PÅ VEJ IMOD NORMALISRING AF STOFFER BLANDT DANSKE UNGE?

Transkript

1 PÅ VEJ IMOD NORMALISRING AF STOFFER BLANDT DANSKE UNGE? EN FORÅRSDAG PÅ HEDEN FREMTID OG FORANDRING AULUM FRITIDSCENTER, 10. MARTS 2011 AKOB DEMANT CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET J.Demant

2 PROGRAM: *DATA KORT *NORMALISERINGSTESEN *OPFATTELSEN AF STOFFER *STOFBRUG KVANTITATIVT *STOFBRUG I NATTELIVET *DISKUSSION AF STOFKULTUR I DK *DISKUSSION OM FOREBYGGELSE J.Demant

3 KVANTITATIVE DATA Tværsnitsundersøgelse: spørgeskemaer udsendt til repræsentativt udvalg, årige i Panelundersøgelse: opfølgning i 2008 på survey sendt til årige i 2005 (jf. Rockwool-projektet Unge, fester og alkohol ved Peter Gundelach, Margaretha Järvinen, Jakob Demant & Jeanette Østergaard). Natklubundersøgelse klubgæster besvarede kort klub-survey. Natklubundersøgelse klubgæster besvarede lang internet-survey.

4 KVALITATIVE DATA Observationer på natklubber Kvalitative interviews med 53 stoferfarne unge, kontaktet via natklubber Fokusgruppeinterviews med 72 mainstream -unge. Delvis samme personer som deltog i fokusgruppeinterviews i 2005.

5 NORMALISERINGSTESEN Weekends of excess, hedonisme, nydelsesbusiness fokuseret på grænseoverskridende liv i nuet, stærk beruselse reglen snarere end undtagelsen. Normaliseringstesen : - Stofbrug mere udbredt nu end tidligere - Stofbrug mere accepteret - Stofbrug ikke længere et marginalt fænomen - Rekreativt, kontrolleret stofbrug

6 DK I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING (EMCDDA 2009) Unge voksne i DK har europarekorden i eksperimenterende hashbrug. 48 pct. af danske årige har prøvet hash (18 pct. i Sverige, 23 pct. i Norge, 40 pct. i England) I forhold til regelmæssigt hashbrug ligger DK i det europæiske midtfelt Eksperimentering med hårde stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) DK med i top 3 i Europa

7 DK I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING (EUROBAROMETER) Danske unge mener, at hash er meget lettilgængeligt sammenlignet med unge fra andre lande Danske unge opfatter hash som mindre farligt end unge i samtlige andre europæiske lande (bortset fra Nederlandene) DK er det land i Europa, hvor færrest unge definerer kokain som meget farligt

8 AARHUS UNIVERSITET Udbredelsen af hash og andre euforiserende stoffer blandt årige. Mænd Pct. Kvinder Total Hash 47 30** 38 Amfetamin 12 6** 9 Kokain 10 4** 7 Ecstasy 7 4* 5 Poppers 3 1* 2 Svampe (euforiserende) 3 1* 2 LSD 2 1** 1 Metamfetamin Fantasy (flydende ecstasy) Heroin Ketamin * Signifikant forskel mellem mænd og kvinders besvarelser på 5 % niveau (p<0,05).

9 HASHENS NORMALISERING Markant ændring i unges holdninger til hash fra de er år, til de er år. 38 pct. af de årige har prøvet hash årige: alkohol ufarligt hash og andre stoffer farlige årige: alkohol og hash ufarligt kategorien stoffer omfatter ikke længere hash

10 8. KLASSE: SAMMENKNYTNING MED MISBRUG Moderator: Hvad med hash? Alle deltagere: Nej! Simon: Nej, jeg vil nok sige, at vi ikke er den type mennesker. Joakim: Vi er ikke misbrugere [...] Simon: Okay, vi kan da godt lide at drikke en tår over tørsten. Druk giver ikke permanente skader. Nogle siger, at hash ikke er livsfarligt, men jeg er ikke vild med tanken [...] Felix: Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle gøre det. Joakim: Når du ser folk som har røget [hash], så sidder de bare og hænger, stirrer tomt ud i luften (Fokusgruppeinterview med fire drenge, år i 2004). 10

11 9. KLASSE AT ÅBNE OP FOR HASH Moderator: Og hvad med hash? Har I nogensinde røget hash? [De fleste af deltagerne ryster på hovedet og/eller svarer nej]. Sandra: Okay, jeg har prøvet det. Og det er meget sjovt, altså, men så sjovt er det heller ikke [griner]. Det er ikke sådan pissefedt. I starten fik jeg det dårligt, hvor jeg bare sidder og er sådan rigtig dårlig. Men så senere får man det jo vildt sjovt, og man kan ikke holde op med at grine, og det er virkelig, virkelig skægt. Mille: Jeg synes bare, man kan få nærmest den samme effekt af alkohol. Sandra: Ja, ja. Mille: Så hvorfor ikke holde sig til alkohol? [...] Fordi altså, det er jo ikke sundt at ryge hash ( ) Moderator: Er I bange for at ryge hash, eller hvad? Sandra: Jo! (Fokusgruppeinterview med otte piger, år i 2005). 11

12 3. MØNSTER: FIRE NEUTRALISERINGSPRAKTIKKER Vi identificerer fire teknikker blandt vore årige fokusgruppedeltagere. Teknikker, som bliver brugt til at definere hash som et rusmiddel, der (hvis det indtages på den rette måde og af de rigtige grunde) er normalt at bruge. Disse neutraliseringsteknikker handler bl.a. om hashens status som feststof; om de unges holdninger til hashrusen som kontrollabel eller ukontrollabel om hash set i forhold til andre rusmidler (alkohol vs. hårde stoffer) om en differentiering mellem sporadisk hashrygning og et mere regelmæssigt brug af stoffet. 12

13 NORMALISERING AF HASH I DK? Hash er blevet defineret som et rusmiddel, der passer til vore fester ; et rusmiddel, hvis virkninger er positive og forudsigelige; et rusmiddel, som risikomæssigt befinder sig på niveau med alkohol (som bliver betragtet som meget lidt farligt) og et rusmiddel, som det er naturligt at bruge i ny og næ. Dette er en normalisering af hash: Derfor må man forvente, at en stor del af gruppedeltagerne også er parate at prøve at ryge hash. Der fremstår nye symbolske grænser som sociale fakta i diskussionerne, fakta som er så overbevisende, at selv en del af de stærkeste modstandere af illegale stoffer kan komme til at udtrykke en interesse for hash. Vores fokusgrupper med de årige viser et lignende mønster. At eksperimentere med hash bliver gradvist defineret som uproblematisk, og der er i de ældste fokusgrupper ingen nævneværdig fordømmelse af hashbrugere blandt de afholdende. 13

14 FRA HASH TIL KOKAIN OG ECSTASY - RISIKOFORSTÅELSER - Forståelsen af risiko i forbindelse med forskellige stoffer er en social og kulturel konstruktion. Forståelsen af forskellige risici og håndteringen deraf skabes igennem de kulturelle sammenhænge, som vi færdes i, ligeså vel som gennem vores personlige erfaringer. Derfor reagerer folk forskelligt på risici afhængigt af hvilken forståelse, der dominerer i det miljø, hvor de færdes. På den måde kan man betegne disse forståelser af risiko i forbindelse med stoffer som en form for lægmandsepidemiologi, der er baseret på deltagernes subjektive forståelser og netop ikke på videnskabelige undersøgelser. Risikodiskurser: hvilke diskurser er centrale i de unges forståelser af Kokain og Ecstacy? 14

15 18-19-ÅRIGE OM ECSTASY Emilie: Min første tanke er, at ecstasy er ekstremt farligt. Theis: Det er det stof, jeg mindst kan forstå, at folk tager. Én pille og så dør du, hvis du er uaheldig. Petra: Det kan være fyldt af alt muligt rottegift. Theis: Ja, det er totalt fucked.

16 18-19-ÅRIGE OM KOKAIN Noah: Coke, det er igen fordi, det er sådan normalt, eller normalt og normalt, men der er bare rigtig mange, man hører om tage det i hverdagen. Og det er jo ikke fordi, de ikke kan stå oprejste og klare deres job alligevel. Tværtimod har jeg hørt, at de arbejder mere effektivt, når de tager coke. [ ]

17 DISKURSER Naturlighedsdiskursen (hash, svampe og til dels kokain) Diskursen om indtagelsesmåde (ecstasy og hash) Afhængighedsdiskursen (heroin) Dødelighedsdiskursen (ecstasy) Hverdagslivsdiskursen (kokain) 17

18 FRA REKREATIVT TIL REGELMÆSSIGT BRUG De fleste unge med stoferfaring har kun begrænset erfaring Majoriteten oplever, at de kan kontrollere deres stofbrug Ca. en tredjedel af hårdstofbrugerne fortæller, at de i perioder (kortere eller længere) har mistet kontrollen

19 FRA REKREATIVT TIL REGELMÆSSIGT BRUG Det var jo hver weekend. Vi var her [i lejligheden] hele natten. Vi sad jo også måske personer og havde det på præcis samme måde. Vi festede i flere døgn. Når det blev lyst næste morgen, så var det bare ned med gardinerne, og så festede vi videre. Og så faldt vi sådan i søvn rundt omkring og på sofaen og sådan. Man havde ikke lyst til at være alene eller at tage hjem til ens forældre. Og det med stofferne var det eneste vi lavede, ikk. Vi arbejdede i ugen men glædede os bare til, at det blev torsdag, og man kunne begynde at fyre den af igen. Og så holdt man fest torsdag, og så tog man lige på arbejde sådan halvt fucked, og så var det ellers bare i gang. Og når det var søndag, så glædede man sig til at se hinanden igen næste weekend. Det var jo det eneste, vi tænkte på.

20 FRA REKREATIVT TIL REGELMÆSSIGT BRUG Min hverdag den var jo fucked up på grund af de her ting, jeg lavede i weekenden. Det der med, at man møder for sent på arbejde, man har ikke styr på en skid, man glemmer det ene og man glemmer det andet [ ]. Man glemmer alle de her familieting, fødselsdage glemmer man og man glemmer at ringe, man glemmer lige at komme forbi en dag, man har aftalt, man glemmer at aflevere ting tilbage [ ] Man har haft fire forskellige arbejder de sidste fire måneder. Der er ikke så mange ting, der er sjove mere.

21 FRA REKREATIVT TIL REGELMÆSSIGT BRUG Fra åbne til lukkede vennenetværk Fra en-nats-fester til weekendfester Fra køber til køber/sælger af stoffer Få af disse unge kontakter behandlingssystemet

22 OPSUMMERING PÅ NORMALISERING - Danske unge i den europæiske top - Hash normaliseret bruget meget udbredt, hash alment accepteret, lettilgængeligt - Hårde stoffer ikke normaliseret blandt unge generelt - Hårde stoffer måske normaliseret i specifikke grupper/miljøer? - Heroin helt out ; ecstasy opfattes som farligt; kokain potentiale for normalisering? - De fleste unges stofbrug er rekreativt men en del unge oplever, at de mister kontrollen

23 HVAD KARAKTERISERER STOFBRUGERE (SOCIAL BAGGRUND, LIVSSTIL ETC.) Unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, har i langt mindre grad prøvet hårde stoffer end unge, som har mindre veluddannede forældre. Unge, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet har i langt højere grad prøvet hårde stoffer end unge, som har forældre på arbejdsmarkedet. Det samme gør sig ikke gældende for unge, som hyppigt drikker sig fulde eller som har prøvet hash.

24 AARHUS åriges binge drikning, hash- og stofbrug UNIVERSITET fordelt på uddannelse. Pct. I gang klasse eller ingen ungdomsuddannelse I gang med gymnasial uddannelse I gang med erhvervsuddannelse Afsluttet erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse I gang med videregående uddannelse (kort/lang) Binge drukket 4+ n Har røget hash n Har prøvet hårde stoffer n

25 NORMALISERET VS. IKKE NORMALISERET STOFBRUG Den sociale baggrund er meget forskellig for henholdsvis Alkohol og eksperimenterende hash brug: Ikke social slagside Her er brugen en væsentlig del af en integration i mainstream ungdom Bred forebyggelse + forældre inddragelse Hårdere stoffer Social slagside Her kan stofferne være en eksklusionsmekanisme Specifik og målrettet forebyggelse

26 NATKLUBSTUDIET HVILKEN ROLLE SPILLER STOFFER I NATTELIVET SPØRGESKEMA PÅ NATKLUBBER. N=1632 KVALITATIVE INTERVIEWS MED STOFBRUGERE. N=53 OBSERVATIONER PÅ NATKLUBBER INTERNET SPØRGESKEMA TIL NATKLUBBRUGERE. N=391 J.Demant

27 NATKLUBBER (IDEALTYPISK OPDELING) Mainstream natklubber: Nattelivsøkonomien: kommercielle natklubber House, Dance & Chart musik Subkulturelle natklubber: Mere eventoreinterede (bygget op om musikken eller begivenheden) Elektronisk musikprofil

28 HVEM KOMMER PÅ NATKLUBBERNE? 64% mænd, 36% Kvinder 50% i beskæftigelse, 42% under uddannelse, 8% andet 21 år (gennemsnit). 90% er under 25år. Kun 6% er 16 år eller 17 år 58% af natklubgæsterne har prøvet hash (38% blandt årige unge) 40% af natklubgæsterne har prøvet hårdere stoffer (imod 12% blandt alle årige unge) 11% af natklubgæsterne havde på interviewaftenen enten taget stoffer eller havde planlagt at tage stoffer senere på natten

29 NATKLUBGÆSTERNES ERFARING MED STOFFER, FORDELT PÅ KØN. PCT. Mænd Kvinder Total Røget hash 63 48** 58 Taget kokain 39 20** 32 Taget amfetamin 38 20** 32 Taget ecstasy 29 15** 24 Taget svampe 13 4** 10 Taget ketamin 13 4** 10 Taget LSD 12 5** 10 Taget fantasy 11 4** 8 Taget poppers 10 4** 8 Taget metamfetamin 7 3** 5 Taget et andet stof 4 2** 3 Taget heroin 3 1** 2 Taget et ukendt stof 2 1** 2 Note: Taget N = MDMA 2 0* 1

30 STOFFERNES FUNKTION OG MENING MAINSTREAM BRUGERNE Thomas: Det starter typisk derhjemme. Vi plejer at tage det sidste tog [ind til byen], som regel, for at slippe for at tage stoffer med ind i byen. Men en gang imellem så sker det - David: Ja altså, vi [peger på Marius] er jo venner, og vi er fire der sådan går sammen, og vi plejer normalt at varme op og sådan noget Marius: - Ja, en fire fem stykker - David: - Men der plejer da at gå lidt, før vi begynder at tage coke, vi skal lige være stive først.

31 STOFFERNES FUNKTION OG MENING DE SUBKULTURELLE BRUGERE Emma: Sådan fredag aften så sidder man der og suger [sniffer baner af kokain eller amfetamin], og så går man i byen, kommer hjem lørdag morgen og alle er tju hej vilde dyr, tænder for musikken, og så bliver det lørdag eftermiddag og så bliver det lørdag aften, du lægger ikke mærke til klokken, pludselig er det mørkt udenfor igen [...] så fortsatte man til søndag morgen Interviewer: Var det så noget andet man tog, når det begyndte at blive lyst? Emma: Så er det speed [amfetamin] for at komme op i gear igen, ikke. Og når det så bliver mørkt og man kommer ind i den hule man nu er i, så enten så er det speed hele natten for at holde sig vågen, eller også så er det ecstasy, som folk ligger og blæser. Det er igen, det kommer an på hvilket humør man er i og sådan nogle ting. Eller om man har aftalt, at man skal videre i byen eller om man skal blive derhjemme. [Derhjemme] er det jo bare joints [hash] og speed og så ecstasy og cola [kokain].

32 KOKAIN DEN RENE KOKAINBRUGER FINDES IKKE Stoftype Kokainbrugere Alle natklubgæster Hash** Amfetamin** Ecstasy** Ketamin** Svampe** LSD** Fantasy** 24 8 Poppers** 21 7 Metamfetamin** 15 5 Andet stof** 9 3 Heroin** 7 2 Ukendt stof** 4 2 MDMA** 4 1 Doping* 3 1 N = 1632, * Betyder at der er forskel mellem kokainbrugere og alle klubgæster på et 5 % signifikansniveau, mens

33 Sandsynligheden for at en klubgæst, der har drukket 14 genstande, har prøvet kokain Sandsynligheden for at en 20-årig har prøvet kokain Sandsynligheden for at en 25-årig har prøvet kokain Arbejdende mand Studerende mand Arbejdende kvinde Studerende kvinde 57% 44% 42% 22% 55% 42% 40% 29%

34 Når du drikker og så tager kokain, så tror jeg, det virker bedre på en eller anden måde. Du har også et eller andet at falde tilbage til på, når det [kokainen] ikke virker. Så er du stadig stiv. Det er stadig sjovt at være stiv. Nogle gange føler [jeg] mig bare så stiv, at det hele bare er woomwooom sådan i slowmotion der. Så når jeg får den streg kokain der, så er jeg klar igen og har lyst til en lille sludder

35 DE SOCIALE NETVÆRK OG STOFFERNE Især de hårde stoffer handles i de sociale netværk Venner køber til hinanden. Dermed forvandles mange venner til sælgere. Stofferne tages sammen med venner Man bekræfter hinanden i det positive ved stofferne igennem sine social relationer. Man kan have stof-ritualer på samme måde som drikkeritualer. Nattelivet er en afgørende arena for de unge voksne (17-25-årige). Derfor er det væsentligt når 11% er på stoffer om natten og at en så stor gruppe har prøvet de hårdere stoffer.

36 FOREBYGGELSE Indsats I forhold til alkohoholkulturen blandt de 7-9-klasses unge I forhold til at forandre beruselseskulturen og derme nattelivsstofkluturen Manglende viden om stoffer blandt ikke brugende unge fx I forhold til kokain Information til de unge som allerede bruger hårde stoffer som fastholder eller trækker dem tilbage fra ekspermenterende brug

37 ALDERSGRUPPER OG FOREBYGGELSE Unge: Generel forebyggelse (alkohol og hash) Forældrene (indhold i tillidsrelationerne) (tidligt) Forældrene, skolen og netværkerne (meget tidligt og fastholdt til min. 9.kl) Vennerne og stemningen: Ansvar for egen livsførelse Sen-teenagere & unge voksne: Stoforientering Fakta for de uerfarne Fra fakta til bekymringer for de erfarne Hjælp til at fastholde rekreativt eller sporadisk brug 37

38 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Jakob Demant er adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

39 DISKUSSION Edgework i nattelivsøkonomien. De positive sider af risik. Subkulturel stofbrug.