Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum en rejserapport Rapport nr. 528

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014. en rejserapport Rapport nr. 528"

Transkript

1 Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014 en rejserapport Rapport nr. 528

2 Inter-Noise støjkonferencen 2014 samt Forum Acusticum 2014 en rejserapport. Dato: Februar 2015 Forfattere: Hans Bendtsen og Jens Oddershede, Vejdirektoratet ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold Forord 4 1. Vejbelægninger og støj 5 2. Modeller til beregninger af støjen fra vejbelægninger Betydning af dæk Støj fra vejstriber Støj og planlægning Undersøgelser af støjens effekter Støjskærme i Melbourne Referencer 24

4 Forord Forord Støjkonferencen Inter-Noise blev afholdt i Melbourne i Australien fra 16. til 19. november Konferencen med temaet Improving the World through Noise Control havde over 1100 deltagere og omkring 750 indlæg blev præsenteret. Vejdirektoratet deltog på konferencen med to indlæg: Resultater fra det første danske fuldskala forsøg med poroelastiske vejbelægninger Undersøgelser af oplevede støjgener fra motorveje og bygader Forum Acusticum blev afholdt i Krakow, Polen, september i Denne konference havde ca. 800 deltagere og ca. 400 indlæg; et mindre antal af disse indlæg omhandlende vejtrafikstøj. Vejdirektoratet deltog på konferencen med fire indlæg: Denne rejserapport består af korte sammenfatninger af indlæg, som blev vurderet interessante og relevante i forhold til forskning og udvikling samt håndtering af støj i den danske vej- og transportsektor. De sammenfatninger, der er markeret FA2014, stammer fra Forum Acusticum; alle andre er fra Inter-Noise. Målgruppen for rapporten er fagfolk inden for vejtrafikstøjområdet hos offentlige myndigheder, rådgivere samt forskningsverdenen. Der er medtaget sammenfatninger af Vejdirektoratets seks indlæg. Til hvert af konferencernes præsentationer findes en baggrundsartikel, som er publiceret på konferencernes USB nøgle [1] hhv. cd-rom [4]. Selvom indlæg er medtaget i denne rapport, er det ikke nødvendigvis et udtryk for en enighed om indlæggets metode og konklusioner. Sidst i rapporten er medtaget et kapitel om støjafskærmning i Melbourne. Rapporten er skrevet af Hans Bendtsen og Jens Oddershede. Dæmpning af trafikstøj med skærme med særlige toppe Laboratoriemålinger på støjdæmpende PERSUADE teststykker Bestemmelse af akustisk aldring af belægninger ved hjælp af regressionsanalyse Ændringer i støjniveauet fra referencedæk på grund af ændringer i dækkets hårdhed 4

5 Vejbelægninger og støj 1. Vejbelægninger og støj Undersøgelser af drænasfalt Paul Donavan, Illingworth and Rodkin, Californien, USA Der var udlagt drænasfalt med 12,7 mm sten på landevej i Californien (se figur 1). Det indbyggede hulrum blev ikke oplyst. Der var foretaget SPB-målinger (afstand 7½ m) samt LAeq-målinger i 10 min perioder suppleret med trafiktællinger samt OBSI-målinger (CPX-metoden, hvor mikrofonerne er fastsat på siden af et køretøj i stedet for en trailer). Der blev anvendt en gammel tæt asfaltbeton på stedet som reference. OBSI-målingerne viste blot 3,5 db støjdæmpning. LAeq-målingerne viste 5 db reduktion (for blandet trafik). SPB-målingerne viste en forskel på 8,9 til 9,5 db for personbiler ved 63 km/h. SPB-niveauerne var før 78,2 db (Nord 2000 referenceniveau ved 63 km/h db 75,4 db) og det faldt til 69,3 db. For lastbiler var reduktionen 3 til 5 db. Spektrene for personbiler viser en stor dæmpning af luftpumpe-støjen over 1000 Hz. OBSI-målingerne reflekterer slet ikke den store reduktion i støjen over 1000 Hz. Det blev vurderet, at en del af forskellen på OBSI- og SPB-målingerne skyldes, at den åbne belægning har en støjdæmpende effekt på motorstøjen, som ikke reflekteres i OBSI-målingerne! Belgiske forsøgsstrækninger med tyndlagsbelægninger Anneleen Bergiers, det belgiske vejforsknings institut (BRRC) I 2012 blev der udlagt 10 forskellige 200 m lange strækninger med tynde åbne belægninger og en to-lags drænasfalt samt en reference med SMA10 på en motorvej med skiltet hastighed på 90 km/h og en ÅDT på Der foreligger ikke detaljerede data om forsøgsbelægningerne. En af belægningerne var en Nanosoft. Der er foretaget SPB- og CPX-målinger hvert år. Referencen ligger som ny på ca. 74 db for SPB personbiler ved 90 km/h for personbiler. Referencebelægningen stiger ca. 0,15 db/år, hvorimod tyndlagene stiger 0,4 til 2 db pr. år. Dette reducerer start-støjdæmpningen på 3 til 6 db ganske hurtigt. Der er ligeledes foretaget laserteksturmålinger med en målebil. Her kan man se, at niveauet for tekstur spektre over 5 til10 mm stiger markant i løbet af de to år. Visuel inspektion viser, at der efter to år forekommer ganske meget stentab, hvilket, sammen med den ændrede tekstur, kan forklare stigningen af støjen. CPX og SPB-målinger i Japan Hiroshi Koike, Japanese Automobile Research Institute Der var ved CPX-målinger anvendt både et SRTT- og AVON-dæk og mikrofonerne var monteret ved bagdækket på en Nissan personbil. Desuden var der udført SPB-målinger i vejsiden. Begge metoder med referencehastighed på 50 km/h. For tæt asfalt beton med 13 mm sten (AB13t) blev der målt et SPB-niveau på omkring 73 db (Nord2000 niveau ved 50 km/h 71,8 db) og CPX- Figur 1: Gammel tæt asfaltbeton anvendt som reference (til venstre) og ny udlagt drænasfalt med 12,7 mm sten på landevej i Californien (til højre)( Foto taget af Paul Donovan, Illingworth and Rodkin, Californien, USA). 5

6 Vejbelægninger og støj Figur 2: Vejdirektoratets CPX-støjtrailer decibella, som bl.a. er anvendt til målinger i ROSANNE-projektet. niveau (SRTT-dæk) på omkring 93,5 db (Nord2000 niveau 93,0 db). De fik en god lineær sammenhæng mellem SPB- og CPX-resultaterne. Der var også målt på et-lags drænasfalt med 13 mm sten og på to-lags drænasfalt med 5 mm sten i toplaget. Der var foretaget CPX-målinger på et netværk med belægninger med forskelligt slid og alder. To-lags drænasfalt udviste en stor spredning på støjeniveauerne fra omkring 88 til 95 db for forskellige strækninger. De høje niveauer blev især målt nær kryds, hvor der blev observeret markant stentab på belægningerne. EU-projektet ROSANNE Reinhard Wehr, Austrian Institute of Technology, Østrig Projektet omhandler metoder til målinger af friktion, støj og rullemodstand. For støj er målet at kombinere SPB og CPX til en konsistent europæisk metode til at karakterisere vejbelægninger i relation til støj. Vejdirektoratet deltager i projektet og arbejder bl.a. med sammenligninger af SPB- og CPX-resultater (se figur 2). Det kan være vanskeligt at sammenligne SPB-resultater fra forskellige lande i Europa, fordi bilflåderne og de anvendte dæk kan være forskellige. De første resultater viste en god korrelation mellem SPB og CPX) resultater for tæt asfalt beton baseret på resultater fra Vejdirektoratet i Danmark. Data fra Schweitz viser en korrektion for ændret dæk-hårdhed på +0,3 db pr Shore A enhed. Der arbejdes ligeledes med at fastlægge korrektioner for temperaturens betydning for støjen. Målinger med CPX og OBSI Marc Buret, VicRoads, Australien I den australske støjberegningsmodel er der inkluderet en korrektion for omkring 10 forskellige asfalt- og betonbelægninger. Disse korrektioner blev fastlagt i Figur 3: Motorvej med åben støjreducerende vejbelægning ved Melbourne i Australien. 6

7 Vejbelægninger og støj Formålet med denne nye undersøgelse var at opdatere disse korrektionsfaktorer. Der var målt på et-lags drænasfalt med 10 mm sten og 15 % hulrum samt på to-lags drænasfalt med 15 % hulrum (se figur 3). SMA16 blev anvendt som reference belægning. Der indgik også en form for sleben overflade på en åben belægning. Slibningen medførte i sig selv en støjreduktion på 2 db og målinger viste at den slebne belægning havde en fin friktion. Der er i alt målt støj på syv forskellige belægninger både med SPB, CPX og OBSI. Resultaterne er ikke korrigerede for temperatur men temperaturforskellene var ikke store. Resultaterne viste en god korrelation mellem CPX og OBSI med SRTT-dæk. CPX-resultaterne havde en bedre korrelation med SPB-resultaterne end resultaterne fra OBSI-metoden. Dansk forsøg med poroelastisk belægning Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Danmark Den første danske forsøgsstrækning med poroelastisk vejbelægning (PERS) blev udlagt ved Kalvehave 27. august 2013 som en del af EU-projektet PERSUADE, hvor Vejdirektoratet og NCC Roads er de danske partnere. Den 75 m lange forsøgsbelægning er udlagt i én kørebane. Årsdøgntrafikken på stedet er 4000 med omkring 10 % tunge køretøjer. Den skiltede hastighed er 80 km/h, men den reelle hastighed er lavere. Belægningen er optimeret til et lavt støjniveau ved anvendelse af stort indbygget hulrum, lille maksimal stenstørrelse på 6 mm samt ved anvendelse af 50 % gummigranulat i stedet for stenmateriale. Som bindemiddel er anvendt polyuretan. Forud for udlægningen er der gennemført et omfattende udviklings- og testarbejde I laboratoriet. Der er gennemført et omfattende måleprogram på forsøgsstrækningen [2]. Dette inkluderer målinger af støj, akustisk absorption, elasticitet, indbygget hulrum, friktion, rullemodstand, visuel inspektion samt tekstur (se figur 4). Støjmålingerne er gennemført både med CPX-trailermetoden og med SPB-metoden med en mikrofon i vejsiden og målingerne er gentaget fire gange over en ni måneders periode. Resultaterne viser en støjreduktion på omkring 7 db i forhold til Nord2000 referenceniveauet. Laboratoriemålinger af støj og rullemodstand Jurek Ejsmont, det tekniske universitet i Gdansk (TUG), Polen Ejsmont præsenterede resultater fra målinger på testtromle i laboratoriet som en del af PERSUADE-projektet. Der blev monteret PERS-belægninger på en tromle og så blev der målt støj svarende til CPX-metoden og rullemodstand. Målingerne blev udført med SRTT-dæk og et vinterdæk med pigge. Som reference blev der anvendt en tæt asfalt beton med 12 mm sten. Målingerne blev gennemført fra 30 til 100 km/h. Ved henholdsvis 50 og 80 km/h blev der målt dæmpning på 8 og 10 db. Der blev også målt en god støjreduktion med dæk, der repræsenterer lastbiler. Dæk med pigge forårsager normalt en forøget højfrekvent støj over 5000 Hz. Denne forøgelse er ikke målt på PERS-belægningen. Drænasfalt i Sverige Ulf Sandberg, VTI, Sverige Der er udlagt drænasfalt på en motorvej ved Husqvarna i Sverige med en årsdøgntrafik på og 20 % tunge køretøjer (se figur 5). Der er anvendt to-lags drænasfalt med et toplag med 11 mm sten i en tykkelse på 30 mm og 25 % indbygget hulrum. Det nederste lag har en 50 mm tykkelse, stenstørrelsen er 16 mm og ligeledes 25 % indbygget hulrum. Der er anvendt et specielt optimeret bindemiddel for at sikre en god holdbarhed i forhold til Figur 4: Teksturmålinger på den danske forsøgsstrækning med poroelastisk vejbelægning ved Kalvehave i efteråret

8 Vejbelægninger og støj Figur 5: Motorvej med to-lag drænasfalt ved Husqvarna i Sverige. stentab forårsaget af brug af pigdæk. Som reference anvendes en SMA16 som var tre til seks år gammel. Det er ikke muligt at foretage SPB-målinger på stedet. I stedet er der anvendt CPX-målinger med den lukkede polske trailer med SRTT-dæk samt et AVON-dæk, der simulerer lastbildæk. I et tidligere forsøg har man set en reduktion af støjreduktionen med 1 til 2,5 db/år. Der anvendes pigdæk i Sverige, som slider hårdt på strukturen i den åbne drænasfalt. Der er målt støj over en periode på fire år. Støjdæmpningen startede på 7-8 db og var næsten konstant de første tre år indtil det fjerde år, hvor støjdæmpningen var nede på 3 til 5 db. Der blev foretaget en bitumenforsegling af det tunge spor efter tre år og spektrene indikerer, at dette delvist har tilstoppet nogle af belægningens porer. Levetiden på en almindelig SMA-belægning på en sådan strækning er omkring syv år. De positive resultater har betydet, at denne belægning bliver benyttet på flere strækninger i Sverige. Der var foretaget et forsøg med en slibning af overfladen på en lille del af drænasfalten. Det forøgede umiddelbart støjreduktionen med 2-3 db men denne effekt forsvandt efter et år. I et andet svensk eksperiment har man målt en forbedret friktion efter slibning, hvor der anvendes finkornede slibe hoveder. Dette kan være forårsaget af brugen af pigdæk. Bestemmelse af akustisk aldring af belægninger ved hjælp af regressionsanalyse (FA2014) Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet I 2003 blev fire forskellige tyndlagsbelægninger og en standard asfaltbeton som reference udlagt på en bygade i København, som en del af et nationalt projekt om optimering af tyndlagsbelægninger. Tyndlagsbelægningerne var: TB 6k, SMA 6+, AB 8t og AB 6å. Året efter blev fire forskellige tyndlagsbelægninger og en referencebelægning udlagt på en dansk motorvej. Disse tyndlagsbelægninger var: TB 8k, SMA 8, SMA 6+ og AB 8å. Disse belægninger er blevet undersøgt ved hjælp af SPB-målinger, siden de blev udlagt. Dataene er blevet analyseret for at bestemme ændringerne i støjniveauet gennem belægningernes levetid. Det er normal praksis at bestemme en årlig stigning i støjniveau baseret på lineær regressionsanalyse. Denne undersøgelse kigger på indflydelse på tendenslinjen under forskellige omstændig- 8

9 Vejbelægninger og støj heder, såsom i hvilken alder belægningens støjmålinger er igangsat og hvor mange årlige måleresultater, der er blevet brugt i regressionsanalysen. Undersøgelsen viser, at de fleste belægningers tendenslinje har en stejlere hældning, når man kun bruger resultaterne af målinger foretaget i de tidlige år af belægningernes levetid. Det betyder, at belægningerne synes at blive støjende hurtigere, end de gør over hele deres levetid. Påbegyndes målingerne senere i belægningens levetid, da får tendenslinjen en mindre hældning. Andre tendenslinjer end lineære vil blive behandlet med henblik på at undersøge, om de giver bedre estimat af støjniveauet gennem belægningernes levetid i forhold til, hvad der er fundet i praksis. Laboratoriemålinger på støjdæmpende PERSUADE-teststykker (FA2014) Rasmus Stahlfest Holck Skov, Vejdirektoratet Det EU-finansierede projekt PERSUADE har til formål at udvikle en poroelastisk vejbelægning (PERS), med meget støjreducerende egenskaber. I starten af 2014 var der udviklet og produceret fem forskellige versioner af belægningen, samt foretaget laboratoriemålinger af forskellige relevante parametre. De forskellige versioner af PERS-materialet er enten fabriksproducerede plader eller testplader, som er produceret i forme i forbindelse med konstruktion af mindre forsøgsstrækninger. Det er ikke muligt at foretage CPX-trailermålinger eller SPB-vejsidemålinger på testpladerne. I stedet er andre parametre og indikatorer for støjegenskaberne blevet målt. Den akustiske absorption er målt i et impedansrør for at beskrive de akustiske egenskaber af materialet. For at beskrive den åbne struktur af PERS-materialet er permeabiliteten målt, ligesom det indbyggede hulrum er målt ved hjælp af billedanalyse på tynd- og planslibprøver af materialet. Den mekaniske impedans er målt for at beskrive den dynamiske stivhed af det elastiske materiale. Til sidst er overfladeteksturen af belægningerne målt og teksturspektre beregnet, da dette giver væsentlig information om støjegenskaberne for en vejbelægning. Laboratorieresultaterne for disse belægninger er til sammenligning sammenstillet med andre belægningstyper, som f.eks. støjreducerende slidlag, drænasfalt og tætte belægninger. vurdering af det støjreducerende potentiale af de testede PERS-belægninger. Laboratorieresultaterne er i 2014 blevet anvendt som baggrund for optimering af belægningerne i forbindelse med udlægning af fuldskala-teststrækninger. I 2015 vil der blive foretaget lignende laboratoriemålinger på materialer fra fuldskala-teststrækningerne, hvorved laboratoriemålingerne kan sammenholdes med støjmålinger på strækningerne. Forskelle i støjniveauer mellem venstre og højre dæk på en CPX-trailer (FA2014) Ann Buytaert, Agency of roads and traffic i Belgien Har anvendt både Avon AV4 og SRTT på målinger med to hastigheder 50 og 80 km/h og der er målt på SMA- C2 og CRC 0/20 belægninger. Der bliver målt en stor forskel på højre og venstre dæk ved målingerne ved Avon AV4 dækkene på op til 3,8 db, hvor forskellen imellem de to SRT-dæk er væsentlig mindre. Forskellen på højre og venstre er (som forventet) størst ved 80 km/h, og altid det højre Avon AV4 dæk der er mest støjende. Spektralt er forskellen på Avon AV4 dækkene også væsentlig større end på SRT-dækkene. På baggrund af laboratoriemålingerne er det muligt at sammenligne de forskellige testplader og foretage en 9

10 Modeller til beregninger af støjen fra vejbelægninger 2. Modeller til beregninger af støjen fra vejbelægninger Betydningen af luftpumpe-støj Michel Bérengier, IFSTTAR, Frankrig IFSTTAR har foretaget undersøgelser af betydningen af luftpumpe-støjen, som ligger over 1000 Hz. Undersøgelsen så på luftpumpe-støjen for tætte og åbne, men ikke porøse belægninger. Havde foretaget et teoretisk modelstudie af en vejoverflade med fordybninger fra 0 mm til 0,5 mm. Luftpumpe støjen reduceres meget, når belægningen bliver mere åben. IFSTTAR havde brugt modellen til at beregne og optimere støjen fra en kunstig belægning med åbne riller (indbyrdes afstand ca mm) i et rombeformet mønster. De teoretiske beregninger viste, at denne belægning skulle give lave støjniveauer. Optimeret støjreducerende belægning til bygader Michel Bérengier, IFSTTAR, Frankrig ODSURF et fælles fransk-tysk projekt, der har som mål at udvikle støjreducerende vejbelægninger til brug på bygader. Ved 90 km/h er det tyske referenceniveau (som er et beregnet niveau) 81,5 db og det franske referen- ceniveau (AB10t) 76,8 db (tilsvarende Nord2000 niveau 80,5 db). Der er igangsat udvikling i: 1. Præfabrikerede cementoverflader (påtrykt overfladestrukturer) 2. Dræncement beton 3. Belægninger lavet af syntetiske materialer. Der er udlagt en 160 m lang strækning med syntetisk belægning med et påtrykt rombeformet mønster med riller i overfladen formodentlig af samme type som er vist i figur 6. Hos IFSTTAR arbejdes med: 3D-teksturmålinger, hvor man måler tekstur i linjer, og hvor målingerne kan udføres på meget tæt beliggende linjer Betydning af kontaktkræfter mellem dæk og vejoverflade Absorptionskoefficienten for porøse overflader. Der måles støjabsorption på vejbelægninger med MLS-metoden. Metoder til at modellere luftpumpe-støjen. Figur 6. Belægning i et kunststof materiale tilsvarende den som var anvendt i de franske modelstudier. 10

11 Modeller til beregninger af støjen fra vejbelægninger Der er foretaget målinger på to tyndlagsbelægninger med 4 og 6 mm maksimal stenstørrelse. Den første er fem år gammel, mens den anden blot er et år gammel. Tekstur spektret for disse to belægninger er næsten identiske. Absorptionskoefficienten ligger på 0,4 omkring 800 til 1000 Hz. SPB-støjmålinger viste stort set samme støjniveauer som den franske AB10t reference, hvilket umiddelbart ikke var særligt lave støjniveauer. Det planlægges at udvikle en hjemmeside med resultater. Absorption fra drænasfalt Marieke Bezemer-Krijnen, Universitetet i Twente i Holland I et hollandsk projekt har man udviklet en model til beskrivelse af vibrationer i dæk. De arbejder nu med udvikling af en numerisk model til at beskrive lydabsorptionen for drænasfalt. De har brugt et impedans-måleudstyr placeret på vejbelægninger til at måle absorption på tæt asfalt og en drænasfalt med henholdsvis 4 og 15 % indbygget hulrum. Ved frekvenser fra 500 til 1000 Hz havde den tætte belægning en absorptionskoefficient på 0,2 og drænasfalten 0,4. Der anvendes ler til at sikre, at impedansrøret sidder helt tæt til vejbelægningen. Måleresultaterne skal bruges til at verificere modellerne. Omfattende modelkombination til beregning af den akustiske impedans af granulære emner (FA2014) Manuel Maennel CBM det tekniske universitet i München Præsentationen beskrev, hvordan der normalt måles absorption på kerner med impedansrør, og derudover flere modeller, der kan kombineres i en absorptionsmodel, med bindemiddel, luftindhold i strukturen, stenkurve og kompressionsgrad som de vigtigste modeller, der skulle samles. Modellen er allerede blevet brugt, og det har reduceret udviklingstiden ret kraftigt, og der er nu blevet udlagt en demonstrationsstrækning som en type kaldet holdbar -generation af porøse betonveje. 11

12 Betydning af dæk 3. Betydning af dæk Ældning af dæk Wing-tat Hung, Tekniske universitet i Hongkong De har målt støj med CPX-metoden på otte forskellige dæk inkl. SRTT. Støjen var målt med dækkene i forskellige slidtilstande på en tæt asfaltbeton og en drænasfalt. Støjen korrelerede bedst med ændringer i dækkenes hårdhed. De har anvendt kunstig ældning/hærdning af dæk i en ovn og har vist også anvendt dæk, som var brugt på taxaer i Hong Kong. En taxa i byen kører ca km om måneden, så på den måde kunne man ganske hurtigt få meget slidte dæk med i undersøgelsen. Temperaturens betydning af støjen fra dæk Piotr Mioduszewski, det tekniske universitet i Gdansk (TUG), Polen De havde foretaget en serie CPX-målinger med en lukket trailer (se figur 7) på en SMA8-belægning med 10 forskellige dæk for så vidt muligt at dække spektret for dæk i relation til støj inkl. SRT- og Avon-dæk. Der var målt både vej- og lufttemperatur. Målingerne var foretaget ved lufttemperaturer fra 2 til 27 C i løbet af otte måneder. For de fleste målinger var der en fin korrelation mellem vej- og lufttemperatur. Den gennemsnitlige lufttemperatur korrektion var ved 50 km/h -0,1 db/ C med spredningen fra -0,067 til -0,139 db/ C. Målingerne var foretaget ved 50 og 80 km/h og der var en lille forskel afhængig af farten. For SRTT var temperaturafhængigheden -0,067 db/ C. Som gennemsnit af de to hastigheder og alle dæk var det -0,111 db/ C. I den kommende revision af standarden for CPX kommer formodentlig følgende korrektionsfaktorer for temperatur for SRTT-dæk: -0,1 db/ C for tæt asfalt -0,05 db/ C for drænasfalt -0,07 db/ C for beton Dæk til elbiler Jurek Ejsmont, det tekniske universitet i Gdansk (TUG), Polen TUG har foretaget målinger på dæk specielt udviklet til elbiler både med den lukkede polske CPX-trailer og på en tromle på laboratoriet på det tekniske universitet i Gdansk (TUG) med tre forskellige vejbelægninger. Ved tromlemålingerne er mikrofonerne placeret i nogle positioner der svarer til mikrofon placeringen ved CPXmålingerne. De brugte SRT- og Avondæk (AV4), (der er medtaget som en efterligning et lastbildæk) som standard-referencedæk. Desuden var der medtaget europæisk standarddæk til personbil fra Michelin samt et Figur 7: Lukket polsk CPX-trailer anvendt ved støjmålinger ved forskellige temperaturer 12

13 Betydning af dæk Continental Blue eco-tyre med meget lav rullemodstand, da dette er specielt velegnet til elbiler, da det reducerer energiforbruget. De får samme støjmæssig rangordning af de fire dæk på rigtige vejbelægninger (AB16t) målt med CPX-traileren og på tromlemålingerne i laboratoriet både ved 50 og 80 km/h. Støjspektrene for både CPXog tromlemålinger er også forholdsvis ens. Der er ligeledes foretaget målinger på poroelastiske belægninger (PERS) både på virkelig vej og på en tromle. Støjniveauerne fra elbil-dækket og standarddækket til personbil er for alle belægningstyperne forholdsvis ens og der er ikke specielt lavere støjniveauer fra elbil-dækket. Ændringer i støjniveauet fra referencedæk på grund af ændringer i dækkets hårdhed (FA2014) Jens Oddershede, Vejdirektoratet I flere forskningsprojekter har Vejdirektoratet ved hjælp af Close Proximity-metoden (CPX) i henhold til ISO undersøgt vejbelægningers støjegenskaber. Dette omfatter forskning med henblik på at udvikle målemetoden for hele tiden at forbedre nøjagtigheden. Formålet med undersøgelsen, der præsenteres her, var at bestemme forholdet mellem dækkenes hårdhed og støjemission fra referencedækkene (SRTT). Dette forhold kan være nyttig for en mere nøjagtig sammenligning af belægningers akustiske egenskaber, målt med dæk af forskellig alder og dermed forskellig hårdhed. En generel observation er, at dækkenes hårdhed stiger med dækkets alder, og det er forbundet med stigende CPX-støjniveauer. På tidspunktet for målingerne havde Vejdirektoratet fire sæt SRT-dæk i alderen fra ét år til syv år. Alle dæk havde været udsat for CPX-målinger, da de var nye og efterfølgende er de blevet opbevaret i køleskab. Støjmålinger blev udført med alle fire sæt dæk på syv forskellige asfaltbelægninger, hvoraf fem anses for at være støjreducerende belægninger. Den ene belægning er en standard tæt asfaltbeton og én af de andre belægninger er en ISO-testbane i overensstemmelse med ISO Dækkenes hårdhed blev målt efter støjmålingerne til mellem 62 og 74 Shore A. Supplerende data fra målinger med kun to sæt dæk er inkluderet. Undersøgelsen konkluderer, at støjemissionen afhænger af dækkenes hårdhed, og at støjniveauet stiger med ca. 0,09 db pr. Shore A. Test af reaktionstid for blinde eller svagtseende med hensyn til kørende elbiler (FA2014) Klaus-Peter Glaeser, det tyske vejforsknings institut BASt Forsøget omfattede en stor interviewrunde af et forsøgspanel bestående af blinde, på hvad de tænker som de mest kritiske situationer i trafikken så som cyklister, veje med heller imellem vejbanerne og krydsning af veje uden trafiklys. Et forsøg blev udført med blinde som lyttede til biler: hvor tæt på de skulle ved forskellige hastigheder, før de kunne høre bilerne og markere hvornår de kunne høre bilen i 57 tests. Flere senarier med accelererende enkeltpassager og biler der kører efter hinanden. Forsøget blev udført med tre biler, en elbil (Nissan Leaf), en luksusbil (Lexus IS 250) og en støjende bil (Mercedes 190). Resultater viser, at der ikke er ret meget forskel på Lexus og Leaf, men at Leaf en er mindre støjende. Studiet viser, at blinde kan høre elbiler i en sikker afstand, hvis bilen kører med konstant hastighed 20 km/h eller derover; med sikker afstand menes, at bilen kan nå at bremse hvis de træder ud foran en bil. Hvis farten er 10 km/h i konstant hastighed, hører kun 75 % af forsøgspersonerne bilen i en sikker afstand. Der findes biler, der ikke støjer med forbrændingsmotor. Fra 0-20 km/h, behøves derfor en kunstig lyd til flere typer biler end kun til elbiler, da de ellers ikke bliver hørt i tide. 13

14 Støj fra vejstriber 4. Støj fra vejstriber Støj fra profilerede vejstriber Luc Goubert, det belgiske vejforsknings institut (BRRC) Præsenterede et arbejde udført for CEN s arbejdsgruppe om Road Markings. Der er udviklet en modificeret version af CPX-metoden til målinger af støj fra vejstriber, hvor der bruges SRT-dæk. Der skal køres to gange på en given vejstribe på mindst 40 m og hastigheden skal være 80 km/h. Det er vigtigt, at dækket kører på striben. Derfor er der monteret et videokamera, der filmer måldækket, således at chaufføren kan holde dækket på striberne. Der er foretaget målinger på 23 striber samt to SMA- og to ABt belægninger i Belgien. CPX-resultaterne varierer fra 97 til 114 db, hvor de 97 db er en vejbelægning uden markering. En stor gruppe ligger på 105 db. Der er op til 2 db i forskel på ens striber. De mest støjende typer har striber på tværs af kørselsretningen. Mellemgruppen består af forskellige former for runde mønstre. Der arbejdes på at lave en standardiseret klassificering af den eksterne støj fra striber som: Under 100 db - stille 100 til 105 db - mellem gruppe Over 105 db - støjende deltage med decibella, da man også gerne ville afprøve metoden med en åben CPX-måletrailer. Overflade teksturens betydning for støjen fra profilerede vejstriber Annette Gail, det tyske vejforsknings institut BASt Der var udlagt syv forskellige typer vejstriber på en nedlagt landingsbane og en SMA8 blev anvendt som reference, men det var en speciel type som var væsentlig mindre støjende en almindelige standard SMA8 belægninger. Der var udført CPB-målinger med to biler (en WV Passat og WV transporter) ved fem hastigheder fra 30 til 120 km/h med SRT-dæk monteret, samt CPXmålinger med SRT-dæk ved 50 og 80 km/h. Spektrene viste maksimale niveauer ved 400 og 800 Hz og det blev vurderet, at der kunne forekomme rene toner i støjen. Striberne har generelt en markant forøget støj (op til 10 db) under 1000 Hz, som indikerer, at striberne forøger den vibrationsgenererede støj. Over 1000 Hz ligger støjen fra striberne under referencebelægningen (omkring 5 db), hvilket indikerer, at luftpumpe støjen reduceres pga. stribernes åbne struktur. Målingerne viste i øvrigt en god overensstemmelse mellem CPB og CPX resultaterne. Denne klassificering vil kunne bruges af fabrikanter af vejstriber. Der planlægges i 2015 en CPX-Round Robin test på forskellige vejstriber. Vejdirektoratet blev inviteret til at 14

15 Støj og planlægning 5. Støj og planlægning Støjprogram i Holland Noco Faber, Antea Group, Holland Der blev indført en ny støjregulering i Holland i Systemet hedder SWUNG og består af tre primære elementer: 1. Kontrol af eventuel stigning af støjen pga. ændringer i trafikken og lignende. Der er defineret punkter langs vejene, hvor dagens støjniveau i 2012 er beregnet. Der er for hvert punkt fastsat et støjgrænseniveau, der ligger 1,5 db over dagens niveau. Disse grænseværdier giver plads til en stigning af trafikken men stiger støjen mere, så skal der gøres noget for at reducere støjen. 2. Støtte til generelle reduktioner af kildestøjen f.eks. fra dæk og biler. 3. Støjreduktion, hvor det er værst med brug af støjskærme og facadeisolering. Hvor niveauerne er for høje (over 65 db) anvendes: Støjreducerende asfalt Skærme Facadeisolering Kombination af virkemidler Støjreducerende to-lags drænasfalt er den fortrukne metode til at reducere støjen. Derefter kommer skærme og til sidst facadeisolering. Målet er på langt sigt at komme ned under 60 db. Der anvendes en omkostningseffektivitetsprocedure til at udpege, hvor indsatsen skal gennemføres f.eks. med at bygge støjskærme. Value-for-money i støjbekæmpelse Ingunn Milford, Norge Milford præsenterede resultater fra et arbejde udført af CEDR s støjgruppe, hvor der er foretaget cost-benefit undersøgelser af: Støjskærme Facadeisolering Drænasfalt Tynde støjreducerende belægninger Reduktion af dæk støj i forbindelse med typegodkendelse af nye dæk Reduktion af bil støj i forbindelse med typegodkendelse af nye køretøjer Baggrunden for arbejdet var blandt andet, at selvom støjkravene til typegodkendelse af nye køretøjer er skærpet med omkring 10 db siden 1970 erne, er der ikke er sket nogen reduktion af støjen på vejene. Ud af 514 mio. indbyggere i Europa er omkring 98 mio. generet af støj fra vejtrafik. Som udgangspunkt for undersøgelserne var der anvendt en samlet støjkortlægning for hele Europa. På dette grundlag blev der foretaget en vurdering af de seks virkemidler betragtet over en periode på 20 år og effekten på reduceret støjgene er beregnet. Prisen på at reducere støjen fra nye biler med 3 db var estimeret til 6 mia.. Undersøgelserne viser, at det mest cost-effektive vil være at reducere støjudsendelsen med 3 db for hver bil. Prisen for reduktionen af gene pr. person pr. år er da beregnet til at være 18. Tilsvarende er de samlede omkostningerne ved brug af tyndlagsbelægninger beregnet til at være 136 mia., for drænasfalt 290 mia., for facade isolering 360 mia. o g støjskærme mia.. Undersøgelsen viser således, at mindre støjende biler er det mest cost-effektive virkemiddel, men at der dog stadig er brug for en kombination af virkemidler for at få reduceret niveauerne nok. Det blev i diskussionerne kommenteret, at der allerede i dag er et støjmæssigt spænd på 4 db for de dæk, der allerede er på markedet samt at der er et tilsvarende spænd for personbiler og op til 8-10 db. Så det ville i virkeligheden være nok blot at sikre, at det er de allerede eksisterende mindst støjede biler og dæk, der bliver anvendt i fremtiden. Der er således ikke nødvendigvis brug for en stor teknologisk udvikling. Vejstøj planlægning i Schweitz Urs Walker, Miljøstyrelsen i Schweitz I Schweitz er 23 % af befolkningen udsat for for høje støjniveauer fra vejtrafik om dagen og ca. 20 % om natten. Der er et nationalt krav om, at alle veje i 2018 skal opfylde de nationale støjgrænser. Der anvendes et forureneren betaler -princip, som er implementeret ved at en del af benzinafgifter og bilskatterne er reserveret til støjbekæmpelse. Følgende virkemidler anvendes i prioriteret rækkefølge: 1. Kildedæmpning ved brug af støjreducerende belægninger mv. 2. Støjskærme 3. Facadeisolering Siden 1985 er der langs statsvejene bygget 300 km 15

16 Støj og planlægning støjskærme der er foretaget isolering af vinduer. Vejmyndighederne er ikke så glade for støjreducerende asfalt, så derfor er det primært 2. og 3. prioritet virkemidler, der er anvendt. Af de anvendte penge bruges omkring 3 % på kilde dæmpning, 80 % på skærme og 17 % på facadeisolering. Til planlægning og styring af indsatsen er der opbygget en national støjkort-database med alle støjkilder, hvor det også er registreret, hvor mange mennesker er udsat for hvilke støjniveauer. Dette har givet en stor opmærksomhed på støj i offentligheden. Der er nu en stigende brug af støjreducerende tyndlagsbelægninger. I fremtiden vil man fortsætte med støjskærme, men man vil styrke fokus på kildedæmpning i form af belægninger og dæk. Der er derfor behov for yderligere forskning på dette område. Man er i gang med at promovere stilhed som en vigtig naturressource, der har betydning for befolkningens levevilkår. I en ny plan har man regnet med at hastighedsreduktion kunne give 2 db, mindre støjende dæk 2 db og støjreducerende belægninger omkring 3 db lavere støj. Hermed et totalt potentiale på omkring godt 6 db for støjdæmpning ved kilden. Dansk strategi for vejstøjbekæmpelse Frank Pedersen, Miljøstyrelsen, Danmark Der er foretaget en samfundsøkonomisk analyse af virkemidler, som viser at de støjreducerende belægninger har en positiv socioøkonomisk effekt. Generelt viser en undersøgelse, at husprisen falder 1 % pr. db for énfamiliehuse og 0,5 % pr. db for lejligheder. Støjkortlægningen viser at 90 % af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje. Langt fleste midler til indsatsen mod støj er brugt langs statsvejene. De samfundsøkonomiske udgifter ved støjbelastede boliger over 58 db er beregnet til omkring 5-8 mia. kr. årligt. Den danske vejstøj strategi fra 2003 som indeholder 10 indsatsområder, bl.a. reduktion af kildestøjen fra dæk, krav til biler gennem skærpet EU-regulering samt etablering af støjpartnerskaber mellem kommuner og beboere. Der blev afsat 5 mio. kr. til partnerskaber, der har givet positive resultater, hvilket fremgår af en evalueringsrap- Figur 8: Støjskærme anvendes ofte i forbindelse med anlæg af nye motorveje i Australien. Her et eksempel på skærme i et kunststofmateriale med påtrykt mønster langs en ny motorvej nordvest fra Melbourne. 16

17 Støj og planlægning port. Det har forøget opmærksomheden på støj, at der er muligt at sætte en pris på støjproblemerne. Det blev fremhævet, at der i forhold til vejstøj er brug for mere kommunikation, information og dialog. Støjplanlægning i Australien Simon Kean, New South Wales Transport and Roads, Australian Der er kommet nye støj-guidelines fra Miljømyndighederne i staten New South Wales 2011: Dag-periode: L AeqDag 7-22 : Nye veje: 55 db. Ombygning/udvidelse af veje: 60 db Nat-periode: L AeqNat 22-7 : Nye veje: 50 db. Ombyggede/udvidelse af veje: 55 db monteret parallelt med skærmens øverste kant (se figur 9). Trafikstøjen blev målt 20 m og 40 m bag støjskærmen ved hjælp af en retningsbestemt mikrofon. På den måde kunne forsøgene gennemføres ved ombygning af en relativt kort strækning af skærmen. En 1 m bred L-formet top og en T-formet top med samme bredde var omtrent lige virksomme. En 2 m bred T-top og en Watts-top gav mere ekstra dæmpning end de to 1 m brede toppe. Med 2 m brede toppe blev der opnået 3-4 db ekstra dæmpning af støjen fra en firesporet motorvej, i forhold til den støjdæmpning den almindelige tynde støjskærm gav. For at opfylde disse krav anvendes bl.a. støjskærme (se figur 8) samt en form for støjreducerende vejbelægninger med en åben overflade struktur. Dæmpning af trafikstøj med skærme med særlige toppe (FA2014) Jørgen Kragh, Vejdirektoratet Vejdirektoratet har gennemført et projekt for at afprøve mere omkostningseffektive støjskærme langs veje. Projektet Optimerede støjskærme var en del af aftalen af januar 2009 om en grøn transportpolitik, hvori der blev afsat midler til en målrettet indsats for at reducere problemer med støj fra trafik på de overordnede veje og jernbaner herunder til udvikling af nye metoder til støjbekæmpelse. Metoderne skulle bidrage til at opfylde regeringens mål på støjområdet, herunder at effektivisere støjindsatsen og optimere virkningen pr. investeret krone. Formålet med projektet var at undersøge, om støjskærme ved hjælp af specielt udformede toppe kan give bedre støjreduktion uden at de bygges højere. Fire forskellige udformninger af støjskærmens top blev udvalgt til in-situ afprøvning på en almindelig støjskærm langs en motorvej: Toppe formet som et omvendt L og T-formede toppe, samt en såkaldt Watts-top med lodrette skærmelementer Figur 9: Montering af Watts skærmtop. 17

18 Undersøgelser af støjens effekter 6. Undersøgelser af støjens effekter Støjgener fra motorveje sammenlignet med gener fra bygader Hans Bendtsen, Vejdirektoratet og Torben Holm Pedersen, DELTA SenseLab, Danmark I denne undersøgelse sammenfattes resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse om støjgener langs ringmotorvej M3 med resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse langs to bygader i København [3]. Bygaderne er karakteriseret ved etagehusbebyggelse samt nogle én-familie huse, der er i alt respondenter. Motorring M3 er en sekssporet motorvej omgivet af ét- og toetagers villabebyggelse (se figur 10) og der indgår respondenter i undersøgelsen. Støjen er beregnet som Lden ved facaden af de boliger, der indgår i undersøgelserne. Der er beregnet dosis-responsekurver for boligerne omkring henholdsvis motorring M3 samt bygaderne. Under 55 db er kurverne ikke signifikant forskellige for de to vejtyper. Ved støjniveauer på 55 til 58 db bliver støjen fra ringmotorvej M3 opfattet som mere generende end støjen fra bygaderne ved de samme støjniveauer. Ved høje støjniveauer er forskellen i oplevet støjgene ækvivalent med en forskel i støjen på omkring 5 db eller mere. Den oplevede støjgene omkring ringmotorvej M3 er signifikant og substantielt over den støjgene, der er fundet i Europæiske støjgenekurver. Undersøgelsen fra ringmo- torvej M3 viser, at ved 50 % generede er naboerne så meget mere generede, at det svarer til et støjniveau ækvivalent med 6-12 db mere støj. For naboerne omkring bygaderne viser undersøgelsen, at ved 50 % generede er genen sammenlignet med de europæiske kurver ækvivalent med 3-5 db højere støjeksponering, Analyse af anvendelsesegnetheden af A-vægtningsfilter til evaluering af vejstøj (FA2014) Antonio Torija et al. University of Southampton Teorien er A-vægtningen overkompenserer for, hvad mennesket kan høre af lave frekvenser. Et studie viser, at højfrekvent støj forstyrrer mere end lavfrekvent. Torija har udført et eksperiment i et lytterum med 16 deltagere, hvor der er blevet afspillet trafikstøj. Deltagerene skulle identificere, hvornår biler kørte forbi. Derefter blev der afspillet to signaler efter hinanden, hvor det ene var maskeret med et kendt støjsignal. Af disse to signaler skulle en markeres som 100 % trafikstøj og en anden markeres som maskeret trafikstøj og så give en værdi imellem %. I forsøget blev der anvendt pink støj som maskeringsstøj, hvor forsøgspersonen skulle markere når trafikstøjen kunne høres. Resultaterne af studiet viser, at D-vægtning er at foretrække i forhold til A- og/ eller B-vægtning. Figur 10: Villabebyggelse langs ringmotorvej 3 (til venstre) og etagehus bebyggelse langs de to bygader i København (til Højre). 18

19 Støjskærme i Melbourne 7. Støjskærme i Melbourne For nogle år siden blev der bygget en ny sekssporet motorvej kaldet Citylink, der går fra det centrale Melbourne ud til ringmotorvejen rundt om byen og lufthavnen. På en længere strækning er den nye motorvej ført på en bro over eksisterende veje. Et sted på strækningen passerer den nye vej forbi to 20 etagers boligblokke med mange lejligheder. Det støjmæssige designkriterie for motorvejen har været at L10,18timer niveauet på 63 db skal overholdes. Det er valgt som støjafskærmning at bygge en delvis overdækning af motorvejen, som det fremgår af figur 11 til 14. Anlægget bliver populært kaldt the Noise Tube. På de øverste fire etager var det desuden nødvendigt at foretage facadeisolering for at kunne opfylde støjkravene. et kvarter med boligbebyggelse i én til fire etager. For at afskærme nogle af disse boliger fra vejstøjen er der hér er opsat en omkring 10 m høj gul støjskærm (se figur 15 til 17). Ved afkørslen er der anlagt et regnvandsbassin og der er opsat nogle skråtstillede stålbjælker i farverne rød og gul med en længde på mindst 10 m, som sammen med den høje gule støjskærm har en markant form for skulpturel virkning i byrummet (se figur 15). Umiddelbart nord for The Noise Tube er der bygget en tresporet frakørsel fra motorvejen. Den går lige forbi Figur 11: The Noise Tube set fra motorvejen. 19

20 Støjskærme i Melbourne Figur 12: The Noise Tube set fra den vestlige side, hvor skærmen er ført op over den yderste kørebane. Figur 13: The Noise Tube set fra den østlige side, hvor skærmen kun er opsat ved den yderste kørebane. 20

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Internoisestøjkonferencen

Internoisestøjkonferencen REJSERAPPORT Internoisestøjkonferencen 2012 Vejdirektoratet, notat 124, 2012 Internoise-støjkonferencen 2012 Rejserapport REDAKTør: Hans Bendtsen FOTOS: Vejdirektoratet Forfattere: Hans Bendtsen, Jakob

Læs mere

INTER-NOISE støjkonferencen 2013. Rejserapportnummer: 505

INTER-NOISE støjkonferencen 2013. Rejserapportnummer: 505 INTER-NOISE støjkonferencen 2013 Rejserapportnummer: 505 INTER-NOISE støjkonferencen 2013 Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-05-3 Copyright: Vejdirektoratet, 2014 Indhold Forord 4 1. Støjreducerende

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE VEJTEKNISK INSTITUT RAPPORT 189-2010 STØJREDUKTION LANGS VEJE Planlægningsværktøjer og eksempler Rapport 189-2010 FORFATTER: Hans Bendtsen ISBN

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 1 Forslag til Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 2 Støjhandleplan 2014 Indhold Indledning... 3 1. Resumé... 4 2. Gentofte Kommune i tal... 4 3. De ansvarlige myndigheder... 5 Ansvarlige myndigheder...

Læs mere

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Glostrup Kommune Ref 1100005863 Glostrup støjhandlingsplan

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 Agenda Dataopsamling/tracking i vintertjenesten Baggrund Typer af dataopsamling Anvendelse Udfordringer GPS Styring Anvendelse Udfordringer

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Støjkortlægning 2010 Større veje

Støjkortlægning 2010 Større veje Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Støjhandlingsplan 2010 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Dato: 08.04.2010 Notatnummer: 2219041.01 Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/SFJ Kontrolleret / godkendt:

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2013

Trafikstøjhandlingsplan 2013 Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af

Læs mere

SOMMER DÆK. Ultra High Performance High Performance Standard VAN SUV

SOMMER DÆK. Ultra High Performance High Performance Standard VAN SUV SOMMER DÆK Ultra High Performance High Performance Standard VAN SUV Ultra High Performance Lavprofildæk skabt til sportspræget kørsel, hvor chaufføren lægger vægt på optimalt vejgreb og gode svingegenskaber.

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring. Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.dk Nye forsøg har vist hvordan man billigt og enkelt opnår den bedste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Journalnr. : 20130410050 Dato... : 21. maj 2013 Nr. Indsigelse fra Resume af indsigelse Forvaltningens bemærkninger. Forvaltningens forslag

Læs mere

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR - VED VARELEVERING TIL BUTIKKER Jens Duch, JDU@ramboll.dk, tlf. 5161 5365 HVAD ER PROBLEMET? Generende støj Impulsstøj Ofte tæt på boligområder Især støj om natten er knyttet

Læs mere

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv.

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Betænkning nr.1391 afgivet af Trafikministeriets Ekspertudvalg Trafikministeriet København 2000 Forord Ekspertudvalget er nedsat

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Rådhus Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning...3 1. Resumé...3 2. Gentofte Kommune...4 3. De ansvarlige myndigheder...5 4.

Læs mere

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Miljø Nyt Nr. 51 2000 Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Støjkortlægning af nordvestlige bydele i København ved anvendelse af digitale kort og data fra BBR- og CPR-registre Jakob Høj TetraPlan

Læs mere

AKUART Love art kill noise SMARTWALL

AKUART Love art kill noise SMARTWALL AKUART Love art kill noise SMARTWALL 1 AKUART SmartWall AKUART A/S AKUART blev grundlagt i 2006 med ambitionen om at skabe markedets flotteste akustikløsninger. Ambitionen manifesterede sig i form af akustikbilledet,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 UDSKRIFT F HØJESTERETS DOMOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 Sag 296/2013 (1. afdeling) Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll Hvordan opnås et godt indeklima i lavenergiboliger? Temamøde 28. September Aalborg Universitet Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v., Rambøll Hvad er støj Rumakustik og bygningsakustik Krav

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Implementeringsplan for review af støjmålinger.

Implementeringsplan for review af støjmålinger. Implementeringsplan for review af støjmålinger. Implementeringsplan for review af støjmålinger 1.1 Baggrund Pr. 1. juli trådte den ny regulering af støjgener fra metrobyggeriet i kraft. Dette skete som

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND. VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Oversigt over undersøgelserne INDLEDNING I oktober 2006 besluttede Folketinget at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise:

Herved meddeles svar på spørgsmål fra de bydende samt rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte entreprise: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON 6. januar 2010 Niels Gottlieb ng@vd.dk 7244 3623 Til de bydende på 1210.26 Jord, afvanding og belægnings arbejder MOTORVEJEN KØBENHAVN FREDERIKSSUND ENTREPRISE

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere