Fokusaftale for mellem skolechef og skoleleder Claus Grubak

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokusaftale for 2010-2012 mellem skolechef og skoleleder Claus Grubak"

Transkript

1 1. Aktivitetsområdets formål Formålet med folkeskolerne på Frederiksberg er at skabe kvalitet i undervisningen, således at alle elever som forlader skolen har fået udviklet deres kundskaber fuldt ud i forhold til deres potentialer. Folkeskolerne på Frederiksberg skal have høj faglig kvalitet og skal samtidig kunne levere en undervisning, der er udfordrende, kreativ og alsidig for den enkelte elev med fællesskabet som ramme. Frederiksberg skolevæsen er kendetegnet ved, at der på alle klassetrin er fokus på elevernes alsidige personlige udvikling, idet faglige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer udvikles bedst i en vekselvirkning med de personlige kompetencer. På Frederiksberg er SFO en integreret del af skolen. For at skabe helhed i indskolingselevernes læringsprocesser er der brug for en fortsat udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger såvel indholdsmæssigt som organisatorisk. Målet er, at skole og SFO fungerer som én enhed. 2. Særlige udfordringer på aktivitetsområdet Matematik Der er i Frederiksberg Kommune et ønske om at forbedre elevernes faglige niveau i matematik. Kommunen har derfor siden 2007 arbejdet på en målrettet indsats, der skal højne elevernes matematikfaglige niveau gennem hele skoleforløbet. Der er uddannet én matematikvejleder på hver skole og de kommende år vil der være fokus på implementering af Tidlig matematikhjælp Frederiksberg og udvikling af elevernes matematiske kompetencer. Fortsat fokus på faglig læsning Frederiksberg Kommune har siden 2006 haft fokus på læsning i alle fag gennem et treårigt uddannelsesforløb for dansk- og faglærere på 4., 6. og 8. klassetrin. Forløbet har haft et bredt og danskfagligt sigte, og arbejdet med læsning de kommende år vil derfor dreje sig om faglærernes arbejde med læsning på alle klassetrin, hvor udgangspunktet er det specifikke fags krav til fagsprog og læsestrategier. De kommende års fokus vil derfor være på skolernes implementering af læsning i alle fag. Trivsel Trivsel og fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Frederiksberg Kommune vil derfor have opmærksomhed på børn og unges trivsel, bl.a. ved at arbejde hen imod, at skolens dagligdag og undervisning tilrettelægges, så alle elever oplever et forpligtende fællesskab. De kommende års fokus vil også være på at udbygge samspillet mellem skole, SFO og fritidstilbud med henblik på at stimulere fællesskab og læringslyst. 3. Særlige udfordringer på institutionen I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. 1

2 For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. 4. Fokussamtaler Her beskrives kort, hvordan fokussamtalerne planlægges afholdt, herunder samtalen i forbindelse med aftalens revision i december og de halvårlige samtale såvel mellem aftalens parter som i lederkredsen på området. (Punktet forhåndsudfyldes af forvaltningen efter drøftelser i lederkredsen) 5. Mål Kerneydelser, målsætninger, indikatorer, faglige metoder samt kritiske succesfaktorer i aftaleperioden fremgår af fokusaftalens følgende sider. Der udfyldes ét skema (pkt. A-E side 2) pr. kerneydelse. Frederiksberg, den 6/ Claus Grubak Gorm Bagger Andersen I de tilfælde, hvor et aktivitetsområde består af én institution omdøbes punkt 1. til Institutionens formål. Punkt 2 udfyldes ikke, og oplysningerne flyttes i stedet til punkt 3. Skemaerne i aftalens 2. del vedrører alene institutionens målsætninger, indikatorer mv. 2

3 A) Kerneydelse Udarbejdet: Den 5/ Opdateret : Den 6/ Matematik B) Målsætning for kerneydelsen Målsætningen for kerneydelsen matematik er 1. At styrke matematikundervisningen på alle klassetrin 2. At der sker en udvikling af elevernes kompetencer, så eleverne kan opleve en lyst til og glæde ved matematik. Der henvises til de matematiske kompetencer, der er beskrevet som slutmål for faget matematik efter 9. klassetrin i Fælles Mål 2009 Matematik. 3. At der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever C) Indikatorer Indikator på målsætning 1 Alle skoler skal have en handleplan for evaluering af matematikundervisningen med særligt fokus på formativ evaluering. Indikator på målsætning 2 Alle skoler har en udviklingsplan for, hvordan skolen vil implementere kompetencebegrebet i matematikundervisningen. Alle SFO er sikrer fokus på kompetencebegrebet i dagligdagen ved den bevidste italesættelse af matematik i praksis i SFOregi, eksempelvis ved madlavning, bagning, konstruktionslege med f.eks. legoklodser og ved diverse strategiske spil og lege. Indikator på målsætning : Tidlig matematikhjælp er et etableret tilbud på alle skoler 2011: Tidlig matematikhjælp tilbydes elever i 2. klasse 2012: Tidlig matematikhjælp tilbydes på andre årgange på skolen D) Faglig metode Flere af indsatsområderne, som er beskrevet i Fokusaftalen for 2010, arbejdes der videre med i Disse områder er markeret med gråt. Nye tiltag for 2011 er markeret med fed skrift. På Skolen ved Bülowsvej har der i en årrække været fokus på matematik og på at styrke matematikundervisningen på alle klassetrin. Skolens matematikvejleder har sammen med et stærkt fagteam omkring matematik og specialcenteret iværksat mange tiltag, der på forskellig vis understøtter fokusaftalens målsætning for matematik. Her kan bl.a. nævnes: Lokale kurser med inspiration og drøftelse af praksis i matematikundervisningen. Ekstra ressourcer til matematik i indskolingen og på udvalgte klassetrin. Specialundervisning på hold på årgangene. Videndeling på lærermøder. Systematik for testning og tilbagemelding af testresultater både som intern og kommunal evaluering af elevernes udbytte af matematikundervisningen. 3

4 Vedr. indikator 1: I det kommende skoleår påbegynder endnu en lærer uddannelsen som matematikvejleder. Matematikvejlederne bliver væsentlige tovholdere i udarbejdelse af skolens handleplan for evaluering af matematikundervisningen. Der bl.a. vil omhandle: en systematisk brug af matematikvejledere videndeling i fagteam og årgangsteam klasseledelse evaluering af praksis Skolen påregner, at alle lærere inden for de næste 3 år får et kompetenceløft inden for klasseledelse. Lokalt kursus udbydes i det kommende skoleår til flere årgangsteam. Vedr. indikator 2: Skolens matematik-ressourcepersoner bliver tovholdere i udarbejdelse af en udviklingsplan for implementering af kompetencebegrebet. Udviklingsplanen vil bl.a. omhandle, hvorledes implementering knyttes an til: matematikvejledningen fagteamet årgangsteamet specialcentret Fokusaftale Matematik : I skoleåret etableres kursus for alle skolens matematiklærere om kompetencer, færdigheder og evaluering med Thomas Højgaard, forfatter til Matematrix skolens matematiksystem. Skolen ønsker at indføre portfoliometoden, som evalueringsredskab i matematikundervisningen med særlig fokus på de 8 matematiske kompetencer. Portfolio er et redskab til at gøre evaluering til en del af undervisningen, og lade eleven være aktiv i selvevaluering med opmærksomhed på såvel processer som produkter. Hermed skabes et dialektisk forhold mellem undervisning og læring undervisning og evaluering læring og evaluering Kompetencebegrebet i matematik handler overordnet om At kunne spørge og svare At kunne håndtere sprog og redskaber Omsat til matematik betyder dette, at matematisk kompetence består i at have viden om, at forstå, udøve, anvende, og kunne tage stilling til matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. I SFO en vil der specielt være fokus på: Tabeller Værksteder hvor der arbejdes med geometriske figurer og former. Værksteder hvor der arbejdes med spejlinger Optegnelse af hinkeruder og andre geometriske figurer på legepladsen. 4

5 Vedr. indikator 3: Vi har i indeværende skoleåret 3 matematiklærere, der følger kurset om tidlig matematik indsats. Det betyder, at vi i januar 2010 har kunnet tilbyde tidlig matematikhjælp på 2. klassetrin. I det kommende skoleår deltager flere af vores indskolingsmatematiklærere i kommunens kursustilbud om tidlig matematik, så vi allerede fra januar 2011 kan tilbyde tidlig matematikhjælp på flere klassetrin. Arbejdet med fokusaftalerne på Skolen ved Bülowsvej: Vi ser arbejdet med fokusaftalernes kerneområder, som en række udviklingsprojekter/- processer, der skal iværksættes. Vi ønsker, at de processer, der sættes i gang inden for de 3 kerneområder gør en forskel på vores skole både i klasseværelset og på stuerne i SFO. Vi har derfor valgt en projektstyringsform, der inddrager viden og erfaringer fra skolens medarbejdere, så vi sammen arbejder frem mod fælles mål. Som projektstyring har vi valgt en procesorienteret tilgang, for på denne måde at få et overblik samt en struktur og et værktøj til at gennemføre projekterne på en seriøs og professionel måde. Procesorienteret projektstyring: Inden for procesorienteret projektstyring taler man om flg. faser: Fase 1: Forberedelse: Hvad er målet? Hvordan ser virkeligheden ud nu? Hvad kan vi gøre? Hvad vil vi gøre? Hvilke barrierer kan vi forudse? Fase 2: Planlægning: Udarbejdelse af projektplan indeholdende tidsplan med milepæle, delmål, succeskriterier, ansvarsfordeling, kompetencebehov, mm. Fase 3: Realisering: Den egentlige arbejdsproces går i gang. Fase 4: Evaluering: Evaluering, justering og implementering af tiltag. Tidspunkt Aktivitet Ansvarlig Pædagogisk eftermiddag for lærere og pædagoger: Indkredsning af delområder, aktiviteter og kritiske CG, AS, udviklingsgruppen succeskriterier inden for de 3 kerneydelser. Her arbejdes trindelt: indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. Februar 2010 Nedsættelse af 4 tovholdergrupper, matematik, dansk, trivsel, SFO. Hver tovholdergruppe består af 5 lærere/pædagoger, der har faglige viden/interesse inden for området - samt en repræsentant fra ledelsen. Der afsættes tid til et 1 endags-seminar til hver gruppe. Tovholdergrupperne samler input fra Pæd. Råd. CG, AS Ultimo marts 2010 Tovholdergrupper har overblik over forhold, der skal tages højde for i kommende fagfordeling. Fx behov for kompetenceudvikling. Tovholdergrupper Juni 2010 Tovholdergrupper udmelder projektplan Tovholdergrupper August 2010 Iværksættelse af pilotprojekter, kompetenceudvikling, Tovholdergrupper erfaringsindsamling og videndeling November 2010 Evaluering af pilotprojekter mm. Tovholdergrupper 5

6 December Evt. justering/uddybning af fokusaftalen med baggrund i Skoleledelsen 2010 evaluering Implementering og justering af tiltag Skoleledelse/team E) Kritiske succesfaktorer I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. A) Kerneydelse Udarbejdet: Den 5/ Opdateret : Den 6/ Fortsat fokus på faglig læsning B) Målsætning for kerneydelsen At styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke elevernes læselyst og læseglæde. C) Indikatorer 2010: Frederiksberg Kommune har udarbejdet en kommunal læsepolitik. Det skal fremgå, hvorledes arbejdet med de tosprogede elever tilgodeses. 2011: Alle skoler har en lokal læsepolitik. Af skolens læsepolitik skal det fremgå, hvorledes arbejdet med de tosprogede elever tilgodeses. 2012: På skolerne drøftes læsning i teamenes årsplaner/handleplaner for alle fag med skoleledelsen. Af teamets årsplaner skal det fremgå, hvordan lærerne fordeler arbejdet med læsestrategier i fagene. Resultaterne for Frederiksberg Kommune ved afgangsprøverne 2012 er forbedret i forhold til resultaterne for skoleåret 2008/09. 6

7 D) Faglig metode Flere af indsatsområderne, som er beskrevet i Fokusaftalen for 2010, arbejdes der videre med i Disse områder er markeret med gråt. Nye tiltag for 2011 er markeret med fed skrift. På Skolen ved Bülowsvej har der i en årrække været fokus på læsning. Skolens læsevejleder har sammen med specialcenteret iværksat mange tiltag, der på forskellig vis understøtter fokusaftalens målsætning for læsning. Her kan bl.a. nævnes: Lokale kurser. Tidlig læsehjælp i indskolingen. Periodevise læsebånd for hele skolen. Specialundervisning på hold på årgangene. Videndeling på lærermøder. Systematik for testning og tilbagemelding af testresultater både som intern og kommunal evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I det kommende skoleår påbegynder endnu en lærer uddannelsen som læsevejleder. Skolens læsevejledere og specialteam bliver tovholdere i udarbejdelse af en lokal læsepolitik og for vejledning omkring årgangsteamenes arbejde med læsestrategier. Skolen har indgået en samarbejdsaftale med Skolestyrelsens Tosprogstaskforce. Heri indgår bl.a. en uddannelsesaftale, som betyder, at alle skolens lærere i løbet af de kommende 3 år får et kompetenceløft inden for DSA i fagene. Der er ligeledes indgået aftale om kompetenceudvikling i sprogvurdering af tosprogede elever samt uddannelse af en vejleder i DSA. Disse kompetencer medtænkes i den lokale læsepolitik med fokus på vores tosprogede elever. Fokusaftale Læsning : Tovholdergruppen vil i indeværende år udfærdige en lokal læsepolitik i tæt samarbejde med skolens læsevejledere og skolens vejleder i DSA. Denne skal bl.a. danne grundlag for en fælles årsplan for skolens afdelinger, årgange og klasser, hvordan lærerne fordeler arbejdet med læsestrategier i fagene. SFO en vil have fokus på oplæsning. En tovholder opdaterer biblioteksbeholdningen jævnligt. Personalet har øget fokus på at lytte, læse og skrive i hverdagen. Arbejdet med fokusaftalerne på Skolen ved Bülowsvej: Vi ser arbejdet med fokusaftalernes kerneområder, som en række udviklingsprojekter/- processer, der skal iværksættes. Vi ønsker, at de processer, der sættes i gang inden for de 3 kerneområder gør en forskel på vores skole både i klasseværelset og på stuerne i SFO. Vi har derfor valgt en projektstyringsform, der inddrager viden og erfaringer fra skolens medarbejdere, så vi sammen arbejder frem mod fælles mål. Som projektstyring har vi valgt en procesorienteret tilgang, for på denne måde at få et overblik samt en struktur og et værktøj til at gennemføre projekterne på en seriøs og professionel måde. Procesorienteret projektstyring: Inden for procesorienteret projektstyring taler man om flg. faser: Fase 1: Forberedelse: Hvad er målet? Hvordan ser virkeligheden ud nu? Hvad kan vi gøre? Hvad vil vi gøre? Hvilke barrierer kan vi forudse? Fase 2: Planlægning: Udarbejdelse af projektplan indeholdende tidsplan med milepæle, delmål, succeskriterier, ansvarsfordeling, kompetencebehov, mm. Fase 3: Realisering: Den egentlige arbejdsproces går i gang. 7

8 Fase 4: Evaluering: Evaluering, justering og implementering af tiltag. Tidspunkt Aktivitet Ansvarlig Pædagogisk eftermiddag for lærere og pædagoger: Indkredsning af delområder, aktiviteter og kritiske CG, AS, udviklingsgruppen succeskriterier inden for de 3 kerneydelser. Her arbejdes trindelt: indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. Februar 2010 Nedsættelse af 4 tovholdergrupper, matematik, dansk, trivsel, SFO. Hver tovholdergruppe består af 5 lærere/pædagoger, der har faglige viden/interesse inden for området - samt en repræsentant fra ledelsen. Der afsættes tid til et 1 endags-seminar til hver gruppe. Tovholdergrupperne samler input fra Pæd. Råd. CG, AS Ultimo marts 2010 Tovholdergrupper har overblik over forhold, der skal tages højde for i kommende fagfordeling. Fx behov for kompetenceudvikling. Tovholdergrupper Juni 2010 Tovholdergrupper udmelder projektplan Tovholdergrupper August 2010 Iværksættelse af pilotprojekter, kompetenceudvikling, Tovholdergrupper erfaringsindsamling og videndeling November Evaluering af pilotprojekter mm. Tovholdergrupper 2010 December Evt. justering/uddybning af fokusaftalen med baggrund i Skoleledelsen 2010 evaluering Implementering og justering af tiltag Skoleledelse/team E) Kritiske succesfaktorer I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. 8

9 A) Kerneydelse Udarbejdet: Den 5/ Opdateret : Den 6/ Trivsel B) Målsætning for kerneydelsen Målsætningen for kerneydelsen trivsel er 1. At styrke læringsmiljøet i både skole og SFO 2. At styrke skolens samarbejde om det enkelte barn 3. At der er særlig fokus på overgange alle de steder, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne C) Indikatorer Indikator på målsætning 1 Der udarbejdes handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø på den enkelte skole og SFO. Indikator for målsætning 2 Der skal laves en handleplan for lærer og pædagogsamarbejdet på den enkelte skole og SFO. Indikator for målsætning 3 Der laves handleplan for alle de overgange, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne. D) Faglig metode Flere af indsatsområderne, som er beskrevet i Fokusaftalen for 2010, arbejdes der videre med i Disse områder er markeret med gråt. Nye tiltag for 2011 er markeret med fed skrift. På Skolen ved Bülowsvej har der i en årrække været fokus på trivsel både hos børn og voksne. På nuværende tidspunkt er vi ved at udarbejde en handleplan for elevernes undervisningsmiljø. Dette sker på baggrund af en DCUM undervisningsmiljøundersøgelse. Parallelt er personalet påbegyndt en APV, der gennemføres sammen med kommunens HR-afdeling, som en dialogproces med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Ud fra ovenstående får vi mulighed for at fokusere og justere i vores nuværende trivselstiltag. Her kan bl.a. nævnes: Et aktivt elevråd med deltagelse fra klasse. 7 gyldne regler for omgangstonen. Vennegruppe, der via opsøgende arbejde i frikvarterer vedligeholder og forøger trivslen mellem eleverne. Gårdvagtsteam, der bl.a. samarbejder med skolens AKT-team og vennegruppen. Ansættelse af ressourcepersoner til støttefunktion til elever med særlige behov AKT-team med tilknytning til årgangsteam Udvikling af teamsamarbejde i årgangsteam herunder også samarbejdet mellem skole og SFO. Fokus på skole-hjemsamarbejde, herunder bl.a. forventningsafstemning mellem skole og hjem samt inddragelse af tosprogede forældre i skolehjemsamarbejdet. Dette sker i samarbejde med skolebestyrelsen og kontaktforældregruppen. 9

10 Vedr. indikator 1: Skolen står foran et stort ombygningsforløb, der bl.a. betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Ombygning/nybygning af skolen vil give ændrede rammer og muligheder for læring og samvær, som naturligt vil medtænkes i en handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø. Skolen påregner, at alle lærere inden for de næste 3 år får et kompetenceløft inden for klasseledelse. Lokalt kursus udbydes i det kommende skoleår til flere årgangsteam og vil danne grundlag for fælles drøftelser af læringsmiljøet. Vedr. indikator 2: Skolen har i år etableret teamsamarbejde omkring årgange/klassetrin. I indskolingen indgår lærere og pædagoger i årgangsteam. I dette skoleår har det styrket samarbejdet, at teammøderne har været skemalagte fra skoleårets begyndelse. Skolen har indgået en aftale om konsulentbistand til teamudvikling. Dette arbejde indledes i foråret 2010, hvor konsulenten Sten Clod Poulsen deltager i teammøder i samtlige team, hvorefter han udarbejder en rapport over vores aktuelle teamstatus med forslag til den videre udvikling. Vedr. indikator 3: Skolen ønsker generelt at sætte fokus på skole-hjemsamarbejdet. Dette bliver også en væsentlig faktor i en handleplan for overgange til miljøer med nye voksne. Fokusaftale Trivsel : For skoleåret 2012/2013 vil skolen være organiseret i afdelinger. Allerede for næste skoleår vil skolen i det omfang det kan lade sig gøre tilstræbe, at så mange medarbejdere som muligt tilknyttes en afdeling. For øjeblikket drøftes i MED-udvalget tiltag, som skal være med til at underbygge implementeringen: Medarbejderønsker, ressourcer, antal lærere, linjefagsdækning fagfordelingsprincipper Uddannelse af teamkoordinatorer Uddannelse af skemalæggere Skemaperioder Etc. For at styrke samarbejdet lærer/pædagog vil skolen forøge at organisere årgangsteammøder i tidsrummet 12 14, uden at det påvirker elevernes undervisning og personalets arbejde. Der udfærdiges en handleplan for samarbejdet mellem lærer/pædagog, hvor det bl.a. sikres at forældremøder og skole- hjemsamtaler afholdes i fællesskab. Tovholdergruppen drøfter i indeværende år udarbejdelse af handleplan for udvikling af det fælles læringsmiljø på den enkelte skole og SFO og overgange, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne. Alle lærere og pædagoger har deltaget i et 5 timers kursus vedr. Klassemødet med Helle Høiby. Senest medio april afholder samtlige klasser og SFO Klassemødet for at styrke trivslen i klassen/gruppen. Arbejdet med fokusaftalerne på Skolen ved Bülowsvej: Vi ser arbejdet med fokusaftalernes kerneområder, som en række udviklingsprojekter/- processer, der skal iværksættes. 10

11 Vi ønsker, at de processer, der sættes i gang inden for de 3 kerneområder gør en forskel på vores skole både i klasseværelset og på stuerne i SFO. Vi har derfor valgt en projektstyringsform, der inddrager viden og erfaringer fra skolens medarbejdere, så vi sammen arbejder frem mod fælles mål. Som projektstyring har vi valgt en procesorienteret tilgang, for på denne måde at få et overblik samt en struktur og et værktøj til at gennemføre projekterne på en seriøs og professionel måde. Procesorienteret projektstyring: Inden for procesorienteret projektstyring taler man om flg. faser: Fase 1: Forberedelse: Hvad er målet? Hvordan ser virkeligheden ud nu? Hvad kan vi gøre? Hvad vil vi gøre? Hvilke barrierer kan vi forudse? Fase 2: Planlægning: Udarbejdelse af projektplan indeholdende tidsplan med milepæle, delmål, succeskriterier, ansvarsfordeling, kompetencebehov, mm. Fase 3: Realisering: Den egentlige arbejdsproces går i gang. Fase 4: Evaluering: Evaluering, justering og implementering af tiltag. Tidspunkt Aktivitet Ansvarlig Pædagogisk eftermiddag for lærere og pædagoger: Indkredsning af delområder, aktiviteter og kritiske CG, AS, udviklingsgruppen succeskriterier inden for de 3 kerneydelser. Her arbejdes trindelt: indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. Februar 2010 Nedsættelse af 4 tovholdergrupper, matematik, dansk, trivsel, SFO. Hver tovholdergruppe består af 5 lærere/pædagoger, der har faglige viden/interesse inden for området - samt en repræsentant fra ledelsen. Der afsættes tid til et 1 endags-seminar til hver gruppe. Tovholdergrupperne samler input fra Pæd. Råd. CG, AS Ultimo marts 2010 Tovholdergrupper har overblik over forhold, der skal tages højde for i kommende fagfordeling. Fx behov for kompetenceudvikling. Tovholdergrupper Juni 2010 Tovholdergrupper udmelder projektplan Tovholdergrupper August 2010 Iværksættelse af pilotprojekter, kompetenceudvikling, Tovholdergrupper erfaringsindsamling og videndeling November Evaluering af pilotprojekter mm. Tovholdergrupper 2010 December Evt. justering/uddybning af fokusaftalen med baggrund i Skoleledelsen 2010 evaluering Implementering og justering af tiltag Skoleledelse/team E) Kritiske succesfaktorer I løbet af projektplanlægningen indkredses de kritiske succeskriterier for hvert af områderne. Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt fokus på flg. der får betydning for vores arbejde med de 3 kerneområder: 11 Skolen står foran en stor forandringsproces. Der skal ombygges/nybygges, så skolen skal kunne klare op til 4,5 klasse pr. årgang. Dette betyder, at vi i august 2011 har et nyt indskolingshus til både skole og SFO og ca. 1. januar 2012 har fået ombygget bygning B og C. Både byggeperioden og implementeringsperioden vil skabe udfordringer for både børns og voksnes trivsel. For at kunne løfte vejlederopgaven inden for læsning og matematik, skal skolen fremover

12 have 2 læsevejledere og 2 matematikvejledere mod nu 1 af hver. Vi har fokus på at udvikle skolens teamsamarbejde, så vi i højere grad er rustet til at løfte skolens mangeartede og komplekse opgaver. Ekstern konsulent tilknyttes i løbet af foråret 2010 til denne proces. Skolen har i en årrække været gennem en del skift i ledelsen, både hvad angår personer og ledelsesgrundlag/-struktur. Dette gør, at skolen har behov at få et fælles grundlag for forståelse og identitet. Skolen ved Bülowsvej har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Skolestyrelsens TosprogsTaskforce. Denne aftale medtænkes indenfor alle 3 kerneområder og vil blive vedlagt den endelige fokusaftale som bilag. F) Konklusioner af fokussamtaler Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx Fokussamtale pr. xx-xx-xxxx 12

13 Øvrige Målsætninger (Denne del af Fokusaftalen anvendes kun i særlige tilfælde) Udarbejdet: Opdateret: Beskrivelse af målsætningen: Her skrives en målsætning, der har udgangspunkt i en helt særlig faglig problematik for den enkelte institution/enhed, og som evt. forudsættes opfyldt for at institutionen kan arbejde målrettet med Fokusaftalens øvrige målsætninger. Opfølgning: Bilag 1 13

14 Skoleplan for Skolen ved Bülowsvej Bilag til samarbejdsaftalen Aftaleområde: Udfordringer: Aftaletekst: Svært at udsluse eleverne fra modtageklasserne til en passende klasse. De udslusede elever er ofte meget sprogligt og fagligt svage. Lærerne i de modtagende klasser har ikke de fornødne redskaber til at tage imod eleverne. Frit skolevalg ordningen betyder, at der kommer mange fagligt svage nye elever ind på de højere klassetrin. Forældredeltagelsen for de tosprogede forældre falder hen over skoletiden. Organisering i indskolingen sikrer ikke hurtig sprogtilegnelse og integration. Konkrete mål opdelt på de af Tosprogs-Taskforcens indsatsområder, der skal arbejdes med på skolen: Skoleledelse: 1. Skolen har formuleret principper for skolens modtagelse og samlede undervisning af tosprogede elever. Dansk som andetsprog: 1. Tosprogs-teamet og skoleledelsen har i samarbejde med en ekstern konsulent udarbejdet principper for tosprogsteamets arbejde. 2. Modtageklasse MK 2 eleverne kan ved udslusning integreres i de ordinære klasser og klare sig fagligt godt. Skolen laver en liste over elevernes karakterer/afgangsprøver. Det skal afdækkes hvordan eleverne klarer sig om der er specielle grupperinger. 3. Lærerne, der modtager elever fra MK 2, har den nødvendige faglige ekspertise. 4. Alle lærere medtænker DSA som dimension i alle fag. Skole-hjem-samarbejde: 1. Skolen har i forbindelse med udarbejdelse af skolens overordnende principper for skolens modtagelse og samlede undervisning af tosprogede elever formuleret principper for skole-hjem-samarbejde med tosprogede forældre. 14

15 2. Lærere og pædagoger har kompetencer til at samarbejde med og inddrage tosprogede forældre i barnets læring. 3. Forældre til tosprogede elever deltager på lige fod med øvrige forældre i forældrearrangementer også i udskolingen. Indsatser på skolen: Indsatserne tilknyttes de opsatte mål. Der skal være en eller flere indsatser for hvert opsat mål, så der for alle mål er planlagt, hvordan disse nås. Skoleledelse: Mål 1: Skolen har formuleret principper for skolens modtagelse af og samlede undervisning af tosprogede elever. Det nås ved at: Skoleledelsen udarbejder efter afdækning af skolens eksisterende organisationsform en plan for formulering af principper for skolens modtagelse af og samlede undervisning af tosprogede elever. Denne plan udarbejdes i foråret 2010, så den ligger klar til iværksættelse i skoleåret I skoleåret udarbejder skolens ledelse og medarbejdere principper for skolens modtagelse af og samlede undervisning af tosprogede elever. Disse principper sendes til høring og efterfølgende godkendelse i skolebestyrelsen og træder i kraft per 1. august (Tovholder: Skolens ledelse) Dansk som andetsprog: Mål 1: Tosprogs-teamet og skoleledelsen har i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen/en ekstern konsulent udarbejdet principper for tosprogs-teamet arbejde. Det nås ved at: Disse principper udarbejdes i foråret Punktet tages op på næste arbejdsgruppemøde på skolen, hvor der tages stilling til konkret proces omkring dette. Principperne implementeres i skoleåret 2010/11. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sydvest) 15 Mål 2: Modtageklasse MK2 eleverne kan ved udslusning integreres i de ordinære klasser og klare sig fagligt godt. Det betyder, at der kigges på karakterer/afgangsprøver. Det skal afdækkes, hvordan eleverne klarer sig om der er specielle grupperinger. Det nås ved at: Skolen identificerer problemstillinger i forhold til udslusede MK2-elevers præstationer. Der kigges på karaktererne. Det skal afdækkes, hvordan eleverne klarer sig, om der er grupperinger, hvem har det særlig svært, og hvornår det bliver svært. Hvilken indflydelse

16 har organiseringen i forhold til elevernes præstationer/problemstillinger. Afdækningen skal ske inden jul Afdækningen skal bruges til at finde nye måder til at håndtere undervisningen og opgaven. De identificerede problemstillinger tages op i skolens arbejdsgruppe i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen, hvor der tages stilling til/udarbejdes en plan for, hvad der fremadrettet skal ske og hvilke initiativer, der skal igangsættes. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Mål 3: Alle lærere har den nødvendige faglige kompetence til at undervise i dansk som andetsprog/inddrage DSA i fagene. Det nås ved at: Skolens ledelse udarbejder definition af sprogcenterlærernes rolle og arbejdsfunktioner. Tosprogs-Taskforcen fremsender materiale til inspiration. Denne definition er udarbejdet senest 1. februar 2010, så den ligger klar til næste års fagfordeling. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Afdækning af lærerkompetencerne i efteråret 2009, der skal skabe overblik over, hvilke uddannelsesbehov skolen har i forhold til DSA. Tosprogs-Taskforcen fremsender et skema til brug ved afdækning. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Der udarbejdes en tre-årig DSA-uddannelsesplan for hele personalet med start efterår Skolen har fokus på både indskoling, mellemtrin og udskoling, der på skift starter uddannelse. Planen udarbejdes inden udgangen af (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Igangsættelse af efteruddannelse af det pædagogiske personale i skoleåret Der etableres en pædagogisk dag for hele personalet i begyndelsen af skoleåret (Tovholder: Tosprogs-Taskforcen) Der etableres vejlederuddannelse til DSA-lærer(e). Tidspunkt følger uddannelsesplanen. (Tovholder: Tosprogs-Taskforcen) Det overvejes at tænke aktionslæringsforløb ind i nogle af uddannelsesforløbene. (Tovholder: Tosprogs- Taskforcen) Mål 4: Alle lærere medtænker DSA som dimension i alle fag. Det nås ved at: 16

17 Der udarbejdes en plan for, hvordan DSA bedst muligt kan integreres og implementeres i undervisningen. Planen udarbejdes i foråret (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) DSA inddrages i teamsamtaler. DSA sættes på dagsorden på teammøder. Det overvejes at tænke aktionslæringsforløb ind i skolens uddannelsesforløb. Tosprogs-teamets rolle tænkes ind i forhold til kollegial vejledning, herunder også formidling til nye lærere om DSA. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Skole-hjem-samarbejde: Mål 1: Skolen har i forbindelse med udarbejdelse af skolens overordnende principper for skolens modtagelse og samlede undervisning af tosprogede elever formuleret principper for skole-hjem-samarbejde med tosprogede forældre. Det nås ved at: Skole-hjem-samarbejdet tænkes ind, når der skal udarbejdes principper. Indsatsen følger indsatser opstillet under mål 1 under skoleledelse. Udvikling og anvendelse af skole-hjem-værktøjskassen tænkes ind i denne indsats. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Mål 2: Lærere og pædagoger har kompetencer til at samarbejde med og inddrage tosprogede forældre i barnets læring. Det nås ved at: Integrationsministeriets værktøjskasser om forældreinddragelse inddrages og gennemgås på teammøder. Start i foråret 2010, når kasserne er klar. Etablering af pædagogisk dag for alle medarbejde med fokus på skole-hjem-samarbejde i efteråret Der videndeles på teammøder om gode metoder til at arbejde med skole-hjem-samarbejdet. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) 17 Mål 3: Forældre til tosprogede elever deltager på lige fod med øvrige forældre i forældrearrangementer også i udskolingen. Det nås ved at: Skoleledelsen følger op på forældres deltagelse i forældrearrangementer og har særlig fokus på forældre i 1. klasse med start i efteråret Lærere og pædagoger registrer løbende alle forældres deltagelse. Start Skoleledelsen tager i september 2009 kontakt til

18 kontaktforældre for at afdække, hvorfor forældre deltager mindre og mindre som eleverne bliver ældre. Principper for kontaktforældre gennemlæses og drøftes i personalegruppen med henblik på at drøfte mulige ændringer. Der tages beslutning om eventuel revidering. Der anvendes og bestilles tolke til forældremøder og forældrearrangementer denne information skal gives til alle lærere i begyndelsen af skoleåret Samtidig udarbejder skolen principper for brug af tolk. Dette sker i løbet af skoleåret Årgangsteam drøfter, hvordan de enkelte klasser kan arbejde med forventningsafstemning mellem skole og forældre. (Tovholder: Pædagogisk leder Annette Sylvest) Tidsplan med milepæle: Evalueringsplan: Se bilag med milepælsplan. Dansk som andetsprog: Mål 2: Modtageklasse MK 2 eleverne kan ved udslusning integreres i de ordinære klasser og klare sig fagligt godt. Det betyder, at der kigges på karakterer/afgangsprøver. Det skal afdækkes hvordan eleverne klarer sig om der er specielle grupperinger. Det evalueres ved at: Skolen har udarbejdet liste over elevernes karakterer/afgangsprøver i hvert af samarbejdsårene startende med resultater for skoleåret 2008/2009. Mål 3: Alle lærere har den nødvendige faglige kompetence til at undervise i dansk som andetsprog/inddrage DSA i fagene. Det evalueres ved at: Sprogcenterlærernes rolle og arbejdsfunktioner er beskrevet. August Skolen har en treårig DSA-uddannelsesplan for hele personalet August Pædagogisk dag for hele personalet er afholdt i efteråret Senest juni 2013 har alle lærere den nødvendige efteruddannelse inden for DSA. I 2011 har én lærer den kompetencegivende tosprogsvejlederuddannelse. 18 Skole-hjem-samarbejde Mål 2: Lærere og pædagoger har kompetencer til at samarbejde med og inddrage tosprogede forældre i barnets læring. Det evalueres ved at: Skolen har afprøvet Integrationsministeriets

19 værktøjskasser. Efterår Pædagogisk dag for alle medarbejde med fokus på skole-hjem-samarbejde er afholdt i efteråret Mål 3: Forældre til tosprogede elever deltager på lige fod med øvrige forældre i forældrearrangementer også i udskolingen. Det evalueres ved at: Skolen har registrering over deltagende forældre i forældrearrangementer. Der er i foråret 2010 taget beslutning om principper for kontaktforældre brochurens egnethed i forhold til tosprogede forældre og eventuelt formuleret en ny. Forankringsplan: Deltagere i forhold til de konkrete indsatser: Før afslutning af hver indsats laver Tosprogs-Taskforcen og skolen forankringsplan for denne. Skolens kontaktperson: Pædagogisk leder Annette Sylvest Skolens arbejdsgruppe: Pt. ikke udpeget. Tovholder evt. arbejdsgruppe: Pædagogisk leder Annette Sylvest, tlf Overordnet økonomisk ramme for skoleplanen: Indsatsområde og tilhørende indsatser Skoleledelse Udarbejde principper for modtagelse af og undervisning af tosprogede elever Dansk som andetsprog Afdækning af lærerkompetencer Efteruddannelse/Pædagogis k dag Vejlederuddannelse 19 Konsulentbistand fra Tosprogs- Taskforcen Tosprogs- Taskforcen rådgiver og vejleder Tosprogs- Taskforcen fremsender skema til optælling Tosprogs- Taskforcen iværksætter kursus/oplæg Tosprogs- Taskforcen iværksætter kursus Tosprogs-Taskforcens økonomiske bidrag Tosprogs-Taskforcen betaler kursusudgift/oplægshold er Tosprogs-Taskforcen betaler kursusudgift Medfinansiering fra kommunen/skole n Skolen afsætter tid til opgaven Administrativ koordinator medvirker ved afdækning Kommunen/skole n betaler i fællesskab lærertid Kommunen/skole n betaler i fællesskab

20 Definition af sprogcenterlærerens rolle Skole-hjem-samarbejde Forældres deltagelse i forældrearrangementer Tosprogs- Taskforcen rådgiver og vejleder og sender inspirationsmaterial e Tosprogs- Taskforcen rådgiver og vejleder lærertid Skolens ledelse afsætter ledelsestid til opgaven Skolen afsætter lærertid til at afprøve nye veje, herunder også tid til møder om værktøjskasser 20

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09 Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Tilsyn med privatskoler

Tilsyn med privatskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009 Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers

Læs mere

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16 Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012 Information til alle forældre på Humlebæk Skole Nr. 7 juni 2012 Kære forældre Vi nærmer os nu afslutningen på det første skoleår efter fusionen. Der har været mange praktiske problemstillinger, der skulle

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere