Den kreative proces og idegenering

Transkript

1 Den kreative proces og idegenering Alle mennesker er kreative. Nogle er mere kreative end andre og måske endda i stand til at leve af det som forskere eller kunstnere. Mange forbinder kreativitet med kunst og kultur, men kreativitet kan være meget mere end det. Kreativitet er menneskets evne til at se nye muligheder og skabe noget nyt. Man kan være kreativ inden for alle områder, både inden for arbejdslivet og i hverdagen. Kreativitet handler om at få ideer og tænke nyt og er derfor et vigtigt led i alle innovationsprocesser, fordi det er her, man kan afprøve forskellige løsninger og derved finde ud af, om det nye skaber ændringer, der gør en positiv forskel for andre. Forfatter: Charlotte Wegener Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Formålet med dette tema er, at du lærer, hvordan du får nye ideer og er kreativ.

2 Målet med temaet er: At du får viden om, hvad kreativitet er, og erfaring med forskellige teknikker til at udvikle ideer og kreativ problemløsning. At du kan forklare og diskutere, hvordan kreativitet kan være eller blive en del af hverdagen. At du bliver bevidst om, hvad du selv kan gøre for at blive mere kreativ. Brainstorming Imgur Se på billedet. Hvad ser du? Hvad ser de andre? Er nogle svar mere rigtige end andre? Hvorfor/hvorfor ikke?

3 Har svarene noget med kreativitet at gøre? Prøv at tænke på en situation, hvor du var kreativ. Hvad gjorde du? Hvorfor var det kreativt? VØL skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL skemaet Den kreative proces og idégenerering. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug et ordkendskabskort, eller forklar ordene i din egen ordbog. Temaets vigtigste begreber Kreativitet Idé Kreativt miljø Legende indstilling Trivsel

4 Den kreative proces og idégenerering Når du står over for noget nyt eller et problem, der skal løses, bruger du din kreativitet til at finde en løsning. Man kan være kreativ inden for alle områder. At være kreativ forbindes tit med kunst og kultur, f.eks. når man maler, synger, skriver, finder på historier eller spiller teater. Men kreativitet er også vigtig inden for sport, på arbejdspladser, i skolen og i hverdagen. Når man er kreativ, ser man efter nye muligheder og prøver at give tingene et nyt og anderledes, kreativt udtryk. Formålet med at læse denne tekst er, at du får forudsætninger for at arbejde med kreativ idégenerering. Læsemål At du kender til forskellige former for kreativitet og ved, hvordan kreativitet kan inddrages i udvikling af nye tiltag. At du ved, hvad en idé er, og hvordan den opstår. At du ved, hvad du kan gøre for at skabe gode rammer for kreativitet sammen med andre. Hvad er kreativitet? Tænk ud af boksen I skolen skal du både løse matematikopgaver og skrive stile i dansk. Der findes enten et rigtigt eller forkert svar på matematikopgaven, og din opgave er at finde ud af, hvordan du kan bruge din viden til at løse spørgsmålet. Til en dansk stil er der ikke på samme måde en rigtig og forkert besvarelse. Der kan være flere argumenter for og imod et givent standpunkt eller flere forskellige måder at analysere en tekst på. Her skal du både bruge din viden om et emne og din kreativitet for at kunne skrive en god opgave og udtrykke din mening sprogligt og kreativt. Du skal finde ud af, hvad du allerede ved og kan, og tænke ud af boksen, dvs. skabe noget helt nyt skrive en tekst, som ingen har skrevet før på netop den måde.

5 [Foto udeladt] Kreativ fodboldspiller En fodboldspiller bruger sin kreativitet, når han spiller bolden uden om en modspiller og hopper for ikke at blive fældet. Han skal vurdere, hvor hans medspillere er på banen, og hvem han kan aflevere til. Han skal prøve noget af, som han ikke har gjort på helt samme måde før, og han skal vide, hvad han selv kan, og se mulighederne i netop den situation. Han skal bruge den viden, han har om sine medspillere og modspillere, og han skal bruge sin teknik og fysik. Når han får alle de ting til at spille sammen, er han kreativ. At være kreativ Kreativitet er et begreb, der har mange betydninger. Det kan både bruges om: At få nye ideer At skabe noget nyt At udtrykke noget på en ny og fantasifuld måde. Alle mennesker er kreative. Nogle er mere kreative end andre og er måske endda i stand til at leve af det som forskere eller kunstnere. Kreative mennesker er ofte meget åbne over for nye indtryk, de er nysgerrige og opsøgende og giver ikke op, selvom de møder modstand. De er som regel også selvstændige og er ikke bange for at være anderledes end andre. Kreative mennesker skynder sig ikke med at finde en løsning, de giver sig tid til at prøve sig frem og finde nye måder at udtrykke deres kreativitet på. De ser problemer som en udfordring ikke en forhindring. Kreative mennesker kan beskrives sådan her: De er gode til at forestille sig noget, der endnu ikke findes De er nysgerrige over for verden omkring sig De stiller mange spørgsmål

6 De eksperimenterer, bl.a. ved at skille ting ad for at se, hvordan de fungerer De er gerne sammen med mennesker, der er anderledes end dem selv. Kreativitet handler om at være opsøgende, om at bruge sine sanser og overveje forskellige muligheder. Kreativitet handler også om at tænke fremad i stedet for at gøre mere af det samme. Et kreativt miljø sådan styrker du kreativiteten En idé tegnes tit som en elpære, der pludselig lyser op, og sådan kan det også godt opleves. En idé kan komme på de mest uventede tidspunkter under bruseren, på cykelturen, eller lige inden man falder i søvn. Men ideer og løsninger kommer som regel ikke bare ud af den blå luft. Ofte har man længe gået og spekuleret over et problem, som man bevidst eller ubevist pludselig får en idé til at løse. Men for at være kreativ er det ikke nok kun at få en god idé. Kreativitet handler lige så meget om at prøve ideer af og videreudvikle dem. Det kræver, at man er modig og ikke bare gør, som man plejer, eller som alle andre gør. Nogle gange må man bryde sine vaner for at hjælpe kreativiteten på vej. Det kan f.eks. være en god idé at skrive dine tanker og ideer ned på nogle post its og sætte dem op på en væg eller en tavle, flytte rundt på dem og finde ud af, hvordan man kan skabe nogle nye, kreative forbindelser mellem dem. Kreativitet i hverdagen I hverdagen kan du udfordre dine vaner ved: at gå en anden vej til og fra skole at sætte dig et nyt sted i klassen at spise frokost sammen med nogle, du ikke plejer at sidde sammen med at slukke telefonen/computeren

7 at se på ting eller mennesker en ekstra gang, ligesom du gjorde med de indledende billeder. Kreativitet en åben og legende indstilling Ligesom børn, der udvikler deres kreativitet gennem leg, kan unge og voksne styrke deres kreativitet ved at have en legende indstilling til tingene. Leg handler om at være nysgerrig og prøve sig frem. Man leder ikke efter ét rigtigt svar eller én rigtig måde at gøre tingene på. Når man leger, tager man ikke sig selv alt for alvorligt. Det er jo bare en leg. Sådan får man afprøvet forskellige muligheder med et åbent sind. Nogle mener, at en livlig fantasi og kreativ indstilling til livet giver os mennesker energi og følelsen af at have noget at stå op til. En kreativ indstilling gør også, at vi bliver ved med at lære noget og får lyst til at bidrage til fællesskabet. Der er altså mange gode grunde til at træne sin kreativitet og til at skabe et kreativt miljø i skolen. [Foto udeladt] Det er nemt at kvæle kreativitet. Man skal blot sørge for, at folk oplever det som ubehageligt at være kreative. Man kan fx sige: Hvis du havde mere erfaring, så ville du vide, at det her ikke duer. Det her går ikke godt. Hvis det der er en god ide, så var der nok nogen, der havde tænkt på det før. Det lyder godt, men det er umuligt at gennemføre. Det er en god ide, men den passer ikke ind hos os. Det har vi prøvet før.

8 [Foto udeladt] Prøv i stedet at sige: Hvor finder vi ud af noget mere om det her? Hvem kan hjælpe os videre med det her? Mon andre har erfaringer, vi kan bruge? Det er en god ide hvordan kan vi gøre den bedre? Det er en god ide hvordan kan vi få den prøvet af? Hvordan kan jeg hjælpe dig videre med det, du gerne vil? Som du kan se, slutter den første række af ting, man kan sige, med et punktum. Når vi siger den slags, får vi andre til at tie stille. Vi stopper lysten til at prøve nyt. Vi kvæler kreativiteten. Den næste række af ting, man kan sige, slutter med spørgsmålstegn. Her får vi andre til at tale, skaber åbenhed og lyst til at prøve noget af og blive klogere. Kreativiteten blomstrer. Der findes teknikker til at blive mere kreativ. Man kan f.eks. skrive sine ideer ned, tegne dem og tale med andre om dem. Man kan samle ting, billeder og lydfiler, som man kan lide og synes, er spændende også selvom man ikke lige ved, hvad de skal bruges til i første omgang. Men kreativitet er først og fremmest en indstilling. Det handler om at have en åben og nysgerrig indstilling til sig selv, til de andre og det, man arbejder med. Det er først og fremmest det at være åben og legende. Du bliver mere kreativ, når du bruger alle dine sanser er nysgerrig og stiller spørgsmål

9 prøver nye muligheder i stedet for at gøre, som du plejer har en åben og nysgerrig indstilling til det, du laver. Kreativitet og trivsel Fællesskaber kan være gode eller dårlige for kreativiteten. Det er ikke sådan, at vi kun er kreative sammen med andre. Man kan godt være alene eller sidde for sig selv og være kreativ, når man f.eks. skriver, tegner eller på andre måder skaber noget nyt. Men når vi skal udvikle noget i fællesskab, er det vigtigt for vores kreativitet, at vi føler os godt tilpas og er trygge sammen med andre. Hvis man er bange for, at nogen griner eller synes, at man er mærkelig eller dum, kan det hæmme ens kreativitet. Fællesskabet skal bakke op om den kreative indstilling, så alle får lyst til at være nysgerrige og prøve noget nyt af. Kreativiteten kan blomstre, når det er helt ok at være nysgerrige sammen og ikke føle, at man skal spille klog eller svare rigtigt. Det virker også den anden vej rundt. Når vi får plads til at være kreative, tager vi også mere ansvar for fællesskabet. Når vi oplever, at vi får lov til at være kreative, får vi mere lyst til at vise omsorg for andre og tage hensyn til vores omgivelser. Hvis elever på en skole f.eks. har været med til at indrette et rum, har de lyst til at bruge rummet frem for at lave hærværk i det. Opsummering Kreativitet er at få nye ideer, at skabe noget nyt eller at udtrykke noget på en ny og fantasifuld måde. Man kan være kreativ inden for alle områder af livet. En idé er en forestilling, opfattelse eller mening om, hvordan noget er eller bør være. Det kan også være en tanke eller et indfald, som opstår spontant. Ideer er ikke bare gode eller dårlige fra begyndelsen. Ideer kan videreudvikles til at blive gode.

10 Et kreativt miljø er et miljø, hvor der er plads og rum til at være nysgerrig og opsøgende, hvor man dyrker og arbejder med sine ideer frem for at tænke på at komme med løsninger. Børn leger, men unge og voksne kan også have en legende indstilling til livet. At lege er at udforske mulighederne og prøve sig frem. Kreativitet skaber trivsel. Trivsel skaber kreativitet. Case Lakrids by Bülow Johan Bülow er manden, der er blevet millionær på at sælge lakrids. Han er blevet opdraget til at skabe noget selv, og det skulle gerne være noget, der var skabt med hjertet. Han elskede lakrids, og derfor startede han sit eget lakridskogeri. Det begyndte på Bornholm i Johan havde skaffet ingredienslisten fra en pose Piratos, og de næste 14 måneder kogte han lakrids i store mængder. Sammen med sin kæreste Sarah og ved hjælp af opskrifter, som han fandt

11 på nettet, eksperimenterede han med forskellige ingredienser i lakridsen. De lærte en masse om, hvor svært det er at gøre en gryde ren efter kogning af lakrids. Men desværre måtte de konstatere, at de opskrifter, som de fandt på nettet, ikke levede op til deres forventninger. De havde travlt, fordi deres plan var, at lakridskogeriet skulle åbne på Bornholm, når turistsæsonen startede i sommeren Det blev op til 12 timers arbejde hver dag, og selvom både logoet Lakrids by Bülow og reklamerne var klar, så var lakridsen ikke klar. De blev nødt til at være kreative og prøve mange forskellige ingredienser. Kreativiteten toppede, da de på et tidspunkt lavede en kugle lakrids med flydende norsk myseost og hvid chokolade. Den blev faktisk ret god efter Johan Bülows mening, men den blev dog ikke sat i produktion. Det kreative element og eksperimenterne var med til at gøre processen sjov og spændende, og i sidste ende nåede de frem til tre lakridsvarianter. Sød lakrids, lakrids med ingefær og lakrids med chili. Det tog fire døgn at producere nok til at få hylderne fyldt i lakridskogeriet på Glastorvet i Svaneke. Den 7. juli 2007 blev dørene slået op kl. 10, og kl var alt udsolgt. 60 kroner for 175 gram lakrids var prisen på den nye lakrids. Kilde: Wiben, H. & Semke, A Personlige kompetencer i EUD. København: Munksgaard. Kreativ med mad Kreativitet handler om at finde på og tænke nyt, men det kan også være kreativt at finde på nye måder at (gen)bruge gamle ting eller ideer. Man kan sætte dem sammen på nye måder, eller finde nye sammenhænge at gøre brug af dem i.

12 I denne opgave skal I arbejde med mad og kreativitet. Læs casen om Johan Bülow og søg også efter kreative opskrifter på nettet. [Foto udeladt] På billedet ser I en helt almindelig pizza. I skal nu i grupper arbejde med pizzaer på en kreativ måde. Vælg en af følgende opgaver. Opgave 1 Du og dine tre venner/veninder vil gerne lave pizza, men I har ikke ret mange penge. Lav et forslag til, hvordan I alligevel kan lave en lækker pizza. Opgave 2 I skal holde fest og har valgt, at menuen skal være pizza. Det skal dog ikke være en helt almindelig pizza, men en deluxe. Lav et forslag til, hvordan pizzaen kan laves, så det bliver et rigtigt festmåltid. Opgave 3 I skal deltage i et internationalt arrangement, hvor deltagerne selv skal lave mad. I vil gerne lave pizza, men den skal være international. Lav et forslag til, hvordan I kan lave en pizza som rummer noget karakteristisk fra mindst tre lande. Opgave 4 Du skal lave pizza til en hyggeaften og du har besluttet, at du vil lave den på en måde som dine venner slet ikke har forestillet sig. Lav et forslag til en utraditionel pizza, som overrasker men smager godt. Fremlæg jeres forslag i klassen. Diskuter, hvilken pizza, der er mest kreativ.

13 Tingfinder "Verden er fuld af ting, og det er virkelig nødvendigt, at nogen finder dem. Og det er netop det, tingfindere gør." Pippi er god til at se muligheder og lader sig ikke stoppe. Hun siger aldrig: Det kan ikke lade sig gøre. Det er også det, I skal øve jer i nu. [Foto udeladt] Opgave 1 At samle ting er en helt konkret måde at se muligheder på. Nogle ser kun gamle ting og affald, mens andre finder en masse, der kan bruges til et eller andet. Nu skal I være tingfindere. Gå sammen i grupper à tre fire elever, og gå en tur på skolen først inden for, så udenfor, og find ting, der ellers ikke skal bruges. Undgå noget, der er for ulækkert eller beskidt. Læg det hele op på et bord i klassen, og diskutér, hvordan tingene kan opdeles i forskellige grupper. Hvordan inddeler man egentlig ting i grupper? Skal det være efter farve, form, eller hvordan de er at røre ved? De kan også deles op efter størrelse eller det materiale, de er lavet af. Eller måske om de er brugte eller nye. Kan man kombinere dem og få noget brugbart ud af det? Find på så mange måder at inddele på som muligt, og lav en liste over, hvad I har fundet. Præsentér det for klassen.

14 Opgave 2 Er du tingfinder i dit eget liv? Prøv over en uges tid at tage ting med i skole, men begræns det til ting, der kan være på ét bord, og husk, der skal være plads til de andres ting også. Lav en udstilling med tingene, som gruppen til sammen har fundet. I skal blive enige om en måde at opdele tingene på. Diskutér hver gruppes udstilling. Gør den dig glad, ked af det, nysgerrig eller noget andet? Fortæller udstillingen en historie? Skrot er kunst? Nogle mennesker lever af at se nye muligheder i ting, der er blevet smidt ud. Nogle gør det for at skabe kunstværker, som bliver udstillet på museer eller udenfor. Andre gør det for at skabe nye ting, der kan sælges og bruges. [Foto udeladt] Opgave Find sammen i grupper à tre fire elever, og gå sammen på Google og søg på skrot er kunst og upcycling. Vælg fem billeder, som kommer frem ved jeres søgning, og diskutér følgende spørgsmål: Hvad viser billederne? Hvad er tingene lavet af? Hvad er meningen med at lave ting ud af skrot? Fortæller tingene en historie?

15 Diskutér dernæst i klassen, hvad I har lært om at se nye muligheder. Kan det, I har lært, bruges til noget i jeres dagligdag? Skrot er godt Mange kreative løsninger bygger på gamle ideer eller endda på gamle ting, som f.eks. denne konservesdåse der er blevet til en flot holder til blyanter. Derfor skal vi ikke være for hurtige til at smide hverken ting eller ideer ud. Måske kan de bruges til noget i en nye sammenhæng? [Foto udeladt] Opgave Find en ting, som er blevet smidt ud, eller som skal smides ud. Det skal være en ting, som du på en eller anden måde kan lide, f.eks. fordi den har en flot farve, en interessant form, eller fordi den har en historie, der betyder noget for dig. Gå sammen i grupper à tre fire elever, vis dit fund frem for de andre, og fortæl, hvorfor du kan lide den. Diskutér, om tingene kan få en ny anvendelse og evt. hvordan? Kan I komme i tanker om andre ting i jeres hverdag, der er lavet af gamle ting? Nye vinkler Man kan træne sin kreativitet ved at bruge sin krop, bevæge sig eller flytte sig til steder, man ikke plejer at være. For eksempel kan man se på verden fra en ny vinkel. Børn gør det hele tiden, når de leger. Når man ser omgivelserne fra en anden vinkel, end man plejer, så lægger man også tit

16 mærke til nye ting. [Foto udeladt] Opgave Læg dig, stil dig, eller sæt dig på en måde, som er helt ny. Det kan være et sted i klassen eller på skolen, og måske skal du ind under bordet, lægge dig på gulvet eller sætte dig et sted, hvor du ikke har siddet før. Bliv der i fem minutter, og sid bare helt stille, og læg mærke til, hvad der sker omkring dig. Tag gerne noter imens. Hvad kan du se? Sker der noget? Hvordan lugter der? Hvad kommer du til at tænke på? Får du nogle gode/skøre/fjollede ideer? Gå sammen i grupper à tre fire elever, og fortæl, hvordan det var, og om du lagde mærke til noget nyt om dig selv eller om rummet eller de andre. Diskutér, hvordan I ellers kan finde nye vinkler at se hverdagen fra. Opsamling Du skal nu lave forskellige opgaver, som giver overblik over den kreative proces og udvikling af nye ideer. Her er en række opgaver, som træner evnen til at være kreativ. Du kan vælge at lave én eller flere af dem.

17 OBS! Opgaven tager udgangspunkt i, at du har læst grundteksten Den kreative proces og idégenerering, samt at du har løst en eller flere af de andre opgaver. [Foto udeladt] Opgave 1: Hvor mange ideer kan I få? Find en tilfældig ting, og læg den midt på bordet. I skal nu overveje alt det, som tingen kan bruges til. En blyant kan f.eks. bruges til at skrive med at sætte langt hår op i en knold at pege med at prikke sidemanden med at bore huller i et viskelæder med. I skiftes i gruppen til at vælge en ting, som alle skal skrive ideer ned til. Bagefter skal I lave en fælles liste over alt det, tingen kan bruges til. Kom der noget frem, som I aldrig før havde tænkt på? Diskutér, om ideerne er gode eller dårlige, og hvorfor. Opgave 2: At undre sig Det er vigtigt at kunne undre sig og stille spørgsmål, når man skal være kreativ. Mange spørgsmål er starten på den kreative proces. Det er vigtigt at stille mange spørgsmål, for hvis vi skynder os at finde kun én løsning eller ét svar, så kommer vi helt sikkert til at gøre, som vi plejer. Se på nogle af disse billeder. Hvad ser du?

18 Og hvad synes du? Gå rundt på skolen to og to, og tag billeder af ting, der ligner noget andet, end de er. Vis nogle af dem for klassen, og diskutér, om man bliver mere kreativ af at se ting, der ligner noget andet end det, de er. Hvorfor/hvorfor ikke? [Foto udeladt] Opgave 3: At kigge eller at se En vigtig kreativ evne er virkelig at kunne se ting i detaljer og ikke blot se det, man plejer. At få kreative ideer handler også om at se efter en ekstra gang og ikke være for hurtig til at mene, at nu har man se godt nok efter. Der er altid mere at lægge mærke til også ved helt dagligdags ting. Læg en ting på midten af jeres bord. Dæk halvdelen af tingen med et tørklæde eller et stykke papir. Beskriv alt, hvad I ser ved tingen. Skriv ned, eller gå på tur, hvor I bliver ved med at nævne noget, I lægger mærke til, så længe I kan. Dæk nu den anden halvdel af tingen til, og lav øvelsen igen. Diskutér hvad I fik ud af se på noget i længere tid, end I plejer. Havde det nogen betydning, at I kun kiggede på halvdelen af tingen ad gangen? Opgave 4: Brug alle sanser Kreativitet handler ikke kun om at se. Alle sanser er i spil, når vi oplever noget. Det er bare ikke altid, vi lægger mærke til det. Tit sker det helt ubevidst. Men du kan øve dig i at blive mere bevidst om de mange indtryk fra omgivelserne.

19 Gå et sted hen på skolen, sæt dig i 15 minutter, og brug alle dine sanser. Skriv alt ned: Hvad du ser, lugter og hører, og måske også hvad du kan mærke og smage. Del med din gruppe, hvad du oplevede. Opgave 5: Vaner gode og dårlige Aftal én ting med de andre i gruppen, som I hver vil prøve at gøre i den kommende uge, og som udfordrer jeres vaner. Har du engang ændret en vane? Hvad gjorde du? Har du en vane nu, som du gerne vil ændre? Skriv hver en vane, som I gerne vil ændre. Notér hver dag, hvad du gjorde. Lagde du mærke til noget nyt? Når ugen er gået, skal I diskutere, hvad vaner er, og hvad der kan komme ud af at udfordre dem. Undersøg én vane ad gangen. Hvad kan ændres? Hvordan? Og hvorfor? Kom med alle de ideer, I kan finde på til hver deltager i gruppen. Lav en liste hver, og se, om I kan efterleve det. Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært.

20 VØL skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL skemaet. Anvend VØL skemaet Den kreative proces og idégenerering. Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I denne opgave skal du teste din viden om kreativitet, så du bliver bedre til at bruge begreberne rigtigt. Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Inspiration på nettet Kreativiteten blomstrer mange steder på internettet. Nedenfor finder du et par fikse henvisninger, men måske du selv henter din inspiration andre steder fra? På Pinterest.com kan man dele billeder og finde inspiration til mange forskellige kreative projekter. På Markedskalenderen.dk kan du søge og finde et loppemarked nær dig.