1 af 17. Modulansvarlig

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i voksnes læring og kompetenceudvikling Modul: Modul 2, Læring og kompetenceudvikling i arbejde og organisationer ECTS: 15 Semester + år: Forår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig viaa@edu.au.dk Undervisere Kristina Mariager Anderson kma@dpu.dk Flemming Meier flamingomeier@gmail.com Steen Høyrup Petersen shp@dpu.dk Ib Ravn ravn@dpu.dk Jonas Sprogø josp@ucsj.dk Kim Pedersen kimp1366@gmail.com Ulrik Brandi brandi@edu.au.dk Vibe Aarkrog viaa@edu.au.dk Vejledere Kristina Mariager Anderson kma@dpu.dk Flemming Meier flamingomeier@gmail.com Ib Ravn ravn@dpu.dk Steen Høyrup Petersen shp@dpu.dk Ulrik Brandi brandi@edu.au.dk Vibe Aarkrog viaa@edu.au.dk Undervisningslokale Se timeplan: Mål og indhold (jf. gældende studieordning) dningid=1907&sprog=da 1 af 17

2 Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: dningid=1907&sprog=da Tilrettelæggelsesform Undervisningen tilrettelægges og gennemføres, således at de studerende får mulighed for at forholde de gennemgåede teorier og begreber til konkrete praksisser. Fx kan teori eller begreber anvendes til at beskrive, forstå eller reflektere over praksis. Vejledning og feedback De studerende tilbydes overvejende kollektiv vejledning i grupper i forbindelse med udarbejdelsen af opgave til eksamen. På den første undervisningsdag på modulet inddeles de studerende i grupper af 5-7 studerende. Koordinator tildeler hver gruppe en vejleder. Vejlederen aftaler indhold og form på vejledningen med den enkelte gruppe. Evaluering Evalueringen omfatter en kvantitativ og en kvalitativ evaluering. Den kvantitative evaluering: På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt et spørgeskema, der lægges på Black Boad. Den kvalitative evaluering: På sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultaterne af den kvantitative evaluering med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: marts, 2017 Kvalitativ evaluering foregår: 27. april, 2017 Litteratur De studerende kan købe et kompendium, der indeholder tekster til de enkelte sessioner. Titlerne på teksterne fremgår i beskrivelserne af de enkelte sessioner nedenfor, hvor der også kan henvises til tekster, der ikke er lagt i kompendiet. Som grundbog anbefales: Stegeager, N. & Laursen, E. (Red.) (2011) Organisationer i bevægelse. Læring udvikling - intervention. Samfundslitteratur. 2 af 17

3 Undervisningsplan - oversigt Session Dato Start Slut Undervisningstema Underviser 1 6. febru Velkomst og gruppedannelse Vibe Aarkrog 2 6. febru Organisatorisk læring en introduktion Jonas Sprogø 3 7. febru Organisationskultur med fokus på ledelse Jonas Sprogø 4 7. febru Transfer mellem uddannelse og arbejde 1 Vibe Aarkrog 5 2. marts Fællesforelæsning og frokost Anne Larson 6 2. marts Fremmer mening i arbejdslivet voksnes læ- Ib Ravn 7 3. marts Læring fra et situeret perspektiv Flemming Mei marts Organisatorisk læring Ulrik Brandi 9 4. marts Innovative processer i et org. perspektiv 1 Flemming Mei marts Innovative processer i et org. perspektiv 2 Flemming Mei marts Facilitering af videndeling og efteruddannel- Ib Ravn marts 13: Facilitering af videndeling og efteruddannel- Ib Ravn marts Vejledning i arbejdslivet Kristina Maria marts Teknologi, læring, organisation Flemming Mei marts Refleksion på arbejdspladsen Kim Pedersen marts Kompetencebegrebet og kompetenceudvik- Steen Høyrup april Kompetencebegrebet og kompetenceudvik- Steen Høyrup april Læring i praksis Vibe Aarkrog april Fællesforelæsning og frokost Tatiana Chemi april Transfer 2 + evaluering Vibe Aarkrog 3 af 17

4 Session 1 Titel: Velkomst og gruppedannelse Dato og tidspunkt: , 10:00-12:30 Underviser: Vibe Aarkrog Formålet med denne session er, at de studerende får et generelt overblik over emner og aktiviteter på modul 2. Endvidere at de studerende får kendskab til eksamensform og bedømmelseskriterier, herunder hvilke vejledere de vil blive tildelt. De studerende introduceres til indholdet, pædagogikken og strukturen på modul 2. Der vil især blive lagt vægt på at tydeliggøre mål, eksamenskrav og bedømmelseskriterier for de studerende. De studerende skal danne studiegrupper, og vil blive tildelt vejledere. Ingen De studerende bør forud for denne session gøre sig overvejelser over deres projektinteresse og problemfelt, således at disse kan indgå i forhold til gruppedannelse og vejledertildeling. Session 2 Titel: Organisatorisk læring en introduktion Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Jonas Sprogø Efter undervisningen har den studerende - gennem læsning af artikler, teoretiske oplæg og diskussion af egne udviklingsprojekter i organisationen - udviklet kendskab til og forståelse af de dilemmaer og problematikker, der knytter sig til organisatoriske læreprocesser. De studerende vil få præsenteret en række centrale begreber om organisatorisk læring og læring på arbejdspladsen. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i relation til deltagernes egne organisatoriske læreprocesser. Undervisningen vil indeholde oplæg om centrale forståelser af organisatorisk læring, herunder en grundigere diskussion af organisatorisk læring som kulturforandring. Undervisningen vil også indeholde præsentation og diskussion af to konkrete projekter, hvor forandringer på arbejdspladsen forstås som organisatorisk læring. Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg og gruppeprocesser med afsæt i de studerendes egne erfaringer og cases. 4 af 17

5 Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organisatorisk læring i organisatorisk forandring. Tidsskrift for Arbejdsliv, 13. årg., nr. 2, Brandi, U. & Elkjær, B. (2014). Organisatorisk læring. I; Signe Vikkelsø & Peter Kjær (red.), Klassisk og moderne organisationsteori. København: Hans Reitzel. p Cook, S., & Yanow, D. (1993). Culture and Organizational Learning. Journal of Management Inquiry, 2, Sprogøe, J. & Rohde, N. (2009). Practicing induction: a generative dance between newcomers and organizations. Learning Inquiry, 3, De studerende bedes til undervisningen kort beskrive et eksempel på organisatoriske forandringer med afsæt i følgende spørgsmål: 1. Hvad er forandret? 2. Hvad har ændret sig i din praksis og i organisationen? 3. Er der tale om en læreproces? Hvorfor/hvorfor ikke? Session 3 Titel: Organisationskultur med fokus på ledelse Dato og tidspunkt: , kl.10:00-12:30 Underviser: Jonas Sprogø Efter undervisningen har den studerende - gennem læsning af artikler, teoretiske oplæg og diskussion af egen organisationskultur - udviklet kendskab til og forståelse af de udfordringer, der knytter sig til organisationskulturanalyser og ledelse af organisationskultur. De studerende vil få præsenteret forskellige perspektiver på organisationskultur, samt ledelsesforståelser i forhold hertil. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i relation til deltagernes egne eksempler på organisationskultur. Undervisningen vil indeholde oplæg om centrale forståelser af organisationskultur, herunder en grundigere diskussion af polyfon ledelse som en tilgang til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer ved en konkret kulturforandring i den offentlige sektor. Den studerende kan med fordel orientere sig i Cook & Yanow (2006) fra undervisningsgangen om organisatorisk læring. Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, samt gruppeprocesser med afsæt i de studerendes egne erfaringer og cases. Primær litteratur Hatch, M. J. (2010[2001]). Organisasjonskultur. I Organisasjonsteor. Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver. Abstrakt Forlag, kap. 7, af 17

6 Hasse, C. (2011). Kulturanalyse med forskeren som apparatus. I Kulturanalyse i organisationer. Begreber, metoder og forbløffende lærerprocesser. Samfundslitteratur, kap. 1, Sekundær litteratur Skjødt U. & Sprogøe, J. (2014). Anerkendelse i professionsfaglig ledelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 16. årg., nr. 1, De studerende bedes til undervisningen medbringe 4-5 billeder af kulturen i egen organisation, samt knytte et par kommentarer til billederne. Disse bruges som afsæt for gruppeprocesserne i løbet af undervisningen. Session 4 Titel: Transfer mellem uddannelse og arbejde 1 Dato og tidspunkt: , kl.13:30-16:00 Underviser: Vibe Aarkrog Formålet med denne session er, at de studerende opnår kendskab til transferbegrebet, herunder hvad der fremmer og hæmmer transfer fra uddannelse til praksis. Endvidere at de studerende kan anvende teori om transfer til at forklare transferproblematikker. Transferbegrebet vil blive gennemgået, sådan som dette begreb kommer til udtryk inden for uddannelsesforskningen og HRD feltet, herunder hvilke forhold der har indflydelse på, om man anvender det, man lærer, erfarer eller beskæftiger sig med. Herefter arbejder de studerende i grupper med at anvende den gennemgåede teori til at analysere en case om transfer af læring i en organisation. Der afsluttes med en opsamling i plenum. Aarkrog, V. (2010) Fra teori til praksis, Undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard. Kapitel 2. Wahlgren, B (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde. NCK, DPU _mellem_uddannelse_og_arbejde._med_summary._haefte.pdf Tonhäuser, C. & Büker, L. (2016) Determinants of Transfer of Training: A Comprehensive Literature Review, IJRVET, Vol.03, Issue 02, Teksterne læses. Hver gruppe medbringer en case om transfer fra deres egen praksis, der skal bruges i gruppearbejdet. Casen kan dreje sig om, at transfer er lykkedes, eller den kan dreje sig om, at transfer ikke lykkedes. Casebeskrivelsen må fylde højst en A 4 side. 6 af 17

7 Session 5 Titel: Om tolkning af kvantitative undersøgelser Dato og tidspunkt: Fællesforelæsning d.2.3, 2017 kl morgenkaffe ved festsalen. Kl forelæsning i festsalen Kl frokost i aulaen (gratis) Underviser: Lektor Anne Larson, DPU I forbindelse med forelæsningen vil forhold som udvælgelse af svarpersoner, svarprocenter og spørgsmålsformuleringer blive behandlet med fokus på, hvad der karakteriserer gode statistiske undersøgelser, og hvornår man skal være på vagt. Formål: Vi præsenteres jævnligt for diverse statistiske undersøgelser, der skal give et indtryk af evidens. Statistik som andre undersøgelser er imidlertid ikke bedre end kvaliteten af den enkelte undersøgelse. Formålet med denne fællesforelæsning er, at give et bud på, hvad man især skal være opmærksom på, når man læser og tolker statistiske undersøgelser. Madsen, B.S. (2012). Statistik for ikke-statistikere (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Danmarks Evalueringsinstitut (2015). Uddannelsesvejledning til voksne (s ). København: Danmarks Evalueringsinstitut. Kan downloades fra file:///c:/users/anne/downloads/rapport_uddannelsesvejledning%20til%20voksne_www%20(1). pdf Pilgaard, M. (2016). Evaluering af løbestier (s ). København: Idrættens analyseinstitut. Kan downloades fra 0e9d-4eb2-b63b-a62100b738e4 Thomsen, J.P. (2016). Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet (s ). København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Kan downloades fra - Tænk på statistiske undersøgelser, som du er stødt på i din praksis. Reflekter over, hvordan de har levet op til kravene til statistiske undersøgelser jf. Madsen? - Læs beskrivelserne af metoden bag de tre statistiske undersøgelse (Evalueringsinstituttet, Pilgaard og Thomsen) og tænk over, hvilke fordele og ulemper, der er ved den måde, de har grebet undersøgelsen an. Session 6 Titel: Fremmer mening i arbejdslivet voksnes læring? Dato og tidspunkt: , kl. kl.13:30-16:00 Underviser: Ib Ravn 7 af 17

8 Udvikle kendskab til teorier om mening i arbejdslivet og betydningen heraf for den enkeltes læring på arbejdspladsen. En definition af mening i arbejdslivet præsenteres, tillige med et par andre konceptualiseringer, der eksisterer i forbindelse med forskning i arbejdsmiljø. Endvidere fremsættes og drøftes den påstand, at skal voksne lære nyt, er det centralt, at de oplever det lærte som relevant for deres arbejdslivsmening. Ved man ikke, hvad meningen med ens arbejdsliv er, bliver det vanskeligere at optage og forholde sig til nyt. De studerende vil blive præsenteret for teoretisk funderede begreber, hvormed relationen mellem oplevelsen af meningsfuldhed og evnen til at lære nyt kan håndteres. Ravn, Ib (2008). Mening i arbejdslivet definition og konceptualisering. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(4): Hentes på Ravn, Ib ( ): a. Læring og livsmening. b. Læring defineret som realisering af livspotentialer. c. Learning, self-organization and meaning in life. Hentes på Læs artikel og blogposter. Overvej, hvad der giver mening i dit arbejde, og hvordan dette har betydning for læring i organisationen og kompetenceudvikling. Session 7 Titel: Læring i et situeret perspektiv Dato og tidspunkt: , kl. kl. 10:00-12:30 Underviser: Flemming Meier Formålet er, at de studerende introduceres til et situeret perspektiv på læreprocesser samt til analyse ud fra dette perspektivs begreber og antagelser og begreber. Der introduceres til grundlæggende begreber inden for situeret læringsteori, herunder begreber om social praksis, legitim perifer deltagelse og praksisfællesskaber. Det tematiseres, hvordan læring i den situerede læringsteori ses som deltagelse og bevægelse og uadskilleligt fra sociale praksissers situerethed, kontekstualitet og socio-politiske organisation. I den forbindelse vil metodologiske og anvendelsesmæssige sider blive diskuteret med henblik på at synliggøre analytiske og pædagogiske / didaktiske potentialer af det situerede perspektiv. Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003) Situeret læring legitim perifer deltagelse, (kapitel 3 og 4). I: Lave, Jean & Wenger, Etienne: Situeret læring og andre tekster. 8 af 17

9 Hans Reitzels Forlag: s Læs teksten. Session 8 Titel: Organisatorisk læring Dato og tidspunkt: , kl.13:30-16:00 Underviser: Ulrik Brandi De studerende vil efter session 8 have viden om udviklingen af og indholdet i dominerende teorier inden for forskningsfeltet Organisatorisk læring og danne sig et overblik og forståelse af feltets kernebegreber. Indholdet i session 8 vil være på teori om organisatorisk læring med afsæt i et adfærds, handlings, og praksisbaseret perspektiv. Vi vil på baggrund af konkret præsenterede cases behandle forskellige kernebegreber inden for de tre perspektiver, som e.g. single- og double loop læring, standard operating procedures, communities of practice, og diskutere, hvordan teorier og begreber fra organisatorisk læring kan forstås i forhold til organisatoriske udviklingsforløb. Brandi, U., & Elkjaer, B. (2014). Organisatorisk læring. In S. Vikkelsoe & P. Kjaer (Eds.), Klassisk og Moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag. (pp. 22) Tekster knyttet til undervisningen forudsættes læst og centrale begreber er undersøgt før den enkelte undervisningssession. Der vil min. 5 dage før den pågældende session blive lagt mere specifikke beskrivelser af læringsmetodik op på Blackboard, hvor de studerende kan orientere sig i forhold til de konkrete forberedelseskrav til sessionen. Session 9 Titel: Innovative processer i et organisationsperspektiv 1 Dato og tidspunkt: , kl.10:00-12:30 Underviser: Flemming Meier Formålet med denne session er for det første, at de studerende udvikler et kendskab til teoretiske tilgange, der har relevans i forhold til analyse af og arbejde med innovative processer i organisationer, herunder praksisbaserede, aktør-netværks-teoretiske og kulturhistoriske tilgange. For det andet, 9 af 17

10 at de studerende i grupper arbejder refleksivt og analytisk med situationer og problematikker i deres egne organisationer, som har eller kan have innovative perspektiver. I sessionen vil væsentlige pointer og begreber inden for praksisbaserede teorier om viden og organisatorisk læring, aktør-netværks-teori og kulturhistoriske teorier blive præsenteret og diskuteret i forhold til problematikker og temaer inden for innovation på arbejdspladser og i organisationer. Konkrete eksempler på organisatorisk læring, design og innovation og betydningen af materielle og kulturelle artefakter vil blive belyst og diskuteret. Indflettet heri vil et gruppearbejde med undersøgelse, refleksion og udveksling mellem deltagerne om deres egne arbejdspladser / organisationer blive faciliteret. Engeström, Y. (2001): Expansive Learning at Work: Toward an activity theoretical conceptualization. Journal of Education and Work, 14: Humphries, C and Smith, A (2014): Talking objects: Toward a post social research framework for exploring object narratives. Organization, 21: Læs de tekster, der er tilknyttet denne session. Overvej: følgende spørgsmål: Hvilke (små såvel som mere omfattende) eksempler på innovation på din arbejdsplads / i din organisation kan du komme i tanke om fra de seneste 2-3 år? Hvad var kerneideen i forandringerne eller det fornyende? Oplever du problematikker omkring dig i dit daglige arbejde, som kunne kalde på innovationer? Session 10 Titel: Innovative processer i et organisationsperspektiv 2 Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Flemming Meier Se session 9. Se session 9. Se session 9. Session af 17

11 Titel: Facilitering af videndeling og efteruddannelse 1 Dato og tidspunkt: , kl.10:00-12:30 Underviser: Ib Ravn Teoretisk, at de studerende tilegner sig kendskab til to modeller for viden og videndeling, den repræsentationelle og den pragmatiske. Praktisk, at de studerende stifter bekendtskab med og øver den kompetence det er at facilitere vidensprocesser mellem kolleger i møder, seminarer og efteruddannelsesaktiviteter. Katederundervisning og ordet er frit -diskussioner er to traditionelle læringsformer, som man i en del har år har forsøgt at finde alternativer til. Det klassiske opfattelse af viden som repræsentationel (dvs. en afspejling af en objektiv virkelighed) har gået hånd i hånd med forelæsningsformen, mens et andet og pragmatisk inspireret vidensbegreb (Dewey, Argyris, Schon) kalder på andre, mere involverende og praksisnære måder at håndtere viden på. Vi skal se på facilitering som en metode til strukturering og afvikling af videndelings- og læringsforløb. Som facilitator trækker man på et repertoire af samtale- og refleksionsprocesser, der søger at sætte deltagerne i førersædet, således at den formidlede viden også trækker på deres erfaringer og derfor kommer mere direkte i brug. Vi skal afprøve en håndfuld af disse processer (fx Knastbehandling, To gratis konsulenter, Plukning, Lyt & byt) og øve facilitatorrollen, vekslende med teoretiske oplæg og korte opsamlinger. Dagen vil således selv blive et eksempel på et faciliteret videndelingsrum. Ib Ravn (2016). Videnprocesser kan faciliteres. I: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling: Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag, Ib Ravn (2003). Brug møder til videndeling. I Per Nikolaj Bukh (red.): Knowledge Management, kap 9.1, side Børsen Ledelseshåndbøger. Begge tekster kan findes på denne side: Læs teksterne og notér i lyset deraf 2-4 episoder fra din personlige erfaring med videndeling på møder eller i efteruddannelsesaktiviteter, hvor facilitering eller mangel på samme har haft en betydning for udbyttet. Session 12 Titel: Facilitering af videndeling og efteruddannelse 2 Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Ib Ravn 11 af 17

12 Se session 11 Se session 11 Se session 11 Session 13 Titel: Vejledning i arbejdslivet Dato og tidspunkt: , kl.10:00-12:30 Underviser: Kristina Mariager-Anderson Sessionen introducerer til forskellige perspektiver på og forståelser af vejledingsbegrebet set i relation til vejledning i arbejdslivet. På hhv. samfunds- og institutionsniveau kigger vi på voksenvejledning i Danmark. På samfundsmæssigt niveau ift. hvordan voksenvejledningsområdet er organiseret, og hvilke muligheder og udfordringer denne organisering giver? På institutionsniveau eksemplificeres fra VEU-centrene, som en af de institutioner, der yder voksenvejledning i Danmark. Nordentoft, H. M. (2012). Kollegiale vejledningsformer og læring i sundhedsarbejdet. I Simovska, V. & J. M. Jensen (2012) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag Plant, P. (2008). On the Shop Floor Guidance in the Workplace. I Athanasou, J. A. & R. Van Esbroeck (eds.). International Handbook of Career Guidance. Springer Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Studie og Erhverv. (Kap. 8) Læs litteraturen og lav en 5 minutters non-stop skriveøvelse om, hvordan (forskellige former for) vejledning finder sted i på din arbejdsplads. Skriv herefter hvilke muligheder og udfordringer du oplever ift. din arbejdsplads nuværende vejledningsform(er)? Session 14 Titel: Teknologi, læring og organisation 12 af 17

13 Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Flemming Meier Formålet med denne session er, at de studerende udvikler et kendskab til teorier, som samtænker teknologier og læring i arbejdsliv og organisatorisk perspektiv. Sessionen vil indeholde en præsentation af overordnede spørgsmål og forståelser, som teori der beskæftiger sig med sammenhænge mellem læreprocesser og teknologi på arbejdspladsen. Der vil blive lagt vægt på Aktør-netværks-teori og teoriens grundbegreber som princippet om generaliseret symmetri, aktør og netværk. Svabo, C. (2001): Materiality in a practice-based approach. The Learning Organization 16: Gherardi, S., & Nicolini, D. (2000). To transfer is to transform: The circulation of safety knowledge. Organization, 7: Orlikowski, W. and Scott, S. (2008): The Entangling of Technology and Work in Organizations. Working Paper #168, London School of Economics. Fenwick, T., Edwards, R.& P. Sawchuck (Eds.) (2012). Why sociomateriality in education? An introduction. I: Emerging approaches to educational research, kap.1. Oxon. Routledge Læs teksterne. Vi vil gennemføre en øvelse, hvor du bedes diskutere, hvorledes man kan forstå et initiativ eller praksis på din arbejdsplads, som involverer teknologi. Reflekter i den forbindelse over følgende: Hvilke aktører er med i den praksis og hvordan? Hvilke forhandlinger af forandringer og muligheder for læring i netværket, tænker du, der er i det netværk? Session 15 Titel: Refleksion på arbejdspladsen Dato og tidspunkt: , kl.10:00-12:30 Underviser: Kim Pedersen Formålet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til teorier omkring refleksion i organisationer. Hvor forståelsen af refleksion traditionelt har været knyttet til det enkelte individ, så vil vi her fokusere på refleksion som redskab til læring på arbejdspladsen. Undervisningen vil veksle mellem oplæg og diskussion af artiklerne. 13 af 17

14 Steen Høyrup: Læringsformer, refleksionsprocesser og læringsrum i arbejdslivslæring, i: Vibeke Andersen, Bruno Clematide & Steen Høyrup (red): Arbejdspladsen som læringsmiljø, 2004, Roskilde Universitetsforlag Marianne van Woerkom mfl.: Critical reflective working behavior: a survey research, in: Journal of European Industrial Training, 2002, 26/ David Boud: Relocation reflection in the context of practice, in: Helen Bradbury mfl. (ed): Beyond Reflective Practice, 2010, Routledge Læs teksterne igennem. Det kan anbefales at læse teksterne i den rækkefølge, som er angivet her. Session 16 Titel: Kompetencebegrebet og kompetenceudvikling 1 Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Steen Høyrup Pedersen Formålet med denne session er, at den studerende erhverver sig viden om kompetencebegrebet og opnår kendskab til kompetencebegrebets forskellige definitioner og bagvedliggende teoretisk tænkning. Sessionen er en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegrebet, som er kendetegnet ved en udvikling fra kvalifikationer til kompetencer og fra uddannelse til læring. Herudover fremlægges og diskuteres forskellige grundlæggende strategier for kompetenceudvikling. Desuden vil sessionen give eksempler på, hvordan man kan måle kompetence og dermed også kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Ellström, P.E. (2009). Competence development in the workplace: concepts, strategies and effects (ch. 3). In Illeris, K. International perspectives on competence development Developing skills and capabilities. New York: Routledge. Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Illeris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. København. Illeris, K. (2011) Kompetence. Hvad, hvorfor, hvordan. Samfundslitteratur, især kap. 3,4 og 7 14 af 17

15 Læs de angivne tekster og gør dig overvejelser over, hvordan man forstår kompetence i din virksomhed, hvordan arbejder man med kompetenceudvikling og hvordan relaterer dette sig til indholdet i teksterne og forelæsningen. Session 17 Titel: Kompetencebegrebet og kompetenceudvikling 2 Dato og tidspunkt: , kl.10:00-12:30 Underviser: Steen Høyrup Pedersen Se session 16 Se session 16 Se session 16 Session 18 Titel: Læring i praksis Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Vibe Aarkrog Formålet med denne session er, at de studerende bliver i stand til at anvende begreber og teori om læring i praksis til at beskrive og eller forstå deres egen praksis. Der introduceres til centrale begreber om læring i praksis og til to teoretiske tilgange til læring i praksis: Den reflekterende praktiker og Fra novice til ekspert. De studerende får mulighed for at arbejde med udvalgte begreber og teori i forhold til beskrivelse og analyse af deres praksis. Wahlgren, B & Aarkrog, V. (2004) Teori i praksis, kapitel 3, s Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999) Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (Red.) Mesterlære. Læring som social praksis, s Hans Reitzels Forlag. Øvrig litteratur: Schön, D. (1983) The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action, s Basic Books. Findes i dansk oversættelse og er ikke i kompendium. 15 af 17

16 Læs teksterne og forbered i hver gruppe et eksempel på, hvordan man kan arbejde med refleksion i praksis i forhold til en konkret arbejdssituation på en af jeres arbejdspladser. Session 19 Titel: Kreativitet, læring og kunst Dato og tidspunkt: Fællesforelæsning d.27.4, 2017 Kl morgenkaffe ved festsalen Kl forelæsning i festsalen Kl frokost (gratis) Underviser: Lektor Tatiana Chemi, PhD, Ålborg universitet 1. Hvorfor kreativitet? Og hvad er situationen omkring kreativitets studier? 2. Relationen mellem kreativitet og læring 3. Nogle kreativitetsteoretiske forskningstraditioner i historisk perspektiv 4. Eksempler på tætte forbindelser imellem kreativitet og læring i kunstneriske læreprocesser Formål: At tydeliggøre vinkler på kreativitetsteorier og læringsteorier i læreprocesser. Hvordan hænger kreativitetsudvikling og læring sammen? Teoretisk gennemgang af nogle kreativitetsteorier med fokus på læring og udvikling. Underviseren anvender her teoretiske vinkler fra konstruktivisme og præsenterer alternative former for kognition (æstetisk, embodied, holistisk). Chemi, T. (2015) Artistic Creativity: past, present and future (s.33-53). I: Chemi, T., Jensen, J. B. & Hersted, L. Behind the Scenes of Artistic Creativity. Frankfurt: Peter Lang. Starko, A. J. (2005): Teaching Creative Thinking Skills and Habits (kap. 5. S ). I: Starko. A.J. (2005): Creativity in the Classroom. Lawrence Erlbaum Associates. Mahwah. New Jersey. Supplerende: Darsø, Lotte. (2011). Innovationspædagogik (s ). Samfundslitteratur. Robinson, Ken. (2001). Out of Our Minds: Learning to be Creative. Chichester: Capstone. Læs litteraturen knyttet til undervisningen. Session 20 Titel: Transfer mellem uddannelse og arbejde 2 + evaluering Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Vibe Aarkrog 16 af 17

17 I anden del af undervisningen i transfer skal vi anvende nogle af de teorier, I har beskæftiget jer med på modulet, som teoretisk ramme til at forklare, hvorfor transfer sker, henholdsvis ikke sker. Vi afslutter sessionen med en evaluering af modulet. Ingen ud over litteraturen til session 4. Opfrisk jeres hukommelse på indholdet af sessionerne om organisationskultur, læring i praksisfællesskaber og refleksion, således at vi kan anvende teori fra disse sessioner til at forklare transfer. 17 af 17