INTER-NOISE støjkonferencen Rejserapportnummer: 505

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTER-NOISE støjkonferencen 2013. Rejserapportnummer: 505"

Transkript

1 INTER-NOISE støjkonferencen 2013 Rejserapportnummer: 505

2 INTER-NOISE støjkonferencen 2013 Dato: Marts 2014 ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold Forord 4 1. Støjreducerende vejbelægninger 6 2. Dækstøj 8 3. Målemetoder for støj og belægningers overfladetekstur Elektriske biler Planlægning og støjpolitik Alternative støjskærme 15

4 Forord Forord I 2013 blev den internationale støjkonference INTER- NOISE afholdt fra 16. til 18. september i Innsbruck i Østrig. Konferencen med temaet Noise Control for Quality of Life havde over 1200 deltagere fra det meste af verden, og der blev præsenteret omkring 800 indlæg. En væsentlig del af indlæggene handlede om forskellige aspekter af støj fra vejtrafik, såsom støjreducerende vejbelægninger og bildæk, integration af støj i planlægning mv. Medarbejdere fra Vejdirektoratet, der til daglig arbejder med forskning og udvikling i forhold til vejtrafikstøj, deltog i konferencen og gav tilsammen følgende syv præsentationer: Første danske forsøg med poroelastiske belægninger Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende slidlag Reducerede støjgener ved tynde slidlag Nordisk undersøgelse af betydningen af den nye støjmærkning af dæk Sammenligning mellem CPX og OBSI støjmålinger Vindstøj og CPX støjmålinger State of the art om støj fra elbiler litteraturundersøgelse I denne rejserapport har vi skrevet sammenfatninger af indlæg, vi fandt interessante og relevante i forhold til forskning og udvikling samt håndtering af støj i den danske vej- og trafiksektor. Målgruppen for rapporten er fagfolk inden for vejstøjområdet hos offentlige myndigheder, rådgivere og i forskningsverdenen. Sammenfatninger af vores egne præsentationer er også medtaget i denne rapport. Nogle af disse er også udgivet som selvstændige rapporter. Til hver af konferencens præsentationer findes en baggrundsartikel. Disse artikler er samlet på en CD-rom: Proceedings of INTER-NOISE 13 publiceret af Österreichischer Arbeitsring für Lärmbekämpfung. Ved hvert af de omtalte indlæg har vi i parentes efter titlen angivet artiklens nummer på konferencen. Selvom vi har valgt at omtale et indlæg, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at vi er enige i indlæggets metode og konklusioner. Rapporten er udarbejdet af Jens Oddershede, Hans Bendtsen, Lykke Møller Iversen, Bent Andersen, Rasmus Stahlfest Skov og Jørgen Kragh. 4

5 1. Støjreducerende vejbelægninger 1. Støjreducerende vejbelægninger Forsøg med støjreducerende vejbelægninger på Ringvejen i Paris (paper 0622) Fanny Mietlicki el al., Noise observatory Paris, Frankrig I 2012 blev 2 belægninger (Rugosoft og Nanosoft fra Colas) blev udlagt på 200 m lange strækninger. Der blev opsat 5 permanente uovervågede støjmålestationer: En ved belægningerne, tre ved nærliggende beboelsesområder og en som reference ved normal belægning. Langs forsøgsbelægningerne faldt støjen 7,5 db målt lige ved vejen i midterrabatten, mens at den ved de nærliggende beboelsesområder faldt 2,2-4,3 db. Der blev ligeledes målt en reduktion i støjniveau inde i biler, i størrelsesordenen 8-12 db. Støjreduktionen faldt omkring 1 db over det første år. På baggrund af resultaterne har kommunen besluttet at anvende denne type belægninger på 10 % af ringvejen omkring Paris. Anvendelse af Støjreducerende vejbelægninger på lokale veje i Hong Kong (paper 0591) Le Chee Kwan et al., Miljøadministrationen, Hong Kong Der er store støjproblemer i det meget tæt bebyggede byområde og der er ikke plads til opstilling af støjskærme. Derfor er der fokus på brug af belægninger til støjreduktion. Le Chee Kwan præsenterede erfaringer med brug af støjreducerende vejbelægninger i Hong Kong både på hovedveje og bygader. I 1987 begyndte man at anvende drænasfalt og opnåede 5 db støjreduktion i forhold til en ældre betonbelægning. Støjreduktionen faldt til 1 db over 6 år. Siden 2000 er der anvendt støjreducerende belægninger på omkring 60 bygader. Der er observeret problemer med holdbarheden. Derfor er de nu begyndt at anvende en polymermodificeret SMA belægningstype med 6 mm sten inspireret af erfaringer fra Danmark (red. formodentlig er der tale om vore forsøg i SILENCE projektet med SMA-belægninger på Kastrupvej i København). Første danske forsøg med poroelastiske belægninger (paper 0210) Hans Bendtsen og Bent Andersen et al., Vejdirektoratet, Danmark syv europæiske lande samarbejder i dette projekt, herunder Vejdirektoratet. Den særlige egenskab ved denne nye type vejbelægning er, at den bl.a. består af en væsentlig andel gummigranulat fra genanvendte bildæk bundet sammen med polyuretan. Indlægget beskrev resultaterne fra målinger på to små 10 m 2 forsøgsstrækninger med PERS, som blev udlagt ved Arnakke syd for Holbæk i efteråret Det ikke muligt at foretage hverken SPB støjmålinger i vejsiden eller CPX støjtrailer målinger på denne lille forsøgsbelægning. For alligevel at få en indikation af belægningens støjmæssige egenskaber er der foretaget en række andre målinger. Resultaterne fra målingerne af permeabilitet, akustisk absorption, overfladetekstur samt mekanisk impedans indikerer alle at PERS belægningen har et godt potentiale for at virke støjreducerende. Desuden har belægningen en god friktion. På denne baggrund er der i august 2013 udlagt en fuldskala forsøgsbelægning ved Kalvehave på sydvest Sjælland. Problemer med Inhomogenitet af belægninger ved støjmålinger (paper 1203) Piotr Mioduszewski, Teknisk Universitet Gdansk, Polen CPX støjmålinger på tætte belægninger giver normalt en fin homogenitet af støjmåleresultater i længderetningen med en spredning på omkring 0,2 db. For drænasfalt måles ofte en spredning på 0,5 til 0,6 db, undertiden endnu mere. Dette kan skyldes inhomogenitet ved produktion og udlægning af belægningen. Det kan med tiden skyldes delvis tilstopning af belægningernes porer, især på de første 100 m af en drænasfalt forårsaget af at bilernes dæk slæber snavs med ind på drænasfalten. Det kan skyldes forskelligt slid af belægningen i længderetningen, samt at der er dele af belægningen hvor der forekommer drejende trafik (fx ved sideveje, kryds og parkering langs vejen). Den omtalte spredning i støjniveauerne skyldes ikke usikkerhed i CPX støjmålingen da det ved gentagne målinger er muligt at reproducere resultaterne for inhomogenitet i støjmålingerne. Derfor er det en udfordring at beslutte hvilke dele af en belægning der skal indgå ved beregningen af en gennemsnitlig CPX-værdi for en belægning. EU projektet PERSUADE har til formål at udvikle poroelastiske vejbelægninger (PERS) som en mulig støjreducerende metode alternativt til fx støjskærme. Tolv partnere fra 5

6 1. Støjreducerende vejbelægninger Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende slidlag (paper 149) Bent Andersen og Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Danmark Sammen med kommuner og asfaltentreprenører har Vejdirektoratet siden 2003 arbejdet med at udvikle og forbedre tynde støjreducerende asfaltslidlag (SRS-belægninger). Der er bygget forsøgsstrækninger i fuld skala, som er fulgt regelmæssigt med fx forbikørselsmålinger af støjen i 7,5 m afstand. Der er løbende publiceret resultater for personbiler, men ofte har antallet af lastbiler været utilstrækkeligt til at kunne give pålidelige resultater. I dette projekt er resultater for lastbiler målt ved 45 forskellige belægninger på 4 lande- eller motorveje og 3 bygader analyseret samlet. I alt er der målt på ca forbikørsler af lastbiler på bygader (fartgrænse 50 km/h) og ca forbikørsler på veje med fartgrænse 80 km/h for lastbiler. Alle forsøg inkluderer en tæt asfaltbeton AB11t som reference. De støjreducerende forsøgsbelægninger har mindre maksimal stenstørrelse (4 8 mm), større hulrum (6 17 %) og en mere åben overfladestruktur end standardslidlag. Ved 80 km/h var støjniveauerne ved SMA- og TBk-belægningerne med maksimal stenstørrelse 8 mm 0,5 1 db svagere for to- eller flerakslede lastbiler end ved AB11tbelægningerne eller referenceværdierne fra Nord2000. For de støjreducerende asfaltbeton- og tynde drænasfaltbelægninger var støjniveauerne for lastbiler ca. 2 db svagere end Nord2000-referenceværdierne. Forsøgsbelægningernes alder var i gennemsnit ca. 3 år, mens referenceværdierne gælder for 8 9 år gammel AB11t. Under antagelse af en lineær ændring af støjen med belægningens alder fandtes en gennemsnitlig stigning for alle slidlag af støjen fra to-akslede lastbiler på 0,16 db/år, mens værdien for flerakslede var 0,27 db/år. For lastbiler stiger støjen således mindre med belægningens alder end for personbiler. Tilsvarende fandtes en gennemsnitlig stigning af støjen på 0,15 0,20 db/mm forøgelse af den maksimale stenstørrelse - en mindre virkning end for personbiler. Der fås dog også for lastbiler mindre støj ved at mindske den maksimale stenstørrelse. Støjgener ved støjreducerende vejbelægninger (paper 0658) Torben Holm Petersen, Le Ray Guillaume, Delta samt Hans Bendtsen og Jørgen Kragh, Vejdirektoratet, Danmark Støjgener oplevet af beboerne langs nogle primære veje to steder i København blev undersøgt før og efter udskiftning af ældre belægninger med nye støjreducerende slidlag. Der blev sendt spørgeskemaer ud, og resultaterne er baseret på svar fra i alt 2870 respondenter. Undersøgelsen havde en svarprocent på 41 %. For hver bolig blev belastningen med trafikstøj (L den ) beregnet før og efter udskiftning af slidlaget. Svarene blev sammenholdt med støjniveauerne. Der blev fundet signifikant reduktion af de oplevede støjgener efter udskiftning af belægningen med en støjreducerende type. Selvom trafikstøj stadig var den dominerende årsag til gene fra trafikken var andelen af meget generede og ekstremt generede personer mindre. Generelt var der 10 % færre personer generet af trafikstøj i efter-situationen. Det blev også konstateret, at niveauet af dosis/respons-kurverne afhang af respondenternes følsomhed for støj, deres alder og i hvilken grad de bekymrede sig om ulykker. De generelle dosis/respons-kurver viste sig at være de samme i før- og efter-situationen. Sammenlignet med de internationale dosis/respons-kurver (de såkaldte Miedemakurver) var de danske respondenter 3-6 db mere følsomme over for trafikstøjen. 6

7 1. Støjreducerende vejbelægninger Design og vurdering af støjsvage Rumleriller på motorveje (paper 851) Paul Donavan, Rymer Bruce, Illingworth & Rodkin, Inc., USA De rumlestriber som af sikkerhedsgrunde anvendes i Californien forårsager forøget støj. Forfatteren har for CAL- TRANS gennemført forsøg med sinusformede fræsede rumleriller. Afstanden mellem toppunkterne var 35,6 cm (uafhængig af farten i området km/h) og højdeforskellen mellem bund og top var ca. 8 mm. De kaldes for mumle- striber ( mumble strips, i modsætning til rumble strips ). Designet af disse mumle-striber var inspireret af forsøg med sinus-formede rumlestriber som er gennemført i Danmark. Der er både foretaget forbi-kørsels-måling af støjen ved vejsiden og nogle tilpassede CPX-lignende målinger med en mikrofon fastgjort ved toppen hjulkassen. Der blev også målt støj inde i biler og vibration ved sæde og rat. Der blev anvendt to personbiler, en stor SUV og en lille to-akslet lastbil. Tre typer rumleriller blev undersøgt, mumle-striber, traditionelle fræsede rumlestriber samt hvide dots (Ø ca. 10 cm, højde ca. 2.5 cm ovenpå belægningen). Mumle-striberne forårsagede 5 til 6 db lavere støjniveauer fra personbilerne og 2 til 3 db lavere støjniveauer for lastbilen end de traditionelle rumleriller (målt ved 96 km/h). Men støjen ved mumle-striberne var 6 til 8 db over støjen ved en almindelig vejbelægning. Der var markant forøget vibration i rat og sæde ved både mumle-striber og traditionelle striber. Målingerne blev overvejende gennemført ved 96 km/h, men målinger med en af personbilerne ved lavere fart viste samme tendenser. Alt i alt reducerede mumle-striberne dog den eksterne støj og de gav samtidig rimelig varsling (støj og vibration) inde i bilerne. Modellering af motor- og forbikørselsstøj (paper 55) Teresa Bravo et al., Centro de Acústica Aplicada y Evaluación No Destructiva (CAEND), Spanien For at beskrive hvordan støj fra en bil udbredes, er der lavet en række målinger på en personbil ved forskellige hastigheder. I vejsiden er der fortaget målinger 7,5 m fra bilen, i en højde af 1,2m og 3m. På bilen er der monteret en mikrofon tæt ved hjulet og under motorhjelmen. Et af formålene er for bykørsel at bestemme motorstøjen således at den kan fratrækkes støjen målt i vejsiden for at bestemme dæk-vejbane støjen. Udbyttet af arbejdet er en procedure til at bestemme hvilke bilister, der genererer de højeste støjniveauer, samt hvordan disse kan ekstrapoleres til målinger i vejsiden. 7

8 2. Dækstøj 2. Dækstøj Nordisk undersøgelse af betydningen af den nye støjmærkning af dæk (paper 265) Jørgen Kragh, Jens Oddershede, Vejdirektoratet, Danmark Mærkning af nye bildæk er blevet obligatorisk i alle landene i EU og EØS. Mærkaten på dækkene oplyser om vejgreb, rullemodstand og støj for den aktuelle dækmodel. Støjmærkningen baseres på resultater af målinger udført på en standardiseret prøvebane med asfaltbeton med lille maksimum stenstørrelse. De nordiske vejmyndighedere har igangsat et projekt om dæk/vejbanestøjens bidrag til den samlede trafikstøj fra deres veje. Målet på lang sigt er at afklare, hvilke kombinationer af dæk og vejbelægninger der giver den laveste støjemission i hele deres levetid. I den indledende fase skal det afklares, om de deklarerede støjniveauer er repræsentative for den udsendte dæk/vejbanestøj fra nye dæk på typiske nordiske veje. Og om der er sammenhæng mellem den udsendte støj og dækkenes egenskaber hvad angår rullemodstand og vejgreb (på våd vej, sne og is) I alt 31 sæt dæk til personbiler blev indkøbt som repræsenterende transportarbejdet med personbiler på nordiske veje. Støjmålinger med CPX-trailer blev gennemført på 31 forskellige vejbelægninger i Danmark, Norge og Sverige. De foreløbige hovedkonklusioner er, at mærkningsordningen skal forbedres for at støjniveauerne på mærkaten bliver repræsentativ for den støj der udsendes fra biler på nordiske veje: Et lavt støjniveau er ikke i modstrid med høj brændstofeffektivitet eller godt vejgreb. Støj fra standard testdæk (SRTT) og fra almindelige dæk (paper 709) Truls Berge, SINTEF, Norge Støjen fra forskellige dæk til personbiler blev målt på 10 almindelig anvendte norske vejbelægninger (skærvemastiksasfalt og tæt asfaltbeton). The measurements confirm that the SRT tyre is a good choice of a tyre to represent tyre/road noise from passenger car tyres on Norwegian dense surfaces. SRT-referencedækkene ligger støjmæssigt i den høje ende af en population på omkring 30 dæk. Det ser ud til at SRT-referencedækkene i denne undersøgelse ikke er så følsomme for støjreducerende belægninger som gennemsnittet af de 30 dæk der var medtaget i undersøgelsen. På Igelsø har Vejdirektoratet fundet, at SRTT rangordner SRS-asfaltslidlag på samme måde som et udvalg af andre dæk samt at SRTT ligger støjmæssigt i den lave ende. Forfatteren har for alle dæk anvendt den samme temperaturkorrektion på -0,05 db/ºc. Det er i det tyske Sperenberg-projekt vist at temperaturkorrektionen varierer fra dæk til dæk. Derfor bør sådanne dækstøjmålinger så vidt muligt gennemføres ved den samme temperatur. Betydningen af støjsvage dæk på forskellige vejbelægninger (Paper 1059) Willem Jan van Vliet, Rijkswaterstaat (RWS) og Gijsjan van Blokland, m+p, Holland RWS har fået foretaget støjmålinger på mange vejbelægninger med støjsvage dæk og almindelige dæk. Et af formålene var at se om man fik samme rangordning af støjen fra dæk på en ISO belægning og på almindelige vejbelægninger. Der var en god sammenhæng mellem støjen på ISO belægningen og en tæt asfaltbeton med 16 mm sten (typisk Hollandsk referencebelægning). For drænasfalt med 16 mm sten er der derimod stor spredning i støjen i forhold til en tæt asfaltbeton med 8 mm sten for de forskellige dæk. Generelt er der en god sammenhæng mellem ISO belægningens rangordning af dækstøjen og andre belægninger med lille stenstørrelse hvorimod der er markante forskelle for belægninger med stor stenstørrelse. Dækproducenterne udvikler og optimerer dæk til støjmålinger på finkornede belægninger, hvor vibrationsgeneret 8

9 2. Dækstøj støj ikke er en meget dominerende støjkilde. Hvorimod den vibrationsgenererede støj fra dæk på grovkornede belægninger med store sten, er en meget dominerende støjgenererende mekanisme. Dækproducenterne har ikke optimeret dæk til at reducere dette støjbidrag. Dette er formodentlig årsagen til at der er en dårlig støjreducerende virkning når støjsvage dæk anvendes på grovkornede vejbelægninger. På denne baggrund er der foretaget nogle scenarieberegninger for typiske belægninger i Holland. Udskiftes 50 % af de mest støjende eksisterende dæk med et støjsvagt dæk, da opnås en generel støjreduktion på 0,5 db og udskiftes alle dæk der er mere støjende end gennemsnittet (100 %) opnås en støjreduktion på 1 db. Den lille virkning forklares bl.a. ved at der i Holland meget er brugt drænasfalt med 16 mm sten på motorvejsnettet hvor effekten af de støjreducerende dæk ikke er stor. Optimering af dækstøj for lastbilers trækaksel (paper 1020) E-U. Saemann, L. Schnieders, Continental Reifen, Tyskland. På lastbiler benyttes forskellige dæk på de styrende hjul, de trækkende og trailerhjul. De trækkende hjul er støjmæssigt dominerende og her undersøges indflydelsen af en række fundamentale designparametre: riller, form af mønsterblokke, lameller m.m. Mindst støjende er dæk uden mønster (slicks), men som reference benyttes et standard design af mønsterblokkene. Støjen steg med stigende mønsterdybde, og ved en optimering af blokkenes udformning kunne støjen reduceres op til 5 db. Imidlertid er der er lang række andre designparametre, som påvirker mulighederne for at realisere dette især slidstyrke og sikkerhed (friktion), men også rullemodstand. Den opnåede fundamentale viden åbner dog mulighed for at udvikle mere støjsvage lastbildæk. 9

10 3. Målemetoder for støj og belægningers overfladetekstur 3. Målemetoder for støj og belægningers overfladetekstur Sammenligning mellem CPX og OBSI støjmålinger (paper 134) Jens Oddershede, Hans Bendtsen, Jørgen Kragh, Vejdirektoratet, Danmark samt Richard Sohaney, Robert Rasmussen, Transtec, USA I Europa anvendes Close-ProXimity metoden (CPX) til at måle udføre dæk/vejbanemålinger indenfor støj, mens On- Board Sound Intensity metoden (OBSI) anvendes i USA. Resultater indsamlet med de to metoder er ikke direkte sammenlignelige, da de er baseret på forskellige måleprincipper og de anvender forskellige mikrofon målepositioner. CPX måler lydtryk mens OBSI måler lydintensitets niveauer. Som en del af et dansk forskningsprojekt, indledte Vejdirektoratet en undersøgelse for at sammenligne resultater fundet ved hjælp af de to metoder. Hovedformålet var at afklare forholdet mellem resultaterne. En sådan oversættelse ønskes for at være i stand til direkte at sammenligne måleresultater fra danske (europæiske) og amerikanske forskningsprojekter indenfor støj fra belægninger. I denne undersøgelse blev dæk/vejbane støjmålingerne udført på seks forskellige asfaltbelægninger i Danmark. The Transtec Group, Inc. udførte OBSI målinger ved hjælp af en Vejdirektorats bil som testkøretøj. Vejdirektoratet udførte CPX målinger ved hjælp af Vejdirektoratets CPX trailer decibella. Begge hold gennemførte målinger med de samme dæk (SRTT) på de samme belægninger, på den samme dag, ved 50 km/h og ved 80 km/h, hhv. Undersøgelsen konkluderer, at der er en hastighedsafhængig forskel mellem resultaterne opnået ved hjælp af de to metoder. 10

11 3. Målemetoder for støj og belægningers overfladetekstur Temperaturens betydning for støjmålinger (paper 984) Erik Bühlmann et al, Grolimund & Partner AG - environmental engineering, Schweiz I udkastet til standarden for CPX målinger er det tilladte temperaturinterval 5 C 30 C, hvorved støjniveauerne kan variere op til 2,5 db. I projektet er der lavet målinger på forskellige kombinationer af dæk, vej og hastigheder, for at kunne bestemme en mere præcis temperaturkorrektion. Målingerne i dette projekt er foretaget med SRT- og Avon AV4-dæk i en lukket CPX trailer. Der er foretaget multivariat lineær regressionsanalyse på data for 91 kombinationer af dæk, vejbelægning og hastighed. Resultaterne af analyserne er at de væsentligste parametre, der påvirker temperaturens indflydelse er dækket (hårdhed, mønsterdybde, type), fart og hulrumsprocent. Følgende hypoteser understøttes af de statistiske analyser: Forøgelse af belægningers ruhed reducerede temperaturens betydning, især i ved lave frekvenser (under 400 Hz) hvor vibrationsgenereret støj er dominerende. Forøget hulrum i belægningen fører til en reduceret betydning af temperaturen. Altså jo mere luftpumpestøj jo større betydning har temperaturen Der planlægges nye eksperimenter for at undersøge virkningen af andre mekanismer. BetydninGen af ældningen af SRT-dæk i løbet af en målesæson for resultater af CPX målinger (paper 967) Erik Bühlmann, S. Schulze, T. Ziegler, Grolimund & Partner AG - environmental engineering, Schweiz I projektet er der gennemført en undersøgelse af betydningen af hårdheden af dækkets slidbane for støjniveauet målt på en referencebelægning. Det pågældende firma udskifter SRT- og Avon AV4 referencedæk hvert år for at reducere betydningen af måledækkenes ældning. Projektets løbetid var en målesæson (marts - oktober), hvor dækkenes hårdhed hver måned blev målt ved 20 C. Dækkene blev brugt i alt 58 gange og kørte ca km i målesæsonen. Støjen blev målt på den samme vejstrækning ved sæsonens start og slutning, og der blev målt en forøgelse af støjniveauet på 0,9 db. Slidbanens hårdhed steg med 3 Shore A i løbet af målesæsonen, svarende til at støjniveauet steg med 0,3 db/ Shore A for SRT-dækket og med 0,15 db/shore A for Avon AV4. Ved denne undersøgelse er det antaget at vejbelægningens bidrag (en ældre, men velbevaret tæt asfaltbeton med 16 mm maksimal stenstørrelse) til støjen ikke ændrede sig i løbet af målesæsonen. Stigningen i støjniveau kan også udtrykkes som 0,015 db/måledag for begge referencedæk. En af projektets delkonklusioner er, at antallet af måledage havde større betydning for ældningen af dækkene end de betingelser dækkene blev opbevaret under når de ikke var i brug (i et lagerrum ved ca. 20 C). Diskussionen indikerede at hårdheden stiger i de første år af dækkets levetid for derefter at stabilisere sig. Indflydelse af Vindstøj på CPX målinger (paper 917) Fabienne Anfosso Lédée, IFSTTAR, Frankrig, Jørgen Kragh, Vejdirektoratet, Danmark Ved måling af dæk/vejbanestøj efter Close-Proximitymetoden (CPX) bruger man mikrofoner placeret tæt ved et testdæk på en trailer eller et køretøj, og man kører med op til 110 km/h. Når traileren er overdækket, reduceres den støj som vinden genererer i mikrofonerne. Med åbne systemer er der større risiko for at støj genereret af vind kan påvirke måleresultaterne. Vind-induceret støj blev målt for to typer åbne måleudstyr, et selvstændigt køretøj og en åben trailer. For traileren blev vindhastigheden målt ved på mikrofonernes plads, mens traileren blev trukket med forskellig fart. Den vind-genererede støj blev estimeret ud fra data leveret af mikrofonproducenten. Signal/støj-forholdet ved 80 km/t på en standard tæt asfaltbeton (AB 11t) blev bestemt til at være 23 db i tredjedels-oktaven ved 315 Hz og 36 db for det totale A-vægtede støjniveau for hele frekvensområdet anvendt ved CPX-måling. Testkøretøjet med målesystemet blev placeret i en lyddød vindtunnel og den vindgenererede støj blev målt. Det totale A-vægtede støjniveau ved hastigheder op til 90 km/t var mindst 10 db lavere end dæk/vejbelægningsstøjen målt på drænasfalt (DA 0/10). Begge eksperimenter bekræftede at dæk/vejbelægningsstøj kan måles med åbne systemer uden risiko for betydende påvirkning af støj genereret at vind. 11

12 4. Elektriske biler 4. Elektriske biler Støj fra elektriske køretøjer State of the art litteraturundersøgelse (paper 80) Lykke Møller Iversen, Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Danmark. Litteraturundersøgelsen er udført som en del at COM- PETT projektet om elektriske køretøjer og hvordan man kan fremme brugen af disse. I studiet undersøges hvad der allerede vides om støj fra elektriske køretøjer, og hvor der burde udføres flere undersøgelser af elektriske køretøjer. Resultatet af undersøgelsen viser at der er et stort støjreduktionspotentiale i at udskifte konventionelle forbrændingskøretøjer med el-køretøjer men også at der er stor usikkerhed om hvor stort potentialet er. Støjreduktionerne veksler meget og synes at afhænge meget af hvorledes sammenligningen udføres. De fleste af referencerne finder dog at det primært er ved lave hastigheder at der kan forventes en støjreduktion. Er el- og hybrid biler for lydsvage for førerne (paper 663) Sébastien Denjean, Citroën, Frankrig Motorstøjen i traditionelle biler med benzin motor er en vigtig informationskilde til chaufføren om køremåde hastighed mv. Denne støj er nærmest ikke tilstede i el biler. Denne problemstilling blev undersøgt i dette projekt, hvor man havde fokuseret på chauførers opfattelse af hastighed som funktion af motorstøjen. Der er gennemført forsøg i køresimulator, hvor der i kabinen er anvendt enten benzinbil støj, elbil støj eller ingen støj overhovedet. Der var 24 forsøgspersoner med i undersøgelsen. Det generelle resultat var at der ikke var den store forskel på hvordan chauførerne kørte henholdsvis med elbil og benzin bil støj, hvorimod de kørte meget forskelligt i situationen uden kabinestøj overhovedet. Det konkluderes at kabinestøjen især giver chaufører information om acceleration. 12

13 4. Elektriske biler Støj og støjkilder fra en hybrid bus (paper 725) Marie-Agnès Pallas, R. Chatagnon, J. Lelong, IFSTTAR, Frankrig Der var foretaget støjmålinger på en hybrid-bus som kørte enten i hybrid tilstand eller rent elektrisk samt en konventionel diesel-bus. Målinger blev foretaget under forskellige køremåder på en tæt asfaltbeton med 10 mm maksimal stenstørrelse. Støjmålinger blev foretaget i en afstand på 2,7 m med et mikrofon-array og 7,5 m for med en mikrofon i 1,2 m højde (CPB-målinger). Mikrofon-array et blev anvendt til at udpege støjkilder på busserne. Der er blevet foretaget målinger ved konstant hastighed i intervallet km/h. For diesel bussen er den dominerende støjkilde op til 30 km/h fra motor, gearkasse, køleventilator og især udstødning i bussens bageste del. Ved over 40 km/h er dækstøjen den dominerende kilde. For hybrid-bussen ved kørsel i hybrid tilstand er støjen der er relateret til motoren dominerende op til knap 30 km/h, hvorefter at dækstøjen tager over. Kørsel i elektrisk tilstand blev foretaget i intervallet km/h, hvilket viste at motorstøjen er dominerende op til godt 20 km/h, hvorefter dækstøjen bliver dominerende på venstre side af bussen. På bussens højre side er dækstøjen dominerende ved alle hastigheder. Generelt er lydniveauet for hybrid tilstand op til 6 db lavere end for diesel bussen ved hastigheder op til km/h, og der er yderligere reduktion på 1-2 db(a) i elektrisk tilstand under 20 km/h. Der blev ligeledes præsenteret måleresultater for acceleration og opbremsning. For acceleration er forskellen mellem diesel- og hybrid-bussen, at dieselmotoren udsender støj ved lave frekvenser, mens den elektriske motor udsender støj ved højere frekvenser. Under opbremsning yder dieselmotoren ikke væsentligt, mens den elektriske motor igen udsender mere højfrekvent støj. På venstre side (motorsiden) er støjen fra diesel-bussen derfor 1 2 db mindre end fra hybrid-bussen. På højre side er støjen ens for diesel og elektrisk drift, mens den er lidt svagere i hybrid drift under ca. 25 km/h og derover lidt kraftigere. Der konkluderes derfor at fordelene som opnås ved kørsel under konstant fart med hybrid bussen, reduceres væsentligt under acceleration og opbremsning. 13

14 5. Planlægning og støjpolitik 5. Planlægning og støjpolitik EU s støjpolitik (paper 9002) Marco Paviotti, European Commission, DG Miljø Støjkortlægning i forhold til EU s støjdirektiv er gennemført (dog er blot 30 % af den anden runde af støjkortlægningerne nu udarbejdet) mens kun 20 % af de krævede støjhandlingsplaner er udarbejdet og det vurderes at involveringen af offentligheden i debat om støjkortlægning og handlingsplaner generelt har været mangelfuld. Der er nu diskussion om at skærpe støjreguleringen for dæk. I starten var målet at opnå en støjreduktion på 4 db. De grænseværdier der diskuteres i dag bliver vurderet til at medføre en reduktion af støjen på op til 2 db over 30 år. Men der er endnu ikke opnået en enighed om dette i EU systemet. Det ses som et problem at der ikke findes EU støjgrænser eller mål eller værdier hvor initiativer er nødvendige. Det diskuteres at opstille sådanne værdier da det vil betyde at støjhandlingsplaner i fremtiden vil skulle tage hensyn til sådanne værdier. Marco Paviotti forudser at CNOSSOS bliver beregningsmodellen, der skal benyttes for støjkortlægning i juni Der opbygges en hjemmeside med vejledning om brugen af CNOSSOS. Målet er at man ikke skal have en stor teknisk forståelse for at kunne anvende metoden til støjkortlægning. EU s støjpolitik, der fremgår af EU s 7 miljøprogram, postulerer at inden 2020 er støjsituationen i Europa kommet tættere på at opfylde WHO s anbefalede værdier (for tiden defineret som L den på 40 db om natten). Paviotti efterlyste veldokumenterede dosis/respons-kurver for støjens heldbreds effekter. Med de eksisterende kurver er det beregnet at antallet af dødsfald grundet støj er det næsthøjeste i forhold til mange andre miljøfaktorer kun overgået af luftforureningen med små partikler. I EU systemet er der generelt ikke det store fokus på støjproblemer og det menes at støjgener og støjgeneundersøgelser ikke var politisk vigtige, hvorimod sundhedseffekter havde en stor politisk betydning i EU. Paviotti beskrev det ideelle policy loop som indeholdende: Støjkortlægning Dosis-/respons-kurver på sundhed og dødsfald Økonomiske beregninger af effekten Sammenligning med andre problemer som trafiksikkerhed, luftforurening mv. Kommunikation med borgerne Politisk debat Fremstil ambitions niveau Eventuelle politiske beslutninger om en indsats Nye EU og UN/ECE grænseværdier for støj fra motorkøretøjer og tilhørende målemetoder (paper 1020) Foort de Roo, TNO, den Haag, Holland I dette plenar-foredrag blev den historiske udvikling af grænseværdier og målemetoder for støjemissionen fra biler gennemgået. Hollandske undersøgelser fra 1974, 1999 og 2010 havde vist, at støjen 7,5 m fra vejen faktisk var steget 1 2 db for personbiler ved høj fart (> 80 km/h), mens den for lastbiler var faldet 1 4 db især ved lav fart (< 50 km/h). I denne periode er støjgrænserne for typegodkendelse af køretøjer reduceret med 8 db for personbiler og db for lastbiler. Et hovedproblem er, at testmetoden ikke har været repræsentativ for den faktiske køremåde i bytrafik. Dette skulle være tilgodeset med den nyeste testmetode fra 2007, men en lang række forhold, gør alligevel at muligheden for at reducere støjemissionen med mere end højst 3 db er urealistisk. 14

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014. en rejserapport Rapport nr. 528

Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014. en rejserapport Rapport nr. 528 Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014 en rejserapport Rapport nr. 528 Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014 en rejserapport. Dato: Februar 2015 Forfattere: Hans

Læs mere

Internoisestøjkonferencen

Internoisestøjkonferencen REJSERAPPORT Internoisestøjkonferencen 2012 Vejdirektoratet, notat 124, 2012 Internoise-støjkonferencen 2012 Rejserapport REDAKTør: Hans Bendtsen FOTOS: Vejdirektoratet Forfattere: Hans Bendtsen, Jakob

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

SIKKER VINTERSTIL TIL DIN BIL

SIKKER VINTERSTIL TIL DIN BIL 2012 SIKKER VINTERSTIL TIL DIN BIL Model Vinterdæk Størrelse Varenr. Stålfælg Pris Spark Bridgestone LM18 155/80QR13 451715 95975379 4.495,- Spark Firestone Winterhawk 2 Evo 155/80TR13 451716 95975379

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

God stil til din bil.

God stil til din bil. 2014 God stil til din bil. FORD SERVICE ford.dk Sommer- og vinterhjul fra Bridgestone til din Ford FORD KA Ka Bridgestone T001 195/50HR15 1543873 454238 7.495,- Ka Bridgestone T001 195/50HR15 1543875 446580

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

SOMMER DÆK. Ultra High Performance High Performance Standard VAN SUV

SOMMER DÆK. Ultra High Performance High Performance Standard VAN SUV SOMMER DÆK Ultra High Performance High Performance Standard VAN SUV Ultra High Performance Lavprofildæk skabt til sportspræget kørsel, hvor chaufføren lægger vægt på optimalt vejgreb og gode svingegenskaber.

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR - VED VARELEVERING TIL BUTIKKER Jens Duch, JDU@ramboll.dk, tlf. 5161 5365 HVAD ER PROBLEMET? Generende støj Impulsstøj Ofte tæt på boligområder Især støj om natten er knyttet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer L 201/18 Den Europæiske Unions Tidende 1.8.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Guide til køb af nye dæk

Guide til køb af nye dæk Guide til køb af nye dæk Introduktion Du sidder nu med en guide der kan hjælpe dig i dit køb af nye dæk. I guiden er der en hjælp til at finde ud af hvad det er for nogle dæk du har nu, så du kan vælge

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2013

Trafikstøjhandlingsplan 2013 Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af

Læs mere

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE VEJTEKNISK INSTITUT RAPPORT 189-2010 STØJREDUKTION LANGS VEJE Planlægningsværktøjer og eksempler Rapport 189-2010 FORFATTER: Hans Bendtsen ISBN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 1 Forslag til Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 2 Støjhandleplan 2014 Indhold Indledning... 3 1. Resumé... 4 2. Gentofte Kommune i tal... 4 3. De ansvarlige myndigheder... 5 Ansvarlige myndigheder...

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne INDLEDNING I oktober 2006 besluttede Folketinget at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015 Mastra og nøgletalsdatabase Marts 2015 Kontakt Fagspecialist: Niels Moltved 7244 3182 nem@vd.dk Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 bjp@vd.dk vejdirektoratet.dk/raadgivning kmastra kmastra er

Læs mere

860w 1060w 1062w 1260w 1262w

860w 1060w 1062w 1260w 1262w DEUTSCH ENGLISH R E F E R E N C E 860w 1060w 1062w 1260w 1262w PORTUGUÊS DANSK SVENSK ITALIANO NEDERLANDS ESPAÑOL FRANÇAIS SUOMI Русский POLSKI R E F E R E N C E Tak fordi du valgte en Infinity Reference

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Glostrup Kommune Ref 1100005863 Glostrup støjhandlingsplan

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Anvendelse af kildedata til bygge- og anlægsstøj Orientering nr. 48 OWN/JEL/CB/ilk 7. november 2013 Byggepladsstøj reguleres af kommunerne Katalogdata er et alternativ til

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Miljø Nyt Nr. 51 2000 Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Støjkortlægning af nordvestlige bydele i København ved anvendelse af digitale kort og data fra BBR- og CPR-registre Jakob Høj TetraPlan

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Støjkortlægning 2010 Større veje

Støjkortlægning 2010 Større veje Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Støjhandlingsplan 2010 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Dato: 08.04.2010 Notatnummer: 2219041.01 Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/SFJ Kontrolleret / godkendt:

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere