Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i elektronik og it Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aalborg) Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik Studienævn for Elektronik og IT School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Uddannelserne i nærværende rapport vedrører fagligt nært beslægtede bachelor- og diplomingeniøruddannelser inden for elektronikområdet. Uddannelsen i elektronik og it (EIT) er en klassisk elektronikingeniøruddannelse på bachelorniveau, hvorimod uddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) er en ingeniøruddannelse på bachelorniveau, som fagligt lægger sig i feltet mellem EITuddannelsen og bacheloruddannelsen i software (engineering) under Studienævn for Datalogi. ITCuddannelsen indeholder med andre ord såvel fagelementer inden for hardware som inden for software/programmering. EIT har eksisteret siden universitetets start i 1974 og har rødder endnu længere tilbage, da den udspringer af en akademiingeniøruddannelse på det daværende Danmarks Ingeniørakademi i Aalborg. ITC (som oprindeligt hed datateknik) blev etableret for cirka 20 år siden som en konkurrent til en nu lukket uddannelse, der bestod af de første 2,5 år af den daværende 5-årige civilingeniøruddannelse i elektronik og af et halvt år af datalogiuddannelsen. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og bacheloruddannelsen i elektronik og it har identiske studieordninger for semester, og i praksis skelnes der ikke mellem studerende fra de to uddannelser. Helt det samme gør sig gældende for diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik og bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer. Uddannelsernes studieordninger

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk ssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets ssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for ssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige sparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige sområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte sområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1.1 (Principper for udarbejdelse af selvevalueringsrapport) er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet...3 Opsummering...7 Bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal)...7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...7 Samlet vurdering af uddannelsens og relevans...7 Uddannelsens opbygning...8 Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (Aal)...9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...9 Samlet vurdering af uddannelsens og relevans...9 Uddannelsens opbygning...9 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens og relevans Uddannelsens opbygning Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens og relevans Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? 31 Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

6 Bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal), diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal), bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (Aal) og diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der foregår løbende drøftelser af ledelsesmæssig, pædagogisk og faglig udvikling af uddannelserne på studienævnsmøder. På studienævnsmøde d. 19. august 2015 blev der præsenteret et diskussionsoplæg fra undervisere på uddannelserne med henblik på at få øget opmærksomheden på undervisningen (se bilag 1.19). Oplægget indeholdt fire hovedpunkter: Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fælles for alle uddannelser Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

7 Opsummering Bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte sområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Beskedent optag på uddannelsen Tabel 1A plus redegørelse 1. Nøgletal for Potentielt stigende frafald på uddannelsen Tabel 1E plus redegørelse 1. Nøgletal for 1. Nøgletal for 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets Faldende andel gennemfører uddannelsen på normeret tid Lidt for lav studieeffektivitet på uddannelsen Studerendes aktive deltagelse i forelæsninger og opgaveregning bør øges Tabel 1I plus redegørelse Tabel 1M plus redegørelse Spørgsmål 3.1 For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannel- Tabel 3A sen Behov for øget opmærksomhed på undervisning Spørgsmål 3.3 Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Spørgsmål 3.4 Samlet vurdering af uddannelsens og relevans Uddannelsen havde for en del år siden et optag, som var op til omkring 3 gange så stort som i dag. Nedgangen vurderes at skyldes konkurrencen fra mange nye beslægtede uddannelser, herunder uddannelser inden for sundhedsteknologi, energiteknik, datateknik (internetteknologier og computersystemer), software, robotteknologi, medialogi m.fl. Uddannelsen er fortsat meget relevant, da udbuddet af kandidater inden for elektronikområdet er en hel del lavere end behovet. Uddannelsens faglige indhold har ikke ændret sig nævneværdigt, og der er fortsat tale om en uddannelse med et højt fagligt niveau, som uændret stiller relativt store krav til de studerende. Kvaliteten af uddannelsen kan der således ikke sættes en finger på. Konkurrencen fra fagligt beslægtede uddannelser og den store efterspørgsel på kandidater inden for elektronikområdet har betydet, at der i flere år har været opmærksomhed på at øge optaget på uddannelsen. Det er dog tvivlsomt, om det kan lykkes at øge optaget tilstrækkeligt, uden at udvide rekrutteringsområdet for uddannelsen til det internationale marked. Der er tegn på, at uddannelsen er udfordret af stigende frafald, som ellers tidligere har ligget på et relativt lavt niveau, og af faldende studieeffektivitet. Dette har medført, at der er blevet indsendt anmodning 7

8 til rektoratet om tilladelse til med virkning fra 2018 at skærpe adgangskravet til uddannelsen til minimum en gennemsnitskarakter på 4 fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, da der har vist sig at være en relativt tydelig sammenhæng mellem adgangsforudsætninger og frafald/studieeffektivitet. Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS P/K Bedømmelse Prøve Teknologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Grundlæggende elektroniske systemer 10 P 7-trinsskala Intern Imperativ programmering 5 K B/IB Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 K B/IB Intern Lineær algebra 5 K 7-trinsskala Intern Dynamiske elektroniske systemer 15 P 7-trinsskala Ekstern Kredsløbsteori og dynamiske systemer 5 K 7-trinsskala Ekstern Calculus 5 K 7-trinsskala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern Analoge kredsløb og systemer 15 P 7-trinsskala Intern Analog kredsløbsdesign 5 K B/IB Intern Beregningsteknik indenfor 5 K 7-trinsskala Intern Elektromagnetisme 5 K 7-trinsskala Ekstern Design af digitale systemer 15 P 7-trinsskala Intern Digital design 5 K B/IB Intern Design af indlejret software 5 K B/IB Intern 5 K 7-trinsskala Intern Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen 15 P 7-trinsskala Ekstern Signalbehandling 5 K 7-trinsskala Intern Modellering og regulering 5 K B/IB Intern Kommunikation i elektroniske systemer 5 K B/IB Intern Bachelorprojekt (Reguleringsteknik) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt (Kommunikationssystemer) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt (Indlejret realtids signalbehandling) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt (Informationsbehandlende systemer) 20 P 7-trinsskala Ekstern Introduktion til sandsynlighedsregning og statistik 5 K 7-trinsskala Intern Matriksberegninger og konveks optimering 5 K B/IB Intern P = projekt, K = kursus 8

9 Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte sområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0B: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Meget lille optag på uddannelsen Tabel 1B plus redegørelse 1. Nøgletal for 1. Nøgletal for 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets Lav andel gennemfører uddannelsen på normeret tid For lav studieeffektivitet på uddannelsen for senest opgjorte årgang (14/15) Studerendes aktive deltagelse i forelæsninger og opgaveregning bør øges Tabel 1J plus redegørelse Tabel 1N plus redegørelse Spørgsmål 3.1 For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannel- Tabel 3B sen Behov for øget opmærksomhed på undervisning Spørgsmål 3.3 Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Spørgsmål 3.4 Samlet vurdering af uddannelsens og relevans Uddannelsen er presset af et meget beskedent optag. Det er dog vurderingen blandt såvel aftagere som uddannelsesansvarlige, at uddannelsen tilbyder et unikt mix af hardwarekompetencer og software kompetencer, som er stærkt efterspurgt i elektronikindustrien. Der indsendes derfor ansøgning i efteråret 2016 om at få uddannelsen gjort engelsksproget, så studerende fra resten af verden kan optages på uddannelsen. Derudover ansøges om at få titlen på uddannelsen ændret til computer engineering, hvilket er den titel, der internationalt benyttes om uddannelser med samme kompetenceprofil. Det er forventningen, at optaget på uddannelsen med en sådan ændring vil kunne hæves til studerende om året. Ligesom for bacheloruddannelsen i elektronik og it lider uddannelsen af stigende frafald og faldende studieeffektivitet, og ligesom for bacheloruddannelsen i elektronik og it er der blevet indsendt anmodning til rektoratet om tilladelse til at skærpe adgangskravet til uddannelsen til minimum en gennemsnitskarakter på 4 fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse. Uddannelsens opbygning Semester Modul 1. ECTS P/K Bedømmelse Prøve Teknologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Netværk og programmering 10 P 7-trinsskala Intern Imperativ programmering 5 K B/IB Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 K B/IB Intern Lineær algebra 5 K 7-trinsskala Intern 2. Netværksbaseret databehandling 15 P 7-trinsskala Ekstern 9

10 Interaktionsdesign 5 K B/IB Intern Calculus 5 K 7-trinsskala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern Mikroprocessor systemer 15 P 7-trinsskala Intern Lineære kredsløb 5 K B/IB Intern 5 K 7-trinsskala Intern Indlejrede systemer Arkitektur og software 5 K B/IB Intern Indlejrede realtidssystemer 15 P 7-trinsskala Ekstern Algoritmer 5 K B/IB Intern Operativsystemer, sprog og compilere 5 K B/IB Intern 5 K 7-trinsskala Intern Komplekse distribuerede systemer 15 P 7-trinsskala Ekstern Signalbehandling 5 K 7-trinsskala Intern OOAD, test og verifikation 5 K B/IB Intern Netværksteknologier og distribuerede systemer 5 K B/IB Intern Bachelorprojekt (Reguleringsteknik) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt (Kommunikationssystemer) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt (Indlejredt realtids signalbehandling) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt (Informationsbehandlende systemer) 20 P 7-trinsskala Ekstern Introduktion til sandsynlighedsregning og statistik 5 K 7-trinsskala Intern Matriksberegninger og konveks optimering 5 K B/IB Intern P = projekt, K = kursus 10

11 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte sområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0C: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Meget lille optag på uddannelsen Tabel 1C 1. Nøgletal for 1. Nøgletal for 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets Lav andel gennemfører uddannelsen på normeret tid Lidt for lav studieeffektivitet på uddannelsen Studerendes aktive deltagelse i forelæsninger og opgaveregning bør øges Manglende uddannelsesevaluering for diplomingeniøruddannelser Tabel 1K plus redegørelse Tabel 1O plus redegørelse Spørgsmål 3.1 Spørgsmål 3.2 Behov for øget opmærksomhed på undervisning Spørgsmål 3.3 Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Spørgsmål 3.4 Samlet vurdering af uddannelsens og relevans Mht. uddannelsens og relevans henvises til ovenstående beskrivelse for bacheloruddannelsen i elektronik og it. På grund af den meget store grad af samlæsning med bacheloruddannelsen i elektronik og it anses det beskedne optag på uddannelsen ikke som noget stort problem. Fastholdelse af uddannelsen betragtes som vigtig, da den udgør en mulighed for studerende på bacheloruddannelsen i elektronik og it, som skifter ønske fra at ville læse en civilingeniøruddannelse til i stedet at læse en diplomingeniøruddannelse og vice versa. Erfaringen viser, at der en del studerende, som benytter sig af muligheden for meritoverførsel mellem disse to uddannelsers semester, der er identiske på de to uddannelser. Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS P/K Bedømmelse Prøve Teknologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Grundlæggende elektroniske systemer 10 P 7-trins-skala Intern Imperativ programmering 5 K B/IB Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 K B/IB Intern Lineær algebra 5 K 7-trins-skala Intern Dynamiske elektroniske systemer 15 P 7-trins-skala Ekstern Kredsløbsteori og dynamiske systemer 5 K 7-trins-skala Ekstern Calculus 5 K 7-trins-skala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern 11

12 og 7. Analoge kredsløb og systemer 15 P 7-trins-skala Intern Analog kredsløbsdesign 5 K B/IB Intern Beregningsteknik indenfor 5 K 7-trins-skala Intern Elektromagnetisme 5 K 7-trins-skala Ekstern Design af digitale systemer 15 P 7-trins-skala Ekstern Digital design 5 K B/IB Intern Design af indlejret software 5 K B/IB Intern Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen 15 5 K 7-trins-skala Intern PK 7-trins-skala Ekstern Signalbehandling 5 K 7-trins-skala Intern Modellering og regulering 5 K B/IB Intern Kommunikation i elektroniske systemer 5 K B/IB Intern Diplomingeniørpraktik 30 P 7-trins-skala Ekstern Bachelorprojekt 25 P 7-trins-skala Ekstern Statistik *) 5 K 7-trins-skala Intern P = projekt, K = kursus 12

13 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte sområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0D: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Meget lille optag på uddannelsen uddannelsen blev i juni 2016 besluttet lukket (sidste optag i 2016) Tabel 1D plus redegørelse 1. Nøgletal for 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets 3: Undervisningens og studiemiljøets For lav studieeffektivitet på uddannelsen for senest to opgjorte årgange (13/14 og 14/15) Studerendes aktive deltagelse i forelæsninger og opgaveregning bør øges Manglende uddannelsesevaluering for diplomingeniøruddannelser Tabel 1P plus redegørelse Spørgsmål 3.1 Spørgsmål 3.2 Behov for øget opmærksomhed på undervisning Spørgsmål 3.3 Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Spørgsmål 3.4 Samlet vurdering af uddannelsens og relevans På trods af meget stor grad af samlæsning med bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer, blev det på grund af det meget lille optag på uddannelsen i sommeren 2016 besluttet at lukke uddannelsen som led i en bestræbelse på sikre en robust uddannelsesportefølje. En medvirkende årsag til beslutningen var også, at der (som nævnt ovenfor) ansøges om at ændre udbudssprog (og titel) for bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer. Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS P/K Bedømmelse Prøve Teknologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Netværk og programmering 10 P 7-trins-skala Intern Imperativ programmering 5 K B/IB Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 K B/IB Intern Lineær algebra 5 K 7-trins-skala Intern Netværksbaseret databehandling 15 P 7-trins-skala Ekstern Interaktionsdesign 5 K B/IB Intern Calculus 5 K 7-trins-skala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern Mikroprocessor systemer 15 P 7-trins-skala Ekstern Lineære kredsløb 5 K B/IB Intern 5 K 7-trins-skala Intern 13

14 og 7. Indlejrede systemer Arkitektur og software 5 K B/IB Intern Indlejrede realtidssystemer 15 P 7-trins-skala Ekstern Algoritmer 5 K B/IB Intern Operativsystemer, sprog og compilere 5 K B/IB Intern 5 K 7-trins-skala Intern Komplekse distribuerede systemer 15 P 7-trins-skala Ekstern Signalbehandling 5 K 7-trins-skala Intern OOAD, test og verifikation 5 K B/IB Intern Netværksteknologier og distribuerede systemer 5 K B/IB Intern Diplomingeniørpraktik 30 P 7-trins-skala Ekstern Bachelorprojekt 25 P 7-trins-skala Ekstern Statistik *) 5 K 7-trins-skala Intern P = projekt, K = kursus 14

15 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal) Bacheloruddannelsen i elektronik og it har, jf. tabel 1A, oplevet et lavt optag i 2015 i forhold til de øvrige opgørelsesår. Tabel 1A: KOT-optag på bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal) Uddannelse Elektronik og IT Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet har i nøgletalsvurdering 2015 angivet, at årsagen til det relativt lave optag i 2015 kan være, at der er stor konkurrence om studerende med interesse for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) f.eks. har bacheloruddannelsen i robotteknologi oplevet et stort optag samme år. Studienævnet bemærker endvidere i nøgletalsvurderingen 2015, at der vil være fokus på markedsføring af uddannelsen, at skole/studienævn vil øge samarbejdet med gymnasier, støtte aktiviteter der kan øge interessen for IKT (f.eks. Coding Pirates og Trifork) og aktivt gøre brug af studenterambassadører. Der blev ikke på mødet med dekanatet om studienævnsrapporten 2015 drøftet yderligere tiltag. I følgende afsnit redegøres der for, hvordan der fremadrettet arbejdes med ovenstående fokuspunkter, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. Studieledelsens redegørelse Der har siden starten af skolestrukturen i 2010, hvor markedsføring af de enkelte uddannelser blev lagt ud til skolerne, været særlig opmærksomhed om rekrutteringen til bacheloruddannelserne under Studienævn for Elektronik og IT, da disse uddannelser har været udfordret af relativt beskedne optag sammenlignet med mange af skolens øvrige bacheloruddannelser. Som et led i bestræbelserne på at øge optaget på bacheloruddannelserne elektronik og it (EIT), internetteknologier og computersystemer (ITC) og elektronik og datateknik (ED) (Esbjerg), blev der i i et samarbejde mellem Epinion, SICT og Institut for Elektroniske Systemer (ES) gennemført personlige interviews med studerende på EIT og ITC, en spørgeskemaundersøgelse blandt 509 potentielle studerende på HTX og STX, fokusgruppeinterviews med 22 potentielle studerende og en registeranalyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik og AAU. Denne image- og målgruppeanalyse skulle bl.a. afdække eventuelle fejlopfattelser af disse uddannelser blandt potentielle studerende. Rapporten fra Epinion, som gennemførte analysen, findes i bilag Som opfølgning på image- og målgruppeanalysen for EIT, ITC og ED blev der i 2014 forud for optaget udformet nyt informations- og kampagnemateriale for disse uddannelser, og der blev af SICT og ES afsat yderligere midler til rekruttering. Indsatsen er efterfølgende blevet justeret og fortsat på et højt indsatsniveau forud for 2016-optaget. Hvor optaget i 2015 var skuffende lavt, kan optaget i KO - anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af : kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

16 måske vise sig at blive bedre, idet antallet af ansøgere på kvote 2 på alle tre uddannelser er markant højere end i Det skal dog bemærkes, som det også bliver nævnt ovenfor, at søsteruddannelsen i robotteknologi har tiltrukket mange studerende, og har oplevet en dramatisk stigning fra 34 i første optagsår (2014) til 72 i Dette må forventes at have haft en negativ indflydelse på optaget på EIT og ITC, og måske i mindre grad på ED. Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (Aal) KOT-optaget på bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer har, jf. tabel 1B, været lavt i 2015 i forhold til de tidligere opgjorte år. Optaget på uddannelsen har dog generelt været lavt. Tabel 1B: KOT-optag på bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (Aal) Uddannelse Internetteknologier og computersystemer Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 angiver studienævnet, at det lave optag kan skyldes, at det ikke er klart kommunikeret til potentielle ansøgere, at der er tale om en ingeniøruddannelse. Studienævnet bemærker desuden, at uddannelsens danske titel ikke er tilstrækkelig præcis. I nøgletalsvurdering 2015 noterer studienævnet endvidere, at der skal arbejdes med samme fokusområder, som der er anført for bacheloruddannelsen i elektronik og it (fokus på markedsføring, øget samarbejde med gymnasier, støtte aktiviteter der kan øge interessen for IKT samt aktivt gøre brug af studenterambassadører). Yderligere ønskes der igangsat et arbejde med at ændre uddannelsessproget til engelsk, ændre uddannelsestitlen og revidere uddannelsesindholdet (og evt. undervisningsformer). På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev det understreget, at det er vigtigt at øge optaget på uddannelsen. Studienævnsformanden gjorde på mødet rede for, at det handler om det samlede optag, da der er samlæsning mellem diplomingeniører og bachelorer til og med 5. semester. Som led i denne proces, bekræfter studienævnsformanden, at studienævnet ønsker at ændre såvel sprog, som titel og undervisningsform. Det blev fremført, at rektor er forsigtig med at ansøge styrelsen om titelændringer, endvidere vil det kræve en prækvalifikation, hvis uddannelsens sprog ønskes ændret. Efterfølgende er det blevet besluttet, at der skal udarbejdes prækvalifikationsansøgning for uddannelsen til indsendelse pr. 1. oktober 2016 for derigennem at få godkendt, at uddannelsen fremadrettet udbydes på engelsk og med titlen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Computer Engineering). I følgende afsnit redegøres der for, hvordan der fremadrettet arbejdes med ovenstående fokuspunkter, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. Studieledelsens redegørelse I tillæg til ovennævnte indsatser på rekrutteringen til ITC-uddannelsen, blev der i februar 2016 indsendt en ansøgning til fakultetet og direktionen om tilladelse til at ansøge Akkrediteringsinstitutionen (AI) om skift af sprog og titel for uddannelsen, således at uddannelsen kan rekruttere internationalt. Direktionen godkendte i april 2016, at der ansøges skift af titel og sprog for uddannelsen. Ansøgningen om prækvalificering af uddannelsen til sprog- og titelskift skal indsendes til AI senest 1. oktober Der blev i maj 2016 nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde ansøgningen. En lignende ændring i 2012 for ED-uddannelsen i Esbjerg bevirkede en markant stigning i optaget, som reelt reddede uddannelsen fra lukning. 16

17 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal) KOT-optaget på diplomingeniøruddannelsen i elektronik har, jf. tabel 1C, været svingende de seneste fem år. Tabel 1C: KOT-optag på diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal) Uddannelse Elektronik (Diploming.) Statistikafdelingen, 2016 Optaget på diplomingeniøruddannelsen blev hverken i nøgletalsvurdering 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand kommenteret yderligere. På denne baggrund er det ikke behov for yderligere redegørelse. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) KOT-optaget på diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik har, jf. tabel 1D, været meget lavt de seneste fem år. Tabel 1D: KOT-optag på diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) Uddannelse Elektronik og datateknik (Diploming.) Statistikafdelingen, 2016 I nøgletalsvurdering 2015 angiver studienævnet, at det lave optag ikke er problematisk, da uddannelsen kører parallelt med bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik. Endvidere fremfører studienævnet, at uddannelsens udbudssprog bør ændres til engelsk, ligesom bacheloruddannelsen i elektronik. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand blev optaget på uddannelsen ikke drøftet yderligere. I følgende afsnit vurderes det, om der er behov for at overveje og gennemføre tiltag i relation til det lave optag på uddannelsen, eksempelvis for at øge optaget på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Det foreslås af studienævnet og studielederen i forbindelse med dekanens beslutning om at reducere antallet af uddannelser, at diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik lukkes med virkning fra optaget i 2017, da optaget på uddannelsen er meget beskeden. Lukningen kan evt. medføre justeringer i diplomingeniøruddannelsen i elektronik, således at denne samlæser med både EIT- og ITCuddannelsen. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal) Frafaldet på bacheloruddannelsen i elektronik og it ligger for startårgang 2009 og 2014, jf. tabel 1E, over fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 30 %. For startårgang 2009 drejer det sig én en- 4 tion, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 17

18 kelt studerende, svarende til 33,3 %. Frafaldet for startårgang 2014 (16 studerende) er foreløbigt, og kan dermed stige yderligere. Tabel 1E: Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i elektronik og it Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total ,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0% ,3% 44 73, ,0% 4 6,7% ,8% 34 64,2% 14 26,4% 5 9,4% ,4% 33 52,4% 10 15,9% 20 31,7% ,9% 5 8,9% 15 26,8% 36 64,3% ,7% 3 6,7% 16 35,6% 26 57,8% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 37 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 redegør studienævnet for det høje frafald på uddannelsen. Studienævnet forklarer, at årsagerne til frafaldet kan skyldes, at de studerende ikke har de nødvendige matematiske forudsætninger, når de starter på uddannelsen. Endvidere forklarer studienævnet, at de studerendes indsats ikke er tilstrækkelig. På denne baggrund blev det på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 samt i nøgletalsvurdering 2015 drøftet, at studienævnet ønsker at iværksætte et tilbud om ekstra matematik, at give de studerende flere kompetencer inden for studieteknik (evt. i PV-kurset) samt at afstemme forventninger med de studerende på 1. semester. Desuden angiver studienævnet i nøgletalsvurdering 2015, at det bør overvejes at øge adgangskravene til uddannelsen. I det følgende afsnit redegøres der på denne baggrund yderligere for, hvordan tiltagene planlægges iværksat for at mindske frafaldet på uddannelsen samt for, om der er tiltag, der allerede er igangsat. Studieledelsens redegørelse Der ikke noget specifikt vedrørende startårgang 2014, som kan forklare det for høje frafald. Udover tilbud om brush-up-kursus i matematik i august før semesterstart for alle studerende, der starter på en bacheloruddannelse på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, har der siden 2013 været tilbud til studerende på 1. semester af disse bacheloruddannelser om ekstra matematikundervisning (first.math.aau.dk). SICT i (se bilag 1.3) viser, at der for studerende under Studienævn for Elektronik og IT (ESN) er størst forskel i studieeffektivitet mellem studerende med lavere adgangsforudsætninger end for studerende med bedre adgangsforudsætninger. Konkret optagne studerende) for disse årgange af studerende under ESN 47 % højere for studerende med gen- 4 msnitskarakter < 4 (0,74 mod 0,50). Målt alene på matematikkarakteren fra ungdomsuddannelsen var forskellen 35 % (0,76 mod 0,56). 18

19 Analysen viser desuden, at der for studerende under Studienævn for Elektronik og IT er klart størst forskel i frafald mellem studerende med lavere adgangsforudsætninger end for studerende med bedre adgangsforudsætninger. Hvor frafaldet blandt ESN-studerende med gennemsnitskarakter < 4 (19 studerende) er 58 % er den blandt ESN studerende) på 28 %. Denne forskel på 30 procentpoint er den klart største blandt SICT-studienævnene (hhv. 15 og 9 procentpoint for de to øvrige). Målt på matematikkarakteren alene er forskellen på 20 procentpoint (hhv. 8 og 10 procentpoint for de øvrige studienævn) 47 % blandt studerende med matematikkarakter < 4 og 27 % 4 For EIT-uddannelsen er forskellen endnu mere udtalt: Effektiviteten for de 16 studerende optaget i perioden med matematikkarakter < 4 var 0,57 mod 0,80 4 a- rende til en forskel på 40 %. Kun 4 studerende optaget i perioden på EIT-uddannelsen havde gennemsnitskarakter < 4. Deres studieeffektivitet var kun 0,33 mod 0,76 for de øvrige studerende. Alle 4 studerende er faldet fra uddannelsen. Hele 60 % af de 16 studerende med matematikkarakter < 4 er frafaldet. Blandt de øvrige er frafaldet 27 %. På trods af relativt lille statistisk materiale, synes det oplagt at indføre en skærpelse af adgangskravene til EIT-uddannelsen, som er ret matematisk krævende. Det seneste tal for frafaldet på det hold, der startede på bacheloruddannelsen i elektronik og it (EIT) i efteråret 2015 var desværre over 20 % i forbindelse med optællingen i april 2016, idet kun 37 af de 47 startende var tilbage på daværende tidspunkt. I de foregående 5 år har frafaldet på EIT på samme tidspunkt aldrig været over 10 %. På bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) var der i april ingen af de kun 4 startende i efteråret 2015, der var faldet fra. Erfaring fra andre uddannelser, hvor der har været relativt stort frafald, viser, at der kan være tale om stort frafald et enkelt år og frafald på mere "normalt" niveau året efter. Der er i forbindelse med studienævnets evaluering af undervisningen og semestrene for EIT-2015-holdet særlig opmærksomhed på afdækning af forklaringen på det store frafald på holdet. Studienævnet drøfter løbende tiltag for at minimere frafaldet på uddannelsen. Dette har bl.a. medført at studienævnet i 2014 formulerede en overordnet "Fastholdelses- og frafaldspolitik for bacheloruddannelser under ESN" (se bilag 1.4). Studienævnet har fokus på, at gymnasieelever skal have det rette billede af uddannelsen, dens faglige indhold, jobmuligheder m.m. inden de søger om optagelse. Dette skal afspejles i informationsmateriale, arrangementer på AAU (bl.a. studiepraktik, Åbent Hus, gymnasiebesøg) og arrangementer uden for AAU (bl.a. gymnasiebesøg, deltagelse i forskningens døgn, ambassadørkorps). Der vil dog altid være et antal studerende, der bliver optaget uden at have tilstrækkelig indsigt i uddannelsen eller de nødvendige forudsætninger/motivation. Denne udfordring søges løst i to trin i ovennævnte politik: Første trin omfatter en sikring af, at studerende har de nødvendige kompetencer. Som det fremgår af ovenstående karakteranalyse er risikoen for frafald betydelig højere for studerende med en gennemsnits- eller matematikkarakter på under 4. Studienævnet har på denne baggrund indstillet, at adgangskravene skærpes med krav om en gennemsnitskarakter på mindst 4. Andet trin tager sigte på, at studerende i løbet af første semester skal blive afklarede med deres studievalg og have kendskab til rådgivningsmulighederne. Til understøttelse af dette arrangerer koordinatoren en perspektiveringsdag for alle studerende, hvor nye studerende møder ældre studerende og kandidater der arbejder i fagrelevant virksomheder (se bilag 1.5). Hensigten er at give studerende et helhedsbillede og et indblik i, hvad der venter. Herudover er et andet vigtigt tiltag, at de decentrale studievejledere besøger samtlige nye studerende i deres grupperum. Nye studerende bliver hermed bekendte med en vigtig rådgivningsfunktion og møder samtidigt ældre studerende. Fra 2. semester er studienævnets fokus på at fastholde studerende, hvilket involverer sekretærer, vejledere m.fl., som holder en "finger på pulsen" og reagerer såfremt, der er grund til bekymring. Herud- 19

20 over støtter studienævnet faglige og sociale aktiviteter, der kan bidrage til fastholdelse af studerende. Det inkluderer bl.a. studenterklub, faglig relevante ekskursioner, gæsteforelæsninger, lektiecafé og excurriculum aktiviteter som f.eks. arbejde med satellitter, racerbil og 3D printer. Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (Aal) Frafaldet på bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer for startårgang 2010, jf. tabel 1F, over fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 30 %. Tabel 1F: : Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,0% 3 75,0% 1 25,0% 0 0,0% ,2% 7 53,8% 5 38,5% 1 7,7% ,0% 7 70,0% 2 20,0% 1 10,0% ,0% 7 70,0% 2 20,0% 1 10,0% ,5% 5 38,5% 2 15,4% 6 46,2% ,0% 0 0,0% 2 20,0% 8 80,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Total I nøgletalsvurdering 2015 angiver studienævnet, at det høje frafald i 2010 skal ses i lyset af, at det er en uddannelse med små hold. Endvidere angiver studienævnet, at der skal sikres et tættere fagligt miljø mellem de enkelte årgange, og henviser desuden til at tiltagene, nævnt i afsnit 1.1 vedr. optag, på sigt vil have en positiv effekt i forhold til at mindske frafaldet på uddannelsen. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafald, på flere af studienævnets uddannelser, drøftet. På denne baggrund redegøres der i efterfølgende afsnit for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. iværksætte yderligere tiltag for at mindske frafald på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse I tillæg til ovenstående generelle tiltag beskrevet under bacheloruddannelsen i elektronik og it, kan for bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer nævnes følgende: Der har i perioden kun været 2 af de 27 optagne studerende på uddannelsen, som har gennemsnitskarakter < 4 fra ungdomsuddannelsen og 4 som har matematikkarakter < 4. Den ene af de 2 studerende med gennemsnitskarakter < 4 er frafaldet uddannelsen, ligesom den ene af den 4 med matematikkarakter < 4 er frafaldet. Datamaterialet vurderes at være for lille til at kunne bruges som beslutningsgrundlag om eventuelle skærpelser af adgangskravene for uddannelsen. Idet der dog er tale om en ret matematisk krævende uddannelse, vurderes at resultaterne af analysen for bacheloruddannelsen i elektronik og it kan anvendes på bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal) Frafaldet på diplomingeniøruddannelsen i elektronik ligger for startårgang 2009 og 2010, jf. tabel 1G, over fakultets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 30 %. For begge startårgange drejer det sig om to 20

21 studerende, svarende til høje frafaldsandele på grund af det lave optag. Endvidere er frafaldet for startårgang 2012 og 2013 allerede over fakultetets 2015-grænseværdi. Tabel 1G: : Frafald og gennemførelse på diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Aal) Startaar Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor norm+1år % Frafald indenfor norm+1år Aktiv indenfor norm+1år % Aktiv indenfor norm+1år Total ,0% 1 20,0% 1 20,0% 3 60,0% ,3% 1 33,3% 2 66,7% 0 0,0% ,0% 2 50,0% 2 50,0% 0 0,0% ,9% 3 42,9% 1 14,3% 3 42,9% ,0% 2 20,0% 3 30,0% 5 50,0% ,0% 0 0,0% 2 66,7% 1 33,3% ,0% 0 0,0% 3 21,4% 11 78,6% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 10 Statistikafdelingen 2016 Frafaldet på diplomingeniøruddannelsen er ikke kommenteret i nøgletalsvurdering 2015, og frafaldet blev heller ikke drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand; det blev blot konstateret, at frafaldet vil blive behandlet i selvevalueringsprocessen I følgende afsnit redegøres der for, hvad frafaldet for startårgang 2009 og 2010 kan skyldes, om der allerede er sat tiltag i værk og/eller om der vurderes at være behov for at igangsætte tiltag for at mindske frafaldet på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Der henvises til ovenstående beskrivelse af tiltag for bacheloruddannelsen i elektronik og it, idet diplomingeniøruddannelsen i elektronik og bacheloruddannelsen i elektronik og it har identiske studieordninger for semester, og at der i praksis ikke skelnes mellem studerende fra de to uddannelser (danner bl.a. projektgrupper på tværs). Det betyder bl.a., at studerende uden problemer kan skifte mellem bacheloruddannelsen i elektronik og it og diplomingeniøruddannelsen i elektronik frem til slutningen af 5. semester. Der har de senere år tegnet sig et mønster af, at flere fagligt svage studerende vælger at afslutte som diplomingeniører. De tvivler på deres muligheder for at gennemføre en kandidatuddannelse og har en opfattelse af, at det er lettere at finde beskæftigelse som diplomingeniør end som bachelor. Samtidigt vil studerende, som oprindeligt er indskrevet som diplomingeniører og som har haft succes på uddannelsen ofte skifte til bacheloruddannelsen. Dette sikrer, at de hurtigst muligt kan fortsætte på en kandidatuddannelse. Samlet set medfører det en overrepræsentation af fagligt svagere studerende på diplomingeniøruddannelsen. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) Frafaldet på diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik ligger, jf. tabel 1H, over fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 30 %. For startårgang 2008 drejer det sig om to studerende, som udgør 100 % og for startårgang 2010 drejer det sig om én enkelt person, som udgør 33,3 %. Frafaldet for startårgangene 2012 og 2013 ligger på nuværende tidspunkt allerede over fakultetets grænseværdi. 21

22 Tabel 1H: : Frafald og gennemførelse på diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik (Aal) Startaar Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor norm+1år % Frafald indenfor norm+1år Aktiv indenfor norm+1år % Aktiv indenfor norm+1år Total ,0% 0 0,0% 2 100,0% 0 0,0% ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 1 33,3% 1 33,3% 1 33,3% ,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 3 75,0% 1 25,0% ,3% 1 33,3% 1 33,3% 1 33,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% 1 Statistikafdelingen 2016 Frafaldet på uddannelsen blev ikke kommenteret i nøgletalsvurdering 2015, ej heller blev frafaldet drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand, det blev blot konstateret, at frafald på uddannelsen vil blive behandlet i forbindelse med selvevalueringsprocessen I følgende afsnit redegøres der for, hvad frafaldet på uddannelsen kan skyldes, om der allerede er sat tiltag i værk og/eller om der vurderes at være behov for at iværksætte tiltag for at mindske frafaldet på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Der henvises til ovenstående beskrivelse af tiltag for bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer, idet diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik og bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer har identiske studieordninger for semester, og at der i praksis ikke skelnes mellem studerende fra de to uddannelser (danner bl.a. projektgrupper på tværs). Der henvises ligeledes til redegørelsen diplomingeniøruddannelsen i elektronik mht. skifte mellem bachelor- og diplomingeniøruddannelserne. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 5 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og it (Aal) Gennemførelsen på bacheloruddannelsen ligger for startårgang 2011, jf. tabel 1I, under fakultetets 2015-grænseværdi, hvor gennemførelsen af uddannelsen inden for normeret tid plus et år ikke må være under 66 %. 5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er d 3 4 F G n- 22