1.0 Velkommen Sonny bød velkommen efterfulgt af præsentationsrunde med de enkelte deltagere.

Transkript

1 REFERAT INSTITUT FOR FORVALTNINGS- OG ADMINISTRATIONSUDDANNELSER Møde i uddannelsesudvalg for administrationsuddannelserne Dato & tid 2. oktober kl Københavns Professionshøjskole Institut for forvaltnings- og administrationsuddannelser Det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet Sted Afbud Deltagere T18 A024 Deltagere Mette Berg, KL, Anna Gantriis, Foreningen af offentlige HR chefer, Peter Raben, HK Stat, Mads Samsing, HK Kommunal, Anette Albrechtsen, Dansk Told & Skatteforbund, Helle Stang Traasdahl, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Mikkel Flatau, Tårnby Kommune, Sonny Englund, KP, Dorte Müller, KP, Pia Freil, KP, Peder Andersen, KP Referent: Rikke Tindbæk 1.0 Velkommen Sonny bød velkommen efterfulgt af præsentationsrunde med de enkelte deltagere. 2.0 Informationspunkter fra udvalgets medlemmer og fra KP Status på fusionen mellem UCC og Metropol, og betydningen for de administrationsfaglige uddannelser ved Sonny E. Sonny E oplyste kort, at dagens hovedpunkt er ny studieordning for administrationsbacheloruddannelsen, og at der vil være en gennemgang med skitsering af hovedpunkter i den nuværende uddannelse. Vigtige issues i fusionsprocessen lige nu på Københavns Professionshøjskole: Integration af systemer med og på uddannelserne. I det nye samlede KP er grunduddannelse og videreuddannelse skilt ad, og Peder Andersen har overtaget efterog videreuddannelsesområdet. Ny institutchef for Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser er Dorte Müller. 3.0 Ny strategi for KP Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Udvalget orienteres om status for processen, herunder betydningen for de administrationsfaglige uddannelser. I kan læse mere i den korte udgave af det tendenspapir, som den kommende fusion skrives op imod. (bilag 1) Direktionen og bestyrelsen har igangsat arbejdet med ny strategi for KP. Der har været inddragelsesprocesser med medarbejdere, aftagere, uddannelsesudvalg mv.. Der er afholdt workshops, hvor deltagerne har diskuteret fem forskellige scenarier for KP s fremtidige strategi baseret på en analyse af de vigtigste tendenser i omverdenen, inden den endelige retning for strategien bliver besluttet. Flere af udvalgets deltagere havde deltaget i en af de tilrettelagte workshops, og gav 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 1

2 udtryk for, at det havde været en spændende proces med gode diskussioner. Følgende vigtige punkter fra dagen blev fremhævet. Udfordringen i at agere i en kompleks verden i hastig forandring Prioritering af hvad vi kan og vil tilbyde Aftagerperspektiv, hvordan får vi de gode intentioner til at lykkes. Kommentarer/input fra udvalgets medlemmer Mads S: Vigtigt at vi er knivskarpe på strategien, da vi er udfordret på de praksisnære uddannelser, (universiteterne kan komme til at udfordre vores domæne) Fokus på og klar definition af, hvad administrationsuddannelserne kan, og hvad der gør dem til noget særligt. Peder R: vigtigt at se på identitet som professionsbachelor og få yderligere tydeliggjort, hvad der definerer os. Vigtigt at få drøftet digitalisering og brug af digitale værktøjer. Hersker ligeledes usikkerhed om, hvordan digitalisering skal forstås og anvendes inden for vores uddannelser. Ønske om en drøftelse af, hvordan begrebet tværprofessionalisme kan uddybes. Anna G: Digitalisering og vægtning deraf er en kompleks udfordring. Indikationer på, at kernefagligheden halter blandt en del af studentergruppen, men samtidig vigtigt at fokusere på, hvad kernefagligheden består af. En oplevelse af, at de studerende har svært ved at kontekstsætte deres lærdom, og nogle mangler en grundlæggende offentlig organisationsforståelse samt viden om aktørerne i det offentlige system. Pia F: De studerende skal kunne se et tydeligt formål med den uddannelse, de kommer ind på. Det faglige indhold af en uddannelse er vigtig, men også vigtigt at se på, hvem man tager ind (drøftelse om ildsjælen). Mikkel F: Identitet er ikke kun knyttet op på fagfelt. Vi har ofte en forståelse af, at pædagoger, lærere mm.har en klar why definition, hvilket ikke altid er tilfældet. Væsentligt fortløbende at have en diskussion derom. Dorte M: Vigtigt at holde fast i, at de 5 scenarier er et bagtæppe og en platform, men at de ikke udgør selve strategien. Mads S: Der er en ongoing diskussion inden for feltet om, hvorvidt praktik i uddannelsen skal ligge tidligere (teori versus praksis) men mere praktik er ikke altid svaret på en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Uddannelsesudvalget drøftede ligeledes de studerendes fremtidige arbejdsmuligheder og hvilket aftagerfelt, der pt er. Sonny E: Uddannelsens dimittender arbejder primært i den offentlige forvaltning, og 2

3 uddannelsen skal derfor have vægt på at forberede den enkelte til den offentlige sektor/ det offentlige arbejdsmarked. 4.0 Teknologisk Upgrade på de videregående uddannelser Uddannelses- og forskningsministeren har igangsat et call for action i forhold til teknologisk opgradering af de videregående uddannelser. Uddannelsesudvalget drøfter hvor de ser behovet for udvikling. (bilag 2) Mads S: i august måned igangsatte uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers et call for action på teknologisk opgradering. Som følge deraf bad Mads S. uddannelsesudvalget drøfte tiltaget, der skal munde ud i et indspil inden den 15. oktober. Sonny E. oplyste, at KP i den forbindelse melder en række eksempler ind. Et konkret eksempel herpå er, at KP har fået et innovations- og praksishus, hvor administrationsuddannelserne sammen med socialrådgiveruddannelsen har fået indrettet et kontorlandskab. Huset tilbyder et simulationsmiljø til at prøve og teste ny velfærdsteknologi og for vores vedkommende digital sagsbehandling. I uge 41 kommer en række studerende ind i huset og laver simuleringer af digitale sagsgange. Der er dog en barriere i, at vi på uddannelserne ikke kan få adgang til de sagssystemer, der bliver anvendt i de offentlige systemer, samtidig med at de studerende forventes at kunne beherske selvsamme systemer efter endt uddannelse. Mads S: spændende med et innovations- og praksishus, Flere kommuner arbejder allerede med sagsbehandling gennem VR. Ønske om at vi fremadrettet kommer til at anvende et bredt spektrum af teknologier, og at de studerende har stiftet bekendtskab dermed, inden endt uddannelse. Kunne overveje at holde et uddannelsesudvalgsmøde i innovationshuset. Peder R: Et pædagogisk lærestykke i at virkeligheden er anderledes end studiet, måske er de studerende ikke tekniske eksperter efter endt uddannelse, men ønskværdigt at de i hvert fald har prøvet en række teknologier af under studiet og dermed kan være med til at skabe innovation. 5.0 Revision af bekendtgørelse og national studieordning Uddannelsesledernetværket på administrationsbacheloruddannelsen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af behovet for en revision af uddannelsen. Med udgangspunkt i det nuværende valgmodulkatalog drøfter uddannelsesudvalget behovet for nye perspektiver i en revideret uddannelse. (bilag 3) Sonny E: gennemgik kort baggrunden for en evt. revidering, og at det er besluttet, at 3

4 uddannelsesindholdet skal have et servicetjek og en drøftelse af, om uddannelsesbekendtgørelsen skal revideres. Selve studieordningen: Består af en national del (de moduler der udbydes i hele landet) og en lokal del (de moduler der bl.a. udbydes på KP) Sonny E gennemgik administrationsbacheloruddannelsens opbygning og indholdet i hovedtræk på de enkelte moduler. Uddannelsen består af i alt 3.5 studieår og har 6 grundmoduler, 4 valgmoduler, 1 praktikforløb samt bachelorprojekt med forudgående metodemodul. To af valgmodulerne skal hænge sammen jf. bekendtgørelsen, og der skal ligeledes være et tværprofessionelt modul. Mads S: vigtigt at have en drøftelse af, om indholdet af modulerne er dybdegående nok på de enkelte områder. Sonny E: Vi skal i den forbindelse holde fokus på, hvad vi gerne konkret vil have, de studerende skal kunne løse, når de er færdige, så vi sikrer, de har en dyberegående forståelse for den offentlige forvaltning, når de kommer ud i praksis. Udfordringen heri er særligt, hvad vi evt. skal tilføje, og hvad vi evt. skal tage ud i de enkelte moduler for at gøre plads til andet. Sonny E: Vores profil er grundlæggende, at de fleste andre professioner relaterer sig til individet, hvor administrationsbacheloruddannelsen er vendt mod organisationen. Ift. det tværprofessionelle er det ligeledes vigtigt at få forståelsen for hinandens fagfelt ind i professionsuddannelserne. Uddannelsesudvalget drøftede, at det digitale perspektiv pt er fraværende i grundmodulerne, og om der er elementer fra valgmodulerne, der skal ind i grundmodulerne. I udvalget var der enighed om, at digitalisering skal styrkes på grundmodulerne, men ikke behøver være et selvstændigt modul. Helle T: Vi skal tænke i en form for værktøjskasse over, hvad de færdiguddannede kan. Den enkelte studerende skal have et værktøj og en metode indarbejdet, så vi sikrer kontinuitet og flows. Mikkel F: Væsentlige kompetencer skal opbygges i forhold til digitalisering og i forhold til projektledelse. Endvidere skal der i stigende grad være fokus på formidlingsopgaven. Anna G: hvad er vores mål med den samfundsvidenskabelige metode: skal man lære det mhp. at kunne skrive en opgave? Er ikke så praksisorienteret. Annette A: ift. Bacheloropgaven skal man kende værktøjer og metoder til at bruge ude i den offentlige forvaltning og ligeledes have digitalisering naturligt ind i de enkelte moduler. Mads S: ift. samfundsvidenskabelig metode er vægtningen vigtig. De studerende skal også have så solide kompetencer, at de kan fortsætte på masteruddannelser. 4

5 Udvalget drøftede, at et bachelorprojekt skal relatere sig så meget til praksis, at de studerende viser, de forstår kompleksiteten i en offentlig virksomhed. I private virksomheder er det ligeledes et plus, at de studerende kender praksis i offentlige virksomheder. Den videre proces for revision: Der er nedsat en arbejdsgruppe, der kommer med en minianalyse i november måned. Herefter afhænger den videre proces af, hvor omfattende en revision, der skal laves, Udvalget spurgte ind til, hvad analysen baserer sig på. Pia Freil svarede, at det bl.a. er baseret på aftager-dimittend evalueringer, evalueringer fra interne møder med undervisere, samtaler med uddannelsesudvalg, censorrapporter samt kvantitative og kvalitative data af forskellig art. Når analysen er klar, udarbejdes indstilling til ledernetværket med angivelse af kilder. 6.0 Punkter til kommende møde Intet at tilføje. 7.0 Evt. Intet at tilføje 5