En håndbog til elevråd på erhvervsskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En håndbog til elevråd på erhvervsskolerne"

Transkript

1 En håndbog til elevråd på erhvervsskolerne

2 indhold Leder Råd til elevråd...3 Indledning Hvorfor er elevråd så vigtige...4 Hvem bestemmer på din skole en gennemgang af jeres vej til indflydelse...5 Råd til elevråd fra virkelighedens verden. Hvordan opnår elevrådet: Sociale arrangementer...6 Forbedringer af elevernes undervisnings- og arbejdsmiljø...7 Aktiviteter til eleverne...8 Forbedringer i kantinen...9 Hvordan får man indflydelse: Skolebestyrelsen De lokale uddannelsesudvalg Sikkerheds- og samarbejdsudvalget Kantineudvalg Hvordan organiserer man elevrådet Elevrådsopstart Generelle gode råd og tip Modeller for elevråds-struktur Det daglige arbejde vedtægter Det daglige arbejde mødeplanlægning og mødeledelse Det daglige arbejde referater Det daglige arbejde mødekalender Det daglige arbejde økonomi Det vigtige fælleselevråd Hvordan I kommunikerer med hinanden og skolens elever Hold fast i hinanden og ha det sjovt det stabile elevråd De 4 S er vejen til de sejeste elevråd EEO: Vores organisation af elever for elever Hvad mener EEO om de tekniske skoler Hvad mener EEO og HTX Hvad er op og ned i elevrådet EEO s demokrati Hvad kan EEO gøre for jer Kontaktlærerens rolle Kontakt EEO vi ser frem til at høre fra jer Denne elevrådshåndbog er udgivet af Erhvervsskolernes Elev-Organisation organisationen for elever på HTX og tekniske skoler Kontakt: Mail: Telefon: Web: Grafisk design: Simon Johnsen - Appetizer.dk

3 leder 3 Råd til elevråd Behovet for elevrådsarbejde har eksisteret lige så længe som de tekniske skoler. Elevrådet handler ikke bare om at mødes i pauserne og drikke sodavand. Elevrådet er der, hvor man som elev skal stille spørgsmålstegn ved sin skole og kræve forbedringer. Derfor er Erhvervsskolernes Elev-Organisation nu stolte over at kunne præsentere Råd til elevråd. Råd til elevråd er en guide til det gode elevrådsarbejde en slags håndbog i hvordan man kan løse nogle forskellige problemer, som man kan støde på i sit elevrådsarbejde. Brug den og bliv et sejere elevråd! Altid nye udfordringer Ligesom skolernes og vores uddannelser hele tiden udvikler sig så udvikler de problemer vi har som elever sig også. Hvad enten det drejer sig om dårligt arbejds- og undervisningsmiljø, manglende indflydelse på uddannelsen eller om det er den faglige kvalitet i undervisningen der ikke er god nok. får indflydelse i alt der vedrører eleverne. Derfra er det bare at gå i gang. Alt for tit hører vi fra elever, som i flere måneder har prøvet at gøre noget ved problemer som manglende udluftning eller dårlige stole. Ofte går disse elevråd i stå, fordi de ikke udnytter elevrådets store potientiale. Hvis ikke skolen lytter må man klage til bestyrelsen. Hvis man mangler opbakning kan man tage fat i sin fagforening elevrådet kan gøre mere end man nogle gange tror. Vi har samlet en masse gode råd og erfaringer her i hæftet, for at vi skal blive bedre til at få vores krav som elever igennem. Det er os som elever der kender hverdagen - vi er hverdagens eksperter. Vi må ikke glemme de chancer vi har for at få ændret de ting, der pisser os af i hverdagen. Elevrådsarbejde er ikke altid lige populært på erhvervsskolerne. Men hvis elevrådet hele tiden løser problemer og opnår konkrete forbedringer, så vil vi også få succes! Elevrådet skal være klar til at møde disse udfordringer. Og vi har ret til at stille krav for bedre forhold til alle elever. Faktisk står der i loven for elevråd på erhvervsuddannelser: 1 stk. 2 Elevrådets opgave er at varetage elevernes undervisningsmæssige, faglige, kulturelle, personlige og økonomiske interesser Altså kan vi med loven i hånden kræve at elevrådet Og så må vi huske, at hvis ikke vi laver elevrådsarbejde idag, og hvis ingen gør det i morgen, så vil forholdene aldrig ændre sig til det bedre. Der er ingen kære mor vi skaber selv forbedringer for eleverne! Det er vores gode råd til elevråd. Jonathan Simmel Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation

4 4 indledning Hvorfor er elevråd vigtige? Elevråd er en mulighed for, at elever kan få indflydelse på deres egen hverdag. Det er en demokratisk rettighed, som er fastsat ved lov, og det er en rettighed, vi i EEO værner om. Elevrådet er et talerør, som sender et signal til eleverne om, at også deres holdning tæller. Problemer skal frem i lyset og løses. Hvis der ikke findes et synligt elevråd, som man kan gå til som elev, så havner problemerne som brok i krogene. Det skaber dårligt psykisk arbejdsmiljø, og eleverne føler sig magtesløse. Et elevråd giver den enkelte mulighed for at få afløb for sine frustrationer og blive hørt. Elevrådets opgave er at varetage elevernes undervisningsmæssige, faglige, sociale, personlige og økonomiske interesser. Det kan godt virke irriterende på ledelsen, at eleverne sådan kommer og kræver medbestemmelse og forandringer. Det kan både være dyrt og besværligt, men det er altså elevrådet vigtige rolle, at sørge for at eleverne bliver hørt. Det kan lade sig gøre, at få elevernes krav igennem; Sammenhold, visioner, god kommunikation og opbakning fra skolen er nogle af de nøgleord, der er vigtige at skrive sig bag øret. Målet er rigtige elevråd men rigtig indflydelse på alle afdelinger af skolen. Men arbejdet i elevrådet handler om langt mere end videreformidling af brok. Det handler om at tænke visionært og skabe bedre forhold for eleverne. Ikke mindst kan elevråd være med til at skabe bedre vilkår for sociale aktiviteter for skolens elever. Målet er fælles for både elever, lærere og ledelse; en velfungerende skole med godt undervisningsmiljø det kan elevråd medvirke til!

5 5 Råd til elevråd hvem bestemmer på din skole? En vigtig del af et elevråds arbejde er evnen til at trænge igennem til skolens ledelse. En god og konstruktiv dialog med ledelsen gør arbejdet mest effektivt, og målet er jo sammen at gøre skolen til et bedre sted for eleverne. Desværre ses ofte eksempler på ledelser, der ikke tager elevernes krav og ønsker seriøst. Det er dog ingen grund til at stoppe elevrådsarbejdet, men netop til at fortsætte! Hvem bestemmer? Ledelsen på en teknisk skole består af mange forskellige dele. Typisk møder man som elev ikke ledelsen særligt meget, så her følger oversigt over, hvem der tager beslutningerne: Skolebestyrelsen: Er ledelsen for hele skolen og ikke kun den enkelte afdeling. De træffer overordnede beslutninger især om økonomien. Skolens elever har ret til to pladser i bestyrelsen (læs meget mere om skolebestyrelsen senere i Råd til elevråd ). Direktøren: Er daglig leder af hele skolen. Det er godt, at holde direktøren informeret. Skolebestyrelsen bestemmer over direktørens arbejde i et vist omfang. Inspektøren: Er lederen af den lokale afdeling og en person, som elevrådet typisk gør klog i at have en del kontakt med. Inspektøren er i nogen grad ansvarlig for økonomien på de enkelte afdelinger, og derfor vil det ofte være ham/hende, som man skal overtale, hvis man vil have nogle forbedringer, som koster penge. Uddannelseslederne: Hver uddannelse har sin uddannelsesleder på afdelingerne; én for tømrerne, én for kokkene osv. Uddannelseslederne er gode at snakke med om problemer, der kun berører eleverne på én bestemt uddannelse er sikkerheden ikke i orden i tømrernes værksted, eller er der ikke nok træsko til kokkeeleverne, kan man starte med at kontakte uddannelseslederen for området. Prøv generelt at løse problemerne så tæt på som muligt. Hvis en uddannelsesleder kan hjælpe, er der ingen grund til at prøve at få skolens direktør i tale. Når man som elevråd henvender sig til skolens ledelse, skal man huske på, at det er i alles interesse, at skolens elever har det godt derfor gør ledelsen klogt i at lytte til eleverne. Så længe elevrådene stiller fornuftige og rimelige krav, må man forvente at blive taget seriøst. Skolerne er interesserede i at få så mange elever som muligt til at gennemføre. Gode forhold for eleverne kan være med til at tiltrække og fastholde elever til skolerne. Man vil ganske enkelt hellere gå på en skole med lækker kantine, bordfodboldborde og gode klasseværelser end i nedslidte gamle omgivelser uden muligheder for sociale aktiviteter med ens skolekammerater. Det er et argument, som de fleste ledere på tekniske skoler kan forstå!

6 6 råd til elevråd fra virkelighedens verden Hvordan får man sine ideer først ud i verden? I dette afsnit følger en gennemgang af forskellige projekter, man kan arbejde med som elevråd. Vi har samlet en række gode råd, tips og tricks til at få det gennemført. Sociale arrangementer: Det er vigtigt at der er sociale arrangementer for eleverne på skolen. Det gør det ganske enkelt sjovere at være på skolen. Det er ofte en af elevrådets mest fornemme opgaver at komme med ideer til sociale arrangementer. Et socialt arrangement kan være mange forskellige ting her er nogle eksempler: Spilleaftener / LAN-party med alt fra World of Warcraft til Guitar Hero Fællestur i biografen Inviterer en Stand-up komiker ud på skolen Fredagscafé med eller uden alkohol Idrætsdag at betale eller lad elevrådet klare det, hvis det er et simpelt arrangement. 4. Økonomi: Hvis arrangementet er godt beskrevet kan I søge penge udefra eller I kan søge om at låne penge af skolen. I kan også ganske enkelt få skolen til at betale noget af arrangementet. Se også afsnittet om økonomi. 5. Vagtplan: Elevrådet eller festudvalget må gå foran og vise, at der er nogle til at klare alt det praktiske. Lav på forhånd en realistisk vagtplan over, hvem der står i bar, styrer musikken, står for underholdning og rydder op. 6. Arbejdsgrupper: Inden I kan fremlægge en plan, skal I undersøge en masse ting. Det kan være at ringe til biografen, standup-komikeren, hyre DJ, lave budget, indkøbe rekvisitter, skaffe storskærm, spilkonsoller, søge penge, udtænke pointsystem osv. Uanset hvilket arrangement I vælger, så skal I fra starten lave en liste over opgaver og vælge ansvarlige for at de bliver lavet. Få også jeres kontaklærer til at hjælpe. How to: Få lov: At få lov handler om gode argumenter og en realistisk plan. Foreslå til en start noget, der let kan blive en succes, og gem de vilde projekter til I har prøvet jer selv af. Læg vægt på at det sociale på skolen er vigtigt for at skabe sammenhold og venskaber på tværs af klasser. Det vil i sidste ende skabe bedre stemning, et rarere undervisningsmiljø og sandsynligvis begrænse antallet af elever der stopper midt i et forløb. Opreklamering: Fastlæg hurtigst muligt dato og tidspunkt. Opreklamer initiativet ved plakater, løbesedler, på skolens studienet, kæde-sms er, s, ved en morgensamling eller i en frokostpause. Selve dagen: Hold et kort møde for at skabe overblik og udvælg en tovholder, der kan/vil bevare overblikket i løbet af dagen/aftenen. Fremlæg en klar plan fra starten: 1. Formuler et klart formål med jeres projekt og gør det klart, hvad konceptet går ud på. Er det f.eks. en fredagscafé, er der jo stor forskel på, om vægten ligger på DJ og ølsalg eller sjove holdkonkurencer. 2. Find et sted på skolen, som tager højde for brandsikring, nødudgange mv. og som passer til jeres arrangement. Et kompromis kan evt. være et festtelt op i gården, eller måske kan I låne/leje den lokale idrætsforening/kulturhus. 3. Sikkerhed: Til arrangementer, der involverer alkohol, skal I sørge for dørmænd. Prøv at få skolen til Tips og gode råd fra elevråd til elevråd: For at sikre et blandet fremmøde til en fredagscafé kan man fx gøre som på Viby HTX og lade eleverne invitere én fætter og alle deres kusiner. På TEC College Ålborg søgte man 4000 kr. hos Tuborgfondet, men fik 6000 kr. Inviter jeres naboskoles elevråd med til jeres sociale arrangement og fortæl, hvordan I gjorde det. Lad hver klasse på skift stå for at vælge festens tema eller underholdning. Hvert år kåres en vinderklasse, som klarede det bedst og sjovest. Dette kan skabe sammenhold i klasserne og få flere til at deltage.

7 7 Elever n arbejd e har krav p s- og u å ndervis et ordentlig t ningsm iljø gementer, sociale arran lmaftener. af r se as m e på sempel fi Man kan find ge i for ek lta de n ka ne som elever Forbedringer af elevernes undervisnings og arbejdsmiljø Det er enormt vigtigt, at elevrådet går forrest for at sikre, at det er rart og sikkert for alle at gå i skole. Problemerne er ofte praktiske og kan derfor umiddelbart løses af skolen det skal bare prioriteres. Her er nogle eksempler på problemer, som skader undervisnings- og arbejdsmiljøet: Dårlige borde, stole og tavler til klasselokalerne Mangel på sofagrupper og borde til fællesrum Dårligt/gammelt IT-udstyr Mangel på ventilationssystem/udluftning i klasselokaler og værksteder Dårlig sikkerhedsudstyr til værkstederne Dårlige toiletforhold Manglende rygeskure How to: 1. Tag emnet op i elevrådet. Find ud af præcis, hvor det er, I ønsker forbedringer. Skriv problemerne ned. 2. Kontakt ledelsen og aftal et møde. 3. På mødet er det vigtigt, at I har gjort forarbejdet. Præsenter problemerne og afleverer dem nedskrevet på et papir. 4. Kom ind på: 1. Hvad vil I have ændret. 2. Hvor på skolen skal ændringen være. 3. Lav evt. en tegning over, hvordan I tænker, det færdige resultat skal være. 5. Læg vægt på, at I gerne vil være med ind over processen. 5. Inviter skoleinspektøren på en rundtur, hvor I viser hvilke ændringer, der er behov for. 6. Sørg for at følge op tjek at ledelsen gør noget ved problemerne. Ideer til hvad man gøre, hvis dialogen ikke virker: 1. Indeklima: Få flyttet det næste skolebestyrelsesmøde, så det i stedet finder sted i et af jeres klasselokaler med dårlig udluftning. På den måde oplever bestyrelsen på egen krop, hvad det er, I lever med til hverdag. 2. Dårlige borde og stole: 1 dag møder I tidligere i skole, og skifter stolene fra lærernes kontorer ud med dem, I sidder på til hverdag. Husk at stille dem tilbage bagefter. Aftal et møde med skoleinspektøren for at forklare jeres krav om bedre borde og stole. 3. Dårlige toiletforhold: Luk ledelsens toilet af for en dag så de er nødt til at bruge jeres eller luk jeres eget og send eleverne op til ledelsens. I kan fx hænge et skilt ude på døren af elevtoiletterne med skriften: lukket pga. sundhedsfare. 4. Generelt: I kan altid prøve at gå til lokalpressen og skrive læserbreve til jeres lokalavis. Tips og gode råd fra elevråd til elevråd: På TEC Gladsaxe bliver der tegnet på væggene, og det er dyrt at få malet. Elevrådet vil løse problemet ved at hænge rammer op på toiletdørene med papir med vitser, som udskiftes hver måned. Så får man noget nyt at læse i stedet for at tegne på væggene.

8 8 råd til elevråd Så mangler elevrådet bare lige af få skaffet selve fodboldbanen fra virkelighedens verden fortsat... Aktiviteter til eleverne Der skal være noget at lave på skolen i frikvarterene og hvis man gerne vil hænge lidt ud efter skole. Det er for eksempel rigtigt fedt, hvis der er mulighed for at røre sig lidt derfor kan det være rigtigt fedt hvis elevrådet kræver: Bordfodbold-/bordtennisborde eller Boldbaner til fodbold, basket eller andre sportgrene. How to: Tag emnet op i elevrådet og skriv ned hvad I beslutter. Aftal et møde med ledelsen hvor I fremlægger ideen og har forberedt gode argumenter. Vil skolen ikke hjælpe jer, kan I med ledelsen accept prøve at søge penge fra diverse fonde eller få sponser-aftaler. Se mere under afsnittet om økonomi. Ideer til hvad man gøre, hvis dialogen ikke virker: For at tydeliggøre problemet for ledelsen kan I lave en symbolsk aktion. Det kan fx være en fodboldturnering i jeres kantine i frokostpausen. Her skal der gøres følgende: Lav plakater, der forklarer aktiviteten. For at gøre ledelsen opmærksom på hvorfor I vil have disse forbedringer, kan I skrive, at sundhedsstyrelsen altså anbefaler 30 minutters motion hver dag - I får 0 minutter på skolen, fordi der ingen faciliteter er. Skaf materialer til eventen dvs. dommerfløjte og skumgummibolde, så I ikke smadrer noget. Inddel folk på hold og vælg en dommer, der står for at holde styr på point og tid, så I til sidst kan kåre et vinderhold. Hold møde med elevrådet kort før pausen og gør banen klar. I kan evt. markere målene med malertape på gulvet. Det er vigtigt at alle eleverne er med på, at det er en symbolsk aktion, I afholder. Derfor skal elevrådet gå rundt og forklare det. Husk oprydning efterfølgende. Film aktiviteten undervejs og husk at kontakte lokalaviserne og få dem til at sende en fotograf. Skriv evt. et læserbrev på vegne af elevrådet. Tips og gode råd fra elevråd til elevråd: På Grenaa tekniske skole fik de en basketbane trods meget lidt udeareal. De stod selv for meget af forarbejdet, og elevrådsformanden Johnny er sikker på, at det var derfor de fik lov. På Roskilde Teknisk Skole fik elevrådet lov af ledelsen til at få et rygeskur - de skulle bare selv finde et. Det var let nok at gå over på tømrerafdelingen og lave en aftale med et hold og deres lærer. Så var der rygeskure til alle!

9 På mange skoler ville sådan en brokkekasse hurtigt blive fyldt! 9 Så kan m omgang an tage sig en bordte nnis i p rask ausen Kantinen Ofte er det et stort problem for eleverne, hvis kantinen på skolen ikke er sund eller til at betale. Problemerne kan være at: Priserne er for høje. Kvaliteten er for lav/maden er for usund. Udvalget er for dårligt. How to: 1. Diskuter problemet i elevrådet og find frem til jeres ønsker og argumenter. Lav evt. en rundspørge blandt eleverne for at finde frem til deres holdninger og ideer. 2. Undersøg hvad der står i aftalen med kantineselskabet. Få jeres kontaktlærer til at hjælpe jer med at skaffe den. Måske er der allerede dér ting, som de ikke lever op til. 3. Hold et møde med ledelsen, fremlæg jeres forarbejde og fremlæg jeres konkrete krav. Det kan f.eks. være; minimum 3 forskelligt slags frugt eller max 25 kroner for et måltid mad. Få ledelsen til at stille disse krav til kantineselskabet. Ideer til hvad man gøre, hvis dialogen ikke virker: Priserne er for høje boykot kantinen for en dag: 1. Lav løbesedler, plakater og runde SMS er om, hvorfor man boykotter kantinen. Skriv på plakaten at alle skal tage madpakke med den ene dag, og at de IKKE må bruge kantinen. 2. Hvis I på forhånd ved, at I ikke kan få eleverne til at lave madpakker, kan elevrådet lave en konkurrerende kantine. Her kan I servere et billigt sundt alternativ. Find et bord og anbring det lige ved siden af jeres rigtige kantine. Lav et skilt I kan hænge ned fra bordet eller på en væg ovenover. Der kunne fx stå Kantine til elevpriser Sørg for at jeres mad og evt. drikkevare er klar til frokosttid og sælg så jeres mad til en pris, så jeres regnskab kommer til at gå op. Det er nemlig ikke ulovligt så længe i ikke tjener noget på det. 3. Udstil overpriserne i kantinen: Hvis I ikke kan overskue selv at lave mad, kan I alternativt undersøge priserne på det, kantinen den pågældende dag har som dagens ret. Lav en oversigt over hvad de enkelte råvarer koster, eller gå ned i Netto og køb dem, og stil alle tingene frem på et bord med prisskilte på. Tips og gode råd fra elevråd til elevråd: - På TEC Gladsaxe var sodavand så dyrt, at eleverne boykottede kantinen og solgte billige sodavand ude på parkeringspladsen uden fortjeneste det er nemlig lovligt. Kantinen mærkede med det samme, at salget stoppede, og de sænkede prisen. - På Roskilde Teknisk Skole var de trætte af at betale 5,50 kr. for et stykke frugt, så de tog det op med ledelsen. Løsningen blev, at man bestilte større mængder frugt hver uge, og samtidig sænkede prisen pr. stk. til 2-3 kr. Det fik flere til at købe frugt.

10 10 råd til elevråd Hvordan får man indflydelse? Som elevråd er der en lang række råd og udvalg på skolerne, som man kan deltage i. Det er vigtigt, at eleverne deltager og gør deres holdninger gældende, hvor beslutningerne bliver taget. Her kan I læse meget mere om, hvordan man får indflydelse: Skolebestyrelsen De overordnede beslutninger tages i bestyrelserne. De styrer hele skolens økonomi og udstikker de overordnede rammer. Eleverne har ret til 2 repræsentanter, hvoraf den ene har stemmeret. På nogle skoler er bestyrelsen ikke så god til at gøre elevrådet opmærksom på denne rettighed, men det står tydeligt i loven: Lov om selveje: 5. Institutionen ledes af en bestyrelse: Stk Elevrådet, jf. 35, udpeger 2 medlemmer, hvoraf 1 har stemmeret. Eleven, der har stemmeret, skal være myndig... Dog er det kun 2 elever uanset hvor mange elevråd, der er på skolen. Derfor er det optimalt at vælge elevrepræsentanter via et fælleselevråd. I skolebestyrelserne sidder også repræsentanter fra skolens ledelse, det lokale erhvervsliv, de faglige organisationer og for lærerne. For at man kan indgå i skolebestyrelsen på lige fod med de andre, skal man indkaldes til møderne i god tid, modtage dagsorden før mødet og referat efter mødet. Som elev kan det være svært at følge med i skolebestyrelsesmøderne, blandt andet fordi sproget godt kan være lidt indforstået. Her er derfor en række råd til bestyrelsesrepræsentanterne: Brug begge elevrådets 2 pladser. To hoveder tænker bedre end ét, og det er rart at kunne støtte sig til hinanden. Efter møderne er det også nemmere at huske baggrunden for det, der blev besluttet. Man skal selvfølgelig blive enige om, hvad man mener, så optimalt bør man tage beslutningspunkter op til diskussion i fælleselevrådet inden bestyrelsesmødet. Lærer-elev-samarbejde. Lærerne har ligesom eleverne ret til 2 pladser, og ofte vil der være sammenfaldende interesser med eleverne. Fx kan man nok hurtigt blive enige om, at det er bedre at bruge penge på forbedring af undervisningsmiljøet end på reklamer for skolen. Er der punkter på dagsordenen, som eleverne ikke kan gennemskue, kan et godt samarbejde med lærerrepræsentanterne også hjælpe til forståelsen. Generelt skal man huske, at det ikke er elevernes ansvar at få skolens økonomi til at hænge sammen. Det er elevernes ansvar at fortælle om de problemer, som eleverne oplever i hverdagen. Ofte vil man møde argumentet: Det har vi ikke råd til. Men det er vigtigt, at man ikke holder op med at kræve ordentlig sikkerhed i værkstederne, rene toiletter eller god mad i kantinen af den grund! Chris, Silkeborg Tekniske Skole: Jeg sidder i skolebestyrelsen, fordi det er dem, der bestemmer over skolen. Det er vigtigt, at eleverne bliver spurgt til råds omkring dagligdagen på skolen, for det aner bestyrelsen ikke en skid om!

11 11 Hvis der for eksempel ikke er nok høreværn i værkstederne må elevrådet tage det op i sikkerhedsudvalget De lokale uddannelsesudvalg: Disse udvalg er en slags bestyrelser, der findes på hver enkelt uddannelse eller linje på skolen. I uddannelsesudvalgene diskuterer man primært, hvordan det går med uddannelsen på skolen men også på lærepladserne. Ofte kan problemer for eleverne løses ved, at de bringes op her, og derfor skal man ikke tøve med at fortælle om dårlig sikkerhed i værkstederne, dårlig skemaplanlægning eller andre problemer, man oplever som elev. Eleverne har ret til en repræsentant i det lokale uddannelsesudvalg. Desværre finder skolen ofte bare en tilfældig elev og får denne person til at repræsentere eleverne i uddannelsesudvalget. Det bliver brugt som undskyldning for, at skolen ikke behøver lægge kræfter i et rigtigt elevråd. Hvis man har et elevråd, er det vigtigt, at elevrådet udpeger den elev, der skal sidde i det lokale uddannelsesudvalg. Det er vigtigt fordi, uddannelsesudvalget bliver nødt til at lytte mere til en elev, der repræsenterer skolens elever gennem elevrådet end til en tilfældigt udvalgt elev. I de lokale uddannelsesudvalg sidder også uddannelsesledere fra skolen, repræsentanter fra arbejdsgiverne, fra fagforeningen og fra lærerne. Det kan være en rigtig god ide at snakke med repræsentanterne fra fagforeningen eller lærerne før møderne. De kan tit hjælpe, hvis ikke man forstår alle punkter på dagsordenen, eller har andre spørgsmål. For at man kan indgå i det lokale uddannelsesudvalg, er det vigtigt, at man bliver indkaldt til møderne i god tid, at man modtager dagsorden før mødet og referat efter mødet. Sikkerheds- og samarbejdsudvalg: På de fleste skoler, har man et udvalg, der beskæftiger sig med skolens arbejdsmiljø. Det kan enten hedde sikkerhedsudvalget eller sikkerheds- og samarbejdsudvalg. Udvalget skal især forholde sig til, om det er sikkert at arbejde og gå på skolen. På mange skoler sidder der ikke elever i dette udvalg, men det kan være en god ide, hvis elevrådet har kræfter til det. Især er det en god ide, hvis man har mange sikkerhedsproblemer i værkstederne eller dårlige undervisningsforhold i klasserne. Kantineudvalget På langt de fleste skoler er kantinen ejet af et privat firma. Det vil sige, at kantinen ikke er underlagt skolen med andre ord har skolen ikke meget at skulle have sagt. Der findes dog på mange skoler et kantineudvalg, hvor skolen og det private firma kan diskutere om kantinen udfylder det behov, man har på skolen, og lever op til den indgåede aftale. I dette udvalg kan der også sidde repræsentanter for elevrådet. Brug især muligheden, hvis mange elever synes at maden er for dyr og/eller for dårlig.

12 12 råd til elevråd Hvordan organiserer man elevrådet? Et godt elevråd kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og en tro på projektet. Men arbejdet kan blive en del lettere, hvis man tager ved lære af nogle af de erfaringer, EEO har indsamlet fra både gode og dårligere elevråd rundt i landet. De udfordringer, som man står over for på en HTX- og en EUD-afdeling, er meget forskellige. Men bare fordi eleverne går på 3. år på HTX, skal man som kontaktlærer ikke betragte dette som en sovepude. Langt de fleste elevråd udnytter ikke det fulde potentiale fordi, visioner og større projekter går i glemmebogen til fordel for dagligdagsspørgsmål og praktiske problemer. Her kommer derfor en gennemgang af nogle gyldne regler, der gør sig gældende for begge typer elevråd: Kom godt fra start. Start ud med brainstorming og formuler nogle konkrete mål, så I kan se et potentiale med arbejdet. Styrk det sociale sammenhold i elevrådet så det bliver et fællesskab og ikke en forpligtelse. Hold tjekkede effektive møder, fokuser på beslutninger, tag referat og lav et sæt vedtægter så I får tænkt over den optimale struktur. Uddeleger arbejdet så alle inddrages i ansvaret. Det gør jeres møder mere effektive, at I ikke skal fokusere på detalje-diskussioner men på de overordnede linjer. Hold god kontakt både med hinanden og eleverne på skolen så elevrådet bliver for alle. Vær synlige og fortæl eleverne om jeres arbejde på mange forskellige måder. Udnyt jeres rettigheder. Brug pladserne i skolens udvalg og pres på for at elevernes holdninger bliver hørt. Tag ikke til takke med et nej, men kræv de nødvendige forandringer. Sørg for at der er elevråd på alle afdelinger af skolen og opret et samarbejde på tværs for at få indblik i hinandens udfordringer og sikre, at alle bliver hørt. Det kan være en stor mundfuld at få et elevråd op på benene, ligesom det kræver meget at føre en kampagne og lave aktiviteter til fordel for sine kammerater. Men kast jer ud i det og bed EEO om hjælp og inspiration. Det værste er at give op, droppe sine krav og visioner og gå i stå. Elevrådsopstart Første skridt for at få opbygget et elevråd er en ordentlig opstart. I dette afsnit følger en række modeller for, hvordan man kan gribe opgaven an. Uanset hvordan I gør i jeres elevråd, er det dog nødvendigt med opbakning og initiativ fra lærere og ledere på afdelingen elevråd kommer ikke af sig selv. Derfor skal det først og fremmest være klart for alle: 1. Hvem der kommer til at være kontaktlærer for elevrådet 2. Hvilken elevrådsstruktur man vil etablere. [Se kontaktlærerens rolle og modeller for struktur ] I prioriteret rækkefølge kommer her en række bud på, hvordan man ved hjælp fra EEO får opstartet et elevråd.

13 Elevrådet skal tage fat i de oplagte problemer og løse dem her er der tydeligtvis brug for ordentlige parkeringsforhold Sørg for at fortælle om elevrådet når alle eleverne samles 13 Fælles elevrådsdag for hele skolen: EEO kommer og deltager i en fælles elevrådsdag, hvor alle medlemmer af alle elevråd samt deres kontaktlærere deltager. Et program kunne se således ud: Kl. 10 Velkomst. Herefter oplæg ved EEO (Inspiration til elevrådsarbejde) Kl.11:30 Frokost Kl.12 Elevrådsmøder i de enkelte elevråd: Brainstorm og udarbejdelse af arbejdsplan samt valg af tillidsposter (EEO som konsulent) Kl.13 Opsamling og diskussion af fælleselevrådets rolle og arbejdsområde Kl.13:45 Skolens ledelse kigger forbi Kl.14: Slut Her kan elevrådene udover oplæg og workshops også møde skolens ledelse og få nogle generelle informationer. Desuden kan dette møde bruges til at vælge bestyrelsesrepræsentanter og øge samarbejdet mellem elevrådene - optimalt set oprettes et fælleselevråd og dagen udgør generalforsamlingen. Elevrådene vil have stor glæde af at møde hinanden og lære om forholdene på resten af skolen. Opstartsmøde med besøg fra EEO: Uanset om det kan lade sig gøre at samle alle elevråd fra skolen, eller alternativt alle elevråd fra samme by, er det vigtigt med et opstartsmøde. Dette er nøglen til et succesfuldt elevråd, da det er her. Som standard vil et møde tage 1,5 time, hvor der først er et oplæg v. EEO om organisationen men også med inspiration fra andre elevråd og gode tips til elevrådsarbejdet. Herefter vil der blive lagt vægt på en brainstorm, der inddrager elevernes ønsker til forandringer på skolen, som munder ud i, at man i fællesskab laver en arbejdsplan og uddelegerer ansvar. EEO giver pep-talk ved fællessamling/demokratidag: Et opstartsmøde kræver, at skolen selv sørger for at informere og begejstre eleverne samt gør en stor indsats for at mobilisere til et opstartsmøde, og på forhånd vælge repræsentanter i alle klasser. Kan I på afdelingen ikke selv overskue dette arbejde, kan I arrangere en fællessamling for eleverne, hvor EEO kommer og fortæller om, hvad man kan med et elevråd, og hvorfor det er vigtigt at melde sig. Afhold samme dag et opstartsmøde for dem, der melder sig på forsamlingen. Det bliver dog let kaotisk at vælge elevrepræsentanter blandt så mange fremmede. Derfor er det en fordel at opdele elverne klassevis. Her kan de diskutere inputs til elevrådet og samtidig vælge repræsentanter, der fremlægger klassens holdninger og derefter deltager i opstartsmødet. Som udgangspunkt er åbent for alle interesserede, så man først her behøver endeligt at beslutte sig for at sidde i elevrådet. EEO går rundt i klasserne: Kan det ikke lade sig gøre at samle alle afdelingens elever, og har lærerne svært ved at overbevise eleverne om, at elevrådsarbejde er fedt og vigtigt, så kan man bede EEO om at gå rundt i klasserne. Det er dog vigtigt, at der samme dag, hvor EEO er til stede, bliver afholdt et opstartsmøde, så arbejdet kommer i gang med det samme.

14 14 Generelle gode råd og tips kontaktoplysninger: Sørg for at få indsamlet kontaktoplysninger på elevrådsmedlemmerne, dvs. navn, klasse, mail og mobilnummer med det samme. Hvis klassernes lærere står for at opreklamere elevrådet og vælge repræsentanter, må man indskærpe, at de med det samme skal videregive informationerne, som EEO også meget gerne vil have oplyst. Samarbejdspartnere: Elevcoaches, mentorer, rollemodeller på skolen kan inddrages i opstartsprocessen. De har kontakt til nogle elever, som de kan forsøge at opmuntre til at deltage i opstartsmødet. I det hele taget er det vigtigt, at alle, der er i kontakt med eleverne, gøres opmærksomme på vigtigheden. Fagforeningen er derfor ligeledes relevant lærlinge i lærlingeklubber kan den vej igennem opfordres til at engagere sig i elevrådet, når de kommer ind på hovedforløb. Det ses tit, at der møder 30 op til opstartsmødet, men næste gang sidder der kun 4. Det er vigtigt, at elevrådet bliver rystet godt sammen, og det er afgørende at kontaktlæreren sørger for god intern kommunikation, så de nye fastholdes.

15 15 Modeller for elevråds-struktur Generelle overvejelser Der er mange måder at strukturere elevrådsarbejdet på, ligesom det er vidt forskelligt, hvordan hver enkelt skole arrangerer elevrådene. Her er nogle bud på modeller og nogle generelle overvejelser om, hvad der passer bedst til forskellige typer skoler. Afdelingselevråd: Normalt gør man som følger: Der er et elevråd på hver adresse. Hvis der på samme adresse både er HTX og EUD-uddannelser, oprettes der et særskilt HTX-elevråd men et samlet EUD-elevråd. Ønskes der separate elevråd på nogle eller alle EUD-indgange i stedet for, er det også en mulighed. Det kommer helt an på, hvor mange indgange der er tale om, og hvor adskilte uddannelserne er fra hinanden bl.a. økonomisk og ledelsesmæssigt. Lad det være op til eleverne at afgøre, om de har nok til fælles til at sidde i samme elevråd og arbejde med fælles projekter og fx arrangere fælles arrangementer. Men kommer det ikke til at køre med en masse små elevråd, så prøv at slå så mange sammen som muligt fra samme by om et enkelt EUD-elevråd. Det er lettere at organisere, og det er en federe oplevelse at deltage et succesfuldt forum. Det er vigtigt, at der oprettes elevråd for alle. Hører der en lille afdeling til skolen, der ligger i en helt anden by og fx kun har grundforløbselever? Sørg da stadig for at de er repræsenteret i fælleselevrådet, og får samme rettigheder som resten af skolens elever. Derfor skal der være en ansvarlig for den samlede elevrådsstruktur på skolen, der sørger for at, der altid er kontaktlærere for alle elevråd (også de elevråd der ikke er aktive, men skal opstartes). HTX og EUD kan også sagtens køre elevråd sammen. Det ses med succes flere steder. Det har den klare fordel, at HTX-erne skaber en kontinuitet i elevrådet, der kan opnå større resultater. Endvidere skabes der et tættere forhold mellem EUD og HTX-elever. Elevrådene på de enkelte afdelinger tager sig af problemer der vedrører den enkelte afdeling, mens fælleselerådet tager sig af overordnede problemer på hele skolen og f.eks. komme med forslag til større initiativer. Fælleselevråd elevråd elevråd elevråd elevråd

16 16 råd til elevråd Det daglige arbejde Vedtægter Vedtægter er et vigtigt redskab i elevrådets arbejde, der sikrer, at tingene bliver gjort på en hensigtsmæssig måde, som alle er enige og bevidste om. På den måde går traditionerne ikke i glemmebogen. Der er ligeledes et demokratisk element i et sæt vedtægter. Det sikrer nemlig medlemmerne og eleverne mod fx magtmisbrug. Det opstiller nogle faste rammer for, at kassereren fx skal lave et regnskab, der skal godkendes på det ordinære elevrådsmøde en gang årligt. Der står også i loven, at et rigtigt elevråd skal have nogle vedtægter de arbejder efter; I medfør af 29 i lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler fastsættes: 1. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i henhold til 1 i lov om erhvervsskoler. Elevrådet er elevernes officielle repræsentation. Det repræsenterer eleverne over for skolens bestyrelse, leder og lærere. Stk. 2. Elevrådets opgave er at varetage elevernes undervisningsmæssige, faglige, kulturelle, personlige og økonomiske interesser. Stk. 3. Elevrådet har ret til at afgive indstillinger om de forhold, der er nævnt i stk Alle elever på skolen har valgret og er tillige valgbare til elevrådet. Stk. 2. Elevrådets medlemmer er ulønnede. 3. Forslag til vedtægter for elevrådet udarbejdes af elevrådet og vedtages på et elevmøde, der indkaldes af elevrådet, og hvortil alle elever på skolen har adgang med stemmeret. 4. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om 1. elevrådets størrelse, 2. repræsentation i elevrådet for de forskellige uddannelser/kursusretninger, 3. hvorledes og hvornår medlemmer af elevrådet skal vælges, hvor lang valgperioden er, samt hvorledes de forskellige elevgrupper skal være repræsenteret i elevrådet, 4. valg af suppleanter, 5. elevrådets økonomi, 6. regnskabsaflæggelse, 7. fremgangsmåden ved senere vedtægtsændringer, 8. afholdelse af elevmøder, hvortil alle elever på skolen har adgang med stemmeret, og om indkaldelsesmåde og 9. afholdelse af et fast årligt elevmøde og herunder bestemmelser om mødetidspunkt og faste dagsordenspunkter: aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, godkendelse af budgetforslag, valg m.v. Stk. 2. Vedtægterne kan indeholde yderligere bestemmelser efter aftale mellem elevrådet og skolen. Stk. 3. Det kan bestemmes i vedtægterne, at skolens elever efter en afsluttet skoleperiode bevarer valgret og valgbarhed til og medlemskab af elevrådet, hvis de efter gennemførelse af en praktikperiode i uddannelsen forventes at genoptage undervisning på skolen. Stk. 4. Der skal forud for det faste årlige elevmøde være foretaget regnskabsmæssig revision af regnskabet af 2 uvildige regnskabskyndige personer, der er udpeget af elevrådet og skolens leder i forening. EEO har her lavet et forslag til nogle vedtægter, som man kan kopiere.

17 17 Vedtægter for Elevrådet på (skolens/afdelingens navn) 1 Elevrådets opgave er at varetage elevernes undervisningsmæssige, faglige, sociale, personlige og økonomiske interesser. 2 Elevrådet består af 1-2 repræsentanter samt en suppleant for hver klasse, dog har kun én af disse personer stemmeret ved afstemninger i elevrådet. Stk. 2 Skolen har pligt til at stille en repræsentant uden stemmeret (kontaktlærer). 3 Valg til elevråd skal ske senest en måned efter skolestart. 4 Alle elever har valgret og er valgbare til elevrådet. Valget foregår ved almindeligt flertal. Valgperioden er normalt en skoleperiode, men en elevrepræsentant kan afsættes, hvis mindst 2/3 af klassen ønsker det. Nyvalg skal da fortages. 5 Elevrådets repræsentanter har pligt til at referere møderne i deres respektive klasser. Mødereferater sendes ud til elevrådet via mail, og en udskrift hænges op på opslagstavlen senest en uge efter mødet er holdt. Samtidigt skal referatet gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside. 6 Elevrådet vælger blandt repræsentanterne: formand næstformand kasserer Repræsentanter til fælleselevrådet repræsentanter i bestyrelsen (gennem fælleselevrådet) 7 Elevrådets økonomi bestyres af hele elevrådet, under ansvar af formanden og kassereren. 8 Kassereren fremlægger regnskab årligt på det ordinære elevrådsmøde. Forud for dette skal der være foretaget regnskabsmæssig revision af elevrådets kasserer og skolens regnskabsansvarlige. 9 Det årlige ordinære elevrådsmøde opreklameres for alle skolens elever senest 14 dage før afholdelse. Dagsorden skal indeholde følgende punkter: Formandens beretning Godkendelse af regnskab Godkendelse af vedtægter Valg af tillidsposter 10 Evt. Vedtægtsændringer kan foretages hvis mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer ønsker det. 12 Mødeindkaldelse udsendes senest 5 dage før elevrådsmødet. Dagsorden skal udsendes senest 2 dage før elevrådsmødet, og alle indslag til denne skal sendes til formanden senest 3 dage før elevrådsmødet. 13 I tilfælde af særlige anliggender kan elevrådets medlemmer ekstraordinært indkalde til elevrådsmøde.

18 18 råd til elevråd Det daglige arbejde fortsat... Mødeplanlægning og mødeledelse Det er vigtigt at elevråd aldrig bliver en kaffeklub. Møderne må ikke gå op i løs snak og brok. Der skal tages diskussioner og beslutninger, der fører til handling og forandring. Det kræver effektive velplanlagte møder, og det er ikke noget, man lærer på en nat, men her kommer en række tips, som man som elevrådsformand, kontaktlærer og mødedirigent bør skrive sig bag øret: Mødets planlægning: Vær først og fremmest opmærksom på at der findes nogle forskellige typer af møder: Planlægningsmøder (formål: koordination og udførelse) Debatmøder (formålet er blot at debattere og bliver klogere) Orienteringsmøder (formålet er blot at informere folk) Manifestationer (formålet er at sende et signal) Beslutningsmøder (formålet er at træffe nogle beslutninger) Det spontane møde (Man ved aldrig, hvad der kan dukke op) De fleste møder vil naturligvis være en blanding, men det er stadig relevant at have hovedformålet med hvert punkt I baghovedet. Er det væsentligt, at der er god tid til debat og idéudveksling, eller er det vigtigt, at der bliver lagt en tidsplan, uddelegeret ansvar og taget beslutninger? Formålet har betydning, når dagsorden stykkes sammen. Dagsorden: Dagsorden er andet end en huskeliste over, hvad der skal gennemgås på mødet. Det er et redskab til at prioritere mellem punkter og styre debatten, så formålet nås. En standarddagsorden er skitseret i det følgende afsnit om referat. Her er der en klar skelnen mellem orienteringsrunder, diskussionspunkter og planlægningspunker. Det er optimalt at sætte tid af i dagsorden til de forskellige punkter, så der på den måde prioriteres, hvad der skal bruges mest tid på. Det er især under brokkerunden, hvor en masse inputs fra klasserne og brokkekassen luftes. Her er det vigtigt, først at ridse alle forslag op og herefter gennemgå dem et for et. Først og fremmest skal elevrådet forholde sig til, om det er en idé, som elevrådet støtter. Hvis det er en god idé, må man forholde sig til, om det er noget, man vil give sig i kast med med det samme, eller lade vente til der er færre projekter i luften. Sørg ved hvert punkt for at komme til en konklusion. Er idéen droppet eller udsat? Hvis ikke skal der laves en handlingsplan og nedsættes en gruppe, der undersøger diverse omstændigheder og priser og fremlæg- Johanne, Tech College aalborg: Før hvert møde sender jeg en mail rundt, og om morgenen ryger der også en sms afsted til alle elevrødderne, så de lige husker det. Vi har i elevrådet valgt en sekretær, der sørger for at referaterne kommer op på skolens interne net.

19 Brug skolens informationskanaler til at informere om elevrådets møder og aktiviteter 19 ger dette på næste elevrådsmøde, hvor man så kan forholde sig til det videre forløb. Det kan også være et emne, der lægger op til, at kontaktlæreren går videre med sagen ofte er der små idéer, der er lette og få igennem ad den vej, men som ledelsen bare ikke lige var opmærksomme på. Sørg for at have en liste over alle medlemmer af elevrådet med mail og mobilnummer også folk, der ikke går på skolen lige nu, men måske kommer tilbage på hovedforløb senere, så du kan indkalde folk personligt. Indkaldelse: Det er vigtigt, at alle ved, at der er møde. Derfor skal man lave nogle regler for, hvordan folk husker på elevrådsmøderne. De kunne f.eks. se sådan ud: 1. indkaldelse er på mødet, hvor tidspunkt for næste møde fastsættes. (Måske er det allerede fastsat i en mødekalender, som folk tidligere har fået sendt ud). 2. indkaldelse er i en mail, samtidig med at referatet fra sidste møde udsendes. Her opfordres folk til at foreslå punkter, der skal på dagsorden. 3. reminder er 2 dage inden mødet, hvor forslag til dagsorden udsendes. Der hænges endvidere opslag om mødetidspunkt, mødested og dagsorden rundt på skolen. En time før mødet udsendes en sms. Klasser der ikke har valgt repræsentanter kontaktes. Evt. via lærere eller ved at repræsentanter fra elevrådet op til vigtige møder personligt går ud i klasserne, og orienterer om mødet, og prøver at mobilisere nogle repræsentant. Selve mødet: Gode råd til den der er ordstyrer: Præsentér og forklar formålet med hvert punkt inden det debatteres Slå ned på folk, der ikke taler om det specifikke punkt, snakker i krogene eller ikke holder talerlisten. Giv tid til de vigtige punkter tag tid fra de uvigtige. Vær sød og venlig og forklar, hvad du gør, så alle kan følge med og er trygge ved at sige sin mening. Skriv forslag ned undervejs i debatterne og læs dem op ved endt diskussion, så alle idéer bliver husket og vedtaget/forkastet. Sørg for at der kommer konklusioner på hvert punkt, at der er ansvarlige for alle projekter sat i gang osv. Efter mødet: Snak med referenten om I har fået alt med og tag ansvar for at referatet kommer ud. Sørg for at gøre det klart, hvornår der er næste møde, og hvem, der er ansvarlige for hvilke opgaver.

20 20 råd til elevråd Det daglige arbejde fortsat... Referater Hvorfor skal man tage referat, er det ikke alt for besværligt og alt for meget papirarbejde? Nej, referatet er et vigtigt redskab. Det gode referat indeholder et oprids af fremsatte forslag, argumenter for og imod, der blev fremført i debatten og endelig, hvad blev besluttet, og hvem er ansvarlig. Det gør det muligt for formanden at følge op på beslutningerne, og det giver elevrådsmedlemmer, der ikke deltog i mødet, mulighed for at følge med, og det kan tages frem, af et nyt elevråd, hvis elevrådsarbejdet går i stå. På den måde går arbejdet ikke i glemmebogen, hverken på langt sigt eller på kort sigt. Det er også et redskab til undervejs i mødet at huske, at det ikke skal gå op i tom snak, men at man skal nå til nogle konklusioner. Referenten og ordstyreren er her det team, der sikrer, at aftaler bliver skrevet ned, og at man husker at sætte deadline på, hvornår opgaver skal være løst. På det efterfølgende møde, tager man referatet frem fra sidst, så alle kan følge med i, hvad elevrådet arbejder med. EEO har her lavet et forslag til indhold i dagsorden / referat lige til at kopiere. Notér: Tidspunkt, sted, tilstedeværende, ordstyrer, referent. 1. Formalia Valg af ordstyrer og referent: notér de valgte Godkendelse af referat fra sidste: møde godkendt + evt. rettelser Godkendelse af dagsorden: godkendt + evt. rettelser og begrundelse herfor 2. Siden sidst Nyt fra udvalgene og lærerne: Elever i fælleselevråd, sikkerheds-, kantine-, lokale uddannelsesudvalg og eventuelle udvalg nedsat af elevrådet kommer med en kort status på, hvad der sker i udvalget. Dette er en orienteringsrunde har man punkter til debat og vedtagelse, skal bør de lægges som selvstændige punkter. Lærerne kommer ligeledes med eventuelle meddelelser til eleverne, som noteres i referatet Eks: XX havde været til møde i Fælleselevrådet. Diskussionerne om næste års budget i gang i skolebestyrelsen. Fra vores afdelings side påpegede vi over for fælleselevrådets repræsentanter i skolebestyrelsen, at det var nødvendigt med en højere prioritering af arbejdsmiljøet på værkstederne, frem for opstilling af en skulptur i hovedbygningens indgangsparti. XX gav udtryk for, at sikringen af især de tidligere diskuterede maskiner hos tømrerne skulle prioriteres. Der var enighed om XXs synspunkt. Brokkerunden: Postkassen tømmes og klasserepræsentanter kommer med inputs fra kammeraterne. Efter runden gennemgås hver idé, og i referatet noteres det, hvorfor elevrådet ikke vil gå videre med projektet/hvad elevrådet vil gøre. Løsningen er ofte,

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011 Informationsmøde Vedrørende planerne for sammenlægning af AGU og AB Den 20 januar 2011 Agenda for mødet Velkomst Præsentation af dirigent Præsentation af sammenlægningsplanerne Spørgsmål til planerne Kaffe/te/øl/vand

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter 1) Navn 1.1 Foreningens navn er Borupgaard Gymnasiums Elevråd forkortet Elevrådet. 2) Formål 2.1 Elevrådets formål er at repræsentere elever på Borupgaard Gymnasium

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Vedtægter for Kollegianerforeningen ved Aalborghus Kollegiet i Aalborg

Vedtægter for Kollegianerforeningen ved Aalborghus Kollegiet i Aalborg Vedtægter for Kollegianerforeningen ved Aalborghus Kollegiet i Aalborg NAVN OG FORMÅL 1 Navnet er Kollegianerforeningen, Aalborghus Kollegiet i Aalborg, som forkortes: K.A.K. Under Kollegianerforeningen

Læs mere

Vedtægter for All Of Dance

Vedtægter for All Of Dance Vedtægter for All Of Dance 1 Navn/Hjemsted All Of Dance Halsnæs kommune. 2 Formål Foreningens formål er, at tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven indenfor dans - og udbrede glæden

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN

GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN Mange (store) afdelinger har haft gode erfaringer med at afholde politiske støttekoncerter især i forbindelse med julekampagner mod fattigdom. Mindre afdelinger

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Vedtægter for Gesten Lokalråd

Vedtægter for Gesten Lokalråd Vedtægter for Gesten Lokalråd 1. Navn Lokalrådets navn er Gesten Lokalråd. Gesten Sogn omfatter den gamle sognegrænse. 2. Formål Det er lokalrådets formål: At få størst mulig kompetence på årsmødet At

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Referat af adresse-elevrådsmøde

Referat af adresse-elevrådsmøde Referat af adresse-elevrådsmøde Torsdag den 12. november, kl. 15.30 17.00 Referent: Tine Louise Jensen Ordstyrer: Steffen Poulsen, Auto Præsentation af repræsentanter fra fokusgrupperne Deltagende: Steffen

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball 1 Navn og hjemsted: Foreningens navn er Aarhus 1900 Volleyball, som er en underafdeling af Aarhus Idrætsforening af 1900. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. 2

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Vordingborg Kommune v/ organisationskonsulent

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion Opbygget efter vejledning fra om idrætsforeningers vedtægter. 1 Foreningen Gadstrup Motion, er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde

Læs mere

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Begrundelse for ønsket om vedtægtsændringer. Af hensyn til mulighederne for at kunne søge om tilskud til kurser og lig. skal vedtægterne være i overensstemmelse

Læs mere

ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2013. Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16

ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2013. Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16 ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2013. Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16 DGS, Vibevej 31, 2400 København NV, Tlf. 70 20 40 17 www.gymnasieelever.dk Tak til

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Fællesmøde d. 24.04 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. 5) Godkendelse af referat fra fællesmødet d. 20. februar 2014

Fællesmøde d. 24.04 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. 5) Godkendelse af referat fra fællesmødet d. 20. februar 2014 Fællesmøde d. 24.04 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Dagsorden 1) Valg af ordstyrer 2) Valg af referent 3) Valg af to stemmetællere 4) Godkendelse af dagsorden 5) Godkendelse af referat

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde Vedtægter for Kom og Dans Roskilde 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans Roskilde. Foreningen er hjemhørende i Roskilde Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,

Læs mere

Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER

Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER Idrætsforeningen Kreds 57 Ferslev-Skibby VEDTÆGTER Foreningens navn er Kreds 57 Ferslev-Skibby, stiftet i 1896 og er hjemmehørende i Ferslev, 4050 Skibby, Frederikssund kommune. Foreningen har CVR.nr.

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub

Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er VIRUM-SORGENFRI TENNISKLUB (VST). Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at fremme tennissporten

Læs mere

Vedtægter for Liverollespils Foreningen A kastin (Godkendt af generalforsamlingen oktober 2013)

Vedtægter for Liverollespils Foreningen A kastin (Godkendt af generalforsamlingen oktober 2013) Vedtægter for Liverollespils Foreningen A kastin (Godkendt af generalforsamlingen oktober 2013) 1. Foreningens navn er Liverollespils foreningen A kastin, og den har hjemme i Rebild kommune. Foreningens

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Dagsorden. Fællesmøde d. 19. juni 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. 1) Valg af ordstyrer. Natacha 16-18. 2) Valg af referent.

Dagsorden. Fællesmøde d. 19. juni 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. 1) Valg af ordstyrer. Natacha 16-18. 2) Valg af referent. Fællesmøde d. 19. juni 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Dagsorden 1) Valg af ordstyrer Natacha 16-18 2) Valg af referent Sara 5-12 3) Valg af to stemmetællere Robin 4-13, Katrine 19-44

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Kolding Dame Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Vedtægter: 1 Navn og formål Klubbens navn er Kolding Dame- Roklub med hjemsted i Kolding Kommune. Klubbens stander

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

IVSA Danmarks vedtægter er vedtaget i 1995

IVSA Danmarks vedtægter er vedtaget i 1995 IVSA Danmarks vedtægter er vedtaget i 1995 Revideret på ordinær generalforsamling i: 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 1 Kapitel 1: Navn 1. Stk.1. Foreningens navn

Læs mere

Aalborg Karate Skole Foreningsvedtægter

Aalborg Karate Skole Foreningsvedtægter Aalborg Karate Skole Foreningsvedtægter 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Karate Skole. Dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2. Foreningens formål Foreningens formål er at udøve

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING 1 Navn Hjemsted Foreningens navn er "Virring-Vitved Ungdoms- og Idrætsforening", hvilket navn fuldt ud skal benyttes i juridiske forhold, mens forkortelsen

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Klatreklub, og dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage klatring

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED... 1 2. FORENINGENS FORMÅL... 1 3. MEDLEMSKAB... 1 4. GENERALFORSAMLINGEN... 1 5. FORENINGENS BESTYRELSE... 3 6. TEGNINGSRET...

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

2 Foreningens formål

2 Foreningens formål Vedtægt for Rytmekoret Slagelse 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Rytmekoret Slagelse. Foreningens hjemsted er Slagelse Kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er, at udøve rytmisk kormusik

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

Aalborg Billardklub af 1931

Aalborg Billardklub af 1931 Aalborg Billardklub af 1931 VEDTÆGTER 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Aalborg Billard Klub af 1931, forkortet: ABK31. Klubben er stiftet den 6. oktober 1931, og er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for foreningen Børnehjælpen

Vedtægter for foreningen Børnehjælpen Vedtægter for foreningen Børnehjælpen 1 Formål, baggrund, navn, hjemsted og organisation 1.1 Formål Formålet med Børnehjælpen er at identificere og støtte udsatte børn, der har været udsat for psykiske

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Dets Vedtægter og Vejledning

Dets Vedtægter og Vejledning Dets Vedtægter og Vejledning 1 Formålsbestemmelse 1a Elevrådet skal arbejde og agere med bestræbelse på at være interessepolitisk samt undgå al form for partipolitik. 1b Elevrådet skal agere som bindeled

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN Dato: 14.04.2014 Indhold 1. Foreningens navn 2. Formål 3. Samarbejde 4. Medlemmer 5. Revisorer 6. Optagelse af andre foreninger 7. Bestyrelse 8. Driftsleder 9. Regnskabsføring

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2006

Undervisningsmiljøvurdering 2006 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen

Læs mere

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtaget 1957 Revideret december 1964 Revideret november 1980 Revideret november 1981 Revideret november 1984 Revideret januar 1989 Revideret april 2001 Revideret

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER ROSKILDE HAVNEFORUM

VEDTÆGTER ROSKILDE HAVNEFORUM VEDTÆGTER For ROSKILDE HAVNEFORUM Strandgade 2 4000 Roskilde Roskilde den 9. marts 2007 Rev. februar 2010 Rev. februar 2012 1 Foreningens navn er ROSKILDE HAVNEFORUM Dens hjemsted er Roskilde Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Foreningen navn er Kom og Dans, Viborg. Foreningen er hjemmehørende i Viborg kommune.

Foreningen navn er Kom og Dans, Viborg. Foreningen er hjemmehørende i Viborg kommune. Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Viborg 1 Navn og hjemsted. Foreningen navn er Kom og Dans, Viborg. Foreningen er hjemmehørende i Viborg kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig lokalforening.

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Referat af Møllebandens generalforsamling Torsdag, den 05.februar 2015

Referat af Møllebandens generalforsamling Torsdag, den 05.februar 2015 Referat af Møllebandens generalforsamling Torsdag, den 05.februar 2015 Sted: Remisen, Brande kl.16:30 Deltagere: 90 tilmeldte Dagsordenen jf.vedtægterne: 1.Valf af dirigent 2.Valg af stemmetællere 3.Fremlæggelse

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR)

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Lyngby-Taarbæk Rideklub (LTR). Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Klubbens formål Klubbens formål

Læs mere

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet.

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet. VEDTÆGTER 1. Foreningens navn er Skrydstrup Ungdoms- & Idrætsforening (SUIF). Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. 2. Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

Nørresundby Boldklub. Vedtægter. Klubben på toppen

Nørresundby Boldklub. Vedtægter. Klubben på toppen Vedtægter VEDTÆGTER FOR NØRRESUNDBY BOLDKLUB.... 2 Navn og formål... 2 Medlemmer... 2 Bestyrelsen er bemyndiget til... 2 Ledelse... 2 Bestyrelse... 4 Foreningens øvrige organer... 4 Øvrige bestemmelser...

Læs mere