinger eller forhold på arbejdspladsen og fortæller om dette til personer eller instanser, som har mulighed for at ændre på forholdene. I USA ved man fra en undersøgelse noget om de forskellige forhold, whistleblowere siger fra over for. Fx uretmæssige eller dårlige prioriteringer (44 %), diskrimination (13 %), dårlig ledelse (11 %), tyveri (10 %), brud på sikkerhedsbestemmelser (8 %), seksuel chikane (8 %) og alvorlige lovbrud. I en række norske whistleblowerundersøgelser har man afdækket, at nogle af de hyppigst rapporterede handlinger er: Kritisable arbejdsindsatser (33 %), inkompetent eller destruktiv ledelse (25-65 % afhængig af undersøgelse), arbejdsmiljørelaterede forhold (80 %), brud på instrukser for sikkerhed, vedligehold og hygiejne (46 %), respektløs optræden ovenfor brugere/kunder (17 %). Der kan være konsekvenser Når det handler om, hvilke reaktioner arbejdstagere oplever efter whistleblowing, afhænger resultaterne af, hvilke personer der undersøges. Casestudier, observationsstudier og rapporter fra klinisk praksis og spørgeundersøgelser har dokumenteret, at whistleblowere kan blive udsat for meget alvorlige repressalier. Ydermere kan whistleblowing medføre personlige, økonomiske og familiære problemer for whistlebloweren selv. Spørgeskemaundersøgelser blandt et bredt udsnit af amerikanske arbejdstagere dokumenterer dog, at whistleblowere også modtager positive reaktioner som fx belønning, øget jobtrivsel og en blanding af positive og negative reaktioner. Norske studier har delvis vist samme forskelle. Mens casestudier og studier af udvalgte whistleblowere på den ene side har vist, at det at sige fra over for kritisable handlinger kan have alvorlige følger for sundhed og arbejdsforhold, så har spørgeskemaundersøgelser på den anden side vist, at 90 % af whistleblowerne siger, at der ingenting skete med dem, efter at de offentliggjorde noget, og at mange bliver belønnet. Langt fra alle arbejdstagere oplever altså at blive straffet for at have varslet. Noget tyder på, at det kan være på tide at diskutere mulig lovgivning for at beskytte dem, der siger fra på danske arbejdspladser. Forskellene kan skyldes, at whistleblowerne i de førstnævnte studier mistede jobbet som følge af deres handling, mens de i de sidstnævnte studier har beholdt jobbet. Det kan også være, at whistleblowere inden for og uden for arbejdslivet, som deltager i undersøgelser, ikke uden videre kan sammenlignes. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Også danske sager Whistleblowing er altså en handling, som finder sted, når en ansat oplever fx uetiske handlinger, korruption, vold eller mobning, eller kriminelle handlinger) fra en kollega, en overordnet eller fra en gruppe af kolleger eller ledere. Whistlebloweren forsøger at sætte en stopper for den forkerte adfærd ved at informere andre, som har mulighed for at gøre noget ved det. Ofte lufter whistleblowere deres bekymring internt i organisationen (fx til en overordnet), og hvis det ikke hjælper, så eksternt til fx myndigheder eller medier. Det kan medføre gengældelse eller mobning af den person, som ikke kunne holde mund (Bjørkelo, 2013). I en norsk undersøgelse fra 2003 er whistleblowing blevet angivet som den næsthyppigste grund til mobning. Whistlebloweren isoleres derefter på arbejdspladsen og udstødes helt, hvis det kan lade sig gøre. Den pågældende kan også opleve, at der spredes rygter om ham eller hende som illoyale medarbejdere, således at det kan være svært at finde nyt job. I Danmark har der været sager med læger, sygeplejersker, socialpædagoger og en chef i Beredskabsstyrelsen, som luftede deres bekymringer offentligt og efterfølgende blev fyret eller forflyttet, og hvor de involverede selv mente, at fyringen og forflytningen var begrundet i, hvad havde sagt offentligt. Herhjemme kender vi bedst sagen om Frank Grevil, der kom i fængsel efter at have lækket fortroligt efterretningsmateriale om, at der ikke forelå sikre oplysninger om masseødelæggelsesvåben i Irak. Flere andre sager er også kommet i medierne, fx om ansatte i det danske politi, som ikke tør fortælle om væsentlige forhold, og at flere sygeplejersker frygter konsekvenser fra ledelsen for give besked om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Mange sygeplejersker trues ifølge tidsskriftet Sygeplejersken (nr. 5, 2013) stadig med advarsler, hvis de udtaler sig kritisk om deres arbejdsplads. Noget tyder på, at det kan være på tide at diskutere mulig lovgivning for at beskytte dem, der siger fra på danske arbejdspladser. Der findes komiteer, der undersøger videnskabeligt kritiserbare handlinger, og også en forening, der arbejder for at øge viden om kritisable forhold i Danmark. I de senere år er der blevet etableret whistleblowerordninger i flere store danske virksomheder. Ordningerne giver de ansatte mulighed for anonymt og fortroligt at meddele virksomheden om uetisk adfærd, adfærd i strid med interne eller eksterne regler mv. samt om ulovligheder, som virksomheden eller dens ansatte er involveret i. Norge har som nævnt haft en lov om whistleblowing siden Loven har ikke løst alle problemer, så nu er der sat gang i en evaluering af de norske regler. Men hvad med Danmark? Hvor længe skal danske arbejdstagere vente på lovgivning på området? Referencer Brita Bjørkelo, førsteamanuensis, Politihøgskolen, Oslo Annie Høgh, professor, Københavns Universitet, Institut for psykologi Bjørkelo, B. (2010). Whistleblowing at work: Antecedents and consequences. PhD: Universitetet i Bergen. Bjørkelo, B. (2013). Workplace bullying after whistleblowing: Future research and implications. Journal of Managerial Psychology, 28(3), PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 INDSATS Af Dan Grønbæk Afsar Tilbage til arbejde Der er tale om en indsats med både samfundsmæssige og personlige gevinster. Sidste års store TTA-projekt levede op til sin målsætning og videreføres nu i andet regi. R ettidig omhu er meget mere end et valgsprog for Mærsk. Rettidig omhu er en nøgleforklaring på, hvordan det lader sig gøre at nedbringe fraværet blandt sygedagpengemodtagerne. Det store projekt Tilbage Til Arbejde (TTA), som blev afviklet sidste år, er et godt eksempel på, hvad en investering i at holde arbejdskraften på ret køl kan have af gavnlige effekt for den enkelte og samfundsøkonomien. Projektets overordnede konklusion var, at implementering af TTA-konceptet kan give en positiv effekt på de sygemeldtes sygefraværslængde og selvforsørgelsesgrad og dermed også en positiv økonomi for kommunerne, den offentlige sektor og samfundet. Selv var jeg i projektperioden ansat i TTA-Roskilde. Her opnåede vi, at tre ud af fire af de sygemeldte borgere blev raskmeldt, inden der var gået 52 uger med det resultat, at der kunne ske besparelser på kommunens sygedagpengeområde, og at de berørte borgere fik hjælp til at få det bedre. Politisk set har ikke mindst sparemålene aktualitet, i og med forligspartierne netop nu forhandler om den kommende sygedagpengereform og her blandt andet henter inspiration fra TTA-Roskilde. Tidlige, koordinerede og tværfaglige TTA-indsatsen tilbyder overordnet set borgerne individuelle samtaler, undervisning og træning, der giver indsigt i deres lidelse, og dermed hvad fx en depression eller diskosprolaps er for noget. Desuden får borgerne redskaber til at arbejde med lidelsen og både tid og rum til at forholde sig til den. Den relevante rådgivning, træning og støtte leveres af et tværfagligt team, herunder jobkonsulenter, læger, fysio- og ergoterapeuter, afspændingspædagoger, psykiatere, psykologer og sagsbehandlere, der alle er stillet til rådighed tidligt i sygdomsforløbet, og som arbejder koordineret sammen. Med andre ord en tværfaglig målrettet og professionel hjælp, der løbende er tilpasset det problem, som den enkelte står over for. Dette er unikt inden for det kommunale beskæftigelsesområde. Det er den tidlige og tværfaglige indsats, der har betydelig indflydelse på borgerens sygdomsforløb. Almindelig sagsbehandling er ofte mere besværlig og tidskrævende, når der skal skabes en overensstemmende indsats mellem de forskellige eksterne sundhedsaktører: psykolog, læge, afspændingspædagog m.fl.). Hvis sagsbehandleren skal være koordinator mellem disse parter, bliver det en logistisk udfordring at finde tid til møder, hvor man kan drøfte den fremtidige indsats over for borgerens lidelse. Den løbende, tværfaglige erfaringsdeling er vigtig. Den mindsker risikoen for, at tilbuddene trækkes i forskellige retninger, og øger muligheden for at anlægge et helhedsperspektiv på, hvad der gavner borgeren. Styrer efter samme mål Også den fælles, overordnede retning er vital. Med målet om, at borgeren igen bliver arbejdsdygtig, arbejder vi nemlig ud fra en fælles antagelse om, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er med til at skabe struktur og normalitet i borgerens liv. Arbejde kan være et middel til målet om at få det bedre og det enkle mål gør indsatsen overskuelig og konkret for det tværfaglige team omkring borgeren. Det er ikke sikkert, at dette er borgerens primære dagsorden. I den sygemeldtes verden kan tanker om raskmelding være uoverkommelige. I et psykologisk perspektiv kæmper borgeren med udfordringer, der kan være mere grundlæggende end et spørgsmål om at være i arbejde eller ikke. Problemer som Jeg kan ikke komme op om morgenen ; Jeg glemmer de fleste aftaler, jeg har lavet ; Hvordan kan min kone holde af mig, sådan som jeg er ; Bliver jeg nogen sinde rask igen kan ofte fylde mere end det at være sygemeldt fra arbejde. Når den sygemeldte indgår i TTA-indsatsen, frustrerer det altså nogle. De oplever knap nok at kunne få tingene derhjemme til at hænge sammen. Hvordan skal de så tænke arbejde, deltagelse i forskellige møder, undervisning og træning samt det at møde nye mennesker, de skal forholde sig til? Erfaringerne fra Roskilde viser dog, at uanset om frustra tionen vedrører arbejdsliv eller det at skulle deltage i TTA-indsatsen, så ændres frustration og modstand efter nogle få uger til engagement og mod til at konfrontere sin sygdom. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Projektet videreført TTA-projektet er videreført i Roskilde Kommune efter projektets afslutning og hedder i dag FØNIX en vej tilbage til arbejde. Indsatsen er målrettet mod sygedagpengemodtagere, som vurderes at være i særlig risiko for at blive langtidssygemeldte, og hvor det vurderes, at der skal gøres en større samlet tværfaglig indsats. ILLUSTRATIONER: COLOURBOX Ud over tre psykologer består medarbejderstaben af en leder, fem jobkonsulenter, fire ergo-fysioterapeuter og en administrativ medarbejder. På konsulentbasis er tilknyttet en psykiater og en arbejdsmediciner. Vi bryder isolationen Ved længerevarende sygemelding rives borgeren ud af et dagligt liv med sociale, betydningsfulde, meningsgivende og udfordrende aktiviteter. Aktiviteterne bekræfter os i at være værdifulde. Isolation er en unaturlig situation, som de fleste vil trives dårligt med efter nogen tid, når den opstår ufrivilligt. For personer med psykiske lidelser er der endvidere en tendens til at isolere sig, og dermed forstærke denne unaturlige situation Isolation er altså skidt, idet den fjerner nogle af de bekræftende aktiviteter, men også fordi isolationen i sig selv kan understøtte forestillingen om at være unormal. Uden andre til at udfordre ens tanker skaber isolationen de bedste betingelser for, at borgerens bekymringer om sin lidelse, sin arbejdsplads og sit forhold til omverdenen fastholdes. Når borgeren kommer i kontakt med teamet, lægges der en plan for løbende aktiviteter. Isolationen brydes, og personen undgår at grave sig ind i sin indre verden. Kontakten med TTA-teamet bliver altså i sig selv symptomlindrende. ligeledes bliver bekymringerne realitetstestet i rolige og strukturerede omgivelser, hvor der er faglig støtte. Det fører til en positiv opadgående spiral, hvor personen får større tiltro til sig selv og troen på at kunne varetage et arbejde igen. Kontakt til TTA-projektet ser vi derfor som et første skridt hen mod et mere velfungerende liv. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Rum til vidensdeling og praksis Undervisning og træning giver mening og værdi, fordi det er indrettet, så det sigter mod borgerens aktuelle lidelse. Her gives der viden, øvelser og eksempler på, hvordan borgerens problemer afhjælpes bedst muligt. Mindst lige så vigtigt inddrages der i gruppesammenhæng erfaringer fra de forskellige deltagere, der skaber et autentisk link mellem den teoretiske viden og hverdagslivet. I grupper kan der opnås en anden motivation end den, der opnås ved individuelle samtaler mellem borgeren og den kommunale repræsentant. Pointen er, at kommunale repræsentanter, såsom sagsbehandler, fysioterapeut og læger, der er tilknyttet TTA-indsatsen, ikke er syge, og de eksempler, som de giver på, hvordan teori og praksis hænger sammen, er abstrakte historier. Barrieren, som borgeren først skal krydse, kan derfor være tanker som: Du kan sagtens sige sådan, du er ikke syg ; De eksempler virker ikke på mig, for jeg har det meget dårligt ; Du siger blot sådan, for at jeg skal melde mig rask osv. I gruppesammenhænge, derimod, kan borgeren se og høre andre ligestillede og bliver mødt med historier, der har større autenticitet. Borgeren kan spejle sig i de andre borgere, og vores erfaring er, at borgeren dermed bliver inspireret og motiveret til at arbejde med den nye viden. Det kan nævnes, at samværet med andre ligestillede som oftest bidrager med noget, borgeren ikke kan få ved at gå derhjemme med sin sygdom, nemlig forståelse og erfaringer fra andre ligesindede. Oplevelsen af andre, der har samme problem, er givende. Vi ser eksempler på, Undervisning og træning giver mening og værdi, fordi det er indrettet, så det sigter mod borgerens aktuelle lidelse. hvordan borgeren ikke blot i undervisningen deler erfaringer med hinanden, men også hvordan pauser og fritid bliver brugt sammen til at støtte hinanden. Endvidere bliver anvisningerne og redskaberne til borgeren direkte afprøvet og udøvet. Teori står ikke tilbage som noget, borgeren selv må forsøge at praktisere, men der gives en privat oplevelse med teorien. Et eksempel kunne være borgeren, der efter længerevarende stress har mistet tiltroen til sine færdigheder på arbejdsmarkedet. Her kan et praktikforløb fulgt op af jobkonsulent og psykolog hjælpe borgeren med de ofte negative, forvrængede forestillinger om egen formåen. Den sygemeldte kan have tanker om ikke længere at kunne finde ud af sit arbejde eller at skulle være 100 % klar, for ellers er arbejdspladsen ikke interesseret i vedkommende. Den rigtige vej at gå Vi udgør med andre ord et tværfagligt team, der sammen skaber en helhedsorienteret indsats tilpasset borgerens behov. Vi rådgiver ikke blot om, hvad det er, borgeren har brug for, men faciliterer processer for den berørte person i form af træning, øvelser, refleksion og samtaler med arbejdspladsen. Der er altid faldgruber. Her vil jeg nævne to, som ofte bliver diskuteret ved tilbud som dette. Når de forskellige fagligheder integreres i et system som sygedagpengesystemet, der i høj grad er underlagt politik, bureaukrati og økonomi, vil det tværfaglige personales faglige vurderinger og beslutninger omkring borgeren også kunne påvirkes af dette. Træffes vurderingerne på baggrund af, hvad sygedagpengesystemet bedst trives med, eller opretholdes en faglig forståelse af, hvad der er bedst for borgeren? Skrækscenariet kan være, at borgeren ikke modtager den bedste indsats set fra et sundhedsfagligt perspektiv, men at sygedagpengeloven og de samfundsøkonomiske hensyn vægtes højere. Begge scenarier er mulige. Det, som er afgørende for, at beslutningerne fortsat træffes på baggrund af faglige vurderinger, er, at der løbende skabes bevidsthed og reflek sion om denne udfordring. Det er ikke altid, borgeren får det bedre ved at deltage i TTAindsatsen. Selv i de situationer, hvor borgeren ikke passer ind, mener jeg dog, det er positivt at komme i kontakt med TTA-indsatsen. Kontakten med borgeren åbenbarer, at nogle har sværere lidelser, end hvad vi kan hjælpe med. Det kompetente fagteam har dermed muligheden for at hjælpe videre til rette behandling, hvor personen ellers kunne have gået i længere tid uden den nødvendige hjælp. Projekter som TTA lader til at være den rigtige vej at gå for at hjælpe sygemeldte. Projektet er stadig ungt og har behov for at videreudvikles. Der er dog et potentiale for, at TTA og lignende projekter kan blive et fast integreret tilbud en støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dan Grønbæk Afsar, arbejdspsykolog SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Fra: Thomas Jensen Dato: Oktober 15, :29:54 PM GMT+02:00 Til: Søren Kaspersen!! Indbakken: Offentligt ansvar hvor går grænsen? Ny offentlig virkelighed At opretholde landets høje standarder inden for social og sundhedssektoren, mens budgetter bliver kraftigt beskåret, kræver nye løsninger og nye måder at finde dem på. Derfor introducerer CBS MPA Den første MPA-uddannelse i Danmark, som tager afsæt i den nye offentlige virkelighed. Uddannelsen er Triple Crown akkrediteret og kåret til den 5. bedste MPA-uddannelse i Europa. MPA 2014 vil gøre dig i stand til at skabe det ledelsesrum, hvor du effektivt kan håndtere dine udfordringer. Det betyder maksimal strategisk handlekraft for dig og maksimal merværdi for samfundet. Læs, hvordan MPA 2014 kan løfte din ledelse til et helt nyt niveau, på MPA2014.dk Internationalt top-akkrediteret. Den eneste i Danmark cbs MPA viden, der skaber værdi PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 ASPERGER Af Elisabeth Christensen modelfoto: Colourbox Selv om Aspergers Syndrom er på vej ud som diagnose, er profilen med følelsen af anderledeshed der stadig. Den optræder også hos piger og kvinder. n firkant en kugle SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 D en bedste måde, jeg kan beskrive det på, er, at jeg har fået et dankort ligesom alle andre, men at man har glemt at sende koden til mig. Et langt stykke hen ad vejen har jeg samme forudsætninger som alle andre mennesker, men nogen har glemt at sende en helt simpel information til mig, så jeg ikke forstår, hvordan folk får penge ud af automaten. Fortæller jeg så til nogen, at jeg har en grundlæggende følelse af, at der er et eller andet, jeg ikke forstår, spørger de: Jamen, hvad er det, du ikke forstår? Det ved jeg jo ikke. Jeg har bare en følelse af at stå udenfor og kigge ind på noget, en følelse af, at jeg er en firkant, som skal passe ind i en kugle. Der er et eller andet, som kører skævt Indledningen indgår som citat i en bog om kvinder og piger med asperger, som udkom tidligere i år, og som jeg er medforfatter til. Dorthe, der medvirker i bogen, tilhører den voksende gruppe af kvinder, der som voksne i diagnosen Aspergers Syndrom finder en forklaring på en livslang oplevelse af at fungere anderledes end de fleste. Det kan være en erfaring om at være langt mere stress-sårbar end andre, eller en erfaring om igen og igen at mistolke andres signaler, en erfaring om at blive meget udtrættet af socialt samvær, eller en erfaring af at blive overvældet af omverdenen, og at arbejdet med at overskue, organisere og strukturere dagligdagen sluger al energi. Kendetegnende for mange af de kvinder, der som voksne får stillet diagnosen, er, at de ofte har en historie med problemer som fx angst, udbrændthed, stress, selvskade eller depression. Mange af disse kvinder har også en historie om gennem en årerække at have modtaget behandling hos fx psykologer og psykiatere. Det har ofte været behandling, de har oplevet som gavnlig, men de har alligevel siddet tilbage en oplevelse af, at det bare ikke var nok, eller at det ikke var med til at løse nogle af de helt grundlæggende problemer, de bliver ved med at støde ind i. Mange af de kvinder, der som Dorthe i voksenlivet stifter bekendtskab med diagnosen Aspergers Syndrom, udtrykker en stor overraskelse og lettelse over at finde en diagnose, der netop beskriver de kernevanskeligheder, de kæmper med, men som de måske slet ikke har haft begreber for. Det er de vanskeligheder, der har givet de mange følgesymptomer, som de gennem lang tid har søgt hjælp for i behandlingsverdenen, uden helt at komme nærmere, hvad der lå bag symptomerne. En børnediagnose til voksne Aspergers Syndrom er en af diagnoserne i afdelingen gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og det er dermed en diagno- PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Baggrund Artiklen citerer fra Camilla Rau Petersen og Elisabeth Christensen: Kvinder og piger med asperger, Pressto, Af bogen fremgår det, at danskere har autisme i en af diagnosens former, og at hver fjerde af dem er pige eller kvinde. se, vi i behandlingssystemet har været vant til at overveje hos børn, særligt drenge, og sjældent hos voksne. Diagnosen er dog temmelig ung, og derfor lever en gruppe voksne i dag med profilen, uden at nogen i deres barndomsår har kunnet genkende denne diagnose hos dem. Det er desværre sådan, at karakteristika ved profilen for en voksen kvinde med Aspergers Syndrom ikke står klart i bevidstheden hos mange psykologer og andre behandlere. Rebekka fortæller i samme bog: Min søn fik konstateret Aspergers Syndrom, da han var tre år gammel. Han var et ret klassisk eksempel og blev hurtigt spottet, og jeg kan huske, at da han fik diagnosen, gik jeg rundt og tænkte: Ej, det er jo mig op og ned ad dage Jo mere jeg tænkte over det, jo mere begyndte jeg at se nogle mønstre i mit liv, og særligt i arbejdslivet kunne jeg se, at jeg hele tiden stødte hovedet mod en mur. Jeg begyndte derfor at tale med min psykiater om overvejelserne, men han kendte ikke noget til Aspergers Syndrom: Du er bare ekstremt følsom, blev han ved med at sige. På det tidspunkt havde jeg gået hos ham i over ti år på grund af depres sioner, og han havde gennem hele forløbet haft svært ved at placere mine udfordringer, så jeg besluttede at stoppe hos ham. Han kunne tydeligvis ikke hjælpe mig videre. Jeg begyndte i stedet at tale med min praktiserende læge, men han mente heller ikke, at jeg skulle gøre noget ved overvejelserne. Det ville ikke gøre en forskel for mig at få en diagnose, mente han. Hvorfor Asperger-diagnosen? Kan det ikke være lige så relevant at benytte nogle af diagnoserne fra voksensektionen i diagnosemanualerne, fx personlighedsforstyrrelserne, nu hvor udviklingsforstyrrelsen ses hos en voksen? Mange, der som voksne får stillet diagnosen Aspergers Syndrom, oplever en stor tilfredsstillelse ved at møde en dia gnose, der beskriver deres problemer aktuelt i voksenlivet, og som også beskriver (og har som præmis) vanskeligheder, de har kendt i barndommen. Diagnosen er med til at skabe sammenhæng i livshistorien for den voksne. Mange beskriver en lettelse i selvforståelsesarbejdet, når de gennem diagnosen kan begynde at arbejde med at skille ad, hvad der på den ene side handler om nogle grundlæggende vanskeligheder, de har levet med siden barnsben, og hvad der på den anden side handler om de følgesymptomer, de oplever at have fået efter at have levet et liv med denne tilstand uden at have haft en opmærksomhed på de grundlæggende vanskeligheder. Denne sammenhængende selvforståelse er for mange den bedste medicin. I bogen fortæller Maja: Dengang jeg var lille pige, kaldte jeg det bare for at være mærkelig. For mærkelig var et ord, jeg kendte, som betød anderledes, og for mig var det ikke ment som noget negativt. ( ) Da jeg fik diagnosen, var den bare et nyt navn, som beskrev noget, jeg allerede vidste. Det, der føltes som en kæmpe lettelse, var, at jeg nu vidste, at jeg ikke var den eneste som mig. Når man havde en diagnose for det, måtte det betyde, at der var andre. Det syntes jeg et eller andet sted var meget rart. Asperger-diagnosen forsvinder Diagnosen Aspergers Syndrom eksisterer ikke længere i den nye udgave af DSM, og det samme forventes at ske i den nye ICDmanual, blandt andet fordi diagnosen Aspergers Syndrom har været barnet med det atypiske navn i autismespektrum-klassen. Det betyder, at vi fremover skal forholde os til at kalde det, vi nu kalder for Aspergers Syndrom, for noget med autisme-xxx. Kendetegnende for mange af de kvinder, der som voksne får stillet diagnosen, er, at de ofte har en historie med problemer som fx angst, udbrændthed, stress, selvskade eller depression. Det er med en del vemod, at mange både professionelle og diagnosticerede forbereder sig på at tage afsked med diagnosen, der først nu er ved at vinde fodfæste på voksenområdet. For mange voksne med diagnosen bliver det et udfordrende identitetsarbejde at skulle forholde sig til at have en diagnose med ordlyden autisme-xxx, om end Aspergers Syndrom altid har været en diagnose på autismespektrummet. Et håb kan være, at diagnosens udfasning og de nye diagnosenavnes indtræden kan være med til at give en bevægelse i den professionelle behandlerverden, der kan skabe opmærksomhed på profilen bag diagnosen Aspergers syndrom og på de voksne, der i disse år får diagnosen. Der er mange behov, som kan mødes endnu bedre, hvis vi professionelle, særligt på voksenområdet, tilegner os mere viden. Elisabeth Christensen, autoriseret psykolog SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME RessourceDanmark V eje til RessourceDanmark, udgivet af tænketanken Mandag Morgen, illustrerer tidens tendenser. Samme tilgang ligger bag regeringens sociale 2020-mål: Alle skal med. Der er nyttige enkeltbeskrivelser, gode initiativer og konkrete målsætninger, så det kan afklares, om målene nås. Det er prisværdigt. Men det er tidstypisk, at der ingen af stederne står noget om stigende social ulighed, eller hvordan inklusion i mange kommuner også er blevet en spareøvelse, fordi kommunerne bliver økonomisk presset af statslige lofter og udgifter pålagt kommunernes budget. Et ressourcesyn bliver præsenteret som modvægt til et mangelsyn. Også jeg er optaget af et fokus på ressourcer. Risikoen er blot, at vi havner i rigtigt og forkert og i det, der kommer til at fremstå alt for reduceret. Fra mit perspektiv er det den største alvor, der inviterer til de mest omfattende udviklingsprocesser: Børn og unge henvist til psykolog eller psykiater er spejlbilleder på alvoren, fanget i oplevelsen af individuel utilstrækkelighed. Eller hvad med dem, der falder igennem de kommende krav om adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne? Eller dem, der falder ud af dagpengesystemet? De skal tage sig sammen for at komme med, de skal gøre sig mere umage nu når de ved, at der er kommet grænser for velfærdssamfundets ydelser. Danmark skal klare sig godt i den internationale konkurrence, alle skal gerne bidrage. Eller som et par unge sagde til mig: Man skal hele tiden i gang med at forberede sig til de næste stadier i sit liv. Jeg har forhørt mig om, hvad de nye adgangsbegrænsninger til erhvervsuddannelserne betyder for dem, der ikke kommer ind. Indtrykket er, at fokus på faglige kompetencer og arbejdsmarkedsparathed bliver medskaber af sit eget problem. Selve tendensen til, at social uorden bliver forstået som individuel uorden, gør, at alvoren ikke åbner tilstrækkeligt for nytænkning om dem, der ikke bare passer ind. Produktionsskoler og Særligt Tilrettelagt Uddannelse skal samle de unge op, men samtidig skæres budgetterne og selve opsamlingen får ry som taberskoler i et voksende hierarkisk system. Ikke alle skal gå samme vej Samfundet skal være nysgerrig efter at forstå, hvad dette frafald også kalder på, så at det ikke blot bliver et individuelt problem. Det kalder på et anderledes samarbejde med de udsatte familier, på ændringer i oplevelsen af afmagt blandt de voksne omkring børn og unge, på dynamikken mellem drenge og piger i et feminint præget uddannelsessystem. Ikke mindst kalder det på, hvordan det at passe ind kan blive erstattet af, at ikke alle skal gå den samme vej. I et sådant perspektiv bliver produktionsskoler ikke taberskoler, men gode pladser at stå på på et tidspunkt, hvor der kan være brug for at stå mere fast. Vi må få øje på, hvad alvoren inviterer til, så at det, der opstår, kan blive tilstrækkelig forskelligt fra det, der har været. Nytænkning bygger på, at nogle mennesker på nogle tidspunkter ikke blot går eller skal gå den vej, andre definerer som den rigtige. Lærdom opstår, når vi andre også tør gå med. Når vi tør udfordre konstruktioner, der lægger op til, at mennesker blot skal tage sig sammen. Når vi inviterer andre ind i det, der kan åbne for nyorientering, væk fra dem-og-os. Når vi husker på, at vi som faggrupper er med til på et samfundsmæssigt plan at definere, om problemer blot skal tillægges individet. Når vi beslutter os for at ville udfordre det individuelle problemfokus. Eller som jeg forleden dag spurgte en familie om, hvor pigen havde været indlagt og set som styret af anoreksi: Hvad er I hver især og sammen i gang med at lære af hele denne proces? Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 UDDANNELSE Af Kim Østrøm Tilfører psykiatrien Specialpsykologer kan supplere den traditionelle tænkning i psykiatrien. Tag ansvar og vis, hvad du dur til, lyder opfordringen fra to af dem, der er under uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien. F ire års ansættelse i psykiatrien i Region Midtjylland har givet psykolog Linette Frølich Møller så stor interesse for psykiatrien, at videreuddannelsen til specialpsykolog i børneog ungdomspsykiatri sådan set lå lige for. I september 2012 tog hun derfor springet og begyndte på uddannelsen til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. - Men det var da med nogle sommerfugle i maven, at jeg sagde min faste stilling op for at begynde på det første hold på en helt ny uddannelse, som jeg ikke vidste, hvad ville føre til, siger hun. Arkivfoto SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 ny tækning Efter et år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov har hun ikke fortrudt sin beslutning. - Jeg er så glad for det, for kombinationen af praksis og teori og for det fællesskab, der opstår med de andre uddannelsessøgende psykologer rundt om i landet, lyder det med overbevisning. Efter hendes mening har psykologer meget at bidrage med i det psykiatriske behandlingssystem: - Den psykologiske tænkning og de psykologiske arbejdsmetoder er essentielle for psykiatrien og et meget vigtigt supplement til den diagnostiske tænkning. Og mit håb og min personlige oplevelse er da også, at vi som specialpsykologer kan være med til at sikre, at også psykologers bud på en psykiatri af høj kvalitet bliver hørt. Til gengæld er Linette Frølich Møller en anelse bekymret for jobmulighederne efter uddannelsen, idet der lige nu er stor forskel på, hvor langt regionerne er kommet med dimensionering og implementering af specialpsykologerne i psykiatrien. Derfor mener hun, at det for den enkelte psykolog giver mening at tænke på, at Om uddannelsen til specialpsykolog Specialpsykologuddannelsen er en uddannelsesmulighed for autoriserede psykologer, som ønsker at specialisere sig inden for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Uddannelsen er fireårig og består af et etårigt introforløb og et treårigt hoveduddannelsesforløb, hvor den studerende får klinisk erfaring fra flere forskellige afsnit samtidig med vedkommende følger kurser, med mulighed for at erhverve sig en bred praktisk og teoretisk psykiatrisk erfaring. Uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem og Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen på baggrund af et ønske om at løfte kvaliteten i arbejdet i psykiatrien og sikre en løsning af de flaskehalsproblemer, som begge psykiatriområder har lidt under gennem mange år. Netop forankringen i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser adskiller uddannelsen fra Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser, idet den er en egentlig kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse for psykologer. Ud over Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har også Dansk Psykolog Forening og de to faglige selskaber Selskab for Psykopatologi Børn og Unge og Selskab for Psykologisk Psykiatri været involveret i arbejdet med uddannelsen, og de er fortsat alle involverede i at sikre uddannelsen organisatorisk og fagligt. På voksenpsykiatriområdet startede de første 20 uddannelsessøgende psykologer i december I december startede 25, og der slås 30 stillinger op til besættelse i december På børne- og ungeområdet startede de første 15 uddannelsessøgende psykologer 1. september 2012, og nye 15 forløb startede igen 1. september I alt 62 psykologer har fået titel af specialpsykolog uden om de ordinære uddannelsesforløb, fordi deres erfaringer ækvivalerer uddannelsens indhold. Og et antal har søgt merit og er i gang med at færdiggøre meritkurser. Der er på landplan indtil videre kun ganske været opslået ganske få specialpsykologstillinger men alle regioner arbejder med en form for dimensionering og plan for implementering af specialpsykologerne i psykiatrien. Læs mere på PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 Linette Frølich Møller Lisbeth Böttzauw Mit håb og min personlige oplevelse er at vi kan være med til at sikre, at også psykologers bud på en psykiatri af høj kvalitet bliver hørt. de i det daglige må gøre sig umage med at vise, hvad specialpsykologer kan bidrage med. - Jeg tror på, at hvis vi gør en så god figur som muligt, så skal ledelserne nok få øjnene op for det, vi har at tilbyde. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi med denne uddannelse i bagagen kan åbne nye døre. Ny rolle for psykologer I Region Hovedstaden har Lisbeth Böttzauw siden december 2011 været under uddannelse til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Hvidovre. Også hun har taget springet fra en fast stilling fire års ansættelse i psykiatrien i Region Hovedstaden og hun var ikke i tvivl om, at psykiatrien var den vej, hun ville forfølge. - Det har hele tiden været kombinationen af psykopatologi og terapi, der har haft min interesse. Derfor passer denne uddannelse, der på samme tid giver mig en masse viden om psykiatri og udvikler mine terapeutiske færdigheder, godt til mig. Grundlæggende er det en styrkelse af faget, og når Sundhedsstyrelsen samtidig står bag uddannelsen, så var det ret naturligt for mig at følge det spor. Desuden mener jeg, at vi psykologer bør tage et større medansvar for at præge og udvikle psykiatrien i en mere holistisk retning, siger hun. Lisbeth Böttzauw fremhæver den udvidede rolle og det større ansvar, der følger med: - Med denne uddannelse bliver vi mere end patienternes advokat. Vi får et medansvar for helheden i den psykiatriske behandling, og det er en ny rolle, som vi skal være parate til at påtage os, og som også de andre faggrupper skal vænne sig til. Personligt er jeg blevet positivt modtaget på afdelingerne, hvor især de yngre læger er oplært med, at psykologer kan bidrage på et fagligt kvalificeret niveau på andre områder end de traditionelle. Så ændringer i vores opgaver er en udfordring for os som psykologer og en udfordring for de øvrige faggrupper i psykiatrien. Høj kvalitet i undervisningen Begge fremhæver de det høje niveau blandt underviserne en blanding af psykologer og psykiatere på uddannelsen samt vigtigheden af det unikke faglige fællesskab med de andre studerende. - Jeg kan ikke undvære den indbyrdes sparring, som vi har etableret. Vi har desuden etableret erfagrupper, så vi kan udveksle erfaringer og rådføre os med hinanden undervejs i forløbet. Tingene fungerer jo forskelligt i regionerne, så det er interessant at høre om og lære af de udfordringer, mine medstuderende møder, siger Lisbeth Böttzauw. Linette Frølich Møller er meget opmærksom på det store stykke arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelsen og ønsker at give noget tilbage. Hun er blevet valgt ind i styrelsen for Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge, og på længere sigt finder hun det naturligt at påtage sig en vejlederrolle for på den måde at give sine erfaringer videre til kommende uddannelsessøgende specialpsykologer. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 INNOVATION Mindfulness til alle Psykolog og iværksætter skaber innovation med sin nye app, imindfullnes. Den kan anvendes af alle og understøtter terapeutisk praksis. J eppe Budde er klinisk psykolog og har med udgangspunkt i sin psykologiske viden og terapeutiske erfaring udviklet en mindfulness mediations app, imindfullness. Ideen til app en opstod via hans arbejde i Dialog mod Vold i Århus, hvor mindfulness meditation bliver anvendt som et element i gruppebehandlingen. En af deltagerne fortalte efter en sommerferie, at han havde holdt sin mindfulnespraksis ved lige siden sidst, fordi han havde downloadet en engelsksproget app, som han kunne bruge til at meditere med. - Jeg undersøgte sagen og fandt et behov for en dansk app. Derefter gik tingene egentlig slag i slag. Sammen med en udvikler fra virksomheden ideal Development fandt jeg frem til en forretningsmodel, design og indhold i app en. Jeg stod primært for det indholdsmæssige, mens de tog sig af designet og det tekniske. Jeppe Budde peger på det oplagte i, at psykologer i højere grad kommer til at medtænke og benytte sig af de muligheder, der ligger inden for det informationsteknologiske område fremover måske især som elementer, der kan understøtte og forstærke effekten af de terapeutiske samtaler. - Primært handler det om at de nye generationer er ved at etablere livspraksisser, hvor det virtuelle er flettet ind i langt højere og mere sofistikeret grad, end vi har været vant til tidligere. Derfor må de systemer, som skal understøtte og udvikle deres livspraksis, også integrere disse elementer. foto: COLOURBOX Vil ikke ind i gråzonen imindfulness kan afspille lydfiler, såkaldte guidede meditationer, hvor Jeppe Budde instruerer i forskellige grundlæggende mindfulnessøvelser. Derudover indeholder den funktioner til at aflæse statistik på, hvor ofte man anvender app en, påmindelsesfunktioner samt informerende tekster om mindfulness og de indtalte øvelser. - App en er lavet, så alle skal kunne bruge den, uanset deres kendskab til meditation og mindfulness. Dette har vi forsøgt at sikre ved at lave en introduktionsguide og ved at holde instruktionerne i de guidede øvelser så enkle og let tilgængelige som muligt. Men kan psykologen nu helt udskiftes med en app på en smartphone? Hertil oplyser Jeppe Budde, at han har i sin app lagt vægt på, at det ikke er en terapi-app, dvs. at den ikke kan bruges som erstatning for psykoterapeutisk behandling. Siden app en udkom, har han fået en del henvendelser omkring ønsker om mere problem- eller symptomspecifikke øvelser/guides. - Dette har jeg konsekvent afvist, netop for ikke at ryge ind i den gråzone, hvor app en bliver brugt som selvhjælp/-medici nering i stedet for nødvendig behandling. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DEBATMØDER Fanget i nettet Markedet for psykologydelser er under en glidende forandring, hvad der skaber pres på både økonomi og faglighed. Psykologforeningen har afholdt debatmøder for at kortlægge problemstillingen. O rdet har som udgangspunkt gode konnotationer i sig: forsikring. Så bliver der passet på os, vi er i sikkerhed. Det samme med ordet netværk, der har gevaldig vind i sejlene. Netværk er sammenhold, at netværke er at dyrke de fælles interesser og dermed stå stærkere. Det lyder rart. I mange privatpraktiserende psykologers tilværelse indgår forsikringsselskaber og netværk imidlertid på en helt anden måde. Og i stærkt stigende omfang, viser erfaringen fra de senere år. Både rart og ikke-rart. På den ene side, den rare, øger de mange private sundhedsforsikringer behovet for psykologydelser, hvad der forretningsmæssigt er et gode. På den anden side, den mindre rare, skaber professionaliseringen gedigne udfordringer for psykologerne, hvoraf nogle ser forsikringsselskaber og netværk som omveje til klienten og i visse tilfælde deciderede modstandere. Kunden er i en sådan sammenhæng ikke længere den person, de har siddende i terapirummet, men det forsikringsselskab eller det netværk, psykologen arbejder for. Det er, Hent vejledningen for at sætte det på spidsen, en kunde, som ikke tænker i selv at få det bedre, men i at få leveret en ydelse billigst muligt. Forretningsmodellen i det hele taget og presset på økonomien har affødt debatter i faggruppen og henvendelser både til Selvstændige Psykologers Sektion og Psykologforeningens sekretariat: Skal vi finde os i at arbejde på fagligt stadig ringere vilkår? Skal vi acceptere at levere psykologarbejde for en timebetaling, vi ikke kan leve af? Kvalitet og vilkår Midt i september havde Psykologforeningen derfor indbudt til møder i henholdsvis København og Århus. Ideen var at orientere om, hvad foreningen har gjort på baggrund af de mange medlemshenvendelser, at beskrive de juridiske rammer og endelig at give lejlighed til drøftelser og debat om retningen for det videre arbejde. Kort opsummeret har sektionen og foreningen haft emnet på dagsordenen i to år nu med afsæt i en temadag i 2011, som førte til nedsættelsen af en arbejdsgruppe. Fra arbejdsgruppens hånd har der siden foråret Den omtalte Vejledning for selvstændige findes på > Publikationer. Teksten beskriver bedste praksis, når man som liberal psykolog samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. ligget en vejledning på foreningens hjemmeside Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk (maj 2013). Foreningen har også haft drøftelser med Danske Regioner og har gennem pressen bidraget til at synliggøre nogle af dilemmaerne på området. Som de to møder afslørede, er der forskellige holdninger til, hvad forsikringsselskaber og netværk betyder for kvalitet og vilkår i deres arbejde. Holder vi os til problemerne, der fyldte mest, blev det eksempelvis påpeget, at honorarer blev fastsat ensidigt af modparten og til stadighed lavere og lavere. At mange oplever at blive presset til at give færre terapitimer, end klienterne reelt har brug for. At tavshedspligten overtrædes, fordi psykologen skal afrapportere over for selskab eller netværk. Og at psykologerne bliver splittet som faggruppe, når den mest nøjsomme psykolog får opgaven. Mellem to punkter Juraen står i vejen for en løsning på problemet med psykologer, der underbyder hinanden. Konkurrencelovens 6 gør det forbudt at begrænse konkurrencen, og Psykologforeningen har ingen muligheder for fx at genskabe tidligere tiders vejledende priser. Er det en kollektiv svaghed, som nogle mente? At huslejen skal betales, og at den lavest bydende måske nok får opgaven, men også er på en glidebane hen mod det punkt, hvor arbejde og økonomi ikke længere hænger sammen. Eller er det en påmindelse om, at man som liberalt udøvende psykolog må forstå, at man er en del af et marked, sådan SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 som andre betonede? Som det lød fra en deltager, der advokerede for det sidste synspunkt: Hvad om vi besluttede os for, at vi er liberale. Ellers kommer vi ikke videre. Som liberal aktør kan man sige nej til at arbejde på uholdbare betingelser. Debatterne udspandt sig mellem disse to punkter. Om man hælder til den ene eller anden side, afhænger af personlig indstilling og personligt temperament og måske også af, om man er ny på markedet eller har drevet sin praksis i årtier. Dertil kommer en stor fællesmængde af vrede eller frustration over, at visse netværk eller forsikringsselskaber ifølge fleres udsagn presser fx antallet af terapitimer ned under det fagligt forsvarlige og, hvad flere gav eksempler på, tydeligt undlader at benytte psykologer, der holder fast i de faglige vurderinger og ikke forstår et vink med en vognstang. Møderne efterlod overvejelser og opgaver til den enkelte psykolog, til standen som helhed og til foreningen. Behovet for at sikre forsikringstagere, som i kraft af deres sundhedsforsikring bliver klienter, at de får den ydelse, de tror de betaler til over policen, står klart og skal synliggøres. Der er mange veje at gå, ikke mindst gennem dialog med aktørerne selv. Lyttede man til debatten, stod det klart, at ikke alle aktører er lige slemme. Sådan fungerer markedet heldigvis også, at kunderne eller klienterne kan søge derhen, hvor de finder den rette kvalitet. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

22 I KORT FORM Tilbud til voksne efter overgreb Den 25. september og den 1. oktober 2013 er officielle åbningsdage for tre nye centre med tilbud til personer, der i barndommen har været udsat for seksuelt misbrug, og som er præget af senfølger. Centrene er placeret i Odense, Århus og København og dækker tilsammen hele landet. Der er tale om gratis tilbud, hvor den primære økonomi kommer fra SATS-puljen. De tre centre bygger videre på den eksisterende viden og erfaring på området og er en sammenlægning og udbygning af allerede eksisterende centre. De nye centre baserer sig både på en frivillig og en professionel del. Alle tre steder tilbyder rådgivning, individuel behandling og gruppebehandling samt socialrådgivning. Psykolog Nyt vil i et af de kommende numre beskrive tilbuddet med udgangspunkt i centret i Odense. jc Læs ikke dette! Alle trykte medier vil læses, af hvilken grund ingen bladredaktion har ladet nyheden om det kommende magasin, Porn Studies, gå upåtalt hen. Heller ikke i Psykolog Nyt skal læsere derfor snydes for oplysningen om, at der i foråret 2014 vil begynde at udkomme et akademisk tidsskrift med denne tillokkende titel. Emnefeltet vil blive seriøs forskning inden for fx sociologi, feministiske studier, jura og psykologi. Udgiver bliver det engelske forlag Routledge. jc Mens vi venter på Psykiatrien bærer på et efterslæb, lyder det fra Astrid Krag i hendes kronik i Politiken den 23. september. Kun få procent af de ekstra bevillinger til sundhedsvæsenet, som blev givet under de tidligere regeringer, havnede i psykiatrien, hvad der måske er med til at forklare, at kun hver ottende dansker i en undersøgelse siger ja til, at man som patient får en god behandling i psykiatrien. Historier om udstrakt brug af tvang og metodisk overmedicinering visse steder gavner heller ikke sektorens image. Kronikken varmer op til de med længsel ventede anbefalinger fra regeringens psykiatriudvalg, som kun kendes i foreløbig form. Sundhedsministeren signalerer dog, at behovet for forbedringer vil blive mødt med prioriteringer og ikke flere penge. Vi skylder brugerne i psykiatrien en grundig drøftelse af, hvordan vi bruger de mange milliarder, der er i systemet allerede. Den øvelse er langt, langt vigtigere end at finde på et tal for, hvor udgifterne skal stige. Vi er nødt til i stedet at spørge: Hvad skal vi holde op med at gøre? Og hvad skal vi gøre mere af? Psykiatriudvalgets anbefalinger til en handleplan for psykiatrien kommer ifølge ministeren om kort tid. jc Kære regering! Det norske stortingsvalg førte til, at der skal dannes en ny regering. Mens partierne samler sig om at forfatte et fælles regeringsgrundlag, har Norsk Psykologforening sendt lidt tekst, der kan hjælpe på vej. Foreningen foreslår, at der skrives fire punkter ind, som skal udtrykke regeringens program for psykisk helse: At øge indsatsen for at fremme psykisk helse og forebygge psykiske lidelser. At styrke det kommunale behandlingstilbud og rehabiliteringstilbud til personer med alvorlige misbrugs- eller psykiske lidelser. At etablere psykologtilbud i kommunerne med statslig medfinansiering. Og at tilførslen af ressourcer til det psykiske område skal ske i et højere tempo end på det somatiske område. jc SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

23 NYE BØGER Rikke Høgsted: Til minde om. Mindebogen foreligger nu i en udbygget 2. udgave. Bogen er en udfyldningsbog for børn og unge, som selv svarer på spørgsmål om fx afdødes barndom, humor, livretter, venner, ferieminder, sjove vaner, værdier, håb og drømme. Bogen er samtidig en scrapbog, hvor man kan tegne og sætte billeder og fotografier ind. Den ny udgave rummer tips til voksne om at komme i børnehøjde og et afsnit til forældre om børn, der har mistet deres mor eller far. Forlaget Høgsted & Middelboe, 2013, 112 sider, 269 kr. indb. Svend Brinkmann: Kvalitativ udforskning af hverdagslivet. Viser, hvordan bøger, tv, internettet, medierne og samtaler og samspil i hverdagen kan bidrage til vores forståelse af mere omfattende sociale spørgsmål. Bogen bidrager til at udvikle en disciplineret og analytisk-teoretisk bevidsthed og viser, hvordan mindre kan være mere i kvalitativ forskning. Hvert kapitel præsenterer teoretiske værktøjer til at tænke med og viser, hvordan de kan anvendes i arbejdet med hverdagslivsmateriale. Hans Reitzels Forlag, 2013, 277 sider, 325 kr. Gitte Jørgensen; Charlotte Hagmund-Hansen: Børn i gode hænder. Om behandling af børn og unge med svære tilknytningsforstyrrelser. Børn, som let frustreres, styres af impulser og har svært ved at aflæse andre samt overholde sociale spilleregler og normer. De bruger mere energi på at beskytte sig end på at udvikle sig sammen med andre. Bogen beskriver forfatternes erfaringer med neuroaffektiv udviklingspsykologi og Theraplay. Hans Reitzels Forlag, 2013, 240 sider, 275 kr. Jan Kåre Hummelvoll: Helt ikke stykkevis og delt. Giver en indføring i psykiatrisk sygepleje og de mest almindelige sygdomstilstande og fænomener, som fører til psykiske lidelser. Ved siden af den teoretiske og forskningsbaserede viden om psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed vies både personales og patienters erfaringer stor plads. Denne 4. udgave har bl.a. nye kapitler om recovery, recovery-orienteret omsorg og psykisk sundhedsarbejde med ældre. Hans Reitzels Forlag, 2013, 803 sider, 595 kr. indb. Helene Ratner: Inklusion Dilemmaer i organisation, profession og praksis. Med afsæt i aktørnetværksteori tilbyder bogen indsigt i, hvordan organisation, profession og praksis sættes på spil i arbejdet med inklusion. En større bevidsthed om inklusionens dilemmaer, udfordringer og muligheder vil hjælpe praktikere til at arbejde strategisk og pædagogisk med inklusion uden at blive fanget i stereotype modsætninger mellem ideal og virkelighed. Akademisk Forlag, 2013, 215 sider, 269 kr. Thomas Hedegaard Rasmussen: Målbar HR. Om at arbejde systematisk, evidensbaseret og værdiskabende med HR. Bogen opfordrer virksomheder til at implementere tilgangen og sikre mere kvalificerede HR-beslutninger. Gennem cases vises, hvordan man konkret kan arbejde med målbar HR: Tag udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov. Anvend forskningsbaseret viden. Verificer og illustrer ved brug af virksomhedens egne data og simpel statistik. Kommuniker resultater og anbefalinger klart til beslutningstagere. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 170 sider, 248 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 23

24 ANMELDELSE Flerkulturelle rødder Kulturskifte eller kulturchok. Hvilke faktorer, kulturelt og psykologisk, spiller ind i dannelsen af den ny personlighedstype? D er er med Flerkulturelle rødder. Styrker og udfordringer ved en flerkulturel opvækst tale om en både fagligt væsentlig og stærkt personlig bog om emnet. Begge bogens forfattere, psykolog Maria Christensen og frikirkepræst og journalist Svend Løbner Madsen, beskriver sig selv som nutids nomader. Bogen hviler på interview med otte kendte (Manu Sareen, Özlem Cekic, Omar Marzouk m.fl.) og ukendte flerkulturelle danskere, hvis udtalelser de sammenholder med forskellige relevante teorier og undersøgelser. Flerkulturelle rødder kan både læses sammenhængende og bruges som opslagsbog ud fra de forskellige temaer, der tages op. Forfatterne diskuterer begrebet kultur og ser på betydningen af kulturen for vores identitets- og personlighedsdannelse. Afsnittet om Psykologiske aspekter ved en flerkulturel baggrund bygger både på teorier fra den hollandske professor Paul Schaffer og på interviews, og her beskrives det, hvor godt det er at balancere mellem traditioner og det nye. I et kapitel bliver det gennemgået, hvad det betyder at være flerkulturelle børn og tredjekultursbørn dette på baggrund af forskning fra den amerikanske sociolog og antropolog Ruth Hill Ussem og dansk forskning fra Foreningen Dansk med Udenlandsk Opvækst (DUO). Skønt de interviewede personer selv oplever, at de har haft en god opvækst, så har de betalt en pris, bl.a. i form af en vis rodløshed. Ikke overraskende viser undersøgelserne også, at gode sociale relationer er en forudsætning for at social mobilitet lykkes. Christensen og Madsen diskuterer og definerer begrebet flerkulturelle danskere som et vigtigt begreb. Bevidst undgår de begrebet nydansker for ikke at skelne mellem dem og os, hvilket jeg finder sympatisk. Kapitlet om en ny personlighedstype og danskhed er ambitiøst, idet det mere overordnet tager fat på, hvad danskhed er og kapitlet er interessant ud fra denne synsvinkel. Herefter tager forfatterne fat på emner som særlige vilkår for indvandrere, hvor temaer som traumer, racisme og diskrimination beskrives, ligesom der også beskrives eksempler på succeshistorier. Samfundets forventning med diskussion af dem og os, integration og assimilation og flerkulturelle og det danske samfund tages under behandling. Endelig slutter bogen med råd til flerkulturelle. Udbytte og savn Personligt gav det mig stort udbytte at læse denne relativt lille, letlæste bog. På trods af at jeg gennem mange år har arbejdet med mennesker fra forskellige kulturer, fik jeg inspirerende nye tilgange både ud fra den forskning, forfatterne refererer til, og de interviews, der er i bogen. Jeg vil derfor varmt anbefale den til alle, der arbejder med flerkulturelle personer både inden for det kliniske område og inden for det sociale område burde den være et must. Hvis denne bog suppleres med læsning af Jakob Ejersbos trilogi om Afrika (Eksil, Liberty og Revolution), så er vi som professionelle klædt godt på til at forstå nogle af de dilemmaer, det giver at have en flerkulturel baggrund. Min eneste kritiske røst gælder kapitlet om en ny personlighedstype, der er lidt for ambitiøst i forhold til de mere brede (i ordets bedste forstand) beskrivelser af, hvad der styrker og udfordrer mennesker ved at have flerkulturelle rødder. Dejligt under alle omstændigheder, at de to forfattere har skrevet denne bog. Flerkulturelle rødder er helt relevant i vores kultur, og bogen har mine varmeste anbefalinger. Jytte Gandløse BOGDATA Maria Christensen og Svend Løbner Madsen: Flerkulturelle rødder. Styrker og udfordringer ved en flerkulturel opvækst. Dansk Psykologisk Forlag, sider. 278 kr. SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR

25 ANMELDELSE Det gode livs psykologi Livskvalitet er et vidtløftigt begreb. Hvilke følelser opstår det af, og hvordan hænger de sammen med vores handlinger og vilkår? P eter Clausen, som har beskæftiget sig med lykken og det gode liv i en årrække, inviterer i sin seneste bog, til at udforske de følelsesmæssige tilstande, som giver livskvalitet, og til at se på, hvordan disse følelser kan hænge sammen med vores tænke- og handlemåde og livsvilkår. Det er en invitation, man med fordel kan tage imod. Det gode livs psykologi er en bog, man bliver glad og klogere af at læse. Det er ikke en opskrift på det gode liv. Man forstår, der er mange veje og vildveje, og tænker med, undres og engageres undervejs. Clausen præsenterer en dynamisk model for, hvordan det gode liv kan fremmes eller det modsatte i samspillet mellem tanker, følelser og handlinger, menneskelige relationer og samfundsmæssige vilkår sidstnævnte i et kritisk perspektiv. Det teoretiske grundlag er kendte psykologiske teorier, suppleret med undersøgelser fra det psykologiske og sociologiske område fra ind- og udland, krydret med praksiseksempler fra den pædagogiske og terapeutiske verden. Det gode liv beskrives med afsæt i Csikszentmihalys flowteori suppleret med filosofiske overvejelser (fx Pahuus og Løgstrup), og der skelnes mellem begreber som tilfredshed, glæde, lykke og kærlighed. Det illustreres med børn og voksnes oplevelser af det gode liv, og flow fra selvforglemmende optagethed af arbejde eller leg, til at blive forført af flow fx i ludomani. Et udviklingspsykologisk perspektiv med basis i Daniel Sterns teori og Golemans og Gardners opfattelse af bl.a. den sociale intelligens suppleres med en spændende fremstilling af neuropsykologien, såsom spejlneuronernes betydning for det sociale samspil i barnets udvikling og mulige konsekvenser for den fremtidige trivsel og kærlighedslivet. Sundhedspsykologien sætter fokus på livsstil og stress for børn og voksne m.m. Økonomi og psykologi Det, vi tænker, og betydningen heraf beskrives i et interessant afsnit om kognitiv teori, herunder ACT og teorien om bevidst nærvær. En række undersøgelser belyser spørgsmål som: Har det betydning, hvem man sammenligner sig med? Hvilke konsekvenser for selvfølelsen har det at fortælle positive eller negative historier om sig selv? Og nogle myter aflives: Det nytter ikke at jagte lykken, den opleves kun i korte øjeblikke, mens det at kunne rumme og håndtere ubehagelige følelser på sigt kan bidrage til et godt liv. Ej heller er lykke ligefrem proportionalt med stigende velstand for den enkelte, når man er over et vist grundlæggende niveau, mens der er belæg for at fx mere lighed i et samfund giver mere livskvalitet og er fremmende for det gode liv. Trivselsøkonomi betaler sig: Clausen taler for at sammentænke økonomi og psykologi til en trivselsøkonomi, der ikke ser økonomi som noget faktuelt hinsides diskussion, men medtænker de psykologiske faktorer og de menneskelige og økonomiske konsekvenser. Han kritiserer den herskende bureaukratisering inden for det offentlige område med tilhørende dokumentationskrav som dræner for ressourcer, der kunne bruges bedre, mens gode normeringer og fokus på det gode arbejdsmiljø kan bidrage til bedre trivsel, udviklings - og læringsmuligheder for børn, unge og voksne. Bogen er en god studiebog for professionsuddannelserne, herunder pædagoguddannelsen, og anvendelig på flere niveauer de mange referencer og diskussioner giver grundlag for videre studier. Den sætter ved sin form de mange teorier inden for området ind i en sammenhæng og giver forståelse for deres rækkevidde og begrænsninger. Og den kan varmt anbefales til undervisere og professionelle i øvrigt, og alle med interesse for området. Ruth Thygesen BOGDATA Peter Clausen: Det gode livs psykologi. Frydenlund, sider. 269 kr. PSYKOLOG NYT NR SIDE 25

26 MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds København-Frederiksberg Gå-hjem-møde Møde om internetbaseret terapi og rådgivning, ved cand.psych. Anne Sophie Bauer. Hvordan kan man anvende internettet i psykologisk arbejde? Hvad findes der, hvad virker og for hvem? Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Hvad er det etisk forsvarligt at anvende internettet til? Kom og hør mere om emnet, og deltag i diskussionen. Anne Sophie Bauer er psykolog med særlig interesse for anvendelse af internettet i psykologisk arbejde. Hun har blandt andet arbejdet som chatrådgiver for sårbare børn og unge igennem tre år samt skrevet artikler og kandidatspeciale om emnet. Tid og sted: 22. oktober 2013 klokken 17-19, i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale 2A+B. Hvis du vil have noget til kaffen, da tilmeld dig via kredsens hjemmeside på Spørgsmål kan rettes til undertegnede på [email protected]. Louise Svendsen Kreds Fyn Generalforsamling Kredsen indkalder til generalforsamling 1. november 2013 kl. 17 med efterfølgende spisning kl (tapas + vin/vand). Adressen er Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Dannebrogsgade 2, 1. sal, Odense C. Lokaleleje i Københavns og Aarhus største klinikfællesskab Nye lokaler på bedste placering i København, i miljøet på stillegaden ved Vester Voldgade 100. I Aarhus er vi ved åen foran Magasin og i latinerkvarteret på Rosensgade. Du får placering på hjemmeside, der ligger i top på Google kr./t. eller fra 3900 kr./mdr. inkl. alle udgifter Skriv til psykolog Stine Venge på [email protected], eller ring Se mere på under nyheder Dagsorden i henhold til vedtægterne. Gratis for medlemmer af Kreds Fyn. Tilmelding: senest 21. oktober 2013 via mail til [email protected] med oplysning om navn, medlemsnummer samt om, hvorvidt du ønsker at spise med. Skriv GF i emnefeltet. Malene Hinrichsen Kreds Fyn Fyraftensmøde Emne: Internetbaseret terapi og rådgivning v/cand.psych. Anne Sophie Bauer, der har skrevet artikler og speciale om emnet. Formen er oplæg med efterfølgende diskussion. Bagefter fællesspisning for egen regning på Cafébiografen. Tid og sted: Fredag 25. oktober 2013 kl OBS, dato, der har været meldt forkert ud. Adressen er Psykologerne Fyn, Grønnegade 30-32, 2. th., Odense C. Mødet er gratis for medlemmer af kredsen. Andre: 200 kr. Yderligere oplysninger og tilmelding: Se annoncen på kredsens hjemmeside på Malene Hinrichsen Kreds Roskilde Fyraftensmøde Den 25. november 2013 kl holder kredsen fyraftensmøde med emnet dynamisk korttidsgruppeterapi på Katedralskolen, Holbækvej 57, med oplæg af cand.psych. Anne Stokkebæk, der er forfatter til bogen: Korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag. Vi hører om og reflekterer sammen over dynamisk korttidsterapi. Der er indlagt sandwich-pause undervejs. Tilmelding senest 1. november 2013 efter først til mølle -princippet ved indbetaling af 150 kr. på reg.nr. 0400, konto , i Lån & Spar Bank, mrk. navn + AS og samtidig mail til [email protected]. Stine Malling Thorsen Sektioner Hospitalssektionen Årsmøde Hospitalssektionen inviterer til årsmøde 26. november 2013 kl Ph.d. professor Candice Monson holder foredrag om Cognitive Processing Therapy for Posttraumatic Stress Disorder. Efter foredraget, kl , er der generalforsamling. Deltagelse for sektionens medlemmer er gratis, og frokost er inkluderet. Sted: Dansk Psykolog Fore ning, Stockholmsgade 27, København Ø. Tilmelding hos [email protected]. Se mere på sektionens hjemmeside på Lisbeth Böttzauw Universitetssektionen Generalforsamling Universitetssektionen indkalder til generalforsamling 21. november 2013 klokken Der vil være lidt godt at spise, information om sektionens arbejde gennem det sidste år og debat om fremtidens arbejde for sektionen. Generalforsamlingen holdes i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Fastsættelse af forretningsorden. c. Beretning om Universitetssektionens virksomhed. d. Aflæggelse af regnskab. e. Fastlæggelse af forslag til driftsbudget. f. Opstilling af kandidater til styrelsen i universitetssektionen. g. Valg af sektionsstyrelse og regionskontaktpersoner. h. Eventuelt. Heidi Frølund Pedersen SIDE 26 PSYKOLOG NYT NR

27 MØDER & MEDDELELSER Selskaber Selskab for Børnesagkyndige Generalforsamling Selskabet holder generalforsamling 8. november 2013 kl , Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, Middelfart. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag til dagsordenen skal være styrelsen i hænde senest 18. oktober Forslag modtages på: [email protected]. Generalforsamlingen afholdes som en del af Selskabets seminar: Børns erindringer Om falske erindringer og vurdering af kritisk information fra børn. Styrelsen stiller følgende forslag til ændring i vedtægterne: 4, stk. 3, pkt. 8.: Valg af 2 revisorer slettes fra vedtægterne. Motivation for ændringsforslaget: Selskabet foretager ikke selv revision; revisionen ligger centralt placeret i Dansk Psykolog Forening. Yderligere oplysninger om tilmelding mv. findes på selskabets hjemmeside på Michael Kaster Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi Foredrag Mandag 28. oktober 2013 kl Emnet er Erfaringer med anvendelse af ProPerson i forbindelse med gruppeprocesser, v/cand.psych. Jane Bruun, dr.phil., cand.stat. Benny Karpatschof og cand. pæd.psych. Carsten Rosenberg Hansen. Ud fra en case fra det virkelige liv, som drejer sig om mistrivsel i en medarbejdergruppe, bliver det belyst, hvordan konsulenten kan gøre brug af ProPerson i en situation med knappe ressourcer og kun lidt tid til rådighed. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Gratis for selskabets medlemmer. Årligt kontingent er 100 kr., 50 kr. for studerende. Man kan melde sig ind ved arrangementerne. Tytte Hetmar Øvrigt Det Danske Sigmund Freud Selskab Foredrag Psykolog Marijke Marijnissen taler om en manualiseret behandlingsmetode for angst og depression kaldet DIT, som er en fokuseret, empirisk understøttet form for korttidsterapi på psykoanalytisk grundlag. Tid og sted: Tirsdag 22. oktober 2013 kl i Løngangstræde 37 B, 4. th., København K. Entré 80 kr., studerende 40 kr. Tilmelding nødvendig til [email protected]. Bente Petersen Sex & Samfund og Dansk Forening for Klinisk Sexologi Hertoft-eftermiddag Torsdag den 31. oktober 2013 kl holder Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Foreningen Sex & Samfund møde på Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a), København. Fri adgang. Yderligere information: og Emnet er: Hvad skal vi med Danner i 2013?, v/anne Zacho Møller. Vold mod kvinder er globalt set en af de mest udbredte krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder. Siden Danner i 1979 grundlagde sit krisecenter i grevindens hus i Nansensgade, er problemet ikke blevet mindre. I dagens Danmark udsættes kvinder og hvert femte barn årligt for fysisk vold i hjemmet. I oplægget ser videnskonsulent Anne Zacho Møller på voldens omfang og former og fortæller, hvordan Danner arbejder med at hjælpe de kvinder og børn, som udsættes for vold. Endelig diskuteres det ofte stillede spørgsmål: Hvorfor går hun ikke bare sin vej? Christian Graugaard Seniortræf Gerontopsykologiske arbejdsopgaver i kommunalt regi Seniortræf byder velkommen til efterårets andet af tre møder lørdag 2. november 2013 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Mødet var oprindelig tidssat til den 26. oktober. Oplægget er ved Ingrid Lauridsen, psykolog med speciale i gerontopsykologi. Ingrid vil fortælle om sit arbejde med demensramte familier, ældre med eksistentielle problemstillinger, depression og angstproblematikker. Desuden er undervisning, rådgivning og supervision til personalet vigrige områder af arbejdet. De seneste år er der på demensområdet blevet opbygget et fælles system for demensudredning og opfølgning til familierne Forløbsprogram for demens, som stiller særlige krav til den kommunale indsats. Oplægget lægger op til fælles diskussion og drøftelse af gerontopsykologisk arbejde i kommunerne, hvor der stadig kun er ganske få psykologer ansat. Læs mere om arrangementet på Seniortræfs side på under Selskaber. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf Sidste frist for tilmelding er onsdag den 30. oktober Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen PSYKOLOG NYT NR SIDE 27

28 DANSK RUBRIKANNONCER PSYKOLOG FORENINGS KURSER Funktionel neuroanatomi/human neurobiologi Tid og varighed Torsdag 10. oktober fredag 11. oktober og torsdag 12. december fredag 13. december Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 6.800,- ekskl. moms. Underviser Jesper Mogensen, mag.art., professor, leder af UCN, direktør for ReCBIR. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.11., 24 timer. Kursusnr.: Familieterapi: teori og intervention, II Tid og varighed Torsdag 24. oktober fredag 25. oktober Varighed: 12 timer. Sted Arosgården, Aarhus, Eksternat. Pris 3.800,- ekskl. moms. Underviser Eva Søndergaard, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi samt godkendt supervisor i pædagogisk psykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk psykologi: 3.16., 12 timer. Kursusnr.: Demensudredning Tid og varighed Onsdag 6. november torsdag 7. november Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.800,- ekskl. moms. Til- og afmeldingsfrist 25. september Underviser Laila Øksnebjerg, cand.psych., specialist i klinisk neuropsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi: 3.9., 12 timer. Kursusnr.: Billeddannelsesteknikker Tid og varighed Torsdag 14. november fredag 15. november Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 4.100,- ekskl. moms. Undervisere William Baaré, MSc Psych., ph.d. Katrine Skak Madsen, ph.d. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi: 3.13., 12 timer. Kursusnr.: Supervision af andre faggrupper II Metodisk og dialogisk fokus for din praksis Tid og varighed Mandag 18. november tirsdag 19. november Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.800,- ekskl. moms. Underviser Benedicte Schilling, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. Kursusnr.: OM KURSERNE Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på - kursusprogram Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på Mit DP indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected]. eller Vibeke Hjulmand, [email protected]. SIDE 28 PSYKOLOG NYT NR

29 RUBRIKANNONCER NARRATIVEPERSPEKTIVER NARRATIV PARTERAPI NÅR SPROGET OPLEVES GIFTIGT OG PARLIVET BLIR SURT UDEN SEX WORKSHOP 20 & 21 MAJ 2014 KØBENHAVN PRIS: 3.700,- Introduktion af parkort. Med fokus på tale og lyttepositioner for at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i totaliserende parfortællinger. Tips og tricks til at arbejde med de narrative ideer i den relationelle og triadiske samtale.. UNDERVISER: CAND. PSYCH. ANNE SAXTORPH HVAD ER NARRATIV SUPERVISION? PROBLEMET DRILLER OPGAVEN WORKSHOP 1 DAG 18 MARTS 2014 KØBENHAVN PRIS: 1.400,- I Narrativ supervision er fokus på opgaven for den professionelle - blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokuspunkt som omhandler supervisandens professionelle virke og centrum for sagen. Hvordan anvende tavle i supervisionen? UNDERVISER: CAND.PSYCH ANNE SAXTORPH BEVIDNING NÅR TEAMET SKAL STYRES SÅ FORTÆLLINGERNE FLETTES RELEVANT WORKSHOP OKT KØBENHAVN PRIS: 3.700,- Bevidning gennemgås, teori/ praksisøvelser. Interview af vidner, fortællinger beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer, relationer og identitetsbilleder. NARRATIV TRAUME- BEHANDLING NÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER SPECIFIKKE TILTAG WORKSHOP 2 DAGE 25 & 26 SEPT 2014 KØBENHAVN PRIS: 4.200,- Introduktion af narrative traumekort, hvor arbejdet m. kroppens fastfrysninger af forsk. sansninger inddrages, - de som kan give flashbacks af / billeder/lyde/lugte m.m. Fokus på konkret terapiarbejde/erfaringer i krisearbejdet indenfor vold, trusler og alvorlige traumer, samt de kendte reaktioner/responser, som akut angst og panik. UNDERVISERE: CAND.PSYCH. ANNE SAXTORPH & CAND. PSYCH. MARIA APPELDORN SJÖ ØSTERBROGADE 29 3SAL 2100 KØBENHAVN Ø TLF Hospitalssektionen Workshop med Candice M. Monson november 2013 Hospitalssektionen inviterer til workshop med Candice M. Monson Ph.D., professor of Psychology, Director of Clinical Training at Ryerson University in Toronto, Ontario, and Affiliate of the Women s Health Sciences Division of the VA National Center for PTSD. Incorporating Concerned Significant Others into Mental Health Treatment to Maximize Treatment Outcomes Ample evidence indicates that interpersonal problems are associated with a variety of mental health conditions and that interpersonal relationship functioning impacts individual treatment outcomes. This workshop will briefly review evidence supporting the important role of interpersonal functioning in psychopathology, and discuss different methods of incorporating concerned significant others (CSOs) in psychological treatment to enhance outcomes. These methods include efforts to promote treatment engagement and enhance treatment delivery, coaching models, generic couple/family therapy, and disorder-specific interventions. Conceptualization of cases according to these different models will be discussed, and specific evidence-based interventions that can be used to enhance individual and interpersonal treatment outcomes will be presented. Delivery of these interventions will be demonstrated with video clips and practiced with role plays. Kurset søges godkendt på det tværgående modul 3.99 for følgende specialistuddannelser: Voksen: Psykoterapi, Psykopatologi, Psykotraumatologi, Sundhedspsykologi. Børn: Psykoterapi. Antal kursustimer: 12. Pris: kr. for medlemmer af Hospitalssektionen, kr. for ikkemedlemmer og kr. for studerende. Der gives betalingsoplysninger ved tilmelding. Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. Tilmelding og videre kursusinformation hos [email protected]. Kreds Aarhus afholder kursus i Klinisk sexologi Kurset søges godkendt under tværgående modul, 3.6 Klinisk sexologi. Kurset har til formål at formidle viden om forskellige seksuelle problemer, der i blandt også problemer som kan opstå i forbindelse med sygdom. Der vil være fokus på praksis med præsentation af forskellige interventionsmuligheder. Temaer, som berøres, vil blandt andet være; Overordnede sexologiske teorier og modeller Seksuelle dysfunktioner/problemer Seksualitet, sygdom og komorbiditet Seksualitet i forskellige livsfaser Kronisk sygdom og seksualitet Klient/terapeut kommunikation om seksuelle emner Sexologiske interventionsmetoder Behandlingsstrategier (individuel/par-behandling) Underviser er Rikke Pristed, autoriseret psykolog og specialist i sexologisk rådgivning (NACS). Rikke har tidligere været ansat på Jysk sexologisk klinik, og er nu ansat som lektor ved Agder universitet (Norge), hvor hun underviser på sexologiuddannelsen, og har desuden egen sexologisk praksis i Aarhus. Tid og sted: D december 2013 fra kl Begge dage kaffe og rundstykker fra kl Kurset afholdes i Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C. Pris: Inkl. forplejning: 1700 kr. Tilmelding: [email protected] senest 8. november Ved tilmelding oplyses konto nr. til indbetaling af kursusgebyret. Når vi har registreret indbetalingen, er man sikret en plads på kurset. Kurset er fortrinsvis for medlemmer af Kreds Aarhus. Efter tilmeldingsfristen vil ledige pladser kunne bruges af medlemmer uden for kredsen. Lokale til leje i hyggeligt klinikfællesskab på Østerbro ved Trianglen fra februar Vi er fem psykologer, der arbejder henholdsvis del- og fuldtid og sætter pris på at holde fælles frokostpause og yde gensidig supervision efter behov. Kontakt: [email protected] Dejligt kliniklokale ledigt! Fælles: Møderum/tekøkken, badeværelse, entre. ALT er nyistandsat. Gode omgivelser, pæn trappeopgang etc. Leje pr. mdr. ekskl. moms INGE PLANK TERAPI & COACHING Frederiksholms Kanal 4.3 Inge Plank privat: Lær ACT fra starten af! 20 t intensiv ACT supervision mhp. autorisation Start uge 43 pris: 6500 kr. 4-6 deltagere. Vælg tirsdage i Hillerød eller fredage i København kl Kontakt: Tusse Sidenius, Vejle: Aut. psykolog søger pr. 1. november 2013 deltidslokale i praksisfællesskab, gerne blandet. Henv. på tlf eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 29

30 RUBRIKANNONCER Kreds København-Frederiksberg Supervisoruddannelse 30 timers teorikursus og 20 timers supervision af supervision i én pakke København, januar januar 2015, pris kr v. Karen Vibeke Mortensen, Camilla Grønlund, Anne-Mette Mohr, Grethe Brun og Bennedicte Schilling Uddannelsen inspirerer fra 5 forskellige retninger inden for supervision: En psykodynamisk, kognitiv, systemisk, narrativ og eksistentielt fænomenologiske tilgang. En unik mulighed for at udforske det bedste fra de store terapeutiske hovedretninger i forhold til supervision. Uddannelsen er specifikt rettet mod psykologer med specialistuddannelse, der er under uddannelse til supervisorer. Du forventes at have været specialist i mindst 1 år. Hvilket speciale, du har, er underordnet. Ligeledes vil uddannelsen dække såvel børne- som voksenområdet. Læs mere om uddannelsen på kredsens hjemmeside. Tilmelding via hjemmesiden, hvor du også kan se den fulde annonce: dp -> decentraleenheder -> kredse -> kreds København-Frederiksberg -> kalender -> tryk på det arrangement du ønsker for at se annoncen i fuld længde. Bemærk der er et særligt tilmeldingslink til dette kursus. Design & Drive ny specialistuddannelse for Design arbejds- og & organisationspsykologer Drive start specialistuddannelse december 2012 slut december for 2014 arbejds- og organisationspsykologer Organisationspsykologerne Willer, Bryld & Strøier søsætter specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer og psykologer i eller på vej mod ledelse. Start august 2014 Slut juni 2016 Der optages kun psykologer på uddannelsen. Organisationspsykologerne Uddannelsen, som på 180 timer, Willer, godkendt Bryld af & Strøier Arbejds- starter og Organisationspsykologisk nyt hold på specialistuddannelsen Dansk Psykolog Design Forening. & Drive for arbejds- og orga- Fagnævn i nisationspsykologer En grundig beskrivelse af og uddannelsen psykologer kan i ses eller på på vej mod ledelse. Tilmeldingsfrist er 15. oktober En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses Lone på Willer Ejnar Bryld Vibe Strøier Dansk selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) præsenterer Treating a case of somatization: The Exorcist Jon Frederickson, MSW Washington School of Psychiatry Fredag 15. november 2013 kl Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø Jon Frederickson vil vise en komplet 3-timers første terapitime med en mand som lider af eftervirkningerne af barndomstraumer i form af alvorlige psykosomatiske symptomer og livslang selvdestruktivitet. Du vil få en grundig demonstration af, hvordan man udvikler terapeutisk alliance, hjælper klienten til at se sine destruktive forsvarsmekanismer som forårsager de problemer, der har fået ham til at opsøge terapi, samt hjælper ham med at håndtere forsvaret, så han kan komme til at bearbejde sine underliggende problemer. Du vil lære, hvordan man vurderer og effektivt regulerer klientens angst, så den ikke bliver for høj og fører til psykosomatiske symptomer, således at klienten kan arbejde optimalt i terapien, ud fra sine psykologiske ressourcer. Du vil se, hvordan man hjælper klienten til at få adgang til tidligere fortrængte følelser og oplevelser, så det bliver muligt at gennemarbejde barndomstraumerne, herunder se egen skyldfølelse i øjnene, som førte til livslang selvdestruktiv adfærd, og på den måde komme ud af sin lidelse. Seminaret er på letforståeligt engelsk Se det fulde program på vor hjemmeside Pris: kr. Studerende 750 kr. Deltagerafgiften inkluderer frokost m.m. Tilmelding: Besøg vor hjemmeside. Her finder du også betalingsanvisning og EAN-faktura rekvisition. For yderligere information kan du kontakte psykolog Allan E. Larsen på tlf.: eller psykolog Anne-Mette Bahner på mail: [email protected] Kurset søges godkendt til Dansk Psykologforenings specialistuddannelse under punkterne 3.4, 3.5, 3.99 Sidste frist for tilmelding er den 1. november 2013, der er plads til 90 deltagere Dansk selskab for ISTDP_86x237.indd 1 23/09/ SIDE 30 PSYKOLOG NYT NR Erhvervspsykolog Willer Bryld & Strøier Ejnar 86x118 Bryld 4f.indd 86x118.indd /08/12 09/09/

31 RUBRIKANNONCER STILLINGSANNONCER Mastering the Language of Therapy How to use Relational Frame Theory (RFT) to empower your clinical practice 2 dages workshop med Matthieu Villatte Kbh december og Århus december Kursus giver en praksis anvendelig indføring i RFT (teorien bagved ACT). Fundamentet kan skærpe din ACT intervention eller som springbræt til interventioner indenfor den 3. bølge kognitive terapi. Ingen forudsætninger. Se rabat ved tidlig tilmelding og kursusprogram: SSAP- Story Stem Assessment Protocol Nyhed i Danmark For tredje gang udbydes et 3-dages certificeringskursus i SSAP i Danmark Psykolog Lisbeth Liebmann, Psykologerne i Nordsjælland er arrangør af kurset i samarbejde The Anna Freud Centre. Underviser er psykolog Jill Hodges, som er en af udviklerne af SSAP test- og vurderingsredskabet. SSAP kan bruges til vurdering af børn i alderen 4-9 år. Børnene præsenteres for 13 hverdagshistorier, som de skal færdiggøre. Resultatet af barnets svar kan efterfølgende scores. Tid: 14. og samt kl Sted: Psykologerne i Nordsjælland, Kratbjerg 201, 3480 Fredensborg. Pris: Kr plus moms (kr. 1975). Tilmeldingsfrist: Hurtigst muligt, senest 15. oktober For mere information: Tilmelding: [email protected] eller på tlf Spændende undervisningsopgave Ekstern lektor/praktik koordinator på DIS DIS, Danish Institute for Study Abroad, søger en ekstern lektor til undervisning 1 gang om ugen à 1,5-2 timer på engelsk for amerikanske undergraduate universitetsstuderende i faget European Clinical Psychology Practicum. Startdato er 6. januar Se kursusbeskrivelse: semester/course-list/europe-clinical-psychology-practicum/ Ud over undervisningen af faget vil du som koordinator være ansvarlig for løbende at finde nye praktiksteder, koordinere og allokere studerende samt være ansvarlig for alt kontakt til praktikstederne. Denne del af jobbet kræver at du bruger mellem 6-16 timer per uge på kontakt med nye/gamle praktiksteder afhængig af behovet for det pågældende semester. Du kan forvente følgende: Spændende, internationalt undervisningsmiljø Stærkt motiverede amerikanske studerende God support fra undervisningsafdelingen, både praktisk og fagligt (pædagogisk) Løn efter AC overenskomst Kvalifikationer Relevant faglig baggrund og ekspertise (Autoriseret Psykolog eller Specialist) Praktisk erfaring indenfor klinisk psykologi Undervisningserfaring Sikkert fagligt engelsk Lyst til at engagere sig fagligt og socialt med de studerende Ansøgning Ansøgningsfrist er den 31. oktober 2013 og gerne før. Ansøgning og relevant dokumentation skal es til [email protected], mærket European Clinical Psychology lecturer/ practicum coordinator. Information Ønsker du yderligere information kontakt venligst Program Director for Psychology: Carla Caetano, Ph.d. [email protected], tlf Læs mere om DIS på eller kig evt. efter øvrige stillinger, der kunne have din interesse på study-abroad-dis/jobs-positions/faculty-academic/ Kognitiv terapi til ADHD hos voksne 2-dages basis-kursus Fredag 17. og lørdag 18. januar 2014 Max 15 personer - kun for psykologer Underviser Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i psykiatri, Ph.d. Supervisor i Kognitiv Adfærdsterapi Tilmelding, program m.m.: Sted: Nørregade 41, København K (v. Nørreport Station) DIS - Danish Institute for Study Abroad DIS is a non-profit, self-governing educational foundation that since 1959 has offered high quality study abroad programs, taught in English, in Copenhagen. The DIS students are American undergraduates (3rd or 4th year) from most or more selective U.S. universities. DIS has cooperation agreements with approximately 170 US universities students enroll per semester. More than 160 challenging courses are offered within a diverse curriculum. Course integrated study tours throughout Europe and diverse housing options add experiential learning and cultural immersion to the program. DIS, Vestergade 7 DK-1456 København K (+45) DIS_86x237_4f.indd 1 23/09/ PSYKOLOG NYT NR SIDE 31

32 STILLINGSANNONCER LektorAt i SelvbiografiSk hukommelsesforskning Ved Psykologisk Institut er et lektorat i Selvbiografisk hukommelsesforskning ledigt til besættelse pr. 1. marts 2014 eller snarest derefter. Der er tale om en varig stilling, der vil være tilknyttet Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) ved Psykologisk Institut. Læs hele stillingsopslaget og søg online på Ansøgningsfrist: 15/12/2013 Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2013 udgør 6.3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på Heldagsskolen Bråby søger psykolog 25 timer om ugen. Heldagsskolen Bråby er en privat specialskole som tilbyder undervisning og socialpædagogisk behandling af børn og unge med sociale, følelsesmæssige og faglige vanskeligheder. Herunder børn og unge med ADHD og lign diagnoser. Skolen har eksisteret i 12 år og har pt. 44 elever og 26 ansatte. Stillingen som psykolog er en nyoprettet stilling, hvorfor du selv er med til at definere indhold og arbejdsopgaver. Vi forventer at du skal indgå i testning af elever, terapeutiske forløb med eleverne, indgå i familiesamtaler samt vejlede og rådgive personalet. Du skal sammen med det øvrige personale og ledelsen indgå i det daglige behandlingsarbejde. Se i øvrigt skolens hjemmeside: Vi arbejder ud fra en eklektisk tilgang hvor den enkelte elev er omdrejningspunktet i forhold til hvilken pædagogisk metode, vi vælger. Du har derfor bla. interesse for det systemiske/narrative felt samt neoroaffektiv udviklingspsykologi. I samarbejde med dansk psykologforening indgås tiltrædelsesoverenskomst ved stillingens oprettelse. Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen: Lars Christensen eller Johnny Kristensen på telefon: Ansøgningsfrist: 22 oktober Samtaler afholdes i uge 44. Ansøgningen stiles til: Heldagsskolen Bråby, Kirkevej 18A, 4690 Haslev Psykiatrisk Center Nordsjælland Specialpsykolog med teamlederansvar til akutteam i Hillerød. Akutteamet er tilknyttet akutmodtagelsen på PCN i Hillerød og arbejder tæt sammen med den psykiatriske skadestue. Teamet består af 6 sygeplejersker og en specialpsykolog (nærværende opslag). Stillingen fordeler sig med 3 lige store dele af ledelsesopgaver, kliniske udredningsopgaver og kliniske behandlingsopgaver. Der ønskes en specialpsykolog med kognitiv referenceramme, gode samarbejdsevner og interesse for udvikling og ledelse. Stillingen er på 37 timer og til besættelse snarest. Ansøgningsfrist 4. november Ansøgning sendes elektronisk via jobopslaget på SIDE 32 PSYKOLOG NYT NR

33 STILLINGSANNONCER Ph.D. Stipendiat ved Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Projekttitel: Neuromappping of Endophenotypes for Affective disorders: A twin study of neurocognitive, neuroimaging, cellular and epigenetic markers (The NEAD study) Ansøgningsfrist 15/11/2013 Ansættelsesstart primo december 2013 efter aftale Projektet og arbejdsopgaver Depression og bipolar lidelse (mani og depression) er blandt de ti ledende årsager til den globale sygdomsbyrde og er karakteriseret ved en høj grad af fejldiagnosticering og -behandling. Forskning i endofænotyper (genetisk-relaterede biologiske sygdomsmarkører) kan bidrage til at forbedre mulighederne for tidlig diagnosticering og korrekt behandling af disse lidelser i fremtiden. Det aktuelle phd-studie har til formål at identificere neuroanatomiske, neuropsykologiske, cellulære og epigenetiske endofænotyper hos enæggede tvillingepar med enten høj eller lav genetisk risiko for affektiv lidelse eller tidligere affektiv sygdom. Den ph.d.-studerendes arbejdsopgaver inkluderer rekruttering og screening af deltagere, neurokognitiv testning, funktionel MRskanning, dataanalyse og artikelskrivning. Kvalifikationer Som ansøger til ph.d.-stipendiatet skal du enten være færdiguddannet psykolog (Cand.Psych.) eller forvente at være cand. psych. i vinteren Det er en fordel at have klinisk erfaring indenfor psykiatrien og dokumenteret forskningserfaring. Arbejdspladsen Den ph.d.-studerende vil indgå i et større forskningsmiljø på Den Affektive Forskningsenhed, Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet) og Danish Centre for Magnetic Resonance (DRCMR), Hvidovre Hospital. Den Affektive Forskningsenheds overordnede videnskabelige fokus er at studere genetiskem, psykosociale og neurokognitive risikofaktorer for affektive lidelser, sygdomsforløb og langsigtede udfald af affektive lidelser samt virkning af nye medicinske og psykologiske interventioner. Der vil ske en oplæring i relevante forskningsmetoder under studiet. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ph.d.-stipendiatet indebærer en fuldtidsstilling (37-timers arbejdsuge). Løn og projektomkostninger dækkes af fondsstøtte fra bl.a. Lundbeckfonden. Ansættelsesperioden er 3 år, gerne med start 1/3/2014. Ansøgningsadresse og -frist Send ansøgningen inkl. CV, eksamensbevis, speciale og evt. publikationer til seniorforsker, psykolog, ph.d. Kamilla Miskowiak, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Københaven, Rigshospitalet afsnit. 6233, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø- Ansøgningsfrist: Mandag 15. november 2013 kl Ansættelsessamtaler påregnes første uge af december. Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til seniorforsker, psykolog, ph.d. Kamilla Miskowiak, telefon / Kamilla.miskowiak@regionh. dk eller til professor, overlæge, dr.med. Lars Kessing, telefon Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stipendiatet. Praksiskandidat til privat praksis Wattar Gruppen søger psykolog til privat praksis i indre København pr. 1. november 2013 eller tidligere. Stillingen er i første omgang for seks måneder med mulighed for forlængelse. Primære arbejdsopgaver individuelle samtaler under sygesikringen kognitiv psykoterapi, individuelt og i gruppe Kvalifikationer, vi lægger vægt på: nogen klinisk erfaring viden og færdigheder i kognitiv terapi Vi kan tilbyde: tæt samarbejde med inspirerende og engagerede kolleger i kreativt fagligt miljø kvalificeret faglig sparring og supervision Information og ansøgning For yderligere information, kontakt direktør Ulla Wattar på tlf eller [email protected] Ansøgning med CV og eksamensbeviser sendes til Wattar Gruppen, Holbergsgade 14, 4., 1057 København K eller til [email protected] Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter er en privat psykologisk praksis ved Kongens Nytorv. Læs mere om os på TUBA SØGER frivillige Psykologer/ psykoterapeuter til individuelle samtaler TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer. Til stillingerne som frivillige rådgivere søger vi uddannede psykologer og psykoterapeuter. Desuden skal du kunne forpligte dig til at arbejde et år som frivillig i TUBA timer om måneden. Ansøgningsfrist mandag d Klik ind på og læs hele stillingsopslaget. tuba Århus frederiksgade 75, 8000 Aarhus C TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE PSYKOLOG NYT NR SIDE 33

34 STILLINGSANNONCER københavns universitet Autismecenter Storstrøm søger en ny psykolog pr eller snarest derefter. Arbejdestiden er 32 timer. Ph.d.-uddannelserne på Det Samfundsviden skabelige Fakultet giver dig mulighederne! Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.- stipendium i antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab eller økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Start 1. februar Ansøgningsfrist den 1. november Læs mere om karriereveje, studieordninger og ansøgningsprocedurer på Her finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til de enkelte institutters ph.d.-websites. Information: Antropologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i antropologi på: Psykologi: Informationsmøde den 9. oktober 2013 kl. 13 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut for Psykologi, lokale 3-2-M202 (Kantinen). Sociologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i sociologi på: Statskundskab: Informationsmøde den 8. oktober Kl på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut for Statskundskab, Opgang E, 2. sal, lokale , (Frokoststuen). Økonomi: Informationsmøde den 11. oktober 2013 kl på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale (Det store seminarrum). Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det fulde opslag findes på eller Autismecenter Storstrøm er en specialinstitution for børn, unge og voksne med autisme. Som psykolog i Autismecenteret er du en del af et team med en anden psykolog og pædagogiske konsulenter (i tæt samarbejde med centerets ledelse). Dit primære arbejdssted vil være på Oringe i Vordingborg, med mulighed for at have hjemmearbejdsdage på egen bopæl. En del af arbejdstiden vil være på eksterne arbejdspladser, så bil er en nødvendighed og der ydes kørepenge. Vi søger en psykolog, der: er velfunderet i sin psykologiske faglighed og kan arbejde selvstændigt er i stand til at opsætte rammer og beskrivelser for behandling af klienter og indgå i selve behandlingen kan indgå aktivt i mange samarbejdsrelationer kan foretage pædagogiske/psykologiske undersøgelser og udredninger kan varetage rådgivning, vejledning og undervisning af flere faggrupper samt pårørende kan give supervision har kendskab til den offentlige sektors opbygning kan håndtere en bred vifte af opgaver Vi tilbyder: et selvstændigt job på en arbejdsplads med et bredt klientgrundlag og mangeartede arbejdsopgaver mulighed for supervision kurser en spændende og dynamisk arbejdsplads med et kollegialt fællesskab Centeret ligger en times kørsel fra København. Ansøgningsfrist d samtaler afholdes fredag d Ansøgning sendes til [email protected] Ansøgninger modtages kun elektronisk. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller komme på et besøg, kan du kontakte psykologfaglig Mette Albrektsen på eller (indtal evt. besked). Ved evt. ansættelse skal der indhentes børne og straffeattest Autismecenter Storstrøm_86x237.indd 1 24/09/ SIDE 34 PSYKOLOG NYT NR

35 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Praksiskandidat søges til ansættelse 15 til 20 timer, med evt. mulighed for udvidelse af timetallet. Stillingen er en etårig kandidatstilling og betragtes som en uddannelsesstilling. Hvis du har lyst til at lære og at arbejde med kog nitiv adfærdsterapi så send en ansøgning, vedlæg CV (med billede) og send på Ansøgningsfrist 14. oktober Start efter aftale. Honorering sker efter psykologforeningens regler og satser. Læs yderligere om min praksis på Anne Mette Flensted Åstrupvej 10, 1. sal 9800 Hjørring Mail: Web: Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Marie Zelander Aarhus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf Fax BESTYRELSE Formand: Cand.psych. Eva Secher Mathiasen, p.t. barsel [email protected] Tlf Cand.psych. Rie Rasmussen, fg. formand [email protected] Tlf Cand.psych. Lotte Ahrensbach [email protected] Tlf Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen [email protected] Tlf Cand.pæd.psych. Rikke Halse [email protected] Tlf Cand.psych. Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf Psykolog Anne Mette Flensted_86x118.indd 1 24/09/ Cand.psych. Henriette Palner Stick [email protected] Tlf Cand.psych. Anne Merete Strømming [email protected] Tlf Psykolog Distriktspsykiatrien Greve Distriktspsykiatrien Greve søger psykolog eller snarest derefter til nyoprettet stilling, 37 timer pr. uge. Du er velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg. Se hele stillingsopslaget på Job og karriere - quicknr Cand.psych. Claus Wennermark [email protected] Tlf Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Malene Hollmann [email protected] Tlf Stud.psych. Karen Vedel Nielsen [email protected] Tlf ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin Suppleanter: Marius Kristensen. Mette Bentzen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl på eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 35

36 GAU-D: 4 årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse - Uddannelse til gruppeanalytiker Sorteret Magasinpost SMP Uddannelsen er opdelt i to moduler af hver to års varighed, hvoraf den første del kan udgøre en selvstændig uddannelse til gruppeterapeut. Uddannelsen retter sig mod psykologer, psykiatere og andre med interesse for gruppeanalyse. Uddannelsen er godkendt som led i specialistuddannelsen i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Uddannelsen indeholder: Egenterapi i gruppe (210 timer) Supervision (145 timer) Teori (112 timer) Udarbejdelse af skriftlig opgave Storgruppe (32 timer) Plenumforelæsninger (8 timer) Ansøgningsfrist 21. oktober 2013 Pris for 1. år kr i GAU B: 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi - Uddannelse til gruppeterapeut. De to første år på den 4-årige GAU-D Diplomuddannelse består af en Basisuddannelse GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul. Første del af uddannelsen har fokus på indføring i grundlæggende begreber vedrørende gruppeprocesser og gruppeterapi. De første to år er rettet mod anvendt gruppeanalyse, dvs. en modificeret form for gruppeanalyse, hvor gruppeanalytiske principper anvendes til at forstå, hvad der sker i en gruppe. Ansøgningsfristen 21. oktober 2013 Pris for 1. år kr i 2014 OPU: 2 årig Organisationspsykologisk Uddannelse OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks. konfliktløsning, team-building, projektprienterede arbejdsformer, personaleudvikling, ledelsesudvikling og ændringsprocesser i organisationer. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som led i specialiseringsmodulet på Arbejds- og Organisationspsykologisk Specialistuddannelse. OPU forløber over 16 torsdage kl , samt 3 konferencer pr. år. Ansøgningsfrist 15. oktober 2013 Pris for 1. år inkl. konferencer kr Ansøgningsskemaer og yderligere information kan læses og downloades på vores hjemmeside Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf