Vejledning om og anbefalinger til stilladsering af arbejdstilrettelæggelsen
|
|
- Torben Nørgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademier 2019 Vejledning om og anbefalinger til stilladsering af arbejdstilrettelæggelsen for undervisere Denne vejledning består af 1. Indledning inkl. en overordnet vurdering af aktuelle handlemuligheder (s 1-2) 2. Generelle anbefalinger i relation til arbejdstilrettelæggelse for undervisere (s3) 3. Uddybende beskrivelse af håndtering af arbejdstilrettelæggelse med 3 forskellige omdrejningspunkter (s4-9) Indledning I efteråret 2013 valgte arbejdsgiversiden i store dele af undervisningssektoren at opsige alle lokalaftaler om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Ledelsessiden har siden stået fast på, at man ikke ønsker at benytte den mulighed, der er i AC-overenskomsten for at indgå lokalaftaler. Siden har rigtig mange uddannelsesinstitutioner, herunder professionshøjskolerne og erhvervsakademier, således tilrettelagt arbejdet uden aftale for principper og normer. Der har under de betingelser udviklet sig en større mosaik af forskellige praksisser på uddannelsesinstitutionerne, og det gælder også for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. I praksis har det imidlertid vist sig både vanskeligt og ressourcekrævende for ledelsen at praktisere en meget individuelt orienteret arbejdstilrettelæggelse. Derfor findes der mange steder tommelfingerregler, skuffeprincipper og andre former for mere eller mindre mekaniske modeller for tildeling af tid til arbejdsopgaver (og tildeling af antal af arbejdsopgaver). Vi har fortsat til gode at se eksempler på aftaler der fraviger og tilsidesætter overenskomstens bestemmelser jf. 13, stk.2 i OK15 til fordel for, at der kan indgås lokalaftaler i henhold til rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler - men der har vist sig tegn på en vis åbning over for elementer af lokalaftale, administrationsgrundlag, forståelsespapirer m.v., hvor TR inddrages i drøftelserne og evt. også har underskrevet sådanne papirer. Det er DM s vurdering, på den ene side, at der på ledelsesside generelt er en vis interesse i at etablere en form for konsensus med TR omkring principper og procedurer for arbejdstilrettelæggelse. Den lokale ledelse kan bruge den legitimitet, der ligger i et fælles 1
2 grundlag, og den øverste ledelse kan have en interesse i få en større grad af åbenhed og gennemskuelighed ift. lokale praksisser. På den anden side er økonomien ofte så stram, at det i praksis kan være svært at opnå konsensus mellem ledelse og TR om principper for tidstildeling. I dette papir skitseres nogle forskellige veje, man som TR kan gå i dette spændingsfelt. I det følgende præsenteres 3 forskellige typer af tilgange til planlægning, som kan siges at befinde sig på et kontinuum mellem planlægning på basis af aftalte principper/normer og planlægning på basis af tidsregistrering. Her sat op i et skema: I den ene yderposition har vi arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, hvor lokalaftale, eller lokalt drøftede eller aftalte elementer er omdrejningspunktet dvs. hvor opgaver er tidssat på forhånd efter kendte og anerkendte principper. Derved kan tidsregistreringen som grundlag for anerkendelse af merarbejde helt eller delvist være aftalt tilsidesat, så det er aftalt lokalt, hvordan merarbejde anerkendes. I den anden yderposition har vi arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, hvor tidsregistrering er omdrejningspunktet dvs. hvor opgaver ikke tidssættes af ledelsen, men tidsforbrug følges tæt via tidsregistrering. Merarbejde anerkendes på baggrund af tidsregistreringen. I en midterposition har vi arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse med udgangspunkt i en opgaveportefølje med ledelsesbestemte, synlige timeestimater på opgaver, og hvor tidsregistrering anvendes som kontrolredskab i forhold til tidsestimaterne. Merarbejde bliver ofte anerkendt på baggrund af et samspil mellem opgaveporteføljens timeestimater og den registrerede tid. I afsnit 3a, 3b og 3c herunder foldes disse tilgange nærmere ud med særligt fokus på centrale fokuspunkter for TR, alt afhængigt af hvor man befinder sig på kontinuet. Det er vigtigt at understrege, at der kan tænkes mange mellemformer og kombinationer, og at det kommer an på en række lokale, kontekstuelle forhold, hvad der er den bedste vej at gå. 2
3 2. Generelle anbefalinger. Der er en række anbefalinger i dette papir, som er centrale temaer at medtænke i enhver drøftelse TR har med ledelsen vedrørende planlægning af arbejdstiden. De er som følger: Arbejdsopgaverne: - At opgavemængden er realistisk i forhold til medarbejderens arbejdstid, så andre opgaver kan komme til herunder tid til at påtage sig censuropgaver og have tid til kompetencevedligeholdelse og udvikling - At medarbejderens ønsker til opgavesammensætningen indgår i drøftelsen - At opgaveviften er i overensstemmelse med forudsætningerne i stillingsstrukturen - Fælles forståelse for, hvad en opgave indebærer og ikke indebærer, herunder hvordan dagligdags administrative opgaver forventes løst - Transparens i forhold til kollegers opgaveporteføljer - Rimelig planlægningshorisont - frist for tildeling af opgaver - At opgaverne er jævnt fordelt henover planlægningsperioden. Overvej et loft over antal ugentlige undervisningslektioner, vejledninger, opgaver i de 4 kategorier i studieaktivitetsmodellen og lign. Tidsregistrering, dialog med ledelsen og anerkendelse af merarbejde: - At underviserne løbende registrerer den faktiske arbejdstid. - At undervisere ved ubalancer tager initiativ til dialog med lederen, hvis leder ikke gør det af sig selv. - At underviserne sørger for at få dokumenteret den løbende dialog, herunder ikke mindst når det handler om merarbejde. - At underviserne sender redegørelse for merarbejde senest ved årets udgang med henblik på at få det honoreret. - At TR løbende fastholder ledelsen (på alle niveauer) på at efterleve de retningslinjer, der er udmeldt omkring tidsregistrering i forbindelse med OK 13, herunder ikke mindst ledelsens forpligtelser til at initiere dialog med medarbejdere om deres arbejdsopgaver og tilhørende tidsregistrering. - At underviserne proaktivt kommer med forslag til placeringen af afspadseringen, så den placeres mest hensigtsmæssigt for medarbejderen. - Søge at skabe tydelig sammenhæng mellem tidsregistrering og årsnorm og advarselslampe i forhold til 4-ugers regel. Se Uddannelsesministeriets retningslinjer for tidsregistrering her: 3
4 Se DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademiers øvrige rådgivning vedrørende arbejdstid oag arbejdstilrettelæggelse her: 3a. Arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, hvor lokalaftale, eller lokalt drøftede eller aftalte elementer er omdrejningspunktet. DM professionshøjskoler og Erhvervsakademier mener fortsat, at indgåelse af lokalaftaler af den type, der var generelt udbredte på professionshøjskolerne før OK 13 vil være den bedste løsning. Aftalernes omdrejningspunkt var en aftale om, hvor meget arbejdstid der medregnes pr. undervisningslektion. Aftalerne indebar altså, at medarbejderne tog medansvar for, at arbejdet kunne udføres med god kvalitet inden for den aftalte tid. Aftalerne indebar et godt planlægningssystem for både leder og medarbejder. Der var dog en vis udfordring med hensyn til, at få aftalerne til på tilfredsstillende vis at dække andre opgaver end de typiske undervisningsopgaver, herunder arbejdet med div. dagligdags administrative opgaver samt FoU. Et element i en sådan lokalaftale kan være, at man aftaler, at tidsregistrering ikke er nødvendig, fordi aftalen via akkorder fastlægger den tid, der medregnes for den enkelte, og dermed også sikrer grundlag for opgørelse af arbejdstid og merarbejde. Såfremt ledelse og undervisere er enige om, at arbejdstilrettelæggelsen bedst foregår gennem normer eller akkorder, anbefaler landsklubben, at sådanne fastlægges i lokaleaftaler i henhold til rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, som fortsat er gældende. DM professionshøjskoler har lavet en udbygget vejledning om denne type lokalaftaler, der er tilgængelig for tillidsrepræsentanterne på DM.dk Hvis der ikke indgås en aftale af denne karakter er følgende parametre nævnt som nogle, der kan indgå i lokale forhandlinger, drøftelser, aftaler, forståelsespapirer med videre: - Fastlæggelse af principper for tildeling af tid til forskellige arbejdsopgaver, herunder de ofte skjulte administrative opgaver, som en underviser har. - Loft over antal ugentlige undervisningslektioner, vejledninger, opgaver i de 4 kategorier i studieaktivitetsmodellen og lign. - Tid og rum for løsning af FoU opgaver. - Tid til kompetencevedligeholdelse og udvikling - Rum til at påtage sig censuropgaver 4
5 - Frist for tildeling af opgaver. - Forpligtelse til at leder opgør arbejdstid i overensstemmelse med den løbende godkendte tidsregistrering. Med mindre der indgås lokalaftale med aftalte akkorder for arbejdsopgaverne, vil tidsregistrering af faktisk anvendt arbejdstid være et nødvendigt sikkerhedsnet. Endvidere skal denne tilgang, såfremt der ikke indgås lokalaftale med aftalte akkorder for arbejdsopgaverne, altid kombineres med tilgangen om opgaveporteføljer. Eksempel på en principaftale fra UCC I det tidligere UCC har vi set et eksempel på en aftale, som bygger oven på AC overenskomsten og udfylder nogle af de huller, som arbejdstagere og arbejdsgivere kunne blive enige om ville være hensigtsmæssige at udfylde for at understøtte implementeringen af et nyt arbejdstilrettelæggelsesparadigme. Der var altså ikke tale om en lokalaftale der tilsidesatte overenskomsten generelle bestemmelser, som ellers er muliggjort i overenskomstens 13, stk.2, men der er tale om det, man kan kalde en OK PLUS aftale, der fastlagde principper for arbejdets tilrettelæggelse. Aftalen indebar bl.a. aftalte rammer for adjunkters opgave med lektorkvalificering, skabelon til opgaveporteføljers udformning med aftale om, hvilke skal-elementer der skal fremgå af opgaveporteføljen, loft over skemalagt undervisning, rollefordeling mellem ledere og undervisere og gensidigt ansvar ifm. den løbende dialog om arbejdslivet generelt og opgaveløsningen specifikt. Langt hen af vejen har aftalen haft en positiv effekt for udrulningen af et nyt paradigme for måder at tilrettelægge arbejdet på. Men fra både en medarbejderside som fra en ledelsesside viste aftalen sig vanskeligere at forså og adoptere end forhandlingsgruppen (bestående af direktion og repræsentanter fra de store uddannelsesområder) havde håbet. Et stykke hen af vejen sprællede den lokale ledelse over for aftalen som den opfattede som en indskrænkning af dens ledelsesrum med direktionens velsignelse. Ligeledes var der utilfredshed blandt medarbejdere over, at man spillede sit utilfredshedskort af hånden ved at gå i seng med arbejdsgiverne uden en egentlig lokalaftale om akkorder omkring forberedelse og lign. Når det er sagt, så har det, at UCC indgik en OK-PLUS aftale umiddelbart efter overenskomst 2013 haft den virkning, at ledelse og tillidsrepræsentanter har haft et fælles systematisk forhandlingsrum hvor en følgegruppe der mødtes ca. 4 gange årligt fulgte implementeringsprocessen tæt og løbende kunne justere stilladset til gavn for alle. 5
6 3b. Arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, hvor tidsregistrering er omdrejningspunktet Arbejdsgivernes afvisning af at indgå lokalaftaler kombineret med, at OK 13 bestemte, at institutionerne skal stille et tidsregistreringssystem til rådighed og følge Uddannelsesministeriets retningslinjer herfor, lægger op til, at det er denne tilgang, der vil være den mest anvendte. Tilgangen vil fungere mest smidigt, hvis der er gensidig tillid mellem leder og underviser om, at underviseren altid registrerer den faktisk anvendte og nødvendige tid for at løse sine opgaver - understøttet af en løbende dialog mellem leder og underviser, hvor manglende sammenhæng mellem opgaver og tid resulterer i ændret opgavesammensætning. Herigennem vil lederen løbende få evidens for, hvor meget arbejdstid forskellige opgaver forudsætter, og underviserne får sikkerhed for at få honoreret faktisk arbejdstid herunder en uproblematisk tilgang til merarbejdsbetaling i tilfælde af, at underviseren har udført arbejde ud over årsnormen. Eksempel på tillid til tidsregistrering fra UCsyd På læreruddannelsen i UCsyd, har man adopteret det nye ledelsesparadigme og ikke brugt overenskomstens 13, stk. 2. Følgende praksis udviklede sig: 1: Der arbejdes efter, at den ansatte får arbejdsopgaver, uden påsatte timebudgetter. Dette sker i dialog mellem den ansatte og ledelsen ud fra de ledelses nedskrevne arbejdsprincipper. De eneste tal, der er tale om, er 1643 / 1924 (årsnorm) og 37 timer pr. uge. 2: Der blev indført et tidsregistreringssystem (M-time). Dette system blev accepteret af begge parter. Hver mdr. indrapporterer den ansatte de timer han/hun har brugt i 3 kategorier. Kort efter godkender eller ikke-godkender ledelsen det erlagte timetal, som er indrapporteret. Hvis ledelsen godkender det, er det forstået som, at de registrerede timer har været nødvendig for opgaveløsningen. Hvis indrapporteringen ikke godkendes, skal der tages en samtale mellem den enkelte og ledelsen. Samtidig er der altid løbende mulighed for at tage en samtale om mængden af arbejdsopgaver. 3: Alt dette bunder i tillid mellem den satte og ledelsen. Tillid mellem kolleger, at det er ok, at 6
7 nogen har færre og andre arbejdsopgaver end en selv. At ledelsen stoler på, at de tal de får er erlagt, og at den ansatte kan regne med at få anerkendt sin overtid som merarbejde, når året er omme. 4: TR er fuldt informeret om hver kollegas arbejdsopgaver, som de får tildelt. Og TR er i dialog med ledelsen om det hensigtsmæssige i det antal arbejdsopgaver, den enkelte har. Følgende hovedelementer er vigtige forudsætninger i denne tilgang: - Udgangspunktet for begge parter er tid er tid, væk med alle tal i opgaveporteføljer, det er erlagt arbejdstid, der gælder - Transparens i opgaveporteføljerne mellem kolleger - Fælles forståelse af, hvad det betyder, hvis der er erlagt flere timer end planlagt i løbet af året: der tages opgaver væk, eller det forventede overarbejde anerkendes som merarbejde - Rettidighed og kontinuerlig dialog, hvilket forudsætter få medarbejdere pr. personaleleder - Registreret overtid anerkendes som merarbejde og honoreres/afspadseres Den gensidige tillid til denne praksis, som vi har set på læreruddannelsen i UCsyd er bygget op over 5 år, og skal hele tiden vedligeholdes i den løbende dialog. Er man ikke kommet så langt med hensyn til gensidig tillid, er landsklubbens anbefalinger med henblik på at få et sådant system til at virke: - At underviserne løbende registrerer sin faktiske arbejdstid. - At underviserne løbende gør opmærksom på, hvis den faktiske arbejdstid løber fra planlægningsforudsætningerne. - At TR holder lederen fast på løbende at godkende undervisernes tidsregistreringer, jf. ministeriets retningslinjer herom. - At TR arbejder for at sikre, at ledelsens løbende godkendelse af registreret faktisk arbejdstid også er en godkendelse af, at den registrerede arbejdstid har været nødvendig for løsningen af opgaverne. - At TR arbejder for at sikre, at erlagt overtid jf. den godkendte tidsregistrering anerkendes som merarbejde og honoreres/afspadseres efter overenskomstens regler. - At underviserne indsender redegørelse for merarbejde senest i forbindelse med årsopgørelsen, med mindre der er sikret automatik mellem godkendt registreret arbejdstid og honorering af overtid som merarbejde. Denne tilgang vil sikkert i praksis altid skulle kombineres med tilgangen om opgaveporteføljer. 7
8 Det er her ekstremt vigtigt at fastholde sondringen mellem opgaveportefølje som budget for og tidsregistreringen som regnskab for arbejdstiden. Opgaveporteføljen har ikke karakter af en indgået akkord, men er alene et estimat over, hvad medarbejderen skal stræbe efter at nå. Denne tilgang vil også kunne kombineres med tilgangen, hvor lokalaftale, eller lokalt drøftede eller aftalte elementer er omdrejningspunktet. 3c. Arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse hvor opgaveporteføljer er omdrejningspunktet Begrebet opgaveportefølje er ikke beskrevet i overenskomster og aftaler. Opgaveporteføljer er ikke desto mindre et planlægningsredskab, som mange professionshøjskoler og erhvervsakademier anvender. En opgaveportefølje beskriver typisk, hvilke arbejdsopgaver den enkelte medarbejder forventes at beskæftige sig med i den kommende periode f.eks. kommende semester eller år. Opgaveporteføljen fastlægges typisk gennem en drøftelse mellem medarbejder og nærmeste leder. Såfremt der i løbet af perioden tilføres medarbejderen nye opgaver, drøftes om der er plads til dem, eller om der er andre opgaver, der skal nedjusteres, ligesom det kan drøftes, om de yderligere opgaver vil udløse merarbejdshonorering. På nogle arbejdspladser sættes der tidsestimat på de enkelte opgaver, mens man på andre arbejdspladser ikke gør det. Uanset om der anvendes tidsestimat eller ej, skal man huske, at der ikke er tale om en akkord, men alene et budget over, hvilke opgaver, der forventes løst. Tidsestimaterne kan ses som ledelses bud på en tidslig prioritering mellem de forskellige opgaver i opgaveporteføljen. Denne tilgang skal altid kombineres med tilgangen om tidsregistrering. Opgaveporteføljerne kan f.eks. omfatte disse, eller nogle af disse elementer: - Velbeskrevne opgaver med eller uden tidsestimat. - Fælles forståelse for, hvad en opgave indebærer og ikke indebærer, herunder hvordan dagligdags administrative opgaver forventes løst. - Være dynamiske, hvor underviseren også løbende kan opdatere sin opgaveportefølje. - Være transparente i forhold til kollegers opgaveporteføljer. - Rimelig planlægningshorisont. - Beskrevet kadence for møder med leder. - Loft over antal ugentlige undervisningslektioner. 8
9 Denne tilgang vil også kunne kombineres med tilgangen om lokalaftale, eller hvor lokalt drøftede eller aftalte elementer er omdrejningspunktet. Eksempel på et fælles grundlag for arbejdstilrettelæggelse fra Pædagogik og Samfund i VIA I VIAs hovedområde Pædagogik og Samfund (tidligere Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, fra nedlagt ) har arbejdstilrettelæggelsen siden 2015 fundet sted på grundlag af et papir Forventninger og rammer i Pædagogik og Samfund. Papiret er udarbejdet i fællesskab af ledelse og TR og sætter nogle rammer for, hvordan arbejdstilrettelæggelse foregår lokalt på uddannelserne. De vigtigste elementer i dette rammepapir er: Et krav om specificering af hvilke kategorier af opgaver, opgaveporteføljen (OP) skal indeholde samt sætte tidsestimater på (herunder fx grunduddannelse, FoU, efter/videre-uddannelse, ferie + seniorordninger mv., organisatoriske opgaver). En formulering om, at principper for udregning af tidsestimater er drøftet med TR dvs. TR skal inddrages i, hvordan ledelsen kommer frem til tidsestimater for forskellige typer af opgaver. Dette krav er håndteret ret forskelligt lokalt. En skitsering af, hvad samtale om OP bør omfatte. Et sæt af kriterier, ud fra hvilke ledelsen begrunder tildeling af tid til opgaver, herunder eventuel differentiering af tidstildeling mellem undervisere (f.eks. erfaring, gentagelser, synergi med FoU, opgavediversitet). En formulering om, at det er et fælles ansvar for leder og underviser at være opmærksom på evt. ubalance mellem estimeret tid og registreret tid mhp. at afholde balancesamtale. Som nævnt er der forskellige praksisser lokalt ift., hvordan TR inddrages i drøftelse af tidstildeling. Der er også variation i, hvor rimelige vilkårene opfattes af TR og undervisere på forskellige uddannelsessteder I VIA. Fordele Med dette papir i hånden er TR blevet lukket ind i det rum, hvor ledelsen udarbejder mekanikken i tidstildelingen. Vi kan udfordre og kvalificere, og ledelsen må argumentere for valg og prioriteringer. I bedste fald kan vi tilbyde et samtykke til regnemetoderne, hvormed vi også kan stille ledelsen i udsigt, at der vil være færre uoverensstemmelser mellem estimater og tidsregistrering. Ulemper/vanskeligheder Kan være svært at etablere en fælles version (TR og ledelse) af, hvad det betyder at tidsprincipper er drøftet, hvis man som TR ikke mener de er rimelige/tilstrækkelige ift. en fornuftig opgaveløsning inden for normal arbejdstid. Stadig svært at få kolleger til at være systematiske og grundige ift. tidsregistrering. Hvis opgaveporteføljen cementerer sin status som planlægningsredskab anbefaler landsklubben: - At opgavemængden er realistisk i forhold til medarbejderens arbejdstid så andre opgaver kan komme til. 9
10 - At medarbejderens ønsker til opgavesammensætningen indgår i drøftelsen - At opgaveviften er i overensstemmelse med forudsætningerne i stillingsstrukturen. - At opgaverne er jævnt fordelt henover planlægningsperioden. 10
Udkast til Vejledning om
DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademier Udkast til Vejledning om Forståelser, praksisser og anbefalinger til stilladsering af arbejdstilrettelæggelsen Denne vejledning består af en indledning, en
Læs mereOK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse
Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde
Læs mereTR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. Maj SIDE 1
TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område Maj 2017 09-05-2017 SIDE 1 Indhold Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde 09-05-2017
Læs mereForståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl.
1 Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 og OK 15-forliget tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere m.fl. Folkeskolereformen, Lov 409 om arbejdstidsregler og OK15 for lærere/børnehaveklasseledere
Læs mereArbejdstid og merarbejde
HR OG KOMMUNIKATION Arbejdstid og merarbejde Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere i UCL Oktober 2014 Indhold 1. Opgørelse af arbejdstid (AC, CO10 og LC s forhandlingsområde)...3 1.1 Merarbejde
Læs mereForståelsespapir for skoleåret 2015/16
Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds
Læs mereForord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler
STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.
Læs mereTR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier
1 TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier Djøf, DM og IDA har som et led i opfølgningen med Styrelsen for Videregående Uddannelser af indførelsen af årsnorm og tidsregistrering ved
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereSkoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.
Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereTo hovedmål vedr. arbejdstid
To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne
Læs mere12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN
11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder
Læs mereTR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015
TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering
Læs mereArbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer
Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes
Læs mereLOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning
1 LOKALAFTALE OM FLEKSIBEL ARBEJDSTID I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE Indledning Denne lokalaftale - med grundlag i 'Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler' - er med visse fravigelser af gældende regler
Læs mereLokalaftale indgået mellem Socialpædagogerne Kreds Østjylland og Aarhus Kommune, Bofælleskabet Vintervej
Vejledning til lokalaftalen Det skal understreges at de 4 aftaler kan vælges til eller fra helt uafhængig af hinanden, de er af praktiske årsager samlet på det samme stykke papir. Lokalaftale indgået mellem
Læs mereUddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:
Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Læs mereVejledning, 2. udgave
Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereMål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere
Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg
Læs mereLokalaftalen har virkning fra den 1. august 2013, og kan med 3 måneders varsel opsiges til en 31. juli, dog tidligst til den 31. juli 2014.
Administrationsgrundlag arbejdstidsaftale for skolepædagoger, Randers Kommune 1 Indledning Randers Kommune og BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Østjylland har indgået en lokal arbejdstidsaftale
Læs mereTidsregistrering på gymnasier
Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer 10
Læs mereDM professionshøjskolers vejledning til tillidsrepræsentanterne om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse på en professionshøjskole uden lokalaftale.
DM professionshøjskolers vejledning til tillidsrepræsentanterne om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse på en professionshøjskole uden lokalaftale. DM Professionshøjskolers Vejledning om lokalaftaler
Læs mereArbejdstid på offentlige arbejdspladser
Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser
Læs mereUCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere
UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Frøbel-Sydhavn Version: Aftale 090811 Gældende for undervisning ved pædagoguddannelser på afdeling Frøbel/ Sydhavn Lokal ressourcetildeling
Læs mereArbejdstidsregistrering
Arbejdstidsregistrering Arbejdstidsregistrering 1 Arbejdstidsregistrering på gymnasierne 1.1 1.2 1.3 1.4 1. Baggrund 4 2. Vejledning i registrering af arbejdstid på CELF 6 3. Statistik 14 4. Support og
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereKursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013
Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,
Læs mereUdvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde
Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen
Læs mereRegistrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST
Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Formål med tidsregistreringen... 2 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 2 1.3 Øvrige
Læs mereAdministrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer
Administrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer For at skabe gode og attraktive arbejdspladser, hvilket også er til gavn for de borgere, vi servicerer er det vigtigt løbende at have fokus
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen,
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereForståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014
Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning
Læs mereDette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.
Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereDokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem
Læs mereDen 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale
Læs mereHvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark
Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem
Læs mereHvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Kære medlem af Ishøj Lærerkreds Ishøj, april 2015 Lov 409 er stadig gældende, hvorfor der stadig ikke,
Læs mereKredsens politik for indgå else åf lokåle årbejdstidsåftåler på det kommunåle områ de
Kredsens politik for indgå else åf lokåle årbejdstidsåftåler på det kommunåle områ de Indhold Forord... 3 Der skal være en drøftelse... 3 Kredsens politik... 3 Afvigelser fra de overenskomstaftalte arbejdstidsregler...
Læs mereKonsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune
Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune 1 Aftalens parter Hermed indgår [navn] kommune konsulentkontrakt med praktiserende læge [navn] om at være fast tilknyttet læge
Læs mereHovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav
www.gl.org Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav Repræsentantskabet skal på repræsentantskabsmødet 26. april 2017 vedtage GL s krav til OK18. Hovedbestyrelsen indstiller, at nedenstående 15 krav
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for skoleåret
Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereFå svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.
Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereLokalaftale CVU København & Nordsjælland
Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Aftalens dækningsområde: Lokal aftalen omfatter medarbejdere ansat på LC- og AC-overenskomst i Videncentre, Enheder og Programmer ved CVU København & Nordsjælland,
Læs mereRESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013
RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer
Læs mereFrie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
Læs mereFælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
Læs mereInformation og drøftelse
Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereIndledning. Rammeaftale
RAMMEAFTALE VEDRØRENDE ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE FOR ADJUNKTER OG LEKTORER SAMT ANDRE UNDERVISERE (OVERGANGSORDNING) VED UC SYDDANMARK MED HOVEDBESKÆFTIGELSE VED UC SYDDANMARKS PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereREGISTRERING AF ARBEJDSTID PÅ EUD OG KURSUSOMRÅDET
REGISTRERING AF ARBEJDSTID PÅ EUD OG KURSUSOMRÅDET 1 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Formål med tidsregistreringen... 3 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 3 1.3 Hvordan får jeg
Læs mereKredsens politik for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler på det kommunale område
Kredsens politik for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler på det kommunale område Kredsens politik for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler på det kommunale område... 1 Forord... 3 Der skal være en
Læs mereFAQ om betalt spisepause
FAQ om betalt spisepause Organisationerne i CFU har i fællesskab udarbejdet en række svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende ekspliciteringen af den betalte spise-pause på det statslige område. Har
Læs mereRevideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15
Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereBILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC
BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 15 GYMNASIESKOLER MV. Bilag 5 I. Overenskomst af 10. februar 2012 mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening om lærere og pædagogiske
Læs mereFælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereAARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016 De primære psykiske APV-handleplaner i Enhedsadministrationen ligger på administrationscenter- og vicedirektørniveau samt underliggende enheder.
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereFælles forståelse af OK 15, bilag 1.1
Bornholms Lærerforening og Bornholms Regionskommune har på baggrund af overenskomstens bilag 1.1 drøftet punkterne 1 15 samt håndtering af 6. ferieuge og rammer for løsning af TR- og AMR-opgaver. Processen
Læs mereVejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og
Læs mereInformation og drøftelse
Inspirationsnotat nr. 1 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 16. maj 2007 Information og drøftelse Information og drøftelse (forhandling) i henhold til MED-rammeaftalen Nedenfor er en gennemgang af MED-aftalens
Læs mereHvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Danmarks Lærerforenings kreds 87 Nyhedsbrev 9 2016 Kære kollega Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Middelfart Byråd og skoleafdelingen har
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereFAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik
Version 9, december 2016 FAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik Bilag til Spilleregler om brug af løntilskudsjob i Frederikshavn kommune Indledning I forbindelse med evaluering af spilleregler
Læs mereAFTALE Om arbejdstid for månedslønnede lærere ved danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og tilsvarende danskuddannelse ved FOAS' sprogcentre
Folkeoplysningsorganisationernes arbejdsgiversamarbejde (FOAS) Lærernes Centralorganisation (LC) AFTALE Om arbejdstid for månedslønnede lærere ved danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og tilsvarende
Læs mereN OTAT. Lokale arbejdstidspapirer på undervisningsområdet,
N OTAT Lokale arbejdstidspapirer på undervisningsområdet, skoleåret 2015/16 I. Indledning og sammenfatning KL har i juni 2015 foretaget en gennemgang af lokale aftaler, fælles forståelsespapirer, dialogpapirer
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereLedelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne
Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne Skoleåret 2014/15 Spørgeskemaundersøgelse på EUD, SOSU, AMU, AVU og produktionsskoler
Læs mereÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1
ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan
Læs mereLOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE
Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation
Læs mereSTUDIEAKTIVITETSMODELLEN
STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Indledning Dette oplæg søger at indkredse muligheder for at give TR et offensivt bud på deres ageren i forhold til studieaktivitetsmodellens implementering i grunduddannelserne.
Læs mereI Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:
Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes
Læs mereIndhold. MED i Tønder Kommune
Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg
Læs mereVejledning til TR om lokalaftaler
Vejledning til TR om lokalaftaler 1 Side 2 af 9 KOMMUNER Indledning... 3 Kompetence... 3 Lokalaftalens indhold... 4 Hjemmel... 4 Opgørelsesperiode... 4 Daglig arbejdstid... 4 Arbejdstidsbestemte ydelser...
Læs mereOK 13 Staten. Resultatet
OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ
Læs mereUCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere
UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Blaagaard/KDAS, 18.8.09 Præambel; Husaftalen er en lokal udmøntning af rammeaftalen om fordeling af arbejdstid på opgaver mellem Professionshøjskolen
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereFORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALE HVOR FORENINGEN AF YNGRE LÆGER HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG FORENINGEN AF YNGRE LÆGER
FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALE HVOR FORENINGEN AF YNGRE LÆGER HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG FORENINGEN AF YNGRE LÆGER IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereSeniorpolitik, HEV
1.1.0.3. Seniorpolitik, HEV Formål Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Baggrund Forudsætninger og krav Procesbeskrivelse Dokumentation Ansvar Referencer Formål
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid
Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes
Læs mereGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13
Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereHvad siger reglerne? Hvordan gør vi her? Er vores
10. august 2018 Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden Hvad siger reglerne? Hvordan gør vi her? Er vores opgørelser i orden? Arbejdstiden Fuld tid for en lærer svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på
Læs mereGribskov. Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere¹. gældende fra den 1. august /6
Gribskov Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere¹ gældende fra den 1. august 2019 Gribskov Kommune og Gribskov-Halsnæs Lærerkreds er enige om at styrke samarbejdet ved indgåelse af denne
Læs mereDecentral arbejdstidsplanlægning
Forslag Socialpædagogerne Lillebælt Retningslinjer for TR er vedr. indgåelse af aftaler om Decentral arbejdstidsplanlægning forslag til generalforsamling d. 26. oktober 2009 Til arbejdspladserne Socialpædagogerne
Læs mereBilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune
Bilag A Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune Emne Planlægning af skoleåret Hvad kan vi blive enige om, og hvilken betydning har det for arbejdet med implementering af reformen, kvaliteten
Læs mereAftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for EUC Lillebælt og skolens direktør, Lars Middelboe (LMH), for perioden 1. januar 2016 til 31. december
Læs mere