Graae, Lisbeth; Gustav Graae: Jagtsproget, 2. udgave, redigeret af Jørgen Fog & Sigurd Rosendahl. Skjern: Forlaget Pinus,
|
|
- Lærke Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Graae, Lisbeth; Gustav Graae: Jagtsproget, 2. udgave, redigeret af Jørgen Fog & Sigurd Rosendahl. Skjern: Forlaget Pinus, Søskendeparret Gustav og Lisbeth Graaes førsteudgave af den monolinguale fagordbog Jagtsproget udkom i 1973 som et bind i rækken af Gyldendals oktavbøger. Tyve år efter udsendtes Jagtsproget i anden udgave denne gang - ikke overraskende - fra det skjernske forlag Pinus, der i de seneste tiår har stået bag en lang række bogudgivelser inden for området jagt-, natur- og vildtforvaltning. Denne anden udgave, der er redigeret og revideret af Jørgen Fog og Sigurd Rosendahl, er udsendt i et oplag på beskedne 1000 stk. Fordelt på sine 103 DIN-A5-sider omfatter Jagtsproget anno 1993 ca lemmata alfabetiseret efter ord-for-ord metoden (BERGENHOLTZ/TARP 1994:208). Til de lemmata, der omhandler jagtens hornsignaler, er der desuden knyttet ca. 30 jagtsignaler i nodeskrift. Med deres ordbog er søskendeparret GRAAE det - hidtil - sidste skud på stammen af en mig bekendt kun ca. 100 år gammel tradition for leksikografisk bearbejdning af det danske jagtsprog. Denne leksikografiske tradition udmønter sig - som jeg ser det - typologisk på to forskellige måder. Den første type og dermed den første egentlige leksikografiske bearbejdning af det danske jagtsprog udkom i 1890 som et tillæg i MØLLERs Haarvildtjagten med et Tillæg om Jagtsproget. Dette tillæg, der strækker sig over 19 DIN A5-sider, og som kan fremvise ca. 380 lemmata med tilhørende definitioner og en enkelt illustration, var i hen ved halvtreds år så godt som ene om at dokumentere dansk jagtsprog. Det er en bemærkning værd, at MØLLERs egentlige ærinde med sit tillæg om jagtsproget først og fremmest er et sprogpuristisk, idet han ønsker at gøre op med det forhold, at nogle af datidens jægere - som han udtrykker det - [...] svøber sig i tyske Udtryk, saa sikkert som en Hund vælter sig i et Aadsel (1890:9). I tråd med denne indstilling kan det næppe undre, at den leksikografiske bearbejdning af det danske jagtsprogs ordskat for MØLLER skulle tjene til at vise, at fremmed- og låneord [...] døve Øret for Modersmalet og svække uden Tvivl Fædrelandsfølelsen. I hvert Tilfælde tage de Pladsen op for gode danske Ord og gjengive dog ikke Tanken saa godt som disse (op. cit.: 4). Tilgangsstrukturen (BERGENHOLTZ/TARP 1994:240 ff) er hos MØLLER ikke udpræget brugervenlig. Han har ganske vist en tematisk makrostruktur - feks. Alt Haarvildt i Almindelighed og Særlig om Haarvildt (1890:188) -, 1 1 Jeg takker min kollega Bernt C. Møller for konstruktiv kritik af en tidligere udgave af denne anmeldelse; evt. fejl og mangler er alene mit ansvar.
2 2 men de enkelte lemmata, MØLLER lader falde indenfor den tematiske ramme, kommer i den løbende tekst uden nogen åbenlys systematik. Under den tematiske overskrift Haarvildt i Almindelighed (op. cit.) finder man således indledningsvist følgende: (1) Ved Haarvildt forstaas alle jagtbare Pattedyr. Have saadanne stadig ophold paa et sted, findes det som Standvildt, kommer det kun af og til, er det Strejfvildt. Ved Pelsvildt forstaas det Haarvildt, der udelukkende jages for Skindets Skyld. Benene hos Haarvildt hedde (halvtysk) Løbene. For- og Bagløb, svarende til For- og bagben. Det er der imod fuldstændig galt at kalde Hundens Ben Løb. Dette Udtryk brugt om Fugle er Mellemfoden. Selvom en sådan tilgangsstruktur næppe kan gælde som typisk for en moderne ordbog, udsender teksten dog ganske tydelige leksikografiske signaler. De for læseren - formodentlig - ukendte sproglige udtryk, nemlig jagtudtrykkene, er grafisk fremhævede v.h.a. kursiv. Udtrykkene forbindes efterfølgende i den løbende tekst med deres indhold/begreb (eksemplerne er Haarvildt, Pelsvildt, og For- og Bagløb) via relationsprædikater (WOLSKI 1997:7[preprint]) som f.eks. forstaas, svarende til. Omvendt er der også tilfælde, hvor indhold/begreber efterfølgende sættes i relation til deres jagtsproglige udtryk i den løbende tekst (eksemplerne er Standvildt, Strejfvildt og Løbene). Men for kort at vende tilbage til min indledende kritik af tilgangsstrukturen, er det ud fra et brugersynspunkt ikke heldigt, at man er tvunget til at læse en hel temasektion igennem, førend man - muligvis - finder frem til det opslagsord, man søger. Som nyere eksponenter for denne typologiske tilgang kan nævnes TORRIG og HAXTHAUSEN (omend der kvantitativt er tale om langt mindre arbejder), der dog er langt mere causerende i deres form. I TORRIGs Jægerlatin og Jagthistorier fra 1939 anføres på samme måde godt 50 lemmata og definitioner - for de flestes vedkommende direkte overtaget fra MØLLER. HAXTHAUSENs Jægerlatin fra 1959/60 indholder små hundrede lemmata og tilhørende definitioner, der ligeledes læner sig stærkt op ad MØLLERs forbillede. Den anden type (jfr. min indledning) ser jeg eksemplificeret i det, jeg vil tillade mig at kalde en typisk ordbogsstruktur. Dvs. sådanne leksikografiske arbejder, hvor makrostrukturen er alfabetisk ordnet, hvor de enkelte ordbogsartikler er opstillet efter mønstret: lemma betydningsangivelse m.m., og hvor artiklerne typografisk er opsat i kolonner. Med AHLEFELDT-LAURVIG- BILLEs (red.) meget ambitiøse projekt fra 1944 Dansk Jagtleksikon, udgiver man mig bekendt for første gang et bud på en sådan leksikografisk bearbejdning af det danske jagtsprog. Men da formålet med dette Jagtleksikon i
3 første række at skabe et [...] Nøgleværk om dansk Jagtviden [...] og dermed netop ikke om jagtsprog, har forfatterne over leksikonnets 1420 sider således kun [...] optaget de Ord fra Jagtsproget, der endnu bruges (op. cit.; lemma: Jagtsprog). Desværre får man som bruger ikke at vide, hvor mange Ord fra Jagtsproget, der efter forfatternes mening endnu bruges og således er optaget som lemmata i leksikonnet. Til denne type henhører ligeledes de små ordlister eller ordforklaringer, som forfatterne til værker af genren håndbøger i jagt og lignende gerne sætter ind som et afsluttende kapitel. Eksempler af nyere dato er Poltikens Jagtbog fra 1994, der over 6 DIN-A5-sider anfører ca. 260 lemmata med tilhørende betydningsangivelser eller Den nye jæger fra 1993 med sine små 150 lemmata og betydningsangivelser fordelt på 8 DIN-A5-sider. Til illustration følgende eksemplariske ordbogsartikel fra Politikens Jagtbog (1994: 399; lemma: hårvildt): (2) hårvildt: vildtarter af pattedyrenes klasse Og netop til denne anden type regner jeg Graaes Jagtsproget anno I ordbogens forord slåes det indledningsvist fast, at [i] jægernes verden bruger man en mængde fagudtryk, hvis mening uindviede har svært ved at fange. Det kommer således ikke som nogen overraskelse, når det om nyudgivelsens primære målsætning dernæst hedder, at Jagtsproget skal hjælpe [...] jagtprøvelærere, som har hårdt brug for et sådant opslagsværk [...]. Sekundært er det udgivernes intention, at ordbogen [...] vil bidrage til forvaltning af den kulturarv, jagtsproget repræsenterer. Denne anmeldelse vil koncentrere sig om Jagtsproget i sin egenskab af opslagsværk, af leksikografisk brugsgenstand. Nogen explicit brugssituation angiver udgiverne ikke, men det turde dog være nogenlunde klart, at man med angivelsen af jagtprøvelærere som den primært indtenderede mål- og brugergruppe, fokuserer på ordbogens rolle i en didaktisk formidlingssituation 2. Ud af de seks grundsituationer, BERGEN- HOLTZ foreslår (1992:256), kommer - qua monolingual fagordbog - nu to på tale reception af fagtekst på modersmålet hhv. produktion af fagtekst på modersmålet Eftersom ordbogens makrostruktur er alfabetisk (og netop ikke systematisk) opbygget, forekommer det overvejende sandsyndligt, at brugssituationen/ grundsituationen er reception af fagtekst på modersmålet. Det gør det, fordi en typisk brugssituation for alfabetisk opbyggede ordbøger er at sammenligne 3 2 Jfr. i øvrigt HAUSMANN 1985:121, der mener, at ordbøger altid er didaktiske.
4 4 med semiotikkens semasiologiske operation, der ideelt set sætter et udtryk i forbindelse med dette udtryks indhold 3. Ved her at inddrage overvejelser vedr. den intenderede modtager kan ordbogens intenderede funktion indkredses yderligere. Personer, der følger jagttegnskurser, følger a.a.l. sådanne kurser med det formål at erhverve sig jagttegn 4. Under denne forudsætning lader kredsen sig slutte til Jagtssprogets forord. For intet sted ville ordbogen for brugergruppen jagprøvelærere vel være mere relevant end som opslagsværk i forbindelse med det undervisningsmateriale, og dermed de fagtekster, Miljøministeriet, der har jagten som ressort, stiller til rådighed for jagttegnsløserne, og som udgør pensum for den obligatoriske jagtprøve. Omteksten siger intet om evt. kriterier endsige et korpus, der skulle ligge til grund for lemmaselektionen, blot gøres der i forordet opmærksom på, at [...] der er foretaget omfattende [...] suppleringer i forhold til den oprindelige bog, bl.a. finder man nu også forklaringer på en hel del af den moderne jagtbiologis termer. Sammenligner man det antal lemmata, andenudgaven indeholder, med det det antal, der blev opgivet for førsteudgaven, kan det således give anledning til nogen undren, at tallet begge steder er angivet til at være ca lemmata (GRAAE 1973 og 1993). Yderligere kommentarer til lemmavalget vil jeg afholde mig fra, da sådanne - grundet omtekstens sparsomme oplysninger - på dette sted ville have rent spekulativ karakter. Jeg kan dog ikke helt lade være med at studse over, at det kun skulle være muligt at lemmatisere 1800 jagtudtryk, eftersom jagten kulturhistorisk er så gammel som menneskeheden selv 5 - jagten som fænomen turde selvsagt være ældre end menneskeheden -. I kompositionen af ordbogens mikrostruktur har forfatterne foruden betydningsangivelse eller definition ladet elementerne grammatik og etymologi/ dialekt indgå. Af mere teknisk karakter indgår ordbogsinterne henvisninger. Grunddefinitionsmønstret 6 for betydningsangivelse er definiendum defi- 3 Under sin lœsning af en jagt-fagtekst må man således forestille sig, at læseren støder på et for ham ukendt udtryk, i.e. et fagudtryk inden for jagtfaget. Dette udtryks indhold må læseren nu - forudsat det ikke stilles til rådighed for ham i den løbende tekst (som det HENNE 1976:102 kalder den syntagmatiske betydningserklœring ) - søge efter uden for teksten, i dette tilfælde altså i ordbogen ( den paradigmatiske betydningserklæring ). 4 Jagttegnet, der er en forudsætning for lovligt at udøve jagt på dansk territorium (jfr. Lov om jagt- og vildtforvaltning; Lov nr. 269 af 6. maj 1993, kapitel 7 39). 5 Relevant litteratur i udvalg til jagtens kultur(antropologiske)dimension bl.a.: WEISMANN 1939a:25ff; WEISMANN 1939b:32ff; CAY 1944:657ff; ORTEGA Y GASSET 1957; SÄLZE 1957:91ff; EILSTRUP 1974:16ff. Litteraturhistorisk kan henvises til LINDNER (især 1964 og 1966). 6 Dertil f.eks. PAWLOLOWSKI 1980.
5 niens, og som oftest er definiens opbyget som en indholdsdefinition (f.eks. ARNTZ/PICHT 1989:64ff) med genus proximum + differentia specifika. I langt de fleste tilfælde har ordbogens forfattere som genus proximum fornuftigvis valgt et leksem, som de med rette kan forudsætte, at brugergruppen må være bekendt med - som forladegevær nedenfor - : (3) perkussionsbøsse (af lat. percussio, slag) gammelt forladegevær, hvor krudtladningen antændes af en fænghætte, der bringes til eksplosion ved slag af hanen. Men som bruger af ordbogen bider man hurtigt mærke i to kedelige tendenser. For det første er en del af de ordbogsartikler, der omhandler dyr, opbygget således, at lemma ikke efterfølges af en betydningsangivelse, men af et alternativt, gerne dialektalt farvet udtryk for selvsamme lemma. Til eksempel to artikler i deres helhed: (4) agerhøne på Bornholm kalder man engsnarren for agerhøne. (5) rådyr også kaldet madposedyr (nordsjællandsk) Ønsker ordbogsbrugeren informationer om agerhønen eller om rådyret (deres biologi, udbredelse i Danmark eller noget så banalt som deres udseende) får han det ikke, i alle tilfælde ikke i disse artikler. For agerhønens vedkommende får han det overhovedet ikke i denne ordbog; hvad rådyr angår, kommer der ganske vist en betydningsangivelse, men først i den derpåfølgende, selvstændige ordbogsartikel. For det andet indeholder ordbogen en del betydningsangivelser med formuleringer, der er uheldige ud fra en jagtlovgivningsmæssig betragtning: (6) aftrampe at, -, at gennemtrampe et jagtområde - oftest uden hund - for at søge vildt. Denne betydningsangivelse beskriver således en jagtmetode, der ikke er tilladt iflg. jagtloven, idet man under jagtudøvelse efter jagtloven ikke blot skal medbringe en hund 7, men at denne sågar skal være en såkaldt egnet og apporterende hund. 5 7 Eneste to undtagelser er jagt på fiskeriterritoriet og den form for jagt på hjortevildt o.lign. med riffel, hvor jægeren sniger (pürscher) sig så lydløst som muligt gennem terrænet (som oftest skov) for at komme på skudhold af vildet. Denne pürschen turde selvsagt være i modstrid med at af- eller gennemtrampe.
6 6 (7) natgarn jagtgarn, der om natten slæbes med heste hen over græs- eller stubmarker og opfanger, hvad der måtte forekomme af fuglevildt. Både jagt med garn og jagt om natten er forbudt og har været det i årtier. For en jagtprøvelærer (og for dennes elever) tillader jeg mig den påstand, at han ikke primært kan være interesseret i dialektale synonymer til lemmata til ordbogsartikler omhandlende dyr (og dermed for jægeren potentielle jagtobjekter) (6). Ej heller mener jeg, at samme brugergruppe primært kan være interesseret i at få beskrevet jagtmåder, der efter jagtloven er forbudt, uden at dette er angivet 8. Vil man beholde sådanne ordbogsartikler omhandlende ældre tiders jagt (og det kan der være mange og gode grunde til), kan et forbehold markeres i betydningsangivelsen på flere måder. I eksempel (7) kunne man således blot angive verberne slæbes og opfanger i en præteritumsform. Hvad angivelser til grammatik angår, kender ordbogen kun en, nemlig et at,- efter verber, når de optræder som lemmata. Et eksempel herpå er (6) ovenfor. Men man er ikke konsekvent i brugen af denne angivelse (mangler feks ved ekspandere, mukke, udvejde m.fl.). Skulle forfatterne have en mening med netop ikke at angive dette at,- efter alle verber, skjules den for brugeren. Når det er sagt, så kan der - eftersom der er tale om en monolingual fagordbog forholdsvis til brug ved reception og netop ikke produktion af fagtekster på modersmålet - naturligvis være ræson i ikke at give brugeren andre eller flere grammatiske informationer, end man har valgt at gøre. Har forfatterne sparet på grammatikken, er ordbogen til gengæld rig på angivelser til etymologi og dialektalt tilhørsforhold. Jeg skal her nøjes med at henvise til eksemplerne (3), (4) og (5) ovenfor og konstatere, at forfatterne opfylder deres sekundære målsætning. De ordbogsinterne henvisninger kommer til udtryk på følgende måder (s.d), se, (se denne), jf og. Ordbogen har ingen liste over anvendte forkortelser eller leksikografiske tegn. Det er principielt selvfølgelig ikke acceptabelt, men i betragtning af, at henvisningerne er forholdsvis let gennemskuelige, kan det vel kun gælde som et mindre irritationsmoment. Hvad der til gengæld er uacceptabelt og et ganske anseligt irritationsmoment, er, at brugeren må lede forgæves efter en del af de lemmata, der - angiveligt - henvises til. Til eksempel findes der i ordbogen således ikke noget lemma blindrør, som eksempel (8) - herunder - lægger op til: 8 For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg - i de tilfælde, jeg her har fremført - har konsulteret den jagtlov, der trådte i kraft før ordbogens genudgivelse, hvilket redaktørerne selvsagt også kunne have gjort.
7 (8) blindgang blindrør, lukket gang i rævegrav. Eftersom brugeren ikke gøres bekendt med, om disse forskellige henvisningsformer skulle have forskellig instruktionsværdi, burde forfatterne have valgt kun at benytte én måde at henvise på. Har de forskellige henvisningsformer forskellig instruktionsværdi, skal forfatterne selvsagt gøre ordbogsbrugeren opmærksom herpå. I lyset af de fejl og mangler, jeg i denne anmeldelse har påpeget, kan det ikke undre, at også min afsluttende bemærkning er præget af skepsis overfor Jagtsproget anno At der overhovedet findes en moderne dansk jagtordbog, skyldes ene og alene søskendeparret GRAAEs interesse for den danske jagts ordskat. Der er derfor en skam, at deres omfattende arbejde med at indsamle og bearbejde relevant ordmateriale ikke er kommet til udtryk i en mere acceptabel og gennemtænkt form. Ud fra et leksikografisk synspunkt er manglen på konsekvens i bearbejdningen og opstillingen af ordbogens materiale ikke tilfredsstillende; ud fra et mere praktisk brugersynspunkt er det ikke tilfredsstillende, at man ofte lades i stikken. 7 Litteratur Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Greve (1944): Dansk Jagtleksikon. Bd.I & II. København: Standard Forlaget. Arntz, Reiner; Heribert Picht (1989): Einführung in die Terminologiearbeit. Hildesheim/ Zürich / New York: Georg Olms Verlag. Bergenholtz, Henning (1992): Almensproglige informationer i fagordbøger. In: Nordiske Studier i Leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden mai Skrifter utgitt av Nordisk Forening for Leksikografi. Skrift nr Begenholtz, Henning; Sven Tarp (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger. Problemer og løsningsforslag. Med bidrag af: Grete Duvå, Anna-Lise Laursen, Hans Kristian Mikkelsen, Sandro Nilsen, Ole Nording-Christensen, Jette Pedersen. Herning: Systime. Cay, Vitus (1944): Jagtens Historie. In: Dansk Jagtleksikon. Bd.II. Redaktion Gregers Greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille. København: Standard Forlaget Eilstrup, Per (1974): Vildt og Jæger. Europas sidste fritlevende dyr. Med faglig bistand af cand.mag. Bent Jørgensen. København: Lademann. Graae, Lisbeth; Gustav Graae (1973): Jagtsproget. Gyldendals Oktavbøger. København: Gyldendal. Graae, Lisbeth; Gustav Graae (1993): Jagtsproget. 2. udgave. Redigeret og revideret af Jørgen Fog & Sigurd Rosendahl. Skjern: Forlaget Pinus.
8 8 Hausmann, Franz Josef (1985): Kollokationen im Deutschen Wörterbuch. Ein Beitrag zur Theorie des lexikographischen Beispiels. In: Lexikographie und Grammatik. Akten des Essener Kolloquiums zur Grammatik im Wörterbuch Hrsg. von Bergenholtz / Mugdan. Tübingen: Max Niemeyer Verlag Haxthaussen, Carl (1959/60): Jægerlatin. In: Den Store Jagtbog. Bind I. København: Forlaget for faglitteratur Henne, Helmut (1976): Prinzipien einsprachiger Lexikographie. In: Probleme der Lexikologie und der Lexikographie. Jahrbuch 1975 des Instituts für deutsche Sprache. Düsseldorf: Pädagogischer Verlag Schwann Lindner, Kurt (1964): Die Anfänge der deutschen Jagdliteratur. Ihre Entwicklung vom 14. Jahrhundert bis zur Zeit der Gegenwart. In: Zeitschrift für Jagdwissenschaft. X Lindner, Kurt (1966): Zur Sprache der Jäger. In: Zeitschrift für deutsche Philologie Lov om jagt og vildtforvaltning. Lov nr. 269 af 6. maj Møller, Viggo (1890) : Haarvildtjagten med et Tillæg om Jagtsproget. Kjøbenhavn: P.G. Phillipsens Forlag. Pawlowski, Tadeusz (1980): Begriffsbildung und Definition. Berlin/New York: Walter de Gruyter. (Sammlung Göschen 2213). Politikens Jagtbog (1994): Jægerens Bogklub. Redaktion Jørgen Fog. København: Politikens Forlag. Ortega y Gasset, José (1957): Über die Jagd. Rowohlts deutsche enzyklopädie. Sachgebiet Kulturgeschichte. Hrsg.: Ernesto Grassi. Rowohlt. Hamburg. Sälze, Karl (1957): Jagd und Religion der Urzeit und der heutigen Naturvölker in ihren kultischen Zusammenhängen. Enzyklopädisches Stichwort: Kulturgeschichte der Jagd. In: Über die Jagd. Rowohlts deutsche enzyklopädie. Sachgebiet Kulturgeschichte. Hrsg.von Ernesto Grassi. Rowohlt. Hamburg Torrig, Magnus (1939): Jægerlatin og jagthistorier. In: Jagten i Danmark. Redigeret af Poul Hansen. København: Selskabet til udgivelse af Kulturskrifter Weismann, C. (1939a): Træk af Jagtens Historie. In: Jagten i Danmark. Redigeret af Redaktør Poul Hansen.København: Selskabet til Udgivelse af Kulturskrifter Weismann, C. (1939b): Haandbog i Jagt. København: H. Hirschsprugs Forlag. Wolski, Werner (1997): Textverdichtung und Textauflockerung im standardisierten Fachwörterbuchartikel. In: Fachsprachen. Ein internationales Handbuch zur Fachsprachenforschung und Terminologiewissenschaft. Berlin / New York: Walter de Gruyter (= HSK - Handbücher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft; 14, erster Halbband) [preprint]. Peter Kastberg
Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok
Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi
Læs mereInformationsmanagement - for den tekniske oversætter
Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som
Læs mereFransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark
Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret
Læs mereSprogkundskaber som ansættelsesparameter
Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige
Læs mere279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)
279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs meregelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke
Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens
Læs mereJette Hyldegård Det gode navigationsapparat
DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Encyklopædiske oplysninger i tosprogede tekniske ordbøger Sven Tarp Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 1, 1992, s. 522-531 Rapport fra Konferanse om
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereSådan vælger du den rette bil
Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereKatrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn
Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mereDansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1
Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR
Læs mereHenning Bergenholtz: Grammatik i bilingvale ordbøger. 0. Prolog
Henning Bergenholtz: Grammatik i bilingvale ordbøger In the greater part of the many contributions concerning grammar in dictionaries that have appeared during the past 15 years, the main focus has been
Læs mereKlods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase
Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen
Læs mereHistoriske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren
1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.
Læs mereVi skal i det følgende redegøre for vores synspunkter i dispensationssagen på ejendommen Klitten 9, Lønstrup.
Niels-Kristian Balle Fra: Iben Koch Sendt: 20. februar 2014 22:57 Til: Ole Ørnbøl; Andreas Duus; Niels-Kristian Balle Emne: Svar på nabohøring om dispensationssag på ejendommen Klitten
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Forord Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 7, 2000, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica og
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1-6: De 24 styrker... s. 6 Øvelse 1: De Blå Styrker... s. 6 Øvelse 2: De Grønne Styrker...s.
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereJeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst
Brugervejledning Principielt er ordbogen et stykke værktøj, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål, hvis behov for hjælp opdeles på følgende måde 1. Jeg har brug for hjælp
Læs mereRødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor
Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mere134 TijdSchrift voor Skandinavistiek
Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved
Læs mereFransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen
Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe
Læs mereSammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde
Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:
Læs mereJens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S
1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og
Læs mereVirksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester.
Virksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester. Den erfarne forfatter gør den til tider komplicerede opgave,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereHvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?
Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereThi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi **
Anne Lise Kjær* 157 Thi kendes for ret om lemmata og eksempler i juridisk fagleksikografi ** Abstract This paper will focus on some principles for lexicographical treatment of a type of fixed word combinations,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereOrdbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer
Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet
Læs mereHVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læs mereDansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier
Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen Ruhåret Hønsehund Atelier 2004 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-755-9 Bogen er forfattet og fotograferet af Jens O. Pedersen 2004 Tekst og billeder
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereBO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN
BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereJazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner
Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereFormandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010
Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010 Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 10. ordinære generalforsamling. Indledning:
Læs mereVærkstedsarbejde i matematik i 5. klasse
Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder
Læs mereOmbudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.
2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. LÆS MERE PÅ www.forlaget.ingersen.dk
Gratis prøveversion Sjov med hænder Copyright: 2004 Agnes Ingersen 1. udgave, 1. oplag. Forfatter: Agnes Ingersen Udgiver: Forlaget Ingersen Assentorpvej 42 4295 Stenlille Epost: forlaget@ingersen.dk Internet:
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mere