L ÆRING I SYGEPLEJEFAGLIG PRAKSIS

Transkript

1 L ÆRING I SYGEPLEJEFAGLIG PRAKSIS O P L ÆG D M A J Malene Kjær, ph.d. Institut for kommunikation og psykologi Aalborg Universitet

2 Læring i praksis Del 1 At sæ2e sprog på tavs viden Talt sprog og kropssprog En kort introduk:on Fund fra min analy:ske praksis Hvordan kan vejen fra novice :l ekspert se ud? Et kig ind i praksisfællesskaber Pause Del 2 Vejleders rolle ig. den studerende/lærende Jeres erfaringer med udfordringer og gode oplevelser på baggrund af jeres praksis. Videndeling og erfaringsudveksling

3

4

5 Hvordan taler vi om det, vi taler om? Hvordan ser læring ud i praksis? Hvad betyder tavs viden? Hvordan hjælper I bedst? De nyuddannede De nye

6 Tavs viden Det ligger i hænderne Det er bare sådan, vi gør à Faren er, at vi går direkte til gør, hvad jeg gør uden at reflektere over, hvem vi står overfor. Vi ved mere, end vi kan udtrykke. Praktikerne kan ikke italesætte al den viden, de er i besiddelse af, fordi store dele af denne viden er tæt forbundet med praksis (Schön 1983) og dermed er en tavs viden (tacit knowledge) (Polanyi og Sen 2009). Men hvad kan vi så gøre? Sætte skarpt på et analytisk blik, der afkoder interaktion, sprog og læring. Det er formålet med mit oplæg

7 The seen but unno+ced Spørger man på første (speeddating)date, om den anden har en ekskæreste i bagagen? Forstyrrer teknologi interaktionen? ( Paasch og Raudaskoski 2018,

8 Grader af opmærksomhed Norris 2004 i Kjær metodebog

9 Kjær metodebogen

10 Diskurspsykologi (Interaktionelt) sprogligt orienteret sproget i centrum. Adskiller sig i forhold til andre diskurstraditioner som Foucault (diskurstænkningens fader ), Laclau og Mouffe (diskursteori) og til en vis grad også Fairclough (kritisk diskursanalyse) ved at lægge fokus på social interaktion.

11 Undersøgelsespunkter med DP Faglig, privat og kulturel identitet Hvordan fremstiller den studerende sig selv? Hvordan fremstiller den studerende andre omkring sig? Hvordan fremstiller/positioner den nye kollega sin faglighed? Kig på ordvalg hvad indikerer de? En læge, der taler ud fra en biomedicinsk diskurs eller en relationel? (Hvordan lyder det?) Må jeg have lov at seponere din venflon? Husk det interaktionelle aspekt hvilken respons giver øvrige deltagere i forhold til valgt diskurs?

12 Interpretative repertoirer basically a lexicon or register of terms and methaphors drawn upon to characterize and evaluate actions and events Interpretativt repertoire betyder, at de ting, der tales om i bestemte situationer, ikke forstås som grebet ud af den blå luft, men at de har deres rod i en fælles kultur. Edley 2001/2014

13 Subjekt positioner Subjekt posi/oner handler om, hvordan de iden/teter, der bliver lagt frem gennem italesæ:elser, kan forstås à altså fra repertoirer /l subjekt posi/oner In a sense, it is this concept that connects the wider no/ons of discourses and interpreta/ve repertoires to the social construc/on of par/cular selves. Subject posi/ons can be defined quite simply as loca/ons within a conversa/on. They are the iden//es made relevant by specific ways of talking. Edley 2001/2014: 210

14 Hvordan finder man SP? Analyse af ordvalg; hvordan taler eleven eks? Jeg er bare så ked af, at jeg ikke kan finde ud af opgaven Opgivende elev Jeg VIL ikke regne mere! Det er DUMT Vred elev Nå på den måde, det vidste jeg ikke. Jeg prøver igen Ihærdig elev

15 Analysestrategi Hvad siger de? Hvilke repertoirer trækker de på? Hvilke subjekt positioner bruger de? Find mønstre i ordvalg og italesæcelser Dvs. hvilke kategorier, kan I finde, der passer til italesættelserne? Hvad betyder disse kategorier for aktørernes fremsjlling af et selv Efter Edley 2001/2014

16 Kjær, Raudaskoski og Elgaard 2016

17 Kjær, Raudaskoski og Elgaard 2016

18 Kjær, Raudaskoski og Elgaard 2016

19 Kjær, Raudaskoski og Elgaard 2016

20 Kjær, Raudaskoski og Elgaard 2016

21 Typer af studerende Kjær, Raudaskoski og Elgaard 2016

22 Interak(onsanalyse EMCA (etnometodologisk konversationsanalyse) er en teoretisk og analytisk tilgang til at forstå social handling og meningsdannelse mellem mennesker. I CA stiller man eks. ikke spørgsmålet, hvordan skaber man en god samtale, eller hvordan løser man konflikter. I stedet vil man spørge, hvordan viser deltagerne i situationen at der er tale om en konflikt, hvordan bliver den udløst og hvordan viser de hinanden at løse den, eller ikke løse den? Garfinkel 1967, Steensig 2010, Wagner og Mortensen 2018

23 Ytringspar og præferencer FPP SPP (First Pair Part Second Pair Part) Spørgsmål svar Hilse hilse Invitation accept/afvisning Anmodning Imødekommelse /afvisning* Anklage undskyldning /benægtelse* Ros accept /afvisning* (Foretrukken /uforetrukken* SPP) Femø Nielsen og Nielsen 2005

24 Ytringspar og design - 4 muligheder Foretrukken 2pp OG præfereret design Vil du med i biografen? Ja gerne Foretrukken 2PP OG dispræfereret design Vil du med i biografen? Eh (2) ja men (1) jo okay Ufortrukken 2PP OG præfereret design Vil du med i biografen? Nej det kan jeg ikke Ufortrukken 2pp OG dispræfereret design Vil du med i biografen? Åh (1) det er bare jeg ved ikke lige (1) det er fordi (0.5) nej det er ikke godt Femø Nielsen og Nielsen 2005

25 Minimalrespons Schegloff (1982): Continuers. C. Goodwin (1986) display of interest. Tilstandsskiftemarkører: aha og nå der lærte jeg noget (ofte 3. tur) Prælukkere: godt, ja, så:: og okay. - forsøg på at lukke emnet i samtalen Fortsættelsesmarkører: mm mm, tja og mm ja, fortsæt, jeg lytter Besvarere og bekræftere: ja / jo, nej /næ, og mm jeg tilslutter mig det sagte Minimalrespons gør IKKE krav på taleturen og karakteriseres som en mellemting mellem at tale og lytte. CA=Talen er modtagerdesignet og lytter medkonstruerer aktivt talen gennem minimalrespons. Femø Nielsen og Nielsen 2005

26 Ind i praksis Wenger og Lave Praksisfællesskaber og situeret læring Deltagelsesrammer og proxemics Kropssprog

27 Kultur og læring Ifølge Schegloff (1996) bør analyse af kultur ske på mikroniveau, for det er kun her, de selvfølgeligheder, vi selv indlejrer i kulturen, kan ses. Derfor er mikroetnografisk analyse af video data gavnlig for at ahode og forstå kulturen på interakionsplan; den mulimodale mikroetnografiske analyse viser i detaljer det samarbejde, der sker mellem de agerende parter i både samtale, kropslig forholden, blik, brug af rummet og givne artefakter (Goodwin 2000;Goodwin 2007; Norris 2004). Access to these pracices is gained through the fact, that in a variety of ways some tacit, some parially formulated they are produced and recognized by theparies to work environments as locally accountable competences in working aciviies. (Heritage 2008: 293).

28 Wenger og Lave (1998) Praksisfællesskaber og situeret læring Legitim perifær deltager à fuldgyldigt medlem Kjær 2015b

29 Participation framework og proxemics Kjær 2014b

30 Inklusion eller eksklusion? Kjær forthcoming

31 Positionering og muligheder for handling Kjær forthcoming

32 Positionering og muligheder for handling Kjær forthcoming

33 Positionering og muligheder for handling Kjær forthcoming

34 Overgange i interaktionen Kjær 2015c

35 Kropslig viden og oversættelse Kjær 2014a

36 Tilbage til Wenger og Lave Gravengaard og Kjær 2018

37 Gravengaard og Kjær 2018

38 Kjær 2015a En kort analyse af praksis

39 Kjær 2015a

40 Kjær 2015a

41 Kjær 2015a

42 Kjær 2014a s 109

43 Pause//overgang -l del 2

44 Vygotski 1978 Gravengaard og Rimestad 2015

45 Tre typer studerende Den tryghedssøgende har meget brug for tryghed og selv5llid og for at være i kontrol hele 5den. Vedkommende kan godt lide en ru5nepræget og forudsigelig hverdag. Derfor oplever denne type prak5kant den bedste indlæring ved mindre udfordringer, hvor det allermeste er, som det plejer at være. Hvis presset bliver for stort, falder læringskurven. Den tryghedssøgende kan godt lide hverdagen og trives bedst med, at alt er, som det plejer at være. Gravengaard og Rimestad 2015// prak5kantvejleder.dk

46 Tre typer studerende Den nysgerrige er interesseret i at lære nyt og i at møde moderate udfordringer. Han eller hun har brug for at være i kontrol det meste af tiden og for at være sikker på, at vedkommende besidder det meste af den viden og de færdigheder, der skal til for at løse de opgaver, han eller hun stilles overfor. Denne type praktikant vil helst ikke helt derud, hvor vedkommende føler, at han eller hun hænger i med det yderste af neglene. Læringskurven falder, når praktikanten kommer helt derud. Gravengaard og Rimestad 2015//praktikantvejleder.dk

47 Tre typer studerende Eventyreren er den type prak.kant, som ønsker en hverdag med mange og store udfordringer. Denne type prak.kant trives med et vist grundniveau af stress, pres og usikkerhed både når det gælder, hvordan opgaverne skal løses, og om vedkommende overhovedet kan lære det, der skal.l for at løse dem. Eventyreren keder sig nemt i en ru.nepræget hverdag, og vedkommendes læringskurve s.ger for alvor, når han eller hun bliver præsenteret for lidt større udfordringer Gravengaard og Rimestad 2015//prak.kantvejleder.dk

48 Vejleders roller Kontrollerende. Der er en asymmetrisk relation mellem vejleder og praktikant. Vejleder har formel magt er over praktikanten i organisationshierarkiet Instruerende. Fortæller praktikanten om organisationens forventninger, men støtter også i løsningen af arbejdsopgaver Rådgivende. Besvarer praktikantens spørgsmål og giver gode råd. Strukturerende. Assisterer i planlægning af arbejdsopgaver, deadlines og praktikforløb, inkl. målsætninger som fx individuelle læringsplaner Integrerende. Hjælper praktikanten med at blive en del af organisationen. Fortæller praktikanten om processer, regler og rutiner i organisationen og sørger for, at de erfarne journalister og redaktører, som er omkring praktikanten, er involveret i praktikantens læring Gravengaard og Rimestad//praktikantvejleder.dk

49 Vejleders roller Omsorgsgivende. Skaber tryghed for praktikanten og er opmærksom på, om vedkommende trives. Interesserer sig for og er opmærksom på praktikanten. Understøttende. Er tilgængelig for spørgsmål og coachende samtaler. Er med til at evaluere praktikantens indsats og sætte nye mål. Accepterende. Giver praktikanten mulighed for at prøve forskellige ting af og tillader tydeligt dette. Evaluerer efterfølgende praktikantens indsats Inspirerende. Opmuntrer praktikanten til at udfordre sig selv og lære nye ting og udvikler sammen med praktikanten nye initiativer for praktikanten Problematiserende. Stiller kritiske spørgsmål til praktikanten og er djævlens advokat, så praktikanten bliver tvunget til at tage stilling til og begrunde sin praksis. Gravengaard og Rimestad//praktikantvejleder.dk

50 Walk and talk Hvilke udfordringer står I med i jeres praksis med nye kollegaer/studerende? Hvilke studerende har I mødt (forsøg at sæt typer på og begrund) Hvad er jeres to-tre første go-to, når vi taler om egen rolle som enten vejleder eller møde ny kollega? (( 15 min)) Fremlæg på plenum og samlet erfaringsudveksling; hvad så nu?

51 Tag med hjem-pointer Hvad siger de? (hvordan frems7ller de sig selv; meget vidende, meget nye i faget, andet? Læg mærke 7l modalitet og agens). Hvad gør de? Hvordan kan I se det? Står de tæt på, står de længere væk. Træder de ind i interak7onen? Griber de efer artefakter (eller en stol), eller venter de? Hvilken type af studerende, eller ny kollega, er de og hvad er så jeres rolle if. at vejlede dem bedst muligt ind i praksis hos jer.

52 Tag med hjem-pointer I kan ikke se inten4oner, læringsplaner eller vedkommendes 4dligere viden direkte afspejlet i den person, I står overfor = I skal a<ode in situ, hvad der sker og agere på den baggrund. Brug hinanden

53 TAK FOR TIDEN

54 Edley (2001/2014) Analysing masculinity in Wetherell, Taylor & Yates (red.) Discourse as Data, Sage: London Femø Nielsen, M., & Nielsen, S. B. (2005). Samtaleanalyse (1. udg.). København: SamfundsliNeratur. Garfinkel, H. (1967). Studies in ethnomethodology. USA: Blackwell Publishing. Goodwin, C. (2000). Ac[on and embodiment within situated human interac[on. Journal of Pragma7cs, 32(10), Goodwin, C. (2007). Par[cipa[on, Stance and Affect in the Organiza[on of Ac[vi[es. Discourse & Society, 18(1), doi: / Gravengaard, G. og Rimestad, L. (2015). Journalist i prak[k. Frederiksberg: SamfundsliNeratur. Gravengaard og Kjær (2018) CIRCD WORKING PAPERS IN SOCIAL INTERACTION, 4(1), 1-31, 2018 Centre of Interac[on Research and Communica[on Design, University of Copenhagen ISBN Heritage, J. (2008). Garfinkel and ethnomethodology. USA: Polity Press, Blackwell Publishers. Kjær (2004) Videooptagelser og fotografier i Glasdam, (red.) Bachelorprojekter indenfor det sundhedsvidenskabelige område. København: Munksgaard Kjær, M. (2014a). Knowledge transla[on in health care as a mul[modal interac[onal accomplishment. Mul[modal Communica[on, 3(2), Kjær, M. (2014b). Læring i praksis : Praksis i læring: En diskursiv og interak[onsanaly[sk undersøgelse af sygeplejestuderendes møde med klinisk praksis. Ph.D. akandling. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. ISBN: Kjær, M. (2015a). Læring i praksis : Praksis i læring. Tilegnelse af sygeplejefaglig kultur gennem mul[modal interac[on. I M. Engebretsen (Red.), Det tredje språket. Mul[modale studier av interkulturell kommunikasjon i kunst, skole og samfunnsliv. (s ) Norge: Portal. ISBN: Kjær, M. (2015b). Sammenhæng fra teori [l praksis - Hvordan lærer sygeplejestuderende kommunika[on i klinisk praksis? I S. Frimann, M. Sørensen, & H. Wentzer (Eds.), Sammenhænge i sundhedskommunika[on. (s ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. ISBN: Kjær, M. (2015c). Udvikling af et klinisk blik. Loka[onsbåret praksis i hospitalsregi. Akademisk Kvarter (12) s Kjær, M., Raudaskoski, P., & Sørensen, E. E. (2016). Sygeplejestuderendes dannelse af fagiden[tet - En diskurspsykologisk analyse konstruk[oner og Schön, D.A. (1983). The Reflec[ve Prac[[oner. How Professionals Think in Ac[on. New York: Basic Books. Norris, S. (2004). Analyzing mul7modal interac7on: A methodological framework. New York & London: Routledge. Polanyi, M., & Sen, A. (2009). The Tacit Dimension. University of Chicago Press. Paasch og Raudaskoski 2018 i Davidsen og Kjær (red.).) Videoanalyse af social interak[on. København: SamfundsliNeratur Steensig, J. (2010). Konversa[onsanalyse. I L. Tanggård & S. Brinkmann (Red.), Kvalita7ve metoder (1. udgave., pp ). København: Hans Reitzel. Vygotsky, L.S. (1978). Interac[on Between Learning and Development. I M. Cole og L.S. Vygotsky (red.), Wagner og Mortensen 2018 i Davidsen og Kjær (red.) Videoanalyse af social interak[on. København: SamfundsliNeratur