Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aal)

Transkript

1 Dato: 30/06/16 Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aal) Studienævn for Arkitektur og Design School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design er første del af en ingeniøruddannelse, som forener kreativitet og faglig viden;; og et studium, der giver den studerende en bred og tværfaglig forståelse for at arbejde i krydsfeltet mellem traditionel arkitektur- og designkunst og ingeniørfaget hvor form kobles med teknologi og teknik. Som studerende får man en teknisk stærk faglig profil og viden om, hvordan man skaber og designer alt fra bygningsværker og bydele til digitale systemer og brugsgenstande. Bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design består af to selvstændige specialiseringsforløb ét i Arkitektur og Urbant Design og ét i Industrielt Design. Uanset hvilken specialisering der følges, giver uddannelsen adgang til en 2-årig kandidatuddannelse i enten Arkitektur, Industrielt Design eller Urbant Design. Uddannelsens studieordninger: Studieordning for bachelorforløbet i arkitektur og design 2011 Studieordning for bachelorforløbet i arkitektur og design 2013 Studieordningen for bachelorforløbet i arkitektur og design 2011 er grundlaget for 1. til og med 4. semester i denne selvevaluering, mens studieordningen for bachelorforløbet i arkitektur og design 2013 er grundlaget for. og 6. semester. 2

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde : Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indholdsfortegnelse Introduktion til selvevalueringskonceptet... 3 Opsummering: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design... 7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 7 Uddannelsens opbygning... 8 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb... 1 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?... 1 Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 1 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?... 1 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 1 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?... 22

6 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde : Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag 1 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Bilag 2 Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN

7 Opsummering: Bacheloruddannelsen i arkitektur og design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 3 Mindre justeringer af bedømmelses- og prøveformer i studieordningen Afsnit Justeringer af første studieår i studieordningen Afsnit 3.3 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Bacheloruddannelsen i arkitektur og design må på baggrund af vurderingerne under de 8 kvalitetsområder vurderes som en uddannelse med kun få og små problemer. Dette skal formentlig ses i lyset af, at der siden 2011 i kølvandet på uddannelsens turnusakkreditering er gennemført flere større og mindre revisioner i studieordningen. Revisionerne har i hovedsagen taget sigte på at tydeliggøre og styrke uddannelsens tekniskvidenskabelige fokus. Udover ovennævnte må det mere fremadrettet og strategisk anføres som en ambition at fastholde bacheloruddannelsens fagfelt inden for det teknisk-videnskabelige område henset til beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter relevante kandidater;; men uden at uddannelsen mister sin identitet som en hybrid, der rækker fra det solide tekniske til også at bibringe bachelorerne væsentlige designmæssige kompetencer. 7

8 Uddannelsens opbygning Begge specialiseringer i Arkitektur og Urbant Design hhv. Industrielt Design fælles 1. BSc og 2. BSc (fra studieordningen fra 2013) Semester P=projekt modul K=kursusm odul Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. (ARK/URB, ID) K Tektonik: Materialer, konstruktion, form 7-trinsskala Intern K K P Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 2D Videnskabsteori og projektarbejde Form og teknik 1: Form, rum og konstruktion B/IB Intern 7-trinsskala Intern B/IB Intern P Bygning og lys 10 7-trinsskala Intern 2. (ARK/URB, ID) K Matematik: Struktur og form 7-trinsskala Intern K K P Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 3D Ingeniørens teori og metode i designfeltet Form og teknik 2: Form og produktion 7-trinsskala Intern B/IB Intern B/IB Intern P Produkt og proces 10 7-trinsskala Intern SUM 60 8

9 Specialiseringen i Industrielt Design 3. BSc til og med 6. BSc (3. og 4. semester er fra 2013 studieordningen.. og 6. semester er fra 2011 studieordningen) 3. (ID) K Integreret produktudvikling: Redesign B/IB Intern K Procesteknik og materialeegenskaber 7-trinsskala Intern K Styrkelære 7-trinsskala Intern P Industrielt produkt: Analyse og redesign 1 7-trinsskala Ekstern 4. (ID) K Bionik B/IB Intern K Integreret Produktudvikling: Koncept 7-trinsskala Intern K Digitalt understøttede brugerflader og produkter B/IB Intern K Matematik og parametriske strukturer i industrielt design 7-trinsskala Intern P Interaktivt digitalt produkt 10 7-trinsskala Ekstern. (ID) K Servicedesign, teori og metode B/IB Intern K Brugerorienterede design 7-trinskala Intern K Teori, historie og analyse 7-trinsskala Intern P Produkt, service og system 1 7-trinsskala Ekstern 6. (ID) K Integreret Design 7-trinsskala Intern K Teknisk og numerisk analyse 7-trinsskala Intern P Bachelorprojekt: Integreret design 20 7-trinsskala Ekstern SUM 120 9

10 Specialiseringen i Arkitektur og Urban Design 3. BSc til og med 6. BSc (3. og 4. semester er fra 2013 studieordningen.. og 6. semester er fra 2011 studieordningen) 3. (ARK/URB) K Husbygning 1: Statik og styrkelære 7-trinsskala Intern K Detaljering af bygninger B/IB Intern K Teknologi, samfund og arkitektur 1 7-trinsskala Intern P Byrummets struktur, funktion og materialitet 7-trinsskala Intern P Den kompakte bolig 10 7-trinsskala Ekstern 4. (ARK/URB) K Urbane teknologier 1: Lys, energi og trafik B/IB Intern K Matematik og parametriske strukturer i arkitektur og urbant design 7-trinsskala Intern K Teknologi, samfund og arkitektur 2 B/IB Intern P Planlægning og bybygning 1 7-trinsskala Ekstern. (ARK/URB) K Metode og visualisering 4 B/IB Intern K Arkitektonik 2 7-trinsskala Intern K Teori, historie og analyse 7-trinsskala Intern P Rum til arbejde 1 7-trinsskala Ekstern 6. (ARK/URB version A) K Metode og visualisering 7-trinsskala Intern K Urbane teknologier 2 7-trinsskala Intern P Bachelorprojekt: Den urbane bygning 20 7-trinsskala Ekstern Eller 6. (ARK/URB version B) K Metode og visualisering 7-trinsskala Intern 10

11 K Arkitektonik 3 7-trinsskala Intern P Bachelorprojekt: Integreret bygningsdesign 20 7-trinsskala Ekstern SUM

12 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aal) Bacheloruddannelsen i arkitektur og design har, jf. Tabel 1.1A, haft et fald i optag fra 174 i 2012 til 117 i 201. Faldet skyldes, at der er indført adgangsbegrænsning i 201. Tabel 1.1A KOT-optag på bacheloruddannelsen i arkitektur og design, AAL Uddannelse Arkitektur og design Studienævnsrapport 201 trukket i QlikView, november 201 Der var ikke i nøgletalsvurderingen for 201 eller på mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 201 yderligere bemærkninger vedrørende uddannelsens optag. Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens optag i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aal) Jf. Tabel 1.2A ligger frafaldet for bacheloruddannelsen i arkitektur og design i alle de opgjorte startårgange inden for fakultetets 201-grænseværdi for frafald, der er fastsat til 30 % for bacheloruddannelser. Bemærk at tallene for 2012 og frem er foreløbige. Tabel 1.2A Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i arkitektur og design, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total ,9% ,% 29 21,2% 6 4,4% ,% 88 77,9% 21 18,6% 4 3,% Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer;; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år;; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år;; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 12

13 ,9% ,3% 27 19,4% 6 4,3% ,0% 129 7,0% 24 14,0% 19 11,0% ,0% 0 0,0% 29 21,6% 10 78,4% ,0% 0 0,0% 21 1,9% ,1% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 111 Studienævnsrapport 201 trukket i QlikView, november 201 Der var ikke i nøgletalsvurderingen for 201 eller på mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 201 yderligere bemærkninger vedrørende uddannelsens frafald. Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aal) Jf. Tabel 1.3A ligger gennemførslen for bacheloruddannelsen i arkitektur og design i startårgangene , inden for fakultetets grænseværdi for gennemførsel på bacheloruddannelser, der er angivet til 66 %. Bemærk at tallene for 2012 og frem er foreløbige. Tabel 1.3A Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i arkitektur og design, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total ,9% ,% 29 21,2% 6 4,4% ,% 88 77,9% 21 18,6% 4 3,% ,9% ,3% 27 19,4% 6 4,3% ,0% 129 7,0% 24 14,0% 19 11,0% ,0% 0 0,0% 29 21,6% 10 78,4% ,0% 0 0,0% 21 1,9% ,1% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 111 Studienævnsrapport 201 trukket i QlikView, november 201 Der var ikke i nøgletalsvurderingen for 201 eller på mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 201 yderligere bemærkninger vedrørende uddannelsens frafald. Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens gennemførsel i selvevalueringsrapporten. Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer;; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 13

14 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aal) Jf. Tabel 1.4A ligger effektiviteten for bacheloruddannelsen i arkitektur og design i alle de angivne år over fakultetets 201-grænseværdi for effektivitet på 0,80. Tabel 1.4A Effektivitet på bacheloruddannelsen i arkitektur og design, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 11/12 318, ,89 12/13 360, ,90 13/14 364, ,86 14/1 361, ,8 Studienævnsrapport 201 trukket i QlikView, november 201 Der var ikke i nøgletalsvurderingen for 201 eller på mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 201 yderligere bemærkninger vedrørende uddannelsens effektivitet. Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Nej. 6 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 14

15 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Der vurderes at være en fin sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelses tilrettelæggelse af det faglige niveau. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design har to specialiseringer, henholdsvis i Industriel Design og Arkitektur og Urban Design. Uddannelsen er tilrettelagt, så der er et fælles 1. semester, hvor grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden for ingeniørfaget og arkitektur- og designfaget etableres, og hvor de forskellige faggrene afprøves inden valg af specialisering. Ydermere skabes fundamentet inden for PBL og videnskabsteori. For begge specialiseringer gælder det, at de bygger videre på 1. studieår. Begge specialiseringer er tilrettelagt med kursusblokke på ECTS og projektmoduler på enten 10, 1 eller 20 ECTS, hvor de store projektmoduler afvikles på 6. semester, som er et udtryk for, at kompleksiteten af projekterne er størst. Mht. kursusmodulerne sker der en progression op gennem semestrene, hvor der bygges videre på de enkelte fagelementer, f.eks. afspejlet i titlerne Husbygning 1: Statik og Styrkelære og Husbygning 2: Hygrotermisk bygningsfysik ;; eller Integreret produktudvikling: Redesign og Integreret produktudvikling: Koncept osv. Som grundstruktur er der som minimum ét kursus indeholdende udpræget grad af teknisk ingeniørfaglighed;; ét kursus med teori og metode;; og ét kursus hvor især tværfagligheden udøves gennem integreret design, hvorunder der indarbejdes og anvendes tekniske egenskaber som designgenererende aspekter i formgivningen. Se evt. yderligere om uddannelsens opbygning under afsnittet Opsummering. Bacheloruddannelsens kompetenceprofil er som det ses i studieordningen ret bred. Men i kraft af dels kompetenceprofilens indhold af specialiseringsspecifikke mål (viden, færdigheder og kompetencer) foruden en række fælles mål, og dels i kraft af uddannelsens opdeling i to specialiseringer fra 3. semester, må bacheloruddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil anses for at understøtte hinanden på passende vis. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ikke relevant. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Ingen input fra censorformanden specifikt vedrørende denne uddannelses kvalitet og relevans. 1

16 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 7 - og semesterevalueringerne 8, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været input, som har krævet større ændringer. Der har været mindre og løbende tilbagemeldinger fra undervisnings- og uddannelsesevalueringer, som de enkelte koordinatorer og kursusansvarlige har håndteret inden for gældende studieordning. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgrupper med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. De største ændringer har været ønsket (primært fra undervisere) om at bytte om på bedømmelsestyper inden for samme semester, samt ønsket fra studerende om at ændre en B/IB til 7-trinskala, effektueret i Studieordningen for Evalueringer af udenlandsophold foregår gennem løbende diskussioner og dermed evaluering heraf i ADAC, som fanger og udveksler vedr. problematiske udlandsophold. Der er ikke praktikforløb på denne bacheloruddannelser. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 9 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterkoordinator udfylder et skema det såkaldte Bilag 6 på skolens hjemmeside ( med en opsummering på baggrund af både den kvalitative evaluering fra styregruppemøder og den mere kvantitative undervisnings- og uddannelsesevaluering (i SurveyXact), som efterfølgende drøftes i Studienævnet. Ud over dette, blev der i efteråret 201 afholdt to temadage med progressionsdrøftelse af bacheloruddannelsen med deltagelse af semesterkoordinatorer og Studienævnet. Udbyttet blev, at der skete en videns- og erfaringsoverførsel mellem semestre og koordinatorer, samt til Studienævnet. Både den lodrette og vandrette progression blev tydeliggjort. Konkret kom der følgende ud af temadagene: - Mindre justeringer til studieordningen i form af prøveformer og bedømmelsestyper 7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 16

17 - 1. studieår fungerer ikke optimalt i nuværende form og skal derfor revideres. Det skal f.eks. struktureres, så det styrker rammerne for at klæde de studerende bedre på til livet på universitetet, samt styrke læringen mht. PBL og gruppearbejde. Processen er i gang p.t. med deadline 1. november Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterevaluering ligger typisk i kategorien tilfredsstillende eller neutralt. Jf. kommentarerne er det primært støj, fordi langt de fleste semestre sidder i åbne grupperum. Dette bliver ofte taget op på styregruppemøder, hvor de studerende i samarbejde kan udarbejde regler for adfærd. Dette hjælper i nogen grad. 17

18 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Arkitektur og Urbant Design hhv. Industrielt Design fælles 1. BSc og 2. BSc (fra studieordningen fra 2013) Semester Modul Forskningsmiljøer 1. (ARK/URB, ID) Tektonik: Materialer, konstruktion, form Arkitektur Industriel Design Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 1. (ARK/URB, ID) Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 2D Arkitektur Industriel Design Urban Design 1. (ARK/URB, ID) Videnskabsteori og projektarbejde Arkitektur Industriel Design Urban Design Tekno-Antropologi og Participation Bæredygtighed, innovation og politik Robotics and Automation 1. (ARK/URB, ID) Form og teknik 1: Form, rum og konstruktion Arkitektur Industriel Design Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 1. (ARK/URB, ID) Bygning og lys Arkitektur Industriel Design Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 2. (ARK/URB, ID) Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Matematik: Struktur og form Institut for Matematiske Fag 2. (ARK/URB, ID) Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 3D Arkitektur Industriel Design Urban Design Solid and Computational Mechanics 18

19 2. (ARK/URB, ID) Ingeniørens teori og metode i designfeltet Arkitektur Industriel Design Urban Design 2. (ARK/URB, ID) Form og teknik 2: Form og produktion Arkitektur Industriel Design Urban Design 2. (ARK/URB, ID) Produkt og proces Arkitektur Industriel Design Urban Design Robotics and Automation Tekno-Antropologi og Participation Land Management and Geoinformatics Tabel 4.1B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Industrielt Design 3. BSc til og med 6. BSc (3. og 4. semester er fra 2013 studieordningen.. og 6. semester er fra 2011 studieordningen) Semester Modul Forskningsmiljøer 3. (ID) Integreret produktudvikling: Redesign Industriel Design 3. (ID) Procesteknik og materialeegenskaber Robotics and automation Materials Engineering and Science 3. (ID) Styrkelære Solid and Computational Mechanics 3. (ID) Industrielt produkt: Analyse og redesign Industriel Design Solid and Computational Mechanics 4. (ID) Bionik Industriel Design Solid and Computational Mechanics 4. (ID) Integreret Produktudvikling: Koncept Industriel Design 4. (ID) Digitalt understøttede brugerflader og produkter Industriel Design 19

20 4. (ID) Matematik og parametriske strukturer i industrielt design Industriel Design Solid and Computational Mechanics Institut for Matematiske Fag 4. (ID) Interaktivt digitalt produkt Industriel Design. (ID) Servicedesign, teori og metode Industriel Design Solid and Computational Mechanics. (ID) Brugerorienterede design Industriel Design. (ID) Teori, historie og analyse Industriel Design Tekno-Antropologi og Participation. (ID) Produkt, service og system Industriel Design Logistics - CELOG 6. (ID) Integreret Design Industriel Design 6. (ID) Teknisk og numerisk analyse Industriel Design Solid and Computational Mechanics 6. (ID) Bachelorprojekt: Integreret design Industriel Design Materials Engineering and Science Solid and Computational Mechanics Tabel 4.1C: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Arkitektur og Urban Design Design 3. BSc til og med 6. BSc (3. og 4. semester er fra 2013 studieordningen.. og 6. semester er fra 2011 studieordningen) Semester Modul Forskningsmiljøer 3. (ARK/URB) Husbygning 1: Statik og styrkelære Arkitektur Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Sektionen for Architectural Engineering 3. (ARK/URB) Detaljering af bygninger Arkitektur 20

21 Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Sektionen for Architectural Engineering 3. (ARK/URB) Teknologi, samfund og arkitektur 1 Arkitektur Urban Design 3. (ARK/URB) Byrummets struktur, funktion og materialitet Arkitektur Urban Design 3. (ARK/URB) Den kompakte bolig Arkitektur Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 4. (ARK/URB) Urbane teknologier 1: Lys, energi og trafik Arkitektur Urban Design 4. (ARK/URB) Matematik og parametriske strukturer i arkitektur og urbant design Arkitektur Urban Design Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Institut for Matematiske Fag 4. (ARK/URB) Teknologi, samfund og arkitektur 2 Arkitektur Urban Design 4. (ARK/URB) Planlægning og bybygning Arkitektur Urban Design. (ARK/URB) Metode og visualisering 4 Arkitektur Urban Design. (ARK/URB) Arkitektonik 2 Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering. (ARK/URB) Teori, historie og analyse Arkitektur Urban Design. (ARK/URB) Rum til arbejde Arkitektur Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Sektionen for Architectural Engineering 21

22 6. (ARK/URB) Metode og visualisering Urban Design 6. (ARK/URB) Urbane teknologier 2 Urban Design Land Management and Geoinformatics 6. (ARK/URB) Bachelorprojekt: Den urbane bygning Urban Design Arkitektur Eller 6. (ARK/URB) Metode og visualisering Arkitektur 6. (ARK/URB) Arkitektonik 3 Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Sektionen for Architectural Engineering 6. (ARK/URB) Bachelorprojekt: Integreret bygningsdesign Arkitektur Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Sektionen for Architectural Engineering Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Tabel 4.2A: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 10 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Arkitektur (1 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. 22

23 niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Industrielt Design (12 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel

24 Peer reviewed bogbidrag niveau Urbant design (20 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Peer reviewed bogbidrag 9 9 (30 VIP er på campus Aalborg) niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau

25 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Tekno-Antropologi og Participation ( VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Robotics and Automation (23 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau

26 Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Institut for Matematiske Fag (37 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Solid and Computational Mechanics (19 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag

27 niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Land Management and Geoinformatics Peer reviewed bogbidrag 1 2 (22 VIP er på campus Aalborg) niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel

28 Peer reviewed bogbidrag niveau Materials Engineering and Science (14 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Logistics - CELOG (4 VIP er på campus Aalborg) niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau

29 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Sektionen for Architectural Engineering (2 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Bidrag fra Institut for Byggeri og Anlæg Det vurderes, at der generelt er en særdeles god forskningsdækning inden for alle instituttets forskningsområder. Det bemærkes, at forskningen inden for alle områder varetages af grupper, således at intet forskningsområde er afhængigt af enkeltpersoner. Alle forskningsområder er derfor ret robuste. Bidrag fra Institut for Matematik Institut for Matematiske Fag udfører forskning inden for en lang række emner indenfor hovedområderne matematik, statistik og matematik-økonomi. Forskningen er både grundforskningsorienteret og anvendelsesorienteret. Forskningen publiceres i internationalt anerkendte tidsskrifter. Instituttet gennemfører fra tid til anden en forskningsevaluering, hvor miljøet granskes af udefrakommende eksperter. Resultatet af seneste evaluering kan ses på instituttets hjemmeside. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Instituttets publiceringsstrategi understøtter, at publicering i peer reviewed tidsskrifter prioriteres højt. Dette er oplagt for at opnå en god udbredelse og kommunikation af forskningsresultater, men også af hensyn til at dokumentere kvaliteten i arbejdet. Jf. ovenstående opgørelse bemærkes det, at alle grupper har et betydeligt antal publikationer indenfor denne kategori. Instituttets måltal for en velfungerende forsker er, at der minimum publiceres en tidsskriftsartikel pr. 2 år. Dette mål opfyldes i udstrakt grad. En samlet vurdering af publiceringsaktiviteten målt i BFI point viser en aktivitet på ca. 2 BFI point pr. videnskabelig medarbejder, hvilket er på fuld højde med fakultets og universitets gennemsnit. Her skal det bemærkes, at instituttet understøtter, at forskning og publicering sker i samarbejde med andre miljøer, hvor dette er naturligt. Samlet set vurderes det således, at instituttet leverer forskningsbaseret undervisning på et rimeligt niveau til alle uddannelser, hvor vi er involveret. Instituttet deltager i flere sammenhænge i opbygning i forbindelse med nye uddannelser, herunder også på campus CPH. Her lægges der vægt på en parallel opbygning og udbygning af studietiltag samt tilknyttede forskningsområder. 29

30 Bidrag fra Institut for Planlægning Forskningsgruppen Land Management og Geoinformatics udfører forskning indenfor en lang række af de emneområder, der knytter sig til uddannelsen af landinspektører, kandidater i Geoinformatik m.v. Forskningen i relation hertil omfatter såvel grundforskning som den mere anvendelsesorienterede forskning. Forskningen publiceres i såvel nationale som internationale tidsskrifter og dækker generelt bredt i forhold til forskningsgruppens fagområder. Gruppens forskningsinitiativer understøttes af en forskningsstrategi, der løbende revideres og godkendes af Institut for Planlægning. Teknoantropologi og Participation underviser på kurset i Problem baseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV). I undervisningen anvendes egen forskning, der beskæftiger sig med domæner som videnskabsteori, teknologifilosofi, bæredygtighedsbegrebet i et holistisk perspektiv. Samtidig anvendes publiceret forskning, der forholder sig til det at bygge og bo som et eksistentialistisk problem. Teknoantropologi og participation bedriver ligeledes forskning i bruger- og borgerinddragelse i designprocesser, som de studerende introduceres til. Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi Forskning ved institut for Arkitektur og Medieteknologi er organiseret dels ved instituttets sektioner for arkitektur, urban design, industriel design og medieteknologi og gennem tværgående grupper. Instituttet har et rådgivende forskningsudvalg, der monitorerer forskningsperformance, antal BFI point og ekstern omsætning af de enkelte forskningsgrupper og arbejder med strategi for instituttets forskningsfokus. Alle grupper ligger fuldt på højde med andre miljøer ved det tekniske-naturvidenskabelige fakultet og instituttet bidrager positivt til at gøre Aalborg Universitet til det eneste miljø i Danmark, der er på QS ranking liste indenfor arkitektur og det byggede miljø. Det rådgivende forskningsudvalg arrangerer årligt forskningsdage for hhv. adjunkter og postdocs, professor og lektor gruppen samt samlede workshops for alle videnskabelige ansatte. Der er mødepligt til de afholdte workshops, der blandt andet har inkluderet vurdering af instituttets forskningsprofil ved besøg af den daværende direktør for grundforskningsfonden Thomas Sinkjær. Ved den seneste forskningsdag, hvor fokus var på samfundsnytten af instituttets forskning, deltog tidligere rektor for SDU Jens Oddershede og professor Ibo van de Poel fra TUDelf. Således arbejdes der kontinuerligt og målrettet med udvikling af instituttets forskningshøjde, profil og fokus, for at sikre relevant forskningsdækning af den leverede undervisning. Studieleders/studienævnsformands sammenfattende vurdering Det er på baggrund af ovenstående studieleders/studienævnsformands sammenfattende vurdering, at uddannelsens bagvedliggende miljøer alle er aktive forskningsmiljøer, der bedriver relevant forskning i forhold til uddannelsens profil. Der er heller ikke i hverken studenterevalueringer eller i dialogen med censorer og aftagere indikationer på andet, end at de bagvedliggende forskningsmiljøer samlet set leverer god og relevant forskningsbaseret undervisning. 30

31 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Jf. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet, må uddannelser under det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 201-grænseværdi). Universitetets grænseværdi er fastsat dels på baggrund af fakultetets faktiske ratio i en række år og dels ved at sammenholde denne med den senest opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan, som i 2014 lå på 6,3 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 201, pdf). Hvis ratioen for uddannelsen i nedenstående opgørelse ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat, der fremadrettet vil påvirke VIP/DVIP-rationen på uddannelsen. Bacheloruddannelsen i arkitektur og design, AAL Ikke relevant. Tabel 4.3A: opgørelse over undervisningsaktiviteter for bacheloruddannelsen i arkitektur og design, AAL Antal VIP-årsværk 14,42 Antal VIP-undervisere 79 Antal DVIP-årsværk 11 1, Antal DVIP-undervisere 21 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 9,30 Antal ressourceudløsende studerende 12 Studerende/VIP-ratio (personer) 42,38 STÅ/VIP-ratio (årsværk) 29,47 11 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 12 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 201 trukket i QlikView, oktober 201 og er opgjort for 2014/1. 31

32 Kvalitetsområde : Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Bidrag fra Institut for Planlægning: For at sikre en løbende kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder er det et mål, at alle medarbejdere inkl. D-VIP årligt deltager i mindst en pædagogisk aktivitet af fagdidaktisk eller almen karakter. Dette kan bestå i enten: Deltagelse i kurser Deltagelse i konferencer, der relaterer til uddannelsesforskning Dokumentation for og evaluering af et pædagogisk eksperiment (fx som en del af portfoliearbejdet) Publicere fagdidaktisk udvikling i samarbejde med uddannelsesforskere. Vi har i de foregående år lagt særligt fokus på opkvalificeringen af de medarbejdere, der ikke tidligere har undervist med udgangspunkt i en PBL-kontekst, og her har der været arrangeret konkrete efteruddannelsesinitiativer for disse medarbejdere, som de er blevet kraftigt opfordret til at deltage i. Der er ved instituttet (UC PBL) udviklet kursustilbud for pædagogisk opkvalificering, som mange medarbejdere har benyttet sig af. De medarbejdere, der selv finder relevante forløb og kurser, vil altid få en positiv behandling af ledelsen og økonomisk hjælp til gennemførelse af disse selvstændige initiativer. En ansættelse som lektor eller professor ved instituttet kræver bestået adjunktpædagogikum. Hvis ikke det er på plads inden fastansættelse, så kræver det et pædagogisk opkvalificeringstilbud. Sektionslederen har et godt kendskab til sine medarbejdere, og hvis der er behov for det, så er der mulighed for at komme på kurser i akademisk engelsk. Forskningsgrupperne er så vidt muligt repræsenteret og bidrager til erfaringsudveksling på den af AAU årligt afholdte Undervisningens dag og at viden fra denne dag bliver spredt i grupperne. Instituttet lægger særligt vægt på, at sikre den forskningsbaserede undervisning, og har derfor udnævnt en undervisningskoordinator knyttet til hver forskningsgruppe. I forbindelse med uddannelser, som udbydes på flere campusser, vil forskningsgrupperne tilsvarende gå på tværs af campus, hvilket styrker graden af harmonisering, og der koordineres undervisning og kompetenceudvikling på forskningsgruppeniveau med henblik på at sikre, at forskningsgrupperne arbejder tæt sammen med de studienævn og skoler, som de leverer forskningsbaseret undervisning til med henblik på løbende kvalitetssikring og udvikling. Bidrag fra Institut for Byggeri og Anlæg: Den pædagogiske kompetenceudvikling er altid en del af den årlige MUS. Ud over Aalborg Universitets generelle politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling har instituttet egen politik, som selvfølgelig støtter op omkring universitetets generelle politik. Instituttet giver altid alle medarbejdere tid til deltagelse i pædagogiske kurser. Med jævne mellemrum (2- år) iværksætter instituttet større specifikke pædagogiske initiativer. I studeåret 14/1 havde instituttet således ansat en fuldtids pædagog til bl.a. opkvalificering inden for ITstyret fjernundervisning. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion: Institut for Mekanik og Produktion (MTECH) leverer undervisning til følgende studienævn: Studienævn for Industri og global forretningsudvikling (SES) Studienævn for Byggeri og Anlæg (SES) Studienævn for Arkitektur og Design (SADP) Studienævnet for Planlægning og Geografi (SADP) 32