Anvendelsesorienteret undervisning i tysk. Medvirkende skoler/institutioner. Egaa Gymnasium Århus Statsgymnasium

Transkript

1 Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 / Projekttitel Anvendelsesorienteret undervisning i tysk Medvirkende skoler/institutioner Egaa Gymnasium Århus Statsgymnasium Projektnummer Projektperiode Marts 2012 juli 2013 Kontaktperson Lise Hansen, Egaa Gymnasium 1

2 1) Summary. Som udgangspunkt udarbejdede vi et idekatalog for at bevidstgøre os selv om mulige samarbejdspartnere og samarbejdsprojekter også til gensidig inspiration og videndeling. Vi gennemførte dernæst de projekter, som tidsmæssigt kunne integreres i vores eksisterende undervisning i henhold til fagets læreplan. Efter vejledning fra vores mentor fokuserede vi desuden på et samarbejdsprojekt (punkt 5a), hvor vi arbejdede task- baseret med det formål at give eleverne mere medejerskab i den anvendelsesorienterede undervisning. Intentionen var tillige at forsøge at måle læringseffekten ved denne undervisningsform. 2) Projektets formål og baggrund. For at styrke sprogindlæring i tyskfaget har projektet arbejdet med at fremme elevernes motivation for at lære tysk det være sig i forhold til mundtlighed og skriftlighed. Det er sket på baggrund af undervisningselementer, der har haft fokus på at bevidstgøre eleverne om sprogets anvendelsesmuligheder uden for klasselokalet og gymnasieverdenen. Eleverne har kommunikeret med reelle samarbejdspartnere, hvor de har arbejdet med - og produceret tysk sprog i en praktisk virkelighed. Eleverne har således samarbejdet med både offentlige uddannelsesinstitutioner og private virksomheder inden for områder, der beskæftiger sig med tysk sprog, kultur, samfund og erhverv. 3) Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser. Efter vejledning af vores mentor valgte vi at arbejde med opgavebaseret undervisning ud fra den trefasede task- forløbsmetode, som er beskrevet af Michael Svendsen Pedersen: Tarsk Force et bud på kommunikativ sprogundervisning og Jane Willis: Jane Willis A Framework for Task- Based Learning. Metoden er desuden præsenteret og anvendt med teksteksempler i Nanna Bjargum m.fl.: Opgave og tekst. Sprogsynet arbejder ud fra en autentisk kommunikation, idet opgaverne skal skabe et reelt kommunikationsbehov i sammenhæng med en form for løsningsopgave. Vi har desuden arbejdet med Steen Becks fire læringsrum, som skildret i Gyldendals studiebog, kap. 3. Gyldendal 2005, med fokus på betydningen af elev- og lærerroller. 2

3 4) Medvirkende lærere og deres hovedopgaver. Susanne Stubberup, Egaa Gymnasium planlægning og udførelse i 2.c. Marianne Høgsgaard, Århus Statsgymnasium planlægning og udførelse i 3.gTY. 5) Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb. Jævnfør ansøgningen: a) Projekt Grenzland : Vi har arbejdet med grænselandet mellem Danmark og Tyskland og fokuseret på henholdsvis det danske og det tyske mindretal via internet og tekster. Forløbet blev afsluttet med et besøg i 2.c af Grænseforeningens elevambassadører fra Deutsches Gymnasium für Nordschleswig og Duborgskolen, hvor de danske elever i smågrupper dels præsenterede deres arbejde og ny viden, dels indgik i en dialog med de tyske elever om emnet. Besøget implicerede også en rundvisning på tysk på Egaa Gymnasium gennemført af de danske elever på tysk. Forløbet har desuden indeholdt task-baseret læsning af to litterære tekster under samme emneramme: Grenzen. (Milena Moser: Mein neunter Mord og Karen Duve: The Miami Dream Men Show) Bilag 1, 1a og 1b b) Brobygning: Vi har planlagt og gennemført samarbejde med lokale folkeskoleelever ( klasse) om tyskundervisning på Aarhus Statsgymnasium og Egaa Gymnasium. Tyskeleverne har udarbejdet materiale til - og tilrettelagt undervisningen i forskellige workshops for folkeskoleeleverne. En udvidet brobygning er afviklet mellem Ega Gymnasium og Skæring skole gennem hele skoleåret. Bilag 2 c) Samarbejde med Den Gamle By i Aarhus (Egaa Gymnasium og Århus Stasgymnasium: På baggrund af introduktion og flere besøg i Den Gamle By har eleverne udarbejdet turistpjecer og apps til brug for unge tyske turister.i forbindelse tysk genbesøg i 2.c. fungerede de tyske elever som responspersoner på flyers. Bilag 3 og 3a d) Handel og virksomheder (Egaa Gymnasium som del af Dialog med erhvervslivet : Samarbejde med firmaer, som har afdelinger i Tyskland herunder Bestseller. Eleverne har beskæftiget sig med medieteori og efterfølgende undersøgt, nærlæst og analyseret de danske firmaers tyske firmawebsites med de unge forbrugeres øjne herunder websites som narrative fortællinger (storytelling) samt sprogbrugsanalyse. gym.dk/undervisningen/dialog- med- erhvervslivet/egaa- gymnasium/#c3466 3

4 e) Internationalisering: I projektet har elever været på udveksling/besøg i Tyskland. Fra 3.gTY på Århus Statsgymnasium har en elev været på individuelt ophold i 3 uger, og hele holdet har deltaget i studietur til Berlin april c på Egaa Gymnasium har i 1.g været en uge i Blomberg, haft genbesøg i 2.g i en uge og desuden har 3 elever været på individuelt ophold i ca. to måneder. Efterfølgende er kontakten med elever og familier foregået via facebook og snailmail, ligesom eleverne har beskrevet deres oplevelser og sendt disse til henholdsvis det tyske gymnasium og en lokal avis (ny skriftlighed). Begge hold har været på endags-tur til Hamburg, hvor interviews af tyskere indgik som produktkrav. Se endvidere punkt 7. 6) Anvendte medier og IT- værktøjer. Internet/websites, Facebook, ppt, mobiltelefoner 7) Projektets hovedresultater og konklusioner. Ingen af os har foretaget en systematisk evaluering af forsøget eller forsøgets dele. Til gengæld har vi begge systematisk evalueret vores undervisning, skriftligt og mundtligt hvor forsøgselementerne tydeligt er indgået. 1 For os begge er variation i undervisningen det væsentlige omdrejningspunkt og vi har set den anvendelsesorienterede undervisning som en vigtig brik i variationen, netop fordi kommunikationen er meningsfuld for dem, altså medvirker til at skabe et socialt rum (Opgave og tekst, side 9). I de forskellige opgaver og oplevelser har det at kunne kommunikere meningsfyldt på tysk været det centrale ingen har været i tvivl om, hvorfor tysk var nødvendigt. Det har været en entydig succes at samarbejde med vores tyske udvekslingsskoler (se punkt 5e), hvor al aktivitet i sig selv er anvendelsesorienteret for eleverne. Elevernes mundtlige evalueringer har således været entydigt positive. Eleverne opnår et sprogligt og kulturelt løft af at deltage dels i en holdudveksling, som foregår en uge i 1.g, dels af at komme på individuelle elevudvekslinger i op til 3 måneder. Efter ophold hos tysksprogede familier og på tysk gymnasium er elevernes sproglige tillid væsentlig øget, ligesom eleverne tydeligvis oplever en væsentlig styrket tyskfaglig motivation i deres resterende gymnasietid. 1 Det har ganske enkelt været for tidskrævende at foretage systematisk skriftlig evaluering af forsøgets enkeltdele oven i den evaluering af vores undervisning, som vi altid foretager og anser for væsentlig. 4

5 I samarbejdet indgår som nævnt elevkontakt f.eks. via facebook, postkort/breve til værtsfamilier samt beskrivelser af de danske oplevelser i Tyskland, som bliver mailet til Partnerschule samt til lokal avis. At vedligeholde og udbygge kontakterne til Partnerschulen udgør en vigtig del af anvendelsesorienteret sprogundervisning. 2 gym.dk/nyhed/?tx_ttnews[tt_news]=332&chash=e2e4b0392f33931f528862a9771ad082 I en af de skriftlige evalueringer peger nogle elever på de aktiviteter, der er indgået i forsøget, som særligt udbytterige: Især da vi var i Den Gamle By for at lave opgave og få inspiration, synes jeg, undervisningen og selve opgaven var både mere udfordrende og sjovere end de andre.(dreng,3d) (hvor Heidi, 3b, fortæller om sit ophold i Tyskland) Specifikt i forhold til brobygning med folkeskolen: Vi har fået nærmest begejstrede tilbagemeldinger fra de deltagende klasser/lærere, men det er påfaldende, at nogle elever fra vores klasser sætter spørgsmålstegn ved deres eget udbytte af tilrettelægning og gennemførelse af undervisning for gæster. Som lærere kan vi tydeligt se udbyttet: eleverne lærer meget af at skulle forstå til bunds, inden de er klar til at kunne formidle, de bliver bevidste om, hvor vanskeligt det kan være at forklare et stof. Men nogle elever føler sig måske kastet ud på dybt vand selvom vi har gjort meget for at hjælpe og guide i forberedelsesprocessen. HOVEDKONKLUSION 1: Det er karakteristisk, at mange af vores elever ikke peger på den anvendelses- orienterede del af undervisningen som noget særligt, men som en væsentlig del af variationen. En undtagelse er her kontakten til Partnerschulen, som også i elevernes bevidsthed er noget ganske særligt og særligt udbytterigt. Men ellers lader det til, at eleverne er helt på linje med vores egen vurdering, når de især fremhæver variation som væsentlig: Jeg synes det er dejligt, at du bruger så mange forskellige undervisningsmetoder. Jeg synes timerne bliver sjovere, når der er lidt afveksling fx ved quiz-og-byt eller walk-and-talk. (pige, 3m) Jeg synes, det er dejligt, at vi arbejder med mange forskellige metoder. Det giver en god variation i undervisningen. (pige, 3w) Generelt god og varieret undervisning. Der er struktur i tingene og mange forskellige arbejdsformer, der medvirker til, at undervisningen bliver interessant. Der er mange forskellige muligheder for at øve mundtlighed. Jeg kan godt lide valget af tekster og den måde, som vi arbejder med dem på, især synes jeg, at det er godt, at gruppe- og pararbejde samt brugen af mailvu integreres. pige, 3b 2 Og der skal ikke herske tvivl om, at netop denne del af arbejdet har været (er) særdeles tidskrævende. Man skal som lærer være indstillet på at investere masser af tid på korrespondance og besøg, kontakt til elever og forældre, aftaler med ledelse både hjemme og ude. 5

6 Men der er også ganske få elever, der foretrækker en mere traditionel undervisning: Vi taler for lidt i timerne - og jeg mener ikke, at vi skal have flere rundkredsøvelser, men noget undervisningen, hvor vi bliver tvunget til at tale på klassen, så vi bliver bedre til det også under mere pres (bare almindelige fremlæggelser), så vi er bedre forberedt til eksamen. Vi laver for mange ting pr. time. Jeg ville gerne have, at vi måske ikke lavede så mange forskellige ting, men måske fokuserede på grammatik i en time og tekstarbejde i en anden. Så er det nemmere at fordybe sig og forstå det hele bedre. (pige, 3b) Projekt Grenzland (punkt 5 a): Efter vores meget givtige møde med Mette Skovgaard, besluttede vi at fokusere på elevernes (og vores egen!) bevidsthed om det, de lærer. Eleverne skulle forholde sig aktivt til det, de gerne ville have ud af undervisningen: hvad vil I gerne blive bedre til? Med udgangspunkt i pre- task, selve projektet og en efterbearbejdning, der gerne skulle kunne måle udbyttet, ville vi arbejde med Grenzland både i konkret betydning (kontakt til Grænseforeningen og dens ambassadører med fokus på tyske og danske unges forhold til grænsen og hinanden) og i overført betydning: arbejde med litterære tekster, der udfordrer elevernes grænser og pirrer deres lyst til at diskutere autentisk. Samarbejdet med ambassadørerne var en succes ifølge elevernes mundtlige tilbagemeldinger. De fremhævede specielt dialogen med tyske jævnaldrende. Men den del, der handlede om bevidstgørelse af læring, viste sig sværere end som så. Eleverne er tydeligvis ikke trænede i denne måde at arbejde på, og de oplevede det ind imellem som fremmedgørende og frustrerende. Det viste sig overraskende vanskeligt for eleverne at byde ind i brainstorm- delen, idet de havde svært ved at definere og tilrettelægge indholdsdelen, måske fordi det dansk- tyske område var så ukendt et område trods den geografiske nærhed. Se i øvrigt: gym.dk/nyhed/?tx_ttnews[tt_news]=334&chash= a0c87633f3a6516e0eec316b 3.g- holdet arbejdede med Karen Duves novelle Die Miami Dream Men Show ud fra den opgavebaserede tilgang, som er beskrevet meget konkret og med mange øvelser/ideer til undervisningstilrettelæggelse. Ø Eleverne oplevede ikke den store forskel i forhold til den vanlige undervisning Ø Som lærer brugte jeg uforholdsmæssig meget tid på at tilpasse øvelser og ideer det var umuligt blot at overtage øvelser. En del øvelser oplevede både eleverne og jeg som langsommelige/omstændelige, andre var brugbare. Ø Bedst fungerede de øvelser, hvor elevernes egne erfaringer eller deres fantasi blev inddraget. Flere elever havde erfaringer med selv at deltage i stripshows (hvorfor teksten netop IKKE virker provokerende på eleverne, som det ellers antages i Opgave og tekst, side 35). Og disse erfaringer blev aktivt inddraget som elevoplæg med efterfølgende ophedet diskussion. Ægte entusiasme var også meget tydelige i øvelsen, hvor eleverne skal forsøge at overtale hinanden til at deltage i et stripshow samt en øvelse, hvor de skulle forholde sig til, hvordan de ville have det, hvis deres kæreste sprang ud som stripper Ø Det lykkedes os ikke at finde en god måde at måle udbyttet på. Derfor har vi ikke evidens, men klare fornemmelser: - Elevernes engagement og talelyst var ekstra stor ved et par af øvelserne (som ovenfor beskrevet) men også kedsomheden ved de mere omstændelige, tekstnære opgaver var tydelig. Eleverne vurderede i den mundtlige evaluering, at vores øvrige vanlige typer af øvelser (som faktisk også ofte er taskbased) fungerer bedre i det tekstnære arbejde. - De afleverede skriftlige opgaver var af samme forventelige (gode) kvalitet og eleverne syntes ikke, at opgaven var hverken bedre eller dårligere end de øvrige skriftlige opgaver, de havde 6

7 - - oplevet. En test i ordforråd viste heller ingen overraskelser eller uventede ryk hos den enkelte elev. Så den samlede konklusion er snarere, at der er tale om et udsædvanligt dygtigt og arbejdende hold, der er gået konstruktivt ind i alt, hvad de er blevet budt J 2.g klassen har på tilsvarende vis gennemgået Milene Mosers novelle: Mein neunter Mord. Det betyder ikke, at arbejdet har været forgæves eller uden udbytte, men peger snarere på, at vi som lærere skal arbejde mere med målrettethed og blive bedre til at være skarpe på det, hvis det skal opleves som meningsfyldt. HOVEDKONKLUSION 2: I flere opgaver har der været et konkurrencemoment (fx flyer til Den Gamle By), som tydeligt har talt til drengene. Og for os er det blevet bekræftet, at kontakten med tysktalende og den nødvendige brug af sproget har en både inspirerende og faglig effekt, som vi dog ikke kan levere empirisk bevisførelse for. 8) Hvad kan andre bruge umiddelbart (nye forståelser, forslag til øvelser, etc.)? Vi mener, at idekataloget med de skitserede forløb under punkt 5 er direkte anvendelige som inspiration for alle. Punkterne skitserer forskellige samarbejdspartnere, som kan øge elevernes motivation i en anvendelsesorienteret undervisning. 9) Planlagt vidensdeling/vidensspredning. Idekatalog (punkt 5) til inspiration til tyske faggrupper 10) Evaluering og forslag til forbedring og/eller opfølgende projekter. Forbedring: Som nævnt er anvendelsesorienteret undervisning ofte ressourcekrævende. Ud over den daglige forberedelse af undervisningen kommer en række tidskrævende opgaver så som finde, opretholde, dyrke kontakter - dertil logistik og ansøgninger. Faste kontakter (til et tysk gymnasium fx) er en klar fordel, ligesom det er relativt ukompliceret at samarbejde med folkeskoler. Det er mere vanskeligt at opretholde faste kontakter til private virksomheder. 7

8 8