Nyt om kollektiv arbejdsret Januar 2015

Transkript

1 Nyt om kollektiv arbejdsret Januar 2015 Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K tlf fax aretten@arbejdsretten.dk Ansvarshavende redaktør Henrik Sandby

2 INDHOLD: Arbejdsretten... 3 LOVÆNDRING... 3 Faglige voldgiftsretter... 3 FORTOLKNINGSSPØRGSMÅL MV Overenskomster med DI... 3 Overenskomst med TEKNIQ... 4 Andre private overenskomster... 4 Regionale og kommunale overenskomster... 5 SPØRGSMÅL OM OVERENSKOMSTBRUD MV SÆRLIGT OM UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER OG MEDARBEJDERE... 5 SPØRGSMÅL OM USAGLIG AFSKEDIGELSE... 5 SÆRLIGT OM TILLIDSREPRÆSENTANTER... 6 De almindelige domstole... 6 VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 16. SEPTEMBER 2014 (4. AFD. B ) HØJESTERETS KENDELSE AF 22. SEPTEMBER 2014 (15/2014) HØJESTERETS DOM AF 3. NOVEMBER 2014 (23/2004) HØJESTERETS DOM AF 24. NOVEMBER 2014 (99/2013) HØJESTERETS DOM AF 26. NOVEMBER 2014 (248/2012) SØ- OG HANDELSRETTENS DOM AF 1. DECEMBER 2014 (F ) 3 JURIDISKE OG 2 SAGKYNDIGE DOMMERE HØJESTERETS DOM AF 11. DECEMBER 2014 (147/2013)... 9 SØ- OG HANDELSRETTENS DOM AF 22. DECEMBER 2014 (F ) 3 JURIDISKE OG 2 SAGKYNDIGE DOMMERE Litteratur

3 Arbejdsretten Lovændring Ved lov nr af 16. december 2014 er arbejdsrets- og vikarlovene med virkning fra den 1. januar 2015 ændret, således at behandlingen af visse tvister om vikarers løn og arbejdsvilkår er overført fra de almindelige domstole til det fagretlige system og Arbejdsretten. Der henvises til den nærmere omtale af ændringen og dens baggrund i novembernummeret af Nyt om kollektiv arbejdsret. Faglige voldgiftsretter Fortolkningsspørgsmål mv. Overenskomster med DI Forlig efter tilkendegivelse af 31. oktober FV Niels Waage, Poul Sørensen og Tine Vuust. Fagligt Fælles Forbund, Industri Emballage, mod DI Overenskomst I ved DI for Smurfit Kappa Danmark A/S. Fortolkning (om virksomheden handlede i strid med parternes overenskomst eller dennes forudsætninger, da der blev indført en af de ansatte selvbetalt sundhedsforsikring) Forlig efter tilkendegivelse af 20. november FV0054 Lene Pagter Kristensen (5. november 2014). Fødevareforbundet NNF mod DI Overenskomst I ved DI for Fertin Pharma A/S. Fortolkning og afgørelse (om det følger af en lokalaftale, at en medarbejder, som fritstilles i forbindelse med sin opsigelse, kan kræve opsparede afspadseringstimer udbetalt, såfremt den pågældende ønsker dette frem for afspadsering) Forlig efter tilkendegivelse af 20. november FV0026 Lene Pagter Kristensen (6. november 2014). Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst I ved DI. Fortolkning og afgørelse (om en foranstaltning til synliggørelse af kapacitetsproblemer gående ud på, at et busselskabs chauffører via indtastning af koder skulle indberette, hvornår alle sæder/ståpladser skønnedes besat, var en trafiktælling som omhandlet i parternes overenskomst) Kendelse af 27. november FV0108 Poul Dahl Jensen. Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst I ved DI for FF Skagen A/S. Fortolkning og afgørelse (om FF Skagen ved fiskefartøjers landing af industrifisk til virksomheden har pligt til at anvende lastoptagere på Skagen Havn og til i øvrigt at følge den overenskomst, der er indgået mellem DI Overenskomst II (HTS-A Vendsyssel) og 3F Frederikshavn gældende for arbejdere beskæftiget hos det nu konkursramte Skagen Lossekompagni) Forlig efter tilkendegivelse af 2. december FV0039 Lene Pagter Kristensen (27. november 2014). Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst II ved DI for Compass Group Danmark A/S. Fortolkning og afgørelse (om der for virksomheden består en overenskomst- eller kutymemæssig forpligtelse til at anerkende, at der ved kontrolstudier afsættes mellem 5 og 8 % af arbejdstiden til personlig tid) Kendelse af 11. december FV0118 Poul Dahl Jensen. 3

4 Faglig Fælles Forbund for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Persolit Entreprenørfirma A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til isoleringsoverenskomsten (om en medarbejder har krav på betaling efter taksterne for kost og logi, når den pågældende i firmabil befordrer sig mere end 85 km hver vej til og fra arbejde) Forlig efter tilkendegivelse af 20. december FV0075 Lene Pagter Kristensen (16. december 2014). Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst II ved DI for Forenede Service A/S. Fortolkning og afgørelse (om en række medarbejdere, som blev virksomhedsoverdraget havde optjent ferietillæg efter den kommunale overenskomst, således at de til brug for den til optjeningen svarende ferieafholdelse efter overdragelsen havde krav på 2,35 % i ferietillæg og ikke kun det tillæg på 1 %, som følger af ferieloven) Overenskomst med TEKNIQ Forlig efter tilkendegivelse af 13. november FV0104 Jon Stokholm (4. november 2014). Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ. Fortolkning (om rørprislisten under forligsmandens mæglingsforslag skal anses for en normal- eller minimallønsoverenskomst) Andre private overenskomster Forlig efter tilkendegivelse af 10. november FV0079 Jens Kristiansen. HK Privat mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for Agri Nord. Fortolkning og afgørelse (om pålagt afspadsering af overarbejde efter opsigelse og efterfølgende fritstilling forudsatte et varsel på 7 dage) Forlig efter tilkendegivelse af 3. december FV0083 Niels Waage. Fagligt Fælles Forbund mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Nordjyske Distribution A/S. Fortolkning af parternes provinsoverenskomst for bude (om 3, stk. 2, 4. afsnit hvorefter væsentlige ændringer i eksisterende tidsforbrug/løn kan ske med 14 dages varsel, herunder hvorvidt eller i hvilket omfang tillæg til mindstelønnen kan bortvarsles i medfør af bestemmelsen) Kendelse af 8. december FV0077 Børge Dahl. 3F Privat Service, Hotel og Restauration mod Nordisk Film Biografer A/S. Fortolkning af afgørelse (om operatørers ret til servicetillæg efter analoge maskiner er erstattet af digitale) Forlig efter tilkendegivelse af 8. december FV0111 Niels Waage. Kristelig Fagforening mod Kristelig Arbejdsgiverforening. Fortolkning af parternes overenskomst (om flexkørsel på timeløn skal vederlægges efter persontransportsatsen eller taxisatsen) Forlig efter tilkendegivelse af 11. december FV 2012,0158 Thomas Rørdam (2. december 2014). HK Privat mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Scandinavian Book.dk A/S. Fortolkning (om viderebehandling af digitalprintet papir er omfattet af serigraf- og digitalprintoverenskomsten eller af den grafiske overenskomst, speciel del IV, bogbinderfaget) 4

5 Regionale og kommunale overenskomster Forlig efter tilkendegivelse af 5. november FV0044 Vibeke Rønne (29. oktober 2014). FOA mod KL. Fortolkning (om månedslønnede handicapledsagere, der holder fri på en søgnehelligdag, har krav på at få nedskrevet deres arbejdsnorm, eller om deres arbejdstid i stedet kan kræves lagt på andre dage) Forlig efter tilkendegivelse af 9. december FV0107 Thomas Rørdam (3. december 2014). Yngre Læger for et medlem mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Fortolkning og afgørelse (om en læge under uddannelsen som speciallæge havde krav på ansættelse som 1. reservelæge som følge af godkendt merit, der forkortede hoveduddannelsesforløbet med 2 år) Spørgsmål om overenskomstbrud mv. Forlig efter tilkendegivelse af 16. november FV Lene Pagter Kristensen (4. november 2014). Lærernes Centralorganisation mod KL for Århus Kommune. Afgørelse (om en lærer som følge af en række kontinuerlige tidsbegrænsede ansættelser i vikariater i Århus Kommune af samlet flere års varighed var blevet omfattet af overenskomstens regler om opsigelsesvarsel som fastansat) Kendelse af 26. november FV0040 Poul Dahl Jensen. CO-industri for Fagligt Fælles Forbund og Dansk Metal mod DI Overenskomst I ved DI for A/S Hydrema Produktion. Afgørelse (om medarbejderne skal lønkompenseres for værdien af tilskud til arbejdstøj, efter virksomheden har opsagt en aftale om sådant tilskud) Særligt om udenlandske virksomheder og medarbejdere Kendelse af 5. november FV0065 Poul Sørensen. BJMF mod Dansk Byggeri for Kormal, filial af PPHiU Kormal sp. z.o.o. Afgørelse (om den polske virksomhed har betalt sine polske ansatte i henhold til jordbetonoverenskomsten) Kendelse af 8. november FV0131 Poul Sørensen. Malerforbundet mod Danske Malermestre for Malersvendene ApS. Afgørelse (om virksomheden havde betalt sine polske ansatte i henhold til - overenskomsten) Forlig efter tilkendegivelse af 3. december FV0066 Poul Sørensen. BJMF mod Dansk Byggeri for JOBco ApS. Afgørelse (om krav som følge af at virksomheden ikke havde indgået overenskomstmæssig aftale om varierende arbejdstid med sine udenlandske medarbejdere) Kendelse af 3. december FV0141 Poul Sørensen. Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Marbud. Afgørelse (om virksomheden havde betalt sine polske arbejdere overenskomstmæssig løn mv.) Spørgsmål om usaglig afskedigelse Forlig efter tilkendegivelser af 27. august FV0013 Peter Rørdam. 5

6 Dansk Psykolog Forening for et medlem mod Region Sjælland. Afgørelse (om det var berettiget, at en psykolog blev afskediget fra uddannelsesstilling som specialpsykolog) Forlig efter tilkendegivelse af 4. november FV0025 Lene Pagter Kristensen (29. oktober 2014). Dansk Socialrådgiverforening for et medlem mod Sønderborg Kommune. Afgørelse (om afskedigelse var rimeligt begrundet) Særligt om tillidsrepræsentanter Kendelse af 7. november FV0024 Tine Vuust. FOA for et medlem mod KA Pleje for Kærkommen Aalborg ApS. Afgørelse (om bortvisning af en tillidsrepræsentant, der virkede som nattevagt, var berettiget) De almindelige domstole Vestre Landsrets ankedom af 16. september 2014 (4. afd. B ). Dansk Erhverv som mandatar for Arkitekthuset Vodskov A/S mod Ingeniørforeningen som mandatar for et medlem. Ingeniør var ikke omfattet af loven om tidsbegrænset ansættelse og opsigelsen efterham efter varslet fædreorlov stred mod ligebehandlingsloven. Den pågældende var angiveligt projektansat, således at ansættelsen ophørte uden yderligere varsel, når et antal nærmere beskrevne opgaver er afsluttet, men yderligere projekter ville kunne komme på listen med den virkning, at ansættelsen ville blive forlænget. Et par dage efter ingeniøren havde meddelt, at han skulle holde fædreorlov, blev han afskediget med henvisning til, at et stort byggeprojekt var opgivet. Den pågældende fik medhold i, at ansættelsesaftalen ikke opfyldte kravene i loven om tidsbegrænset ansættelse, og han skulle derfor have løn mv. i en opsigelsesperiode på 3 måneder. Han blev endvidere tillagt en godtgørelse på kr. efter ansættelsesbevisloven samt en godtgørelse efter ligebehandlingsloven svarende til 6 måneders løn. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 189 Højesterets kendelse af 22. september 2014 (15/2014). DI som mandatar for Ajos A/S mod boet efter en tidligere medarbejder. Om rækkevidden af funktionærlovens 2 a. Den pågældende, der dengang var 60 år, blev efter mange års ansættelse afskediget i 2009, således at han fratrådte med udgangen af juni. Den pågældende tiltrådte herefter en stilling i en anden virksomhed. I marts 2012 rejste Dansk Formands Forening på den pågældendes vegne med henvisning til EU- Domstolens dom af 12. oktober 2010 i sag C- 499/08, Ole Andersen mod Region Syddanmark, krav mod Ajos om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2a svarende til 3 måneders løn. Sø- og Handelsretten afsagde dom i sagen mod Ajos den 14. januar 2014 og gav den pågældendes bo medhold med bemærkning, at det af dommen i Ole Andersen-sagen følger, at funktionærlovens 2 a, stk. 3, som denne bestemmelse er blevet fortolket i retspraksis, er i strid med dels direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet) og dels det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. I en dom af 17. januar 2014 udtalte Højesteret bl.a., at funktionærlovens 2, stk. 3, efter fast 6

7 retspraksis er blevet forstået således, at en arbejdstager ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, hvis han eller hun har ret til en alderspension som nævnt, uanset om arbejdstageren vælger midlertidigt at give afkald på pensionen med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. Lovbestemmelsen er ikke blevet ændret efter Ole Andersen-dommen, men den kan som følge af dommen ikke anvendes af en offentlig arbejdsgiver i tilfælde, hvor arbejdstageren godtgør, at han eller hun har til hensigt midlertidigt at give afkald på alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. I tilslutning til hovedforhandlingen i Ajos-sagen, der var anket til Højesteret, besluttede retten, der var sat med 9 dommere, imidlertid at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende indholdet og rækkevidden af det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som er kommet til udtryk i bl.a. EU-Domstolens dom af 22. november 2005 i sag C-144/04 (Mangold) og dom af 19. januar 2010 i sag C- 555/07 (Kücükdeveci), og afvejningen af dette princip og den direkte virkning heraf i forhold til private over for det retssikkerhedsprincip, som er kommet til udtryk i bl.a. EU-Domstolens dom af 12. december 2013 i sag C-362/12 (Test Claimants in the Franked Investment Income Group Litigation) med følgende spørgsmål 1 Indeholder det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder et forbud mod en ordning som den danske, hvorefter arbejdstagere ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, hvis de har ret til en arbejdsgiverbetalt alderspension i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år, og hvor dette gælder, uanset om de vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet eller vælger at gå på pension? spørgsmål 2 Vil det være foreneligt med EU-retten, at danske domstole i en sag mellem en arbejdstager og en privat arbejdsgiver om betaling af en fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdsgiveren efter national ret som beskrevet i spørgsmål 1 er fritaget for at skulle betale, men hvor dette resultat ikke er foreneligt med det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, foretager en afvejning af dette princip og den direkte virkning heraf over for retssikkerhedsprincippet og det hermed sammenhængende princip om beskyttelse af den berettigede forventning og efter en sådan afvejning kommer til den konklusion, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i overensstemmelse med national ret fritages for betaling af fratrædelsesgodtgørelsen? Det ønskes tillige oplyst, om det har betydning for, om en sådan afvejning kan komme på tale, at arbejdstageren efter omstændighederne har mulighed for at kræve erstatning af staten som følge af den danske lovgivnings uoverensstemmelse med EUretten. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014 side 3667 Højesterets dom af 3. november 2014 (23/2004). A mod HK/Danmark som mandatar for B. Elev berettiget til pension, fritvalgs lønkonto og feriefridage samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. B var i en periode ansat hos A som kontorelev med speciale i revision. Efter uddannelsesperiodens udløb krævede eleven betaling af yderligere pension, betaling svarende til opsparing på fritvalgs lønkonto og kompensation for ikke afholdte feriefridage. Eleven krævede også godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Tvisten angik navnlig, om lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2, hvorefter elevens løn mindst skal udgøre den løn, der er 7

8 fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, også omfatter overenskomstens vilkår om pension, fritvalgs lønkonto og kompensation for ikke afholdte feriefridage. Højesteret fastslog, at arbejdsgiveren skulle betale beløbene vedrørende pensionsbidrag, fritvalgs lønkonto og kompensation for ikke afholdte feriefridage. Højesteret udtalte, at lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2, må forstås således, at det omfatter overførsel af penge eller ydelser af økonomisk værdi til en medarbejder som vederlag i et ansættelsesforhold. Det omfatter ikke kun grundlønnens beløb, men også andre lønelementer og lønvilkår, herunder vilkår om pensionsordning, opsparing på fritvalgs lønkonto og kompensation for ikke afholdte feriefridage. Højesteret fastslog endvidere, at arbejdsgiveren skulle betale en godtgørelse på kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis. Sø- og Handelsrettens var nået til samme resultat, men havde dog fastgodtgørelsen efter ansættelsesbevisloven til kr. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele afgørelsen også kan ses Højesterets dom af 24. november 2014 (99/2013). A mod HK Privat som mandatar for B. Advokatsekretærelev var berettiget til pension, fritvalgs lønkonto samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. B var i en periode ansat hos A som advokatsekretærelev. Under ansættelsesforholdet krævede eleven betaling af pension samt betaling svarende til opsparing på fritvalgs lønkonto. Eleven krævede også godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Tvisten angik navnlig, om lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2, om at elevens løn mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, også omfatter overenskomstens vilkår om pension og fritvalgs lønkonto i en situation, hvor arbejdsgiver er uorganiseret. Højesteret udtalte, at Landsoverenskomsten for kontor og lager 2007 mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel HK/Privat var den relevante referenceoverenskomst, der skulle tages i betragtning ved anvendelsen af erhvervsuddannelseslovens 55, stk. 2, i det foreliggende tilfælde. Dette gjaldt uden hensyn til, at A var uorganiseret og derfor ikke dækket af overenskomsten. Under henvisning til Højesterets domme af 3. november 2014 (sag nr. 23/2014), 6. december 2010 (UfR ) og 20. august 2014 (sag nr. 337/2012) blev A herefter pålagt at betale beløbene vedrørende pensionsbidrag samt fritvalgs lønkonto. Endelig blev A pålagt at betale en godtgørelse på kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevislovens 6, jf. herved også Højesterets domme af 17. december 2010 (UfR ) og 3. november 2014 (sag nr. 23/2014). Sø- og Handelsretten var nået til det samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele afgørelsen også kan ses Højesterets dom af 26. november 2014 (248/2012). Teknisk Landsforbund som mandatar for A mod Lønmodtagernes Garantifond. Ikke krav på erstatning for løn i en opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov. A var på barsels- og forældreorlov i en periode fra 2008 til Hun skulle efter ansættelsesaftalen have fuld løn i 14 uger efter fødslen, hvorefter hun overgik til at modtage dagpenge. Arbejdsgiveren ophørte med at udbetale løn til A, og Teknisk Landsforbund ophævede derfor ansættelsesforholdet på A s vegne. Arbejdsgiveren gik efterfølgende konkurs. Sagen angik, om A havde krav på erstatning for løn i hendes opsigelsesperiode på 4 måneder, selv om hun i den pågældende 8

9 periode var på forældreorlov uden løn og modtog dagpenge. Højesteret fastslog, at A ikke havde krav på at få erstattet sin sædvanlige løn i opsigelses periode, idet Højesteret udtalte, at A s krav ikke kunne støttes på artikel 2, stk. 6, i EU-rammeaftalen om forældreorlov, jf. Rådets direktiv 96/34, og at undladelse af at erstatte A s sædvanlige løn i opsigelsesperioden ikke var udtryk for ulovlig, indirekte forskelsbehandling. Landsretten var nået til det samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele afgørelsen også kan ses Sø- og Handelsrettens dom af 1. december 2014 (F ) 3 juridiske og 2 sagkyndige dommere. HK Danmark som mandatar for et medlem mod DI som mandatar for Fortitech Europe ApS. Da vedkommende ikke var opfattet af handicapbegrebet, stred opsigelse ikke mod forskelsbehandlingsloven. Den senere opsagte oplevede gener og smerter i forbindelse med udførelsen af sit arbejde for virksomheden i august 2008 og en periode herefter. Det fremgik imidlertid af lægelige journalnotater af 23. september og 9. oktober 2008, at hun tidligere var fuldstændig rask, at hun ville blive fuldstændig rask igen, at hun ikke ville skulle tage særlige hensyn i sin fremtidige jobsøgning, men selvfølgelig skulle sørge for, at hendes fremtidige arbejdsplads var rimeligt ergonomisk indrettet. På den baggrund fandt retten ikke, at den pågældende havde godtgjort, at hun på opsigelsestidspunktet led af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig latent lidelse. At hun foretrak at arbejde med en mousetrapper, og at hun ligesom alle andre skulle sørge for, at hendes arbejdsplads er rimeligt ergonomisk indrettet, medførte endvidere ikke en begrænsning af lang varighed som i samspil med forskellige barrierer kunne hindre hende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, jf. herved EU- Domstolens dom af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 (Ring/Werge) om forståelsen af forskelsbehandlingsdirektivet. Den ansatte bærer bevisbyrden for, at vedkommende på opsigelsestidspunkt led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og da den pågældende ikke havde godtgjort, at hun på daværende tidspunkt var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv, blev virksomheden blev frifundet for kravet om en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Kan ses på Højesterets dom af 11. december 2014 (147/2013) Danmarks Lærerforening som mandatar for A mod Viborg Kommune. Folkeskolelærer havde været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed siden 1997 og var derfor berettiget til opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse. A havde været ansat som lærer ved B Skole i Viborg Kommune siden Midt i skoleåret 2009/2010 søgte A en opslået stilling som lærer ved C Skole i samme kommune og blev ansat med virkning fra den 22. februar Den 25. februar 2010 sygemeldte A sig, og den 8. april 2010 blev A afskediget. Tvisten angik, om A havde været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed siden 1997, således at A havde krav på opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse, eller om A s ansættelsesanciennitet blev afbrudt ved stillingsskiftet fra B Skole til C Skole, således at A havde mistet sit hidtidige opsigelsesvarsel og retten til fratrædelsesgodtgørelse. Højesteret fastslog, at A var berettiget til opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse, idet de enkelte skoler måtte anses for en del af samme virksomhed i funktionærlovens forstand, og A måtte anses for at have været uafbrudt beskæftiget som 9

10 lærer i samme virksomhed siden sin ansættelse på B Skole i Landsretten var kommet til et andet resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter hvor hele afgørelsen også kan ses Sø- og Handelsrettens dom af 22. december 2014 (F ) 3 juridiske og 2 sagkyndige dommere. Fagforeningen Danmark som mandatar for et medlem mod Dansk Bjergning og Bugsering A/S Afskedigelse af skibsassistent på grund af farveblindhed fandtes ikke at stride mod forskelsbehandlingsloven, da arbejdsgiveren ikke uden uforholdsmæssig byrde kunne pålægges relevante afhjælpningsforanstaltninger Den pågældendes farveblindhed, som indebar, at han ikke kunne deltage i nødvendige arbejdsopgaver hos på lige fod med andre skibsassistenter, var et handicap i forskelsbehandlingslovens og det bagvedliggende EU-direktivs forstand. Under disse omstændigheder påhvilede det arbejdsgiveren at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre den pågældendes fortsatte ansættelse, med mindre dette ville pålægge virksomheden en uforholdsmæssig stor byrde. Det måtte lægges til grund, at arbejdsgiveren kun havde få ansatte, og helt særligt og afgrænset forretningsområde, som indebar bemanding af en flydekran og dennes slæbebåd i en fleksibel døgnturnus i 2 uger ad gangen. Under de 2 ugers arbejde på havet var der behov for, at skibsassistenterne kunne skiftes mellem de to enheder, og det var således nødvendigt, at begge skibsassistenter kunne holde udkig. Det kunne endvidere lægges til grund, at der ikke var andre jobfunktioner ombord på de to enheder, hvor den pågældendes kvalifikationer som skibsassistent kunne udnyttes fuldt ud. Under disse omstændigheder fandt retten det godtgjort, at det ville indebære en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren at træffe foranstaltninger, der kunne afhjælpe skibsassistentens handicap, idet den eneste reelle afhjælpningsmulighed ville være at ansætte en overtallig skibsassistent til også at være på havet i de 2 uger, hvor den pågældende var det. Herefter, og da der ikke under sagen var rejst spørgsmål om, hvorvidt den pågældende skulle være usagligt afskediget på andet grundlag end forskelsbehandlingsloven, blev arbejdsgiveren frifundet. Kan ses på Litteratur Henning Jørgensen (redaktør) Arbejdsmarkedsregulering Indeholder en samlet fremstilling af det danske arbejdsmarkeds måde at blive reguleret på, både historisk og aktuelt, med en beskrivelse af hvordan og hvorfor regulering og magt hænger sammen og analyse men analyser af grundtræk, pres, problemer og problemløsninger i arbejdsmarkedsreguleringen. Jurist- og Økonomforbundet Forlag sider. 380 kr. Christian Lyhne Ibsen og Laust Kristian Høgdedahl (redaktører) Økonomi og arbejde i det 21. århundrede Festskrift til professor Flemming Ibsen i form af artikler af Ove K. Pedersen (De faglige organisationers indflydelsesmuligheder, historie og aktualitet), Mads Peter Klindt (Fagbevægelsens forhold til staten efter årtusindskiftet, fra partnerskab til damage control), Bemd Brandl (Much ado about nothing, a comparative anlyaia of the political effects of social pacts), Carsten Strøby Jensen og Jonas Toubøl (Værdier og arbejdslivserfaringers betydning for tilbøjeligheden til at stå i fagforening blandt arbejdere og funktionærer, forsøg på en 10

11 segmenteringsanalyse), Henning Jørgensen (Individualisering, om en kritisabel teori og en rigtig forståelse af solidaritet som andet end en»second hand emotion«), Steen Scheuer (Vilkår for kollektiv handling, mellem institutionelle makrostrukturer og individuelle mikromotiver), Peer Hull Kristensen og Robson Sø Rocha (New roles for unions in the governance of the new economy), Søren Kaj Andersen (Reguleringskampen, tiltag mod social dumping i overenskomster og lovgivning), Mikkel Mailand (Tabte kampe om medieopmærksomhed og forhandlingsret, overenskomstforhandlingerne 2013 med fokus på forskere og gymnasielærere), Peter Nielsen (Medarbejderindflydelse, præstationspres og trivsel i arbejdet), Thomas Bredgaard (Virksomhedernes sociale ansvar), Jørgen Stamhus (Fordeling og spredning af lønsystemer mellem virksomheder og faggrupper i Danmark), Mogens Lykketoft (Den danske model, hvorfor, hvordan, hvor længe?), Per Kongshøj Madsen (Arbejdende fattige,»so ein Ding«eller barsk realitet på det danske arbejdsmarked?), Mogens Ove Madsen (EU fra det Indre Marked til Austerity), Jørgen Goul Andersen (Krisen uden ende? forkerte diagnoser og fejlslagen krisepolitik i Danmark), Thomas A. Kochan (The future of industrial relations, A.K.A. Work and employment relations) og Flemming Ibsen (Fra»fagbevægelse og stat«til»kollektiv handling og faglig organisering«, en rejse gennem et forskningsliv). Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 380 kr. Christian Schjøler og Frederik Waage Ligebehandlingsnævnets rolle som mandatar i civile retssager Behandler nævnets forpligtelser som mandatar og rækkevidden af den bestemmelse, der forpligter det til at anlægge sag for en borger, som oplever, at modparten ikke efterlever en afgørelse eller et forlig, der er indgået for nævnet. Juristen 5/2014 side 176 Erik Simonsen Kort om fleksjob Giver overblik over reglerne for at ansætte medarbejdere i fleksjob. DA Forlag sider. 120 kr. + moms Aqbal Amiri Arbejdsret kompendium Gennemgår med særlig tanke på studerende den kollektive og den individuelle arbejdsret samt arbejdsmiljø og arbejdsskader med litteratur og retspraksis. KarnovGroup sider Jens Skovgaard Lauritsen Når Arbejdstilsynet kommer 3 udgave af den kortfattede beskrivelse af de krav, Arbejdstilsynet kan stille til virksomhederne, og de rettigheder og pligter, disse har i forhold til tilsynet. DA Forlag sider. 130 kr. + moms Christina Bjørnbak Hallstein (redaktør) Arbejdsmarkedsrapport 2014 Sætter fokus på trivslen og sikkerheden på danske arbejdspladser og indeholder statistiske oplysninger om arbejdsmarkedet. Dansk Arbejdsgiverforening sider 11