Tre aflastningsområder til butikker

Transkript

1 Tillæg nr. 8 til Kommuneplan Tre aflastningsområder til butikker i Hadsten, Hammel og Søften Forslag Juni 2019

2 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG FORMÅL OG ÆNDRINGER Tillæg nr. 8 til kommuneplan har til formål at udlægge tre aflastningsområder i kommuneplanen med mulighed for placering af nye udvalgsvarebutikker. Et aflastningsområde er et afgrænset område udenfor bymidter og lokalcentre, hvor der gives mulighed for placering af flere butikker. Aflastningsområder kan kun udlægges i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet er at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidterne. Med dette tillæg gives der ikke tilladelse til placering af flere nye dagligvarebutikker i aflastningsområderne. Oversigtskort. Kilde Favrskov Kommune Hammel Placering af et aflastningsområde i den sydlige del af Hammel (Anbækvej/Viborgvej) gør det muligt, at placere større udvalgsvarebutikker såsom Jysk, thansen eller Jem & fix i Hammel. Området er på nuværende tidspunkt udlagt som et erhvervsområde i kommuneplanen og der er ingen eksisterende byggeri på området. Området skal fortsat fungere som et erhvervsområde. Hadsten Omdannelse af området ved Gadebergcentret i den sydlige del af Hadsten til et aflastningsområde vil gøre det muligt at lokalisere flere udvalgsvarebutikker. Det gælder både større udvalgsvarebutikker og mindre butikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter. Dele af området anvendes i dag som lokalcenter med en dagligvarebutik og enkelte udvalgsvarebutikker. Området er delvist udlagt som erhvervs- og centerområde i kommuneplanen. 2 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker

3 Området skal i fremtiden fungere som et erhvervsområde med mulighed for detailhandel. Søften Udpegelsen af erhvervsområdet i Søften som et aflastningsområde har til formål at give mulighed for salg af varer til private fra butikker i tilknytning til e-handel med større lagerfaciliteter. Området ses som en del af et større detailhandelsområde Hinnerup-Søften området. Området er i dag udlagt som erhvervsområde i kommuneplanen og området udbygges løbende. Der er eksisterende butikker i området og mange forskellige typer af erhverv. Uanset de nye rammebestemmelser kan eksisterende lovlige butikker fortsætte deres forretning. Deres bruttoetageareal skal indregnes i det maksimale bruttoetageareal til detailhandel for området. REDEGØRELSE FOR DETAILHANDEL Efter planloven er der en række krav til redegørelse ved ændring af planlægningen for detailhandel. Der skal altid redegøres for behovet for nye butiksarealer og for tilgængeligheden for forskellige trafikanter. Ved planlægning for aflastningsområder skal der desuden redegøres for: Hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne. Hvordan det planlagte aflastningsområde kan forventes at påvirke butiksforsyningen i bymidten, i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne. Hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Den krævede redegørelse for aflastningsområde ses af bilag A. Konklusionen i bilag A er, at etableringen af aflastningsområderne vil styrke detailhandelsudbuddet i Favrskov Kommune og forbedre indkøbsforholdende for forbrugerne i oplandet. Konsekvensen for den øvrige detailhandel i Favrskov, Randers og Aarhus kommuner vurderes at være begrænset. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af detailhandelsanalysen for Favrskov Kommune fra Detailhandelsanalysen ses af bilag B. Behovet for nye butiksarealer Detailhandelsanalyse 2018 for Favrskov Kommune beskriver de eksisterende detailhandelsforhold i kommunen og vurderer på fremtidige arealbehov. Generelt er handelsbalancen for udvalgsvarebutikker lav i Favrskov Kommune. Dette betyder, at mange borgere i Favrskov Kommune køber deres udvalgsvarer uden for kommunegrænsen. I afsnittet Arealudlæg til detailhandel på side 29 i detailhandelsanalysen beskrives principperne for arealudlæg til detailhandel og vurderingen af det fremtidige arealbehov. Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker 3

4 Udvalgte konklusioner fra rapporten er: Inden for udvalgsvarer er det primært i midtbyerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup samt eventuelt i aflastningsområderne i Hammel, Hadsten og Søften, der bør udlægges arealer. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer som indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Frem til 2029 er der behov for yderligere m 2 til dagligvarer, mens behovet for arealer til udvalgsvarer ligger på maksimalt m 2. Dette er beregnet uden at tage hensyn til at detailhandelen har brug for dynamiske rammer i en relativt stor kommune, hvor især dagligvarehandelen ligger spredt. I Favrskov Kommune er der samlet set et bruttoetageareal på m 2 til butikker, hvoraf 46 % udgøres af udvalgsvarebutikker. Hammel Etablering af et aflastningsområde med muligheder for udvalgsvarebutikker bunder i behovet for at sikre plads til større udvalgsvarebutikker, som har svært ved at være i Hammel midtby. Derfor fastsættes der også en mindste størrelse på butikkerne i aflastningsområdet. I Hammel midtby blev der i forbindelse med detailhandelsanalysen i 2018 registreret knap m 2 butiksareal. Samlet er der mulighed for m 2 bruttoetagemeter butik. I aflastningsområdet gives der mulighed for m 2 bruttoetageareal til nye udvalgsvarebutikker. Hadsten I Hadsten er der udpeget en midtby samt et lokalcenter. Dette tillæg til kommuneplanen omdanner og udvider lokalcenteret til et aflastningsområde med mulighed for flere udvalgsvarebutikker. Udvidelsen bunder i behovet for at sikre plads til flere større udvalgsvarebutikker som har svært ved at være inden for rammerne i det eksisterende lokalcenter eller i Hadsten midtby. Der fastsættes en mindste størrelse på butikkerne i aflastningsområdet. Det er ligeledes vurderet, at der kunne være behov for etableringen af e-handelsbutikker i tilknytning til større lagerfaciliteter i området. Derfor gives der muligheder for e-handelsbutikker i en størrelse på op til 250 m 2 bruttoetageareal. I Hadsten midtby blev der i forbindelse med detailhandelsanalysen i 2018 registreret godt m 2 butiksareal. Samlet er der mulighed for m 2 bruttoetagemeter butik. I skemaet ses de eksisterende butikker inden for afgrænsningen af det nye aflastningsområde. Navn (type) Bruttoetageareal* Rema1000 (dagligvarer) 960 m 2 thansen (udvalgsvarer) 750 m 2 Jem & fix udvalgsvarer + særlig pladskrævende) m 2 Samlet bruttoetageareal m 2 *Størrelserne på butikkerne er vurderet i detailandelsanalysen. 4 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker

5 Jem & fix er etableret som butik til særlig pladskrævende varegrupper og har hidtil ligget uden for lokalcenteret. Det vurderes, at der er behov for cirka m 2 ekstra bruttoetageareal til butikker. Samlet set gives der mulighed for m 2. Søften Behovet for et aflastningsområde i Søften Erhverv opstår da der i området er en række e-handelsvirksomheder med større lagerfaciliteter, der ønsker at have muligheden til at supplere e-handelsaktiviteten med en fysisk butik med salg til private, hvilket i dag ikke er muligt. Aflastningsområdet har derfor til formål at understørre e-handelsvirksomhederne i området. Derfor gives der muligheder for e-handelsbutikker i en størrelse på op til 250 m 2 bruttoetageareal. Der findes et byggemarked inden for afgrænsningen af det nye aflastningsområde med et bruttoetageareal på m 2. Tilgængelighed for forskelige trafikanter De større udvalgsvarebutikker henvender sig i høj grad til kunder med bil, da det ofte er varegrupper som fylder mere. Der er en god tilgængelighed for biltrafikken til og i alle tre aflastningsområder. Alle områder ligger ved trafikale indfaldsveje til byerne. Aflastningsområdet i Hammel og Hadsten ligger desuden i en nærhed til midtbyen, så det vil være muligt at komme til området uden motoriseret køretøjer. I Hadsten er der gode cykel og gangstier i området og i Hammel vil der være mulighed for at tilpasse området, når det etableres. I Søften Erhvervsområde er der gode cykelstier langs Århusvej samt gode forbindelse med offentlig transport. ÆNDRING AF STRATEGI Byrådets strategi for detailhandel i kommuneplanen ses under hovedstruktur - 6. Butikker - Strategi. I Byrådets strategi erstattes følgende afsnit: Som supplement til butikkerne i Hadsten midtby er der udlagt et lokalcenter ved Trelleborg/Gadebergområdet. I lokalcentret kan der etableres op til m² butiksareal inkl. en dagligvareforretning på op til m². Den resterende del af området udlægges til lettere erhverv med mulighed for butikker til pladskrævende varegrupper. Der udlægges et boligområde i den nordlige del af området. med følgende afsnittene: Som supplement til detailhandelsbutikkerne i bymidterne i Hammel og Hadsten er der udlagt to aflastningsområder i periferien af hver by. I Hammel gives der mulighed for at etablere større butikker til udvalgsvarer, mens der i Hadsten vil være mulighed for at placere såvel større udvalgsvarebutikker og mindre butikker i forbindelse med e-handelsvirksomheder med større lagerfaciliteter. I Søften er der udlagt et aflastningsområde der giver mulighed for butikker i forbindelse med e-handelsvirksomheder med større lagerfaciliteter. Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker 5

6 ÆNDRING AF RETNINGSLINJER Byrådets retningslinjer for detailhandel i kommuneplanen ses under hovedstruktur - 6. Butikker - Retningslinjer. Retningslinjer Butikker uden for de afgrænsede bymidter, stk. 1 ændres fra Stk. 1 Butikker udenfor bymidte Uden for de afgrænsede bymidter kan der: I landsbyer etableres enkeltstående butikker med et bruttoetageareal på max m 2, der alene skal betjene den pågældende landsby. Indrettes arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokale. ændres til Stk. 1 Butikker udenfor bymidte Uden for de afgrænsede bymidter kan der: I landsbyer etableres enkeltstående butikker med et bruttoetageareal på max m 2, der alene skal betjene den pågældende landsby. Indrettes arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokale. Placeres butikker i de udlagte aflastningsområder. Stk. 2 ændres ikke, men der tilføjes et stk. 3. Ny Stk. 3 Aflastningsområde til butikker Der udlægges tre aflastningsområder i Hadsten, Hammel og Søften. I området i Hadsten må det samlede bruttoetageareal for butikker maksimum være på m 2 heraf må de m 2 anvendes til én dagligvarebutik. Den enkelte udvalgsvarebutik må have en bruttoetageareal på maksimum m 2. I området i Hammel må det samlede bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker maksimum være m 2. Den enkelte udvalgsvarebutik må have en bruttoetageareal på maksimum m 2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området. I området i Søften må det samlede bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker maksimum være m 2. Den enkelte udvalgsvarebutik må have en bruttoetageareal på maksimum 250 m 2 og de skal etableres i forbindelse med e-handelsvirksomheder med større lagerfaciliteter. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området. Afgrænsningen af de nye aflastningsområder ses af følgende kort. 6 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker

7 Hammel syd Anbækvej Viborgvej Udpegning af aflastningsområde til retningslinjekort Kommuneplanens nuværende rammer - Erhverv - Bymidte og eksis. lokalcenter Retningslinjekort 1. Hammel. Kilde Favrskov Kommune Hadsten syd Skanderborgvej Udpegning af aflastningsområde til retningslinjekort Kommuneplanens nuværende rammer - Erhverv - Bymidte og eksis. lokalcenter Retningslinjekort 2. Hadsten. Kilde Favrskov Kommune Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker 7

8 Søften erhvervsområde Århusvej Udpegning af aflastningsområde til retningslinjekort Kommuneplanens nuværende rammer - Erhverv - Bymidte og eksis. lokalcenter Retningslinjekort 3. Søften. Kilde Favrskov Kommune 8 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker

9 ÆNDRING AF RAMMER Efter 23 c i»lov om planlægning«ændres rammerne med dette tillæg. rammerne ændres som følgende: Hammel I Hammel dækker det nye aflastningsområde over de eksisterende rammer 3.ER.5 og delvist over 3.ER.6. Bestemmelserne er stort set enslydende for de to rammer. 3.ER.6 ændres geografisk og dækker herefter kun området nord for Kornmarken. Bestemmelserne ændres ikke. 3.ER.5 ændres geografisk så den nu er gældende for hele området der er udpeget til aflastningsområde. Bestemmelserne tilpasses så der nu er mulighed for udvalgsvarebutikker. Afgrænsning af de nye rammer ses af kortbilag. Hadsten I Hadsten dækker det nye aflastningsområde over de eksisterende ramme 1.CE.10 og delvist over ramme 1.ER.9. 1.CE.10 annulleres og en ny ramme 1.ER.11 oprettes. 1.ER.11 geografiske afgrænsning skal være tilsvarende aflastningsområdet. Bestemmelserne tilpasses så der nu er mulighed for flere udvalgsvarebutikker i varierende størrelser. 1.ER.9 indskrænkes tilsvarende geografisk, så der ikke er aflastningsområde i rammen. Bestemmelserne ændres ikke. Afgrænsning af de nye rammer ses af kortbilag. Søften I Søften dækker det nye aflastningsområde over hele Søften Erhverv. Det vil sige rammerne 5.ER.1, 5.ER.2, 5.ER.3, 5.ER.4 og E.ER.5 (tillæg nr. 3). Ingen af rammerne ændres geografisk. Rammebestemmelserne ændres ikke på andre forhold end for detailhandel. FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER Hammel De nye rammebestemmelser i Hammel er som følgende (ændringer er vist med kursiv): 3.ER.5-tillæg nr. 8 - Ved Anbækvej og Viborgvej Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde og aflastningsområde til større udvalgsvarebutikker Særlige bestemmelser Ved lokalplanlægning af et nyt område skal der ske en nærmere vurdering af grundvandsforhold og hensyn hertil. Området retter sig særligt mod facadeorienterede virksomheder og virksomheder med megen godstransport. Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker 9

10 Det samlede bruttoetageareal for butikker i aflastningsområdet fastsættes til 4000 m². Den enkelte udvalgsvarebutik skal have et bruttoetageareal på minimum 700 m 2 og maksimum m². Der må ikke etableres dagligvarebutikker. Bebyggelsens art og anvendelse Erhvervsområde til udvalgsvarebutikker, engroshandel, lager og service - og forretningsvirksomhed. Bebyggelse Den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 50 % af den enkelte ejendom Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 10 meter Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 1 Maksimalt tilladte miljøklasse er 3 Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone og landzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone Hadsten De nye rammebestemmelser i Hadsten er som følgende (ændringer er vist med kursiv): 1.ER.11-tillæg nr. 8 - Aflastningsområde i Hadsten Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde og aflastningsområde til større udvalgsvarebutikker Særlige bestemmelser Det samlede bruttoetageareal for butikker i aflastningsområdet fastsættes til 6000 m². Den enkelte udvalgsvarebutik skal have et bruttoetageareal på minimum 700 m 2 og maksimum 2000 m². Der må etableres én dagligvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal på 1200 m². Der må etableres butikker med et bruttoetageareal på op til 250 m 2 med tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter i området. Bebyggelsens art og anvendelse Butikker, kontorerhverv, serviceerhverv og parkering. Tidligere erhvervsbygninger kan ligeledes anvendes til offentlige formål og fritidsfaciliteter. Bebyggelse Den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 75 % af den enkelte ejendom Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager Miljøforhold Maksimalt tilladte miljøklasse er 2 Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone Søften De nye rammebestemmelser for detailhandel i Søften er som følgende (der vises kun ændringer i rammebestemmelserne): 10 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker

11 Særlige bestemmelser Aflastningsområdet består af 5.ER.1, 5.ER.2, 5.ER.3, 5.ER.4 og 5.ER.5 (tillæg nr. 3). Det samlede bruttoetageareal for butikker i aflastningsområdet fastsættes til m². Der må kun etableres butikker med tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter i området. Den enkelte butik må have et bruttoetageareal på op til 250 m 2. MILJØVURDERING Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som følge af en screening af kommuneplantillægget efter lovens 3 bilag 2 vurderes det, at de miljømæssige konsekvenser som følge af kommuneplantillæggets gennemførelse er af sådan en karakter, at udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering ikke er nødvendig. Screeningsskemaet til miljøvurderingen ses af bilag C. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Ifølge 24 i Lov om planlægning skal der oplyses om planlovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med kommuneplantillægget: 12 stk. 2: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan der er tilvejebragt før kommuneplanen. 12 stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 8 - Aflastningsområder til butikker 11

12 EKSISTERENDE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD Kortudsnit 1:kilde Favrskov Kommune 12 Kommuneplantillæg nr 8 Bilag

13 FREMTIDIGE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD Kortudsnit 2:kilde Favrskov Kommune Bilag Kommuneplantillæg nr. 8 13

14 EKSISTERENDE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD Kortudsnit 3: kilde Favrskov Kommune 14 Kommuneplantillæg nr 8 Bilag

15 FREMTIDIGE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD Kortudsnit 4: kilde Favrskov Kommune Bilag Kommuneplantillæg nr. 8 15

16 Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Hovedtelefonnummer:

17 <<<<<<<<<<<<< Etablering af aflastningsområder i Favrskov Kommune Redegørelse 25. april 2019

18

19 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse for etablering af aflastningsområder 3 2. Detailhandelen i oplandet og influensområdet Fremtidig konkurrencesituation Befolknings og forbrugsforhold i oplandet 29 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel

20 Redegørelse for udvidelse og etablering af aflastningsområder i Hadsten, Hammel og Søften-Hinnerup 3

21 Redegørelse Favrskov Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) opfylde redegørelseskravene i forbindelse med en udlæg af aflastningsområder i Hadsten, Hammel og Søften-Hinnerup. ICP har beskrevet den maksimale situation, hvor alle tre aflastningsområder etableres med det maksimale areal og koncepter. ICP har fulgt redegørelseskravene ved udlæg og udvidelse af aflastningsområder i Erhvervsstyrelsens Vejledning om detailhandelsplanlægning, september Ifølge vejledningen skal redegørelsen indeholde: Vurderinger af kundegrundlag og opland Vurdering af aflastningsområdets effekter på butiksforsyningen Vurdering af aflastningsområdets betydning for konkurrencen i relation til vareudvalg og priser Vurderingerne for Favrskov Kommune er foretaget på baggrund af seneste detailhandelsanalyse for Favrskov Kommune fra I oplandet udenfor Favrskov Kommune er der anvendt oplysninger fra detailhandelsanalyser i henholdsvis Aarhus og Randers kommuner fra 2015 og For så vidt angår aflastningsområderne i Hadsten og Hammel vil influensområdet og oplandet udgør Favrskov Kommune samt dele af Aarhus og Randers kommuner. Oplandet og influensområdet til aflastningsområdet i Søften-Hinnerup vil være relativt stort og dække store områder af Jylland og Fyn. Da aflastningsområdet kun har et bruttoareal på i alt m 2 fordelt på minimum 12 butikker, vurderes konsekvenserne uden for Aarhus og Randers kommuner at være meget beskedne. Befolkningsudviklingen er beskrevet og forbrugsberegningerne er udført på baggrund af ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt befolkningsprognoserne fra Favrskov Kommune samt Danmarks Statistik. Konklusion Etablering af aflastningsområder i Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel med m 2 yderligere udvalgsvarebutikker vil styrke detailhandelsudbuddet i Favrskov kommune og vil forbedre indkøbsforholdene for forbrugerne i oplandet. Etablering af de tre aflastningsområder: - Søften-Hinnerup med et samlet areal på m 2 til udvalgsvarer i forbindelse med større lagerfaciliteter til e-handelsbutikker, - etablering af et aflastningsområde ved Gl. Sellingvej i Hadsten med en samlet rummelighed på m 2, heraf m 2 til udvalgsvarer og en restrummelighed på ca m 2. Der vil være mulighed for at udnytte dele af arealet til e-handelsbutikker i forbindelse med større lagerfaciliteter. - og endelig etablering af et aflastningsområde i Hammel med et samlet areal på m 2 til større udvalgsvarebutikker, 4

22 Redegørelse vurderes at få begrænsede konsekvenser for detailhandelen i både Favrskov Kommune men også i Aarhus og Randers kommuner og marginale konsekvenser for detailhandelen i Silkeborg og Viborg kommuner. Aflastningsområderne forventes at opnå en omsætning på i alt 130 mio. kr. i I Søften-Hinnerup forventes de eksisterende udvalgsvarebutikker at miste 3 mio. kr. svarende til et fald på 4 % i forhold til 0-alternativet. I Hadsten by forventes de eksisterende udvalgsvarebutikker at miste 7 mio. kr. og i Hammel by forventes at miste 6 mio. kr. i forhold til 0-alternativet svarende til et fald på 6 %. I kommunen i øvrigt vurderes omsætningen i udvalgsvarebutikkerne at falde 4 mio. kr. svarende til et fald på 7 %. Det forventes ikke at betyde lukningstruede butikker i hverken Søften- Hinnerup, Hadsten og eller Hammel bymidter eller i kommunen i øvrigt. Nedenstående ses sammenfatning af konsekvensvurderingerne jf. Vejledning om detailhandelsplanlægning. Tabel 1.1 Sammenfattende konsekvensvurdering ved etableringerne Hensyn jf. Vejledning om detailhandelsplanlægning Konsekvenser på kort sigt (Horisontår 2029) Konsekvenser på langt sigt Styrket konkurrence til fordel for forbrugerne Påvirkning af butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikter Påvirkning af byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommunerne Dagligvarer: Uvæsentlig Udvalgsvarer: Uvæsentlig Der flyttes 21 mio. kr. fra butikkerne i oplandet og 89 mio. kr. fra byer i influensområdet (se evt. figur 1 side 8) Handelsbalancen for udvalgsvarer i alt i Søften-Hinnerup by forventes at stige fra 18 % i 0-alternativet i 2029 til 25 % i Hoved-alternativet. I Hadsten by forventes handelsbalancen at stige fra 31 % i 0- alternativet til 39 % i Hovedalternativet, mens handelsbalancen i Hammel by forventes at stige fra 25 % i 0- alternativet til 36 % i Hovedalternativet Nogen betydning på udvalgsvareområdet Større mulighed for at fastholde lokalt udbud af udvalgsvarer i Favrskov Kommune Handelsbalancen opretholdes på et lavt niveau i alle tre byer Hvis aflastningsområderne ikke etableres (0-alternativet), forventes handelsbalancen for udvalgsvarer at falde fra 34 % i 2017 til 25 % i 2029 i Favr- 5

23 Redegørelse skov Kommune. Dette skyldes primært den øgede e-handel samt øget konkurrence fra Randers og Aarhus. Etableres aflastningsområderne forventes det at både Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel byer vil fastholde deres position i markedsområdet og forbedre indkøbsforholdene for forbrugerne i oplandet. Handelsbalancen for Favrskov Kommune forventes at stige fra 25 % i 0-alternativet i 2029 til 33 % i Hoved-alternativet, hvilket er på niveau med handelsbalancen fra 2017 på 34 %. I influensområdet vurderes udvalgsvareomsætningen at falde 89 mio. kr. Dette vil ske blandt andet som følge af, at borgerne i Favrskov Kommune vil handle mere lokalt i Favrskov Kommune og mindre i de store udbud i Tilst, Skejby, Aarhus Midtby, Randers Syd og Randers Midtby. Det vurderes dog at faldet vil være langt under 1 % af den samlede udvalgsvareomsætning i disse udbudspunkter. Etablering af aflastningsområder i Favrskov Kommune I Favrskov Kommune ønskes etableret tre aflastningsområder til fortrinsvis store udvalgsvarebutikker, og særligt pladskrævende butikker samt e- handelsbutikker i tilknytning til større lagerfaciliteter, som ikke naturligt vil være del af en bymidte. Nedenstående beskrives de tre ønskede aflastningsområder. Søften-Hinnerup aflastningsområde Der ønskes udlagt et aflastningsområde i Søften-Hinnerup i det nuværende erhvervsområde. Her skal gives mulighed for salg af varer til private fra mindre butikker i tilknytning til e-handelsvirksomheder med større lagerfaciliteter. I området i dag ligger et byggemarked med et bruttoareal på i alt m 2. Der ønskes udlagt yderligere m 2 til detailhandel med et maksimalt bruttoareal på 250 m 2 pr. butik. Det er et krav at butikken skal have tilknytning til e-handelsvirksomhed og større lagerfaciliteter. 6

24 Redegørelse Det forudsættes desuden, at området ikke er planlagt som et egentligt butiksstrøg eller outlet med en tæt sammenhængende butiksstruktur, men at området alene består af store, enkeltstående erhvervsvirksomheder med tilhørende butikslokaler på op til 250 m 2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i Søften-Hinnerup aflastningsområde. Hadsten aflastningsområde I Hadsten ønskes etableret et aflastningsområde i den sydlige del af Hadsten i et erhvervsområde på Gammel Sellingvej. I området i dag ligger dagligvarebutikken Rema 1000 samt thansen og Jem & Fix. Herudover ligger byggemarkedet XL-byg lige udenfor området. I Hadsten aflastningsområde ønskes udlagt yderligere m 2 til udvalgsvarer. Den enkelte butik skal være minimum 700 m 2 og maksimalt m 2. Desuden vil det være muligt, i tilknytning til e-handelsvirksomheder med større lagerfaciliteter, at etablere udvalgsvarebutikker med en maksimal størrelse på 250 m 2. Hammel aflastningsområde I Hammel ønskes etableret et aflastningsområde i den sydlige del af Hammel ved Anbækvej og Viborgvej. Her ligger ikke i dag detailhandel. Der må maksimalt være m 2 bruttobutiksareal til store udvalgsvarebutikker. Den enkelte butik skal være minimum 700 m 2 og maksimalt m 2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området. Tabel 1.1 viser arealregnskabet for de tre aflastningsområder i Favrskov Kommune. Tabel 1.1 Aflastningsområder i Favrskov Kommune Søften Erhverv Hadsten aflastning Hammel aflastning Eksisterende butikker i aflastningsområdet Nye butikker i aflastningsområdet Ny samlet ramme aflastningsområdet Det forudsættes, at den type butikker, der vil etableres i Hammel, er store udvalgsvarebutikker primært inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, som for eksempel radio/tv, hårde hvidevarer, byggemarked, sport, dyreartikler, køkkener, babyudstyr, møbler og boligtilbehør. I Hadsten vil der foruden store udvalgsvarebutikker kunne etableres e- handelsbutikker på op til 250 m 2 i tilknytning til væsentligt større lagerfaciliteter. I Søften-Hinnerup aflastningsområde forudsættes det, at der alene etableres butikker i tilknytning til e-handel. Disse kan være alle typer af udvalgsvarebutikker - også beklædning. Der gives ikke mulighed for etablering af nye dagligvarebutikker i aflastningsområderne. 7

25 Redegørelse Vurdering af kundegrundlag og opland Opland og influensområde Et udbudspunkts opland for udvalgsvarer er defineret som det område, hvor størstedelen af forbrugerne vil vælge dette udbudspunkt for at shoppe udvalgsvarer. Det er ICP s vurdering, at oplandet til Hadsten og Hammel aflastningsområder er Favrskov Kommune. Det primære opland til aflastningsområdet i Søften-Hinnerup er ligeledes Favrskov Kommune, men den specielle butikssammensætning, med udvalgsvarebutikker på maksimalt 250 m 2 i forbindelse med større lagerfaciliteter, vil tiltrække kunder fra store dele af Jylland på grund af den unikke trafikale placering. I det samlede opland bor omkring personer, mens der samlet set bor personer i Søften-Hinnerup, personer i Hadsten og personer i Hammel. Influensområdet er det område, hvor etableringen af aflastningsområderne vil få en målbar konsekvens i forhold til udvalgsvareomsætning, idet byerne i influensområdet delvis har samme oplandsområde som aflastningsområderne i Favrskov kommune. De større udbudspunkter i influensområdet til aflastningsområderne består af Randers Midtby, Randers Syd, Aarhus Midtby samt Aarhus Kommune i øvrigt heraf udgør storbutiksområderne Tilst og Skejby en væsentlig del, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Opland og influensområde til aflastningsområderne i Favrskov Opland Influensområde Aflastningsområderne Hadsten og Hammel forventes ikke i væsentlig grad at kunne tiltrække forbrugere fra byerne i influensområdet, men vurderes at kunne medvirke til, at færre kunder besøger Randers og Aarhus på bekostning af mere lokal handel i Favrskov Kommune. Aflastningsområderne i Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel kan nås inden for minutters kørsel fra hovedparten af byerne i oplandet. Aar- 8

26 Redegørelse hus Midtby ligger godt 25 min (17 km) fra Søften-Hinnerup, storbutiksområdet i Tilst ligger 15 min (13 km) fra Søften-Hinnerup og storbutiksområdet i Skejby ligger 14 min (12 km) fra Søften-Hinnerup. Randers Syd ligger 15 min (14 km) fra Hadsten, mens Randers Midtby ligger 19 min (16 km) fra Hadsten. Tabel 1.2 viser den samlede ramme til butiksformål samt kundegrundlaget i byen og antal indbyggere i oplandet. Det vurderes at kundegrundlagene aflastningsområderne i de tre byområder, hvor der bor ca indbyggere er dækkende til etablering af de beskrevne aflastningsområder med en maksimal ramme til butiksformål på m 2. Tabel 1.2 Størrelse på aflastningsområderne og oplandet Samlet ramme til butiksformål Nyudlæg Realiseret bruttoareal til butiksformål i aflastningsområdet* Kundegrundlag (antal indbyggere i byen) Opland (antal indbyggere)** Søften-Hinnerup aflastning m m m Hadsten aflastning m m m Hammel aflastning m 2 - m m *Bruttoareal til detailhandel incl. butikker med særlig pladskrævende varer **Primært opland til aflastningsområdet ***Søften-Hinnerup betragtes som eet byområde Den nuværende butiksstruktur I Hadsten lå der i udvalgsvarebutikker, der i 2017 havde en omsætning på 130 kr. incl. moms. I Hammel lå der 24 udvalgsvarebutikker med en samlet omsætning på 112 mio. kr. og i Søften-Hinnerup lå der 18 udvalgsvarebutikker med en udvalgsvarevareomsætning på 82 mio. kr. 9

27 Redegørelse Generelt ligger de fleste butikker i bymidterne, men især i Hadsten og Søften-Hinnerup ligger der enkelte større butikker i byernes periferi. I Aarhus Midtby ligger der ca. 525 udvalgsvarebutikker, der kar en samlet omsætning på 4,6 mia. incl. moms i I Aarhus byområde i øvrigt ligger en lang række bydelscentre, hvoraf et par har karakter af egentlige butikscentre. Endelige ligger der to aflastningsområder. Det vestlige aflastningsområde ligger i Tilst. Her ligger foruden Bilka mere end 15 storbutikker. Ved Skejby ligger der ligeledes et aflastningsområde. Her ligger som de væsentligste butikker Ikea og Elgiganten. Ikea er én af de væsentligste udvalgsvarebutikker i hele Jylland. I Randers Midtby ligger der i 2019 ca. 120 udvalgsvarebutikker, mens der i Randers Syd ligger ca. 25 storbutikker og ca. 40 mindre udvalgsvarebutikker i Randers Storcenter. Ligeledes skal man være opmærksom på, at Bilka i Randers Storcenter også har en betydelig udvalgsvareomsætning. Forbrug i markedsområdet Forbruget af udvalgsvarer i det samlede opland jvf. kortet i figur 1.1 var ca. 1,14 mia. kr. i 2017 og forventes at stige med 29 % frem til 2029, hvor det samlede forbrug vil være ca. 1,47 mia. kr. Heraf udgjorde forbruget i Søften/Hinnerup 325 mio. kr. i 2017, hvilket forventes at stige til 448 mio. kr. i 2029 svarende til en stigning på 38 %. I Hadsten var udvalgsvareforbruget 313 mio. kr. i 2017, hvilket forventes at stige til 403 mio. kr. i 2029 svarende til en stigning på 29 %. I Hammel var udvalgsvareforbruget 350 mio. kr. i 2017, hvilket forventes at stige til 448 mio. kr. i 2029 svarende til en stigning på 28 %. 10

28 Redegørelse Vurdering af tre aflastningsområders effekter på butiksforsyningen Nedenstående vurderes konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i oplandet og influensområdet ved etablering af aflastningsområder i Søften- Hinnerup, Hadsten og Hammel. Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er beregnet for Der beregnes for to forskellige scenarier: Et 0-alternativ og et Hovedalternativ. Konsekvenserne er alene beregnet for udvalgsvarer. Det vurderes ikke at få betydning for dagligvareomsætningen i væsentligt omfang, da de store udvalgsvarebutikker ikke har dagligvarer af betydning i sortimentet. Der gives herudover ikke mulighed for etablering af yderligere dagligvarebutikker i aflastningsområderne. Generelle forudsætninger for både 0-alternativ og Hoved-alternativ Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen: - Aarhus styrker detailhandelen både i Aarhus Midtby samt i Tilst og Skejby - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose fra henholdsvis Favrskov Kommune og Danmarks Statistik. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en årlig mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2029 på 1,25 % for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. - Alle omsætningstal er i 2017-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2029 kan tages som udtryk for reelle forandringer. - Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at ca. 30 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i Forudsætning for 0-alternativ Ved 0-alternativet etableres der ikke aflastningsområder i Favrskov Kommune og butiksudviklingen vil ske under de førnævnte forudsætninger, f.eks. øget e-handel. Forudsætninger for Hoved-alternativ I Hoved-alternativet etableres aflastningsområder i Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel som beskrevet i ovenstående. 11

29 Redegørelse I Søften-Hinnerup etableres et aflastningsområde med en samlet ramme på i alt m 2 bruttoareal. Her ligger i dag et byggemarked på m 2. Søften-Hinnerup forudsættes alene at indeholde butikker med et maksimalt butiksbruttoareal på 250 m 2 som nye e-handelsbutik-ker med tilhørende større lagerfaciliteter. Det er forudsat at butikkerne i aflastningsområdet i Søften-Hinnerup ikke er tænkt som et traditionelt shoppingcenter eller outlet med en egentlig centergade, men er mere en samling af virksomheder med tilhørende mindre butikker. I Hadsten etableres et aflastningsområde med en samlet ramme på i alt m 2 bruttoareal, heraf udgør eksisterende butikker (thansen, Jem & Fix og en Rema 1000) ca m 2 bruttoareal. Den enkelte butik skal være minimum 700 m 2 og maksimalt m 2. Desuden vil det være muligt at etablere e-handelsbutikker med større lagerfaciliteter med en maksimal størrelse på udvalgsvarebutikkerne alene på 250 m 2. I Hammel etableres et aflastningsområde med en samlet ramme på i alt m 2 bruttoareal. Her er ikke i dag placeret butikker i området. Det forudsættes i både Hammel og Hadsten at der etableres 2-3 store udvalgsvarebutikker på til m 2. Butikkerne forudsættes at være kendte kædekoncepter. Det forudsættes, at der etableres optimale parkerings, adgangs- og tilkørselsforhold til områderne. Metode Et indkøbsmønster for 2017 udarbejdes. Det sker på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyse og med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og viden om de forskellige udbudspunkters konkurrencemæssige styrker. I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2029, og der fås et niveau for en omsætning i 2029, såfremt der ikke etableres aflastningsområder i Favrskov Kommune. Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen, de konkurrerende projekters indflydelse og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af aflastningsområder i Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel med i alt yderligere m 2 vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i oplandet og influensområdet. Konsekvenser Tabel 1.3 samt figur 1.3 viser den forventede udvikling i omsætningen af udvalgsvarer i oplandet og influensområdet fra 2017 til 2029 med og uden etableringen af aflastningsområderne. De fremtidige omsætninger i 2029 er udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2017 priser. Tabel 1.2 viser eksempelvis, at udvalgsvareomsætningen i 2017 var 130 mio. kr. i Hadsten by inklusiv de eksisterende butikker i det område, der 12

30 Redegørelse ønskes inddraget i aflastningsområdet. Hvis aflastningsområderne ikke etableres (0-alternativet), forventes omsætningen i Hadsten by at være 124 mio. kr. i Faldet skyldes primært forventningen om en øget e- handel frem mod Hvis Hoved-alternativet etableres med 3 aflastningsområder med i alt m 2 yderligere detailhandel, forventes omsætningen de eksisterende butikker i Hadsten by at være 117 mio. kr. i Det vil sige, at omsætningen vil falde 7 mio. kr. i byen svarende til et fald på 6 % i forhold til 0-alternativet, hvor der ikke etableres yderligere detailhandel i Favrskov Kommune. Tabel 1.3 Forventet udvikling i omsætningen af udvalgsvarer i opland og influensområde i 2017 samt 2029 (mio. kr. incl. moms) Omsætning Konsekvens Ho- Omsætning Omsætning 2029 ved- alternativ** Bruttoareal Hovedalternativ 0-alternativ Søften/Hinnerup aflastning (udvidelsen) Hadsten aflastning (udvidelsen) Hammel aflastning Hadsten by Søften/Hinnerup Hammel by Favrskov Kommune iø Favrskov kommune i alt Aarhus Midtby * Aarhus Kommune iø. * Randers Midtby * * -9 Randers Syd * * -20 Randers Kommune iø. * * - Influensområde i alt * * * * -89 I alt * * * * +21 * Ikke opgjort ** Forskellen i omsætningen i Hoved-alternativet og 0-alternativet 13

31 Redegørelse Figur 1.3 Forventet udvikling i udvalgsvareomsætningen Hoved-alternativ i 2029 i forhold til 0-alternativ (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Søften/Hinnerup aflastning 35 Hadsten aflastning 41 Hammel aflastning 55 Hadsten by -7 Søften Hinnerup by -3 Hammel by -6 Favrskov kom iø -4 Aarhus Midtby -18 Aarhus kom iø -43 Randers bymidte -9 Randers Syd -20 Randers kom iø -0 Udenfor Mio. kr. *i aflastningsområderne er det alene omsætning for udvidelserne Udvalgsvarer alternativet Det forventes, at konkurrencesituationen generelt bliver skærpet i fremtiden. Det forventes, at udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud- og/eller butiksudbud i det enkelte udbudspunkt. Endvidere forventes internethandel med detailhandelsvarer især i nogle brancher at kunne mærkes i den fysiske detailhandel. Det er forudsat, at 30 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet i Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er ICP s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebutikker. Den øgede koncentrationstendens og den øgede e-handel betyder, at de største udbudspunkter som Aarhus Midtby samt aflastningsområderne i Aarhus, Randers Midtby og Randers Syd vil blive styrket på bekostning af de mindre udbudspunkter. I 0-alternativet forventes udvalgsvareomsætningen derfor at falde i forhold til 2017 i alle mindre byer i oplandet. 14

32 Redegørelse Udvalgsvareomsætningen i både Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel forventes dog at falde under 5 %, da der samtidig forventes en befolkningsstigning i Hinnerup på 18 % og 10 % i Hadsten og Hammel. Udvalgsvarer 2029 Hoved-alternativet Hvis der etableres tre aflastningsområder i Favrskov Kommune med yderligere m 2 udvalgsvarebutikker, der er etableret og indkørt i 2019 vil det få nogen betydning for detailhandelen i oplandet og influensområdet. Det vurderes, at de tre aflastningsområder vil opnå en øget omsætning på 130 mio. kr. i Det vurderes, at de m 2 yderlige detailhandel i Søften-Hinnerup aflastningsområde vil opnå en øget omsætning på 35 mio. kr. Hadsten aflastningsområde med m 2 yderlig detailhandel vil opnå 41 mio. kr., mens Hammel aflastningsområde med m 2 nyt detailhandelsareal vurderes at opnå 55 mio. kr. i 2029 i Hoved-alternativet. De eksisterende butikker i Hadsten by forventes at miste 7 mio. kr. i omsætning i Hoved-alternativet, hvor aflastningsområderne etableres, i forhold til 0-alternativet. Dette svarer til en omsætningsnedgang på 6 %. I Hammel by forventes udvalgsvareomsætningen at falde 6 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvilket svarer til et fald på 6 % i forhold til 0-alternativet, mens Søften-Hinnerup forventes at miste 3 mio. kr. svarende til et omsætningsnedgang på 4 %. Det er ICP s vurdering, at konsekvenserne for de eksisterende udvalgsvarebutikker i Favrskov Kommune er relativt begrænsede og har begrænset betydning for bylivet i både Hadsten og Hammel bymidter, da hovedparten af butikkerne i bymidterne har en anden profil end de store udvalgsvarebutikker i aflastningsområderne i Hadsten og Hammel. På trods af en forringelse af driftsforholdende i de eksisterende butikker i kommunen vurderes det ikke at betyde lukningstruede butikker. På grund af butikssammensætningen og udformningen i Søften-Hinnerup aflastningsområde med e-handelsbutikker vurderes konsekvenserne ligeledes at være begrænsede for byerne i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune i øvrigt vurderes at miste 4 mio. kr. i forhold til 0- alternativet svarende til et fald på 7 %. Samlet set vurderes Favrskov Kommune i alt at styrke detailhandelen ved etableringen af de tre aflastningsområder med 110 mio. kr. i forhold til 0- alternativet. Det svarer til en omsætningsstigning på 29 % i Det er især turen til de store udvalgsvarebutikker i Aarhus og Randers som forbrugerne i Favrskov i øvrigt i højere grad vil skifte ud med et besøg i butikkerne i både Hadsten og Hammel aflastningsområder, som det lokale alternativ. En øget indhandling i byen kan få positiv afsmitning på den øvrige detailhandel i begge byer. Samlet set vurderes det at detailhandelen i Aarhus Midtby vil miste 18 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvilket er under 0,5% samlede omsætning i Aarhus Midtby. I Aarhus kommune i øvrigt vurderes omsætningen at falde 43 mio. kr., hvilket svarer til et fald på omkring 1 %. Omsætningen vurderes især at blive taget fra de store udvalgsvarebutikker i Tilst og Skejby, men vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker. 15

33 Redegørelse Randers Syd vurderes at miste 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet i 2029, mens Randers Midtby vurderes at miste 9 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Begge steder er det under 1 % af omsætningen. Omkring 15 % af omsætningen i aflastningsområderne svarende til 20 mio. kr. forventes at stamme fra butikker, som ligger uden for oplandet og influensområdet. Det er især e-handelsbutikkerne i Søften-Hinnerup samt i mindre udstrækning i Hadsten som vil tiltrække kunder fra et større opland, og derfor vil konsekvenserne ikke være målbare for de enkelte butikker udenfor området. Herudover kan det ikke udelukkes at aflastningsområdet i Hammel tiltrækker få forbrugere som ellers ville have handlet i Silkeborg og Viborg. Det vurderes dog at konsekvenserne for omsætningen i butikkerne i Silkeborg og Viborg ikke vil være målbare. Konsekvenser for handelsbalancen i Favrskov Kommune Etablering af aflastningsområderne i Favrskov Kommune kan opsummeres i den forventede udvikling i handelsbalancen i kommunen samt i de tre byer i de to alternativer, jf. figur 1.4 og tabel 1.4. Handelsbalancen er et udtryk for forholdet mellem omsætningen i butikkerne og forbruget af udvalgsvarer i alt i henholdsvis Favrskov Kommune samt byerne Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel. Figur 1.4 Forventet udvikling i handelsbalancen for udvalgsvarer i Favrskov Kommune 2017 og 2029 ved etablering af Hoved-alternativet samt i 0-alternativet 50% 40% 30% 20% 34% 33% 25% 10% 0% alternativ Hoved-alternativ Hvis aflastningsområderne ikke etableres (0-alternativet), forventes handelsbalancen for udvalgsvarer at falde fra 34 % i 2017 til 25 % i 2029 i Favrskov Kommune. Dette skyldes primært den øgede e-handel samt øget konkurrence fra Randers og Aarhus. Hvis Hoved-alternativet realiseres, vil Favrskov Kommune øge handelsbalancen i 2029 fra 25 % i 0-alternativet til 33 % i Hoved-alternativet. Hermed vil Favrskov Kommune nogenlunde fastholde sin position på udvalgsvarer trods en øget e-handel og konkurrence fra Randers og Aarhus. Tabel 1.4 viser den forventede udvikling i handelsbalancerne for udvalgsvarer i de enkelte byer, hvor der etableres aflastningsområder. Handelsbalancerne for de enkelte byer er på et relativt lav niveau i 2017, hvilket indikerer at udvalgsvareudbuddet i byerne ligger på et relativt mode- 16

34 Redegørelse rat niveau. Etablering af aflastningsområder vurderes at betyde, at alle tre byer vil fastholde handelsbalancen nogenlunde på 2017-niveau i Hovedalternativet i stedet for at miste yderlig position som handelsområder i 0- alternativet. I Søften-Hinnerup var handelsbalancen 25 % i 2017, hvilket forventes at falde til 18 % i 0-alternativet 2029, men forventes at være 24 % i Hovedalternativet. Hadsten by forventes at kunne opnå en handelsbalancen på 39 % i Hovedalternativet i 2029, mens Hammel by forventes at opnå en handelsbalance på 36 % i Hoved-alternativet. Tabel 1.4 Forventet udvikling i handelsbalancen for udvalgsvarer i Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel byer 2017 og 2029 ved etablering af Hoved-alternativet samt i 0-alternativet Søften- Hinnerup Hadsten Hammel Favrskov Kommune i alt % 42 % 32 % 34 % alternativet 18 % 31 % 25 % 25 % 2029 Hoved-alternativet 24 % 39 % 36 % 33 % 17

35 Redegørelse Vurdering af aflastningsområdets betydning for konkurrencen i relation til vareudvalg og priser Et af formålene med udlæg af aflastningsområder er at skabe øget konkurrence i detailhandelen og dermed et større vareudbud og lavere priser til forbrugerne. Med udgangspunkt i beregningsmetoden i Vejledningen om detailhandelsplanlægning 1 har ICP foretaget en overordnet vurdering af aflastningsområdets betydning for priskonkurrencen ved etablering af Hoved-alternativet, jf. figur 1.5. Det vurderes, at andelen af den eksisterende udvalgsvareomsætning i oplandet, der vil flytte til aflastningsområdet, udgør 4 % i Hoved-alternativet. Det gennemsnitlige bruttoareal til butikker i oplandet i alt er 440 m 2, mens den gennemsnitlige butiksstørrelse er 588 m 2 i Hoved-alternativet. Dermed vil butikkerne vil være 34 % større. Ifølge modellen til beregning af effekten af et aflastningsområde vurderes den konkurrencemæssige effekt at være uvæsentlig i Hoved-alternativet. Det vil sige, at den øgede konkurrence ved en udvidelse af aflastningsområdet i form af lavere priser, bredere vareudbud, højere produktkvalitet, bedre kundeservice eller øget innovation vil være uvæsentlig for forbrugerne. Det er ICP s vurdering, at etablering af store udvalgsvarebutikker i Hammel og Hadsten samt muligheden for e-handelsbutikker i Søften-Hinnerup generelt vil styrke detailhandelen i Favrskov og dermed forbedre indkøbsforholdene for forbrugerne. Figur 1.5 Data til beregning af effekten af et aflastningsområde for udvalgsvarer Hoved-alternativet Data til beregning af effekten af et aflastningsområde for udvalgsvarer Hvor stor en andel af den eksisterende omsætning i bymidten og oplandet flyttes ud i aflastningsområdet? Anslået konkurrencemæssige effekt Andel omsætning der flyttes 4 % Hvad forventes forskellen at være på det gennemsnitlige butiksareal i aflastningsområdet sammenlignet med det gennemsnitlige butiksareal i eksisterende butikker i bymidten og oplandet? Den konkurrencemæssige effekt for forbrugerne anslås at være: Procentvise forskel i gns. butiksareal 134 % Uvæsentlig Hvad er det gennemsnitlige antal butikker inden for de tilstedeværende brancher i bymiten og oplandet (fx tøj, isenkram etc. )? Gns. antal butikker pr. branche 6,3 Hvor stor en andel af efterspørgslen i kommunen dækkes af e- handel? Andel af efterspørgslen der er E-handel 30 % 1 Vejledning om detailhandelsplanlægning, Erhvervsstyrelsen september

36 Detailhandelen i oplandet og influensområdet 19

37 Detailhandelen i oplandet og influensområdet Nedenstående beskrives udvalgsvaredetailhandelen, herunder også butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer i oplandet og influensområdet til en etablering af aflastningsområder i Hadsten, Hammel og Søften-Hinnerup. Dagligvaredetailhandelen er ikke medtaget i nedenstående, da udvidelsen af aflastningsområdet med yderligere udvalgsvarer ikke vurderes at have betydning for dagligvarestrukturen. Influensområdet skal forstå således, at butikkerne her kan blive påvirket af etableringen af aflastningsområder i f.eks. Hadsten fordi borgerne i oplandet til Hadsten nu i mindre omfang vil købe ind i butikkerne i f.eks. Aarhus og Randers, men der vil ikke komme kunder i nævneværdigt omfang fra influensområdet (Aarhus og Randers) til et aflastningsområde i Hadsten. ICP har taget udgangspunkt i seneste detailhandelsanalyser i Favrskov, Randers og Aarhus kommuner. ICP har anvendt oplysninger om omsætningen i udvalgsvaredetailhandelen i de væsentligste udbudspunkter i henholdsvis oplandet og influensområdet til et aflastningsområde i Søften-Hinnerup. Oplysningerne stammer fra detailhandelsanalyser som Randers og Aarhus kommuner har gennemført i Figur 2.1 De væsentligste byer og udbudspunkter i oplandet og influensområdet 20

38 Detailhandelen i oplandet og influensområdet Antal butikker Antallet af butikker i de relevante dele af oplandet og influensområdet er vist i nedenstående tabel. Tabel 2.1 Antal udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer 2018 Udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer (excl. bilforhandlere) Hadsten 22 Søften-Hinnerup 18 Hammel 24 Favrskov Kommune i øvrigt 14 Favrskov Kommune i alt 78 Aarhus Midtby* 525 Aarhus Kommune i øvrigt** 459 Randers by** 253 Randers Kommune i øvrigt** 20 Oplandet/influensområdet i alt *2018 ** 2014 I Favrskov Kommune ligger der ca. 78 udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer (excl. bilforhandlere). Ca. 60 af disse ligger i de tre betydeligste byer Hadsten, Søften-Hinnerup og Hammel. Der lå i 2018 ca. 525 udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i Aarhus Midtby. Blandt de betydeligste butikker er f.eks. Salling, Magasin, Bestseller, H&M og Sinnerup. En del af butikkerne i Midtbyen ligger i shoppingcentret Bruuns Galleri, hvor der ligger ca. 65 udvalgsvarebutikker. Der ligger to aflastningsområder i Aarhus Kommune. Det væsentligste ligger i den vestlige del af byområdet ved Viborgvej. Her ligger bl.a. Bilka og en lang række store udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Det andet aflastningsområde ligger ved Randersvej i den nordvestlige del af byområdet. I dette aflastningsområde ligger der betydeligt færre butikker, men omvendt ligger Ikea, der er én af de betydeligste butikker i Aarhus. I Randers byområde er der dels Midtbyen, hvor der ligger en lang række attraktive udvalgsvarebutikker og aflastningsområdet i Randers Syd, hvor er ligger både en lang række storbutikker inden for udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer samt shoppingcentret Randers Storcenter, hvor Bilka er åbnet medio 2018 som den væsentligste butik. 21

39 Detailhandelen i oplandet og influensområdet Bruttoareal Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal, eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Nedenstående vises det samlede bruttoareal i henholdsvis oplandet og influensområdet. Tabel 2.2 Bruttoareal (m 2 ) 2018 Udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer (excl. bilforhandlere) Hadsten Søften-Hinnerup Hammel Favrskov Kommune i øvrigt Favrskov Kommune i alt Aarhus Midtby* Aarhus Kommune i øvrigt* Randers by** Randers Kommune i øvrigt** Oplandet/influensområdet i alt * 2014 ** 2014 Samlet set er der ca m 2 udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer (alene byggematerialer) i Favrskov Kommune. De ca m 2 ligger i Hadsten by. I Søften-Hinnerup og Hammel ligger hovedparten af de hhv m 2 og m 2 i midtbyerne. Ser man på de øvrige udbudspunkter i markedsområdet, er det Aarhus Midtby, Randers Midtby, aflastningsområderne i Aarhus Vest og Nord samt i aflastningsområdet i Randers Syd, der størrelsesmæssigt er de mest betydelige. 22

40 Detailhandelen i oplandet og influensområdet Tabel 2.3 vises det gennemsnitlige bruttoareal på butikkerne i de forskellige områder i oplandet og influensområdet. Tabel 2.3 Gennemsnitligt bruttoareal (m 2 ) på udvalgsvarebutikker Udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer (excl. bilforhandlere) Hadsten 450 Søften-Hinnerup 430 Hammel 320 Favrskov Kommune i øvrigt 640 Favrskov Kommune i alt 440 Aarhus Midtby* 340 Aarhus Kommune i øvrigt* 900 Randers by** 690 Randers Kommune i øvrigt** 500 Oplandet/influensområdet i alt 610 * 2013 ** 2014 Udvalgsvarebutikkerne og de pladskrævende butikker (excl. bilforhandlere) i Favrskov Kommune har et gennemsnitligt bruttoareal på ca. 450 m 2. I hele influensområdet har gennemsnitligt et bruttoareal på godt 600 m 2. 23

41 Detailhandelen i oplandet og influensområdet Udvalgsvareomsætningen Der er foretaget en indsamling af omsætningerne i butikkerne i alle tre kommuner. De viste omsætninger er incl. moms og opgivet i løbende priser. Tabel 2.4 Udvalgsvareomsætning 2017 i mio. kr. incl. moms i løbende priser Udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer(excl. bilforhandlere) Hadsten 130 Søften-Hinnerup 82 Hammel 112 Favrskov Kommune iøvrigt 64 Favrskov kommune i alt 388 Aarhus Midtby* Aarhus Kommune iøvrigt** Randers by** Randers Kommune iøvrigt** 50 Oplandet i alt * 2017 **2013 Den samlede udvalgsvareomsætning i Favrskov Kommune var omkring 390 mio. kr. i Det samlede udvalgsvareomsætning i influensområdet var ca. 13,1 mia. kr. incl. moms. 24

42 Fremtidig konkurrencesituation 25

43 Fremtidig konkurrencesituation I det følgende beskrives en de forhold i den overordnede nuværende og fremtidige konkurrencesituation, som kan påvirke detailhandelen i oplandet til aflastningsområderne i henholdsvis Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel. Der vil fortsat være en generel skærpelse af konkurrencen mellem udbudspunkter i oplandet og i influensområdet. Det forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat er stigende og at de fortsat er villige til at køre langt for det rigtige udbud af udvalgsvarer. I Hinnerup er der efter ICP har gennemført detailhandelsanalysen i 2018 etableret en Jem & Fix på Samsøvej. I Aarhus er der bl.a. planer om at foretage en udbygning af detailhandelsarealerne i Midtbyen omkring Banegården. Både omfanget og det tidsmæssige perspektiv er uafklaret. Det er ICP s vurdering, at der vil blive tale om et areal, der i forhold til Midtbyens nuværende detailhandelsareal, vil være marginalt. I aflastningsområdet Aarhus Nord er der ved den nye Elgiganten mulighed for at etablere yderligere ca m 2 butiksareal, ligesom der i aflastningsområdet omkring Bilka ved Viborgvej også er muligt at opføre yderligere detailhandel. Det er ICP s vurdering, at der frem mod 2028 kun vil blive opført nye storbutikker i et omfang, der er relativt begrænset, set i forhold til det nuværende udbud i de to aflastningsområder. I aflastningsområdet i Randers Syd i den sydlige del af Randers er Bilka åbnet i Randers Storcenter i august Bilka vil i højere grad end Kvickly, der før lå i centret, udfylde en rolle som regionalt indkøbssted og Randers Storcenter vil derfor især i den nordlige del af Favrskov kommune øge sin betydning som indkøbssted. Der er for øjeblikket ikke konkrete planer for etablering af detailhandel i større målestok. Hverken i Randers midtby eller i Randers Syd E-handel E-handel har igennem de senere år været stigende. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydigt statistik, der belyser, hvilken betydning nethandelen har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klare skillelinjer mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede e-handelsomsætning for fysiske varer i Danmark var omkring 32 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handelen udgør ca. 10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, heraf ca. 2 % af dagligvareforbruget og mere end 20 % af udvalgsvareforbruget. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handelen vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. Det er ICP s vurdering, at den andel af det samlede dagligvareforbrug, der går gennem e-handelskanaler vil stige til omkring 10 % inden for dagligvarer og ca. 26

44 Fremtidig konkurrencesituation 30 % inden for udvalgsvarer. Dette afhænger naturligvis af, hvilke operatører der til den tid vil betjene det danske marked. Der er en række indikationer på, at Amazon er på vej til Danmark. Amazon har, på de markeder de er trådt ind på, betydet, at e-handelen er steget. Det vil være nærliggende at antage, at Amazons eller en lignende operatørs tilstedeværelse på det danske marked, vil kunne medføre en hurtigere stigning i den andel af det samlede forbrug, som e-handel udgør. 27

45 Befolknings- og forbrugsforhold 29

46 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af etablering af aflastningsområder i Søften-Hinnerup, Hadsten og Hammel belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i det primære opland, som består af Favrskov Kommune. Oplandet er opdelt i 4 områder Søften-Hinnerup, Hadsten, Hammel og Ulstrup som fremgår af i figur 4.1. Forbruget er beregnet for udvalgsvarer, som dækker over beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer samt de detailhandelsbeslægtede områder inden for særlig pladskrævende varer. Figur 4.1 Opland til aflastningsområder i Favrskov Kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget i oplandet anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst, bolig- og befolkningsforhold. I Favrskov Kommune er befolkningsprognose 2018 fra Favrskov Kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2017 samt horisontåret

47 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af udvalgsvarer beregnet for 2017 og Forbruget af udvalgsvarer hos borgerne i oplandet (Favrskov Kommune) var knap 1,14 mia. kr. i 2017 og forventes at stige til 1,47 mia. kr. i 2029, hvilket er en stigning på 30 %. Figur 4.2 Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer i alt i oplandet (mio. kr. i 2017-priser) Hadsten Hinnerup Hammel Ulstrup 31

48 Bilag 2 Branchefortegnelse

49 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 2 Side 2

50 2. Udvalgsvarer Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Bilag 2 Side 3

51 Låsesmede, hvis salgslokale Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

52 3. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 2 Side 5

53 Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018

54 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Anbefalinger og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Favrskov Kommune Udviklingen i detailhandelen Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 64 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

55 Metode, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Favrskov Kommune Detailhandelen i Favrskov Kommune er overordnet opdelt i 4 områder, der fremgår af nedenstående kort: oplandene til Hammel, Hadsten, Hinnerup og området omkring Ulstrup. Figur 0.1 Områder i Favrskov Kommune Nordvest (Ulstrup) Nordøst (Hadsten) Sydvest (Hammel) Sydøst (Hinnerup) Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i forråret Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (SuperBrugsen, Meny m.fl.), varehuse (Kvickly) og hypermarkeder (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som f.eks. parfumerier, Matas, etc. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj, genbrugsbutikker mv. Definitionen af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper 3

56 Metode, begreber og definitioner er principielt ikke udtømmende. Reelt er det dog ICP s vurdering, at den kan defineres som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, køkkener, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer (uanset, at der alene er tale om små varer), grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. ICP s komplette branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Favrskov Kommune. Opmålingen er i en lang række tilfælde valideret med oplysninger fra BBR. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på områdeniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande i hele Danmark. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug samlet for hele Danmark. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte områder. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2017 samt Horisontår 2030 er valgt for at følge kommuneplanperioden 2017 til Befolkningsprognosen fra Favrskov Kommune er anvendt. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2017 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne under ICP s rekognoscering. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til 4

57 Metode, begreber og definitioner andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Omsætningen i butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, fordeles efter hvorvidt der er tale om dagligvareomsætning (dagligvarer i planteskoler, byggemarkeder etc.) eller udvalgsvareomsætning (udvalgsvareomsætning i byggemarkeder og tømmerhandler). Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de to hovedbranchegrupper dagligvarer og udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for begge branchegrupper. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100 %. Den nye Planlov Den reviderede Planlov har åbnet mulighed for etablering af større dagligvare- og udvalgsvarebutikker og har i større omfang givet mulighed for, at der kan udlægges arealer i aflastningsområder. Inden for dagligvarer er der mulighed for at udlægge butikker på indtil m 2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker, butikker på indtil m 2 i bymidter og m 2 i aflastningsområder. Planlægningen skal foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. Alle byer, uanset størrelse, har mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Planlægningen skal dog foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Der gives mulighed for udlæg af aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal der, som del af plangrundlaget, redegøres for: det kundegrundlag som de nye butikker baseres på, det opland som aflastningsområdet baseres på, hvilken påvirkning etableringen f.eks. ventes at få på butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne, byens øgede oplandseffekt og hvordan etableringen kan styrke konkurrencen med større vareudvalg og lavere priser for forbrugerne. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er 5

58 Metode, begreber og definitioner begrænsede. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, vil kunne placeres i et erhvervsområde eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. 6

59 Vurderinger og anbefalinger

60 Vurderinger og anbefalinger Indhold for vurdering og anbefalinger Favrskov Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse i Favrskov Kommune. Detailhandelsanalysen skal skabe et grundlag for at vurdere udviklingsmulighederne for detailhandelen i Favrskov Kommune og den skal endvidere indgå i arbejdet med bl.a. at styrke midtbyerne med et godt byliv, oplevelser og detailhandel. Desuden afdækker analysen muligheder og overordnede konsekvenser for en række mulige større dagligvarebutikker samt vurderer muligheden for at etablere aflastningsområder i udkanten af de tre største byer samt i Søften. Der gives en status på udviklingen i Favrskov Kommunes detailhandel og betydning i markedsområdet siden Der udarbejdes med baggrund i en afdækning af de tre hovedbyers konkurrencemæssige fordele en SWOT-analyse for hver af byernes detailhandel og byliv. Handelsbalancen er beregnet for tre markedsområder, der skønnes at fungere som opland til de tre hovedbyer. Der gives konkrete forslag til, hvorledes de tre hovedbyer bedst ruster sig i konkurrencen med især Aarhus, Randers og Silkeborg og fremstår som et attraktivt alternativ. Der gives på baggrund af en analyse af den nuværende detaljerede branchesammensætning forslag til hvilke nye butikker, der vil kunne indpasses i de tre største byer. På baggrund af analyserne gives en række mere generelle anbefalinger til udvikling på tværs af især de største byer. Herunder vurderes det også, hvorledes disse kan komplettere hinanden. Arealbehovet til hhv. dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker samt butikker med særligt pladskrævende varer er beregnet og vurderet. Ligeledes er det overordnet vurderet, hvor arealerne bør placeres. Dette er sket bl.a. på baggrund af de indsamlede data om detailhandelens nuværende kapacitet, sammensætning og beliggenhed i forhold til den forventede udvikling i det markedsmæssige underlag, den reviderede Planlov, ligesom den forventede generelle udvikling i butikkernes arealforbrug er indgået i vurderingerne. 8

61 Vurderinger og anbefalinger Detailhandelen i Favrskov Kommune Status på detailhandelen I marts 2018 var der i Favrskov Kommune ca. 130 butikker med et samlet bruttoareal på godt m 2. Der er ca. 60 dagligvarebutikker og ca. 70 udvalgsvarebutikker i Favrskov Kommune. Der var i 2017 en dagligvareomsætning incl. moms på 996 mio. kr. og en udvalgsvareomsætning på ca. 388 mio. kr. Således lå den samlede detailhandelsomsætning i Favrskov Kommune i 2017 på knap 1,4 mia. kr. incl. moms. Figur 1.1 Butikker i Favrskov Kommune 9

62 Vurderinger og anbefalinger Handelsbalance I Favrskov Kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 80 % i 2017, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var knap 35 %. Dagligvareomsætningen i Favrskov Kommune er således 20 % lavere end borgernes forbrug i kommunen. Dette betyder, at borgerne i Favrskov Kommune dækker en væsentlig del af deres udvalgsvareforbrug ved køb udenfor kommunen. Forbrugerne opsøger især de større udbudspunkter som Aarhus, Silkeborg og Randers Storcenter, når der købes udvalgsvarer. Desuden benytter de sig naturligvis af nethandel, der anslås at udgøre ca. 20 % af udvalgsvareforbruget. Dette er sammen med en generel afmatning i detailhandelen efter finanskrisen medvirkende til den negative handelsbalance inden for udvalgsvarer. Handelsbalance Dagligvarer Udvalgsvarer Udvikling Siden 2011 er der forsvundet ca. 25 butikker i kommunen 5 dagligvarebutikker og ca. 20 udvalgsvarebutikker. Der er både faldet butikker væk i de tre største byer og i de mindre byer. Den samlede detailhandelsomsætning er stort set uændret i 2017 i forhold til Omsætningen ligger på knap 1,4 mia. kr. incl. moms i løbende priser. Det skal dog bemærkes, at dagligvareomsætningen er steget med 11 % mens udvalgsvareomsætningen omvendt er faldet med 20 % fra 2010 til Dette billede er ikke usædvanligt, idet bl.a. e-handelen i denne periode er vækstet betragteligt især inden for udvalgsvarer fra ca. 5-7 % i 2011 til godt 20 % i Det er værd at bemærke, at handelsbalancen målt som den samlede omsætning i kommunen sat i forhold til det samlede forbrug i kommunen fra 2010 til 2017 er faldet 4 % inden for dagligvarer og 24 % inden for udvalgsvarer. 10

63 Vurderinger og anbefalinger Beskrivelse og vurdering af midtbyerne - SWOT I nedenstående beskrives og vurderes midtbyerne i de tre hovedbyer. Der er for hver af midtbyerne udarbejdet en SWOT-analyse. Hammel I Hammel by ligger der knap 40 butikker - 14 dagligvarebutikker og 23 udvalgsvarebutikker. I midtbyen ligger bl.a. SuperBrugsen, der bliver udvidet samt Rema 1000 og Netto. Netto og Rema 1000 ligger en smule afkoblet fra Østergade, hvor udvalgsvarebutikkerne og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner ligger. Den samlede omsætning i Hammel by var i 2017 på ca. 376 mio. kr. incl. moms, heraf udgør dagligvareomsætningen 70 %. I Hammel er 63 % af butikkerne medlemmer af et kædesamarbejde. Foruden butikker ligger der i midtbyen 32 andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. 10 frisører, læger, solcenter mv. og 8 restauranter, caféer og andre spisesteder. Figur 1.2 Butikker og servicefunktioner i Hammel midtby SWOT I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler for detailhandelen i Hammel midtby. 11

64 Vurderinger og anbefalinger Figur 1.3 SWOT for Hammel midtby Styrker Relativt koncentreret midtby Attraktiv og hyggelig midtby Relativt godt og stort udbud af butikker - byens størrelse og den overordnede bystruktur i kommunen taget i betragtning Antallet af kædebutikker ligger på samme niveau som tilsvarende byer af samme størrelse Relativt pæne beklædningsbutikker SuperBrugsen støtter livet i midtbyen Stærk på herremode Center 10 støtter midtbyen Torvedage Svagheder To store dagligvarebutikker støtter ikke Østergade optimalt Relativt få beklædningsbutikker, der henvender sig til yngre mennesker En del butikker har relativt begrænset omsætning Relativt få caféer og andre spisesteder centralt i midtbyen Ingen mulighed for rundgang i midtbyen Muligheder Etablér og synliggør slipper/smøger og andre tydelige forbindelser mellem TemaCentret og Østergade Henvis tydeligt fra Netto/Rema 1000 til Østergade, f.eks. ved skiltning Sikre optimal udnyttelse af de eksisterende p-pladser i midtbyen InSide, bibliotek og kommunens administration kan kobles bedre visuelt/funktionsmæssigt op på midtbyen, bl.a. ved skiltning Styrk viden om midtbyens omsætning og kundeflow og følg denne Få gennemført den planlagte ombygning og revitalisering af Tema Center og udvidelse af SuperBrugsen Etablering af nye p-pladser i forbindelse med Tema Center-projektet Behovsorienterede servicefunktioner skaber værdi i tilknytning til midtbyen f.eks. læger, frisører o.l. Udbyg forpligtende samarbejde mellem alle aktører i bymidterne Store arrangementer skal videst muligt for-ankres centralt i midtbyen Styrk oplevelserne i de enkelte butikker Butikkerne kan sørge for at implementere e-handel Tiltrække bl.a. kædedrevne beklædningsbutikker Søg i øvrigt at etablere f.eks. Normal, Flying Tiger samt bespisning og behandlere Trusler Den generelle udvikling i Silkeborg og Aarhus Kundernes generelt øgede mobilitet Spredning af butikker og servicefunktioner En del brancher, hvor der kun er én butik f.eks. køkkenudstyr, sko og sport. Det gør bylivet sårbart Manglende samarbejde mellem f.eks. ejendomsbesidderne og butikker/andre bylivsfunktioner Evt. aflastningsområde uden for midtbyen Stigende e-handel 12

65 Vurderinger og anbefalinger Opland Det vurderes, at Hammel by primært har sit opland i den sydvestlige del af Favrskov Kommune. Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer i Hammel-området i den sydvestlige del af kommunen ligger på 85 % og for udvalgsvarer på 40 %. Dette indikerer, at borgerne i oplandet til Hammel by i høj grad køber især udvalgsvarer udenfor området. Det vurderes, at forbrugerne i oplandet hvis de ikke køber ind i Hammel, især tager til Silkeborg og Aarhus, som er meget markante konkurrenter. Udviklingsmuligheder For bedst muligt at styrke detailhandelen i Hammel midtby er det afgørende, at midtbyen er så koncentreret som muligt. Det er ICP s vurdering, at den nuværende midtbyafgrænsning sikrer en koncentreret midtby. Tema Center ventes i løbet af relativt kort tid at blive ombygget, så der bl.a. etableres en ny centergang, butiksfacaderne bliver mere åbne og centret bliver mindre. Samtidig med dette udvides SuperBrugsen og der etableres flere p- pladser. Det er af afgørende betydning, at den nye centergang og Østergade forbindes af synlige, attraktive forbindelser, der kan sikre, at forbrugerne besøger begge steder på en indkøbstur i Hammel midtby. Det er ICP s vurdering, at følgende kæder måske kan være interesserede i en placering i Hammel midtby: Normal, Zjoos og Flying Tiger. Ovenstående funktioner skal man søge at etablere så centralt som muligt f.eks. i et ombygget Tema Center. 13

66 Vurderinger og anbefalinger Etablering af dagligvarebutik på indtil m 2 ved Anbækvej/Viborgvej ICP er blevet bedt om at vurdere muligheden for at placere en dagligvarebutik med et bruttoareal på indtil m 2 på Anbækvej ved Viborgvej. Det er ICP s vurdering, at en dagligvarebutik på denne placering vil få et relativt lille lokalt opland. Omvendt vurderes butikken at kunne opsamle en del omsætning på Viborgvej, hvor der kører kunder, der er fra andre kommuner eller fra mindre byer uden dagligvarebutikker i Favrskov Kommune. Med et forhold mellem omsætning og forbrug på dagligvarer på 85 % i den sydvestlige del af kommunen, vurderes der at være grænser for, hvor meget mere dette forhold vil kunne stige, da en del af det lokale dagligvareforbrug vil blive dækket ved til køb i de større udbudspunkter i henholdsvis Aarhus og Silkeborg. Omvendt har Hammel mistet betydning på dagligvareområdet siden 2010 og en del af dette, vil en butik yderligere kunne samle op. Det er ICP s vurdering, at de fire store dagligvarebutikker i Hammel midtby vil miste en væsentlig del af den omsætning, der vil kunne opnås i en ny butik ved Viborgvej. Dette vil ske samtidig med, at SuperBrugsen udvides. Dette vil betyde, at kundeflowet i Hammel midtby bliver mindre og at midtbyens øvrige butikker derved får vanskeligere driftsvilkår. ICP vurderer, at en eventuel ny dagligvarebutik i Hammel skal være med til at sikre bylivet i midtbyen og derfor anbefaler ICP, at der ikke etableres en dagligvarebutik udenfor bymidten f.eks. ved Anbækvej/Viborgvej. Fig Mulig placering af dagligvarebutik og aflastningsområde i Hammel Aflastningsområde? Dagligvarebutik? 14

67 Vurderinger og anbefalinger Etablering af aflastningsområde ved Anbækvej/Viborgvej Den reviderede Planlov giver mulighed for at udlægge et aflastningsområde til f.eks. udvalgsvarer. Et aflastningsområde er et område uden for midtbyen, hvor Favrskov Kommune, under hensyntagen til byens kundegrundlag, kan placere butikker, der ikke uden videre kan etableres i midtbyen. Der er ikke nogen øvre grænse for arealet til udvalgsvarebutikker, mens dagligvarebutikker maksimalt må have et areal på m 2. Etableres der et aflastningsområde ved Anbækvej, vil man på den måde have mulighed for at kunne tiltrække butikker som Jysk, Thansen og jem & fix. Det er ICP s vurdering, at denne type butikker kunne se et potentiale i Hammelområdet, hvor konkurrencen fra de større byer er mindst udtalt. Etableres ovenstående butikker i Hammel, vil det betyde færre indkøbsture til Silkeborg og Aarhus og på den måde, vil man i Hammel kunne holde mere handel hjemme. Etableres der et aflastningsområde, vil Favrskov Kommune planlægningsmæssig kun kunne planlægge for butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Dette betyder bl.a., at kommunen f.eks. indenfor udvalgsvarer vanskeligt vil kunne hindre, at der i aflastningsområdet etableres butikker, der konkurrerer direkte med butikker i midtbyen f.eks. beklædningsbutikkerne. Det er ICP s vurdering, at der ikke bør etableres dagligvarebutik i området, mens det vurderes, at et samlet arealudlæg på ca m 2 til udvalgsvarebutikker mellem 700 og m 2 samlet set vil kunne styrke byen. Daglig 15

68 Vurderinger og anbefalinger Hadsten I Hadsten by ligger der 34 butikker - 14 dagligvarebutikker og 20 udvalgsvarebutikker. Lidt over halvdelen af butikkerne ligger i midtbyen i Søndergade. I midtbyen ligger bl.a. Kvickly, Netto, og Fakta. Ingen af de større dagligvarebutikker har direkte indgang fra Søndergade og de er derfor kun i et begrænset omfang med til at sikre kundestrømmen til de øvrige butikker i Søndergade. Derudover ligger REMA 1000 ved Gammel Sellingvej. Den samlede omsætning i Hadsten by var i 2017 på 432 mio. kr. incl. moms. Heraf udgør dagligvareomsætningen 70 % af omsætningen. I Hadsten by er 62 % af butikkerne medlemmer af et kædesamarbejde. Foruden butikker ligger der i midtbyen 31 andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. 11 frisører, læger, solcenter mv., 9 ejendomsmæglere og pengeinstitutter mv. samt og 6 restauranter, caféer og andre spisesteder. Figur 1.5 Butikker og servicefunktioner i Hadsten midtby 16

69 Vurderinger og anbefalinger SWOT I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i Hadsten midtby. Figur 1.6 SWOT for Hadsten midtby Styrker Pænt udvalg af dagligvarebutikker heriblandt Kvickly Sløjfen attraktivt ligger i forbindelse med midtbyen Attraktion lige over middel flere butikker er meget attraktive Relativ koncentreret midtby Søndergade er velholdt og indbydende Svagheder Ofte kun én butik indenfor hver branche. Det gør midtbyen sårbar Ingen større dagligvarebutikker med direkte indgang fra Søndergade Enkelte tomme lokaler i Søndergade Mangler café/kaffebar Ikke alle lokaler er tidssvarende Midtbyen delt i to på grund af banen Ingen rundgang i midtbyen Muligheder Søge at etablere flere beklædningsbutikker Styrke oplevelserne i de enkelte butikker Styrke andre oplevelser som f.eks. cafeliv, kunst og kultur i midtbyen Fortsat koncentrere detailhandlen og kundefunktioner i midtbyen Bedre sammenhæng mellem dagligvarebutikkerne og de øvrige butikker i den sydlige del af midtbyen Kommende sundhedshus kan skabe trafik til midtbyen Støtte bylivet med offentlige funktioner Blive inspireret af shoppingcentrene Trusler Generationsskifte Stigende e-handel Spredning af butikker og servicefunktioner Evt. udvidelse af aflastningsområde/lokalcenter Kundernes generelt øgede mobilitet Bilka i Paderup Opland Det vurderes, at udvalgsvarehandelen har et begrænset opland i den nordøstlige del af kommunen. Det begrænses markant af nærheden til Aarhus, som ligger ca. 25 km fra Hadsten og af Randers især aflastningsområdet i Paderup, der ligger ca. 13 km fra Hadsten. Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer i Hadsten-området i den nordøstlige del af kommunen ligger på 96 % og for udvalgsvarer på 52 %. Dette indikerer, at borgerne i oplandet til Hadsten køber en væsentlig del af deres dagligvarer i området, omvendt får de dækket godt halvdelen af deres udvalgsvareforbrug udenfor området. Ligeledes tiltrækker dagligvarebutikkerne i Hadsten formentlig også en del kunder fra den nordvestlige del af Favrskov Kommune. Det vurderes, at forbrugerne i oplandet, hvis de ikke køber ind i Hadsten-området, især tager til Randers og Aarhus. 17

70 Vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder Det er væsentligt, at man i midtbyen koncentrerer udbuddet omkring den centrale del af Søndergade, Hadsten Centret, hvor der etableres sundhedshus og Nørregade. Hadsten midtby har overordnet en tilfredsstillende detailhandelsforsyning, byens størrelse og placering taget i betragtning. Dog er udvalgsvarehandelen sårbar, idet der ofte kun er én butik indenfor hver branche. Hadstens eneste herretøjsbutik havde ophørsudsalg i foråret 2018 Man kan målrettet arbejde på i fællesskab at sikre f.eks. generationsskifte og søge at aktivere tomme lejemål evt. med midlertidige funktioner. Det kommende sundhedshus i Hadsten Centret kan skabe øget trafik til midtbyen i dagtimerne. Man kan søge at etablere flere beklædningsbutikker, bl.a. er byens eneste herretøjsbutik lukket i foråret Butikkerne bør satse på at styrke oplevelserne i de enkelte butikker, således at butikkerne er tidssvarende, og det lokale miljø er attraktivt for kunderne. Der er flere uddannelsesinstitutioner i området bl.a. Den Jydske Håndværkerskole, Hadsten Højskole og Favrskov Gymnasium. For at tiltrække eleverne fra disse og give dem en tilknytning til midtbyen, er det vigtigt at der er fokus på dem som potentielle kunder. 18

71 Vurderinger og anbefalinger I midtbyen kan der udvikles opholds-, aktivitets-, bespisnings- og underholdningsområde. Det kan være med til at få kunderne til at blive længere og gøre deres opfattelse af bylivet mere positivt. I Allerød midtby har man skabt et byrum med opholdsplads og trampoliner Det er ICP s vurdering, at følgende kæder måske kan være interesserede i en placering i Hadsten: Marcus, Tøjeksperten, Loop Fitness, Normal og Fri Bikeshop Etablering af dagligvarebutik på Hadbjergvej, Skanderborgvej, Nørregade eller Evald Tangs Alle. Såfremt der etableres yderligere dagligvarebutikker i Hadsten by, vil byen, om end i begrænset omfang, kunne holde en lidt større del af dagligvareforbruget hjemme end i dag. Handelsbalancen på 96 % for dagligvarer i den nordøstlige del af kommunen omkring Hadsten indikerer, at en stor del af borgernes dagligvareforbrug i Hadsten området allerede i dag dækkes ved køb i dagligvarebutikkerne i området primært i Hadsten by. Såfremt der etableres en dagligvarebutik i Hadsten, vurderes det, at én af de eksisterende dagligvarebutikker på den baggrund kan blive lukningstruet. ICP vurderer, at en eventuel etablering af en dagligvarebutik bør ske i Nørregade eller i krydset Vesselbjergvej/Skanderborgvej, således at den støtter bylivet nord for banen optimalt. Etableres der en dagligvarebutik på Evald Tangs Allé, vil denne komme til at ligge relativt yderligt i forhold til Søndergade og Kvickly og Netto, der i forvejen ikke støtter Søndergade optimalt. Det vurderes, at dens positive effekt på bylivet bliver relativt begrænset. Etableres der yderligere en dagligvarebutik, der ikke støtter midtbyen som f.eks. på Hadbjergvej, vil dette betyde, at midtbyens dagligvarebutikker mister omsætning og udvalgsvarebutikkerne og de øvrige funktioner mister kundestrøm. 19

72 Vurderinger og anbefalinger ICP anbefaler derfor, at man af de fire alternativer, alene arbejder videre med placeringen ved Vesselbjergvej/Skanderborgvej. Fig. 1.7 Mulig placering af dagligvarebutik og aflastningsområde i Hadsten Dagligvarebutik Hadbjergvej? Dagligvarebutik Nørregade? Dagligvarebutik Skanderborgvej? Dagligvarebutik Evald Tangs Alle? Aflastningsområde Gadebergcentret? 20

73 Vurderinger og anbefalinger Etablering af aflastningsområde ved Gadebergcentret Der vil være en planlægningsmæssig mulighed for at omdanne Lokalcentret Gadebergcentret til et aflastningsområde. På den måde vil man måske kunne tiltrække f.eks. Jysk. Det er ICP s vurdering, at denne type butik kunne se et potentiale i Hadsten-området. I dag fungerer området allerede som en form for aflastningsområde med Rema 1000, Jem&fix og Thansen. Etableres f.eks. også Jysk i området, vil det betyde færre indkøbsture til f.eks. Randers og Aarhus og på den måde vil man i Hadsten kunne holde mere handel hjemme. Som nævnt kan der planlægges for butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Dette betyder, at kommunen indenfor udvalgsvarer vanskeligt vil kunne hindre, at der i et aflastningsområde etableres butikker, der konkurrerer direkte med butikker i midtbyen f.eks. beklædningsbutikker. ICP anbefaler, at det nuværende lokalcenter konverteres til et aflastningsområde med én dagligvarebutik på indtil m 2 og udvalgsvarebutikker mellem 700 m 2 og m 2 med en samlet rummelighed (dagligvarer og udvalgsvarer) på max m 2 incl. jem&fix. Hinnerup I Hinnerup by ligger der 27 butikker, heraf er der 13 dagligvarebutikker og 14 udvalgsvarebutikker. Desuden er der i midtbyen 18 kundeorienterede servicefunktioner bl.a. syv pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv., 6 restauranter o.l. Omsætningen i Hinnerup by ligger på godt 280 mio. kr., hvoraf 77 % er dagligvareomsætning. Figur 1.8 Butikker og servicefunktioner i Hinnerup midtby 21

74 Vurderinger og anbefalinger SWOT I det følgende præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i Hinnerup midtby. Figur 1.9 SWOT for Hinnerup midtby Styrker Meget koncentreret udbud Fire store dagligvarebutikker som er trafikskabende Bager kombineret med café Pæne beklædningsbutikker Muligheder En letbane til Hinnerup vil betyde, at Hinnerup i endnu højere grad bliver knudepunkt. Det kan give detailhandelen, de andre kundeorienterede servicefunktioner og bylivet nye muligheder Alle aktører involveres i et forpligtende samarbejde Fortsat koncentrere udbuddet centralt i midtbyen Profilere sig som det lokale samlingspunkt Øget bosætning Bespisning øger kundernes opholdstid og sikrer oplevelsesværdi Svagheder Lille, lokalt opland, hvilket umiddelbart begrænser udviklingsmulighederne Relativt få butikker, herunder kædebutikker Ofte kun én butik indenfor hver branche Kulturhus og bibliotek støtter ikke midtbyen optimalt Trusler Tæt på Aarhus Stigende e-handel Opland Udvalgsvarehandelen i byen har sit opland i den sydøstlige del af kommunen, men begrænses af nærheden til Aarhus. Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer i Hinnerup området i den sydøstlige del af kommunen ligger på 81 % og for udvalgsvarer på 26 %. Således viser handelsbalancen, at borgerne i Hinnerup køber en relativt stor andel af deres dagligvarer i Hinnerup området. Omvendt får borgerne i Hinnerup området dækket en stor del af deres udvalgsvareforbrug udenfor Hinnerup. Det vurderes at forbrugerne i oplandet, hvis de ikke køber ind i Hinnerup området, især tager til Aarhus, som ligger godt 15 km fra Hinnerup. Udviklingsmuligheder I Hinnerup midtby ligger detailhandelen meget koncentreret med fire store dagligvarebutikker, der skaber trafik i midtbyen. Det er vigtigt at fastholde dagligvarebutikkerne i midtbyen, da de understøtter de øvrige butikker i midtbyen. Parkeringen i Hinnerup midtby ligger centralt med direkte udsyn og adgang til de omkringliggende butikker. Store parkeringspladser centralt i midtbyen vil også i fremtiden få stor betydning for attraktionen af byen. Det skal være nemt og bekvemt at parkere ellers finder man andre steder at handle. 22

75 Vurderinger og anbefalinger Koncentrationen af butikker og cafeliv er en væsentlig styrke og udbuddet bør fortsat koncentreres i midtbyen. I forhold til det samlede antal kundeorienterede servicefunktioner i midtbyen, er andelen af restauranter og caféer højere end i Hammel og Hadsten. For at sikre, at der stadigt er et bredt vareudvalg i byen, kan man f.eks. arbejde med at etablere kombinationsbutikker, som det er tilfældet med Bagergården, hvor der både er bagerbutik og café. Bagergården i Hinnerup midtby har både butik og café Dette kan måske udvides til, at kædebutiks-koncepter går sammen om et lokale og i et vist omfang personale. På denne måde kan der måske opretholdes en bedre udvalgsvareforsyning i midtbyen. Der er en forventning om en markant stigning i befolkningstallet i Hinnerup. Det er vigtig at midtbyen profilerer sig som det lokale samlingspunkt, så tilflyttere får en tilknytning til midtbyen. Det er vigtigt, at der er fokus på de nye, potentielle kunder og ikke kun de nuværende. En letbane til Hinnerup vil betyde, at Hinnerup som trafikknudepunkt bliver opgraderet. Det kan give detailhandelen, de andre kundeorienterede servicefunktioner og bylivet nye muligheder. Det er ICP s vurdering, at følgende kæder måske kan være interesserede i en placering i Favrskov: Labtech, Sport24, Marcus, Tøjeksperten, Loop Fitness, Louis Nielsen, Normal, Skoringen, Zjoos og Fri Bikeshop. 23

76 Aflastningsområde Dagligvarebutik Hin- Vurderinger og anbefalinger Etablering af dagligvarebutik på Århusvej Etablering af yderligere dagligvarebutikker i Hinnerup by vil betyde, at byen på dagligvareområdet i begrænset omfang vil kunne holde en lidt større del af dagligvareforbruget hjemme end i dag. Der er i dag en handelsbalance inden for dagligvarer på 81 % i den sydøstlige del af kommunen. Dette skal sammenholdes med, at det, når Rema 1000 i Søften flytter til en ny placering i byen, bliver muligt at etablere en dagligvarebutik i den nuværende Rema Etableres der som ventet en ny discountbutik i den forbindelse, vurderes handelsbalancen at blive øget til %. Tager man områdets placering tæt på Aarhus med bl.a. Bilka i betragtning, vurderes det, at handelsbalancen marginalt vil kunne hæves. Etableres der derfor en dagligvarebutik på indtil m 2 på Århusvej i Hinnerup ca. 1,5 km fra Hinnerup midtby og godt 2 km fra dagligvarebutikkerne i Søften - kan der enten være tale om en flytning af en eksisterende butik eller etablering af en ny butik. Under alle omstændigheder vil dagligvarebutikkerne i Hinnerup skulle afgive en væsentlig del til den nye butiks omsætning, hvilket vil svække bylivet i Hinnerup midtby. Det er ICP s anbefaling, at der ikke etableres dagligvarebutikker udenfor bymidten. Fig Mulig placering af dagligvarebutik og aflastningsområde i Hinnerup Dagligvarebutik Århusvej? Aflastningsområde Hinnerup Syd? 24

77 Vurderinger og anbefalinger Etablering af aflastningsområde i Hinnerup Syd Der vil være en planlægningsmæssig mulighed for at etablere et aflastningsområde i Hinnerup Syd. Det er dog ICP s vurdering, at afstanden til Aarhus betyder, at den kommercielle interesse hos de kendte aktører (Thansen, Jysk og jem & fix) i en bystørrelse som Hinnerup vil være begrænset. Det er derfor ICP s vurdering, at der ikke bør etableres et aflastningsområde, før der er sikkerhed for, at en eller flere professionelle butikskoncepter viser interesse for placeringen. Etablering af aflastningsområde i Søften Favrskov Kommune overvejer, om det er muligt at etablere et aflastningsområde for e-handelsvirksomheder, der har tilknyttet en butik i erhvervsområdet i Søften. Dette skal ses i lyset af dels den stigende e-handel, dels ønsket om at gøre erhvervsområdet i Søften tæt på Den østjyske Motorvej til en destination for e- handelsvirksomheder. Denne type virksomhed kan ikke etableres i midtbyerne, da de ofte har meget betydelige logistikfaciliteter. Planloven åbner mulighed for, at der kan etableres et sådant område i Søften. Fig Mulig placering af aflastningsområde i Søften Aflastningsom Aflastningsområde i Søften? 25

78 Vurderinger og anbefalinger Et aflastningsområde af denne karakter, vil skulle markedsføres som en mulighed for både at drive e-handel og butik over for nationale og internationale virksomheder. Der vil være en risiko for, at der i Søften vil kunne etableres butikker, der i et vist omfang konkurrerer med butikkerne i Hinnerup midtby, f.eks. kan det tænkes, at der etableres en damebeklædningsbutik. Omvendt er det muligt, at placeringen kan tiltrække kædekoncepter, som ellers ikke ville etablere sig i byerne i Favrskov Kommune. Det er ICP s vurdering, at der kan etableres et aflastningsområde, der alene indeholder udvalgsvarebutikker op til 250 m 2 med en samlet ramme på m 2. Det skal være et krav, at butikkerne placeres i forbindelse med betydeligt større logistikfaciliteter. Udvikling af byliv - generelt Foruden ovenstående anbefalinger, er der også en række anbefalinger til styrkelse af bylivet i Favrskov Kommune, der går på tværs af kommunen. Aktørerne For at styrke detailhandelen i Favrskov Kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører, herunder detailhandlere, ejendomsbesiddere, interesseorganisationer, turismeerhvervene, andre erhvervsdrivende, Favrskov Erhvervsråd, Hadsten Handel, Hinnerup Handel, Hammel Erhvervsnetværk og foreningslivet, herunder frivillige organisationer, aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse opgaverne i midtbyerne. Et samarbejde, gerne i en mere forpligtende form, vil kunne tilføre ressourcer til de lokale handelsstandsforeninger. I den forbindelse kan det tjene til inspiration at kigge mod shoppingcentrene, hvor alle butiksdrivende, restauratører o.l. er kontraktligt forpligtet til at bidrage forholdsmæssigt til markedsføring, events o.l. De tre byer kan have gavn af et mere formaliseret samarbejde, hvor der udveksles ideer og erfaringer på tværs af byerne. Kæder og unikke bylivsfunktioner Kædevirksomheder både inden for detailhandel og andre midtbyerhverv som f.eks. bespisning er væsentlige, fordi de er kendte bl.a. gennem en massiv markedsføring. Unikke butikker, caféer o.l. vil omvendt kunne etableres i den kundestrøm, som kædevirksomhederne genererer og være med til at understrege det unikke i midtbyerne. 26

79 Vurderinger og anbefalinger Større dagligvarebutikkers betydning i midtbyerne For bedst at sikre, at forbrugerne i videst mulige omfang benytter midtbyerne, er det væsentligt, at der etableres funktioner, der dels besøges relativt hyppigt af forbrugerne og dels er relativt uafhængige af e-handel. De traditionelle funktioner, der giver højest besøgsfrekvens, er foruden arbejdspladser, hvor man som regel kommer fem gange om ugen, større dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker, supermarkeder og varehuse. Danskerne køber i gennemsnit dagligvarer ca. 3,5 gange om ugen. Ingen andre detailhandelsfunktioner har højere gennemsnitlig besøgsfrekvens. Samtidig er dagligvareområdet i langt mindre grad end udvalgsvareområdet påvirket af e- handel. En gennemsnitlig discountbutik med en omsætning på omkring 45 mio. kr. incl. moms har mellem 800 og besøgende igennem butikken pr. dag. Dette faktum er grunden til, at det for professionelle shoppingcenterudviklere og ejere er meget væsentligt at have en stor dagligvarebutik placeret centralt i shoppingcentret. Dagligvarebutikker trækker mange mennesker forbi de øvrige butikker. På den måde er de med til at sikre et shoppingcenters succes og et højere lejeniveau i shoppingcentrets udvalgsvarebutikker og spisesteder. Dette betyder, at de attraktive, større dagligvarebutikker meget ofte, har lempeligere lejevilkår end udvalgsvarebutikkerne. I den forbindelse kan det nævnes, at både kundetallet og omsætningen i udvalgsvarebutikkerne i Randers Storcenter faldt betragteligt efter Kvicklys lukning og før Bilkas åbning. Åbningen af Bilka vil styrke Randers Storcenter og skabe en kraftig kundestrøm til shoppingcentret. Man forventer at kundeantallet på årsbasis vil stige fra knapt 3 millioner kunder om året til 4 millioner kunder. Foto: Randers Amtsavis Generelt kan man se både højere besøgstal og højere omsætning i shoppingcentre, der har de mest attraktive, større dagligvarebutikker (Bilka og Føtex). Ovenstående kan overføres til bymidterne, hvor udvalgsvarebutikkerne og de andre kundeorienterede servicefunktioner har stor gavn af store dagligvarebutikker, som sikrer den daglige kundetrafik. 27

80 Vurderinger og anbefalinger Bespisning og andre funktioner i midtbyerne Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer og restauranter med udeservering er med til at give en midtby mere liv og er med til at skabe en ekstra dimension på indkøbsoplevelsen. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i midtbyen væsentligt. Det er ikke kun oplevelsesbetonede funktioner, der er vigtige i en midtby. Behovsorienterede servicefunktioner har ligeledes stor værdi. Funktioner som f.eks. sundhedscenter, bibliotek, frisører og andre typer af servicefunktioner er det ligeledes vigtigt at placere i midtbyen. Mange af disse servicefunktioner er samtidigt ikke udsat i forhold til den stigende e-handel. Ser man på service funktioner, der indtil videre er relativt uafhængige af e-handel kan nævnes: Kollektiv transport som f.eks. tog, fitness/anden træning, restauranter/take away, læger, tandlæger og kulturarrangementer. Ensartede åbningstider Man bør i de enkelte midtbyer arbejde på at sikre nogenlunde ensartede åbningstider i butikkerne, da de uens åbningstider kan irritere kunderne fra lokalområdet, så de søger til de større byer og shoppingcentre uden for kommunen. 28

81 Vurderinger og anbefalinger Arealudlæg til detailhandel Principper for arealudlæg til detailhandel De tre største midtbyer skal være førende på handel, kultur, oplevelser og et attraktivt byliv. Der skal bl.a. også være med til at definere Favrskov Kommune som et attraktivt bosætningsområde og et attraktivt erhvervsområde. Ulstrup, Søften og Thorsø skal være væsentlige lokale indkøbssteder for dagligvarer for borgerne i de umiddelbare oplande. I de øvrige mindre byer skal der sikres plads til, at der stadig kan foregå dagligvarehandel i tidssvarende rammer. I forbindelse med liberaliseringen af Planloven er den tilladte butiksstørrelse i midtbyer hævet fra m 2 til m 2 og fra m 2 til m 2 i lokalcentre. Det vurderes derfor, at der i alle lokalcentre som minimum bør udlægges areal, så den største dagligvarebutik kan få et bruttoareal på m 2. Inden for udvalgsvarer er det primært i midtbyerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup samt eventuelt i aflastningsområderne i Hammel, Hadsten og Søften, der bør udlægges arealer. Fremtidigt arealbehov ICP har beregnet og vurderet hvor mange m 2, der bør udlægges til detailhandel frem til Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale- og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Omsætningsudviklingen i Danmark har efter nogle turbulente år omkring finanskrisen rettet sig. Siden 2009 er dagligvareomsætningen i Danmark steget med 7 %, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %. Heri indgår e-handel. Den fysiske udvalgsvarehandel har dog set en væsentlig tilbagegang i omsætningen. Især er det brancher som beklædning, elektronik og bøger, hvor e-handel har taget en markant del af omsætningen i de fysiske butikker. E-handelen udgør i dag ca. 20 % af det samlede udvalgsvareforbrug. Den liberaliserede Planlov vil formentlig fremover betyde, at både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker generelt vil blive større. Grænsen for dagligvarebutikker er som nævnt øget til m 2 i midtbyer og m 2 i lokalcentre. Planloven fastsætter ikke en maksimal størrelse på udvalgsvarebutikker. Dette sker i kommuneplanen under hensyn til f.eks. den ønskede centerstruktur og byernes størrelse. Der skal i det konkrete tilfælde argumenteres for butiksstørrelsen. Frem til 2029 ventes det, at dagligvareforbruget i Favrskov Kommune i faste priser vil stige med 15 %, mens udvalgsvareforbruget ventes at stige med 30 %. 29

82 Vurderinger og anbefalinger Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset mængdemæssig stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt en forventning om en stigning i befolkningstallet frem mod 2029 på 11 %. Det er forudsat, at dagligvareforbruget pr. person vil stige med 0,25 % pr. år frem til Inden for udvalgsvarer er det forudsat, at forbruget pr. person vil stige 1,25 % pr. år frem til 2029, hvilket svarer til den årlige gennemsnitlige stigning i forbruget pr. person de seneste 35 år. Der er foretaget en vurdering af det fremtidige arealbehov. Der er i den forbindelse taget højde for en markant øget udbredelse af e-handel. I sidstnævnte tilfælde forudsættes det, at ca. 6 % af dagligvareforbruget og ca. 30 % af udvalgsvareforbruget i 2029 dækkes gennem køb via e-handelskanaler. Nedenstående er ICP s beregning og vurdering af det tekniske arealbehov frem til 2029 i Favrskov Kommune. Beregningen og vurderingen er gennemført på baggrund af viden om den fremtidige befolkningsudvikling og den generelle detailhandelsudvikling med bl.a. øget e-handel, koncentrationstendenser og øgede åbningstider. Endvidere er der taget højde for detailhandelsstrukturen og handelsbalancen i kommunen, den generelt faldende arealeffektivitet i detailhandelen samt hvilket markedsmæssigt potentiale, der er for at udvikle detailhandelen i kommunen. Tabel 1.1 Teknisk arealbehov til detailhandel i Favrskov Kommune frem til 2029 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Arealbehov I alt Ovenstående betyder, at der teknisk set frem til 2029 er et behov for yderligere m 2 til dagligvarer, mens behovet for arealer til udvalgsvarer ligger på maksimalt m 2. I ovenstående beregninger er der ikke indregnet det behov, der nødvendigvis alene opstår, fordi detailhandelen har brug for dynamiske rammer i en relativt stor kommune, hvor især dagligvarehandelen ligger spredt, og naturligt bør gives muligheder for at tilpasse sig løbende. Den reviderede Planlov giver mulighed for at etablere aflastningsområder i byernes udkant. Både i Aarhus og Randers ligger der i dag betydelige aflastningsområder og i Silkeborg fungerer den nordlige del af midtbyen som aflastningsområde. I aflastningsområderne i Tilst og Aarhus Nord, ligger der i dag storbutikker der er væsentlige konkurrenter til detailhandelen i især den sydlige del af kommunen. Aflastningsområdet i Randers med bl.a. Randers Storcenter, hvor Bilka åbner den 3. august 2018, er en markant konkurrent til detailhandelen i Hadsten og storbutikkerne i den nordlige del af Silkeborg midtby er en konkurrent til især detailhandelen i Hammel. Ingen af de nævnte nabokommuner har umiddelbart planer om at udnytte muligheden for at etablere eller udvide aflastningsområderne. Dette skal ses i lyset 30

83 Vurderinger og anbefalinger af, at alle tre kommuner allerede i dag har aflastningsområder, der også konkurrerer markant med byernes egne midtbyer. Et større shoppingcenterprojekt i Silkeborg midtby er i 2018 blevet skrinlagt. Favrskov Kommune har også mulighed for at etablere aflastningsområder, hvilket fremgår af ovenstående gennemgang og er indarbejdet i nedenstående forslag til rummelighed i centerområderne i Favrskov Kommune. Tabel 1.2 Forslag til rummelighed til detailhandel i Favrskov Kommune frem til 2029 Rummelighed til omdannelser og nybyggeri til butiksformål Midtbyr:: Hadsten midtby Hammel midtby Hinnerup midtby Ulstrup midtby Thorsø midtby Søften midtby 500 Aflastningsområder: Gl. Sellingvej, Hadsten Områder til særlig pladskrævende: Anbækvej, Hammel Søften Erhverv Hadsten Syd Hammel Anbækvej - Norgesvej Hammel Hollandsvej Hinnerup Århusvej Thorsø - Fabriksvej

84 Detailhandelen i Favrskov Kommune

85 Detailhandelen i Favrskov Kommune Detailhandelen i Favrskov Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Favrskov Kommune blive beskrevet. ICP har i marts 2018 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2017, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. 33

86 Detailhandelen i Favrskov Kommune Geografisk opdeling af Favrskov Kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 15 analyseområder. Disse omfatter kommunens tre større byer (Hadsten, Hinnerup og Hammel), en række andre større byer og i alt fire landområder (områderne 4, 9, 12 og 15 i listen nedenfor). Figur 2.1 Favrskov Kommune opdelt på analyseområder 34

87 Detailhandelen i Favrskov Kommune Antal butikker I Favrskov Kommune betragtet under ét er der registreret 134 butikker, hvoraf 53 % er udvalgsvarebutikker. 74 % af butikkerne findes i de store byer. I de øvrige områder i kommunen er der 1-5 butikker. Knap 82 % af udvalgsvarebutikkerne findes i de store byer Hadsten, Hinnerup og Hammel. Hammel by har flest butikker, her ligger der 37 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 62 %. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt Favrskov Kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder i

88 Detailhandelen i Favrskov Kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af Tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i Tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by 3,4 3,1 2,9 3,0 3,4 3,2 Voldum * * Hadbjerg - * - - * * Nordøst i øvrigt * * - * * * Nordøst i alt 3,2 3,2 2,9 3,3 3,3 3,2 Hinnerup by 3,4 2,9 3,2 2,5 3,0 3,1 Søften * * * - * 3,0 Lading * * Foldby * * * - - * Sydøst i øvrigt * * Hammel by 3,2 3,0 3,0 2,6 3,1 3,1 Thorsø * * * * - 3,0 Sydvest i øvrigt * * * - * 3,0 Sydvest i alt 3,2 2,9 * * * 3,0 Laurbjerg * * - - * * Ulstrup * * * - - 2,4 Nordvest i øvrigt * * Nordvest i alt 2,7 2,7 * - * 2,7 Favrskov Kommune i alt 3,1 3,0 2,8 2,9 3,2 3,0 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder i Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). 36

89 Detailhandelen i Favrskov Kommune Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Helt overordnet betragtet er kommunens største handelsbyer Hammel, Hinnerup og Hadsten de mest attraktive udbudspunkter i kommunen. Især dagligvarebutikkerne har en attraktion, der ligger lige over middel i disse byer. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En midtbys styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. I Figur 2.2 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Hadsten, i Hinnerup, i Hammel samt i Favrskov Kommune betragtet under ét. Figur 2.2 Andel af kædebutikker i de tre byer samt Favrskov Kommune i alt i % 100% 90% 80% 38% 41% 37% 44% 70% 60% 50% 40% 30% 62% 59% 63% 56% 20% 10% 0% Hadsten Hinnerup Hammel Kommunen i alt Kæde Uafhængig Der er kun få procent til forskel imellem de tre byer. Hinnerup by har den laveste kædeandel (59 %) og Hammel den største (63 %). Samlet set er kædeandelen i Favrskov Kommune 56 %. Generelt er andelen af kædebutikker i den øvre del af middelniveauet, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 37

90 Detailhandelen i Favrskov Kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Favrskov Kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt Favrskov Kommune i alt Tabel 2.3 Afrundede bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Favrskov Kommune er opgjort til m 2, hvoraf 46 % udgøres af udvalgsvarebutikkerne i kommunen. Det samlede areal til detailhandel i Hadsten by er m 2, svarende til 26 % af det samlede bruttoareal til butikker i kommunen. Det samlede areal til detailhandel er noget mindre i Hinnerup by ( m 2 ); dette harmonerer dog med det lavere antal butikker i Hinnerup by, jf. Tabel 2.1. Det er detailhandelen i Hammel by, der samlet set råder over det største bruttoareal med 29 % af det samlede bruttoareal til butikker i kommunen. 38

91 Detailhandelen i Favrskov Kommune Samlet set ligger ca. 75 % af det samlede bruttoareal til butikker i de tre største byer i Favrskov Kommune. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2017 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Dette skøn svarer til 10 % af den samlede omsætning. Af Tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises overordnet. For at kunne oplyse den samlede omsætning, skal der minimum være tre butikker i en gruppe og én butik må maksimalt udgøre 60 % af omsætningen og to butikker må maksimalt udgøre 80 % af omsætningen og de enkelte butikkers omsætningsniveau må ikke kunne skønnes af udenforstående. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. I forlængelse af ovenstående har ICP valgt kun at vise omsætningstallene for de tre største byer Hadsten, Hinnerup og Hammel, for Favrskov Kommune i øvrigt samt samlede omsætningstal for hele Favrskov Kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hadsten by Hinnerup by * * * 280 Hammel by Favrskov i øvrigt * * * 296 Favrskov Kommune i alt Tabel 2.4 Omsætning 2017 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på ca. 1,38 mia. kr. i Favrskov Kommune Det fremgår af Tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på knap 1,38 mia. kr. i Favrskov Kommune. Den største omsætning er registreret i Hadsten by med en samlet omsætning på 432 mio. kr. efterfulgt at Hammel by med en omsætning på 376 mio. kr. Den samlede omsætning i Hinnerup var noget lavere med 280 mio. kr. Samlet set ligger 79 % af den samlede omsætning i kommunen i disse tre byer. Betragtes kommunen under ét, er 28 % af omsætningen udvalgsvarer. Det er boligudstyr, der udgør den største del, ca. 55 % af den samlede udvalgsvareomsætning. 39

92 Detailhandelen i Favrskov Kommune Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår. Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (Tabel 2.1) og arealopgørelsen (Tabel 2.3). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 16 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarked Plantecentre Bad/Køkken forhandlere Favrskov Kommune i alt Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). 40

93 Detailhandelen i Favrskov Kommune Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner, som er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i midtbyerne i de større byer Hadsten, Hinnerup og Hammel. Som det ses af Tabel 2.6, er det byerne i Hammel og Hadsten, der byder på flest kundeorienterede servicefunktioner. Her er især flere spisesteder og frisører/læger end i Hinnerup. Hadsten Hinnerup Hammel Restauranter, Caféer m.v Pengeinstitut, ejd. mgl. m.v Frisører, læger, sol m.v Kultur, biograf og teater 3-1 Anden service Favrskov Kommune i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Hadsten har 31 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf er 35 % frisører og anden skønhed/sundhed, 29 % pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. og 19 % spisesteder. Af kulturelle og underholdningsoplevelser ligger der en biograf, et museum samt Hadsten Bibliotek og Kulturhus. Hinnerup har væsentligt færre kundeorienterede servicefunktioner end i de øvrige byer. Her ligger 18 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf er 39 % pengeinstitutter, ejendomsmægler mv., 33 % spisesteder og 22 % frisører og anden skønhed/sundhed. Der ligger ingen kulturelle og underholdningsoplevelser, dog ligger Hinnerups Bibliotek og Kulturhuset tæt op ad midtbyen. Hammel har 32 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf er 31 % er frisører og anden skønhed/sundhed, 25 % spisesteder og 25 % er pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. Af kulturelle og underholdningsoplevelser ligger der en biograf i Hammel. Funktioner som restauranter og caféer giver en anden dimension på bylivet og skaber liv i midtbyen samt forlænger opholdstiden. 41

94 Detailhandelen i Favrskov Kommune ICP har foretaget en vurdering af attraktionerne for hver enkelt kundeorienteret servicefunktion i de tre midtbyer på en skala fra 1-5, hvor 1 er en meget lav attraktion og 5 er en meget høj attraktion. Attraktionen skal ses som en vurdering af en kundes opfattelse af servicefunktionen efter samme princip som attraktionerne for butikkerne, som beskrives på side 34. Hadsten Hinnerup Hammel Restauranter, Caféer m.v. 2,7 2,8 2,9 Pengeinstitut, ejd. mgl. m.v. 3,1 3,4 2,9 Frisører, læger, sol m.v 3,0 3,5 2,6 Kultur, biograf og teater 3,7 - * Anden service * * 2,3 Favrskov Kommune i alt 3,0 3,2 2,7 Tabel 2.7 Den gennemsnitlige attraktion for de kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Som det fremgår af tabellen, er der forskelle på den gennemsnitlige attraktion i de tre byer og brancherne imellem. I Hinnerup er den gennemsnitlige attraktion af de kundeorienterede servicefunktioner vurderet til gennemsnitligt at være højst med en vurdering lidt over middel. Det er især frisører, læger mv. samt pengeinstitutter og ejendomsmæglere mv., som har en gennemsnitlig attraktion noget over middel. 42

95 Detailhandelen i Favrskov Kommune 43

96 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018

97 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 I nærværende afsnit vil udviklingen i detailhandelen i Favrskov Kommune fra 2011 til 2018 blive beskrevet. Resultaterne for detailhandelsanalysen 2018 vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Favrskov Kommune foretaget i 2011 for at fastlægge udviklingen. Den geografiske opdeling i 2018 er den samme detailhandelsstruktur og opdeling som i 2011 analysen, således at områderne er identiske. Figur 3.1 Favrskov Kommune opdelt på analyseområder. 45

98 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Udviklingen i antal butikker Sammenlignet med 2011 er der i 2018 overordnet 26 butikker færre i Favrskov Kommune. Antallet af dagligvarebutikker i Favrskov Kommune er faldet med 5, mens der er blevet 21 færre udvalgsvarebutikker, jf. Tabel 3.1. Det er primært i de tre byer Hadsten, Hinnerup og Hammel, at der er blevet færre butikker. I Hadsten er der 1 dagligvarebutik færre og 6 udvalgsvarebutikker i 2018 end i I Hinnerup by er der i samme periode kommet en enkelt dagligvarebutik mere end tidligere og 4 udvalgsvarebutikker færre. I Hammel by er der 2 dagligvarebutikker færre og 5 udvalgsvarebutikker i 2018 end i Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt I alt Tabel 3.1 Antal butikker fordelt på brancher i 2018 og 2011 i Favrskov Kommune 46

99 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Udviklingen i bruttoareal Bruttoarealet til detailhandel i Favrskov Kommune er samlet set faldet med 8 % i perioden 2011 til 2018 fra til m 2. Det samlede bruttoareal til dagligvarer er faldet med m 2 i perioden 2011 til 2018, fra m 2 til m 2. Tilsvarende er bruttoarealet til udvalgsvarer samlet set faldet med m 2 - fra m 2 til m 2. Hadsten by har haft det største fald i bruttoareal til butikker. Her er bruttoarealet til dagligvarer faldet med 600 m 2 og bruttoarealet til udvalgsvarer er faldet med m 2. Dette skyldes bl.a., at Hadsten Centret er lukket i perioden. I Hinnerup by er der blevet m 2 mere bruttoareal til dagligvarer og 100 m 2 mere bruttoareal til udvalgsvarer I Hammel by er der blevet et bruttoareal på 500 m 2 færre til dagligvarer. Derudover er der blevet 400 m 2 færre til udvalgsvarer. I Laurbjerg og Ulstrup er bruttoarealet til udvalgsvarer faldet med henholdsvis 800 m 2 og 500 m 2. Det generelle billede for såvel dagligvarer som udvalgsvarer er således, at det er mindre butikker, der er forsvundet i perioden fra

100 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Hammel by Thorsø Sydvest i øvrigt Sydvest i alt Hinnerup by Søften Lading Foldby Sydøst i øvrigt Sydøst i alt Hadsten by Voldum Hadbjerg Nordøst i øvrigt Nordøst i alt Laurbjerg Ulstrup Nordvest i øvrigt Nordvest i alt I alt < < < < < Tabel 3.2 Udviklingen i bruttoareal i Favrskov Kommune

101 Udviklingen i detailhandelen 2011 til 2018 Udviklingen i omsætningen Den samlede detailhandelsomsætning i Favrskov Kommune er siden 2010 steget med 3 %, således var den samlede detailhandelsomsætning mio. kr. i 2010 og mio. kr. i Dog er dagligvareomsætningen samlet set steget med 15 % og omvendt er udvalgsvareomsætningen faldet med 20 % fra 2010 til Figur 3.2 viser udviklingen i dagligvareomsætningen i henholdsvis Hammel by, Hinnerup by og Hadsten by samt Favrskov i øvrigt. I Hadsten by er dagligvareomsætningen steget med 85 mio. kr. fra 2010 til I Hinnerup by er dagligvareomsætningen steget med 30 mio. kr. fra 2010 til I Hammel by stiger dagligvareomsætningen med 10 mio. kr. fra 2010 til I Favrskov i øvrigt er dagligvareomsætningen stort set uændret fra 2010 til Omsætning i mio. kr Hadsten by Hinnerup by Hammel by Favrskov i øvrigt Figur 3.2 Udviklingen i omsætning af dagligvarer i de tre byer og Favrskov i øvrigt 2010 til 2017 (i mio. kr.) Figur 3.3 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i henholdsvis Hammel by, Hinnerup by og Hadsten by samt Favrskov i øvrigt. I Hadsten by er udvalgsvareomsætningen faldet med 64 mio. kr. fra 2010 til I Hinnerup by er udvalgsvareomsætningen faldet med 26 mio. kr. fra 2010 til I Hammel by er udvalgsvareomsætningen faldet med 8 mio. kr. fra 2010 til I Favrskov i øvrigt er udvalgsvareomsætningen stort set uændret fra 2010 til

102 Udviklingen i detailhandelen 2011 til Omsætning i mio. kr Hadsten by Hinnerup by Hammel by Favrskov i øvrigt Figur 3.3 Udviklingen i omsætning af udvalgsvarer i de tre byer og Favrskov i øvrigt 2010 til 2017 (i mio. kr.) 50

103 Udviklingen i detailhandelen 2011 til

104 Forbrug i Favrskov Kommune

105 Forbrug i Favrskov Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Favrskov Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige områder af kommunen. I analysen opdeles Favrskov Kommune i fire områder: Nordøst (Hadsten), Sydøst (Hinnerup), Sydvest (Hammel) og Nordvest (Ulstrup). De fire områder er illustreret i figur 4.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. I forbruget indgår også den del, som forbrugerne anvender ved køb på nettet. Nordvest (Ulstrup) Nordøst (Hadsten) Sydvest (Hammel) Sydøst (Hinnerup) Figur 4.1 Favrskov Kommune opdelt på fire hovedområder Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden er den seneste befolkningsprognose fra Favrskov Kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2017 samt horisontåret

106 Forbrug i Favrskov Kommune Befolknings og indkomstforhold Figur 4.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de fire hovedområder, der udgør Favrskov Kommune. I alt bor der knap personer i Favrskov Kommune. Knap personer i Nordøst (Hadsten), omkring personer bor i området Sydøst (Hinnerup), mens der bor knap personer i Sydvest Hammel. I den nordvestlige del af kommunen, som blandt andet består af Ulstrup og Laurbjerg, bor ca personer. Folketallet i Favrskov Kommune betragtet under ét ventes at stige frem mod 2029 med ca. 11 %. Befolkningstallet forventes at stige mest i Sydøst (Hinnerup) med 18 %. Befolkningstallet stiger med 10 % i henholdsvis Nordøst (Hadsten) og Sydvest (Hammel), mens befolkningstallet forventes at stige 1 % i Nordvest (Ulstrup). Det samlede folketal i Favrskov Kommune ventes at være godt personer i Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.2 Udvikling i folketal frem mod 2029 i Favrskov Kommune Kilde: ICP s bearbejdning af befolkningsprognosen for Favrskov Kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Favrskov Kommune ligger på kr., hvilket er ca. 16 % over landsgennemsnittet (ca kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Favrskov Kommune er 2,4 personer, hvilket ligeledes er en del over landsgennemsnittet på 2,15. 54

107 Forbrug i Favrskov Kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2017 og 2029 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de fire hovedområder ses i figur 4.3. Det samlede dagligvareforbrug var mio. kr. i 2017 i Favrskov Kommune. Det forventes at stige med ca. 182 mio. svarende til en stigning på 15 % i perioden 2017 til Det samlede dagligvareforbrug forventes således at være ca mio. kr. i Stigningen i forbruget er en kombination af en generel forbrugsstigning samt den forventede stigning i befolkningstallet i kommunen. Dagligvareforbruget forventes at stige ca. 14 % i Nordøst (Hadsten) til ca. 390 mio. kr. i Dagligvareforbruget i Sydøst (Hinnerup) er beregnet til ca. 356 mio. kr. i 2017, hvilket forventes at stige med ca. 22 % til 433 mio. kr. i I Sydvest (Hammel) forventes dagligvareforbruget at stige med 13 % i til 434 mio. kr. i I Nordvest (Ulstrup) forventes en mindre stigning på ca. 4 % i til 168 mio. kr. i Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) 55

108 Forbrug i Favrskov Kommune Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Af figur 4.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de fire områder. Forbruget af udvalgsvarer ligger på mio. kr. i Favrskov Kommune i Det forventes at stige med ca. 30 % i perioden 2017 til 2029 til mio. kr. i I Nordøst (Hadsten) forventes udvalgsvareforbruget at stige med 29 % til 403 mio. kr. i I Sydøst (Hinnerup) forventes udvalgsvareforbruget at stige med 38 % til 448 mio. kr. i I Sydvest (Hammel) forventes udvalgsvareforbruget at stige med 28 % til 448 mio. kr. i I Nordvest (Ulstrup) forventes en mindre stigning på ca. 18 % i til 173 mio. kr. i

109 Forbrug i Favrskov Kommune Nedenfor vises grafer med forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) 57

110 Forbrug i Favrskov Kommune Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. dagligog udvalgsvarer under ét, i figur Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Nordvest (Ulstrup) Figur 4.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2017-priser) 58

111 Forbrug i Favrskov Kommune 59

112 Handelsbalance og opland

113 Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Favrskov Kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet samlet for Favrskov Kommune. Handelsbalance I Favrskov Kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 80 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 34 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Favrskov Kommune er 20 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i Favrskov. Udvalgsvareomsætningen er ligeledes 66 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i Favrskov. Tallene viser således, at borgerne i Favrskov Kommune får dækket en stor del af deres forbrug ved køb udenfor Favrskov Kommune. Især på udvalgsvarer får borgerne i Favrskov Kommune dækket en stor del af deres forbrug ved køb andre steder. Den korte afstand til det store udbud i især Aarhus men også til Randers betyder, at forbrugerne køber en stor del af deres udvalgsvarer her. 90% 83% 80% 80% 70% 60% 50% 45% 40% 34% 30% 20% 10% 0% Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 5.1 Omsætning/forbrug i Favrskov Kommune i 2010 og En handelsbalance for dagligvarer på 80 % er forholdsvis lav, men forventelig, når man tager konkurrencesituationen i betragtning. Forbrugerne kører sjældent langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens og tættere på bopælen. Desuden er der 61

114 Handelsbalance og opland en rimelig dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde en stor del af indkøbene hjemme. Omvendt er den korte afstand til især storbutiksområdet i Tilst mod syd og Randers Storcenter mod nord med til at trække dagligvareomsætning ud af kommunen. Handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er forholdsvis lav, når Favrskov Kommune betragtes under ét. Dette skyldes bl.a. bystrukturen med tre lige store udbudspunkter. Alle har et relativt lokalt opland, men der er ingen, der er store nok til at slå igennem i det større opland. Desuden vurderes det, at de relativt korte afstande til store detailhandelsudbud i Aarhus, Randers og Silkeborg er med til at trække handelsbalancen inden for udvalgsvarer ned. Siden 2010 er e-handelen steget væsentligt især inden for udvalgsvarer. ICP vurderer, at e-handel i 2017 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og ca. 20 % af udvalgsvareforbruget. Hvor det i 2010 lå på mindre end 1 % inden for dagligvarer og omkring 8 % inden for udvalgsvarer. Handelsbalancen for dagligvarer ligger lidt lavere end niveauet i Inden for udvalgsvarer er handelsbalancen faldet med 25 % siden % Handelsbalancen 100% 80% 60% 40% 96% 52% 81% 26% 85% 40% Dagligvarer Udvalgsvarer 20% 0% Nordøst (Hadsten) Sydøst (Hinnerup) Sydvest (Hammel) Figur 5.2 Omsætning/forbrug i Nordøst (Hadsten), Sydøst (Hinnerup) og Sydvest (Hammel) i 2017 *Af diskretionshensyn fremgår Nordvest (Ultrup) ikke i figuren Som det fremgår i figur 5.2 er handelsbalancen for dagligvarer relativ høj i Nordøst (Hadsten). Omvendt viser handelsbalancen for udvalgsvarer at lidt over halvdelen af udvalgsvareforbruget dækkes lokalt. Handelsbalancen for dagligvarer i Sydøst (Hinnerup) dækker en relativ stor andel af dagligvareforbruget (81 %) i området. Omvendt ligger handelsbalancen for udvalgsvare på et relativt lavt niveau (26 %), hvilket viser at en stor andel af udvalgsvareforbruget dækkes uden for området. I Sydvest (Hammel) ligger handelsbalancen for dagligvare på 85 %, således dækkes et stor andel af dagligvareforbruget i området. Handelsbalancen for udvalgsvarer ligger 40 %, således dækkes en relativ stor andel af udvalgsvareforbruget uden for området. 62

115 Handelsbalance og opland Nedenstående ses en sammenligning med dels kommuner med nogenlunde samme størrelse og bystruktur, dels nogle af de større kommuner, der omkranser Favrskov. Handelsbalance Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 5.3 Omsætning/forbrug sammenligning med andre kommuner Som det fremgår er Favrskov kommunes handelsbalance f.eks. på linje med Hedensteds. I Hedensted Kommune er detailhandelen også primært placeret i tre byer, der er nogenlunde lige store og Hedensted ligger lidt på samme måde som Favrskov meget tæt på store udbudspunkter her Vejle og Horsens. F.eks. er der fra bymidten i Hedensted ca. 8 km til Bilka i Vejle. 63

116 Konkurrencesituationen

117 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation I disse år ser man især en intensivering af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter. Det forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat vil være stigende, og at de er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. De væsentligste udbudspunkter i forhold til byerne i Favrskov Kommune er Aarhus, Randers og Silkeborg. Den nuværende konkurrencesituation Aarhus Aarhus midtby er landets næststørste udbudspunkt efter Københavns City. Der er ca. 775 butikker i midtbyen, der som ankerpunkt mod syd har Bruuns Galleri med ca. 80 butikker. I Søndergade ligger bl.a. stormagasinet Salling som ankerpunkt og på Immervad ligger stormagasinet Magasin. Illums Bolighus har flyttet deres butik til midtbyen, hvilket har styrket Aarhus bymidte i den overordnede konkurrence. Samlet set havde midtbyen i 2017 en detailhandelsomsætning på mere end 7 mia. kr. incl. moms. Heraf var omsætningen i Bruuns Galleri på ca. 1,3 mia. kr. Der er planer om at udvide Bruuns Galleri med ca m 2 detailhandelsareal, men planerne afventer bl.a. afklaring fra BaneDanmark på en række fysiske udfordringer. I aflastningsområdet i Tilst, der ligger ca. 13 km fra Hinnerup og ca. 19 km fra Hammel, ligger bl.a. Bilka, Bauhaus og Elgiganten. I alt ligger der ca. 45 butikker i området, hvor det vurderes, at der i 2017 var en detailhandelsomsætning på ca. 2,3 mia. kr. incl. moms. Det forventes ikke, at aflastningsområdet udvides. 65

118 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Endelig er der storbutiksområdet i Skejby, hvor Ikea, der blev udvidet til knap m , er den væsentligste butik. Området ligger ca. 10 km fra Hinnerup bymidte. I området etableres der for øjeblikket en Elgiganten på m 2. Randers Aflastningsområdet i Paderup og Randers midtby ligger henholdsvis 13 km og 16 km fra Hadsten. I midtbyen ligger der omkring 150 butikker. Midtbyen er hyggelig og der ligger bl.a. H&M samt en lang række butikker især inden for beklædning. Der er et større projekt for et butikscenter centralt i Randers, men umiddelbart virker projektet rent fysisk vanskeligt at gennemføre. Randers Storcenter ligger i aflastningsområdet Paderup umiddelbart syd for Randers. I centret ligger der en lang række kædebutikker inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Der ligger i alt 55 kommercielle enheder i centret, heraf næsten 30 beklædningsbutikker, hvoraf hovedparten er medlemmer af et kædesamarbejde. Centret havde i ,7 mio. besøgende og en omsætning på godt 700 mio. kr. incl. moms. Den 3. august 2018 åbnede Bilka i centret. Dette vil formentlig betyde, at flere forbrugere fra især Hadsten-området vil benytte centret i højere grad end i dag. I aflastningscentret i Paderup i øvrigt ligger der omkring 35 storbutikker, herunder Bauhaus, Elgiganten, Plantorama og en række køkkenbutikker. Inden for de seneste par år er bl.a. POWER og Biltema etableret i Paderup. Silkeborg Silkeborg midtby ligger ca. 30 km fra Hammel. Midtbyen har et unikt bymiljø med et bredt udvalg af store og små butikker. Der er i alt 160 butikker, hvoraf omkring 125 er udvalgsvarebutikker. Her finder man især et stort udvalg af beklædningsbutikker, som udgør 45 % af udvalgsvarebutikkerne. Derudover ligger der et stort antal kundeorienterede servicefunktioner såsom spisesteder og frisører. 66

119 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Det samlede bruttoareal til butikker i midtbyen i Silkeborg udgør m 2. Den samlede omsætning i midtbyen var 1,26 mia. kr. i 2015, heraf udgør udvalgsvareomsætningen 59 % svarende til 741 mio. kr. Silkeborg midtby Et større shoppingcenterprojekt i midtbyen er for nylig skrinlagt. Silkeborg har foruden detailhandelen i midtbyen et markant storbutiksområde i den nordlige del af byen. Her ligger foruden bl.a. Føtex en lang række storbutikker. Samlet set ligger der omkring 35 butikker i storbutiksområdet, hvor den samlede omsætning ligger på omkring 1 mia. kr. incl. moms. E-handel E-handel har igennem de senere år været stigende, og kan måske blive en trussel mod den fysiske detailhandel - også i Favrskov. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydigt statistik, der belyser, hvilken betydning nethandelen har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klare skillelinjer mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede e-handelsomsætning for fysiske varer i Danmark var omkring 32 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handelen udgør ca. 10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, heraf ca. 2 % af dagligvareforbruget og godt 20 % af udvalgsvareforbruget. 67

120 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handelen vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. Det er ICP s vurdering, at den andel af det samlede dagligvareforbrug, der går gennem e-handelskanaler vil stige til omkring 10 % inden for dagligvarer og ca. 30 % inden for udvalgsvarer. Dette afhænger naturligvis af, hvilke operatører der til den tid vil betjene det danske marked. Der er en række indikationer på, at Amazon er på vej til Danmark. Amazon har, på de markeder de er trådt ind på, betydet, at e-handelen er steget. Det vil være nærliggende at antage, at Amazons eller en lignende operatørs tilstedeværelse på det danske marked, vil kunne medføre en hurtigere stigning i den andel af det samlede forbrug, som e-handel udgør. 68

121 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 69

122 Bilag 1 Branchefortegnelse detailhandel

123 Bilag 1 DAGLIGVARER Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Tobaksforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Servicestationer med kiosk Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje Blomsterforretninger 2

124 Bilag 1 BEKLÆDNING Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Tøjforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj 3

125 Bilag 1 BOLIGUDSTYR Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Radio- og tv-forretninger Farve- og tapetforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Møbelforretninger Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv Detailhandel med møbler og belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med brugte varer i forretninger Låsesmede, hvis salgslokale Andre forhandlere af brugte varer 4

126 Bilag 1 ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af sports- og campingudstyr Cykel- og knallertforretninger Detailhandel med spil og legetøj Lædervareforretninger Dyrehandel Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med andre varer i.a.n Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer 5

127 Bilag 1 SÆRLIG PLADSKRÆVENDE Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engros- og detailhandel med campingkøretøjer, små trailere mv Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne mv Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteforhandlere og havecentre Detailhandel med køkken og badeværelseselementer 6

128 Bilag 2 Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

129 Bilag 2 RESTAURANTER MV Hoteller med restauranter Konferencecenter og kursusejendomme Hoteller uden restauranter Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer Selskabslokaler Forsamlingshuse mv Værtshuse, bodegaer mv Diskoteker og natklubber Kaffebarer Catering og diner transportable 2

130 Bilag 2 PENGEINSTITUTTER MV Postvæsen Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Skadesforsikringsvirksomhed Ejendomsmæglere 3

131 Bilag 2 FRISØRER, LÆGER MV Praktiserende læger Alment praktiserende læger Praktiserende tandlæger Fysioterapeutiske klinikker og praktiserende fysioterapeuter Kiropraktorer Fodplejere Kuranstalter, naturlæger mv Dyrlæger Frisørsaloner Skønheds- og hudpleje Sol- og motionscentre mv 4

132 Bilag 2 BIOGRAFER MV Biografer Teater- og koncertvirksomhed Forlystelsesparker Folkebiblioteker Museer 5

133 Bilag 2 ANDEN SERVICE Udgivelse af dagblade med eget trykkeri Bogtrykkerier og offsettrykkerier Autoreparationsværksted Dækservice Vandrehjem Campingpladser Feriecentre Andre faciliteter til korttidsophold Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetudstedende Ferieboligudlejning Biludlejning Advokatvirksomhed Fotografer Offentlig administration Politiet Køreskoler mv Fagforeninger Andre organisationer og foreninger i øvrigt Botaniske og zoologiske haver Idræts- og svømmehaller 6

134 Bilag Andre sportsanlæg Idrætsklubber Lotteri og anden spillevirksomhed Selvbetjeningsvaskerier mv Renserier mv Bedemænd Begravelsesvæsen 7

135 Bilag C Til tillæg nr 8 Tre aflastningsområder til butikker Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 Planer som skal miljøvurderes: (Lovens 8, stk.1, nr.1) Der skal udarbejdes miljøvurdering af planer og programmer som udarbejdes indenfor: landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidig anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3. Desuden skal planer og programmer, som vurderes at påvirke et udpeget internationalt naturområde væsentligt også miljøvurderes. Planer som ikke obligatorisk skal miljøvurderes: ( 8, stk. 2 og bilag 3) Planer og programmer, som kun fastlægger anvendelsen af et mindre område, og det samtidigt vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Planer og programmer, der kun indeholder mindre ændringer, og det samtidigt vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Revision af eksisterende planer/programmer: Som udgangspunkt er det kun ændringen som skal miljøvurderes. Dog skal der tages hensyn til ændringer i det omgivende miljø eller udvikling af faglig viden siden planens oprindelse, hvor den nye viden således kan betyde, at det er hele planen som skal miljøvurderes. Screening: En Screening er en oversigtlig vurdering eller skøn over et konkret planforslag, som ikke obligatorisk er omfattet af krav om miljøvurdering. Bliver det umiddelbare resultatet af screeningen, at der ikke skal miljøvurderes, skal der ske en høring af berørte myndigheder i henhold til lovens 4, stk. 3, inden det endeligt kan besluttes, om der skal foretages miljøvurdering. En screening skal opfylde kravene til lovens bilag 3, her er der krav om minimum at beskrive planens karakteristika, planens indvirkning og afgrænse det område som bliver berørt. De berørte myndigheder udvælges udfra interesser og kompetence indenfor det miljøområde planen kan berøre. De kan være såvel interne som eksterne myndigheder. Det er ikke et krav at høre nabokommuner, kulturmiljøråd og lokale foreninger, men det kan ofte være en god ide. Ingen krav til længde af høringsperiode forslag 4-6 uger. Bliver resultatet af høringen, at myndigheden vurdere, at der skal foretages en miljøvurdering, kan denne igangsættes, alternativt kan der ændres i planen således miljøpåvirkningen afbøde dette vil dog udløse en fornyet høring af berørte myndigheder, inden der kan træffes afgørelse af om planen skal miljøvurderes.

136 Ved beslutning om ikke at foretage miljøvurdering skal der foretages en offentliggørelse af screeningsforslaget ledsaget med begrundelse for at der ikke miljøvurderes, - klagefrist 4 uger. Miljøvurdering: I ) scopingfasen sætte rammer eller afgræsning af miljøvurdering Høring af berørte myndigheder og indhente viden til at danne grundlag for det videre arbejde med miljøvurderingen. II) Udarbejdelse af miljørapport ( lovens bilag 1 krav til miljørapport) III) Høringsfase hvor offentligheden og myndigheder skal have lejlighed til at udtale sig om planforslag og miljørapporten. IV) Endelig godkendelse og vedtagelse af planen, hvor der samtidigt hermed offentliggør en sammenfattende redegørelse, som er resultatet af miljørapporten samt bemærkninger indkommet under høringsfasen. V) Fastlæggelse af et overvågningsprogram for miljøkonsekvenser af planen/programmet. Klageregler: Klagereglerne følger de klagebestemmelser, der er gældende i henhold til de regler, som planen eller programmet er udarbejdet efter. For planer og programmer som er udarbejdet efter planloven er det kun retslige forhold der kan klages over, hvilket som eksempel er kommunens afgørelse over ikke at ville udarbejde miljøvurdering. De vil også kunne klages over manglende opfyldelse af kravene til miljørapporten og manglende opfyldelse af lovens procedurekrav. Endelig vil der kunne klages over retslige mangler i den sammenfattende redegørelse. 1

137 Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg med udpegning af arealer til aflastningsområder til detailhandel. Projektansvarlig: Rikke Stæhr Jensen Miljøvurderingen er påbegyndt den: 21. januar 2019 Miljøvurderingen er afsluttet den: 4. april 2019 Kort projektbeskrivelse: Kommuneplantillægget formål er at udpege tre aflastningsområde i kommuneplanen med mulighed for placering af udvalgsvarebutikker. Søften Erhverv Udpegelsen af erhvervsområde i Søften som et aflastningsområde giver mulighed for salg af varer til private fra butikker i tilknytning til e-handel og større logistikfaciliteter. Der stilles følgende krav: Butikken skal have tilknytning til e-handelsvirksomhed og større lagerfaciliteter. Den enkelte butik må ikke have et butiksareal der er større end 250 m 2. Der må maksimalt være m 2 butiksareal i området som helhed. Der må ikke etableres dagligvarebutikker. Eksisterende vejsystem vil blive anvendt og der forventes ikke en væsentlig yderligere trafik end eksisterende. 2

138 Hadsten - fra lokalcenter til aflastningsområde Omdannelse af Gadebergcentret i den sydlige del af Hadsten til et aflastningsområde vil gøre det muligt at lokalisere yderligere udvalgsvarebutikker. Det gælder både større udvalgsvarebutikker og mindre butikker i tilknytning til e-handelsvirksomhed. Der stilles følgende krav: Den enkelte udvalgsvarebutik skal være minimum 700 m 2 og maksimum m 2. Der kan i tilknytning til e-handelsvirksomhed med større lagerfaciliteter etableres en butik på maksimalt 250 m 2. Der må placeres én dagligvarebutik på m 2. Der må maksimalt være m 2 butiksarealer i området som helhed. Inden for det foreslåede aflastningsområde er der på nuværende tidspunkt en dagligvarebutik på ca m 2 samt udvalgsvarebutikker på henholdsvis 750 m 2 og m 2. Det betyder, at der ved et nyt aflastningsområde vil være en rummelighed på ca m 2 til nye udvalgsvarebutikker. 3

139 Hammel Placering af et aflastningsområde i den sydlige del af Hammel (Anbækvej/Viborgvej) gør det muligt at placere større udvalgsvarebutikker. Derfor stilles følgende krav: Den enkelte udvalgsvarebutik skal være minimum 700 m 2 og maksimum m 2. Der må maksimalt være m 2 butiksareal i området som helhed. Der må ikke etableres dagligvarebutikker. 4

140 Det vil kræve en ændring af både retningslinjer for detailhandel og rammerne for de konkrete områder. Der udarbejdes ikke lokalplan sideløbende med processen Det forventes ikke at der ændres væsentlig på bebyggelsesprocent eller højder i de tre områder. Kommuneplan 17 Søften Erhverv Erhvervsområdet i Søften består af kommuneplanrammerne 5.ER.1-5.ER.5. I erhvervsområde 5.ER.1 og 5.ER.3 er der på nuværende tidspunkt mulighed for placering af særlig pladskrævende varegrupper på op til m 2. I hele området ligger der desuden en del e-handelsvirksomheder. Hadsten - fra lokalcenter til aflastningsområde Godt halvdelen af området i Hadsten består af centerområdet 1.CE.10 som er et lokalcenter med mulighed for et samlede bruttoetageareal for butikker på m². Der må etableres én dagligvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal på m². Der må etableres udvalgsvarebutikker med et samlet maksimalt bruttoetageareal på m². Den anden halvdel er Erhvervsområdet 1.ER.9 der giver muligheder for facadeorienterede virksomheder, men ikke detailhandel. Hammel Det udpegede erhvervsområde i Hammel består af 3.ER.5 og 3.ER.6 Der er på nuværende tidspunkt ikke muligheder for detailhandel i kommuneplanen i disse rammer. 5