N OTAT. Lokale arbejdstidspapirer på undervisningsområdet,

Transkript

1 N OTAT Lokale arbejdstidspapirer på undervisningsområdet, skoleåret 2015/16 I. Indledning og sammenfatning KL har i juni 2015 foretaget en gennemgang af lokale aftaler, fælles forståelsespapirer, dialogpapirer mm. og ensidigt fastsatte administrationsgrundlag i kommunerne for lærernes arbejdstid for skoleåret 2015/2016. Den 25. september 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Gennemgangen er foretaget på baggrund af de foreliggende lokale arbejdstidspapirer. Der er ikke foretaget supplerende undersøgelser fx i form af interview om baggrund for eller særlig forståelse af de enkelte papirer. Side 1/6 Gennemgangen indeholder ikke en stillingtagen til formålet med de konkrete papirer. Det skal i den forbindelse understreges, at kompetencen til at indgå lokale aftaler ligger i den enkelte kommune. På baggrund af gennemgangen kan følgende konklusioner udledes: De lokale aftaler, fælles forståelsespapirer, dialogpapirer og de ensidigt fastsatte administrationsgrundlag, er vidt forskellige både for så vidt angår form og indhold. I alt har 50 kommuner udarbejdet et fælles papir med Danmarks Lærerforening (typisk underskrevet). På landsplan er der udarbejdet 13 arbejdstidspapirer med bindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid, der efter KL s vurdering binder ressourcerne i praksis i større eller mindre grad. Heraf er 4 nye i forhold til sidste år. Ovennævnte 13 arbejdstidspapirer dækker 10,9% af lærerne. De kommuner, der sidste år havde et arbejdstidspapir med bindinger af ressourcerne, har typisk videreført dette. Mange kommuner har lavet flekstidsordninger i forskellige former for et mindre antal timer.

2 II. Kategorisering./. På vedlagte danmarkskort (bilag 1) er 94 kommuner 1 opdelt i følgende kategorier: 1. lysegrå, 2. grå, 3. lyseblå, 4. mellemblå og 5. mørkeblå. 1. De lysegrå kommuner 23 kommuner administrerer direkte på baggrund af Lov nr. 409 og har ifølge KL s oplysninger ikke indgået aftaler eller nedskrevet generelle retningslinjer. 2. De grå kommuner 20 kommuner har ensidigt fastsat et administrationsgrundlag, ofte efter forudgående drøftelse med Danmarks Lærerforening. Kommunerne indgår i den grå kategori, uanset hvilket indhold rammerne har. I denne kategori indgår dermed også kommuner, der ensidigt har fastsat bindinger på anvendelsen af arbejdstiden, og som kan ændres igen af kommunen. 3. De lyseblå kommuner 28 kommuner har udarbejdet et fælles arbejdstidspapir med Danmarks Lærerforening om en lokal udmøntning af reglerne, fx vedr. flekstid, procedurer og hensigter for det lokale samarbejde. Typisk er papirerne underskrevet af parterne, men indholdsmæssigt er papirerne vidt forskellige og omfatter alt fra overordnede hensigtserklæringer/værdigrundlag til mere forpligtende procedurer og retningslinjer. De adskiller sig fra de mellemblå og mørkeblå ved, at der ikke er fastsat bindinger på anvendelsen af arbejdstiden i form af et undervisningsmaksimum eller en pulje af tid til egen forberedelse mv. 4. De mellemblå kommuner 10 kommuner har udarbejdet arbejdstidspapirer med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden i form af: Et undervisningsmaksimum på over 800 timer om året, og/eller puljer af tid til lærerens egen forberedelse mv. på under 290 timer (svarende til under halvdelen af den størrelse tilsvarende puljer havde i de tidligere centrale arbejdstidsaftaler). I disse kommuner er det tvivlsomt, om de fastsatte undervisningsmaksimum eller puljer til forberedelse binder ressourcer i praksis. Fx bliver et undervisningsmaksimum på 850 timer ikke nødvendigvist en ressourcemæssig binding, men muligheden foreligger, afhængig af forholdene i den enkelte kommune. 1 De 4 små ø-kommuner (Fanø, Ærø, Samsø og Læsø) har ikke selv udarbejdet papirer, men kobler sig på andre kommuners grundlag. De indgår derfor ikke i ovenstående. 2

3 En del af kommunerne i denne kategori har indbygget fravigelsesmuligheder fra de bindinger, der er aftalt, i form af formuleringer som det tilstræbes, kan fraviges efter drøftelse mv. 5. De mørkeblå kommuner 13 kommuner har udarbejdet arbejdstidspapirer, som efter KL s vurdering binder ressourcerne i praksis. I denne kategori indgår kommuner, der har aftalt bindinger på anvendelsen af arbejdstiden i form af: Et undervisningsmaksimum på 800 timer eller under, og/eller puljer af tid til lærerens egen forberedelse mv. på over 290 timer (svarende til over halvdelen af den størrelse tilsvarende puljer havde i de tidligere centrale arbejdstidsaftaler). Flere af kommunerne bruger formuleringer som det tilstræbes og kan fraviges i forbindelse med fastsættelse af undervisningsmaksimum eller puljer. Afhængigt af hvordan dette udmøntes, kan graden af ressourcebinding i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler variere. III. Metode De lokale papirer er indsamlet og gennemgået i juni måned De er efterfølgende kategoriseret i 5 kategorier. Nogle lokale papirer binder ressourcer i mere eller mindre grad, andre indeholder alene nogle mere overordnede hensigtserklæringer. Nogle er aftalt med Danmarks Lærerforening enten i form af egentlige aftaler eller såkaldte fælles forståelsespapirer/dialogpapirer, mens nogle er ensidigt fastsat af kommunen. Variationerne er mange, og derfor er det vanskeligt at kategorisere de lokale papirer helt entydigt. KL er opmærksom på adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, men fraråder kommunerne at indgå lokale aftaler, fælles forståelser mv. med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden og dermed aftaler, som binder muligheden for at prioritere kommunens ressourcer. Gennemgangen af de lokale arbejdstidspapirer har derfor haft fokus herpå. 2 Indsamlingen af oplysninger er behæftet med en vis usikkerhed: Hovedparten af oplysningerne stammer fra kommunerne selv. For nogle kommuner stammer oplysningerne dog fra hjemmesider og i enkelte tilfælde fra avisartikler og lign. KL kender ikke forudsætningerne for aftalerne og hvilken forståelse, der har været mellem parterne ved aftaleindgåelserne. Der kan derfor foreligge fortolkningsbidrag, som ændrer billedet af det pågældende papir ift. nedenstående kategorisering. Området er dynamisk. Der kan derfor være sket en udvikling siden juni 2015, hvor gennemgangen er foretaget. 3

4 Konkret er kategoriseringen sket ud fra, om kommunerne har fastsat ressourcebindinger sammen med Danmarks Lærerforening i form af undervisningsmaksimum og/eller puljer af tid til egen forberedelse mv 3. Disse elementer er fremhævet, idet de adskiller sig fra elementer, som kommunerne normalt ville indgå aftaler med andre personalegrupper om. Gennemgangen har dermed ikke forholdt sig til proceduremæssige regler, idet disse er meget forskellige og svært sammenlignelige, selvom proceduremæssige regler kan have stor betydning for skolelederens daglige ledelsesrum i forhold til en fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. I det følgende redegøres for den praktiske betydning af et undervisningsmaksimum og puljer til forberedelse mv., herunder baggrunden for fordelingen af aftaler i henholdsvis den mørkeblå og den mellemblå kategori. Undervisningsmaksimum Kommuner, der har fastsat et undervisningsmaksimum sammen med Danmarks Lærerforening, har fastsat en binding på anvendelsen af arbejdstiden, som principielt binder kommunens ressourcer. Hvorvidt denne binding i praksis binder ressourcerne vil afhænge af forholdene i den enkelte kommune. I nogle kommuner kan en aftale om et undervisningsmaksimum potentielt have den konsekvens, at kommunerne ikke kan opfylde forudsætningerne i deres budgetter. Problemet kan opstå, hvis det nye aftalte undervisningsmaksimum kun ligger få timer over det gennemsnit, som kommunen i 2015 budgetterer med, at lærerne skal undervise. Der er en naturlig forskel på, hvor meget de enkelte lærere i en kommune kan undervise. Dette vil bl.a. afhænge af de pågældendes erfaring og kompetencer, omfanget af opgaver ved siden af undervisningen som fx vejlederfunktioner, praktikvejlederfunktioner, tilsynsopgaver mv., deltagelse i kompetenceudvikling samt arbejdstidsnedsættelse efter reglerne om aldersreduktion. Hvis der ikke er tilstrækkelig stor forskel mellem timetallet for det aftalte undervisningsmaksimum og lærernes budgetterede gennemsnitlige undervisningstimetal, vil det i praksis være umuligt for kommunen at holde det forventede gennemsnit for lærergruppen som helhed. 3 Det er i denne sammenhæng underordnet om det lokale papir er benævnt aftale, fælles forståelsespapir eller andet. Det afgørende er, om der i enighed med Danmarks Lærerforening er fastsat en ressourcebinding. 4

5 Sammenholdt med tidligere erfaringer om differentieringer i lærernes undervisningstid og sammenholdt med kommunernes budgetindberetninger er det KL s vurdering, at aftaler med undervisningsmaksimum på 800 timer eller under binder ressourcerne i praksis. 800 timer er dermed anvendt som parameter i kategoriseringen. Dette udelukker imidlertid ikke, at et højere undervisningsmaksimum også i praksis kan binde ressourcer. Enkelte kommuner har aftalt et gennemsnitligt undervisningstimetal modsat et absolut undervisningsmaksimum. Et absolut undervisningsmaksimum knytter sig til den enkelte, og er en ret, den pågældende har, hvorimod et gennemsnitligt undervisningstimetal knytter sig til og skal overholdes over for lærergruppen som helhed. Puljer På samme måde som med undervisningsmaksimum har kommuner, der har aftalt puljer til lærerens egen forberedelse principielt bundet kommunens ressourcer. Ligeledes vil puljernes betydning i praksis være forskellig fra kommune til kommune og afhænge af, hvordan puljerne konkret er udformet. Nogle kommuner har aftalt puljer til lærernes egen forberedelse mv. af en størrelse, der minder om puljerne i tidligere centrale arbejdstidsaftaler. Tidligere havde lærerne i gennemsnit en pulje på 580 timer (Arbejdstidsaftale 05), som var afsat til lærerens egen tid (375 timer), lærersamarbejde, skolens udvikling (155 timer) og klasselærerfunktion (50 timer beregnet ud fra at 2 ud af 3 lærere havde 75 timer til funktionen). KL vurderer, at aftaler, der indeholder puljer med en størrelse på over halvdelen af den pulje, der var afsat i den tidligere Arbejdstidsaftale A05, binder ressourcerne i praksis. Mere usikkert er det med mindre puljer, afhængig af, om puljerne er vejledende eller bindende, og hvor bredt indholdet af disse puljer i øvrigt er defineret, fx hvorvidt forældresamarbejde, teamsamarbejde mv. også indgår. Alle puljer, uanset størrelse, binder dog principielt ressourcer og kan potentielt binde ressourcer i praksis. 5

6 Bilag 1 6