Overvejelser ved planlægning af fjernundervisning (elæring)

Transkript

1 Overvejelser ved planlægning af fjernundervisning (elæring) Forord Denne oversigt over væsentlige problemstillinger i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af e-læringsforløb er blevet til på baggrund af en fortid som IT-underviser i erhvervsuddannelsessystemt og flere års erfaringer med selv at udvikle, planlægge og gennemføre sådanne fjernundervisningsforløb samt generelle studier af tilgængeligt materiale af mere praktisk karakter i forbindelse med anvendelse af fjernundervisning i forskellige typer af voksenuddannelse/efteruddannelse. Jeg har således været med i bl.a. Den virtuelle arbejdsmiljøskole: Flere (forskellige) forløb for faglærere til kvalificering af undervisning i grundfaget arbejdsmiljø. Disse kurser var udelukkende webbaserede med to til tre dages tilstedeværelse i begyndelsen og slutningen af kurserne. Obligatorisk kursus for lærere, der skal undervise i arbejdsmiljø i AMU-uddannelserne: Kurset skal på længere sigt erstatte det traditionelle tilstedeværelseskursus af en uges varighed. Dette forløb blev baseret på erfaringer fra de tidligere forløb bygget op omkring et website hvor undervisningsmaterialer og baggrundsinformationer var lagt ud, og en lukket konference hvor diskussioner og opgaveafleveringer foregik. Pædagogiske processer i erhvervsuddannelsesreformen: Et kursus udviklet i samarbejde med Uni-C, udarbejdet i konferencesystemet First Class. Dette kursus adskiller sig fra de øvrige ved at hele kurset ligger inde i den samme skal, hvor der både er præsentation af de enkelte moduler i forløbet med kort litteratur og forslag til refleksionsopgaver, kommunikationsfora. Personlig mailboks og en materialedatabase med mere grundlæggende litteratur. Dette forløb var en blanding af e-læring, simultane diskussioner/chats og tilstedeværelse. Voksenunderviseruddannelsen, 1.del: Denne kompetenceudgivende uddannelse, der stadig foregår, er organiseret i samme kursusskal som ovennævnte. Dog er der here flere tilstedeværelsesdage, da der er krav om et bestemt antal opgaver samt afsluttende eksamen. Den elektroniske aktivitet består primært af sparring mellem deltagerne indbyrdes og deltagerne og underviserne i forbindelse med arbejde med obligatoriske temaopgaver. Fælles for alle disse forløb har været, at der har været lagt op til stor grad af fælles kommunikation samt læring og inspiration af hinanden. Samtidig er det forløb, hvor der til opgaverne ikke findes rigtige eller forkerte svar, men metoder og nuancer, der kan diskuteres. IT og fagdidaktik: En kompetencegivende uddannelse til undervisning i grundfaget informationsteknologi, baseret på 3 x 3 tilstedeværelsesdage og deltagernes arbejde med indholdet i faget på egen skole. Forløbet var oprindelig ikke tænkt som et fjernundervisningsforløb, men i takt med teknikkens formåen og tilgængelighed, er flere og flere elementer lagt ud til diskussion og gensidig inspiration i en lukket elektronisk konference. Den elektroniske konference fungerer således også som et forum for netværksdannelse efter kursets afslutning. 1

2 Hvorfor fjernundervisning? Indenfor de seneste år er der gennemført et utal af forsøg med fjernundervisning eller e-læring som det fortrinsvis kaldes i dag. Mange forsøg er blevet til permanente uddannelsesforløb, og indenfor næsten alle eksisterende uddannelsesaktiviteter opereres der med inddragelse af forskellige former for e-læring. Fjernundervisning er ikke nogen nyskabelse, idet der gennem årtier har været praktiseret fjernundervisning i form af brevskoler, hvor kommunikationen indskrænkede sig til at foregå mellem underviser og deltager. Men informationsteknologien og dens hastige udbredelse og udvikling har ført til helt nye muligheder for at organisere læring og undervisning på nye former. Dertil kommer den samfundsmæssige udvikling, hvor det hævdes, at alle borgere må indgå i en form for livslang læring hvis samfundet fortsat skal udvikle sig og leve op til den internationale konkurrence. Når der hertil lægges en antagelse om en form for efterslæb i uddannelsesniveau og ITkompetencer af brede befolkningsgrupper synes e-læring en nærliggende mulighed. Ved hjælp af IT-mediet fjernes visse barrierer for deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter, nemlig kravet om samtidig tilstedeværelse, de geografiske afstande er ikke-eksisterende i e-læringsperioderne ligesom deltagerne har mulighed for at arbejde med kurset når der er tid og rum såvel på arbejdspladsen som i fritiden. I fjernundervisningens barndom havde man en antagelse om, at undervisning ville kunne gøres billigere ved indlæggelse af perioder, hvor deltagerne arbejdede selvstændigt. Dette er ikke længere et af de oftest anvendte argumenter, da omfanget af underviserens arbejde ikke reduceres i de perioder hvor deltagerne arbejder selvstændigt, det har blot fået en anden karakter. Fordelene ligger primært i at flere deltagere end ellers er villige til at deltage i uddannelse, når det ikke kræver for meget fravær fra hejmmet, og arbejdsgivere er mere indstillet på fleksible afviklingsformer, hvor medarbejderen ikke i længere perioder er væk fra arbejdspladsen, men indpasser kurset i den daglige arbejdsrutine. 2. Forskellige former for fjernundervisning Der eksisterer et utal af forskellige fjernundervisningsmodeller. For overskuelighedens skyld vil de nedenfor blive opdelt efter kommunikationsform og valg af tekniske løsninger, ligesom kun de former, der involverer anvendelse af informationsteknologiske værktøjer vil blive berørt. Kommunikationsformer En til en Denne form for undervisning kendes specielt fra tidligere tiders brevkurser, og i vore dage fra elektronisk vejledning af kursister i forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver og projekter. Denne type undervisning foregår i dag primært via . Formen er tilpasset den enkelte kursist, og tilgodeser dermed de krav, der i dag stilles om muligheden for opfyldelse af individuelle behov. Det er en temmelig tidskrævende form, der tillige lider under den svaghed, at kommunikationen udelukkende er skriftlig, hvilket stiller store krav til underviserens skriftlige kommunikative evner. 2

3 En til mange Denne kategori omfatter en lang række undervisningsprogrammer, der primært adskiller sig i muligheden for respons fra en underviser/muligheden for dialog mellem underviser og deltagere. Der vil sjældent forekomme interaktion mellem deltagerne i denne type undervisning. Her findes en række færdige kurser enten som cd-rom eller tilgængelige på nettet. Et typisk eksempel er pc-kørekort, hvor alle kurser kan gennemføres elektronisk efter selvstudie. Det vil sjældent være en mulighed for den enkelte underviser at udarbejde sit eget selvinstruerende materiale eller cd-rom, da det er utroligt tidskrævende og dermed omkostningstungt at udvikle, men der kan tænkes forløb, hvor man som grundmateriale benytter færdigudviklede programmer, og så supplerer med underviserens materiale og respons. I forbindelse med med almindelig tilstedeværelesundervisning kan den elektroniske kommunikation - enten i form af maillister eller elektroniske konferencer benyttes som et supplement til den almindelige undervisning, hvor underviseren udsender relevant materiale uden at lægge op til en egentlig debat i det elektroniske univers. Formen kan også benyttes som et alternativ til udsendele af papirbaserede materialer. Mange til mange Denne type kommunikation benyttes primært i en kombination med tilstedeværelsesundervisning, hvor deltagerne mellem kursusperioderne arbejder elektronisk, enten alene eller gruppevist, med forskellige aktiviteter og selvstudier. Det er som regel denne model der refereres til, når man i dag taler om e-læring, og i de efterfølgende afsnit vil det være denne model der beskrives og diskuteres nærmere. 3. Organisering af uddannelsesforløb med e-læring I forbindelse med udvikling af nye typer kurser og uddannelse stilles der en række nye krav til de involverede parter. I dette afsnit kommenteres primært på en række af de funktioner, der ikke tidligere har været helt så synlige i den enkelte undervisers forberedende arbejde. Mange gennemførte forløb har med stor tydelighed vist, at underviseren får en langt mere fremtrædende rolle i planlægningsprocessen. Kurser med elementer af e-læring kan ikke gennemføres uden at underviseren/gruppen af undervisere har været langt dybere inde i overvejelser omkring formål, mål, deltagerforudsætninger, valg af arbejds- og organiseringsform, læringsstil, krav til produkter, evaluering etc., end man normalt behøver i forbindelse med gennemførelse af mere traditionelle kurser, hvor man hele tiden kan kommunikere med deltagerne og justere de meldinger man giver i forhold til deltagernes behov på bestemte tidspunkter i forløbet. Den absolut største forskel ligger i, at ved fjernundervisning skal alle forhold i forbindelse med gennemførelse af kurset være på plads og beskrevet allerede inden kursusstart, da så meget af kommunikationen foregår skriftligt. Alle de virkemidler man som underviser normalt har til rådighed i kommunikationen med deltagerne begrænser sig her til skriftlige informationer, som kræver en helt anden tydelighed og akkuratesse end den mundtlige kommunikation og personlige interaktion mellem deltager og underviser. Kort sagt drejer det sig om, at underviseren skal tænke i hele pædagogiske processer, og allerede inden kursusstart have gjort sig alle de nødvendige overvejelser og have tilrettelagt kursus, opgaver, materialer m.v. ud fra disse overvejelser. Endvidere er det meget vigtigt, at sådanne kursusforløb planlægges af de undervisere, der rent faktisk skal gennemføre forløbene, således at det ikke bliver en tekniker der kender alt til ITområdet, men mindre eller intet til de grundlæggende pædagogiske overvejelser, der udvikler den tekniske side af kurset. 3

4 Pædagogiske overvejelser For at et e-læringsforløb skal kunne blive en succes kræver det omhyggelig planlægning og forberedelse. Hele forløbet skal være gennemtænkt og detailbeskrevet inden kursets start. En væsentlig del af underviserens forberedelse flyttes således til planlægningen og udvikling af en model for gennemførelse. De første overvejelser som underviseren skal gøre sig går på forhold omkring formål og mål for kurset/forløbet. Såfremt der foreligger en uddannelsesplan (bekendtgørelse, studieordning ell. l.) skal denne omsættes til en konkret beskrivelse af gennemførelsen af det pågældende kursus, så deltagerne hele tiden kan orientere sig i forhold til hvor i forløbet vedkommende befinder sig, og hvilke krav der stilles i forbindelse med de enkelte faser i forløbet. Såfremt kurset ikke er en del af en velbeskrevet sammenhæng, men et nyt tilbud i en større sammenhæng eller praksis er det endnu mere nødvendigt at være klar i sin beskrivelse af deltagerens forventede udbytte af kurset, således at deltagerne ikke møder op med fejlagtige forventninger til kursets indhold. For overfor den enkelte deltager at synliggøre de forventninger/krav der stilles kan det være en god ide at beskrive disse krav i handlekompetencer. F.eks. i form af formuleringer som: Efter kurset/uddannelsen vil du kunne... ell. lignende præciseringer. For stort set alle fjernkursister gælder det om, at beskrive disse mål og forventninger så tydeligt som muligt, da den enkelte deltager som oftest i praksis vil sidde alene på sin arbejdsplads eller hjemme og skulle afgøre, om man opfylder målene og rent faktisk lever op til kursets krav. Det kræver en høj grad af tydelighed og præcision i formuleringer! Det næste trin i planlægningsprocessen er at gøre sig overvejelser over hvilke typer deltagere der må antages at vælge at deltage i kurset. Her er det vigtigt, at de der skal planlægge og gennemføre kurset kender de deltagere, der typisk kommer til sådanne kurser både med hensyn til tradition for kommunikation, skriftlighed, arbejdsindsats m.v. Det er en kendsgerning, at der er endog store forskelle i de enkelte deltageres eksisterende færdigheder i anvendelse af IT. Det betyder, at man ved planlægning af kurset skal gøre sig overvejelser over hvilke medier man vil benytte og hvilke færdigheder man vil kræve af deltagerne inden kursets start, eller hvilke færdigheder man vil være i stand til at give deltagerne i forbindelse med et introduktionsforløb. I kursusmaterialet er det en fordel at gøre meget ud af at beskrive hvilke IT-færdigheder kursisten skal have inden deltagelse, samt hvilken type udstyr der er nødvendigt for gennemførelse af kurset. Det er således en god ide, at sikre sig, at kommende deltagere har fx. en , der rent faktisk virker, så man kan komme i kontakt med dem, hvis man kan konstatere, at de ikke deltager i den elektroniske del af kurset. Sådanne detaljer bør være afprøvet og klaret af inden kursusstart. Det kan også overvejes direkte at angive kriterier for adgang til kurset, således at man ikke havner i en situation, hvor deltagerne ikke har den fornødne viden til at komme i gang med den elektroniske del af kurset. Dernæst er det vigtigt at gøre op med sig selv hvilke læringsprincipper der egner sig bedst til de givne deltagere, formålet og den pædagogiske tradition der eksisterer på området. De læringsprincipper, der oftest tages i anvendelse i forbindelse med fleksible forløb er Problemorienteret læring Der tages udgangspunkt i dagligdags problemstillinger indenfor det arbejdsområde deltagerne kommer fra, hvorefter deltagerne 4

5 behandler disse og kommer med overvejelser og begrundelser til mulige løsningsforslag Differentieret læring Medansvar Læring i fællesskab Undervisningen og materialerne tilpasses deltagernes forudsætninger. Der er således mulighed for anvendelse af mere eller mindre skriftligt materiale, materiale i forskellige sværhedsgrader, større eller mindre krav til besvarelser, forskelle i afleveringsterminer m.v. Desuden er der gode muligheder for at differentiere kommentarer og respons til de enkelte deltagere Gensidigt ansvar for gennemførelse af undervisningen bliver meget synligt i denne form for undervisning/læring, idet fortsat deltagelse er afhængig af aktivitet. Det er underviserens ansvar, at opgaverne er åbne og kan løses på forskellige måder og niveauer. Det er i de fleste tilfælde meget givende for den enkelte deltager at skulle indgå i dialog og sparring med de andre deltagere og underviseren. Det er derfor en god ide allerede inden udformningen af kurset at tænke i at kunne realisere sådanne samarbejdsformer, og at have overvejet i hvilket omfang deltagerne skal/bør arbejde alene, i makkerpar, teams eller grupper Endelig bør organiseringsformen for kurset/forløbet fastlægges. Grundlæggende kan man vælge mellem synkron og asynkron læring. Den synkrone læring foregår når alle er til stede samtidigt, enten i et fysisk rum, som ved traditionel tilstedeværelsesundervisning, eller i et virtuelt rum ved deltagelse i videokonferencer, ved chat eller direkte mundtlig kommunikation som f.eks. Centra. Man kan også i en konference vælge som underviser at holde åbent hus på et givet tidspunkt, hvor et bestemt emne debatteres, eller hvor man bare sidder parat til at besvare her-og-nu spørgsmål. Der er meget varierede erfaringer med synkrone seancer i det virtuelle rum, idet det kan være vanskeligt at samle tilstrækkeligt med deltagere til at det har nogen mening, eller møderne kan forstyrres af tekniske nedbrud. Når dette er overvejet skal rammerne for kursusforløbet fastlægges. Den klassiske model for afvikling af e-læring er Introduktionsseminar Her præsenteres kursets mål, indhold og form Deltagerne præsenteres for hinanden Centrale problemstillinger for forløbet præsenteres Det netbaserede læringsmiljø præsenteres og deltagerne afprøver evt. systemet 1. e-læringsperiode Her arbejder deltagerne hjemmefra enten med faste opgaver, materialer ell. lign. eller de løser opgaver fra kurset i relation til deres arbejdsplads. Dette kan enten foregå individuelt eller flere sammen. Der kan endvidere være krav om tilbagemelding, skriftlige rapporter m.v. fra dette forløb, eller der kan være organiseret respons på løsninger grupper imellem. Underviserens 5

6 rolle er her at være vejleder og svare på tvivlsspørgsmål, evt. at hjælpe deltagerne på vej. Generelt set at være den der i begyndelsen holder dampen oppe, og viser, at der sker noget i det elektroniske univers, så det er umagen værd for deltagerne hyppigt at lægge vejen forbi. Arbejdet i denne periode foregår enten hjemme hos deltageren, på arbejdspladsen eller andre egnede steder. Midtvejsseminar I mange forløb indlægges et seminar midt i forløbet, hvor man kan samle op på målene for kurset, retningen for deltagernes arbejde, diskutere de løsningsforslag der er fremkommet noget dybere end man kan elektronisk, forbedre deltagernes indbyrdes sociale kontakt etc. Endelig kan en evt. afslutningsopgave eller projekt igangsættes her. 2. e-læringsperiode Selvstændigt arbejde som under 1. periode. Afslutningsseminar Evt. eksamen Netværk Her vil der typisk blive samlet op på deltagernes arbejde og der vil blive foretaget en evaluering og perspektivering af de opnåede resultater. På ganske traditionel måde, eller evt. også elektronisk Mange kursers elektroniske forum kan i en tid efter kurset fungere som mødested for deltagerne, således at de danner en netværkseller erfagruppe til støtte og udvikling af hinanden. Dette er som sagt den klassiske model, men den kan naturligvis fraviges. Dog anses det typisk for meget svært at gå i gang med interaktive forløb, hvor deltagerne skal kunne arbejde sammen uden at møde hinanden først. Også for underviseren kan det være svært at skulle kunne kommunikere meningsfyldt og indlevende med deltagere man ikke har mødt. Hvad angår midtvejsseminaret må det også nøje vurderes hvorvidt det er en god ide. Det afhænger primært af deltagerne og den måde de er vant til at arbejde på, hvor gode de er til at formidle deres overvejelser skriftligt m.m.. Endelig må det naturligvis også afvejes i forhold til den tid og de økonomiske midler der er til rådighed for kurset. Endelig kan man også overveje at inddrage deltagernes forskellige læringsstil: mennesker lærer ikke på samme måde, og specielt i forbindelse med fjernundervisning er det vigtigt for deltagerne at blive opmærksomme på, hvordan og i hvilke situationer de lærer, altså at udvikle en metakognition undervejs i forløbet. For mange deltagere i fjernundervisningskurser vil det være en uvant fornemmelse pludselig at skulle sidde på skolebænken i sit eget hjem, og det kan derfor være et godt punkt at tage op til diskussion på introduktionsforløbet. Teknologivurdering det elektroniske rum Når de pædagogiske overvejelser er på plads gælder det om at væge de IT-værktøjer, der mest hensigtsmæssigt understøtter de valgte pædagogiske strategier. 6

7 ADVARSEL: Teknologien skal bruges i læringens tjeneste, og ikke fordi det teknisk set er muligt at gøre noget! Der findes utallige programmer og funktioner i de enkelte programmer som underviseren har til rådighed i sin planlægning. Men i forbindelse med valg af teknologi og digitale undervisningsmaterialer er det nødvendigt at gøre sig overvejelsr over hvilke typer af udstyr man kaun kræve af deltagerne. I dag, ville et typisk minimumskrav være en pc er med internetadgang via et 56 kb modem. Sådanne specifikationer og viden om f.eks. hastighed for overførsel fra net eller konference er vigtige at sætte sig ind i som underviser for at forholde sig til hvad man kan indlægge af mere fancy elementer. De fleste har prøvet at sidde og vente på at en hjemmeside indlæses, fordi den er overfyldt med animationer, billeder m.v. Det vil ikke virke positivt overfor den kursist, der sidder hjemme ved sin egen pc er (og telefonregning!) og skal arbejde med kurset. Der findes grundlæggende tre forskellige måder at kommunikere i e-læring på; som personlig mail - på et website i en elektronisk kursusskal/konference Hver af de tre måder har deres styrker og svagheder. Hvad angår mail findes der forskellige former, dels en, hvor opsætningen af adressen knytter sig til en betemt pc er. Dette gælder typisk i virksomhedersmailsystemer, og indebærer den ulempe at det enten ikke er muligt eller forbundet med en rimelig grad af teknisk indsigt at kunne hente denne post fra andre computere. Anvendelsen af sådanne systemer vil begrænse deltagerne til primært kun at vær i stand til at arbejde med kurset fra deres arbejdsplads. Der findes imidlertid også både fra virksomhedsbaserede postsytemer og gratis fra internettet muligheden af at kunne hente sin post fra en hvilken som helst pc er med netadgang. Dette indebærer en større fleksibilitet i arbejdet med kurset. Det største problem i forbindelse med anvendelse alene af mails er, at det kan være svært for den enkelte bruger at bevare overblikket og at kunne gennemskue hvad den enkelte mail indeholder samt at arkivere den et sted, hvor den kan genfindes. Til gengæld er lette at lære at anvende for de fleste, og ukyndige brugere kan tillige ofte se en stor fordel i at blive fortrolige med denne teknik, således at motivationen for at bruge det vil være meget stor. Der er mange fordele forbundet med at anvende et website i forbindelse med e-læring. Man kan bl.a. bruge organisationens allerede eksisterende design og grafik som standard, og relativt hurtigt lægge nye sider og materialer ind. Imidlertid kniber det ofte at få lov til selv at indlægge nye sider og materialer, idet det som oftest er en bestemt person der bestyrer sitet. Det kan fungere udmærket som den del af kurset, der indeholder alle de mere statiske oplysninger, såom beskrivelse og plan for kurset, oplysninger omforskellige relevante forhold m.v., men det er ikke en specielt dynamisk model. Hvis underviser og deltagere selv skal kunne lægge materialer ind kræver det endvidere en række IT-færdigheder som langt fra er til stede hos flertallet i dag. Formen kræver næsten, at man udover selve websitt har en mere dynamisk kommunikationsvej tilknyttet, hvor deltagerne kan kommunikere langt mere direkte. Til gengæld er der mange muligheder for at tilføje mere avancerede muligheder, såsom lydklip, videoklip m.v, som kan være en særdeles effektiv måde at differentiere sine materialer på, men igen skal man huske på målgruppens adgang til tilstrækkeligt avanceret udstyr. De fleste udbydere af e-læring arbejer typisk med elektroniske konferencer, som regel beskyttede med passwords således at kun deltagerne på kurset har adgang. Den lukkede model skyldes dog 7

8 nok mest en psykologisk effekt, idet deltagerne kan være lidt nervøse fra, at nogen kan kigge dem over skulderen i deres arbejde med kurset. Der eksisterer en række programmer med færdige skabeloner, som den enkelte underviser selv i større eller mindre udstrækning kan tilpasse og skræddersy til det aktuelle formål, f.eks. NetDialog og FirstClass. Som underviser skal man sikre sig, at der i tilpasningen af disse kursus/konferenceskaller er tilstrækkelig mulighed for individuel tilpasning og antal af konferencer og underkonferencer, grupperum o.l. Hvis man ikke allerede i organisationen har et konferencesystem er der nogle enkelte punkter man skal være opmærksom på. Det er f.eks. utrolig vigtigt, at der til konferencen er mulighed for at tilknytte en personlig mailadresse, således at man kan kommunikere direkte med enkeltindivider og grupper uden at samtlige deltagere kan læse med. Behovet herfor opstår især i forbindelse med mere personlige kommentarer og forespørgsler, selvom man på den anden side skal være opmærksom på, at for meget af aktiviteten i kurset kan kommetil at foregå skjult for de andre deltagere, således at de ikke oplever tilstrækkelig aktivitet i konferencen. En anden vigtig funktion i hvert fald for underviserne er en såkaldt historikfunktion, så man kan se, hvem der har været inde og læse et aktuelt indlæg, gemt vedhæftede filer etc. Pådenne måde kan underviseren danne sig et overblik over hvem der er aktive i konferencen, selvom de ikke nødvendigvis deltager i debatterne. Deltagene har her også mulighed for at se, om underviserne har læst deres indlæg, og generelt følger medi udviklingen. Endelig er det vigtigt, at den enkelte underviser har mulighed for at flytte oplæg der er fejlplacerede og i ganske særlige tilfælde at kunne slette indlæg. Specielt hvis man opererer med en underkonference i form af chatroom, frikvarter, opslagstavle ell. l. beregnet til hurtige meddelelser og indlæg skal der indimellem kunne foretages oprydning, så de altid fremstår indbydende og aktuelle. Praktiske arbejdsopgaver For at sikre den mest hensigtsmæssige arbejdsgangi forbindelse med afholdelse af e- læringskurser er det vigtigt at sikre overblikket over arbejdsgangene i forbindelse med kurset, da mange rutiner ændres og måske i større omfang flyttes over til underviseren. Her skitseres en række nye eller ændrede forhold for underviseren og de administrative arbejdsgange. Før udbud og afholdelse af kursus Typiske underviseropgaver Udvikling og tilpasning af konferencesystem eller website, herunder valg af underkonferencer og fora Udarbejdelse af skriftlige vejledninger til brugen af de enkelte fora og underkonferencer, således at deltagerne kan få et tydeligt overbik over hvad der skal ligge hvor Indlægge relevant materiale; introduktionsmateriale, grundmateriale, evt. opgaver m.v., således at det ligger klar til elektronisk visning på introduktionsseminaret Eventuel oprettelse af brugere, tildeling af passwords, indlæggelse af beskrivelse og billeder af deltagerne (dette kan dog også gøres i forbindelse med en fælles introduktionsperiode) Udarbejdelse af forslag til aftaler om læringsaktiviteter ogkrav til deltagernes tilbagemelding i første e-læringsperiode 8

9 De mere administrative rutiner Registrering af deltagere Registrering af opgaveafleveringer/aktiviteter i konferencerne Eventuel opkrævelse af deltagerbetaling Under kurset Være aktiv deltager i konferencerne sikre hyppigge besøg og kortere tilbagemeldinger, så deltagerne føler, at underviseren er tilstede Udstikke forslag til fastere rammer Udføre individuel og kollektiv vejledning Yde evt. teknisk support til deltagerne Udforme elektroniske evalueringer af de forskellige faser i forløbet Efter forløbet Udforme afsluttende evaluering eller bedømmelse Udstedelse af beviser Afmelde brugere Foretage intern evaluering af forløbet Tilrette og tilpasse opgaver og materialer til et evt. nyt kursus Herefter kommer kun en række stikord til overskrifterne, men jeg vil gerneudbygge dem! 4. Underviserrollen Udvidet lærerrolle nye kompetencer, omstilling til e-læring Viden om erfaringslæring Tydelig- og skriftliggørelse af krav og forventninger til deltagere Opmærksom på deltagernes reaktioner/indlevelsesevne Teknisk viden Skabe trygge rammer nettikette! 5. Deltagerrollen Vilkår for gennemførelse af kuret Arbejdsgiverens indstillig til deltagelse Viden om eget ambitionsniveau og tempo At lære at lære af andre Udvikling af metodske færdigheder 6. Ansvarsfordeling mellem underviser og deltagere Her gælder det om fra starten at udstikke rammefordelingen mellem underviser og deltager, således at det for alle står klart hvem der gør hvad hvornår. Dette bør præsenteres allerede ved introduktionen og løbende revideres og tilpasses de faktiske forhold. Det kan være en god ide at udarbejde en slags skema ud fra følgende overskrifter: 9

10 Hvem Gør Hvad Hvornår Underviseren Introducerer En opgave Ved Deltageren Læser opgaven Besvarer og lægger opgaven ind i konferencen introduktionsseminaret Inden en uge efter afslutningen Lene Valentin, DEL januar